Nr. 2 maj årgang Tema: Kompetenceudvikling i skolen. i Sko en Kompetenceudvikling i skolen

Transkript

1 Nr. 2 maj årgang Tema: i Sko en Kompetenceudvikling i skolen

2 Liv i Skolen 2011 i Sko en Temaer i 2011 Faglighed og kvalitet i skolen Æstetisk erkendelse i skolen - Læring gennem it og bevægelse - Liv i Skolen vil gerne gøres bekendt med gode eksempler fra praksis i forbindelse med temaerne og vi vil gerne sende på flere kanaler. Kontakt os omkring et tema og vi vil vurdere, om det skal belyses i bladet, i en artikel på nettet eller eventuelt i en video på nettet.

3 Velkommen til Liv i Skolen nr. 2/2011 Der stilles i samfundet større og større krav til skolen om at kunne fremvise gode resultater i forhold til elevernes læring og udvikling. Fra øverste sted pointeres vigtigheden af, at vi hele tiden udvikler os både videns- og kompetencemæssigt for at kunne klare os i en globaliseret verden. De øgede krav til skolen og lærerne kræver et øget fokus på udvikling af lærernes kompetencer. hvilket også er det første punkt i Rejseholdets anbefalinger for udvikling af skolen. At man én gang har taget en læreruddannelse er ikke en garanti for at man kan klare sig alene med den et helt lærerliv. I en stadig mere omskiftelig verden, hvor mængden af viden fordobles hvert 5. år er der behov for om ikke at tilegne sig denne viden så at tilegne sig nye måder at gebærde sig på og ikke mindst nye måder at udføre sin lærergerning på. Den enkelte lærer kan have naturlige ønsker om kompetenceudvikling, men det er også vigtigt at skoleledelsen foretager klare valg og på skolens vegne prioriterer, hvilke kompetencer, der skal udvikles på. Udvikling af kompetencer kan ske på forskellig vis- både i forhold til eleverne og i forhold til lærerne. Artiklerne i dette nummer omhandler- i forhold til lærerne -fire forskellige måder at blive dygtigere på. Der er stigende opmærksomhed på at bruge hinanden som ressource og inspiration, f.eks. i form af videndeling og som kritisk sparring. Flere artikler peger på, at man kan lære meget ved at diskutere og reflektere sammen om den praksis, som for et stigende antal lærere afprivatiseres og gøres fælles i team. Det kan ske mere eller mindre organiseret og systematisk i de team, man nu arbejder i til daglig, som kollegial supervision efter faste regler og med hjælp fra konsulenter. En styrkelse af kompetencerne kan også ske ved, at en lærergruppe engagerer sig i udviklingen af skolen, f.eks. med fælles eller områdebestemte indsatsområder eller ved i samlet flok at søge inspiration ude i samfundet. Det har Gl. Rye Skole og Ådum Skole erfaringer med. Desuden kan der arbejdes for at skabe politiske rammer for kompetenceudvikling. Fagpolitisk er der opmærksomhed på lærernes efteruddannelsesbehov og flere kommuner arbejder systematisk på at skabe sig overblik over lærernes kompetencer set i forhold til de forventede behov, når en stor del forlader arbejdsmarkedet inden for de næste 5-10 år. Nogle kommuner har opdaget behovet for at tænke anderledes omkring deres lærerressourcer og vælger at opkvalificere gennem kurser og efteruddannelse i stedet for at afskedige. Herved beholder man kontakten til medarbejderne, som oven i købet kan vende tilbage med styrkede kompetencer. Endelig er der jo stadig masser af muligheder for at gå på kurser og tilegne sig noget praksisnært og håndgribeligt eller videreuddanne sig, f.eks. ved at tage en diplomuddannelse inden for en af de mange retninger, som der redegøres for sidst i dette nummer. Vi håber, at vi med dette nummer har sat fokus på lærere, der lærer og derved kan inspirere til videre udvikling af kompetencer og lyst til at lære både alene og sammen.. God læselyst Anne Vinther Orla Nielsen

4 Nr. 2/2011: Udgiver: VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Ekspedition: VIA-VOK Hedeager Århus N Tlf.: Redaktion: Orla Nielsen, ansv.h. Anne Vinther Opsætning: Marianne Hansen Tryk: Unitryk ApS ISSN: Deadline for stof til nr. 3/2011: Den 1. august 2011 Priser: Abonnement kr. 2 abonnementer 525 kr. 3 abonnementer 725 kr. Enkeltnumre kr. Enkeltnumre kr. En årgang kr. Studerende: 25 % rabat Klassesæt (skoler og studerende): Ved 15 stk. enkeltnumre 30 % rabat Priserne er incl. moms og ekskl. forsendelse INDHOLD Farvel til den privat praktiserende lærer Fremtidens skole kræver et endegyldigt brud med den privatpraktiserende lærer. Ham, der lukker døren til sit klasseværelse og insisterer på at klare tingene på egen hånd. Ny viden og krav betyder, at lærerne er i en fortløbende udviklingsproces, hvor de hele tiden skal nuancere og forhåbentlig kvalificere tidligere praksis. Undervisning og andre pædagogiske aktiviteter er noget, lærerne skal være fælles om. De skal lære af hinanden. Af Andreas Rasch-Christensen, videncenterleder Efteruddannelse (ude) i virkeligheden Vi har i årevis sendt lærere af sted på pædagogiske centre, DPU, professionshøjskoler og andre udbydere af efteruddannelse. Det er en god og fredfyldt oplevelse, men der kommer simpelthen ikke nok med hjem på arbejdspladsen. Vi forlader kurset med tanken fuld af gode idéer og prisværdige intentioner, men når hverdagen viser sig igen, kan det være svært at få omsat teorien til praksis. Af Lasse Reichstein, skoleleder Kompetenceudvikling om inklusion Samarbejdet mellem Hedensted Kommune, kommunens skoler og VIA UC er et eksempel på kvalificering af en kompliceret forandringsproces, der foregår både på det fælleskommunale plan og på skoleplan for den enkelte skole. Teori og praksis bringes i spil. Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lederne, lærere og pædagoger bidrager til, at en fornyet og bedre inklusionspraksis til gavn for lærerne/ pædagogerne, skolerne, børnene og deres forældre kan spire frem. Af Lone Pollmann Kristensen, afdelingsleder og Håkon Grunnet, konsulent Læs om Liv i Skolen på Her kan du også se, hvilke temaer, der er udgivet numre om. 20 Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Lærere kan lære i og af egen og andres praksis, men det kræver opmærksomhed på, hvordan man griber det an og respekt for det ømtålelige i at tale om kollegers praksis. Til gengæld viser erfaringer fra utallige aktionslæringsforløb, at tilgangen bidrager til, at lærere udvikler en mere systematisk og analytisk tilgang til praksis. Det styrker interessen for fortsat at udvikle den didaktiske professionalisme i undervisningen gennem oplevelsen af øget forståelse og handleberedskab

5 og det må da siges at være noget. give hinanden feedback på en konstruktiv måde. Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat Af Karen Wikenhauser, lærer 24 Kollegial observation efteruddannelse, kompetenceudvikling eller skolekultur? Det er stadig de færreste skoler, der arbejder strategisk med medarbejdernes kompetenceudvikling, dvs. laver en kobling mellem den og skolens overordnede udvikling, men det er helt oplagt at gøre det. Det vil derfor være naturligt både at have langsigtede mål med indsatsen og konkrete mål for hver af de grupper og enkeltpersoner, der deltager. Af Hanne Baandrup, chefkonsulent 43 Efteruddannelse ret og pligt for alle lærere! Ved den nyligt indgåede overenskomst er det aftalt, at hver lærer skal have en uddannelsesplan med udgangspunkt i de undervisningsopgaver, læreren har og eventuelt får i det kommende skoleår. Efteruddannelsen skal altså målrettes de undervisningsopgaver, læreren står med eller kommer til at stå med i nærmeste fremtid. Lærerne skal kunne noget forskelligt og skolen skal udnytte den forskellighed, der er blandt lærere. Af Gordon Ørskov Madsen, DLF 27 Skoleudflugt for alle voksne i uge 10 En gruppe af studerende flytter ind på Gl. Rye Skole og driver den, samtidig med at det faste personale flytter ud. Dette koncept har vi udviklet på, så vi i dag har et tilbud til de studerende, som er et meget værdifuldt supplement til den øvrige praktik. Når de studerende oplever den som specielt værdifuld, hænger det sammen med oplevelsen af det fulde ansvar for opgaven og muligheden for at afprøve sig selv og undervisningsforløb i en lidt friere ramme end den normale praktik tilbyder. Af Mette Mølbach, lærer Kompetenceudvikling både centralt og decentralt Vi har lavet en oversigt over alle læreres undervisningskompetencer sammenholdt med lærerens alder. Med denne oversigt kan vi for den enkelte skole eller på kommuneniveau se hvilke kompetencer, vi kan forvente vil forsvinde i takt med lærernes afgang på grund af alder. Af Ulrik B. Thomsen, viceskolechef Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Gode læremidler er i sig selv ikke en garant for god undervisning og læring. Men som lærer må man gøre sig nogle tanker om, hvilke læremidler, der er velegnede til en bestemt elevgruppe på et givent tidspunkt, med hvilke mål for øje - og hvorfor. Det er med andre ord nødvendigt med et bevidst valg af læremidler i det daglige, når der arbejdes med evaluering og mål for undervisningen. Af Søren Grosen, afdelingsleder KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden Hvis undervisningsassistentens tilstedeværelse og støtte til både eleverne og læreren skal facilitere en mere inkluderende skole, bliver det centralt at sikre undervisningsassistenten og læreren/ lærerne tid og rum til fælles refleksioner og planlægning. På skoler, hvor både leder, lærere og undervisningsassistent i fællesskab arbejder sammen om at skabe en mere inkluderende skole, letter det alle parters arbejde. Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen, lektor Aldersintegreret indskoling giver afsæt for at udvikle kompetencer Vores samlede arbejde med udvikling af aldersintegreret indskoling har ikke kun styrket sammenholdet på skolen, men også bidraget til en opkvalificering af alle. En visionær og positiv ledelse har haft stor betydning i forbindelse med overgangen til aldersintegreret undervisning, og de vigtigste kompetencer, vi har udviklet undervejs, er vores kommunikative kompetencer og deriblandt det at 56 Byg videre på din fremtid - Diplomuddannelser Det er ikke længere nok at tage en uddannelse i den tro, at den kan bære os gennem hele arbejdslivet. Vi er nødt til at følge med udviklingen, udvikle os fagligt og hele tiden indhente den nyeste viden, hvis vi skal fastholde vores velfærd i fremtiden. Derfor skal vi uddanne os gennem hele livet. Konceptet Byg videre på din fremtid viser, at man med en diplomuddannelse bygger videre på eksisterende uddannelse og erfaringer fra professionerne. Af Vibeke Boelt, chefkonsulent