Es war als ob die Dinge zusammenträten und Raum gäben Rainer Maria Rilke (citeret i Bollnow, p34)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Es war als ob die Dinge zusammenträten und Raum gäben Rainer Maria Rilke (citeret i Bollnow, p34)"

Transkript

1 Indledning Es war als ob die Dinge zusammenträten und Raum gäben Rainer Maria Rilke (citeret i Bollnow, p34) 1.1 Baggrund Når danske skoler i øjeblikket efterlyser flere små rum og nicher, hvor der kan arbejdes i større eller mindre grupper, skyldes det ikke i første instans et ønske om, at nu skal skolen være et hyggested, hvor det er rart for børnene at være. Godt nok forekommer det som en rimelig tanke at tage hensyn til, at børn skal trives i det daglige både som et mål i sig selv, og som grundlag for at lære og udvikle sig blot rækker de dagsordener, der er i spil, langt ud over hensynet til børnenes trivsel her og nu. På de dagsordener står, at børn skal udvikle deres sociale kompetencer, så de kan omgås og samarbejde med andre inden for en forståelsesramme, hvor viden ikke længere opfattes som noget objektivt, der som en ting kan rækkes fra en person til en anden, men som noget, vi konstruerer i fællesskab. Og når skolefolk nævner en mangfoldighed af aktiviteter, der skal kunne finde sted i skolen, skal det ikke forveksles med, at nu skal skolen være det helt store tag-selv-bord, hvor eleverne kun behøver at arbejde efter lystprincippet med de fag, de synes er sjovest eller er bedst til selvom det også er en konstruktiv tanke at bygge videre der, hvor børnene står stærkest. Den bagvedliggende forståelse handler om, at der er mere end én måde at lære på, og tilgangen til ny erkendelse kan gå ad flere veje end gennem bøger og tavleundervisning, og de varierer ikke blot fra opgave til opgave, men også fra person til person. Den stigende anvendelse af projektarbejdsformen kan ses som et udtryk for benhårde krav om, at eleverne skal lære at tackle nye opgaver, hvor der intet facit er givet på forhånd, og hvor de selv skal være med til at vurdere, hvorledes de kommer videre med en opgave. Evnen til at kunne håndtere valgsituationer får betydning på flere felter, for i informationssamfundets overflod af informationer er det afgørende vigtigt at kunne vælge og ikke mindst at kunne vælge fra. Ligeledes handler opdragelsen til demokrati om at kunne tage ansvar for sig selv, for andre, for sine handlinger og beslutninger, om at kunne vælge rigtigt. At lære at træffe de rette valg, forudsætter valgmuligheder at forholde sig til. Ændringerne i skolen hænger sammen med de krav, der vil blive stillet til børnene efter skolen. Den tyske pædagog Klaus Mollenhauer (Mollenhauer, pp 34 40) hævder, at alle ham bekendte samfundskulturer på den ene side beskytter børnene i et vist omfang ved at indskyde et filter mod de barskeste realiteter i samfundet, på den anden side opdrager dem til at kunne og vide det nødvendige for at kunne føre samfundet videre. Men hvor børn for et par hundrede år siden lærte samfundet at kende gennem at være midt det, følge med og så snart som muligt deltage i arbejdet der var tale om en præsentation sker opdragelsen i stadig højere grad under særlige, tilrettelagte former. Vore børn stifter de første mange år bekendtskab med samfund og kultur gennem repræsentation. Skolen kan defineres som en institutionalisering af omsorg og kulturoverførsel. (Kirkeby, 1999). 1

2 2 Det betyder, at ændringer i opfattelsen af, hvordan vi konstruerer og udveksler viden på, der finder sted uden for undervisningsinstitutionernes mure, giver genklang i undervisningen og dens tilrettelæggelse inden for dens mure. Ikke kun i folkeskolen, (Folkeskoleloven af 1993), men også i gymnasiet, (Gymnasiereformen, 2004), og på universiteterne ( Krav til fremtidens universitet i Fremtidens universitet, Kirkeby, 2003d). Så vidt tendenser, udviklinger, ændringer og krav uden for skolens mure og inden for skolens mure men hvilke mure? Det spørgsmål tillægges stor vægt og drøftes hver gang en skole skal bygges eller bygges om. Det skorter ikke på tilkendegivelser fra politisk beslutning over udformning af byggeprogram og projekt til festlige taler ved skoleindvielsen at skolebygninger betyder noget og skal udformes i overensstemmelse med den pædagogik, der ønskes udfoldet. Ligeledes forklarer nogle lærere forsinkelser i pædagogisk omstilling med, at de eksisterende rammer slet ikke egner sig til andet end klasseundervisning Vi ser da også, at byggeprogrammer for skoler rummer alsidige krav på mange niveauer. Både en lang række håndfaste funktionskrav, og samtidig krav om at børnene både skal befinde sig godt i skolen og samtidig få grundlæggende erfaringer om den fysiske verdens beskaffenhed. Børn bruger de fysiske omgivelser på en meget direkte kropslig måde, som arkitekten må tænke og tegne ind i skolebyggeri. Med et lidt frit billede kunne man sige, at skolebyggeri er en slags ABC for arkitekter, fordi formgivning af skoler helt grundlæggende skal tage hensyn til forholdet mellem bygninger, bygningernes brug og deres brugere. Men hvilke sammenhænge mellem bygninger og pædagogik er der egentlig? spørger så nogen. Ikke mindst de sparsommelige hæver røsten for at spørge, om det dog ikke først og fremmest er læreren, det kommer an på? Skolen er en vigtig institution i samfundet, så ud fra et samfundssynspunkt forekommer det relevant at rejse spørgsmålet: Hvad er det egentlig, skolebygningen kan i forhold til det, vi synes, børnene skal lære? Og hvilke muligheder har arkitekter for gennem design at udforme skolens bygninger, så de på en positiv måde påvirker de valg, lærerne træffer i forbindelse med organisering af undervisningen? I forskningsprojektet Skolen finder sted drøftes disse spørgsmål. Det er projektets grundlæggende antagelse, at læring og trivsel påvirkes af de fysiske rammer. Antagelsen er ikke udtryk for en simplistisk, deterministisk opfattelse af relationen mellem rum og børns adfærd, men udtryk for en opfattelse af skolebygningen som medorganisator af skolens hverdag, og som medvirkende i de billeder, opfattelse og kompetencer, børnene udvikler med betydning for deres liv på længere sigt. Forholdet mellem bygninger og brugere anskues som et samspil. Skolebygningen ses således ikke som en neutral ramme om det, der sker i skolen, men som en medaktør, der uafladeligt griber ind i og påvirker skoledagen. Samspilsmetaforen indebærer også, at der på den ene side skelnes mellem konkrete forskelle i fysisk design, og det hævdes, at de kan gøre en forskel. På den anden side er den aktuelle forskel i hvad, der sker, samtidig afhængig af modtagernes dispositioner og intentioner. Samspillet gøres til genstand for undersøgelse og diskussion i dette arbejde, der henvender sig til alle, der bærer et medansvar for skolebyggeri. I første instans henvender dette arbejde sig til arkitekter, idet samspillet er studeret gennem arkitektens briller med fokus på, hvilke muligheder, der står til rådighed i arbejdet på at udforme bygninger, hvor skolen kan finde sted. Men i anden instans henvender arbejdet sig også til skolefolk. For refleksionerne om samspillet og dets karakter forventes også at kunne være med til at kvalificere lærere og pædagoger til at gå ind i den debat, der bør gå forud for et skolebyggeri. Man kan også sige, at når samspillet udfoldes, giver det noget til begge sider, og der opstår ikke kun et bidrag til at definere pædagogikkens rum, men samtidig også et bidrag til at definere rummets pædagogik.

3 Teorier fra en række filosoffer, pædagoger og psykologer inddrages i behandlingen af emnet, og nogle af deres begreber indføres for at sætte ord på samspillet mellem børn og rum, mellem pædagogik og arkitektur. Ord, der kan bidrage til at gøre emnet diskuterbart. Studiet omfatter feltarbejde, analyse af konkrete eksempler samt andre teoretikeres arbejder. Det er praksisnære refleksioner om forholdet mellem pædagogik og arkitektur. En ikke uvæsentlig del af arbejdet består af og formidles gennem eksempler på udformning og indretning af skoler eller andre arkitektureksempler, når de er vurderet at kunne bidrage til at belyse problemstillingen. Analyserne afsluttes med formulering af nogle designgreb, der står arkitekten til rådighed i den proces, som det er at fremstille skolebygninger. 1.2 Sammenfatning og læsevejledning Hensigten med projektet "Skolen finder sted" er at bidrage med viden om samspillet mellem skolens pædagogiske intentioner og dens fysiske ramme. En sådan viden forventes dels at kunne bidrage til at kvalificere dialogen mellem skolefolk og arkitekter, dels at kunne støtte arkitekten i at strukturere designopgaven ved tegnebordet. Bogens ene målgruppe er således skolebyggeriets beslutningstagere arkitekter, skoler og kommunale forvaltninger. Jeg har derfor tilstræbt ikke at gøre bogen unødig tung at læse, og jeg har valgt at placere afsnittet "Teori og metode" sidst i bogen, så bogen kan læses uafhængigt at de teoretiske refleksioner. Samtidig er der tale om et flerårigt forskningsarbejde, der henvender sig til det videnskabelige samfund, og en væsentlig del af arbejdet har bestået i netop teoretiske overvejelser. Videnskabsfolk, der er bogens anden mågruppe, anbefales derfor at læse teoriafsnittet først. Bygningen betragtes her primært som pædagogikkens tjener, der skal medvirke til, at de pædagogiske intentioner kan realiseres. Bygningens udformning tillægges således stor betydning for skolens virke, uden at der på nogen måde er tale om en kausal sammenhæng, hvor udfomrning og indretning "automatisk" fører til bestemte former for adfærd og indlæring. Forholdet anskues derimod under den vinkel, at det, der sker, når mennesker agerer i deres fysiske kontekst, i udstrakt grad er modtagerafhængigt. Derfor tillægges samspilsmetaforen stor betydning for forståelsen af forholdet og i behandlingen af emnet. Synet på skolens bygninger. Første kapitel giver en baggrundsviden om, hvordan vi op til vor egen tid har set på relationen mellem skolens fysiske ramme og dens indhold, og jeg har foretaget en diskursanalyse af, hvorledes emnet skolebyggeri er behandlet i arkitekternes fagblad, Arkitekten, igennem det tyvende århundrede. Det syn, som herigennem afdækkes, har medvirket til at, vore eksisterende skoler er udformet, som de er, og danner basis for nogle af vore egne forestillinger om skolebyggeri. Analysen søger svar på spørgsmålene: Hvilke roller tillægges bygningen i forhold til skolens virke? Hvilke forskydninger sker der gennem tiden i synet på sammenhængen mellem arkitektonisk udformning og pædagogiske idealer? Gennemgangen af de mange numre af Arkitekten viser, at nogle emner har en særlig slagkraft og er gennemgående for hele eller længerevarende dele af den undersøgte periode. Det er hensynet til sundhed, til pædagogiske funktionskrav, samt en hårdnakket, men ofte lidet underbygget, tillid til, at bygningen som sådan kan udøve en god indflydelse på børnenes trivsel og udvikling. Det gav anledning til at strukturere diskursanalysen under tre hovedoverskrifter: Bygningen i kampen for sundhed, Bygningen som pæda- 3

4 4 gogisk redskab og Bygningens gode indflydelse. Det første emne dominerer debatten i århundredets første tredjedel, derefter klinger interessen for sundhed og hygiejne af, og denne linie er ikke yderligere forfulgt i det efterfølgende forskningsarbejde. I synet på sammenhængen mellem undervisning og bygninger, hvor bygningen i særlig prægnant grad fungerer som pædagogisk redskab, er det påfaldende, at mange af de tanker, der fremføres i vor egen tid om pædagogik, blev lanceret allerede i 1930'erne, i 1950'erne, i 1970'erne. Især kan vi spejle vor egen tids pædagogiske omstilling i den stærke vægt, der lægges på gruppearbejde, individuelt arbejde og emnearbejde, og på optagetheden af, at børnene selv er aktive i indretning og ommøblering af rummene. Samtidig giver læsningen anledning til, at vi spørger os selv, hvorfor det til stadighed kan være aktuelt at profilere sig i forhold til den stive klasseundervisning Retrospektivt ser vi, at der på det pædagogiske felt sker et radikalt brud midt i århundredet, mens det tilsvarende radikale brud i udformningen af skolen først sker i 1970'erne med åbenplanskolerne. Under det sidste emne Bygningens gode indflydelse er det gennemgående tema, at skolen skal være hyggelig og hjemlig blot skifter ordvalget i halvtredserne til intimitet og menneskelig målestok hvor 'hyggelig og hjemlig', og 'intimitet og menneskelig målestok' er eksempler på hyppigt anvendte betydningskæder. Kun få gange roses et skolebyggeri for sine store linjer. Men bortset fra sådanne undtagelser er der en konstant og vedholdende argumentation for, at skoler ikke skal ligne anstalter, ikke være mastodonter (ordet gentagnes gange anvendt som fjendebillede), men være hyggelige og udformet i barnets lille målestok. Der ser ud til at ligge en latent antagelse om, at den lille målestok "passer" bedst til barnet, og det hjemlige kan måske forstås som en måde at yde en form for omsorg for barnet. Desuden optræder der, især i begyndelsen af halvfjerdserne, betydningskæder, hvor fremtid, samfund og demokrati bringes ind i teksterne på en måde, der tyder på, at bygningens arkitektoniske udformning tillægges betydning for barnets dannelse på lang sigt, og som dermed også giver en kobling tilbage til bygningen som pædagogisk redskab. I mine egne analyser af samspillet mellem børn og rum og mellem pædagogik og arkitektur valgte jeg på et tidligt tidspunkt i projektet en analysemodel, der opererer med en opdeling i mindre "rum". I første omgang syv rum, som derefter blev reduceret til tre. På dette tidspunkt i analysemodellens historie skete der det, at jeg fik lejlighed til at anvende den i et pilotprojekt sammen med Jan Kampmann og Thomas Gitz-Johansen, begge institut for uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter. Pilotprojektet havde som vigtigste målsætning at vinde indsigt i samspil mellem børn og skolens fysiske ramme, og det blev udført som casestudier med feltarbejde i tre indskolinger. Der blev udført observationsstudier, børn blev bedt om at tegne deres skole, og der blev afholdt en række interview med børn og voksne. Observationsstudierne var med til at afdække nogle ting, som en bygning "kan". Gennem de måder, en bygning bruges på, bliver det tydeligt, hvilke muligheder, der er bygget ind i skolen. Børneinterview og tegninger var med til at afdække børnenes syn på bygningerne, også hvad forskellige fysiske rum og steder betyder i deres hverdagsliv ikke mindst den sociale del. Endvidere blev der foretaget analyser af skolens rum og steder ved hjælp af analysemodellen. Under analysearbejdet viste det sig hurtigt, at analysemodellen med blot tre rum ikke var tilstrækkeligt nuanceret, og mødet med virkeligheden bidrog således til at udvikle teorien. Analysemodellen blev bygget om, så den i stedet for tre kom til at indeholde fem rum: Det sociale rum, handlingens rum, det adfærdsregulerende rum, det betydningsbærende rum det stemte rum. De fem rum og deres indbyrdes forhold diskuteres i kapitlet Analysemodellens fem rum. I de følgende kapitler udfoldes analysemodellens rum ét for ét. Det vil sige, at der i hvert af de fem kapitler inddrages erfaringer fra de fo-

5 regående kapitler suppleret med forskellige teoretiske positioner. Desuden belyses overvejelserne gennem forskellige konkrete eksempler. Der er således tale om at "sætte ord på" samspillet, men også at "sætte billeder på" ordene. Hvert af disse fem kapitler afsluttes med formulering af nogle designgreb, der står arkitekten til rådighed i arbejdet med at formgive skoler. Som sagt blev antallet af rum i analysemodellen ændret flere gange undervejs i projektet, og det understreger, at der er tale om en konstruktion, som lægges ned over stoffet for at gøre det mere overskueligt og diskuterbart. Ser vi nærmere på denne konstruktion lad os blot anvende en arkitekturmetafor, og lade konstruktionen være et bygningsværk så står vi i en skole med fem døre ind til fem forskellige "rum". Går man gennem døren ind i de forskellige rum, så vil man opdage, at de hver især kan noget helt forskelligt. Disse rum lukker sig imidlertid ikke om sig selv, for går man længere ind i dem og videre ind i bygningskroppen, så viser der sig åbninger mellem rummene, nye sammenhænge og overgangsområder, der synes både at høre til det ene og til det andet rum. Rumligheden bliver mere og mere kompleks, og tunneller og gangbroer kan forbinde rum, der i første instans syntes at ligge langt fra hinanden. Man kunne sikkert også indvende, at de konkrete eksempler, der analyseres, også kunne have været placeret i flere forskellige rum for at yde dem retfærdighed. I virkelighedens skolehverdag er de da også til stede samtidig, men denne kompleksitet tilstræber analysemodellen netop at nedbryde for at gøre sagsforholdet overskueligt og diskuterbart. I gennemgang og diskussion rendyrkes analysemodellens fem rum, som de møder én "umiddelbart inden for døren" at springe dem over ville indebære et tab af analytisk klarhed. Den omstændighed, at opdelingen af samspillet mellem børn og rum, mellem pædagogik og arkitektur, er opstået undervejs i processen under påvirkning af empiriske observationer og gennem overvejelser, der har hentet drivkraft hos teoretikere med forskelligt ståsted, betyder, at der ikke findes en overordnet teoretisk ramme, ud fra hvilken rummene kan relateres til hinanden, men vægten ligger derimod på at fremskrive karakteristika for de enkelte rum og på at sammenfatte generaliseret viden i en række mulige designgreb. Det sociale rum. Det sociale, samvær og samarbejde, er i høj grad et spørgsmål om, hvordan mennesker forholder sig til hinanden. I første omgang tænker vi vel på, hvordan de omgås hinanden, ikke mindst på sprogligt betinget kommunikation mere eller mindre understøttet af vores kropssprog. Samtidig har det sociale sin egen fysiske form, fordi vi er fysiske væsner i fysiske rum også selvom tanker og drømme rækker langt ud over tid og sted. Sammenlignet med tidligere lægges der i dag øget vægt på det sociale aspekt i skolen. Dels tilbringer børnene i dag langt mere tid i skolen, og samværets betydning øges tilsvarende. Skolen overtager en del af ansvaret for, at børnene socialiseres, så de kan fungere i og overtage et demokratisk samfund. Dels og ikke mindst ændres opfattelsen af viden, hvordan den skabes, og hvordan den overføres eller deles. Vidensdeling og den lærende organisation er i løbet af de seneste år blevet nøglebegreber, der anvendes både i erhvervsliv og undervisningssektor. Det har konsekvenser for den måde, skolens dagligdag organiseres, idet der både udtrykkes behov for, at skolen åbner sig, helt konkret fysisk, så børn og voksne kommer mere i kontakt, og behov for, at små og store grupper kan samles i koncentreret arbejde. Mulighederne for, at skolens arkitektur på forskellig måde kan være med til at understøtte disse bestræbelser gennemgås derefter ud fra en række konkrete eksempler på udformning og indretning af de fysiske rammer. Det generelle i de specifikke eksempler er sammenfattet i to designgreb, arkitek- 5

6 ter har til rådighed i deres designarbejde - i dette tilfælde vedrørende det sociale rum: Designgreb: Arkitekturen strukturerer mødet med den anden Designgreb: Arkitekturen samler fællesskab 6 Handlingens rum. Handling foregår i og kan ikke tænkes uden et fysisk rum. Det giver en ganske særlig forbundethed mellem os og ting, mellem os og steder. For vi kan simpelthen ikke eksistere uden et fysisk miljø. Det er en kendsgerning, at vi i mange situationer ikke kan klare os uden værktøj. Vi kan ligefrem mærke et bestemt værktøj i hænderne, blot talen bringer det frem i erindringen. En overordentlig vigtig side ved den handlende omgang med de fysiske omgivelser er, at det ikke kun er et spørgsmål om aktiviteten her og nu, men også om at kunne forestille sig fremtidig handling, og man kan ligefrem indstille "søgeren" på en bestemt aktivitetsmulighed. Herigennem opstår intentionaliteten evnen til at kunne anticipere noget fremtidigt. Intentionaliteten er således en rettethed fremad i tid og ud i de fysiske omgivelser. Omvendt appellerer tingene til os i kraft af det, de kan. Som betegnelse for dét, der spænder ud mellem appel og intentionalitet, anvendes det af Gibson konstruerede begreb 'affordance'. De øgede krav til skolens bygninger hænger i høj grad sammen med samfundsmæssige ændringer. Skolen skal forberede børnene på at kunne navigere i og gebærde sig i et posttraditionelt samfund, hvor aktiviteterne ikke på forhånd er givne, og hvor løsningen på en given opgave langt fra er kendt, men hvor den egentlige forståelse af problemet i lighed med kreativt arbejde så at sige først tilegnes gennem det at løse opgaven. Der udpeges to væsentlige parametre i den pædagogiske diskussion, som har konsekvenser for kravene til skolens fysiske udformning. For det første er der forskel mellem enkeltaktiviteter og kæder af aktiviteter, hvor selve processen tillægges betydning. For det andet er der forskel mellem det forhåndsbestemte og givne, hvor målet er på bedste vis at facilitere en given aktivitet eller proces versus det ikke-forhåndsbestemte, det åbne, hvor den omstændighed, at der flere fortolkningsmuligheder, indgår i opfyldelsen af de pædagogiske intentioner. Kombinationen af de to parametre giver fire koblinger, der diskuteres ved hjælp af eksempler med afsluttende formulering af fire designgreb. Såfremt der er tale om en specialiseret aktivitet, der er fastlagt på forhånd, vil de ofte forudsætte et specialiseret design ting eller rum, der er funktionelt højt kodet. Det vil sige, at det, de første konkrete eksempler "kan" eller "kan bruges til", er afgrænset til blot én eller nogle få muligheder. Denne form for funktionalitet har jeg valgt at kalde hård funktionalitet, hvor ordet "hård" er valgt, fordi brugsmåderne er veldefinerede og ikke umiddelbart står til forhandling. Ting eller rum kan også være mindre entydige i deres brugsmuligheder og dermed være åbne for fortolkninger af, hvad de "kan bruges til". Når brugen ikke er entydigt fastlagt, giver det valgmuligheder, og brugeren inviteres til at tage tingene i brug på en måde, der "passer" ind i den øjeblikkelige situation, det være sig arbejde, det være sig leg. De her valgte eksempler er ikke entydigt definerede med hensyn til funktion, men tydeligt afgrænsede og veldefinerede i deres formgivning. Denne form for funktionalitet har jeg valgt at kalde blød funktionalitet. Går vi fra at tænke i enkeltaktivitet til at tænke i proces, forstået som et forløb over tid, der omfatter flere forskellige aktiviteter eller aktivitetsformer, og hvor rækkefølgen har en pædagogisk pointe, bliver det af betydning, hvordan forskellige aktivitetsmuligheder er placeret i forhold til hinanden, og om der er muligheder for at skifte mellem forskellige aktivitetsformer. Er processen forhåndsstruktureret, må aktiviteter, brug af rum og faciliteter gennemtænkes på forhånd. Arkitektonisk kan kravene imødekommes gennem fleksibel indretning, fx mobilt inventar, skyde- eller foldedøre.

7 Men drejer det sig om projektarbejder, der ikke på samme måde kan være planlagt på forhånd, kan der opstå behov for at ændre aktivitetsform undervejs i forløbet. Der vil samtidig opstå behov for, at skolen indeholder steder, der "kan" noget forskelligt og således muliggør forskellige aktivitetsformer, altså en funktionel differentiering. I praksis vil denne funktionelle differentiering kunne understøttes gennem en rumlig differentiering med en vis rumlig overkapacitet, således at der findes en reel mulighed for at finde en ledig arbejdsplads et andet sted med andre muligheder, når behovet opstår. Denne skelnen mellem hård og blød funktionalitet og mellem fleksibilitet og differentiering udmøntes i følgende designgreb: Designgreb: Arkitekturen faciliterer specifikke aktiviteter hård funktionalitet. Designgreb: Arkitekturen lægger op til flere forskellige former for brug blød funktionalitet. Designgreb: Arkitekturen kan ændres fleksibilitet Designgreb: Arkitekturen giver valgmulighed mellem flere forskellige arbejdspladser differentiering. Det adfærdsregulerende rum. Imidlertid er bygningen ikke kun formgivet ud fra skolens overordnede pædagogiske sigte. Den indgår samtidig som en del af skolens magtstruktur, det vil sige i samfundets og lærerstabens bestræbelser på at få børnene til at "opføre sig ordentligt". I henhold til både skrevne og uskrevne regler medvirker bygningen til at regulere deres adfærd. Dette forhold italesættes imidlertid kun i ringe grad af den pædagogiske diskurs, og det skjuler forholdet. Desuden vil en påvirkning, der sker i det skjulte, kunne forblive indbygget i skolen, selvom praksis ændres. Manglen på italesættelse forstærkes af den omstændighed, at bygningens "sprog" i sagens natur er stumt hvilket ikke må forveksles med, at kommunikationen af den grund skulle være mindre effektiv i sin prægning af børnenes adfærd, holdninger og opfattelser af omverdenen på lang sigt. Der anlægges tre perspektiver, der teoretisk støtter sig til udvalgte tekster af henholdsvis Foucault, Latour og Bernstein vel vidende, at disse teoretiske bidragydere hver især ikke er så afgrænsede deres syn på verden, som denne opdeling måske kunne forlede til at tro. Rækkefølgen er bestemt af, at Foucaults overvejelser om magtforhold også er interessante i forhold til de to efterfølgende optikker. Latour går i dybden med, hvordan artefakter kan overtage opretholdelsen af en regel, og Bernstein bringes sidst, fordi den måde ting ifølge hans teori regulerer adfærd ikke direkte er bestemt af deres design, men mere af de koder, vi hæfter op på dem. Til hvert perspektiv knyttes overvejelser omkring de måder, hvorpå de fysiske omgivelser kan virke adfærdsregulerende, og tre designgreb defineres og uddybes ved hjælp af nogle konkrete eksempler på forskelle, der gør en forskel. Eksemplerne viser, at alle tre former for adfærdsregulering findes i vore omgivelser, herunder skolebyggeri, og ydermere kan de optræde side om side. Således er der medtaget eksempler under hvert af de tre designgreb, der stammer fra samme skole. Men der kan næppe herske tvivl om, at tilhængere af én slags pædagogik vil have præferencer for andre skoleudformninger end tilhængere af en anden slags pædagogik, og arkitekten, der skal tegne en skole, må overveje, hvilke formgivningsgreb, der er mest egnede til at regulere børnenes adfærd i den aktuelle skole. De tre teoretiske positioner fører frem til formulering af følgende designgreb: Designgreb: Arkitekturen giver mulighed for kontrol Designgreb: Arkitekturen overtager styringen Designgreb: Arkitekturen bærer koder. De to sidste rum i analysemodellen, det betydningsbærende rum og det stemte rum, handler om æstetik. Deres forhold til hinanden kan beskrives ved hjælp af kunsthistorikeren Gombrichs vinduesteori. Heri fremsætter han det syn, at ligesom vi på én gang ser vinduet og ser igennem det, sådan ser 7

8 vi også et maleri. Vi ser billedfladen, motiv, farver og komposition osv. Samtidig ser vi igennem det eller bagom det og ser noget andet, som billedet symboliserer eller refererer til. Det umiddelbare samspil med rummet vil blive diskuteret i kapitlet Det stemte rum, mens rummet som bærer af betydninger diskuteres i følgende kapitel. Det betydningsbærende rum. Vi ville hverken kunne orientere os eller gebærde os, hvis vi ikke uafladeligt afkodede de fysiske omgivelser omkring os. De tre første rum i analysemodellen beskæftiger sig med fænomener, som vi kan foregribe anticipere og forstå i forhold til brug og brugsmønstre. Gennemgangen under det betydningsbærende rum beskæftiger sig derimod med mere udvidede betydninger, og skolen ses som samfundets forlængede arm, bygget som led i bestræbelsen på at bibringe den opvoksende generation dannelse og uddannelse. Skolebygningen er således en offentlig institution, der repræsenterer samfundet, og afhængigt af hvor imponerende eller ydmyg denne bygning er, og hvordan den er vedligeholdt, danner barnet sig forskellige billeder af det samfund, skolen er del af. Langtidsvirkningen af de prioriteringer og normer, der har styret bygningens udformning, vil influere på børnenes indre billede af, hvordan verden ser ud. Hvad der er "normalt" bliver en norm. Via bygningen kan nogle normer således være ført videre til næste generation og indgå som del i den dannelse, som skolen giver udover den direkte uddannelse. På den måde kan tankefigurer indtegnes i bygningen og føres videre som noget selvfølgeligt. En anden tolkningsmulighed er, at bygningen står som en metafor for mere abstrakte anliggender. Hvor metaforen som et billede på noget konkret, beskriver noget abstrakt, ikke konkret tilstedeværende. Som ansvarlig for bygningens udformning må arkitekten forholde sig til de holdninger, den afspejler og dermed bærer videre, og de måder, den kan fortolkes på: Designgreb: Arkitekturen udtrykker holdninger Designgreb: Arkitekturen er en metafor Det stemte rum. Det umiddelbare samspil mellem os og den fysiske omverden, som ikke kun bygger på en intellektuel fortolkning, og som ikke kun opfatter nøgterne, rationelle enheder, der kan beskrives i objektive termer, er her indskrevet i det stemte rum. Tanken er her ikke, at oplevelsen af arkitektur skulle kunne erfares renset for betydninger og koder. Tværtimod er viden om og forventninger til brug og tolkning af muligheder og betydninger med til at farve og stemme rummet. Men det at vi kan sætte ord på stemthed og atmosfære forventes at gøre det lettere, at stille krav til det. Emnet diskuteres med inddragelse af blandt andet filosofferne Otto Friedrich Bollnow, Gernot Böhme og arkitekterne Jørn Utzon og Steen Eiler Rasmussen, og stemthed, atmosfære og physigonomisk perception er nøglebegreber. Termen hverdagsæstetik introduceres i et forsøg på at beskrive kvaliteter i undervisningsmiljøer, så det tilgodeses, at børn og lærere befinder sig godt i harmoni med deres fysiske omgivelser. Måske afslører den omstændighed, at arkitekter skamrider ord som rum, rumlig og rumlig kvalitet i deres tekster, at de har behov for at understrege, at arkitektur er noget, man går ind i og befinder sig i. Hvis denne antagelse holder stik, så giver begreberne stemthed og atmosfære en ny mulighed for at udfolde og nuancere beskrivelsen af rummenes kvaliteter, for atmosfære er netop rumlig og noget, vi befinder os i. Det stemte rum handler om noget uhåndgribeligt ved noget håndgribeligt, og det kan være vanskeligt at definere præcist eller at pege på nogle designprincipper. I behandlingen er problemstillingen reduceret til blot at omhandle ret få eksempler, så indtil videre har det blot været muligt at pege på to designgreb: Designgreb: Arkitekturen er et sanserum 8 Designgreb: Arkitekturen er en gestus

9 Bogens sidste to kapitler indeholder teoretiske overvejelser, og henvender sig først og fremmest til forskere og forskningsinteresserede. Teori og metode. Den viden, afhandlingen bringer til veje, befinder sig på tre vidensniveauer. Det første niveau vedrører viden om og indsigt i samspillets beskaffenhed tilvejebragt gennem en kombination af empiriske studier, analyser og inddragelse af tankearbejde hentet hos andre videnskabsfolk ikke mindst Bruno Latour. Dette vidensniveau forventes at kunne bidrage til at kvalificere dialogen i programfasen og henvender sig til såvel arkitekter som skolefolk. Vidensniveau to begreber og teorier ligger et abstraktionsniveau højere. Her frigøres emnet fra enkeltstående, konkrete situationer, og gøres mere generelt og applicerbart i flere forskellige situationer. Herigennem tilstræbes samspillet gjort diskuterbart i generelle termer. Dette vidensniveau henvender sig til den tidlige fase i designprocessen, hvor brugere og arkitekter i dialog opstiller krav til byggeprogrammet. Samtidig forventes begreber og teorier at kunne indgå som del af den designviden, arkitekten bruger under designprocessen. Vidensniveau tre er designviden analysemodel og deigngreb. Det er viden, som arkitekter bringer i spil og benytter under designprocessen. Set inden for den arkitektfaglige designpraksis hæver denne form for viden sig yderligere et abstraktionsniveau i forhold til den empiriske virkelighed. Fagfilosoffer vil dog næppe anerkende den som viden på et højt abstraktionsniveau. For dem vil den være for praksisbundet. Men netop fordi designgrebene både er generelle og praksisnære, er det mit håb, at de for arkitekter vil kunne indgå som værktøj til at strukturere designproblemer i den krævende opgave, som det er at fremstille skolebygninger. At fremstille skolebygninger et Latourperspektiv. Både titlens dobbelthed og den gentagne brug af samspilsmetaforen skal understrege, at væsensforskellige forhold er i spil. Ligeledes betyder synet på bygningerne som pædagogikkens tjener, at designopgaven kommer til at handle om, hvorledes bygninger kan bidrage til, at de pædagogiske intentioner kan realiseres. Som afslutning perspektiveres det at fremstille skolebygninger med udgangspunkt i Bruno Latour, der er valgt, fordi han på et filosofisk plan behandler relationer mellem forskelligartede, uens forhold. Latour fører kamp efter kamp mod etablerede dikotomier, ikke mindst subjekt-objekt-dikotomien. Gennem denne opdeling har det moderne menneske forsøgt at skabe klarhed, men den moderne diskurs savner begreber for det, der ligger imellem yderpolerne. Der er ikke tale om, at han lader modpolerne forsvinde, men han beriger vores mulighed for at italesætte det, der ligger imellem. I virkeligheden, siger han, er vi omgivet af hybrider af kultur og natur, af artefakter herunder huse der er designet til at overtage funktioner, der måske også kunne have været udført af mennesker, og som rammesætter handlinger og social interaktion. Selv om vi har at gøre med ting og forhold, der er adskilte, så peger Latour på tre måder at forbinde dem på. For det første kan viden omsættes i et andet medium, så dette medium peger tilbage på og giver adgang til den viden, der ønskes overført. For det andet kan menneskelige handlingsprogrammer transporteres i et nyt medium, hvilket i nærværende sammenhæng er arkitektur, og endelig kan 'personer' repræsenteres og re-præsenteres i et andet medium. Den første af de tre måder relateres til afhandlingen som viden, den anden til det sociale rum, handlingens rum og det adfærdsregulerende rum, og den sidste måde til analysemodellens to æstetiske rum det betydningsbærende og det stemte rum. I det øjeblik sammenhænge beskrives ud fra, at noget medierer eller transporterer får vi en procesorienteret tilgang, og det at fremstille skolebygninger fremstilles derefter som en trindelt proces, hvor en række pædagogiske intentioner ønskes omsat i den virkelighed, som er skolens hverdagsliv. 9

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7 En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere