rum tid relationer til andre mennesker hvilke gøremål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "rum tid relationer til andre mennesker hvilke gøremål"

Transkript

1 1

2 Bilag ældre mennesker er blevet fulgt fra morgen til aften en tilfældig dag. Dagens gang er detaljeret blevet beskrevet, og vi har fået indblik i de respektive dages struktur, dvs. hvem gør hvad, hvornår, hvorhenne, sammen med hvem og omgivet af hvilke ting? Vores observationer er endvidere suppleret med de ældre menneskers egne fortællinger om og kommentarer til dagen. I dette bilag fremstilles 9 case-rapporter, hvor ældres hverdagsliv beskrives og belyses. Case-rapporterne giver indblik i det rum som de ældre lever indenfor, hvordan de strukturerer og bruger deres tid, hvilke relationer til andre mennesker og hvilke gøremål, der er i løbet af dagen. Det er vigtigt at bemærke at hver enkelt case er en dag, dvs. et tidsrum. Til forskel fra så mange andre studier, hvor fokus er på personer, på personers handlinger, symptomer eller emotioner, er opmærksomheden i disse case-studier rettet mod situationer og begivenheder og deres fuktionelle og emotionelle betydning for dagens hovedperson (Ramian, 2000). Hvert case-rapport indbefatter præsentationen af dagens hovedaktør samt kortlægning af dagens forløb på baggrund af observationer og interviews. På baggrund af data er der lavet tegninger over de ældres placering i tid og rum. Det var forholdsvis enkelt at lave disse tegninger i forhold til plejehjemsbeboere, fordi de fysiske omgivelser er identiske for alle men det kan godt lade sig gøre - også i forhold til hjemmehjælpsmodtagere. Disse tegninger, der har vist sig at kunne bruges i undervisningssammenhæng kan være med til at give et overblik over forløbet af en dag, som den tager sig ud for en ældre person, der er afhængig af hjælp. Efterfølgende har vi fundet ud af, at vi har konstrueret det, der med et fint ord kan benævnes spatialpossitionsanalyser og at analysemetoden har været brugt i studier af børns liv i børnehaven. (Sigsgaard, 1993, p.46). Ligeledes er der lavet en klassificering af livsmønstre i relation til rummet, tiden og relationen til andre, der synes at være gentagelige og betydningsfulde begivenheder i hovedaktørens liv. Først følger en beskrivelse af Sørens, fru Ranks og Signes dage på plejehjemmet. Dernæst følger en beskrivelse af fru Roses, hr. Quists og fru Holms dage med hjemmepleje og endelig følger en beskrivelse af Hannes, Peters og Berthas dag på eller omkring ældrecentret. 2

3 Nærbilleder af enkeltdage på plejehjemmet. Sørens dag. Præsentation af dagens hovedperson, baseret på Søren s fortælling om sit liv samt på observationsnoterne. Søren er født og opvokset i Herning. De var tre søskende, hvor Søren nu er den eneste, der er tilbage. Han mistede den sidste søster i 1995, hvilket han er meget ked af, da de havde stor kontakt til hinanden og boede i samme ejendom, så de sås dagligt. I 1946 blev Søren gift med Ragna, der også er født og opvokset på Herningegnen. De mødte hinanden på en bustur til Tyskland. Ragna døde i Sammen fik de sønnen Poul i Poul er bosat i Herning og kommer flere gange om ugen på besøg hos faderen. Som ung kom Søren i lære som kommis og arbejdede som sådan i en årrække forskellige steder rundt i landet. Derefter kom han i en sparekasse som kontorist, hvor han ordnede regnskab. Der var han i 18 år, indtil han blev pensioneret. Som 68 årig gik Søren på pension. Har brugt sin fritid som ung på at læse bøger, især rejsebeskrivelser, og han har selv rejst en del. Det er også disse interesser, Søren har nu på plejehjemmet. Søren flyttede ind på plejehjemmet i marts 96. Forud for indflytningen var han en periode på socialmedicinsk afdeling, da han på dette tidspunkt havde svært ved at klare sig selv i hjemmet. Søren lider af mange skavanker: han er blind, har sukkersyge, har været igennem en række operationer, har hudcancer, har fået amputeret et ben, har haft to blodstyrtninger og er i medicinsk behandling for natlige mareridt. Af hjælpemidler har Søren kørestol, bækkenstol, et talende ur og en båndoptager. Sørens ugeoversigt ifølge journalen: torsdag litteraturgruppe fredag mandeklub onsdag besøgsven alle dage kl cykeltræning fredag lydavis Beretning om en dag. Konstrueret på baggrund af observationsnoter og Sørens fortælling om dagens forløb. Kl 7.30 ringer Søren og vil gerne op. Karen går ind til ham for at hjælpe. K: Godmorgen, har du sovet godt? S: Jow. Jeg vil gerne op, for jeg får besøg af en dame. K. finder underbukser, lange bukser, strømper og en sko, som Søren får på i sengen. Henter bækkenstolen og kører den hen på siden af sengen. Søren sætter sig op på sengekanten, og Karen guider Sørens hånd over på bækkenstolens armlæn, hvorefter Søren selv hopper derover. Skjorten hænges på bækkenstolens armlæn, så Søren selv kan tage den på og knappe den. 3

4 Søren bliver kørt ud på toilettet. Søren ringer, og Karen kommer tilbage og kører Søren tilbage på stuen, hvor han placeres foran sengen, så han kan rejse sig ved sengehesten. Karen samler under- og lange bukser op. Skifter bækkenstolen ud med kørestolen, stadig medens Søren står ved sengehesten. Kl 8.15 bliver Søren kørt ned i spisestuen, hvor han har sin faste plads. K. serverer øllebrød, 2 stk. rugbrød og 1 stk. franskbrød, 1 gl. kærnemælk, 1 gl. saft og en kop kaffe. Sine og Ellen sidder ved bordet, da Søren kommer. Senere støder flere beboere til. Der bliver ikke sagt meget. Søren tænder sin anden cigaret den morgen. Det meste af tiden sidder Søren med lukkede øjne, men han lukker dem op, så snart han hører nogen gå forbi. Søren tænder for sit elektroniske ur kl og igen kl Uopfordret kommer K. hen til Søren og spørger, om han vil ned på stuen. Søren svarer, at han godt vil have nogle cigaretter først, men får at vide, at vognen ikke kommer før Nå, så vil jeg godt ned på stuen. Søren får hjælp til at komme på toilettet. Kørestolen køres hen til sengen, og Søren knapper selv bukser op. Proceduren fra morgenen med ombytning af stole, Søren der ringer efter et stykke tid osv. gentages. Der snakkes kun om de praktiske ting med op og stå, sæt dig ned o.s.v. Kl 9.20 er Søren på stuen. Han sidder i sin lænestol, den opholder han sig altid i, når han er på stuen. Formiddagen går med at høre lydbånd og radio. Kl ringer han dog efter personalet. Lise dukker op, og Søren beder hende om at hente cigaretter. Kort efter kommer hun retur med cigaretterne. Kl kommer Karen ind på stuen og spørger, om han vil ned til middag. Søren køres i spisestuen og placeres for bordenden. Der går to stk. personale rundt og serverer for alle ved bordet. Kl da Søren er færdig med de to retter og har røget en cigaret - kommer Paula og spørger, om han vil ned på sin stue. Her kommer Søren på toilet. Paula vender kort efter tilbage, lukker badeværelsesdøren op (uden at banke på) og fortæller Søren, at han skal til cykeltræning. Havde du glemt det? Kl : Søren ringer, og P. kommer med det samme. Søren køres ned i kælderen til cykeltræning. Efter en halv time bliver Søren hentet igen og kørt til stuen, hvor han hjælpes i seng til middagssøvnen. Klarer selv at komme fra stol til seng. Kl kommer Hedvig for at hjælpe Søren op. Søren køres i stuen til eftermiddagskaffe. Søren får sig en snak med sin borddame. De hyggesnakker om egnen, som de begge kender godt. Kl udveksler Søren et par ord med et par af hjælperne. Den ene, Grethe, kommer med en bog om Dronning Margrethe, som Søren har udtrykt ønske om til litteraturkredsen. 4

5 Kl hører Søren til uret og siger: Oh, hallo, kunne jeg komme ned på stuen. Grethe kommer og kører Søren ned på stuen og hjælper ham med at komme på toilet. Grethe går. Søren ringer fra toilettet. Janni kommer efter ca. 3. min. Eftermiddagen bruger Søren på at høre lydbånd. Kl kommer Grethe og siger, der er aftensmad, og Søren køres op i stuen. Der siges lidt under måltidet, og igen er det Søren, der er drivkraften i samtalen. Kl kommer Grethe uopfordret og tilbyder at køre Søren tilbage på stuen. Søren hjælpes på toilettet og ringer kort tid efter. Helle går derind. Den følgende times tid er Søren på stuen. Lytter til lydbånd. Kl kommer Grethe og spørger, om Søren vil have aftenkaffe, der bliver indtaget i spisestuen. Ved bordet sidder Per, Holger og Johannes. Fjernsynet er tændt, og der ses Mandagschancen. Der skænkes kaffe, og i den tid, Søren er i stuen, bliver der ikke sagt et ord. Det ser ud, som om han lytter efter fjernsynet? Han ryger de sædvanlige to cigaretter. Kl kalder Søren på Helle, der kører ham på stuen, hjælper ham på toilettet og derefter ind i sengen. Sengebordet køres hen, så kaldeapparat, telefon og saftevand i glas er inden for rækkevidde. Alt er under kontrol, siger Søren, og ønskes en god nat.. På baggrund af de indsamlede data er Sørens færden i tid og rum tegnet ind. 5

6 Dagens mønstre......i rummet Af tegningen fremgår det, at Søren tilbringer sin dag på plejehjemmet. Han tilbringer 12 timer i sengen om natten, hvor han ligger meget vågen. Resten af dagen er han skiftevis på sin stue og i fællesrummet med en enkelt afstikker til plejehjemmets motionsrum. Søren er afhængig af personalet, når grænserne og afstandene mellem forskellige rum skal overvindes. For at ligge godt i sengen er Søren afhængig af, at personalet hjælper til med at lægge puderne rigtigt. Det er de flinke til at rette. Stuen har Søren ikke rigtigt noget forhold til. Søren flyttede ind efter et ophold på socialmedicinsk afdeling, hvor han havde det meget dårligt. Om flytningen siger Søren: Jeg observerede det sådan set slet ikke. Jeg fik så stærke piller. Jeg var ikke med til at vælge ud, hvad jeg skulle have med. Han betragter ikke stuen som sit hjem. Nej det gør jeg ikke, jeg aner ikke, hvordan det ser ud. Det er bare et sted, jeg skal være. Jeg fortryder også, at jeg ikke fik mine andre møbler med. Inde på stuen kan Søren selv hjælpe til med at komme fra stol til seng, og han har ikke helt opgivet selv at bevæge sig ud på toilettet. Jeg prøver engang imellem selv at komme på toilettet, men det kan jeg ikke. Søren fortæller, at døren til toilettet er så smal, at han ikke kan køre sin kørestol derud... Over middag er Søren på en kort visit i plejehjemmets træningsrum, der ligger i kælderen. Søren er ikke i stand til ved egen hjælp at bevæge sig fra et rum til et andet. Grænsen mellem plejehjem og omgivelserne er vanskelig at overskride. Søren vil gerne ud ud i luften, men det bliver ikke til alt det, han gerne vil. Tidligere kom jeg aldrig ud. Personalet har ikke tid, fortæller Søren og fortsætter: Nu har jeg en ung pige, hun er medhjælper i en børnehave, hun er datter af formanden for beboerrådet. Hendes mor kom en dag og spurgte, om jeg gerne ville have en til at køre med mig engang imellem, det ville hendes datter godt. Og det ville jeg da vældig gerne. Så ringer hun engang imellem, om jeg vil ud at køre en tur, og det siger jeg altid ja til. I sidste uge kørte vi en tur her omkring Vestre Anlæg. Det var en god tur....min onsdagskammerat vil også gerne køre mig ned på græsplænen, så det gør vi nogen gange Søren er opmærksom på, at han ikke er den eneste, der har svært ved at overskride grænsen mellem plejehjem og omgivelserne. Man kan ikke køre lige ind til huset. Man skal op ad en rampe. Søren: De gående skal op ad en trappe. Dem, der har lavet det, har ikke tænkt sig om. Arkitekter har ikke begreb skabt om, hvordan ting skal indrettes. Man skal kunne køre lige ind. 6

7 ...i tiden Søren synes ikke umiddelbart selv, at hans dag ligger i faste rammer eller er planlagt. Nej, det (planer) har jeg aldrig, andre end de der faste punkter, så som at min besøgsven kommer om onsdagen, og vi skal til litteratur om torsdagen og mandeklub om fredagen. Det er det eneste, der ligger fast. Men en daglig rytme i dagen er der. Det er bare med at komme op om morgenen og komme ned og få kaffe og så komme herop og høre bånd og radioavis. Siden følger måltiderne og aftenkaffen, som fastlagte daglige begivenheder, der sætter struktur på dagen. Som et helt fast indslag i dagen er Søren nede i kælderen for at cykeltræne en halv time efter middagsmaden, men i går var det ved at glippe: Jeg glemte, at jeg skulle ned og cykle, det plejer jeg at gøre hver dag kl Det ærgrer mig, når jeg glemmer noget. Det fremgår af interviewet med Søren, at han er meget opmærksom på den dagsorden, som eksisterer på plejehjemmet, og at han ofte gerne vil følge denne orden. Ærgerlig bliver han derfor, hvis han ikke kender til plejehjemmets dagsorden. Det der ærgrer mig meget er, at når der sker noget, som jeg ikke har fået noget at vide om. Nu f.eks. har jeg fået at vide, at der var harmonikakoncert hernede, det vidste jeg ikke noget om. Det kunne jeg godt have tænkt mig at høre, hvis der ikke var andet, jeg skulle....det er ikke altid, jeg får at vide f.eks. hvis de kører en tur...nu har vi f.eks. noget, der hedder månedens gæst, og det startede vældig fint med borgmesteren, som fortæller. Så skulle der jo komme en ny gæst hver måned. Jeg tror, jeg har hørt en af dem. Jeg får ikke noget at vide om, hvornår der er og hvem der kommer. Jeg gik da i hvert fald glip af to gange, som jeg godt ville have været ned og høre. Ud over den synlige dagsorden, som Søren gerne vil holdes orienteret om, eksisterer der en anden skjult dagsorden, som influerer på Sørens egen orden. Søren har således en helt klar ide om, at han gerne vil op ved 8-tiden om morgenen. Sådan var det også til at begynde med, men nu er det blevet trukket lidt ud... Det er gået sådan lige så stille. De siger, at hvis de kommer ind, og jeg ligger og sover, vil de ikke vække mig. Der er sket et skred i den orden, Søren forbinder med et godt tidspunkt at stå op. Han gør dog ikke noget ved det, for som han siger: jeg skal jo ikke op og lave noget... Søren laver sammenligninger mellem sin nuværende tilværelse og den, han havde, da hans kone levede. Vi tog os god tid til morgenmaden derhjemme. Snakkede om, hvad der skulle ske i løbet af dagen. Søren har et lidt ambivalent forhold til tiden. På den ene side synes han, at dagen på grund af for få kontakter godt kan blive lang. På den anden side så fortæller han, at der sker noget hele tiden...det overrasker mig sommetider, at det allerede er spisetid. Det er, når jeg spekulerer på noget eller hører noget på båndoptageren, da går der jo sin tid med det... Hvorfor det lige skulle gå ud over mig, at jeg skulle blive blind og mangle det ene ben. Og ingenting kan foretage sig. Det kan jeg... ikke lade være at spekulere på. 7

8 ...I relation til andre De eneste besøg, Søren modtager på plejehjemmet, er fra sønnen og en grandfætter, de andre er faldet væk, fortæller han. Søren kommer i kontakt med mange forskellige hjælpere i løbet af en dag. Søren synes nok, at der er mange forskellige hjælpere, og han følger meget med i deres kommen og gåen. De præsenterer sig sjældent over for ham, men Søren er næsten ubeskriveligt ferm til at finde ud af, hvem der er inden for rækkevidde. Jeg kan kende dem på stemmen. Vanskeligt er det for Søren at holde styr på hjælperne, hvis der kommer nye hjælpere til. Det ville være en kæmpe fordel, hvis nye hjælpere lige hilser på og siger, hvad de hedder. Somme tider vil jeg gerne kalde dem ved navn. Men de præsenterer sig ikke. Søren har nærmest kun lovord at sige om personalet. Jeg beundrer de mennesker, der påtager sig det job. Blot beklager Søren, at de har så travlt. Bare de kunne tage sig tid til at snakke. Det betyder utroligt meget at få en lille snak bare 10 minutter. Søren synes, der er for lidt kontakt mellem beboerne. Ved bordet er der heller ikke nogen, der siger noget. Det er meget sjældent, jeg får nogen til at sige noget. De fortæller aldrig noget om f.eks. noget kultur, de har været ude at opleve, det skal jeg udfritte dem om for at få noget at vide... Ældre mennesker taler ikke så meget: Der er et par dameborde. De snakker mere. Observationerne viser, at Søren ofte henvender sig til andre beboere og forsøger at få en snak i gang. Det bliver ikke til det helt store, og Sørens oplevelse er meget kontant: Jeg har ingen kontakt med andre beboere, siger han, men demonstrerer igen og igen, at han ved at udfritte alligevel får indblik i flere ting... Hvis jeg ikke siger noget, er der ingen, der siger noget. Men så kan man jo også få lidt at vide. Nu hende Ellen, hun har en datter, der er hospitalslaborant, hun kommer somme tider og besøger hende her. Og så Knud, han har en søn, der er exportchauffør i Tyskland, han har et sommerhus oppe ved Skagen, der er Knud med oppe en gang imellem. Søren lægger ikke skjul på, at han til tider føler sig ensom. Når man sidder alene hele dagen, kan man godt få depressioner Der må være en anden måde at leve på. For Søren er kontakten til andre mennesker adgangsporten til verden omkring ham. Kontakten er for ham et middel til at få indblik i forhold, der sker rundt omkring både på plejehjemmet og ude i verden. Hjælperne kan ved at dele sanseindtryk med Søren udvide hans verden indenfor rækkevidde. Ved at fortælle Søren om det, der sker på plejehjemmet, har Søren mulighed for at bedømme, om der foregår noget inden for hans rækkevidde, som han gerne vil deltage i....i relation til gøremål På trods af sine mange handicaps klarer Søren selv at udføre forskellige nødvendige gøremål. Han vasker sig selv, tager selv skjorte på og barberer sig selv...men det er 8

9 vanskeligt, når man ikke kan se til det...jeg bruger følelsen. Jeg bruger en gammeldags skraber. Så bliver man bedre barberet... Søren glæder sig over de få ting, han stadig har mulighed for at lave. Det bedste jeg har er bøgerne og en ugeavis. Ja, så kan jeg jo sidde og slappe af til det. Noget af det er ret spændende. Jeg har haft et par bånd om jødeforfølgelsen i Tyskland, det var ret spændende at høre. Det er vigtigt for Søren at følge med i nyhederne. Presse, det interesserer mig altid. Ja, det synes jeg, nu krigen dernede i Serbien. Det er interessant at høre, hvordan det går, og om de snart kan holde op med det. Det synes jeg, man bør følge lidt med i, siger Søren og nævner i den forbindelse, at det er noget, de aldrig lukker op for dernede (i fællesrummet). Disse begrænsede gøremål er ikke altid nok for Søren. Det kan ske, man ønsker det (at det var forbi), når man sidder her og foretager sig ingenting. Det eneste man kan er at høre radio. Søren er på flere måder glad for den daglige cykeltræning. Det betyder, at jeg får lidt motion i det her ben her og så i armene. Og så kommer jeg ned og snakker lidt med nogen. Jeg traf en, der havde været nede hos min søster i fem år. Selvom Søren er omgivet af mange forskellige hjælpere, er der klart en linie og en ensartethed i den måde, tingene gøres på fra gang til gang. For Søren er det vigtigt at hjælperne respekterer, at bestemte ting har bestemte placeringer. Hver gang vi får en ny elev, fortæller jeg, hvordan det skal gøres Søren er meget glad for litteraturklubben og mandeklubben, og det er ofte ham, der foreslår, hvilke bøger der skal læses. Når vi har litteraturoplæsning, det synes jeg er dejligt. Og så har vi også det samvær med gutterne om formiddagen, der sidder vi også og snakker. Det er sådan en frisk pige, der leder det, hun hedder Inga, det kan jeg også godt lide. Der får man også noget at vide om forskellige ting, om hvad folk har oplevet i ugens løb. Nogen har jo været på ture. 9

10 Fru Ranks dag Præsentation af dagens hovedperson, baseret på fru Ranks fortælling om sit liv samt på observationsnoterne Fru Rank er en veltalende, veluddannet, bestemt dame på 93 år. Hun er født og opvokset i en større by i funktionærfamilie med to børn. I barndomsbyen tog hun både studenter- og handelsskoleeksamen, og senere blev hun gift og flyttede i lejlighed med sin ægtefælle. Hun havde en kort karriere som sygeplejeelev, men kom så på kontor og endte som underdirektør i et større firma og var der i 6 år, indtil familien, der også talte to børn, måtte flytte til H., hvor ægtefællen var blevet ansat som direktør i en engrosvirksomhed. Siden fik fru Rank undervisningsarbejde på en handelsskole samt lidt oversættelsesarbejde for firmaer. I mange år boede familien i et stort, centralt beliggende hus i byen. Ægtefællen døde for flere år siden, men fru Rank blev boende i huset i en årrække, indtil hun fik en beskyttet bolig. I 93 fik fru Rank sammenfald i ryggen, og i 98 kom hun - efter en indlæggelse på sygehus og socialmedicinsk afdeling og efter eget ønske på plejehjem. I samråd med min læge kom jeg på plejehjem, for jeg kunne ikke klare mig hjemme mere. Jeg kunne ikke så meget selv. Da hun kom på plejehjemmet, kunne hun gå ved hjælp af rollator, men det var meget hurtigt slut. Fru Rank lider af afkalkning af knogler og har i perioder ødemer i benene og går med støttebind. Hun har ikke opgivet at blive bedre gående, og hun betaler selv for fysioterapi tre gange ugentligt. Fru Rank har tidligere og også højt oppe i alderen været aktivt involveret i mange ting. Bl.a. har hun taget initiativ til stiftelsen af flere kvindeklubber (var for nylig til 40 års jubilæum i en af dem) samt etablering af en afdeling for kvinder i en politisk forening. Hun havde kørekort ind til sidste år og var flittig bruger af et ældrecenter i nærheden af sin bolig. Fru Rank har en datter og svigersøn, der besøger hende ca. en gang om ugen. En anden datter og svigersøn bor i udlandet. Dem ser hun ca. en gang om året. Der er jævnlig telefonkontakt med døtrene, der begge har to børn. Fru Rank har fire børnebørn og et oldebarn. Beretning om en dag. Kontrueret på baggrund af observationsnoter og fru Ranks fortælling om dagens forløb Fru Rank er meget parat til at komme op kl. 7.30, hvor personalet kommer ind på stuen. Hun synes, at den bedste tid på dagen er morgenen, hvor en ny dag begynder. Fru Rank følger engageret med i alt, hvad der foregår og knytter bl.a. følgende kommentar til den nedre afvaskning: Nu må du blankpolere det. Jeg skal gøre mit bedste, siger hjælperen, og fru Rank kvitterer: Det var fint. Senere følger påklædningen med samme slags dialog. Så må vi op at stå. Er du klar?, siger hjælperen. Fru Rank svarer: Nej, den til fødderne ligger ikke rigtigt. Ikke for stramt- ellers generer det. Den sidder en anelse for højt oppe. Ikke længere ned, bare rundt. Ikke knappe helt op... 10

11 Lidt over otte er fru Rank nået til at spise morgenmad i fællesstuen. Efter morgenmaden tager fru Rank en tur rundt på gangen. Hun sidder i sin kørestol og skubber sig frem med fødderne. Omkring kl kører fru Rank ind til sig selv en kort stund for kort tid efter at blive kørt i hobby af en hjælper. De næste to timer går bl.a. med køkkenarbejde, hvor følgende samtale udspiller sig: Fru Rank: Hvad skal jeg lave i dag? P: Du skal skære rabarber. Fru Rank: Jeg kan bedst lide at have noget at lave. Jeg sidder og føler mig så doven. P: Gør du det - det er for tidligt. Vil I have noget hyldebærsaft? Fru Rank: Jeg vil helst have noget at bestille. Har I vasket det? P: Det gør vi bagefter Fru Rank: Har I en køkkenkniv? Det er skønne spildte kræfter med en spisekniv. Jeg vil have en rigtig kniv. Nu venter jeg på en ordentlig kniv. Uden ordentlige redskaber, intet ordentligt arbejde. Det er bedre at være hernede, for så har man på fornem, melsen, at man ikke er helt nytteløs. Man kan ligeså godt bestille noget, når man er her. Efter hobby er fru Rank i gymnastiksalen, hvor hun træner sine svækkede ben. Fru Rank når lige at være kort tid i sin stue, før der serveres middagsmad i fællesrummet. Derefter trækker fru Rank sig tilbage til stuen, hvor hun bl.a. hviler sig i tre kvarter. På et tidspunkt kommer der gæster på besøg, og selskabet tager en tur til byen, hvor fru Rank bl.a. køber en del lækkerier til aftensmaden. Hjemkommet fra byturen slapper fru Rank lidt af i sin stue, inden hun begiver sig til fællesrummet for at spise aftensmad. Hun supplerer med egen indkøb. Bliver i fællesstuen en rum tid. Ser fjernsyn på storskærm i selskab med et par andre beboere. Kl bliver der serveret mælk/saftevand og kage ved et lille bord ved storskærmen. Kort tid herefter går en del beboere ind til sig selv, men klokken er 21.15, før fru Rank trækker sig tilbage. Kl kalder fru Rank på personalet og byder på chokolade. Hun tænder for sit eget fjernsyn og skræller et æble. Kl hjælpes fru Rank i seng. 11

12 På baggrund af de indsamlede data, er fru Ranks færden i tid og rum tegnet ind. Dagens mønstre......i rummet Som tidligere nævnt har fru Rank alle dage været et aktivt og socialt og kulturelt engageret menneske. Af tegningen fremgår det, at fru Rank også på plejehjemmet deltager i og bevæger sig rundt i forskellige sammenhænge. Hun deltager lige gerne i bankospil, beboermøder, gudstjenester, udflugter og teaterbesøg og vil derfor gerne holde sig orienteret om alt, hvad der foregår. Information kniber det lidt med, synes fru Rank. Jeg får ikke megen besked, men man kan spørge. Det er tydeligt, at fru Rank bruger sine sociale evner og sine talegaver til aktivt at tage hånd om sin situation. Rent fysisk er fru Rank imidlertid så handicappet, at hendes bevægelsesfrihed i visse situationer er stærkt begrænset. Sengen er et problematisk sted at være. Ind imellem vågner jeg, og så skal jeg helst vendes, for jeg kan ikke rigtitg komme til at vende mig selv godt nok, fordi jeg ligger på det blestykke, og når det så krøller, skal det glattes ud - ellers ligger jeg skidt. Og så er jeg nødt til at ringe, og så kommer der en, og så bliver jeg vendt, og så sover jeg godt igen. 12

13 Selvom fru Rank ikke selv kan komme ud af sengen og over i kørestolen, så bliver det med hjælp fra personalet til en overvindelig forhindring. Jeg kommer jo ned og sidde i min kørestol, og når jeg skal op, er det på en drejeskive, så kan de snurre mig rundt, så jeg kommer ind og sidde på sengen og kan få bukser på. Det er vældig godt - det er jeg meget tilfreds med. Fru Rank kan ikke gå men bevæger sig rundt i kørestolen ved at bruge fødderne. Den dag man skal i en kørestol og ikke kan gå - det er slemt, men jeg er glad nok for min kørestol nu, men jeg træner, det jeg kan, for at kunne gå ved hjælp af rollator - det ville jeg synes som lidt af en befrielse, men jeg kan ikke endnu. Jeg kan tage det første skridt, det er det hele, men jeg arbejder på det. Fru Rank tager - som hun siger - sig en runden-om på gangene hver dag. Jeg træner jo, så godt jeg kan. Det synes jeg er en pligt, jeg har, når jeg har evnen. Når jeg kan gøre den smule, så skal jeg gøre det - og det gør jeg så. Det er kun for at bruge benene så meget, som jeg overhovedet kan. Fru Rank, der er en stor nyder af god mad og vin, spiser alle sine måltider i fællesrummet. Hun er på alle måder glad for den måde, det foregår på. Bl.a. sætter hun pris på, at der er dækket op på alle borde med skåle og fade, så man selv har mulighed for at række til. Det kan jeg selv styre. Hov, ikke mere, eller at jeg gerne vil have en skefuld til. Det kan vi selv styre - det fungerer fint. Jeg har i det hele taget ikke spor at klage over med mad og servering og alt det der. Det har jeg absolut ikke. Og ligesådan vores smørrebrød om aftenen - det er pænt og nydeligt. Fru Rank vil meget gerne dagligt deltage i de ting, der sker i hobby, og hun får hjælp af personalet til at komme afsted. Jeg bliver altid hjulpet ned med elevatoren til hobby hver formiddag. Så vidt muligt er jeg i hobby og laver noget. Bliver du godt nok informeret af personalet om, hvad der skal ske? Ne, det synes jeg ikke. Jeg får ikke megen besked, men man kan spørge. Fru Rank er på alle måder udmærket tilfreds med det råderum, hun har på plejehjemmet, men hun beklager, at det ikke er muligt for hende at komme mere ud. Der er ikke noget at lave vrøvl over. Det eneste er, at vi ikke har ressourcer nok til at komme nok ud. Det savner jeg....i tiden Fru Rank giver udtryk for, at hun tidligere har haft en fast orden i sin dag, hvor det handlede om: at komme tidligt op og få morgenmad og så i gang med det, jeg skulle - med læsning, foredrag. Eller så var jeg ude at gå en tur med min hund. Det skulle også passes. Vi havde vores gode morgenture med hinanden og aftenture. Han sidder derhenne på væggen - en bostonterrier. Fru Rank har stadig et ønske om at komme tidligt op og synes nok, at det er lige sent nok at komme op kl Jeg vil gerne tidligt op, det har jeg været vant til hele mit liv. Fru Rank kender godt personalets arbejdstider og synes, at hun trods alt eftersom hun er underlagt visse rammer - har fået en rimelig ordning med personalet. Jeg kommer op lige inden 8 - det har jeg bedt om, og det kommer jeg også.. 13

14 På plejehjemmet er der tradition for, at alle beboere trækker sig tilbage til deres stuer i middagsstunden. Fru Rank oplever ikke, at hun bliver påduttet noget i den forbindelse. Den (middagsstunden) er vi selv herre over. Jeg bliver jo puttet - som det hedder - op i sengen, og så må jeg jo ligge og skulle forestille at sove. Jeg ligger bare og hviler, og så læser jeg. Det er sket et par gange, at jeg har ligget og læst, og så er jeg vågnet op med bogen på maven, så har jeg læst mig selv i søvn, men det er sjældent. Noget af det, der kan bringe forstyrrelser ind i fru Ranks dag, er når hun synes, hun bliver lagt for tidligt til ro. Så bliver natten for lang - det er jeg ked af. Når jeg skal i seng, så lad mig komme i seng, men så vil jeg have lov til at ligge og læse. Og det får jeg også efterhånden, og så ringer jeg på dem, når lyset skal slukkes, og nu skal jeg sove. De er søde nok. Når du kalder på personalet, kommer de så inden for rimelig tid? Ja, det synes jeg. Jeg er klar over, at hvis ikke de kommer næsten med det samme, så er det, fordi de er optaget af en anden patient, og så prøver jeg at vente et par minutter. Hvis jeg så synes, det er for længe, så kimer jeg. Og så får jeg skyld for, at jeg er utaknemlig, utålmodig, og det ved jeg godt - det er jeg og har altid været. Når ting skal være, så skal det være nu. i relation til andre De er søde alle sammen, så der er ikke noget at komme efter. Det går, som det skal. Der vil altid være nogle, der har mere tav på det, men i det store og hele har jeg ikke andet end godt at sige om det. Jeg synes, jeg bliver hjulpet pænt hele tiden. Fru Rank er i kontakt med mange forskellige hjælpere i løbet af en dag, men det er ikke noget problem. Nej, de er indrettet på en bestemt måde, de er ensrettet - de er søde og flinke. Det er ikke sådan, at jeg foretrækker den ene frem for den anden. Jeg synes, de er lige søde, og de er meget hensynsfulde. På afdelingen er der et kontaktpersonsystem, men fru Rank oplever ikke, at hun har et særligt forhold til nogle af hjælperne. Nej - det er ens - for mig er det personale, og for dem er jeg patient eller beboer, eller hvad de nu kalder mig - det ved jeg ikke. Fru Rank er en del sammen med de andre beboere på plejehjemmet både på afdelingen og i forbindelse med andre arrangementer på plejehjemmet. Kontakten til de øvrige beboere stikker ikke ret dybt, og fru Rank opfatter mest de andre beboere, som hun f.eks. sidder til bords med hver eneste dag, som nogen personalet har sat hende sammen med. Jeg bliver - om jeg så må sige - anbragt. Vi sidder ens altid til måltiderne, men til kaffetid om eftermiddagen kan vi sidde, som vi vil, og så er der også nogle, der flytter rundt. Jeg tror, det mest er personalet, der har besluttet, hvor vi skal sidde. Det har jeg ikke spor ide om. Jeg fik en plads, da jeg kom, og den har jeg stadig, og så skifter det med dem, der sidder der, for nogle kommer hjem igen, og nogle dør. Det skifter jo.. Jeg kommer ikke så meget i snak med nogen. Jeg har ikke meget kontakt. Det har jeg aldrig haft, hvor jeg har været. Jeg er meget mig selv. Det er måske nok fejt, men jeg kan godt snakke med folk - det er ikke det, der er i vejen, men jeg søger ikke. Der er nogle, der ikke kan holde ud til at sidde en eftermiddag - det kan jeg sagtens. Jeg har altid noget at beskæftige mig med. jeg læser meget. Jeg sidder meget her i min stue. Jeg foretrækker at sidde her - frem 14

15 for at sidde ude i dagligstuen. Jeg kan ikke altid rigtigt snakke med dem. Så vil jeg hellere læse. Om morgenmåltidet siger fru Rank: Jeg kommer ind til bordet og får min øllebrød og mit glas mælk. Det er jeg tilfreds med. Jeg er ligeglad, om jeg sidder alene eller i fællesstuen, for vi kan altid sidde og sludre. Fru Rank nyder at få besøg og synes godt, at det kan fungere inden for plejehjemmets rammer. De (personalet) er søde. Gæsterne kan få lov at spise med, og de serverer kaffe herinde til dem. Det er ligegyldigt, om det er udefra eller herfra - så kan jeg godt få serveret kaffe til dem, når det er kaffetid. Det synes jeg er stort - så det er jeg meget glad for. Det er godt nok at have gæster - det er ikke generende. Jeg kan også, nu min datter er hjemme fra udlandet, invitere dem til at spise til middag her. Det synes jeg er godt. I relation til gøremål En del af dagen er optaget af nødvendige gøremål. Det er kun om onsdagen, jeg kommer i bad, ellers får jeg bare vasket ansigtet, arme og hænder. Morgenprogrammet ligger forholdsvis fast. Efter at være blevet hjulpet op er fru Rank alene på badeværelset. Det er ligesom, når jeg var derhjemme. Jeg vasker alt hænder, hals, ansigtet - og det gør jeg selv, og det er godt... så kan jeg ikke mere - bagdelen får de lov til at ordne. Som så mange andre bliver også fru Rank vasket forneden i sengen hver dag. Det er jeg kommet over - for det blev jeg først på sygehuset. I starten var det forfærdeligt, især fordi det en af de første dage var en mandlig sygeplejerske, og det generede mig grusomt - men det kommer man jo over. Der er ikke noget at gøre ved det, så det tænker jeg aldrig over. Om onsdagen kommer fru Rank i bad. Det eneste, jeg får gjort ekstra, er at få vasket hår, for det kan jeg ikke selv, men så kommer jeg til frisør. Det går af sig selv. Fru Rank spekulerer ikke meget over, hvordan tingene bliver gjort. Det lader hun hjælperne om. Jeg har ikke spor med det at gøre - det er personalet. Det indretter jeg mig efter, så vidt jeg kan. Med hensyn til påklædningen, så sker det i samarbejde. Det hjælpes vi ad med. Jeg vil bare have noget, der passer sammen - og så er jeg næsten ligeglad. Jeg har aldrig været tøjidiot - bare det er rent - det sætter jeg pris på. Jeg vil ikke have noget plettet og snavset tøj på. Rengøringen går fru Rank ikke meget op i. Tit kører hun sig en tur, når der bliver gjort rent på hendes stue. Jeg regner med, det gør ingen forskel. Det eneste, jeg sætter pris på, er at mit vindue bliver lukket op, når der bliver gjort rent... Man kan ikke kræve de store sager som hjemme ved sig selv - og det skal man være klar over, men jeg er tilfreds med det - jævnt hen. Fru Rank kommer meget i hobby og er ganske godt tilfreds med de ting, man har mulighed for at foretage sig der. Jeg synes, de er udmærkede til vores evner. De er varierede nok. Der er en dernede, der er virkelig dygtig til at male - og hun får lov til det. Det er rart at se - hun sidder med sit eget og egen fantasi og maler - og det synes jeg er godt. Jeg kan så godt li', når de ikke siger - nu skal du lave det, og nu skal du lave det - for hvis man selv har lidt fantasi, er det godt at få lov til at bruge den - og det synes jeg, de er søde til. 15

16 Hver dag bruger fru Rank tid på at holde sig i form. Dagligt tager hun en rundtur på gangene, og derudover har hun købt sig til træning med fysioterapeut. Jeg kommer ind mandag, onsdag og fredag og prøver at gå i gangbarren, det jeg kan. Jeg er kommet så langt, at nu kan jeg flytte benet. Det er jo et stort fremskridt, og jeg kan gå et par skridt med en rollator, men ikke mere, men det kommer lige så stille. Jeg træner det, jeg kan. Jeg vil gerne, jeg kommer så langt, så jeg rigtigt kan gå med en rollator - det ville give en stor hjælp. Måltiderne er noget, fru Rank ser frem til hver dag, og hun er godt tilfreds med både maden og den måde, måltidet forløber på. Vi får varm mad kl. 12, og det er jeg ikke vant til, men det vænner man sig hurtigt til. Jeg er vant til at spise ½ stykke mad til frokost, og her er det lige omvendt- men det går fint nok. Det er en sund og udmærket kost, og jeg kan få lige så meget, som jeg vil. Jeg behøver ikke at nøjes med den portion, jeg får. Jeg kan godt bede om at få igen, hvis jeg vil. Det er en sjælden gang, jeg gør det. Jeg synes, det er godt det, vi får. Jeg er tilfreds. På den afdeling, hvor fru Rank bor, bliver maden serveret på fade. Det kan jeg selv styre. Hov, ikke mere, eller at jeg gerne vil have en skefuld til. Det kan vi selv styre - det fungerer fint. Jeg har i det hele taget ikke spor at klage over med mad og servering og alt det der. Det har jeg absolut ikke. Og ligesådan vores smørrebrød om aftenen, det er pænt og nydeligt. 16

17 Signes dag Præsentation af dagens hovedperson, baseret på Signes fortælling om sit liv samt på observationsnoterne Signe, der er 70 år, er født og har boet det meste af sit liv i Herning. Faderen var tømrer og moderen hjemmesyerske. Som ung arbejdede Signe som hushjælp. I 1950 blev Signe gift med chauffør. De fik eet barn, en datter. I 1960 arbejdede Signe som ufaglært køkkenmedhjælper i kantinen på rådhuset. I 1964 blev ægte-parret skilt, og Signe boede derefter alene i lejlighed med datteren. I 1972 flyttede Signe sammen med sin nuværende samlever, som havde eget hus. Han var kranfører. Sidst i 80 erne fik Signe konstateret sukkersyge og dårligt hjerte, og hun holdt op med at arbejde. I 1996 fik hun en blodprop og blev indlagt på sygehuset. Under indlæggelsen fik Signe og hendes samlever ældrebolig. Året efter blev Signe indlagt igen, bl.a. pga. vand i lungerne. I april 1998 flyttede Signe på sygehusets anbefaling ind på plejehjemmet. Signe har telefonisk kontakt med den sidstlevende af sine søskende, en bror. Hendes samlever kommer på besøg to gange om ugen. Datteren og en besøgsven kommer begge et par gange om ugen. Signe klager over hovedpine, det dårlige syn, smerter i hoften pga. et tidligere brud. I begyndelsen på plejehjemmet trænede Signe med at komme op at stå, men dette blev afsluttet af fysioterapeuten. Er nu afhængig af hjælp til stort set alle gøremål. Signe er tung. Hun flyttes altid vha. lift. Der er installeret vendelagen i sengen. Signe har en kørestol, hvor ryggen kan lægges ned med elbetjening, men hun bruger det ikke, da hun er bange for at vælte bagover. Hun har haft en ubehagelig oplevelse på en bustur, hvor hun var ved at vælte bagover, vil derfor ikke længere med på udflugter o.lign. Om tirsdagen deltager Signe i arrangementer både formiddag og eftermiddag i hobby : banko og gymnastik. Ellers opholder hun sig mest på sin stue, bortset fra måltiderne. Beretning om en dag. Konstrueret på baggrund af observationsnoter og Signes fortælling om dagens forløb Kl banker hjælperen Helle på døren ind til Signes stue og spørger, om Signe vil op. Signe siger ja, og Helle kommer ind, trækker først gardiner fra og går derefter i gang med at hjælpe Signe med morgenens opgaver, mens hun hele tiden fortæller Signe, hvad der skal ske. Først bliver Signe vasket forneden i sengen. Helle bruger vendelagnet til at vende Signe om på siden. Imens ligger Signe med lukkede øjne. Helle har glemt noget i badeværelset og henter det samt en lift på gangen, mens Signe ligger blottet i sengen og venter. Sejlet som skal bære Signe, når hun løftes af liften, lægges på vha. vendelagen. Signe får også strømper, bukser og hjemmesko på, inden hun løftes fra sengen til en bækkenstol. 17

18 Kl kører Helle Signe ud på det lille toilet, hvor hun placeres foran håndvask på bækkenstolen. Helle vasker Signe på og under armene. Ansigtet klarer hun selv. Derefter lades Signe alene med en bemærkning fra Helle: jeg kommer, når du ringer. Kl kommer Helle tilbage. Hun børster Signes tænder og smører hendes ryg med lotion. I gangen viser Helle tøj frem, og Signe vælger, hvad hun vil have på af tøj. Vil du have denne på? Nej, den er for varm er Signe og Helle tilbage på stuen. Med meget hjælp får Signe sin bluse på. Helle går ud for at hente en kollega, der skal hjælpe til med at få flyttet Signe med lift fra bækkenstol til kørestol. Inden Signe løftes op, giver de to hjælpere Signe en ble på. Nu sidder Signe i sin kørestol med bord foran og et lammeskind under den dårlige arm. En plastikpose til affald gøres fast på bordet, brillerne pudses, og stolen køres hen foran fjernsynet. Kl. er 8.25, da Signe tænder fjernsynet. Kort efter kommer Helle ind med en bakke med morgenmad. Signe spiser med god appetit mens fjensynet kører. Kl henter Helle bakken. Signe småblunder foran fjernsynet, indtil besøgsvennen kommer De snakker og ordner verdenssituationen. Kl kører besøgsvennen Signe ned i afdelingens fællesrum, hvor Signe har en fast plads sammen med fire andre kvinder. Signe sørger selv for, at en hjælper henter et spisestykke til hende, inden måltidet begynder. Kl bliver Signe kørt hjem til sin stue, hvor hun kommer på bækkenstol inden middagsluren. Kl banker hjælperen Petra på og går med det samme om bag ved Signe, tager dynen af og forsøger at mærke efter, om bleen er våd. Det er den ikke, så bleskiftet udsættes til kl.4. Endnu en hjælper dukker op med en lift og hjælper til med at få Stine løftet over i stolen, der igen køres hen foran fjernsynet. Kl kommer Petra ind med kaffe, og Signe tænder fjernsynet. Kl kommer datteren på besøg og bliver en halv time. Under besøget kommer en hjælper for at skifte bleen, men foreslår at bleskiftet udsættes til senere. Kl bliver Signe kørt ned i fællesrummet, hvor der bliver serveret smørrebrød. Kl vil Signe gerne ned til sig selv, men får at vide, at hun må vente, til alle er færdige med at spise. Kl er Signe nede hos sig selv, hvor hun kommer på bækkenstol. Kl tænder Signe for Lykkehjulet. Kl kommer en hjælper med aftenkaffe, og kort tid efter ringer samleveren. Kl kommer aftenvagten ind, trækker gardinerne for, hjælper Signe på bækkenstol og i natkjole. Hjælperen går ud. Signe ringer efter tre minutter og får hjælp fra to hjælpere, da hun skal løftes over i sin seng og have ble på. Snakken går om et 18

19 arrangement, der skal finde sted i morgen. Hjælperen lover at komme med sovemedicin lidt senere. På baggrund af data er Signes færden i tid og rum tegnet ind. Dagens mønstre......i rummet Af tegningen fremgår det, at Signe tilbringer dagen på plejehjemmet, og at hun det meste af tiden er på sin stue. Signe kan ikke overskride nogen grænser eller overvinde nogle afstande ved egen hjælp. Når hun ligger i sengen er det begrænset, hvad hun kan foretage sig. Hun kan således ikke skifte stilling eller hjælpe til, når hun skal fra sengen over i stolen. I sengen er hun låst fast, og det er ikke nogen enkel opgave selv for to hjælpere at hjælpe Signe ud af sengen. Det kræver gode hjælpemidler og et godt samarbejde hjælperne imellem. For Signe selv er det ikke nogen behagelig oplevelse at komme fra sengen til stolen. Hun bryder sig ikke om at blive flyttet med lift. Det kan jeg ikke li - at jeg skal hænge og dingle i den... Nogen binder mig så stramt her, det kan jeg ikke ha, så får jeg osse ondt i ryggen, når jeg skal op. Vendelagnet er jeg meget modstander af, jeg kan ikke sige hvorfor, men jeg kan ikke li det... nogen ta r lidt hårdt fat. Signe sætter mest pris på at få hjælp af de hjælpere, der kan klare at flytte hende alene. Så går det hurtigere. Lidt bedre er det, når Signe sidder i sin stol, så kan hun bruge sin gode arm, når hun f.eks. telefonerer, spiller banko, tænder fjernsynet, kigger i blade eller spiser. Det med at spise er ikke uproblematisk, men tingene kan lægges til rette, så det er 19

20 nemmere for Signe at håndtere situationen. Selv siger hun: Jeg er jo en gris, jeg sidder og spilder ned ad mig. Det er værst, når det er noget med en ske, en gaffel er nemmere... Jeg kan bedst lide, når de øser op, for kød - det kan jeg ikke skære selv. Så skærer de kødet i stykker for mig. Et par gange om dagen forlader Signe med personalets hjælp sin stue for at deltage i måltiderne i fællesrummet. Efter aftensmaden har hun travlt med at komme hjem til sig selv, men får at vide, at hun skal vente, til alle er færdige. Jeg vil gerne se pressen kl. 18, men det kommer jeg nu sjældent. Signe oplever det som et problem, at hun ikke selv er herre over, hvornår hun vil flytte sig fra her til der. Jeg har drøftet med dem, at jeg kan ikke rigtig med det der. Hun omtaler sig selv som et skvat, der ikke kan gå selv. Jeg har gået med rollator før, det kan jeg ikke mere... det er mit store ønske (at kunne gå). Men det kan jo ikke være anderledes. Signe har ikke meget mod på at overskride grænsen mellem plejehjemmet og omgivelserne. Hun har en gang oplevet, at kørestolen er tippet forover på vej ned ad plejehjemmets rampe. Derimod vil Signe meget gerne tage del i de arrangementer, der finder sted på plejehjemmet; i festsalen, i hobby eller lignende....i tiden Signes dag struktureres meget af den hjælp, hun får fra plejehjemmets personale, og hvornår de har tid til at hjælpe hende. Der er ikke altid forslag mellem det, der er på Signes dagsorden og det, der er på personalets. Signe siger, at plejehjemmet skulle skifte navn til et ventehjem, fordi det er det, hun oplever, hun gør igen og igen og igen... Når jeg bruger snoren, vil jeg jo ha, de skal komme med det samme, men det gør de jo ikke. Og hvis de så siger, der går et kvarter, så kan der godt gå en halv time, det er jeg så utilfreds med. Signes dage er meget påvirkede af, om der sker noget den pågældende dag, og om der er noget, hun skal deltage i. Tirsdag, det er altid en god dag. Ja, der er cafe eller bankospil om formiddagen og gymnastik om eftermiddagen. Det vil jeg gerne med til. De planløse dage er ifølge Signe langtrukne og allerværst står det til med weekenderne. De er altid så lange. Lidt struktur på dagen får Signe gennem besøg, daglige telefonkontakter og sin egen interesse for bestemte fjernsynsprogrammer, bl.a. Lykkehjulet og TV-avisen....i relation til andre Signe nyder at få besøg af familien og ville gerne have, at datteren kunne komme hver eneste dag. Signe glæder sig over: når folk de kommer og ser til mig, lige meget om de har de små piger med eller kommer selv. Min søsters syv børnebørn - dem er jeg glad ved. Signe giver udtryk for at hun ikke bryder sig om at sidde i fællesrummet. Der er sådan lidt vrøvl rundt om ved bordene. Een sidder bare og fortæller om alle sin elendigheder - det er det samme hele tiden. Og to, de sidder og kævles, skændes, 20

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv.

Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. Selvhjulpen med teknologi Sæt borgeren fri! Formålet med projektet er at understøtte borgerne i at blive mere selvhjulpne, mere selvstændige i deres eget liv. I dette projekt sættes der fokus på at give

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Fotoillustration seng-bad-lift

Fotoillustration seng-bad-lift Fotoillustration seng-bad-lift Seng-bad-lift -foto-illustration af badeproces for beboer på plejecenter Udarbejdet af Idé til Værdi i samarbejde med medarbejdere og borger på plejecenter, sommer 2012 1.

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1.

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1. Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU Brugerråds bladet Første udgave 2012 Nr 1. Brugerrådets medlemmer er repræsentanter for alle i Aktiv-Bo & Beskæftigelse samt STU. Brugerrådet I må gerne komme med forslag

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Velkommen Akaciegården byder dig velkommen. På Akaciegården har vi 5 midlertidige Flexpladser. Hver bolig består af et dobbeltværelse indrettet

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Velkommen på Povlsbjerg Plejecenter

Velkommen på Povlsbjerg Plejecenter Velkommen på Povlsbjerg Plejecenter Vi håber lidt information på nuværende tidspunkt vil hjælpe Dem, så De hurtigt vil finde Dem til rette i Deres nye bolig Centret har fælles ledelse med Bregnbjerglunden.

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden Velkommen på Øse Efterskole Regler og husorden Øse-Reglement Velkommen til dit værelse Dette er dit/jeres hjem de næste 10 måneder. Derfor er det naturligvis vigtigt at I får det indrettet så hyggeligt

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Tlf.: 78 42 28 70 2 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 3 I denne pjece er der praktiske oplysninger, som kan have betydning

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Velkommen til Børnehuset Påfuglen Velkommen til Børnehuset Påfuglen Kære Du skal gå på: Velkommen i Påfuglen. Blå stue: Rød stue: Gul stue: Når du starter, er det: som tager imod dig og viser dig rundt. De andre voksne i vuggestuen er:

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Hjemmehjælp Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Hjemmehjælp Om denne pjece Randers Kommune tilbyder hjemmehjælp,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmehjælpsområdet 2009

Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmehjælpsområdet 2009 Brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmehjælpsområdet 2009 I perioden fra 15. oktober til 13. november 2009 gennemførte Sundhed og Ældre en brugertilfredshedsundersøgelse af de ydelser, der leveres af

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00 Fokusgruppe B M: Moderator A: Bjarne B: Bente Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00, men vi skal snakke lidt om, hvordan I oplever at være ledige, og hvis I vil starte lidt med

Læs mere

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv.

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

ARENDSE NYT Juni 2013

ARENDSE NYT Juni 2013 ARENDSE NYT Juni 2013 Sankt Hans 23. juni 2013 Indholdsfortegnelse Juni 2013 Forside Indholdsfortegnelse Forstanders indlæg Nye Priser Velkommen til nye medarbejdere Fødselsdage Referat af beboermøde April

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Velkommen til Ollerup Plejecenter! Personalet på Ollerup Plejecenter ønsker dig hjerteligt velkommen!

Velkommen til Ollerup Plejecenter! Personalet på Ollerup Plejecenter ønsker dig hjerteligt velkommen! Velkommen til Ollerup Plejecenter! Velkommen til Ollerup Plejecenter, hvor nærvær, samvær og gode stunder vægtes meget højt, for både det enkelte menneske og hele den samlede flok. Her på Ollerup, arbejder

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ MARSTAL ÆLDRECENTER

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ MARSTAL ÆLDRECENTER ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ MARSTAL ÆLDRECENTER Indhold Velkommen... 2 Marstal Ældrecenter... 3 Aktiviteter... 3 Beboerbladet... 3 Bruger- og pårørenderåd... 3 Fodterapeut, frisør, tandpleje

Læs mere

Hannerup Pleje og Rehabiliterings Center

Hannerup Pleje og Rehabiliterings Center Hannerup Pleje og Rehabiliterings Center Aflastningsplads Der kan være forskellige formål med et ophold på en aflastningsplads på Hannerup Pleje og Rehabiliterings Center: at aflaste din ægtefælle / dine

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Gensidig respekt, omsorg, overbærenhed og forståelse er en forudsætning for alt frugtbart samarbejde og gælder uanset etnisk og religiøs baggrund.

Gensidig respekt, omsorg, overbærenhed og forståelse er en forudsætning for alt frugtbart samarbejde og gælder uanset etnisk og religiøs baggrund. Gensidig respekt, omsorg, overbærenhed og forståelse er en forudsætning for alt frugtbart samarbejde og gælder uanset etnisk og religiøs baggrund. Plejehjemmet Tårnbygård Løjtegårdsvej 100 2770 Kastrup

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere