Campen er skabt på initiativ af Kommunernes Tekniske Chefforening (KTC), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I) og Dansk Miljøteknologi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Campen er skabt på initiativ af Kommunernes Tekniske Chefforening (KTC), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I) og Dansk Miljøteknologi."

Transkript

1 OM KLIMA CAMP 08 Dette er resultatet af 70 menneskers arbejde på Klima Camp DK 08 den maj Deltagerne på Klima Camp DK 08 var inviterede kommuner, rådgivere, virksomheder, organisationer og forskere. Deres opgave var at komme med konkrete handlinger til, hvordan kommunerne kan håndtere klimaudfordringerne. Campen er skabt på initiativ af Kommunernes Tekniske Chefforening (KTC), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I) og Dansk Miljøteknologi. Det er håbet, at resultatet kan give inspiration til kommunernes videre arbejde med klimaudfordringerne. Der kan læses mere om campen, dens formål og deltagere på God fornøjelse.

2

3 Når klimafondene skal etableres ude i kommunerne og de enkelte klimatiltag gennemføres i de eksisterende, tætte byområder VISION #1 GRUPPENS VISION: Visionen er, at kickstarte iværksættelse og realisering af klimatiltag i den eksisterende, tætte by og sikre at der er finansiering.... (illustration) CITAT FRA GRUPPEN: Kampen for at sikre en bæredygtig udvikling vil i store træk blive vundet eller tabt i vores byer.... (Klaus Töpfer, tidligere generaldirektør i UNEP)

4 IDEBESKRIVELSE #1 HVAD ER IDEEN? Etablering af klimafonde (finansieret af offentlige og private bygherrer) HVAD ER DET VIGTIGSTE BUDSKAB AT FORTÆLLE OM IDEEN? Udvikling af klimastrategier (lovpligtig kortlægning af og strategi for klimaindsatsen som grundlag for fondens disponering af midlerne.) Projektet HVILKET PROBLEM /BEHOV DÆKKER IDEEN? Der er ingen quick fix. Vanskeligt at realisere klimatiltag i den eksisterende, tætte by. sikrer iværksættelse og realisering af klimatiltag i den eksisterende, tætte by kickstartes og Stort potentiale i at iværksætte forbedringer i den tætte by. sikrer finansiering af klimatiltagene.

5 PROJEKTBESKRIVELSE #1 HVILKET PROJEKT KAN REALISERE IDEEN? Etablering af kommunalt afgrænsede klimafonde. (Ordningen er sammenlignelig med den nuværende P-fondsordning.) HVORDAN SKAL SAMARBEJDET ORGANISERES OG KOORDINERES (OFFENTLIG/PRIVAT)? Det skal gøres lovpligtig at der formuleres klimastrategier. (Klimastrategierne udgør grundlaget for fondens disponering af midlerne.) HVEM SKAL INVOLVERES I AT GENNEMFØRE PROJEKTET? Når klimafondene skal etableres ude i kommunerne og de enkelte klimatiltag gennemføres i de eksisterende, tætte byområder, skal det ske i tæt samarbejde mellem kommunen og bygherren. Kommunen er myndigheden for klimafond og klimastrategi. Klimastrategien er grundlaget for en dialog om realisering af de givne projekter mellem myndighed og bygherrer. Borgerinddragelsen sker igennem de normale lokalplansprocedurer.

6 PROJEKTBESKRIVELSE #1 HVILKE UDFORDRINGER ER DER I FORHOLD TIL LOVGIVNINGS- OG FORVALTNINGSSTRUKTUREN? HVILKE POSITIVE/NEGATIVE EFFEKTER HAR PROJEKTET FOR BORGERNE? Etablering af klimafonde vil kunne sikre midler til gennemførelse af en lang række fremadrettede klimaprojekter i de eksisterende, tætte byer. HVAD ER DE POSITIVE ØKONOMISKE EFEKTER AF PROJEKTET? Klima- og energiministeren skal sikre lovgrundlag for etablering af klimafondene og de tilhørende klimastrategier. Projektet er med til at kickstarte indsatsen for at skabe klimatiltag i de eksisterende, tætte byer. Projektet er med til at sikre finansiering af indsatsen på baggrund af en klar og langsigtet strategi.

7 PROJEKTBESKRIVELSE #1 HVOR SKAL PROJEKTET FORANKRES EFTER AFSLUTNING? Forankringen af de enkelte klimaprojekter vil variere. HVAD ER DE FØRSTE SKRIDT OG HVORNÅR SKAL DE TAGES? Udkast til lovgrundlag for klimafondene formuleres For eksempel vil energianlæg typisk driftes af bygherren, mens parker og byrum typisk driftes af kommunen.

8 IDEBESKRIVELSE #2 HVAD ER IDEEN? Kommunale energiinvesteringer undtages fra regeringens anlægsloft. HVILKET PROBLEM ELLER BEHOV DÆKKER IDEEN? HVAD ER DET VIGTIGSTE BUDSKAB AT FORTÆLLE OM IDEEN? Gruppens tekst Loftet over for kommunerne, vil resultatet være, at planlagte energispareindsatser i kommunale bygninger ikke gennemføres. Dette på trods af, at tilbagebetalingstiden typisk er kort, energibesparelserne store, og der er finansiering til projekterne.

9 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVILKET PROJEKT KAN REALISERE IDEEN? Gruppens tekst HVEM SKAL INVOLVERES I AT GENNEMFØRE PROJEKTET? HVORDAN SKAL SAMARBEJDET ORGANISERES OG KOORDINERES (OFFENTLIG/PRIVAT)? Gruppens tekst Regeringen og KL

10 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVILKE UDFORDRINGER ER DER I FORHOLD TIL LOVGIVNINGS- OG FORVALTNINGSSTRUKTUREN? Gruppens tekst HVILKE POSITIVE/NEGATIVE EFFEKTER HAR PROJEKTET FOR BORGERNE? HVAD ER DE POSITIVE ØKONOMISKE EFEKTER AF PROJEKTET? Der opnås med det samme store driftsbesparelser på energiområdet. Eks. Middelfart og Roskilde har måtte stoppe projekter der ville give besparelser på henholdsvis 4 og 6 mio. kr. i besparelser pr år. Gruppens tekst......

11 Gruppenavn: 1 1. Hvad er ideen? Ideen er at sikre realisering af klimatiltag i de eksisterende, tætte byområder igennem to konkrete tiltag: 1. Etablering af klimafonde (finansieret af offentlige og private bygherrer) 2. Udvikling af klimastrategier (lovpligtig kortlægning af og strategi for klimaindsatsen som grundlag for fondens disponering af midlerne.) 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? Der er ingen quick fix. Som det er nu, er det vanskeligere at realisere klimatiltag i den eksisterende, tætte by, end det er i nye lokalplanområder. Men der er et stort potentiale i at iværksætte forbedringer i den tætte by hvor der bor og arbejder mange mennesker. 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Projektet med at etablere klimafonde og gøre det lovpligtigt at formulere klimastrategier sikrer, at indsatsen for at iværksætte og realisere klimatiltag i den eksisterende, tætte by kickstartes og sikres finansiering. 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? Klimastrategier i kommunerne 1. Der skal etableres kommunalt afgrænsede klimafonde, der skal sikre gennemførelse af prioriterede klimatilpasnings- eller forebyggelsesprojekter. Fondens midler stammer fra kapitaliseringen af en øget byggeret hos både offentlige og private bygherrer. Bygherren får samtidig sikkerhed for gennemførelse af klimatiltag i lokalområdet og glæde af den indhøstede klimagevinst. Ordningen er sammenlignelig med den nuværende P-fond ordning. 2. Det skal gøres lovpligtig at der formuleres klimastrategier, der skal indeholde såvel en kortlægning af klimaudfordringerne og en strategi for klimaindsatsen. Klimastrategierne udgør grundlaget for fondens disponering af midlerne. 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? Når klimafondene skal etableres ude i kommunerne og de enkelte klimatiltag gennemføres i de eksisterende, tætte byområder, skal det ske i tæt samarbejde mellem kommunen og bygherren. 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? Kommunen er myndigheden for klimafond og klimastrategi. Klimastrategien er grundlaget for en dialog om realisering af de givne projekter mellem myndighed og bygherrer. Borgerinddragelsen sker igennem de normale lokalplansprocedurer. 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? 1

12 Klima- og energiministeren skal sikre lovgrundlag for etablering af klimafondene og de tilhørende klimastrategier. 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? Etablering af klimafonde vil kunne sikre midler til gennemførelse af en lang række fremadrettede klimaprojekter i de eksisterende, tætte byer. For eksempel: 1. Projekter der prioriterer og udnytter cyklisme og kollektiv transport (sammenhængende cykelstinet; krav til busselskabers energiperformance; bus-baner) Effekt: nedbringelse af CO2 udledninger fra biltransporten + forøget livskvalitet i byerne samt sundhedsfremmende effekter. 2. Projekter der øger byernes grønne og blå volumen og udvikle byernes mikroklima (sammenhængende grønne korridorer; forsøg med grønne tage og grønne facader skal belønnes) Effekt: Rekreative kvaliteter, der er med til at begrænse behovet for at transportere sig ud af byen; køling af byen, forøgelse af CO2 optaget, samt forøget biodiversitet. 3. Projekter der sikrer at den fremtidige byomdannelse prioriterer udvikling af en kompakt by med en bedre blanding af funktioner så behovet for transport til arbejde, fritid og indkøb reduceres. 4. Projekter der sikrer nedbringelse af energiforbruget (skærpede krav). 5. Projekter der prioriterer anvendelse af alternative energiformer. 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? Projektet er med til at kickstarte indsatsen for at skabe klimatiltag i de eksisterende, tætte byer. Projektet er med til at sikre finansiering af indsatsen på baggrund af en klar og langsigtet strategi. 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? Forankringen af de enkelte klimaprojekter vil variere. For eksempel vil energianlæg typisk driftes af bygherren, mens parker og byrum typisk driftes af kommunen. 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? Udkast til lovgrundlag for klimafondene formuleres 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? 1. lovgrundlaget etableres 2. pilotprojekter i udvalgte byer i Hvordan - Skal handlingen udføres? Udkast fra ministeriet Hvem - Skal udføre handlingen? Klima- og energiministeriet i samarbejde med Miljøministeriet f.eks. byer der allerede har formuleret en klimastrategi. Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? I første halvdel af næste folketingssamling Kontaktperson 2

13 Gruppenavn:1 1. Hvad er ideen? Kommunale energiinvesteringer undtages fra regeringens anlægsloft. 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? Med det nyligt indførte anlægsloft over for kommunerne, vil resultatet være, at planlagte energispareindsatser i kommunale bygninger ikke gennemføres. Dette på trods af, at tilbagebetalingstiden typisk er kort, energibesparelserne store, og der er finansiering til projekterne. Anlægsstoppet rammer uanset hvilken finansieringsform, der er tale om, herunder direkte kommunal finansiering, kommunalt lånefinansieret iht. lånebekendtgørelsen, eller privat finansieret gennem OPP-modeller og ESCO (private energiserviceselskaber). 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Hvis forhold omkring anlægsloftet ændres, vil der kunne gennemføres mange store energibesparelser hurtigt - mange projekter er allerede planlagt ude ved kommunerne! 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? Klima og Energiministeren og Finansministeren skal gå sammen, og finde en løsning. 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? KL indgår i drøftelserne efterfølgende med Finansministeren 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? Kommunal bygningsmasse får et mærkbart reduceret energiforbrug, til glæde for skatteborgerne, og bygningsbrugerne. 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? Store reducerede driftsudgifter, til glæde for skatteborgerne 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? Connie, tag dialogen med det samme, problemstilling er simpel. 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) 1

14 Hvad - Skal gøres? 1. Anlægsloft ændres, så investeringer energi besparelser undtages Hvordan - Skal handlingen udføres? Ændringer af regler for anlægsstop Hvem - Skal udføre handlingen? Skatteministeren Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? Inden sommerferien 13. Kontaktperson 2

15 Klimatilpasning af kommuner -for vand

16 Problem Ukontrollerede oversvømmelser giver tab af livskvalitet og værdier og øger utrygheden i samfundet

17 Ide Kommunen udarbejder klimaplanlægningsguide for brug af arealer

18 Hvor skal skabet stå? Dette el-skab styrede en pumpestation

19 Handling nu og fremover -Imens vi venter på den næste oversvømmelse i din by 1. Kommunerne går nu gang med at udarbejde og bruge guiden! 2. Guiden gøres obligatorisk ved en ændring af planloven 3. Kommuneplan udvides med: kortlægning og risikostyring af oversvømmelsesrisiko. 4. Etablering af kommunalt beredskab til håndtering af ricisi for hedebølger, stormskader og oversvømmelser

20 Resultatet

21 VISION Ingen oversvømmelser i byerne og udnyttelse af regn som ressource. (illustration)

22 IDEBESKRIVELSE Mangfoldige regnvandsløsninger i et varieret bymiljø. Vi mangler det sidste i værktøjskassen : en afledningstakst på regnvand. Idéen er at forhindre oversvømmelser i byerne i fremtidens ekstremnedbør og bidrage til køling af byen i et varmere klima.

23 Regnvand er en ressource og ikke et problem. Regnvand holder byen grøn og blå og gør byen sval om sommeren.

24 Processen: Kommunerne skal vurdere værktøjskassens indhold og vælge de tiltag, som i den enkelte kommune giver mest klimatilpasning for pengene. Folketinget skal give kommunerne det sidste værktøj ved en ændring af lov om betalingsvedtægt.

25 Gruppenavn: Klimatilpasning af kommuner. 1. Hvad er ideen? Kommunens udarbejder klimaplanlægningsguide for brug af arealer. 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? Oversvømmelser giver tab af livskvalitet og værdier og øger utrygheden i samfundet. Guiden sikrer, at der sker kortlægning og risikostyring når der sker ændringer i regn, storme og hedebølger. 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Brug af guiden giver overblik over risikoområder og sikrer dermed, at arealer og bygninger i kommunen ikke oversvømmes uacceptabelt på grund af klimaændringer. Det giver et godt samfundsøkonomisk afkast og borgerne er mere trygge. 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? At kommunerne går i gang med at udarbejde og bruge guiden! Guiden gøres obligatorisk ved en ændring af planloven, så kommuneplanen indeholder kortlægning og risikostyring af oversvømmelsesrisiko. Endvidere sætter kommuneplanen rammerne for, at det kommunale beredskab håndterer øgede ricisi for hedebølger og stormskader 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? Det skal kommunerne. Herefter eventuelt det administrative niveau i styrelser under Klimaministeriet og Miljøministeriet sammen med interessenter i høringssvar (KL og DANVA). 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? Det er primært en intern myndighedsopgave i kommunerne suppleret med ændringer i nationale love og bekendtgørelser. 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? At tænke og samarbejde på tværs. Den nuværende lovgivning fremmer ikke systematisk planlægning på tværs af forvaltningerne og lovområder. Citat fra regeringens klimatilpasningsstrategi: Uden et systematisk grundlag er der risiko for, at konsekvenserne af klimaændringerne indgår tilfældigt og uprioriteret i fremtidens samfund. Guiden sikrer samarbejde og synergi. 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? Borgerne oplever færre oversvømmelser og risikerer ikke at købe et hus med uacceptabel oversvømmelsesrisiko. 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? Der er stort samfundsøkonomisk gevinst ved allerede nu at planlægge for stigende ekstreme regnmængder. Et pilotprojekt i Roskilde har vist, at investeringer i at forøge kapaciteten af afløbssystemet for at fastholde en uændret oversvømmelsesrisiko har en positiv nutidsværdi på mere end 300 mio. kr. Det svarer til et afkast på investeringen på ca. 30 %. 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? I hver enkelt kommune og i taskforce. 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? Præsentation for kommuner og ministre. KTCs årsmøde 1

26 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? Hvordan - Skal handlingen udføres? Hvem - Skal udføre handlingen? Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? 13. Kontaktperson 2

27 Gruppenavn: 1. Hvad er ideen? Mangfoldige regnvandsløsninger i et varieret bymiljø. Regnvand skal så vidt muligt opsamles og forsinkes hos den enkelte ejendom og i baggårdene såvel som i grønne områder og under jorden. Regnvand anvendes til rekreative formål og vanding af grønne områder og vil bidrage til køling af byerne i fremtidens varmere klima. Vi mangler det sidste i værktøjkassen : en afledningstakst på regnvand. 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? Idéen forhindrer oversvømmelser i byerne i fremtidens ekstremnedbør og bidrager til køling af byen i et varmere klima. 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Regnvand er en ressource og ikke et problem. Regnvand holder byen grøn og blå og gør byen sval om sommeren. 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? Den enkelte borger, boligforening og virksomhed skal forsinke og udnytte regnvand i højere grad end i dag ved realisering af en regnvandsafledningstakst som styrker incitamentet til at udnytte regnvand. Værktøjskassen med bla. 2GB, Lifetreasure, Rainlab, 19K mv. indeholder mange løsninger såsom magasinering på egen grund, multifunktionelle pladser som f.eks. en basketball-bane, der kan oversvømmes, taghaver og grønne områder mv. Der udpeges 3 forskellige bymiljøer der har været oversvømmet f.eks. Greve - til undersøgelse af virkningen af værktøjskassen sammen med incitamentsstrukturen. En costbenefit analyse vil udpege de mest samfundsøkonomiske virkemidler. 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? Kommunerne skal vurdere værktøjskassens indhold og vælge de tiltag, som i den enkelte kommune giver mest klimatilpasning for pengene. Folketinget skal give kommunerne det sidste værktøj ved en ændring af lov om betalingsvedtægt. 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? Projektet skal styres af kloakforsyningerne og bygningsmyndigheden i fællesskab. 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? Lov om betalingsvedtægt skal udbygges i forhold til regnvandshåndtering. 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? Borgerne vil opleve øget livskvalitet. Borgerne vil opleve at regnvand udnyttes til glæde for dem selv og byen. Borgerne oplever at byen har multifunktionelle pladser som bruges i rekreative sammenhænge og som i sjældne tilfælde oversvømmes. 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? 1

28 Hensigtsmæssig adfærd i det vi følger forureneren betaler princippet. De samme penge gør gavn flere steder. Samfundsøkonomisk optimering af de økonomiske ressourcer 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? Projektet skal forankres i kommunerne der har til opgave at formidle klimastrategi til borgerne. 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? Skridt i pkt. 5 skal opstartes snarest. 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? 1. Test af 3 områder Kontaktperson Hvordan - Skal handlingen udføres? Analyse og beregning af oversvømmelser Hvem - Skal udføre handlingen? Kommunerne 2008 Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? 2

29

30 VISION #1 GRUPPENS VISION: Brug den gratis energi Vil Danmark sparer 15 mia kr og 4 mio tons CO2 om året. (illustration)

31 IDEBESKRIVELSE #1 HVAD ER IDEEN? Gennem udvidede muligheder i lokalplanen og indførsel af en ny energiplan, får kommunerne redskaber til at sikre reduktion i energiforbruget i bygningsmassen og fremme brugen af vedvarende energi herunder anvendelse af overskudsvarme fra virksomhederne. HVILKET PROBLEM ELLER BEHOV DÆKKER IDEEN? Gratis energi må ikke gå tabt, det gør den i dag. Energien forsvinder ud af vores bygninger. Vi anvender ikke virksomhedernes overskudsvarme og den gratis energi fra solen og jorden anvendes kun i begrænset omfang.

32 PROJEKTBESKRIVELSE #1 HVAD ER DET VIGTIGSTE BUDSKAB AT FORTÆLLE OM IDEEN? Kommunerne skal have en proaktiv rolle. Energiplanen prioriter områder hvor det er optimalt at igangsætte energirenovering. Kommunerne skal i energiplanen kortlægge potentialet for brugen af VE i kommunen og fastlægge en strategi for hvordan de overordnede mål nås. Kommunerne skal i energiplanen skabe overblik over potentialet og de tekniske muligheder for at udnytte overskudsvarmen.

33 VISION #2 GRUPPENS VISION: Nedbringe CO 2 -udslip i Danmark ved at bringe information til de, der kan handle CITAT FRA GRUPPEN: Et borgerkort med CO 2 -kvoter giver mulighed for at den enkelte borger, kommune eller virksomhed kan følge og styre sit CO 2 -forbrug, og dermed yde sit bidrag til klimaforbedringer (illustration)

34 IDEBESKRIVELSE #2 HVAD ER IDEEN? Obligatorisk ordning, hvor borgere, kommuner og virksomheder tildeles CO 2 -kvoter, og afregner kvoter ved forbrug af f.eks. varme. Systemet udbredes til flere varer efterhånden. Systemet er en kontoordning, som fungerer lige så enkelt som en bankkonto med hævekort. HVAD ER DET VIGTIGSTE BUDSKAB AT FORTÆLLE OM IDEEN? Ordningen er enkel og ubureaukratisk, og bygger på kendte systemer og metoder såsom: - Bankkonti og dankort - Momsafregning og refusion -.Kvotehandel.. HVILKET PROBLEM ELLER BEHOV DÆKKER IDEEN? CO 2 er abstrakt for mange. Ideen synliggør CO 2 - forbrug for borgeren. Dermed kan den enkelte tage direkte ansvar for klimaet. Beslutninger om forbrug kan inddrage CO 2, og den der god til at spare kan belønnes. Sparede kvoter skal kunne indløses mod betaling.

35 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVILKET PROJEKT KAN REALISERE IDEEN? Pilotprojekt i en kommune, gerne en ø, så der er godt styr på vare- og energiflow. Når det kører, udbredes systemet til hele landet. HVEM SKAL INVOLVERES I AT GENNEMFØRE PROJEKTET? HVORDAN SKAL SAMARBEJDET ORGANISERES OG KOORDINERES (OFFENTLIG/PRIVAT)? - Kvoter tildeles af det offentlige, - CO2 fodaftryk opgøres af certificerede - Konti administreres af professionelle - Konti forvaltes af brugerne (borgerne)... Årlig kvoter ind fra staten Bornholms Regionskommune og dem har vi talt med. Borgmester Bjarne Kristiansen er positiv overfor ideen. Kommunens borgere og virksomheder skal være med. Og så vil gerne have resten landet om bord. Køb af kvoter CO2-kort styres under moms ordningen Varme, el Husholdning ~3 tons CO2 Pr. person Bilkørsel husstand 120 g. pr km, 6 mill. Tons CO2 ~12.000,- km/ person Teater koncerter events Varekøb, madvarer forbrugsgoder

36 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVILKE UDFORDRINGER ER DER I FORHOLD TIL LOVGIVNINGS- OG FORVALTNINGSSTRUKTUREN? Kvoteloven skal udvides til flest mulige aktører. HVAD ER DE POSITIVE ØKONOMISKE EFFEKTER AF PROJEKTET? Udgiftsneutral optimering af CO2-reduktioner gennem brug af markedsmekanismer... Pilotprojektet må baseres på frivillighed. HVILKE POSITIVE/NEGATIVE EFFEKTER HAR PROJEKTET FOR BORGERNE? Synlighed af CO2, og dermed mulighed for handling..og handel Moms +CO2 virksomhed Moms +CO2 Sparede kvoter kan sælges til andre borgere eller til staten/kommunen. CO2 Varer

37 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVOR SKAL PROJEKTET FORANKRES EFTER AFSLUTNING? Staffeten skal videre fra Bornholm til Slotsholmen: Kommune, Regioner og Stat skal gå sammen.... HVAD ER DE FØRSTE SKRIDT OG HVORNÅR SKAL DE TAGES? Møde på Bornholm inden sommerferien..

38 Gruppenavn: 3.1 Vision: Brug den gratis energi Vil Danmark sparer 15 mia kr og 4 mio tons CO 2 om året 1. Hvad er ideen? Kommunen får gennem en ny energiplan og en udvidet brug af lokalplanen en proaktiv rolle til at nedbringe energiforbruget i bygningsmassen og fremme brugen af vedvarende energi herunder anvendelse af overskudsvarme fra virksomhederne. 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? Gratis energi må ikke gå tabt, det gør den i dag. Energien forsvinder ud af vores bygninger. Vi anvender ikke virksomhedernes overskudsvarme og den gratis energi fra solen og jorden anvendes kun i begrænset omfang. 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Hvis Danmark i 2020 skal nå EU s krav om: 20% reduktion af CO2 forbruget 20% reduktion af energiforbruget 30% af vores energi forbrug dækkes af vedvarende energi må kommunerne have en proaktiv rolle. Her er den tidligere varmeplanlægning et godt udgangspunkt. Denne havde et andet formål i 80 erne. Derfor er det nødvendigt at gentænke den i et klimaperspektiv og gøre den til en kommunal energiplan. Som varmeplanen skal energiplanen være et juridisk bindende dokument. 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? Energiplanen skal skabe et overblik over kommunens samlede energiforsyning. Den skal skabe et overblik over hvor det samfundsøkonomisk kan betale sig at etablere alternativ energiforsyning. Den skal skabe et overblik over potentialerne i udnyttelse af procesvarme og anden overskudsvarme. Den skal skabe overblik over potentialet for energirenovering i eksisterende boligmasse, samt prioritere og koordinere indsatsen i samarbejde med forsyningsselskaberne. Den skal udlægge områder til lavenergibyggeri. På den måde kan planen skabe en optimale sammenhæng mellem energibehovet og en vedvarende energiforsyning. Kommunen skal med udgangspunk i EU s krav fastlægge lokale mål for reduktion i CO 2 - og energiforbruget samt den vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug. Herunder skal kommunen lave en prioriteret indsats for hvordan målene nås frem mod

39 Nedenfor beskriver vi hvordan energiplanen håndterer nybyggeri, eksisterende byggeri, vedvarende energi samt overskudsvarme. Nybyggeri Områder til lavenergi udlægges i energiplanen. For at skabe et enstrenget system overføres dette også til lokalplanen. Det er nødvendigt at det i lokalplanen bliver muligt at påbyde brug af vedvarende energi og inteligent energi styring i lokalplanområder. På denne måde kan der skabes sammenhæng mellem planlægningen for nybyggeri og energiplanen. Eksisterende byggeri Energiplanen prioterer områder hvor det er optimalt at igang sætte energirenovering. På denne måde kan kommunen undersøtte det ansvar forsyningsselskaberne har for at energirenovere private bygninger. Vedvarende energi Kommunerne skal i energiplanen kortlægge potentialet for brungen af vedvarende energi i kommunen og fastlægge en strategi for hvordan de overordnede mål nås. Der skal skabes mulighed for at producenten kan afsætte hele den energiproduktion til nettet som et vedvarende energi anlæg kan producere. Der skal ikke som i dag være en maximal grænse sat på baggrund af producentens eget forbrug. Overskudsvarme Kommunerne skal i energiplanen skabe overblik over potentialet og de tekniske muligheder for at udnytte overskudsvarme fra procesenergi fra virksomheder, køleenergi fra erhverv m.m. der findes i kommunen. Energiplanen skal skabe de juridiske rammer for at overskudsenergi kan og skal afsættes til forsyningsselskaber, hvis det er samfundsøkonomisk og virksomhedsøkonomisk rentabelt i det enkelte tilfælde. Uhensigtsmæssige afgiftsregler er idag en barierer for at overskudsvarmen kan blive en del af den kommunale energiforsyning. 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? Folketinget Lovgivningsmæssig forankring af energiplanen, ændring af lokalplanen, ændring af afgifter. Kommunerne Skal gennem varmeplanen tage ansvaret for planlægningen for vedvarende energi og nedbringelse af energiforbruget Forsyningsselskaberne skal gennemføre energirenovering og samtænke andelen af vedvarende energi med den traditionelle energiproduktion. Borgeren Skal motiveres til at udføre de energirenoveringer som udpeges i energiplanen og etablere vedvarende energianlæg som energiplanen har udpeget. 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? Når de lovgivningsmæssige rammer er skabt vil kommunerne have den afgørende rolle i processen. 2

40 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? Dette punkt er beskrevet under punkt 5 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? I gennemsnit vil borgerne kunne sparer 50 % af deres samlede energiforbrug når målene i energiplanen er nået. Der skal i forbindelse med dette laves en række investeringer. Disse vil i gennemsnit være tilbagebetalt i løbet af 5 år. 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? Reduceret energiforbrug både for samfundet samt for den enkelte borger. Massive CO 2 reduktioner. Billigere energi, som samtidig bliver mindre følsom overfor udsving i olieprisen. Rentable energiinvesteringer i bygninger kan sikre en 50% reduktion i energiforbruget. Det vil reducere Danmarks varmeregning fra 30 milliarder til 15 milliarder årligt. Danmark udleder idag ca 52 millioner tons CO 2, som i 2020 skal være reduceret med 20%. Dette svarer til 10,4 millioner tons. Rentable energiinvesteringer vil kunne reucere CO 2 udslippet med ca. 4 millioner tons årligt. Alene ved at høste disse energibesparelser vil man således kunne opfylde 40% af Danmarks reduktionsmål i Hvor skal projektet forankres efter afslutning? Projektet forankres i kommunerne 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? Egedal kommune laver en samlet energiplan, hvor i de praktiske problemer belyses. Kommunerne opfordres til at lave samlede energiplaner. Dialogen med Klima- og Miljøministeriet om rammerne for en energiplan fortsættes. 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? Hvordan - Skal handlingen udføres? Hvem - Skal udføre handlingen? Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? 13. Kontaktperson 3

41

42 Sikre imod oversvømmelser under ekstreme vejrforhold og udnytte energien i regn- og havvandsressourcen. Projektet Sikrer byerne mod oversvømmelse Værner mod ekstrem vandstand i havet Undersøger udnyttelse af energien i klimaeffekterne Anvender eksisterende og nye infrastrukturer til vandafledning i ekstremsituationer Forbedrer de rekreative områder Vi skal få folk til at acceptere vand, hvor det ikke plejer at være. Vi initiere udviklingen af bølgeenergi og have optimeret turbineeffektiviteten Dæmning Bølge Dæmning energi

43

44 Kommunernes best practice KLIMA sharing

45 Kommunens opgaver/organisering Fase 1 den gode rollemodel Kommunens egen klimaindsats energiplanen, energipolitik, lovgivning CO2-baseline, CO2-beregner egen energispareindsats, affaldshåndtering/-sortering, vandmiljø begyndende borgerinvolvering Forankres i kommunalt klimasekretariat Fase 2 substantielle reduktioner Integrere områdeagendaer Integreret affaldshåndtering 2. generations fjernvarme Cases/demonstration Integreret produkt- og kompetenceudvikling Mindset, læring og kompetencer i samarbejde med skoler og universiteter Område branding Styringen forankres i OPP organisation

46 Partnernes WIITFM Sådan gør vi Kommunen Besparelser Rollemodellen overfor virksomheder, borgere Myndighed branding Energiselskaber Infrastruktur Finansiering Virksomheder Carbon Footprint, besparelser, branding Teknologi, produkter, demonstrationsanlæg, metoder, Medfinansiering Universiteter/uddannelse Nye læringsmiljøer, kompetenceudvikling Klyngesamarbejde Engagerede lokale foreninger Borgerinddragelse Indflydelse - fingeraftryk Forum for best practice (KLIMAby) kommuner forpligtende koordinering Universiteterne forankrer forskning, videnshåndtering og -udbredelse strategi, teknologi, planer, involvering, samfundsøkonomi,. Rådgiverne omsætter viden til praksis

47 Gruppenavn: Gruppe Hvad er ideen? At sikre imod oversvømmelser under extreme vejrforhold og udnytte energien i regn- og havvands ressourcen. 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? Ideen sikrer byerne mod ekstrem nedbør der falder i og opstrøms byer, der ligger ud til kyster, dvs. oversvømmelser fra vandløb ved ekstrem regn, og lagrer den energi der er i regnvandet. Der værnes mod ekstrem vandstand i havet ved etablering af kystsikring, hvor det skal undersøges om evt. indbyggede turbiner til produktion af bølgeenergi kan bidrage i væsentlig omfang til CO2 neutral energiproduktion. Alternativt kan der etableres bølgebrydere med indbyggede bølgeenergianlæg i havet foran kysten så energi udnyttes før det rammer kysten. Energien anvendes bl.a. til pumpning af den ekstreme nedbør der falder i byen samt til pumpning ved højvandstand. I disse extrem vejrsituationer kan veje omdannes til at kunne transportere de ekstra vandmængder. I de større byer kan overvejes en tunnel som direkte forbindelse til havneanlæg. 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Med forslaget sikres byerne imod oversvømmelser ved ekstrem vejr, samtidig med at der skabes nogle enestående naturskønne vandområder opstrøms. 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? Etablering af dæmninger og evt. turbiner (copy/paste Tange Værket) - Udlægning af arealer til vådområder/rekreative områder - Veje kan med få indgreb ændres til at kunne transportere store vandmængder - Byer kan overveje nye vejføringer som tunnelløsninger under byen. Disse vil samtidig kunne fungere som dræn af vand ved ekstremregn. 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? - Forsyningsselskaber - Kommuner - Landmænd - Naturfredningsforeningen - Eksperter - Kystinspektoratet - Myndigheder 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? I forbindelse med tilpasning til klimaændringer og indsats imod oversvømmelser skal de mest hensigtsmæssige områder i oplandene til byen lokaliseres og indarbejdes i planlægningen såvel byplanlægningen som naturplanlægningen. Første skridt er derfor at etablere denne platform i kommunen (denne samarbejdsform er ved at blive udviklet i f.eks. 1

48 Når vådområderne er identificeret skal de øvrige interessenter der er i de områder inddrages. Partnering (forsyningsselskabet/kommunen, eksperter, entreprenører) 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? Financiering bruger - skat. 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? Positive: Oversvømmelser undgås. Nye rekreative områder tæt på byerne. Negative: Transporten skal afbrydes på vandvejene i ekstremvejr situationerne. (samme som på Storebæltsbroen) 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? Skal forankres hos kommunerne. 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? Informere kommunerne om denne nye mulighed. Eftervise teknisk feasibility 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? Hvordan - Skal handlingen udføres? Hvem - Skal udføre handlingen? Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? 13. Kontaktperson Gruppe 5. 2

49

50 VISION #1 GRUPPENS VISION: KLIMA-IVÆRKSÆTTERI Virksomhederne reducerer løbende deres CO2 udledning. CITAT FRA GRUPPEN: Virksomhederne vil gerne profilere sig på bæredygtighed, klima og miljø for at have et godt image til at sælge produkter og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Hertil kommer der en økonomisk gevinst (illustration)

51 IDEBESKRIVELSE #1 HVAD ER IDEEN? Kommune Forsyning Klima-iværksætteri Realiserer energibesparelse i erhvervslivet. Der er et stort potentiale, 30% Et samarbejde mellem kommune, forsyningsselskab og industri skal sætte fokus på energibesparelser Kommunerne motiverer og er processtyrer Tilbagebetalingstid og finansiering Kontinuert forløb Årets Klima-Iværksætter (CO2-beregner) Staten: Overskudsvarme (afgifter) Finansiering Industri Kommune Forsyning Industri

52 VISION #2 GRUPPENS VISION: At flytte pendlertrafikken fra bil til en kombination af kollektiv trafik og cykling. CITAT FRA GRUPPEN: Det er skønt, sundt og billigt at cykle.

53 IDEBESKRIVELSE #2 HVAD ER IDEEN? At skabe et sammenhængende system med kollektiv trafik og brug af cykling i begge ender af den kollektive trafik. HVILKET PROBLEM ELLER BEHOV DÆKKER IDEEN? At løse problemet med transport fra bolig til arbejdssted, så vidt muligt uden bil Det er netop ved pendling, der er færrest i bilerne, oftest kun én pr. bil HVAD ER DET VIGTIGSTE BUDSKAB AT FORTÆLLE OM IDEEN? Det er muligt at skabe et attraktivt transportsystem, baseret på kollektiv trafik og cykling, som er både hurtigt, økonomisk overkommeligt og komfortabelt og samtidig fremmer folkesundheden.

54 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVILKET PROJEKT KAN REALISERE IDEEN? a) bedre og billigere kollektiv trafik højfrekvent. En grundlæggende forudsætning, som vi ikke beskæftiger os yderligere med her. b) Kortlægning af cykelforholdene i kommunen og de trafiksikkerhedsmæssige forhold for cyklisterne c) arbejdspladser stiller cykler til rådighed for medarbejdere til at køre til og fra station/bus. Der skal være gode cykelparkeringsforhold på arbejdspladsen samt bad og omklædningsmulighed, evt. aflåst skab. d) bedre cykelparkeringsfaciliteter overdækkede, tyverisikrede - ved stationer og centrale busstoppesteder e) cykling indtænkes i trafikstrukturen omkring arbejdspladser, ligesom i boligområder f) oprettelse af en cykelsti-finder på nettet som en kombination af Krak og Rejseplanen for cyklister, hvor der angives bedste cykelvej, rejsetid m.v. HVEM SKAL INVOLVERES I AT GENNEMFØRE PROJEKTET? Politikere Forvaltninger Virksomheder DSB / trafik operatører HVORDAN SKAL SAMARBEJDET ORGANISERES OG KOORDINERES (OFFENTLIG/PRIVAT)? Samarbejde mellem trafik-, sundheds-, planforvaltninger i kommuner samt virksomheder og trafikoperatører.

55 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVILKE UDFORDRINGER ER DER I FORHOLD TIL LOVGIVNINGS- OG FORVALTNINGSSTRUKTUREN? Manglende tradition for samarbejde. HVILKE POSITIVE/NEGATIVE EFFEKTER HAR PROJEKTET FOR BORGERNE? Positive: Forbedret sundhed (motion) Reduceret CO2-udslip, støj, trængsel og andre gener koblet til biltrafik HVAD ER DE POSITIVE ØKONOMISKE EFFEKTER AF PROJEKTET? Reducere CO2 udslip Sparer udbygning af vejnet. De ansattes bedre form kan give højere produktivitet, lave sygefravær og lavere omkostninger i sundhedssystemet Negative: ingen. Dog risiko for flere ulykker, hvis der ikke tages de nødvendige trafiksikkerhedstiltag

56 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVOR SKAL PROJEKTET FORANKRES EFTER AFSLUTNING? Man kan følge eksemplet fra Odense Cykelby. Der skal laves et pilotprojekt i kommune X, hvorefter det forankres i den kommunale forvaltning i samspil med virksomhederne og det lokale cyklistforbund. HVAD ER DE FØRSTE SKRIDT OG HVORNÅR SKAL DE TAGES? Projektet kan startes, så snart der er midler til det. Nogle kommuner har allerede en trafikkortlægning, som omfatter cykler og kan derfor springe a) over.

57 VISION #3 GRUPPENS VISION: Virksomhederne kan og vil medvirke til at løse klimaudfordringen. Virksomheder understøtter klimabyernes arbejde og kommunerne hjælper virksomhederne med at opfylde deres visioner om bæredygtighed. (illustration) CITAT FRA GRUPPEN: Flyt til erhvervslivets Christiania og bliv høj.

58 IDEBESKRIVELSE #3 HVAD ER IDEEN? Ideen er at inddrage erhvervslivet i at opnå kommunens overordnede målsætning for Klimabyer. Det skal ske ved at stille krav til erhvervslivets CO2 udledning samtidig med at de får friere rammer for at nå målene. HVILKET PROBLEM ELLER BEHOV DÆKKER IDEEN? Der er behov for at lægge overordnede rammer for at stimlere virksomhederne muligheder for at understøtte kommunernes overordnede klimamål. Planloven skal give kommuner mulighed for at stille krav til virksomhedernes CO2 udledning. Indsatsen skal fjerne barriere for at udnytte industrielle restprodukter gennem fritagelse for afgiftsystemet indenfor området HVAD ER DET VIGTIGSTE BUDSKAB AT FORTÆLLE OM IDEEN? Erhvervslivet påtager sig sin del af opgave med at nedbringe CO2 udledningen. Vi tilbyder virksomhederne friere rammere og fordelagtige betingelser Der udvælges 3 5 forsøgsområder i samarbejde mellem staten og kommunerne Se på Pulje til dækning af øgede omkostninger til fx etablering af infrastruktur mellem virksomhederne Kommunalfuldmagten Kommunernes muligheder for at indgå i risikobetonet virksomhed Fx udviklingsselskab, som har til opgave at afsætte restprodukter mellem virksomheder på forretningsmæssige vilkår.

59 PROJEKTBESKRIVELSE #3 HVILKET PROJEKT KAN REALISERE IDEEN? Erhvervslivets Christania HVEM SKAL INVOLVERES I AT GENNEMFØRE PROJEKTET? Staten indbyder kommunerne til at fastlægge de overordnede rammer og udpege forsøgsområder. Der udvælges 3-5 områder

60 Gruppenavn: Gruppe 6 1.Hvad er ideen? Hvordan kan man gennemføre energibesparelser i flere af kommunens industrier? 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? At få væsentligt flere industrier til at få deres potentielle energibesparelse realiseret 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. At sikre at ALLE virksomheder vil blive bekendt med mulighederne for at få analyseret energiforbruget på virksomheden 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? At et samarbejde mellem kommune, forsyningsselskab og industri skal sætte fokus på endnu ikke realiserede energibesparelser Der er problemer med kort tilbagebetalingstid, og i visse tilfælde støder man på lovgivningsmæssige barrierer (f.eks. udnyttelse af overskudsvarme fra industrier til fjernvarmenettet i visse kommuner) 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? Lokale industrier, kommunen og energiforsyningsselskabet 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? Offentlig/privat samarbejde med ligeværdig indsats fra deltagerne 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? Ændring i den offentlige forvaltningsstruktur i forbindelse med samarbejdet med private virksomheder er nødvendig 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? Neutral 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? Bedre image for virksomheden og lavere produktionsomkostningerne, men tilbagebetalingstiden for energiinvesteringer er et problem for industrien Potentialet i energibesparelserne er 30% på lang sigt, med en nu og her effekt på 5-10%, beregnet udfra en oliepris på 40$/tønde (data fra Dansk Energi) 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? Projektet er et kontinuert forløb, som fortsætter ud i fremtiden. For at bevare fokus på projektet bør man følge op med en årlig evaluering via udnævnelse af Årets Klima Virksomhed Vurderingene af effekten på virksomhedernes energiforbrug skal gennemføres ved brug af den kommende CO 2 -beregner 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? En aftale mellem kommune og forsyningsselskab, som allerede har vist interesse for det generelle indhold i projektet, og har ideer om mulige ekstra finansieringsmuligheder 1

61 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? 1. Kommunen tager kontakt til energiforsyningsselskabet 2. Det lokale erhvervsliv kontaktes 3. Energiforbruget evalueres 4. Projekter igangsættes Hvordan - Skal handlingen udføres? Med CO2- beregner Hvem - Skal udføre handlingen? Kommune og forsyningsselskab i samarbejde Kommune eller forsyningsselskab Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? Så hurtigt som muligt Så hurtigt som muligt 13. Kontaktperson 2

62 Gruppenavn: 1. Hvad er ideen? At skabe et sammenhængende system med kollektiv trafik og brug af cykling i begge ender af den kollektive trafik 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? At løse problemet med transport fra bolig til arbejdssted, så vidt muligt uden bil Det er netop ved pendling, der er færrest i bilerne, oftest kun én pr. bil 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Det er muligt at skabe et attraktivt transportsystem, baseret på kollektiv trafik og cykling, som er både hurtigt, økonomisk overkommeligt og komfortabelt og samtidig fremmer folkesundheden 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? a) bedre og billigere kollektiv trafik højfrekvent. En grundlæggende forudsætnking, som vi ikke beskæftiger os yderligere med her b) kommunen afsætter nogle midler og kortlægger cykelforholdene i kommunen og de trafiksikkerhedsmæssige forhold for cyklisterne c) arbejdspladser stiller cykler til rådighed for medarbejdere til at køre til og fra station/bus. Der skal være gode cykelparkeringsforhold på arbejdspladsen samt bad og omklædningsmulighed, evt. aflåst skab. d) bedre cykelparkeringsfaciliteter overdækkede, tyverisikrede - ved stationer og centrale busstoppesteder e) cykling indtænkes i trafikstrukturen omkring arbejdspladser, ligesom i boligområder f) oprettelse af en cykelsti-finder på nettet som en kombination af Krak og Rejseplanen for cyklister, hvor der angives bedste cykelvej, rejsetid m.v. 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? Ad a) Kræver politisk vilje og bevillinger, især fra staten idet regionerne ikke har egen skatteudskrivning Ad b) Byråd og fofrvaltning Ad c) Virksomhederne opfordres til at stille disse faciliteter til rådighed. Det skal undersøges, om der kan stilles krav om cykelparkeringsforhold, ligesom der hidtil er stillet krav til bilparkering. Der åbnes mulighed for, at virksomheder kan stille fri cykel til rådighed for deres medarbejdere, uden at de beskattes af det. Ad d) Etableres af DSB eller kommunerne Ad e) Skal indgå i kommuneplaner, lokalplan samt regionale udviklingsplaner Ad f) Kommunerne opretter hjemmesider rettet mod cyklister, og regionerne samler det til et overordnet system 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? Kommunerne har med strukturreformen overtaget forebyggelsesområdet fra amterne. Her skal kommunerne bl.a. arbejde med motionsfremme. Fremme af cykling i kommunen skal ske koordineret mellem det forebyggende arbejde og kommuneplanlægning. Cykling mellem kollektiv trafik og arbejdsplads skal fremmes i et samarbejde mellem kommuner og private. 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? Der er ikke tradition for at samarbejde mellem sundheds-/forebyggelses-afdeling og trafik/planlægningsafdeling 1

63 Kommunerne er økonomisk pressede, og regeringen har hidtil ikke ønsket at støtte cykelfremme i kommunerne 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? Positive: Forbedret sundhed (motion) Reduceret CO2-udslip, støj, trængsel og andre gener koblet til biltrafik Negative: ingen. Dog risiko for flere ulykker, hvis der ikke tages de nødvendige trafiksikkerheds-tiltag 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? Sparer udbygning af vejnet. De ansattes bedre form kan give højere produktivitet, lave sygefravær og lavere omkostninger i sundhedssystemet 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? Man kan følge eksemplet fra Odense Cykelby. Der skal laves et pilotprojekt i kommune X, hvorefter det forankres i den kommunale forvaltning i samspil med virksomhederne og det lokale cyklistforbund 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? Jfr. Pkt. 4a) ovenfor. Projektet kan startes, såsnart der er midler til det. Nogle kommuner har allerede en trafikkortlægnng, som fatter cykler og kan derfor sprige a) over. 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? Hvordan - Skal handlingen udføres? Hvem - Skal udføre handlingen? Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? 1. Kortlægning Den kommunale forvaltning Snarest 2. Etablering af cykel-faciliteter Kommunen/DSB/virksomheder Efter kortlægning m.v. 3. Køb af cykler i Virksomheder virksomheder 4. Evt. ændring af skattelovgivning Staten/Folketinget 13. Kontaktperson 2

64 Gruppenavn: 6 Erhvervslivets svar på Christiania 1. Hvad er ideen? Understøtte klimabyernes arbejde med særlig fokus på industrien/erhverv. Kommunerne skal have mulighed for at etablere særlige CO2 neutrale erhvervsområder gennem planlægningsredskaberne. Ideen er at inddrage erhvervslivet i at opnå kommunens overordnede målsætning i Klimabyen. Vision fra Grundfoss. Kommunalfuldmagt riciko Et bæredygtigt og Co2 neutralt erhvervsområde er betyder bl.a. at bygninger, produktion og transport (gods og persontransport) ikke udleder Co2. 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? Planloven giver ikke i dag kommunerne mulighed for at stille krav til virksomhedernes energiforbrug, CO2 udledning. Der er behov for at lægge overordnede rammer for at stimlere virksomhederne muligheder for at understøtte kommunernes overordnede klimamål. Indsatsen skal ligeledes være med til at fjerne barriere for at udnytte industrielle restprodukter gennem fritagelse for afgiftsystemet indenfor området. 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Industriens svar på Christiania Industrien påtager sig sin del af opgave med at nedbringe CO2 udledningen. Vi tilbyder virksomhederne friere rammere og fordelagtige betingelser 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? Staten indbyder kommunerne til at udpege forsøgsområder. Der udvælge 5 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? Der bør lave en fond til at skabe grobund for at virksomhederne understøtte infrastrukturen energiselskaberne skal levere pengene 1

65 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? Hvordan - Skal handlingen udføres? Hvem - Skal udføre handlingen? Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? 13. Kontaktperson 2

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Forslag KLIMAPLAN 2015-17

Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE

CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE mellem [VIRKSOMHED] og ALLERØD KOMMUNE Carbon20 Et bæredygtigt Allerød Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem og

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere