Campen er skabt på initiativ af Kommunernes Tekniske Chefforening (KTC), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I) og Dansk Miljøteknologi.

Transkript

1 OM KLIMA CAMP 08 Dette er resultatet af 70 menneskers arbejde på Klima Camp DK 08 den maj Deltagerne på Klima Camp DK 08 var inviterede kommuner, rådgivere, virksomheder, organisationer og forskere. Deres opgave var at komme med konkrete handlinger til, hvordan kommunerne kan håndtere klimaudfordringerne. Campen er skabt på initiativ af Kommunernes Tekniske Chefforening (KTC), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I) og Dansk Miljøteknologi. Det er håbet, at resultatet kan give inspiration til kommunernes videre arbejde med klimaudfordringerne. Der kan læses mere om campen, dens formål og deltagere på God fornøjelse.

2

3 Når klimafondene skal etableres ude i kommunerne og de enkelte klimatiltag gennemføres i de eksisterende, tætte byområder VISION #1 GRUPPENS VISION: Visionen er, at kickstarte iværksættelse og realisering af klimatiltag i den eksisterende, tætte by og sikre at der er finansiering.... (illustration) CITAT FRA GRUPPEN: Kampen for at sikre en bæredygtig udvikling vil i store træk blive vundet eller tabt i vores byer.... (Klaus Töpfer, tidligere generaldirektør i UNEP)

4 IDEBESKRIVELSE #1 HVAD ER IDEEN? Etablering af klimafonde (finansieret af offentlige og private bygherrer) HVAD ER DET VIGTIGSTE BUDSKAB AT FORTÆLLE OM IDEEN? Udvikling af klimastrategier (lovpligtig kortlægning af og strategi for klimaindsatsen som grundlag for fondens disponering af midlerne.) Projektet HVILKET PROBLEM /BEHOV DÆKKER IDEEN? Der er ingen quick fix. Vanskeligt at realisere klimatiltag i den eksisterende, tætte by. sikrer iværksættelse og realisering af klimatiltag i den eksisterende, tætte by kickstartes og Stort potentiale i at iværksætte forbedringer i den tætte by. sikrer finansiering af klimatiltagene.

5 PROJEKTBESKRIVELSE #1 HVILKET PROJEKT KAN REALISERE IDEEN? Etablering af kommunalt afgrænsede klimafonde. (Ordningen er sammenlignelig med den nuværende P-fondsordning.) HVORDAN SKAL SAMARBEJDET ORGANISERES OG KOORDINERES (OFFENTLIG/PRIVAT)? Det skal gøres lovpligtig at der formuleres klimastrategier. (Klimastrategierne udgør grundlaget for fondens disponering af midlerne.) HVEM SKAL INVOLVERES I AT GENNEMFØRE PROJEKTET? Når klimafondene skal etableres ude i kommunerne og de enkelte klimatiltag gennemføres i de eksisterende, tætte byområder, skal det ske i tæt samarbejde mellem kommunen og bygherren. Kommunen er myndigheden for klimafond og klimastrategi. Klimastrategien er grundlaget for en dialog om realisering af de givne projekter mellem myndighed og bygherrer. Borgerinddragelsen sker igennem de normale lokalplansprocedurer.

6 PROJEKTBESKRIVELSE #1 HVILKE UDFORDRINGER ER DER I FORHOLD TIL LOVGIVNINGS- OG FORVALTNINGSSTRUKTUREN? HVILKE POSITIVE/NEGATIVE EFFEKTER HAR PROJEKTET FOR BORGERNE? Etablering af klimafonde vil kunne sikre midler til gennemførelse af en lang række fremadrettede klimaprojekter i de eksisterende, tætte byer. HVAD ER DE POSITIVE ØKONOMISKE EFEKTER AF PROJEKTET? Klima- og energiministeren skal sikre lovgrundlag for etablering af klimafondene og de tilhørende klimastrategier. Projektet er med til at kickstarte indsatsen for at skabe klimatiltag i de eksisterende, tætte byer. Projektet er med til at sikre finansiering af indsatsen på baggrund af en klar og langsigtet strategi.

7 PROJEKTBESKRIVELSE #1 HVOR SKAL PROJEKTET FORANKRES EFTER AFSLUTNING? Forankringen af de enkelte klimaprojekter vil variere. HVAD ER DE FØRSTE SKRIDT OG HVORNÅR SKAL DE TAGES? Udkast til lovgrundlag for klimafondene formuleres For eksempel vil energianlæg typisk driftes af bygherren, mens parker og byrum typisk driftes af kommunen.

8 IDEBESKRIVELSE #2 HVAD ER IDEEN? Kommunale energiinvesteringer undtages fra regeringens anlægsloft. HVILKET PROBLEM ELLER BEHOV DÆKKER IDEEN? HVAD ER DET VIGTIGSTE BUDSKAB AT FORTÆLLE OM IDEEN? Gruppens tekst Loftet over for kommunerne, vil resultatet være, at planlagte energispareindsatser i kommunale bygninger ikke gennemføres. Dette på trods af, at tilbagebetalingstiden typisk er kort, energibesparelserne store, og der er finansiering til projekterne.

9 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVILKET PROJEKT KAN REALISERE IDEEN? Gruppens tekst HVEM SKAL INVOLVERES I AT GENNEMFØRE PROJEKTET? HVORDAN SKAL SAMARBEJDET ORGANISERES OG KOORDINERES (OFFENTLIG/PRIVAT)? Gruppens tekst Regeringen og KL

10 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVILKE UDFORDRINGER ER DER I FORHOLD TIL LOVGIVNINGS- OG FORVALTNINGSSTRUKTUREN? Gruppens tekst HVILKE POSITIVE/NEGATIVE EFFEKTER HAR PROJEKTET FOR BORGERNE? HVAD ER DE POSITIVE ØKONOMISKE EFEKTER AF PROJEKTET? Der opnås med det samme store driftsbesparelser på energiområdet. Eks. Middelfart og Roskilde har måtte stoppe projekter der ville give besparelser på henholdsvis 4 og 6 mio. kr. i besparelser pr år. Gruppens tekst......

11 Gruppenavn: 1 1. Hvad er ideen? Ideen er at sikre realisering af klimatiltag i de eksisterende, tætte byområder igennem to konkrete tiltag: 1. Etablering af klimafonde (finansieret af offentlige og private bygherrer) 2. Udvikling af klimastrategier (lovpligtig kortlægning af og strategi for klimaindsatsen som grundlag for fondens disponering af midlerne.) 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? Der er ingen quick fix. Som det er nu, er det vanskeligere at realisere klimatiltag i den eksisterende, tætte by, end det er i nye lokalplanområder. Men der er et stort potentiale i at iværksætte forbedringer i den tætte by hvor der bor og arbejder mange mennesker. 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Projektet med at etablere klimafonde og gøre det lovpligtigt at formulere klimastrategier sikrer, at indsatsen for at iværksætte og realisere klimatiltag i den eksisterende, tætte by kickstartes og sikres finansiering. 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? Klimastrategier i kommunerne 1. Der skal etableres kommunalt afgrænsede klimafonde, der skal sikre gennemførelse af prioriterede klimatilpasnings- eller forebyggelsesprojekter. Fondens midler stammer fra kapitaliseringen af en øget byggeret hos både offentlige og private bygherrer. Bygherren får samtidig sikkerhed for gennemførelse af klimatiltag i lokalområdet og glæde af den indhøstede klimagevinst. Ordningen er sammenlignelig med den nuværende P-fond ordning. 2. Det skal gøres lovpligtig at der formuleres klimastrategier, der skal indeholde såvel en kortlægning af klimaudfordringerne og en strategi for klimaindsatsen. Klimastrategierne udgør grundlaget for fondens disponering af midlerne. 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? Når klimafondene skal etableres ude i kommunerne og de enkelte klimatiltag gennemføres i de eksisterende, tætte byområder, skal det ske i tæt samarbejde mellem kommunen og bygherren. 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? Kommunen er myndigheden for klimafond og klimastrategi. Klimastrategien er grundlaget for en dialog om realisering af de givne projekter mellem myndighed og bygherrer. Borgerinddragelsen sker igennem de normale lokalplansprocedurer. 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? 1

12 Klima- og energiministeren skal sikre lovgrundlag for etablering af klimafondene og de tilhørende klimastrategier. 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? Etablering af klimafonde vil kunne sikre midler til gennemførelse af en lang række fremadrettede klimaprojekter i de eksisterende, tætte byer. For eksempel: 1. Projekter der prioriterer og udnytter cyklisme og kollektiv transport (sammenhængende cykelstinet; krav til busselskabers energiperformance; bus-baner) Effekt: nedbringelse af CO2 udledninger fra biltransporten + forøget livskvalitet i byerne samt sundhedsfremmende effekter. 2. Projekter der øger byernes grønne og blå volumen og udvikle byernes mikroklima (sammenhængende grønne korridorer; forsøg med grønne tage og grønne facader skal belønnes) Effekt: Rekreative kvaliteter, der er med til at begrænse behovet for at transportere sig ud af byen; køling af byen, forøgelse af CO2 optaget, samt forøget biodiversitet. 3. Projekter der sikrer at den fremtidige byomdannelse prioriterer udvikling af en kompakt by med en bedre blanding af funktioner så behovet for transport til arbejde, fritid og indkøb reduceres. 4. Projekter der sikrer nedbringelse af energiforbruget (skærpede krav). 5. Projekter der prioriterer anvendelse af alternative energiformer. 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? Projektet er med til at kickstarte indsatsen for at skabe klimatiltag i de eksisterende, tætte byer. Projektet er med til at sikre finansiering af indsatsen på baggrund af en klar og langsigtet strategi. 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? Forankringen af de enkelte klimaprojekter vil variere. For eksempel vil energianlæg typisk driftes af bygherren, mens parker og byrum typisk driftes af kommunen. 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? Udkast til lovgrundlag for klimafondene formuleres 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? 1. lovgrundlaget etableres 2. pilotprojekter i udvalgte byer i Hvordan - Skal handlingen udføres? Udkast fra ministeriet Hvem - Skal udføre handlingen? Klima- og energiministeriet i samarbejde med Miljøministeriet f.eks. byer der allerede har formuleret en klimastrategi. Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? I første halvdel af næste folketingssamling Kontaktperson 2

13 Gruppenavn:1 1. Hvad er ideen? Kommunale energiinvesteringer undtages fra regeringens anlægsloft. 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? Med det nyligt indførte anlægsloft over for kommunerne, vil resultatet være, at planlagte energispareindsatser i kommunale bygninger ikke gennemføres. Dette på trods af, at tilbagebetalingstiden typisk er kort, energibesparelserne store, og der er finansiering til projekterne. Anlægsstoppet rammer uanset hvilken finansieringsform, der er tale om, herunder direkte kommunal finansiering, kommunalt lånefinansieret iht. lånebekendtgørelsen, eller privat finansieret gennem OPP-modeller og ESCO (private energiserviceselskaber). 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Hvis forhold omkring anlægsloftet ændres, vil der kunne gennemføres mange store energibesparelser hurtigt - mange projekter er allerede planlagt ude ved kommunerne! 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? Klima og Energiministeren og Finansministeren skal gå sammen, og finde en løsning. 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? KL indgår i drøftelserne efterfølgende med Finansministeren 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? Kommunal bygningsmasse får et mærkbart reduceret energiforbrug, til glæde for skatteborgerne, og bygningsbrugerne. 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? Store reducerede driftsudgifter, til glæde for skatteborgerne 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? Connie, tag dialogen med det samme, problemstilling er simpel. 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) 1

14 Hvad - Skal gøres? 1. Anlægsloft ændres, så investeringer energi besparelser undtages Hvordan - Skal handlingen udføres? Ændringer af regler for anlægsstop Hvem - Skal udføre handlingen? Skatteministeren Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? Inden sommerferien 13. Kontaktperson 2

15 Klimatilpasning af kommuner -for vand

16 Problem Ukontrollerede oversvømmelser giver tab af livskvalitet og værdier og øger utrygheden i samfundet

17 Ide Kommunen udarbejder klimaplanlægningsguide for brug af arealer

18 Hvor skal skabet stå? Dette el-skab styrede en pumpestation

19 Handling nu og fremover -Imens vi venter på den næste oversvømmelse i din by 1. Kommunerne går nu gang med at udarbejde og bruge guiden! 2. Guiden gøres obligatorisk ved en ændring af planloven 3. Kommuneplan udvides med: kortlægning og risikostyring af oversvømmelsesrisiko. 4. Etablering af kommunalt beredskab til håndtering af ricisi for hedebølger, stormskader og oversvømmelser

20 Resultatet

21 VISION Ingen oversvømmelser i byerne og udnyttelse af regn som ressource. (illustration)

22 IDEBESKRIVELSE Mangfoldige regnvandsløsninger i et varieret bymiljø. Vi mangler det sidste i værktøjskassen : en afledningstakst på regnvand. Idéen er at forhindre oversvømmelser i byerne i fremtidens ekstremnedbør og bidrage til køling af byen i et varmere klima.

23 Regnvand er en ressource og ikke et problem. Regnvand holder byen grøn og blå og gør byen sval om sommeren.

24 Processen: Kommunerne skal vurdere værktøjskassens indhold og vælge de tiltag, som i den enkelte kommune giver mest klimatilpasning for pengene. Folketinget skal give kommunerne det sidste værktøj ved en ændring af lov om betalingsvedtægt.

25 Gruppenavn: Klimatilpasning af kommuner. 1. Hvad er ideen? Kommunens udarbejder klimaplanlægningsguide for brug af arealer. 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? Oversvømmelser giver tab af livskvalitet og værdier og øger utrygheden i samfundet. Guiden sikrer, at der sker kortlægning og risikostyring når der sker ændringer i regn, storme og hedebølger. 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Brug af guiden giver overblik over risikoområder og sikrer dermed, at arealer og bygninger i kommunen ikke oversvømmes uacceptabelt på grund af klimaændringer. Det giver et godt samfundsøkonomisk afkast og borgerne er mere trygge. 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? At kommunerne går i gang med at udarbejde og bruge guiden! Guiden gøres obligatorisk ved en ændring af planloven, så kommuneplanen indeholder kortlægning og risikostyring af oversvømmelsesrisiko. Endvidere sætter kommuneplanen rammerne for, at det kommunale beredskab håndterer øgede ricisi for hedebølger og stormskader 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? Det skal kommunerne. Herefter eventuelt det administrative niveau i styrelser under Klimaministeriet og Miljøministeriet sammen med interessenter i høringssvar (KL og DANVA). 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? Det er primært en intern myndighedsopgave i kommunerne suppleret med ændringer i nationale love og bekendtgørelser. 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? At tænke og samarbejde på tværs. Den nuværende lovgivning fremmer ikke systematisk planlægning på tværs af forvaltningerne og lovområder. Citat fra regeringens klimatilpasningsstrategi: Uden et systematisk grundlag er der risiko for, at konsekvenserne af klimaændringerne indgår tilfældigt og uprioriteret i fremtidens samfund. Guiden sikrer samarbejde og synergi. 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? Borgerne oplever færre oversvømmelser og risikerer ikke at købe et hus med uacceptabel oversvømmelsesrisiko. 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? Der er stort samfundsøkonomisk gevinst ved allerede nu at planlægge for stigende ekstreme regnmængder. Et pilotprojekt i Roskilde har vist, at investeringer i at forøge kapaciteten af afløbssystemet for at fastholde en uændret oversvømmelsesrisiko har en positiv nutidsværdi på mere end 300 mio. kr. Det svarer til et afkast på investeringen på ca. 30 %. 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? I hver enkelt kommune og i taskforce. 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? Præsentation for kommuner og ministre. KTCs årsmøde 1

26 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? Hvordan - Skal handlingen udføres? Hvem - Skal udføre handlingen? Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? 13. Kontaktperson 2

27 Gruppenavn: 1. Hvad er ideen? Mangfoldige regnvandsløsninger i et varieret bymiljø. Regnvand skal så vidt muligt opsamles og forsinkes hos den enkelte ejendom og i baggårdene såvel som i grønne områder og under jorden. Regnvand anvendes til rekreative formål og vanding af grønne områder og vil bidrage til køling af byerne i fremtidens varmere klima. Vi mangler det sidste i værktøjkassen : en afledningstakst på regnvand. 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? Idéen forhindrer oversvømmelser i byerne i fremtidens ekstremnedbør og bidrager til køling af byen i et varmere klima. 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Regnvand er en ressource og ikke et problem. Regnvand holder byen grøn og blå og gør byen sval om sommeren. 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? Den enkelte borger, boligforening og virksomhed skal forsinke og udnytte regnvand i højere grad end i dag ved realisering af en regnvandsafledningstakst som styrker incitamentet til at udnytte regnvand. Værktøjskassen med bla. 2GB, Lifetreasure, Rainlab, 19K mv. indeholder mange løsninger såsom magasinering på egen grund, multifunktionelle pladser som f.eks. en basketball-bane, der kan oversvømmes, taghaver og grønne områder mv. Der udpeges 3 forskellige bymiljøer der har været oversvømmet f.eks. Greve - til undersøgelse af virkningen af værktøjskassen sammen med incitamentsstrukturen. En costbenefit analyse vil udpege de mest samfundsøkonomiske virkemidler. 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? Kommunerne skal vurdere værktøjskassens indhold og vælge de tiltag, som i den enkelte kommune giver mest klimatilpasning for pengene. Folketinget skal give kommunerne det sidste værktøj ved en ændring af lov om betalingsvedtægt. 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? Projektet skal styres af kloakforsyningerne og bygningsmyndigheden i fællesskab. 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? Lov om betalingsvedtægt skal udbygges i forhold til regnvandshåndtering. 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? Borgerne vil opleve øget livskvalitet. Borgerne vil opleve at regnvand udnyttes til glæde for dem selv og byen. Borgerne oplever at byen har multifunktionelle pladser som bruges i rekreative sammenhænge og som i sjældne tilfælde oversvømmes. 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? 1

28 Hensigtsmæssig adfærd i det vi følger forureneren betaler princippet. De samme penge gør gavn flere steder. Samfundsøkonomisk optimering af de økonomiske ressourcer 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? Projektet skal forankres i kommunerne der har til opgave at formidle klimastrategi til borgerne. 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? Skridt i pkt. 5 skal opstartes snarest. 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? 1. Test af 3 områder Kontaktperson Hvordan - Skal handlingen udføres? Analyse og beregning af oversvømmelser Hvem - Skal udføre handlingen? Kommunerne 2008 Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? 2

29

30 VISION #1 GRUPPENS VISION: Brug den gratis energi Vil Danmark sparer 15 mia kr og 4 mio tons CO2 om året. (illustration)

31 IDEBESKRIVELSE #1 HVAD ER IDEEN? Gennem udvidede muligheder i lokalplanen og indførsel af en ny energiplan, får kommunerne redskaber til at sikre reduktion i energiforbruget i bygningsmassen og fremme brugen af vedvarende energi herunder anvendelse af overskudsvarme fra virksomhederne. HVILKET PROBLEM ELLER BEHOV DÆKKER IDEEN? Gratis energi må ikke gå tabt, det gør den i dag. Energien forsvinder ud af vores bygninger. Vi anvender ikke virksomhedernes overskudsvarme og den gratis energi fra solen og jorden anvendes kun i begrænset omfang.

32 PROJEKTBESKRIVELSE #1 HVAD ER DET VIGTIGSTE BUDSKAB AT FORTÆLLE OM IDEEN? Kommunerne skal have en proaktiv rolle. Energiplanen prioriter områder hvor det er optimalt at igangsætte energirenovering. Kommunerne skal i energiplanen kortlægge potentialet for brugen af VE i kommunen og fastlægge en strategi for hvordan de overordnede mål nås. Kommunerne skal i energiplanen skabe overblik over potentialet og de tekniske muligheder for at udnytte overskudsvarmen.

33 VISION #2 GRUPPENS VISION: Nedbringe CO 2 -udslip i Danmark ved at bringe information til de, der kan handle CITAT FRA GRUPPEN: Et borgerkort med CO 2 -kvoter giver mulighed for at den enkelte borger, kommune eller virksomhed kan følge og styre sit CO 2 -forbrug, og dermed yde sit bidrag til klimaforbedringer (illustration)

34 IDEBESKRIVELSE #2 HVAD ER IDEEN? Obligatorisk ordning, hvor borgere, kommuner og virksomheder tildeles CO 2 -kvoter, og afregner kvoter ved forbrug af f.eks. varme. Systemet udbredes til flere varer efterhånden. Systemet er en kontoordning, som fungerer lige så enkelt som en bankkonto med hævekort. HVAD ER DET VIGTIGSTE BUDSKAB AT FORTÆLLE OM IDEEN? Ordningen er enkel og ubureaukratisk, og bygger på kendte systemer og metoder såsom: - Bankkonti og dankort - Momsafregning og refusion -.Kvotehandel.. HVILKET PROBLEM ELLER BEHOV DÆKKER IDEEN? CO 2 er abstrakt for mange. Ideen synliggør CO 2 - forbrug for borgeren. Dermed kan den enkelte tage direkte ansvar for klimaet. Beslutninger om forbrug kan inddrage CO 2, og den der god til at spare kan belønnes. Sparede kvoter skal kunne indløses mod betaling.

35 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVILKET PROJEKT KAN REALISERE IDEEN? Pilotprojekt i en kommune, gerne en ø, så der er godt styr på vare- og energiflow. Når det kører, udbredes systemet til hele landet. HVEM SKAL INVOLVERES I AT GENNEMFØRE PROJEKTET? HVORDAN SKAL SAMARBEJDET ORGANISERES OG KOORDINERES (OFFENTLIG/PRIVAT)? - Kvoter tildeles af det offentlige, - CO2 fodaftryk opgøres af certificerede - Konti administreres af professionelle - Konti forvaltes af brugerne (borgerne)... Årlig kvoter ind fra staten Bornholms Regionskommune og dem har vi talt med. Borgmester Bjarne Kristiansen er positiv overfor ideen. Kommunens borgere og virksomheder skal være med. Og så vil gerne have resten landet om bord. Køb af kvoter CO2-kort styres under moms ordningen Varme, el Husholdning ~3 tons CO2 Pr. person Bilkørsel husstand 120 g. pr km, 6 mill. Tons CO2 ~12.000,- km/ person Teater koncerter events Varekøb, madvarer forbrugsgoder

36 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVILKE UDFORDRINGER ER DER I FORHOLD TIL LOVGIVNINGS- OG FORVALTNINGSSTRUKTUREN? Kvoteloven skal udvides til flest mulige aktører. HVAD ER DE POSITIVE ØKONOMISKE EFFEKTER AF PROJEKTET? Udgiftsneutral optimering af CO2-reduktioner gennem brug af markedsmekanismer... Pilotprojektet må baseres på frivillighed. HVILKE POSITIVE/NEGATIVE EFFEKTER HAR PROJEKTET FOR BORGERNE? Synlighed af CO2, og dermed mulighed for handling..og handel Moms +CO2 virksomhed Moms +CO2 Sparede kvoter kan sælges til andre borgere eller til staten/kommunen. CO2 Varer

37 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVOR SKAL PROJEKTET FORANKRES EFTER AFSLUTNING? Staffeten skal videre fra Bornholm til Slotsholmen: Kommune, Regioner og Stat skal gå sammen.... HVAD ER DE FØRSTE SKRIDT OG HVORNÅR SKAL DE TAGES? Møde på Bornholm inden sommerferien..

38 Gruppenavn: 3.1 Vision: Brug den gratis energi Vil Danmark sparer 15 mia kr og 4 mio tons CO 2 om året 1. Hvad er ideen? Kommunen får gennem en ny energiplan og en udvidet brug af lokalplanen en proaktiv rolle til at nedbringe energiforbruget i bygningsmassen og fremme brugen af vedvarende energi herunder anvendelse af overskudsvarme fra virksomhederne. 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? Gratis energi må ikke gå tabt, det gør den i dag. Energien forsvinder ud af vores bygninger. Vi anvender ikke virksomhedernes overskudsvarme og den gratis energi fra solen og jorden anvendes kun i begrænset omfang. 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Hvis Danmark i 2020 skal nå EU s krav om: 20% reduktion af CO2 forbruget 20% reduktion af energiforbruget 30% af vores energi forbrug dækkes af vedvarende energi må kommunerne have en proaktiv rolle. Her er den tidligere varmeplanlægning et godt udgangspunkt. Denne havde et andet formål i 80 erne. Derfor er det nødvendigt at gentænke den i et klimaperspektiv og gøre den til en kommunal energiplan. Som varmeplanen skal energiplanen være et juridisk bindende dokument. 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? Energiplanen skal skabe et overblik over kommunens samlede energiforsyning. Den skal skabe et overblik over hvor det samfundsøkonomisk kan betale sig at etablere alternativ energiforsyning. Den skal skabe et overblik over potentialerne i udnyttelse af procesvarme og anden overskudsvarme. Den skal skabe overblik over potentialet for energirenovering i eksisterende boligmasse, samt prioritere og koordinere indsatsen i samarbejde med forsyningsselskaberne. Den skal udlægge områder til lavenergibyggeri. På den måde kan planen skabe en optimale sammenhæng mellem energibehovet og en vedvarende energiforsyning. Kommunen skal med udgangspunk i EU s krav fastlægge lokale mål for reduktion i CO 2 - og energiforbruget samt den vedvarende energis andel af det samlede energiforbrug. Herunder skal kommunen lave en prioriteret indsats for hvordan målene nås frem mod

39 Nedenfor beskriver vi hvordan energiplanen håndterer nybyggeri, eksisterende byggeri, vedvarende energi samt overskudsvarme. Nybyggeri Områder til lavenergi udlægges i energiplanen. For at skabe et enstrenget system overføres dette også til lokalplanen. Det er nødvendigt at det i lokalplanen bliver muligt at påbyde brug af vedvarende energi og inteligent energi styring i lokalplanområder. På denne måde kan der skabes sammenhæng mellem planlægningen for nybyggeri og energiplanen. Eksisterende byggeri Energiplanen prioterer områder hvor det er optimalt at igang sætte energirenovering. På denne måde kan kommunen undersøtte det ansvar forsyningsselskaberne har for at energirenovere private bygninger. Vedvarende energi Kommunerne skal i energiplanen kortlægge potentialet for brungen af vedvarende energi i kommunen og fastlægge en strategi for hvordan de overordnede mål nås. Der skal skabes mulighed for at producenten kan afsætte hele den energiproduktion til nettet som et vedvarende energi anlæg kan producere. Der skal ikke som i dag være en maximal grænse sat på baggrund af producentens eget forbrug. Overskudsvarme Kommunerne skal i energiplanen skabe overblik over potentialet og de tekniske muligheder for at udnytte overskudsvarme fra procesenergi fra virksomheder, køleenergi fra erhverv m.m. der findes i kommunen. Energiplanen skal skabe de juridiske rammer for at overskudsenergi kan og skal afsættes til forsyningsselskaber, hvis det er samfundsøkonomisk og virksomhedsøkonomisk rentabelt i det enkelte tilfælde. Uhensigtsmæssige afgiftsregler er idag en barierer for at overskudsvarmen kan blive en del af den kommunale energiforsyning. 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? Folketinget Lovgivningsmæssig forankring af energiplanen, ændring af lokalplanen, ændring af afgifter. Kommunerne Skal gennem varmeplanen tage ansvaret for planlægningen for vedvarende energi og nedbringelse af energiforbruget Forsyningsselskaberne skal gennemføre energirenovering og samtænke andelen af vedvarende energi med den traditionelle energiproduktion. Borgeren Skal motiveres til at udføre de energirenoveringer som udpeges i energiplanen og etablere vedvarende energianlæg som energiplanen har udpeget. 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? Når de lovgivningsmæssige rammer er skabt vil kommunerne have den afgørende rolle i processen. 2

40 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? Dette punkt er beskrevet under punkt 5 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? I gennemsnit vil borgerne kunne sparer 50 % af deres samlede energiforbrug når målene i energiplanen er nået. Der skal i forbindelse med dette laves en række investeringer. Disse vil i gennemsnit være tilbagebetalt i løbet af 5 år. 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? Reduceret energiforbrug både for samfundet samt for den enkelte borger. Massive CO 2 reduktioner. Billigere energi, som samtidig bliver mindre følsom overfor udsving i olieprisen. Rentable energiinvesteringer i bygninger kan sikre en 50% reduktion i energiforbruget. Det vil reducere Danmarks varmeregning fra 30 milliarder til 15 milliarder årligt. Danmark udleder idag ca 52 millioner tons CO 2, som i 2020 skal være reduceret med 20%. Dette svarer til 10,4 millioner tons. Rentable energiinvesteringer vil kunne reucere CO 2 udslippet med ca. 4 millioner tons årligt. Alene ved at høste disse energibesparelser vil man således kunne opfylde 40% af Danmarks reduktionsmål i Hvor skal projektet forankres efter afslutning? Projektet forankres i kommunerne 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? Egedal kommune laver en samlet energiplan, hvor i de praktiske problemer belyses. Kommunerne opfordres til at lave samlede energiplaner. Dialogen med Klima- og Miljøministeriet om rammerne for en energiplan fortsættes. 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? Hvordan - Skal handlingen udføres? Hvem - Skal udføre handlingen? Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? 13. Kontaktperson 3

41

42 Sikre imod oversvømmelser under ekstreme vejrforhold og udnytte energien i regn- og havvandsressourcen. Projektet Sikrer byerne mod oversvømmelse Værner mod ekstrem vandstand i havet Undersøger udnyttelse af energien i klimaeffekterne Anvender eksisterende og nye infrastrukturer til vandafledning i ekstremsituationer Forbedrer de rekreative områder Vi skal få folk til at acceptere vand, hvor det ikke plejer at være. Vi initiere udviklingen af bølgeenergi og have optimeret turbineeffektiviteten Dæmning Bølge Dæmning energi

43

44 Kommunernes best practice KLIMA sharing

45 Kommunens opgaver/organisering Fase 1 den gode rollemodel Kommunens egen klimaindsats energiplanen, energipolitik, lovgivning CO2-baseline, CO2-beregner egen energispareindsats, affaldshåndtering/-sortering, vandmiljø begyndende borgerinvolvering Forankres i kommunalt klimasekretariat Fase 2 substantielle reduktioner Integrere områdeagendaer Integreret affaldshåndtering 2. generations fjernvarme Cases/demonstration Integreret produkt- og kompetenceudvikling Mindset, læring og kompetencer i samarbejde med skoler og universiteter Område branding Styringen forankres i OPP organisation

46 Partnernes WIITFM Sådan gør vi Kommunen Besparelser Rollemodellen overfor virksomheder, borgere Myndighed branding Energiselskaber Infrastruktur Finansiering Virksomheder Carbon Footprint, besparelser, branding Teknologi, produkter, demonstrationsanlæg, metoder, Medfinansiering Universiteter/uddannelse Nye læringsmiljøer, kompetenceudvikling Klyngesamarbejde Engagerede lokale foreninger Borgerinddragelse Indflydelse - fingeraftryk Forum for best practice (KLIMAby) kommuner forpligtende koordinering Universiteterne forankrer forskning, videnshåndtering og -udbredelse strategi, teknologi, planer, involvering, samfundsøkonomi,. Rådgiverne omsætter viden til praksis

47 Gruppenavn: Gruppe Hvad er ideen? At sikre imod oversvømmelser under extreme vejrforhold og udnytte energien i regn- og havvands ressourcen. 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? Ideen sikrer byerne mod ekstrem nedbør der falder i og opstrøms byer, der ligger ud til kyster, dvs. oversvømmelser fra vandløb ved ekstrem regn, og lagrer den energi der er i regnvandet. Der værnes mod ekstrem vandstand i havet ved etablering af kystsikring, hvor det skal undersøges om evt. indbyggede turbiner til produktion af bølgeenergi kan bidrage i væsentlig omfang til CO2 neutral energiproduktion. Alternativt kan der etableres bølgebrydere med indbyggede bølgeenergianlæg i havet foran kysten så energi udnyttes før det rammer kysten. Energien anvendes bl.a. til pumpning af den ekstreme nedbør der falder i byen samt til pumpning ved højvandstand. I disse extrem vejrsituationer kan veje omdannes til at kunne transportere de ekstra vandmængder. I de større byer kan overvejes en tunnel som direkte forbindelse til havneanlæg. 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Med forslaget sikres byerne imod oversvømmelser ved ekstrem vejr, samtidig med at der skabes nogle enestående naturskønne vandområder opstrøms. 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? Etablering af dæmninger og evt. turbiner (copy/paste Tange Værket) - Udlægning af arealer til vådområder/rekreative områder - Veje kan med få indgreb ændres til at kunne transportere store vandmængder - Byer kan overveje nye vejføringer som tunnelløsninger under byen. Disse vil samtidig kunne fungere som dræn af vand ved ekstremregn. 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? - Forsyningsselskaber - Kommuner - Landmænd - Naturfredningsforeningen - Eksperter - Kystinspektoratet - Myndigheder 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? I forbindelse med tilpasning til klimaændringer og indsats imod oversvømmelser skal de mest hensigtsmæssige områder i oplandene til byen lokaliseres og indarbejdes i planlægningen såvel byplanlægningen som naturplanlægningen. Første skridt er derfor at etablere denne platform i kommunen (denne samarbejdsform er ved at blive udviklet i f.eks. 1

48 Når vådområderne er identificeret skal de øvrige interessenter der er i de områder inddrages. Partnering (forsyningsselskabet/kommunen, eksperter, entreprenører) 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? Financiering bruger - skat. 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? Positive: Oversvømmelser undgås. Nye rekreative områder tæt på byerne. Negative: Transporten skal afbrydes på vandvejene i ekstremvejr situationerne. (samme som på Storebæltsbroen) 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? Skal forankres hos kommunerne. 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? Informere kommunerne om denne nye mulighed. Eftervise teknisk feasibility 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? Hvordan - Skal handlingen udføres? Hvem - Skal udføre handlingen? Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? 13. Kontaktperson Gruppe 5. 2

49

50 VISION #1 GRUPPENS VISION: KLIMA-IVÆRKSÆTTERI Virksomhederne reducerer løbende deres CO2 udledning. CITAT FRA GRUPPEN: Virksomhederne vil gerne profilere sig på bæredygtighed, klima og miljø for at have et godt image til at sælge produkter og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Hertil kommer der en økonomisk gevinst (illustration)

51 IDEBESKRIVELSE #1 HVAD ER IDEEN? Kommune Forsyning Klima-iværksætteri Realiserer energibesparelse i erhvervslivet. Der er et stort potentiale, 30% Et samarbejde mellem kommune, forsyningsselskab og industri skal sætte fokus på energibesparelser Kommunerne motiverer og er processtyrer Tilbagebetalingstid og finansiering Kontinuert forløb Årets Klima-Iværksætter (CO2-beregner) Staten: Overskudsvarme (afgifter) Finansiering Industri Kommune Forsyning Industri

52 VISION #2 GRUPPENS VISION: At flytte pendlertrafikken fra bil til en kombination af kollektiv trafik og cykling. CITAT FRA GRUPPEN: Det er skønt, sundt og billigt at cykle.

53 IDEBESKRIVELSE #2 HVAD ER IDEEN? At skabe et sammenhængende system med kollektiv trafik og brug af cykling i begge ender af den kollektive trafik. HVILKET PROBLEM ELLER BEHOV DÆKKER IDEEN? At løse problemet med transport fra bolig til arbejdssted, så vidt muligt uden bil Det er netop ved pendling, der er færrest i bilerne, oftest kun én pr. bil HVAD ER DET VIGTIGSTE BUDSKAB AT FORTÆLLE OM IDEEN? Det er muligt at skabe et attraktivt transportsystem, baseret på kollektiv trafik og cykling, som er både hurtigt, økonomisk overkommeligt og komfortabelt og samtidig fremmer folkesundheden.

54 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVILKET PROJEKT KAN REALISERE IDEEN? a) bedre og billigere kollektiv trafik højfrekvent. En grundlæggende forudsætning, som vi ikke beskæftiger os yderligere med her. b) Kortlægning af cykelforholdene i kommunen og de trafiksikkerhedsmæssige forhold for cyklisterne c) arbejdspladser stiller cykler til rådighed for medarbejdere til at køre til og fra station/bus. Der skal være gode cykelparkeringsforhold på arbejdspladsen samt bad og omklædningsmulighed, evt. aflåst skab. d) bedre cykelparkeringsfaciliteter overdækkede, tyverisikrede - ved stationer og centrale busstoppesteder e) cykling indtænkes i trafikstrukturen omkring arbejdspladser, ligesom i boligområder f) oprettelse af en cykelsti-finder på nettet som en kombination af Krak og Rejseplanen for cyklister, hvor der angives bedste cykelvej, rejsetid m.v. HVEM SKAL INVOLVERES I AT GENNEMFØRE PROJEKTET? Politikere Forvaltninger Virksomheder DSB / trafik operatører HVORDAN SKAL SAMARBEJDET ORGANISERES OG KOORDINERES (OFFENTLIG/PRIVAT)? Samarbejde mellem trafik-, sundheds-, planforvaltninger i kommuner samt virksomheder og trafikoperatører.

55 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVILKE UDFORDRINGER ER DER I FORHOLD TIL LOVGIVNINGS- OG FORVALTNINGSSTRUKTUREN? Manglende tradition for samarbejde. HVILKE POSITIVE/NEGATIVE EFFEKTER HAR PROJEKTET FOR BORGERNE? Positive: Forbedret sundhed (motion) Reduceret CO2-udslip, støj, trængsel og andre gener koblet til biltrafik HVAD ER DE POSITIVE ØKONOMISKE EFFEKTER AF PROJEKTET? Reducere CO2 udslip Sparer udbygning af vejnet. De ansattes bedre form kan give højere produktivitet, lave sygefravær og lavere omkostninger i sundhedssystemet Negative: ingen. Dog risiko for flere ulykker, hvis der ikke tages de nødvendige trafiksikkerhedstiltag

56 PROJEKTBESKRIVELSE #2 HVOR SKAL PROJEKTET FORANKRES EFTER AFSLUTNING? Man kan følge eksemplet fra Odense Cykelby. Der skal laves et pilotprojekt i kommune X, hvorefter det forankres i den kommunale forvaltning i samspil med virksomhederne og det lokale cyklistforbund. HVAD ER DE FØRSTE SKRIDT OG HVORNÅR SKAL DE TAGES? Projektet kan startes, så snart der er midler til det. Nogle kommuner har allerede en trafikkortlægning, som omfatter cykler og kan derfor springe a) over.

57 VISION #3 GRUPPENS VISION: Virksomhederne kan og vil medvirke til at løse klimaudfordringen. Virksomheder understøtter klimabyernes arbejde og kommunerne hjælper virksomhederne med at opfylde deres visioner om bæredygtighed. (illustration) CITAT FRA GRUPPEN: Flyt til erhvervslivets Christiania og bliv høj.

58 IDEBESKRIVELSE #3 HVAD ER IDEEN? Ideen er at inddrage erhvervslivet i at opnå kommunens overordnede målsætning for Klimabyer. Det skal ske ved at stille krav til erhvervslivets CO2 udledning samtidig med at de får friere rammer for at nå målene. HVILKET PROBLEM ELLER BEHOV DÆKKER IDEEN? Der er behov for at lægge overordnede rammer for at stimlere virksomhederne muligheder for at understøtte kommunernes overordnede klimamål. Planloven skal give kommuner mulighed for at stille krav til virksomhedernes CO2 udledning. Indsatsen skal fjerne barriere for at udnytte industrielle restprodukter gennem fritagelse for afgiftsystemet indenfor området HVAD ER DET VIGTIGSTE BUDSKAB AT FORTÆLLE OM IDEEN? Erhvervslivet påtager sig sin del af opgave med at nedbringe CO2 udledningen. Vi tilbyder virksomhederne friere rammere og fordelagtige betingelser Der udvælges 3 5 forsøgsområder i samarbejde mellem staten og kommunerne Se på Pulje til dækning af øgede omkostninger til fx etablering af infrastruktur mellem virksomhederne Kommunalfuldmagten Kommunernes muligheder for at indgå i risikobetonet virksomhed Fx udviklingsselskab, som har til opgave at afsætte restprodukter mellem virksomheder på forretningsmæssige vilkår.

59 PROJEKTBESKRIVELSE #3 HVILKET PROJEKT KAN REALISERE IDEEN? Erhvervslivets Christania HVEM SKAL INVOLVERES I AT GENNEMFØRE PROJEKTET? Staten indbyder kommunerne til at fastlægge de overordnede rammer og udpege forsøgsområder. Der udvælges 3-5 områder

60 Gruppenavn: Gruppe 6 1.Hvad er ideen? Hvordan kan man gennemføre energibesparelser i flere af kommunens industrier? 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? At få væsentligt flere industrier til at få deres potentielle energibesparelse realiseret 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. At sikre at ALLE virksomheder vil blive bekendt med mulighederne for at få analyseret energiforbruget på virksomheden 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? At et samarbejde mellem kommune, forsyningsselskab og industri skal sætte fokus på endnu ikke realiserede energibesparelser Der er problemer med kort tilbagebetalingstid, og i visse tilfælde støder man på lovgivningsmæssige barrierer (f.eks. udnyttelse af overskudsvarme fra industrier til fjernvarmenettet i visse kommuner) 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? Lokale industrier, kommunen og energiforsyningsselskabet 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? Offentlig/privat samarbejde med ligeværdig indsats fra deltagerne 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? Ændring i den offentlige forvaltningsstruktur i forbindelse med samarbejdet med private virksomheder er nødvendig 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? Neutral 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? Bedre image for virksomheden og lavere produktionsomkostningerne, men tilbagebetalingstiden for energiinvesteringer er et problem for industrien Potentialet i energibesparelserne er 30% på lang sigt, med en nu og her effekt på 5-10%, beregnet udfra en oliepris på 40$/tønde (data fra Dansk Energi) 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? Projektet er et kontinuert forløb, som fortsætter ud i fremtiden. For at bevare fokus på projektet bør man følge op med en årlig evaluering via udnævnelse af Årets Klima Virksomhed Vurderingene af effekten på virksomhedernes energiforbrug skal gennemføres ved brug af den kommende CO 2 -beregner 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? En aftale mellem kommune og forsyningsselskab, som allerede har vist interesse for det generelle indhold i projektet, og har ideer om mulige ekstra finansieringsmuligheder 1

61 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? 1. Kommunen tager kontakt til energiforsyningsselskabet 2. Det lokale erhvervsliv kontaktes 3. Energiforbruget evalueres 4. Projekter igangsættes Hvordan - Skal handlingen udføres? Med CO2- beregner Hvem - Skal udføre handlingen? Kommune og forsyningsselskab i samarbejde Kommune eller forsyningsselskab Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? Så hurtigt som muligt Så hurtigt som muligt 13. Kontaktperson 2

62 Gruppenavn: 1. Hvad er ideen? At skabe et sammenhængende system med kollektiv trafik og brug af cykling i begge ender af den kollektive trafik 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? At løse problemet med transport fra bolig til arbejdssted, så vidt muligt uden bil Det er netop ved pendling, der er færrest i bilerne, oftest kun én pr. bil 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Det er muligt at skabe et attraktivt transportsystem, baseret på kollektiv trafik og cykling, som er både hurtigt, økonomisk overkommeligt og komfortabelt og samtidig fremmer folkesundheden 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? a) bedre og billigere kollektiv trafik højfrekvent. En grundlæggende forudsætnking, som vi ikke beskæftiger os yderligere med her b) kommunen afsætter nogle midler og kortlægger cykelforholdene i kommunen og de trafiksikkerhedsmæssige forhold for cyklisterne c) arbejdspladser stiller cykler til rådighed for medarbejdere til at køre til og fra station/bus. Der skal være gode cykelparkeringsforhold på arbejdspladsen samt bad og omklædningsmulighed, evt. aflåst skab. d) bedre cykelparkeringsfaciliteter overdækkede, tyverisikrede - ved stationer og centrale busstoppesteder e) cykling indtænkes i trafikstrukturen omkring arbejdspladser, ligesom i boligområder f) oprettelse af en cykelsti-finder på nettet som en kombination af Krak og Rejseplanen for cyklister, hvor der angives bedste cykelvej, rejsetid m.v. 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? Ad a) Kræver politisk vilje og bevillinger, især fra staten idet regionerne ikke har egen skatteudskrivning Ad b) Byråd og fofrvaltning Ad c) Virksomhederne opfordres til at stille disse faciliteter til rådighed. Det skal undersøges, om der kan stilles krav om cykelparkeringsforhold, ligesom der hidtil er stillet krav til bilparkering. Der åbnes mulighed for, at virksomheder kan stille fri cykel til rådighed for deres medarbejdere, uden at de beskattes af det. Ad d) Etableres af DSB eller kommunerne Ad e) Skal indgå i kommuneplaner, lokalplan samt regionale udviklingsplaner Ad f) Kommunerne opretter hjemmesider rettet mod cyklister, og regionerne samler det til et overordnet system 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? Kommunerne har med strukturreformen overtaget forebyggelsesområdet fra amterne. Her skal kommunerne bl.a. arbejde med motionsfremme. Fremme af cykling i kommunen skal ske koordineret mellem det forebyggende arbejde og kommuneplanlægning. Cykling mellem kollektiv trafik og arbejdsplads skal fremmes i et samarbejde mellem kommuner og private. 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? Der er ikke tradition for at samarbejde mellem sundheds-/forebyggelses-afdeling og trafik/planlægningsafdeling 1

63 Kommunerne er økonomisk pressede, og regeringen har hidtil ikke ønsket at støtte cykelfremme i kommunerne 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? Positive: Forbedret sundhed (motion) Reduceret CO2-udslip, støj, trængsel og andre gener koblet til biltrafik Negative: ingen. Dog risiko for flere ulykker, hvis der ikke tages de nødvendige trafiksikkerheds-tiltag 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? Sparer udbygning af vejnet. De ansattes bedre form kan give højere produktivitet, lave sygefravær og lavere omkostninger i sundhedssystemet 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? Man kan følge eksemplet fra Odense Cykelby. Der skal laves et pilotprojekt i kommune X, hvorefter det forankres i den kommunale forvaltning i samspil med virksomhederne og det lokale cyklistforbund 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? Jfr. Pkt. 4a) ovenfor. Projektet kan startes, såsnart der er midler til det. Nogle kommuner har allerede en trafikkortlægnng, som fatter cykler og kan derfor sprige a) over. 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? Hvordan - Skal handlingen udføres? Hvem - Skal udføre handlingen? Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? 1. Kortlægning Den kommunale forvaltning Snarest 2. Etablering af cykel-faciliteter Kommunen/DSB/virksomheder Efter kortlægning m.v. 3. Køb af cykler i Virksomheder virksomheder 4. Evt. ændring af skattelovgivning Staten/Folketinget 13. Kontaktperson 2

64 Gruppenavn: 6 Erhvervslivets svar på Christiania 1. Hvad er ideen? Understøtte klimabyernes arbejde med særlig fokus på industrien/erhverv. Kommunerne skal have mulighed for at etablere særlige CO2 neutrale erhvervsområder gennem planlægningsredskaberne. Ideen er at inddrage erhvervslivet i at opnå kommunens overordnede målsætning i Klimabyen. Vision fra Grundfoss. Kommunalfuldmagt riciko Et bæredygtigt og Co2 neutralt erhvervsområde er betyder bl.a. at bygninger, produktion og transport (gods og persontransport) ikke udleder Co2. 2. Hvilket problem eller behov dækker idéen? Planloven giver ikke i dag kommunerne mulighed for at stille krav til virksomhedernes energiforbrug, CO2 udledning. Der er behov for at lægge overordnede rammer for at stimlere virksomhederne muligheder for at understøtte kommunernes overordnede klimamål. Indsatsen skal ligeledes være med til at fjerne barriere for at udnytte industrielle restprodukter gennem fritagelse for afgiftsystemet indenfor området. 3. Hvad er det vigtigste budskab at fortælle om ideen? Også til interessenter der ikke deltager på Klima Camp DK 08. Industriens svar på Christiania Industrien påtager sig sin del af opgave med at nedbringe CO2 udledningen. Vi tilbyder virksomhederne friere rammere og fordelagtige betingelser 4. Hvilket projekt kan realisere ideen? Staten indbyder kommunerne til at udpege forsøgsområder. Der udvælge 5 5. Hvem skal involveres i at realisere projektet (tænk også på dem der ikke deltager på Klima Camp DK 08)? 6. Hvordan skal samarbejdet organiseres og koordineres (offentlig/privat)? 7. Hvilke udfordringer er der i forhold til lovgivnings- og forvaltningsstrukturen? Der bør lave en fond til at skabe grobund for at virksomhederne understøtte infrastrukturen energiselskaberne skal levere pengene 1

65 8. Hvilke positive/negative effekter har projektet for borgerne? 9. Hvad er de positive økonomiske effekter af projektet? 10. Hvor skal projektet forankres efter afslutning? 11. Hvad er de første skridt og hvornår skal de tages? 12. Overbliksskema. Beskriv de næste aktioner for at få handlingen realiseret (brug skema) Hvad - Skal gøres? Hvordan - Skal handlingen udføres? Hvem - Skal udføre handlingen? Hvornår - Skal handlingen være afsluttet? 13. Kontaktperson 2