Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted?"

Transkript

1 Den politiske kommunikation der aldrig fandt sted? - en post-fænomenologisk netværksanalyse af politisk kommunikation på Simon Bentholm Hansen Speciale Sommer 2011 Medievidenskab Syddansk Universitet Vejleder: Heidi Philipsen anslag (inkl. figurer) 99 normalsider

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Introduktion Problemformulering Struktur Overordnet teori Afgrænsning og begrebsafklaring Videnskabsteoretisk udgangspunkt Forskningsoversigt Metodologi Anvendte metode(r) og indsamling af empiri Tolkning og analyse af empiri Kodning og signaturforklaring Teknologi vs. Kultur - deterministiske tendenser Mediets in-der-welt-sein og modsatrettet kausalitet Dynamiske responsive processor over multiplekse tidsskalaer Facebook overordnet Konvergens Mobilitet Objektdeling Det sociale medie Identitetsprojekt Social kapital Facebooks økologi Det digitale netværkssamfund Flow i netværket Politikernes (strategiske) kommunikation Dialogisk kommunikation Facebook - den dialogiske kommunikations matrix? Politikerinitieret dialog? Troværdig kommunikation 45 Side 1

3 5.2.1 Individuelle og fælles netværksnarrativer Hvem sagde noget? Politikernes troværdigheds- og autenticitetsstrategier på Facebook Det kommunikerende jeg Objektdelingens distribuerede ethosforhandling Konsonant kommunikation Sags-ethos-kontinuumet Situationelt konstituerende og transcenderende ethosforhandling Netværket Hvorfor politisk kommunikation i netværket? Netværks(re)aktioner overordnet Responsive monologiske netværksreaktioner Heterogent socialt netværk med homogent informationsflow At kommunikere kommunikation Autoteliske dialogistiske netværksreaktioner Netværksfælleskaber Det autonome ekskluderende fællesskab Det autonome selvregulerende og selvrekursive netværk Analytiske forbehold og nuanceringer Tid i netværket Facebook som online demokrati? Konklusion Perspektivering 90 Abstract 91 Litteraturliste 93 Efterfølgende vedlagt: Bilag 1-6 samt bilag LL N1-N31, LB N1-N11, VS N1-N16, HT N1-N9, MV N1-N17 1. Vedlagt er endvidere en cd med ovenstående bilag i bedre opløsning, samt bilagene LL 1-31, LB 1-11, VS 1-16, HT 1-9, MV 1-17 og screenshots fra hver indsamlingssession, sorteret i mapper efter politiker. 1 Forklaring følger i specialet. Side 2

4 1.0 Introduktion Facebook giver enhver mulighed for at kommentere Margrethe Vestagers live opdateringer fra folketingssalen, tilkendegive sympati for Helle Thorning-Schmidts brødbetyngede forklaring om en Polo leaset i Tyskland med et synes godt om klik (SGO) og videredistribuere billeder fra Lars Løkke Rasmussens besøg hos Obama. Men er dette udtryk for hypermedieret transparent demokrati med horisontal magtstruktur eller et kollektivt accepteret kontinuerligt kommunikativt røgslør? Skaber politikernes tilstedeværelse på Facebook nærhed, dialog, transparens og interesse hos den enkelte deltager i demokratiet, eller flytter den overkommunikerende politiker fokus fra demokratiets egentlige formål og skaber en hyperreel virkelighed, der overstiger den virkelige virkelighed, de demokratiske deltagere burde forholde sig aktivt til? In time, those Unconscionable Maps no longer satisfied, and the Cartographers Guilds struck a Map of the Empire whose size was that of the Empire, and which coincided point for point with it (Borges, 1998: 160). I forfatteren John Luis Borges On Exactitude in Sciences fantastiske univers daterer dette videnskabeligt minutiøse folkefærd sig til år 1658, og synkront med Borges egen flirt med idealismen vågner de efterfølgende generationer op og indser, at en repræsentation, der er ækvivalent, hvis ikke identisk, med det repræsenterede, ikke er synderligt bevendt. Som Borges returnerer til den magisk realisme, overleveres kortet til naturen, The Desert of the West, hvor resterne i dag habiteres af dyr og tiggere (Ibid). I den poststrukturalistiske fortolkning af Borges fortælling udført af sociologen Jean Baudrillard i bl.a. Simulacra and Simulation (1994) frasiger de efterfølgende generationer sig imidlertid ikke repræsentationen som distinktionen mellem denne og virkeligheden udviskes, tværtimod hyldes den. Ifølge Baudrillard har menneskeheden gennemløbet to epoker ( simulacra ): naturalismen og produktionismen, som tilstræber henholdsvis rekonstruktion af verden i Guds billede og, som Prometheus i den græske mytologi, at frigøre og materialisere energi til menneskeheden. Det tredje og præsente simulacra, som Baudrillard særligt sætter fokus på i sin forskning i den amerikanske kultur, er baseret på flow af information med et mål om den totale operationalitet og kontrol. En hyperreal virkelighed, der imiterer virkeligheden så minutiøst, at den, grundet manglende distinktion til det repræsenterede, ophører med at eksistere (og derved overstiger det hyperreal simulacra virkeligheden); i hvert fald for de eksistenser, som beboer denne. I stedet for autenticitet har beboerne fået kopier, og erfaringer er udskiftet med Side 3

5 observationer gjort gennem mere eller mindre metaforiske skærme, som når 300 timers live nonstop broadcasting af An American Family (1971), ender med at udgøre en nations kollektive referentielle praksis (Baudrillad, 1994: 27). Intet er virkeligt og alting er blevet erstattet af simulacra og simulation (Ibid: 20-23) som det så tydeligt visualiseres i The Matrix (1999), hvor Neo står i et stort uendeligt hvidt ingenting efter afkobling fra det hyperreal matrix, som befolkning lever i, og Morpheus med velfunderet eklekticisme kobler Baudrillards og Borges begreber med udtalelsen: Welcome to the desert of the real. 2 Rent kartografisk står i dag Google Earth som et eksempel på en hyperreal virkelighed, der nedbryder tidligere faste, kedelige konventioner om tid og rum, og lader den enkelte rejse jorden rundt, se alle kendte og ukendte seværdigheder og sågar holde øje med egen baghave. Nu skal Borges ikke nødvendigvis tages bogstaveligt, og Baudrillard (forud for sin tid) retter heller ikke primært fokus mod kartografien, men mod kulturelle fænomener som de sociale medier, hvor det link, der går forud for enhver interaktion, er præetableret til samtlige friends, followers, etc. Den ekstreme overrepræsentation af det enkelte individ, som det kunne argumenteres for foregår på eksempelvis Facebook, medvirker til en afmystificering af individet, gennem en såkaldt dobbelt obskønitet (Baudrillard, 1992: 38), som gennem hyldest af det hyperreal menneske blotlægger det virkelige (offline) menneske og gør dets eksistens til en desert of the real (Ibid: 31-58). 3 Eller som Marshall McLuhans nok mest berømte citat opsummerer det: The medium is the message (McLuhan, 1964/1994: 7). Det er i midlertidig langt fra alle, der deler Baudrillards medienegativistiske apokalyptiske samfundsdiagnose, og formålet med denne indledning er ligeledes ikke at referere, angribe eller forsvare diagnosen, men derimod at indramme den polariserede debat, som relativt nye mediefænomener til alle tider synes at skabe. Andre teoretikere hylder det digitaliserede mediebilledes frie informationsflow og forudsiger den længe ventede online demokratiske offentlighed, den deraf følgende horisontale magtstruktur og individets endegyldige fuldbyrdelse af egenkontrol og indflydelse. Så tidligt som 1994 blev Amsterdams digitale by, De Digitale Stad, launch et, med det formål at skabe et nyt netværk for Amsterdams offentlige digitale kultur. I dette netværk, der i høj grad kan ses som en forløber til Facebook, kunne hver resident skabe sit eget 2 The Matrix, 1999, klippet kan ses her (lokaliseret d. 27/6-2011). 3 Hvorvidt Baudrillard ser mediebilledet som årsag eller symptom på den menneskelige deroute skal ikke uddybes her. Side 4

6 hjem, uploade billeder, udtrykke følelser, kommentere debatter, organisere protester og stemme online om De Digitale Stads politik (Van den Besselaar, 2001: ). Hvorvidt Baudrillard og skaberne af The Matrix eller idékvinderne bag De Digitale Stad, Caroline Nevejan og Marleen Stikker (verdens første virtuelle borgmester), har monopol på den korrekte perception af det senmoderne menneskes plads i en gennemmedieret virkelighed synes hverken relevant eller muligt at besvare. Derimod er det tydeligt, at de hver især er repræsentanter for de dikotomiske tilstande, der præger både lægmands debatter og det akademiske felt med, hvad professor i demokratisk politisk kultur, Henrik Kaare Nielsen, kalder [...] uklarheder, kortslutninger og dækningsløse generaliseringer (Nielsen, 2007: 115). 1.1 Problemformulering En blank afvisning eller tilkobling til en af ovennævnte poler vil formentlig ikke vise sig særlig frugtbar dét at lægge sig fast på en given deterministisk kausalitetskæde vil være en barriere for eventuelle empiriske overraskelser. Det er i stedet nødvendigt at undersøge, hvorledes politisk kommunikation på Facebook faktisk foregår samt hvad der er konstitueret af Facebooks egenskaber som medie. Derfor lyder problemformuleringen således: Hvordan influerer det sociale medie Facebook den kommunikation, der udføres på politiske profiler op mod folketingsvalget 2011? Ovenstående formulering rummer, udover et meget eksplicit post-fænomenologisk standpunkt om forholdet mellem medier og kulturen, 4 også en empirisk samt metodisk rammesætning for nedenstående. Rent empirisk arbejder jeg med en afgrænset periode, en måneds facebookkommunikation, op til det kommende folketingsvalg. Jf. denne afgrænsning af empirien er det ikke dette specialets perspektiv komparativt at udrede hvorvidt (og hvorledes) facebookkommunikationen er anderledes op mod et folketingsvalg. Som jeg vil anskueliggøre, er forskningen inden for sociale medier, herunder særligt Facebook, i nogle tilfælde stærkt præget af traditionelle fagskel og i andre af [...] fallacy of simpel location (Whitehead, 1997: 58), så det er samtidig grundtanken, at det afgrænsede felt 5 4 Som uddybes og diskuteres i afsnittet Teknologi vs. kultur; deterministiske tendenser. 5 I Bourdieusk forstand. Side 5

7 omhandlende Facebook også kan bidrage til en bredere forståelse af det generelle fænomen online sociale netværks services (SNS) bringer med sikkerhed et dansk folketingsvalg, det første siden Obama i 2008 blev valgt til USAs præsident. Ifølge sociologen Manuel Castells formåede Obama bl.a. via SNS at mobilisere en af vælgergrupperne, som traditionelt har haft lav valgdeltagelse (Castells, 2009: 381). Som medieanalytiker antager jeg, at den (kommende) danske valgkamp, blandt andet inspireret af dette, vil sprede sig til de sociale medier. Dette er et felt hvor politikere, kommunikationsrådgivere og sågar vælgerne stadig er relativt uprøvede. Ovenstående problemstilling er tilgået ud fra to arbejdsteser omhandlende både politiker-til-vælger-, vælger-til-politiker- samt vælger-tilvælgerkommunikation: 1) Uanset om politikerne fastholder den traditionelle top-down kommunikation eller ej, er Facebook mere end blot en ny transmissionskanal, og mediets strukturelle samt kommunikative egenskaber vil derfor påvirke både den strategiske kommunikation og receptionen heraf. 2) Kommunikativ deltagelse på en politikers facebookside handler i videre udstrækning om social ageren end deliberative demokratiske processer. 1.2 Struktur Efter denne korte gennemgang af strukturen i nedenstående, følger i afsnit 2 en gennemgang af den mest essentielle teori. Herefter følger en kort afgrænsning og begrebsafklaring, en udspecificering af det videnskabsteoretiske udgangspunkt samt en forskningsoversigt, primært indeholdende de mest signifikante studier inden for feltet internettet. Dernæst følger i afsnit 2.4 en gennemgang af den anvendte metode til indsamling af empiri, pragmatiske og videnskabsteoretiske overvejelser herom samt en eksplicitering af de kategoriseringer, der er anvendt til at skabe en visuel repræsentation af den store mængde empiri. Den visuelle repræsentation indeholder både kvalitative og kvantitative elementer. Repræsentationerne er benævnt netværksanalyser. De er at finde i bilagene og i højere opløsning på medfølgende cd. I afsnit 3 udredes teoretisk forholdet mellem medie og kultur gennem nedslag i en række forskellige forskningstraditioner. Herigennem vil dette speciales perspektiv på sammenspillet medie og sociologiske tendenser blive præsenteret. I afsnit 4 følger et perspektiv på Facebooks mediemæssige egenskaber, hvorigennem der argumenteres for en revurdering/revitalisering af McLuhans glemte begreb medieøkologi (McLuhan 1977/2004: 271) i forlængelse af dette speciales forståelse af Side 6

8 kultur-teknologi-forholdet. Afsnit 5 beskæftiger sig primært med top-down-kommunikationen fra politiker til bruger i netværket gennem dialog mellem empiri og teori omhandlende (strategisk) troværdig kommunikation og retoriske strategier. I afsnit 6 fokuserer jeg på netværkets reaktioner i empirien, dog til stadighed i dialog med teorien. Inden konklusionen i afsnit 7 bliver resultaterne udsat for en bredere generalisering gennem refleksion over større makrosociologiske tendenser præsenteret i teorien. I afsnit 8 slutter jeg med en kort perspektivering, som blandt andet rummer metodiske og empiriske refleksioner. Side 7

9 2.0 Overordnet teori Da undertegnede er tilhænger af at facilitere et flow i læsningen uden konstante afbrydelser, (Csikszentmihalyi, 1993: 197), vil det for en stor del af teoriens vedkommende gøre sig gældende, at denne bliver udfoldet og anvendt samme sted, hvorved også eksemplificering med empirien gøres enklere. Dog præsenteres de mest anvendte teorier/teoretikere kort i dette afsnit. Overordnet anvender dette speciale de to sociologer Baudrillard og Castells som en form for metateoretisk motivationsramme, idet de antager hver deres dikotomiske og kompromisløse position, der i mødet med pragmatismen ofte rammes af hård virkelighed. Således skete det eksempelvis med Baudrillards påstand om, at Golfkrigen var en [...] fake war, deceptive war, not even the illusion but the dissilusion of war (Baudrillard, 1995: 68). Denne påstand pirkede til den amerikanske patriotisme, 6 men formålet var at pointere, at USA kæmpede en moderne kirurgisk virtuel krig, mens irakerne kæmpede en traditionel, og at disse to krige aldrig mødtes, hvilket, da vindere, tabere, etik og moral skulle opregnes, resulterede i et behov fra begge sider om at kommunikere en grusom/heroisk krig, som aldrig fandt sted (Ibid: 61-70). Nu er det ikke ærindet at diskutere Golfkrigen her, men eksemplet tjener det formål at konkretisere en gennemgående pointe i Baudrillards forfatterskab: at kommunikation om eksistens er gående mod (og undertiden overstigende) eksistensens substans, hvilket i Krystallens Hævn 7 begrebsliggøres med dobbelt obskønitet (Baudrillard, 1992: 39). Castells ideal om netværkssamfundet er mindst lige så utopisk i sin udformning, idet hans neomarxistiske beskrivelser af sociale bevægelser i det post-industrialistiske samfund ofte tager udgangspunkt i irreduktible sociale dynamikker, som anvendes til argumentation for bl.a. netværkssamfundet på både et metafysisk og et meget konkret plan. Dette gør sig f.eks. gældende i hans analyse af Obamas valgkampagne på de sociale medier, hvor de store monetære bidrag skabt herigennem bliver et empirisk fokus for Castells, mens begreber som power for the powerless (Castells, 2009: 366) udredes metateoretisk uden sammenligning med andre valgkampagners forsøg på at gøre Obama kunsten efter. At de monetære bidrag til Obama i høj grad flyder som informationer i det space of flow, som er de sociale medier, bliver for Castells et argument for den online valgkampagnes sociokulturelle effekt (Ibid: ). Omend Castells 6 Se f.eks. Norris, Titlen i sig selv rummer, som hele værket, et angreb på Gilles Deleuze og dennes positivistiske perspektiv på simulacras means of difference, som førerende til positiv udfordring af det etablerede (f.eks. Deleuze,1989 & 1995). Side 8

10 anerkender traditionelle magtpositioner i samfundet, giver netværketssamfundets udformning i sin ultimative konsekvens den enkelte borger total autonomi til at tilkoble sig det informationelle flow, denne ønsker (Ibid: 429). Castells ser i høj grad internettet som værende en teknologisk udvikling med netværkssamfundets idealer indlejret (Castells, 2001:26), og i modsætning til Baudrillards kommunikationssyn, mener Castells, at medieret kommunikation fører til fysisk ageren; kommunikationen skaber policy change gennem responsive change of mind processor mellem magthavere og offentligheden (Castells, 2009: ). I tråd med beskrivelser af mulighederne for en teknologisk kulturrevolution vil professor i medievidenskab og kommunikation, Nick Couddry, også blive anvendt. Dette gælder særlig hans nyeste værk Why Voice Matters (2010), idet han heri bl.a. følger Castells tænkning og beskriver, hvorledes den enkelte borgers mulighed for at blive hørt i space of voice er det eneste, som kan gøre op med mere end 30 års neoliberalistisk markedsdiktatorisme (Couldry, 2010: 21-43). Udover dette anvendes stærkt medievidenskabsfaglige traditionelle forskere som Jay David Bolter & Richard Grusin og deres Remediation (1999), som synes at have modtaget en del (berettiget) kritik, 8 og derfor suppleres disse med bl.a. teori fra lektor i medievidenskab, Bo Kampmann Walther. Rent sociologisk anvendes og diskuteres de traditionelle dramaturgiske begreber fra sociologen Erving Goffman samt Pierre Bourdieus kapitalformer og nytænkning af disse hos bl.a. professor Robert Putnam. Den primære analyse af de enkelte interrelationelle kommunikationer i empirien, som er grundlag for netværksanalyserne i bilagene, er udført og kategoriseret på baggrund af medievidenskabs professor Jens E. Kjeldsens teori om moderne retorik og lingvisten Norman Faricloughs kritiske diskursanalyse. Dette er ikke udtryk for en større tilslutning til den ideologikritiske socialkonstruktivisme, men et resultat af at Fairclough har nogle pragmatiske redskaber til analyse af kommunikativt indhold. Hans lettere problematiske dialektiske forhold mellem diskursiv og social praksis 9 vil i den kontekst ikke være en fejlkilde, idet hans begreber anvendes i en meget tekstlig konkret kontekst; perspektivering til større makrosociologiske processor sker med andre teoretikere såsom førnævnte Kjeldsen, sprogforsker Herbert P. Grice og sociolog Jürgen Habermas. Kjeldsens retorik anvendes endvidere til at udrede forskellige elementer af den meningsdannelse hos recipienten (Kjeldsen, 2008: ), som finder sted under 8 Bl.a. af Bolter selv, se f.eks. Bolter, Se f.eks. Jørgensen og Philips, 1999: Side 9

11 ethosforhandling i top-down-kommunikationen fra politikerne. Kjeldsens ethosbegreb er, modsat retorikkens traditionelle, dynamisk og handler [...] om mottagernes vurdering av avsenderens troverdighet (Ibid: 116). Sidst skal nævnes, at selvom den svenske interaktionsforsker Per Linell i sit forfatterskab ikke forholder sig meget til medieret interpersonel kommunikation, danner hans perspektiv (særligt i Rethinking Language, Mind and World Dialogically (2009)) på mellemmenneskelig betydningsdannelse gennem et opgør med subjekt-objekt dikotomien grundlag for en del nye teoretiske koblinger, idet det interaktionistiske paradigme, som i nedenstående også vil tælle Sune Steffensen og Stephen Cowley, stort set er fraværende i medievidenskaben. 2.1 Afgrænsning og begrebsafklaring Helt konkret forholder dette speciale sig til meget lokale kommunikative fænomener på de givne politikeres facebooksider og vil herigennem afsøge de kommunikative strategier og sociologiske (inter)aktionsmønstre, som bl.a. opstår grundet Facebooks egenskaber som medie. Dette meget specifikke felt synes at rumme uudtømmelige mængder af perspektiver, som bør analyseres. Derfor anvendes en del sociologiske, politologiske, kommunikative og medievidenskabelige teorier, uden videre uddybning, idet en ontologisøgende teoretisk udregning ved ethvert anvendt begreb i sidste ende vil begrænse resultaterne. I forlængelse af dette skal det pointeres, at det nært forestående folketingsvalgs indvirken på f.eks. diskurser og mængden af kommunikation ikke vil blive redegjort for, da et sådant studie ville kræve en empirisk indsamlingsperiode på mere end et halvt år. På trods af empiriens afgrænsning er der stor sandsynlighed for, at de analyserede fænomener ikke blot er lokale (tidsligt og rumligt), men kan siges at rumme en del non-locality (Steffensen & Cowley, 2010: 332), idet de udvalgte politikere er partiledere for de største partier (som anvender facebookkommunikation). For at undgå at det kun er resultater af analysen af top-downkommunikationen, som har elementer af ikke-lokalitetsprincippet, vil analysen af netværkenes reaktionsmønstre blive sammenholdt med en del af teorien og forskningen inden for feltet politisk kommunikation på de sociale medier. Det skal endvidere pointeres, at det eneste formål med anvendelse af termerne sociale netværkssider/services, computer mediated communication (CMC) eller endnu bredere new media er at differentiere medierne fra traditionelt envejskommunikation, hvor beskueren blev anset som passiv modtager. Omend opgøret med denne terminologi synes relevant, 10 får det ikke plads 10 Se f.eks. Hansen, 2011: 7-18 og Gauntlett 2008: 151. Side 10

12 her, da dette i den dialogiske fremgangsmåde med teorien ville skabe sproglige forvirringer. Dette gør sig principielt også gældende for terminologien omhandlende de almindelige brugere på Facebook, som benævnes med brugere, borgere, noder 11 etc., alt efter hvilken terminologi der anvendes i den teori, der primært anvendes i det givne afsnit, og ellers benyttes det rimeligt neutrale recipient. 2.2 Videnskabsteoretisk udgangspunkt Problemformuleringens udtalte post-fænomenologi afslører naturligvis dele af det videnskabsteoretiske udgangspunkt. Mere specifikt danner det mundaniserede individ i fænomenologiens epistemologi (Kockelmans, 1994: & Husserl, 1891: 37) det helt centrale ontologiske grundlag for nedenstående både i konkret forståelse af relationelle meningsdannende processer og i den analytiske og aksiologiske konsekvens heraf. 12 Det er dog langt fra hele Edmund Husserls fænomenologi, der danner grundlag for nedenstående, idet den eksistentielle fænomenologi hos bl.a. Husserls elever Maurice Merleau-Ponty, som søger ophævelsen af dualismen (eksistentialisme (Merleau-Ponty, 1994: 20)) og Martin Heidegger, der afdækker fænomenernes gøren i verden (fundamentalontologi (Heidegger, 1971: 174)), synes mere relevant i dette speciale. Endvidere er det husserlske intentionalitetsbegreb (Husserl 1891: 72) med årene blevet en smule fragmenteret, hvorved f.eks. skellet mellem fænomenologiske betragtninger og de mere specifikke hermeneutiske analyser synes forsvindende lille, som når fænomenologen Lawrence Ferrara udvikler en musikalsk-analytisk metode med repetitive åbne lytninger (Ferrara, 1984: ). Altså ekstreme eidetisk reduktioner, hvis ultimative konsekvens synes drevet af ønsket om at udsige apodiktiske domme, hvilket netop var Husserls grundlæggende kritik af samtiden (Hussel, 1891: 74). Den holistisk dialogiske tradition præger også nedenstående, i det der bl.a. anvendes dennes syrebadsmetafor på metateoretisk basis for at skabe kohærens (ikke at forveksle med holistisk multiperspektivisme). Holismen tager sit grundlæggende udgangspunkt i den fragmenterede anerkendelse af objekter i et simpelt systemteoretisk perspektiv, som Ludwig von Bertalanffy udførte i 1945 med sin skelnen mellem summative komplekser og konstitutive komplekser. Holismen forholder sig til sidstnævnte i det perspektiv, at elementers relationer relaterer sig til andre 11 Fordanskning af Castells terminologi. 12 Mere om dette i afsnittet Metodologi. Side 11

13 relationer, og herigennem opstår en helhed, som redefinerer det enkelte elements funktion/form (Bertalanffy, 1969: 54) gennem komplekse (organiserede som uorganiserede), dynamiske og responsive processer. Denne tænkning bør ikke forveksles med kompleksitetsteorien, og ligeså skal den holistiske ontologi ikke forveksles med holipsisme, hvor kun helheder eksisterer (Rorty, 1995: 29-35). Den holistiske epistemologi er fuldt kompatibel med fænomenologiens subjekt-opfattelse, hvoraf Linell udvikler begrebet interworld (den relationelle sammenhæng mellem det perciperende individ og dennes omverden), som metaforisk skal gøre op med dikotomien mellem subjektivisme og objektivisme (Linell, 2009: ). Den momentvise anvendelse af socialkonstruktivistiske termer i nedenstående skal forstås i denne videnskabsteoretiske ramme og ikke som et udtryk for eklekticisme. Selvom den holistiske epistemologi ikke tilslutter sig det socialkonstruktivistiske paradigme, ophører eksempelvis diskurser ikke med at eksistere. Den aksiologiske konsekvens af disse bliver blot, at diskurser ikke udelukkende determineres af sociale og diskursive praksisser, som Fairclough ellers ville udtrykke det (Fairclough, 1995: 60). 13 Kort sagt er det specifikke videnskabsteoretiske udgangspunkt en symbiose af holismens realistiske paradigme og fænomenologiens epistemologi og (oprindelige) intentionalitet, hvor der ikke gøres falske forhåbninger om at opnå essentialistisk evidens, men i stedet anerkendes partikularismen i al mellemmenneskelig interrelationel eksistens og analytisk virksomhed heraf. 2.3 Forskningsoversigt Forhåndenværende speciale inddrager forskning fra en mængde mere og mindre fagspecifikke felter, og for at undgå en altomfattende forskningsoversigt, som dækker både nye medier, retorik/ interaktionistisk lingvistik, sociologiske tendenser, dialogisk og strategisk kommunikation samt demokratiske og samfundsfaglige felter, fokuseres herunder på feltet SNS og politik, hvorefter faglige traditioner samt litteratur i de ovennævnte felter vil blive præsenteret undervejs i det omfang, det synes relevant og kan bidrage til indsigten. In the early years of the twenty-first century, both in the US and in the world at large, politicians were reluctant to trust the fate of their campaigns to the internet (Castells, 2009: 389). Nogle af de første studier af sammenhæng mellem internetbrug og politik var derfor fokuseret på, hvor politisk aktiv brugere var offline sammenlignet med deres internetvaner. Ikke overraskende fandt man, at sociorekreativ anvendelse af internettet havde en negativ indflydelse på politisk aktivisme. Til 13 Det skal endvidere pointeres, at dele af holistiske felt er begyndt at genoverveje den kritiske diskursanalyse. Side 12

14 gengæld viste studierne blandede resultater mht. be- eller afkræftelse af Putnams gennembrydende revidering af Bourdieus kapitalbegreber i Bowling Alone The Collapse and Revival of American Community (2000) (Shah, Kwak, & Holbert, 2001: ; Wellman et al., 2001: ; Putnam 2000: 31-47). Efterfølgende fulgte studier med fokus på online sociokulturelle og politiske aktiviteter af bl.a. Kaye & Johnson og Moy et al., som konkluderede, at politisk online aktivitet har indflydelse både på politisk behaviour og attitude (Kaye & Johnson, 2006: 159), samt (og retrospektivt mest signifikant) at politisk online aktivitet både er informationelt og socialt motiveret (Ibid: ; Moy et al., 2005: ). I dansk kontekst var Jakob Linaa Jensen absolut også banebrydende, da han i 2004 indleverede sin ph.d. dissertation, som fokuserede på online politiske debatter med habermaske deliberative demokratiske processor som en uopnåelig målestok (Jensen, 2006: 59-61). Indtil omkring 2006 forholdt studierne sig primært enten til konkret vælgerageren i debatfora designet til politisk deltagelse, eller, som det kan eksemplificeres ved f.eks. medie- og kommunikation professor, Peter Dahlgrens, artikel fra 2005, til internettet som rumlig metafor indeholdende en potentiel ny offentlig sfære. Dog gør Dahlgren sig ingen teknorevolutionistiske tanker og modererer bl.a. Habermas idealer til et mere realistisk paradigme: High standards are useful and necessary to define directions, even if we realize that reality often falls short of the ideals (Dahlgren, 2005: 156). Herefter opstår en del fokus på den politiske aktivitet på platforme designet til social networking, der for langt de flestes vedkommende er meget deskriptive, kvantitative studier som f.eks. hos Vassia Gueorguieva, der dog også forudsiger den kommende online Obama-effect (Gueorguieva, 2008: 296), Yeon-Ok Lee og Han Woo Park, der på baggrund af Yahoo-data beskriver anvendelsen af internettet i den sydkoreanske valgkamp (Lee & Park, 2010: 30-47), samt lingvisten Presley Ifukor, der anvender samme kvantitative tilgang til det nigerianske valg (Ifukor, 2010: ). Herefter indtræder naturligvis den føromtalte Obama-effekt (Castell, 2009: 391), og det akademiske felt synes at flyde over af mere og mindre kreative studier, som kvantitativt forsøger at give forklaringen på denne. Det er for omfattende at referere blot en procentdel af disse, men blandt de mere signifikante hører f.eks. Jody C. Baumgartner og Jonathan S. Morris samt Homero Gil De Zúniga, Eulália Puig-I-Abril og Hernando Rojas studier af nyhedsflowet på SNS og dets uopfyldte potentiale i forbindelse med politisk deltagelse (Baumgarten & Morris, 2009: 33-38; Zúniga, Puig- 14 Se f.eks. også Kaye & Johnson 2004, og Johnson & Kaye 2003 for casespecifikke studier. Side 13

15 I-Abril & Rojas, 2009: ) og den forskningsmæssigt dimentrale modsætning fra Karin Knorr Cetina, som laver en funktionel symbolistisk analyse af Obamas online artefakter (Cetina, 2009: ). Selvom hans teori vil blive uddybet grundigt senere, skal her nævnes Castells netværksperspektiv, som primært anvendes til udredning af Obamas fundraising i SNS (Castells, 2009: ), idet denne synes at have inspireret en række af følgende studier: David Wills and Stuart Reeves studie af SNS politiske informationsflow i britiske sammenhæng (Will & Reeves, 2009: ) (hvis repræsentation af kvantitative data har inspireret dette speciales metode) samt medieforskerne Monika Ancu & Raluca Cozma, som med en sociologisk kvalitativ interviewundersøgelse finder, at online politisk deltagelse næsten udelukkende er forhandling af social kapital (Ancu & Raluca, 2009: 574). I forlængelse af den akademiske produktivitet omkring Obama-effekten opstår i 2010 med f.eks. Jay G. Blumler og Stephen Coleman nogle metateoretiske, refleksive artikler omhandlende de (ofte negative) effekter, SNS har på den politiske kommunikation fokuserende på tabet af journalistikken som [...] a key mediating role between politicians and citizens, not translating one into the language of the other as if they were distant tribes, but helping both to recognize what the other has to endure (Blumler & Coleman, 2010: 152). Et interessant modperspektiv til ovenstående gives bl.a. af Couldry, der gennem flere kvantitative og indholdsanalytiske studier beskriver netop journalistikken som barrieren for den ideelle politiske kommunikation (f.eks. Couldry, 2010: 130; Couldry, Livingstone & Markham, 2007: ). Slutteligt skal nævnes et relativt nyt større kvantitativt studie udført af Zhang et al., som i den grad bakker op om Ances & Ralucas resultater, idet konklusionen lyder: [...] reliance on social networking sites such as YouTube, Facebook, and MySpace was positively related to civic participation but not to political participation or confidence in government (Zhang et al., 2010: 86-87). 2.4 Metodologi Feltet politisk kommunikation i online SNS har, som gennemgået ovenstående, primært været præget af kvantitative analyser suppleret med en del studier, som metareflekterer over disses resultater. Metodevalg og analyse af empirien i dette speciale ligger i forlængelse af Husserls tanker, men differentierer sig ved at følge Heideggers og Merleau-Pontys videreudvikling og udbredelse af fænomenologien til det menneskelige ontologiske felt. Et autoritært forhold til Side 14

16 empirien er ikke nødvendigvis problematisk for fænomenologiens fader, Husserl, idet descriptio allerede er scriptio (Husserl, 1891: 72). Denne påstand er siden blevet fejltolket 15 i en mængde sammenhænge, idet Gottlob Frege gengiver denne scriptio løsrevet fra den transcendentale fænomenologiske filosofi (som Husserl endnu i 1890 erne kun lige havde grundlagt), og fejler derfor fundamentalt i at forstå, hvorfor beskrivelsen allerede er erkendelse (Olesen, 2006: 35). Den anvendte metode er valgt og udviklet med bevidsthed om, at den vil blive anvendt partikularistisk; som en tolkning af tolkninger. Andre analytikere kunne have fået andet ud af empirien, men med en holistisk abduktivt funderet læsning med denne In-der-Welt-Seinerkendelse, hvori åbenhed over for verden består af erkendelsen af eksistens (Heidegger, 1971: 39), skabes en validerende dialog mellem subjekt (undertegnede), empiri og anden teori, som ikke burde skabe modstridende resultater i det tilfælde, at andre analytikere anvendte samme empiri. Dette kan uddybes med sociologen William Thomas teorem, som også danner grundlag for den holistiske aksiologi, der kan opsummeres til, at hvis subjekter definerer situationer som virkelige, er disse virkelige i deres konsekvenser (Merton, 1995: 380). Analytikerens position og analysens processer påvirker altså ikke blot repræsentationen af objektet, men tillige objektet selv Anvendte metode(r) og indsamling af empiri Ovenstående burde i undertegnedes optik i den grad diskvalificere Karl R. Poppers krav om metodens enhed for [...] såvel naturvidenskaberne som samfundsvidenskaberne (Popper, 1957/1996: 170), men fra 70 erne og frem er opstået en ny humanistisk version af metodens enhed (Langer & Beckmann, 2005: 199). Som professor David Silverman skriver, synes de humanistiske fags metodologi at have opbygget en tradition, hvor kvalitative metoder betragtes som det eneste rigtige, mens kvantitative har fået påklistret mærkatet bad research (Silverman, 2000: 1). Denne tradition indeholder et ensidigt fokus, og Silverman fremhæver endvidere at [...] the choice between different research methods should depend on what you are trying to find out (Ibid). Dette speciales metode kobler netop den kvantitative og den kvalitative, da der adopteres elementer fra onlinemarkedsforsker Robert Kozinets netnografiske analyse; en terminologi, der opstår i dét, Kozinets benævner etnografisk kvalitativ online metode (Kozinets, 2006: 134). Den kvalitative del kan i Kozinets metode f.eks. være fields notes eller observation af brugeren via webcam (Kozinets, 1998: 366), men da dette speciales fokus er den interaktionistiske online ageren og ikke 15 Se bl.a. Olesen, 2006: Side 15

17 den individuelle brugeroplevelse, er denne del udeladt. I stedet er en stringent indholdsanalytisk tilgang anvendt for at kvalificere analysemetoden, idet den interaktionelle kommunikation er i fokus. Dataindsamlingen været fokuseret på statusopdateringer og interaktioner på facebooksiderne fra fem partiledere. Disse fem er fra de største partier der anvender facebookkommunikation, og er nogenlunde ligeligt fordelt over det politiske spektrum: Lars Løkke Rasmussen (V), Lars Barfoed (C), Margrethe Vestager (B), Helle Thorning Schmidt (A) og Villy Søvndal (F). 16 Indsamlingen er systematisk foretaget to gange dagligt (kl. 10 og kl. 16) over en måned (7/3-11 til 7/4-11). Idet facebookkommunikation er asynkron samt emergent, er hver eneste kommunikation på siderne blevet gemt i et dokument, hver tråd for sig, da trådene potentielt ændrer sig undervejs med sletning eller redigering af kommentarer og statusopdateringer. 17 Således er al interaktion på de fem politikeres facebooksider fra d. 7/3-11 til 7/4-11 arkiveret i specialets bilag, som for overblikkets skyld endvidere er navngivet efter politiker og statusopdateringsnummer. 18 Kozinets fokus på at indsamle den indholdsmæssige udveksling mellem brugere er således adopteret, mens den egentlige kvalitative indblanding i denne udveksling er udeladt. I stedet er der fokuseret på kvalitativ tolkning af indholdet, som naturligvis indeholder de partikularistiske fejlkilder; fejlkilder som ikke elimineres i Kozinets metode, disse er blot placeret andetsteds. En konkretiserende analogi til neurofysiologiens tredje bølge kunne drages, da det her intet formål tjener at betragte de enkelte hjernecellers evner, idet anvendelse af disse er bestemt af emergente synaptiske koblinger, som er situationelt transcenderende og præprogrammeret til nogle givne mest sandsynlige reaktionsmønstre (Raastad, Enríquez-Denton & Kiehn, 1998: 10252). Nedenstående fokuserer på de mere eller mindre emergente interaktionistiske koblinger brugerne imellem og på den delte (shared) betydningsdannelse af verden, disse udtrykker i koblingerne (Linell, 2009: 13). Juridisk er der ingen problematik i at tilgå, gemme og gengive data fra politikernes facebooksider, da disse er offentligt tilgængelige. Dog bør der rent forskningsetisk stilles spørgsmålstegn ved at være professional lurker i mellemmenneskelige interaktioner (Kozinets, 2002: 65). I hans tidlige metodologi er Kozinets ikke i tvivl om, at forskeren skal afsløre 16 Herefter blot Løkke, Barfoed, Vestager, Thorning og Søvndal. Valgt for at undgå sammenfald med andre brugeres efternavne i de respektive netværk. 17 Disse er at finde i bilag LL 1-31, VS 1-16, HT 1-9, MV 1-17, LB 1-11, på medfølgende cd, hvor der også er vedlagt screenshots fra hver politikers side ved hver indsamling, således eksempler kan visualiseres. 18 Bilag LL 1 svarer altså til Løkkes 1. statusopdatering og så fremdeles. Side 16

18 sin tilstedeværen, men efterfølgende er dette blevet revideret til et ideal, som kun bør udføres i fald det ikke påvirker resultaterne. Ifølge Kozinets bør forskeren efter endt indsamling dog altid give sig til kende i netværket (Kozinets, 2006: 136), hvilket også er gjort i dette speciales tilfælde. Som Kozinets ligeledes anbefaler er brugerne i specialet anonymiseret, via initialer (ibid) Tolkning og analyse af empiri Da de indsamlede data er af betragtelig mængde (88 statusopdateringer og 9621 kommentarer) opstår et behov for deductive coding (Ibid: 159), og da statusopdateringernes indhold i det følgende er analyseret med retorikken og det dialogiske kommunikations paradigme, opstår dette behov primært med kommentarerne. Kozinets beskriver kodningen som en tre-trins-raket, hvor flere forskningsassistenter krydsrefererer deres systemiske kodninger af to omgange og derudaf opretter en kategorisering og slutteligt udfører den endegyldige kodning (Kozinets, 2009: 161). En lignende tilgang har lingvisten Peter E. Jones i sin kritik af den kritiske diskursanalyse, idet han beskriver dennes kategoriserende indholdsfokus som uden evne til at producere: [...] any critical purchase on communicative processes and actually get in the way of a proper appreciation of how we communicate in real life situations (Jones, 2007: 338). Ved at trække på den systemisk funktionelle lingvistiks sprogforståelse fra bl.a Michael Halliday (1985) foreslår Jones en relativistisk tilgang, hvor flere forskere ekskommunikeret (og hermeneutisk) analyserer den samme empiri og derefter kun anvender de dele, der er enighed om. Jones (ad hoc-) løsning er grundet ressourcemæssigt omfang ikke en mulighed i dette speciale. I stedet er der udført en kategorisering på baggrund af elementer fra den kritiske diskursanalyse (omend kritikken af denne ikke er helt ubegrundet) og retorikken. Herefter har den enkelte kommentars primære tilhørsforhold i denne kategorisering ført til en farvekodning i netværksanalyserne. 20 Det er især i denne proces, partikularismen kommer til udtryk, men kategoriseringen af kommentarerne skal primært bruges til at spore større tendenser i reaktionsmønstret og kun i meget få tilfælde anvendes på micro- eller picoscale niveau (Cowley, 2010: 48). Sporingen af tendenser i reaktionsmønstret indeholder også partikularisme, idet empirien behandles efter de meningskondenserende principper (Kvale, 2000: 189; Holliday, 2009: ). 19 Eksistensen af disse og deres kommentarer skal dog kunne verificeres i bilagene, og her de nævnt med deres profilnavne. Da der er tale om bilag på cd er disse dog kun synlige for en stærkt begrænset (forsknings)kreds, og ikke direkte publiceret, hvilket er minimumskravet i Kozinets high standards (Kozinets, 2009: 135). 20 Se bilag LL N1-N31, VS N1- N16, HT N1-N9, MV N1- N17, LB N1-N11. Findes også på medfølgende cd i højere opløsning. Side 17

19 Datamængden gør det umuligt (og relativt ufrugtbart) at arbejde på mindre niveauer såsom den konversationsanalytiske metode, som Linell iøvrigt mener, er ligeså prækonstitueret af de lingvistiske koder som diskursanalysen, hvilket videnskaberne må acceptere, fordi de altid er en del af den interworld, de undersøger (Linell, 2009: ) Kodning og signaturforklaring Dette afsnit har til formål at præsentere, hvorledes netværksanalyserne, som er en visuel model af den interaktionistiske kommunikation, der opstår på baggrund af 88 statusopdateringer, skal læses. Med inspiration fra Wills & Revees og naturligvis Castells og Kozinets er de 88 netværksanalyser udført, således at de enkelte kommentarer illustreres med en cirkel og en linje til den/de kommentarer, den primært forholder sig til (Wills & Revees, 2009: 274). I nogle enkelte tilfælde forholder kommentaren sig ikke direkte til nogen eksisterende diskurs og er mest ud i rummet (Jensen, 2006: ) ofte helt uden for kontekst eller metareflekterende over facebookkommunikation. Disse kommentarer er ikke forbundet til andre med linjer. For samtidig at vise den asynkrone kommunikationsbevægelse i tid symboliserer de stiplede ringe trådens tidsmæssige udvikling fra centrum og ud, således at alt inden for første stiplede ring sker inden for en time efter den oprindelige statusopdaterings (centrum) publicering etc. I Figur 1 ses en udvidet forklaring af netværksanalysens elementer Undertegnede skal gerne medgive, at det ikke i alle tilfælde er lige overskueligt, men det manglende visuelle respræsentationsredskab i litteraturen, som kombinerer kvantitet, kvalitet, interrelationelle forhold og tid har gjort, at et sådan måtte udvikles til lejligheden. Manglen skyldes måske netop kompleksiteten i det, som skal repræsenteres. Side 18

20 FIGUR 1 De enkelte kommentarer, som er placeret i ringene efter tid, således det i langt de fleste tilfælde er muligt at se rækkefølgen i talerækken, er kodet i kategorier, som har fået hver sin farve. Disse er opstået på baggrund af de mest hyppigt forekommende kommentarer i dialog med bl.a. Faircloughs kritiske diskursanalyse samt retorikken. I tråd med Faircloughs tænkning er en holistisk deskriptiv tekstanalyse ikke anvendt, men der er fokuseret på den interrelationelle interpretative anvendelse af de analytiske elementer, som giver mening for metoden (Fairclough, 1992: 61). Der er altså for hver kategori nogle diskursive og retoriske egenskaber, som er fremtrædende i kommentarerne. Idet der er flere diskursive praksisser i netværket på samme tid, og disse tillige ændrer sig over tid, giver det ikke mening at kode top-down, altså efter politikerens diskurs. Derfor er hver enkelt kommentars kodning bestemt ud fra dens forhold til diskursen (samt nogle gange diskursiv praksis) på den kommentar i netværket, den primært forholder sig til. Kategorierne er som følger:! Den rene tilslutning til diskursen: ofte indeholdende hyldest af diskurs samt eksplicit! udtrykt sammenfald mellem initial ethos 22 og den ethos, teksten tilbyder (Kjeldsen, 2009: 22 Ethosbegrebet uddybes yderligere i afsnittet Hvem sagde noget?. Side 19

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Hårdt, dyrt og uden dokumentation

Hårdt, dyrt og uden dokumentation Hårdt, dyrt og uden dokumentation Få et overblik over det stadigt stigende antal af masteruddannelser i medier og kommunikation 14 #2 maj 09 Krisen giver nye kunder 4 Skift spor efter 50 8 Sort skærm i

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data Grafisk fortolkning af Tænks Mærkebank ITU december 2010 Jakob Sindballe jsin@itu.dk cpr: 010679-2089 Vejleder: Kevin McLean & Hans Asmussen Visualisering af data For at se flashanimationen

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere