Es war als ob die Dinge zusammenträten und Raum gäben Rainer Maria Rilke (citeret i Bollnow, p34)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Es war als ob die Dinge zusammenträten und Raum gäben Rainer Maria Rilke (citeret i Bollnow, p34)"

Transkript

1 Indledning Es war als ob die Dinge zusammenträten und Raum gäben Rainer Maria Rilke (citeret i Bollnow, p34) 1.1 Baggrund Når danske skoler i øjeblikket efterlyser flere små rum og nicher, hvor der kan arbejdes i større eller mindre grupper, skyldes det ikke i første instans et ønske om, at nu skal skolen være et hyggested, hvor det er rart for børnene at være. Godt nok forekommer det som en rimelig tanke at tage hensyn til, at børn skal trives i det daglige både som et mål i sig selv, og som grundlag for at lære og udvikle sig blot rækker de dagsordener, der er i spil, langt ud over hensynet til børnenes trivsel her og nu. På de dagsordener står, at børn skal udvikle deres sociale kompetencer, så de kan omgås og samarbejde med andre inden for en forståelsesramme, hvor viden ikke længere opfattes som noget objektivt, der som en ting kan rækkes fra en person til en anden, men som noget, vi konstruerer i fællesskab. Og når skolefolk nævner en mangfoldighed af aktiviteter, der skal kunne finde sted i skolen, skal det ikke forveksles med, at nu skal skolen være det helt store tag-selv-bord, hvor eleverne kun behøver at arbejde efter lystprincippet med de fag, de synes er sjovest eller er bedst til selvom det også er en konstruktiv tanke at bygge videre der, hvor børnene står stærkest. Den bagvedliggende forståelse handler om, at der er mere end én måde at lære på, og tilgangen til ny erkendelse kan gå ad flere veje end gennem bøger og tavleundervisning, og de varierer ikke blot fra opgave til opgave, men også fra person til person. Den stigende anvendelse af projektarbejdsformen kan ses som et udtryk for benhårde krav om, at eleverne skal lære at tackle nye opgaver, hvor der intet facit er givet på forhånd, og hvor de selv skal være med til at vurdere, hvorledes de kommer videre med en opgave. Evnen til at kunne håndtere valgsituationer får betydning på flere felter, for i informationssamfundets overflod af informationer er det afgørende vigtigt at kunne vælge og ikke mindst at kunne vælge fra. Ligeledes handler opdragelsen til demokrati om at kunne tage ansvar for sig selv, for andre, for sine handlinger og beslutninger, om at kunne vælge rigtigt. At lære at træffe de rette valg, forudsætter valgmuligheder at forholde sig til. Ændringerne i skolen hænger sammen med de krav, der vil blive stillet til børnene efter skolen. Den tyske pædagog Klaus Mollenhauer (Mollenhauer, pp 34 40) hævder, at alle ham bekendte samfundskulturer på den ene side beskytter børnene i et vist omfang ved at indskyde et filter mod de barskeste realiteter i samfundet, på den anden side opdrager dem til at kunne og vide det nødvendige for at kunne føre samfundet videre. Men hvor børn for et par hundrede år siden lærte samfundet at kende gennem at være midt det, følge med og så snart som muligt deltage i arbejdet der var tale om en præsentation sker opdragelsen i stadig højere grad under særlige, tilrettelagte former. Vore børn stifter de første mange år bekendtskab med samfund og kultur gennem repræsentation. Skolen kan defineres som en institutionalisering af omsorg og kulturoverførsel. (Kirkeby, 1999). 1

2 2 Det betyder, at ændringer i opfattelsen af, hvordan vi konstruerer og udveksler viden på, der finder sted uden for undervisningsinstitutionernes mure, giver genklang i undervisningen og dens tilrettelæggelse inden for dens mure. Ikke kun i folkeskolen, (Folkeskoleloven af 1993), men også i gymnasiet, (Gymnasiereformen, 2004), og på universiteterne ( Krav til fremtidens universitet i Fremtidens universitet, Kirkeby, 2003d). Så vidt tendenser, udviklinger, ændringer og krav uden for skolens mure og inden for skolens mure men hvilke mure? Det spørgsmål tillægges stor vægt og drøftes hver gang en skole skal bygges eller bygges om. Det skorter ikke på tilkendegivelser fra politisk beslutning over udformning af byggeprogram og projekt til festlige taler ved skoleindvielsen at skolebygninger betyder noget og skal udformes i overensstemmelse med den pædagogik, der ønskes udfoldet. Ligeledes forklarer nogle lærere forsinkelser i pædagogisk omstilling med, at de eksisterende rammer slet ikke egner sig til andet end klasseundervisning Vi ser da også, at byggeprogrammer for skoler rummer alsidige krav på mange niveauer. Både en lang række håndfaste funktionskrav, og samtidig krav om at børnene både skal befinde sig godt i skolen og samtidig få grundlæggende erfaringer om den fysiske verdens beskaffenhed. Børn bruger de fysiske omgivelser på en meget direkte kropslig måde, som arkitekten må tænke og tegne ind i skolebyggeri. Med et lidt frit billede kunne man sige, at skolebyggeri er en slags ABC for arkitekter, fordi formgivning af skoler helt grundlæggende skal tage hensyn til forholdet mellem bygninger, bygningernes brug og deres brugere. Men hvilke sammenhænge mellem bygninger og pædagogik er der egentlig? spørger så nogen. Ikke mindst de sparsommelige hæver røsten for at spørge, om det dog ikke først og fremmest er læreren, det kommer an på? Skolen er en vigtig institution i samfundet, så ud fra et samfundssynspunkt forekommer det relevant at rejse spørgsmålet: Hvad er det egentlig, skolebygningen kan i forhold til det, vi synes, børnene skal lære? Og hvilke muligheder har arkitekter for gennem design at udforme skolens bygninger, så de på en positiv måde påvirker de valg, lærerne træffer i forbindelse med organisering af undervisningen? I forskningsprojektet Skolen finder sted drøftes disse spørgsmål. Det er projektets grundlæggende antagelse, at læring og trivsel påvirkes af de fysiske rammer. Antagelsen er ikke udtryk for en simplistisk, deterministisk opfattelse af relationen mellem rum og børns adfærd, men udtryk for en opfattelse af skolebygningen som medorganisator af skolens hverdag, og som medvirkende i de billeder, opfattelse og kompetencer, børnene udvikler med betydning for deres liv på længere sigt. Forholdet mellem bygninger og brugere anskues som et samspil. Skolebygningen ses således ikke som en neutral ramme om det, der sker i skolen, men som en medaktør, der uafladeligt griber ind i og påvirker skoledagen. Samspilsmetaforen indebærer også, at der på den ene side skelnes mellem konkrete forskelle i fysisk design, og det hævdes, at de kan gøre en forskel. På den anden side er den aktuelle forskel i hvad, der sker, samtidig afhængig af modtagernes dispositioner og intentioner. Samspillet gøres til genstand for undersøgelse og diskussion i dette arbejde, der henvender sig til alle, der bærer et medansvar for skolebyggeri. I første instans henvender dette arbejde sig til arkitekter, idet samspillet er studeret gennem arkitektens briller med fokus på, hvilke muligheder, der står til rådighed i arbejdet på at udforme bygninger, hvor skolen kan finde sted. Men i anden instans henvender arbejdet sig også til skolefolk. For refleksionerne om samspillet og dets karakter forventes også at kunne være med til at kvalificere lærere og pædagoger til at gå ind i den debat, der bør gå forud for et skolebyggeri. Man kan også sige, at når samspillet udfoldes, giver det noget til begge sider, og der opstår ikke kun et bidrag til at definere pædagogikkens rum, men samtidig også et bidrag til at definere rummets pædagogik.

3 Teorier fra en række filosoffer, pædagoger og psykologer inddrages i behandlingen af emnet, og nogle af deres begreber indføres for at sætte ord på samspillet mellem børn og rum, mellem pædagogik og arkitektur. Ord, der kan bidrage til at gøre emnet diskuterbart. Studiet omfatter feltarbejde, analyse af konkrete eksempler samt andre teoretikeres arbejder. Det er praksisnære refleksioner om forholdet mellem pædagogik og arkitektur. En ikke uvæsentlig del af arbejdet består af og formidles gennem eksempler på udformning og indretning af skoler eller andre arkitektureksempler, når de er vurderet at kunne bidrage til at belyse problemstillingen. Analyserne afsluttes med formulering af nogle designgreb, der står arkitekten til rådighed i den proces, som det er at fremstille skolebygninger. 1.2 Sammenfatning og læsevejledning Hensigten med projektet "Skolen finder sted" er at bidrage med viden om samspillet mellem skolens pædagogiske intentioner og dens fysiske ramme. En sådan viden forventes dels at kunne bidrage til at kvalificere dialogen mellem skolefolk og arkitekter, dels at kunne støtte arkitekten i at strukturere designopgaven ved tegnebordet. Bogens ene målgruppe er således skolebyggeriets beslutningstagere arkitekter, skoler og kommunale forvaltninger. Jeg har derfor tilstræbt ikke at gøre bogen unødig tung at læse, og jeg har valgt at placere afsnittet "Teori og metode" sidst i bogen, så bogen kan læses uafhængigt at de teoretiske refleksioner. Samtidig er der tale om et flerårigt forskningsarbejde, der henvender sig til det videnskabelige samfund, og en væsentlig del af arbejdet har bestået i netop teoretiske overvejelser. Videnskabsfolk, der er bogens anden mågruppe, anbefales derfor at læse teoriafsnittet først. Bygningen betragtes her primært som pædagogikkens tjener, der skal medvirke til, at de pædagogiske intentioner kan realiseres. Bygningens udformning tillægges således stor betydning for skolens virke, uden at der på nogen måde er tale om en kausal sammenhæng, hvor udfomrning og indretning "automatisk" fører til bestemte former for adfærd og indlæring. Forholdet anskues derimod under den vinkel, at det, der sker, når mennesker agerer i deres fysiske kontekst, i udstrakt grad er modtagerafhængigt. Derfor tillægges samspilsmetaforen stor betydning for forståelsen af forholdet og i behandlingen af emnet. Synet på skolens bygninger. Første kapitel giver en baggrundsviden om, hvordan vi op til vor egen tid har set på relationen mellem skolens fysiske ramme og dens indhold, og jeg har foretaget en diskursanalyse af, hvorledes emnet skolebyggeri er behandlet i arkitekternes fagblad, Arkitekten, igennem det tyvende århundrede. Det syn, som herigennem afdækkes, har medvirket til at, vore eksisterende skoler er udformet, som de er, og danner basis for nogle af vore egne forestillinger om skolebyggeri. Analysen søger svar på spørgsmålene: Hvilke roller tillægges bygningen i forhold til skolens virke? Hvilke forskydninger sker der gennem tiden i synet på sammenhængen mellem arkitektonisk udformning og pædagogiske idealer? Gennemgangen af de mange numre af Arkitekten viser, at nogle emner har en særlig slagkraft og er gennemgående for hele eller længerevarende dele af den undersøgte periode. Det er hensynet til sundhed, til pædagogiske funktionskrav, samt en hårdnakket, men ofte lidet underbygget, tillid til, at bygningen som sådan kan udøve en god indflydelse på børnenes trivsel og udvikling. Det gav anledning til at strukturere diskursanalysen under tre hovedoverskrifter: Bygningen i kampen for sundhed, Bygningen som pæda- 3

4 4 gogisk redskab og Bygningens gode indflydelse. Det første emne dominerer debatten i århundredets første tredjedel, derefter klinger interessen for sundhed og hygiejne af, og denne linie er ikke yderligere forfulgt i det efterfølgende forskningsarbejde. I synet på sammenhængen mellem undervisning og bygninger, hvor bygningen i særlig prægnant grad fungerer som pædagogisk redskab, er det påfaldende, at mange af de tanker, der fremføres i vor egen tid om pædagogik, blev lanceret allerede i 1930'erne, i 1950'erne, i 1970'erne. Især kan vi spejle vor egen tids pædagogiske omstilling i den stærke vægt, der lægges på gruppearbejde, individuelt arbejde og emnearbejde, og på optagetheden af, at børnene selv er aktive i indretning og ommøblering af rummene. Samtidig giver læsningen anledning til, at vi spørger os selv, hvorfor det til stadighed kan være aktuelt at profilere sig i forhold til den stive klasseundervisning Retrospektivt ser vi, at der på det pædagogiske felt sker et radikalt brud midt i århundredet, mens det tilsvarende radikale brud i udformningen af skolen først sker i 1970'erne med åbenplanskolerne. Under det sidste emne Bygningens gode indflydelse er det gennemgående tema, at skolen skal være hyggelig og hjemlig blot skifter ordvalget i halvtredserne til intimitet og menneskelig målestok hvor 'hyggelig og hjemlig', og 'intimitet og menneskelig målestok' er eksempler på hyppigt anvendte betydningskæder. Kun få gange roses et skolebyggeri for sine store linjer. Men bortset fra sådanne undtagelser er der en konstant og vedholdende argumentation for, at skoler ikke skal ligne anstalter, ikke være mastodonter (ordet gentagnes gange anvendt som fjendebillede), men være hyggelige og udformet i barnets lille målestok. Der ser ud til at ligge en latent antagelse om, at den lille målestok "passer" bedst til barnet, og det hjemlige kan måske forstås som en måde at yde en form for omsorg for barnet. Desuden optræder der, især i begyndelsen af halvfjerdserne, betydningskæder, hvor fremtid, samfund og demokrati bringes ind i teksterne på en måde, der tyder på, at bygningens arkitektoniske udformning tillægges betydning for barnets dannelse på lang sigt, og som dermed også giver en kobling tilbage til bygningen som pædagogisk redskab. I mine egne analyser af samspillet mellem børn og rum og mellem pædagogik og arkitektur valgte jeg på et tidligt tidspunkt i projektet en analysemodel, der opererer med en opdeling i mindre "rum". I første omgang syv rum, som derefter blev reduceret til tre. På dette tidspunkt i analysemodellens historie skete der det, at jeg fik lejlighed til at anvende den i et pilotprojekt sammen med Jan Kampmann og Thomas Gitz-Johansen, begge institut for uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter. Pilotprojektet havde som vigtigste målsætning at vinde indsigt i samspil mellem børn og skolens fysiske ramme, og det blev udført som casestudier med feltarbejde i tre indskolinger. Der blev udført observationsstudier, børn blev bedt om at tegne deres skole, og der blev afholdt en række interview med børn og voksne. Observationsstudierne var med til at afdække nogle ting, som en bygning "kan". Gennem de måder, en bygning bruges på, bliver det tydeligt, hvilke muligheder, der er bygget ind i skolen. Børneinterview og tegninger var med til at afdække børnenes syn på bygningerne, også hvad forskellige fysiske rum og steder betyder i deres hverdagsliv ikke mindst den sociale del. Endvidere blev der foretaget analyser af skolens rum og steder ved hjælp af analysemodellen. Under analysearbejdet viste det sig hurtigt, at analysemodellen med blot tre rum ikke var tilstrækkeligt nuanceret, og mødet med virkeligheden bidrog således til at udvikle teorien. Analysemodellen blev bygget om, så den i stedet for tre kom til at indeholde fem rum: Det sociale rum, handlingens rum, det adfærdsregulerende rum, det betydningsbærende rum det stemte rum. De fem rum og deres indbyrdes forhold diskuteres i kapitlet Analysemodellens fem rum. I de følgende kapitler udfoldes analysemodellens rum ét for ét. Det vil sige, at der i hvert af de fem kapitler inddrages erfaringer fra de fo-

5 regående kapitler suppleret med forskellige teoretiske positioner. Desuden belyses overvejelserne gennem forskellige konkrete eksempler. Der er således tale om at "sætte ord på" samspillet, men også at "sætte billeder på" ordene. Hvert af disse fem kapitler afsluttes med formulering af nogle designgreb, der står arkitekten til rådighed i arbejdet med at formgive skoler. Som sagt blev antallet af rum i analysemodellen ændret flere gange undervejs i projektet, og det understreger, at der er tale om en konstruktion, som lægges ned over stoffet for at gøre det mere overskueligt og diskuterbart. Ser vi nærmere på denne konstruktion lad os blot anvende en arkitekturmetafor, og lade konstruktionen være et bygningsværk så står vi i en skole med fem døre ind til fem forskellige "rum". Går man gennem døren ind i de forskellige rum, så vil man opdage, at de hver især kan noget helt forskelligt. Disse rum lukker sig imidlertid ikke om sig selv, for går man længere ind i dem og videre ind i bygningskroppen, så viser der sig åbninger mellem rummene, nye sammenhænge og overgangsområder, der synes både at høre til det ene og til det andet rum. Rumligheden bliver mere og mere kompleks, og tunneller og gangbroer kan forbinde rum, der i første instans syntes at ligge langt fra hinanden. Man kunne sikkert også indvende, at de konkrete eksempler, der analyseres, også kunne have været placeret i flere forskellige rum for at yde dem retfærdighed. I virkelighedens skolehverdag er de da også til stede samtidig, men denne kompleksitet tilstræber analysemodellen netop at nedbryde for at gøre sagsforholdet overskueligt og diskuterbart. I gennemgang og diskussion rendyrkes analysemodellens fem rum, som de møder én "umiddelbart inden for døren" at springe dem over ville indebære et tab af analytisk klarhed. Den omstændighed, at opdelingen af samspillet mellem børn og rum, mellem pædagogik og arkitektur, er opstået undervejs i processen under påvirkning af empiriske observationer og gennem overvejelser, der har hentet drivkraft hos teoretikere med forskelligt ståsted, betyder, at der ikke findes en overordnet teoretisk ramme, ud fra hvilken rummene kan relateres til hinanden, men vægten ligger derimod på at fremskrive karakteristika for de enkelte rum og på at sammenfatte generaliseret viden i en række mulige designgreb. Det sociale rum. Det sociale, samvær og samarbejde, er i høj grad et spørgsmål om, hvordan mennesker forholder sig til hinanden. I første omgang tænker vi vel på, hvordan de omgås hinanden, ikke mindst på sprogligt betinget kommunikation mere eller mindre understøttet af vores kropssprog. Samtidig har det sociale sin egen fysiske form, fordi vi er fysiske væsner i fysiske rum også selvom tanker og drømme rækker langt ud over tid og sted. Sammenlignet med tidligere lægges der i dag øget vægt på det sociale aspekt i skolen. Dels tilbringer børnene i dag langt mere tid i skolen, og samværets betydning øges tilsvarende. Skolen overtager en del af ansvaret for, at børnene socialiseres, så de kan fungere i og overtage et demokratisk samfund. Dels og ikke mindst ændres opfattelsen af viden, hvordan den skabes, og hvordan den overføres eller deles. Vidensdeling og den lærende organisation er i løbet af de seneste år blevet nøglebegreber, der anvendes både i erhvervsliv og undervisningssektor. Det har konsekvenser for den måde, skolens dagligdag organiseres, idet der både udtrykkes behov for, at skolen åbner sig, helt konkret fysisk, så børn og voksne kommer mere i kontakt, og behov for, at små og store grupper kan samles i koncentreret arbejde. Mulighederne for, at skolens arkitektur på forskellig måde kan være med til at understøtte disse bestræbelser gennemgås derefter ud fra en række konkrete eksempler på udformning og indretning af de fysiske rammer. Det generelle i de specifikke eksempler er sammenfattet i to designgreb, arkitek- 5

6 ter har til rådighed i deres designarbejde - i dette tilfælde vedrørende det sociale rum: Designgreb: Arkitekturen strukturerer mødet med den anden Designgreb: Arkitekturen samler fællesskab 6 Handlingens rum. Handling foregår i og kan ikke tænkes uden et fysisk rum. Det giver en ganske særlig forbundethed mellem os og ting, mellem os og steder. For vi kan simpelthen ikke eksistere uden et fysisk miljø. Det er en kendsgerning, at vi i mange situationer ikke kan klare os uden værktøj. Vi kan ligefrem mærke et bestemt værktøj i hænderne, blot talen bringer det frem i erindringen. En overordentlig vigtig side ved den handlende omgang med de fysiske omgivelser er, at det ikke kun er et spørgsmål om aktiviteten her og nu, men også om at kunne forestille sig fremtidig handling, og man kan ligefrem indstille "søgeren" på en bestemt aktivitetsmulighed. Herigennem opstår intentionaliteten evnen til at kunne anticipere noget fremtidigt. Intentionaliteten er således en rettethed fremad i tid og ud i de fysiske omgivelser. Omvendt appellerer tingene til os i kraft af det, de kan. Som betegnelse for dét, der spænder ud mellem appel og intentionalitet, anvendes det af Gibson konstruerede begreb 'affordance'. De øgede krav til skolens bygninger hænger i høj grad sammen med samfundsmæssige ændringer. Skolen skal forberede børnene på at kunne navigere i og gebærde sig i et posttraditionelt samfund, hvor aktiviteterne ikke på forhånd er givne, og hvor løsningen på en given opgave langt fra er kendt, men hvor den egentlige forståelse af problemet i lighed med kreativt arbejde så at sige først tilegnes gennem det at løse opgaven. Der udpeges to væsentlige parametre i den pædagogiske diskussion, som har konsekvenser for kravene til skolens fysiske udformning. For det første er der forskel mellem enkeltaktiviteter og kæder af aktiviteter, hvor selve processen tillægges betydning. For det andet er der forskel mellem det forhåndsbestemte og givne, hvor målet er på bedste vis at facilitere en given aktivitet eller proces versus det ikke-forhåndsbestemte, det åbne, hvor den omstændighed, at der flere fortolkningsmuligheder, indgår i opfyldelsen af de pædagogiske intentioner. Kombinationen af de to parametre giver fire koblinger, der diskuteres ved hjælp af eksempler med afsluttende formulering af fire designgreb. Såfremt der er tale om en specialiseret aktivitet, der er fastlagt på forhånd, vil de ofte forudsætte et specialiseret design ting eller rum, der er funktionelt højt kodet. Det vil sige, at det, de første konkrete eksempler "kan" eller "kan bruges til", er afgrænset til blot én eller nogle få muligheder. Denne form for funktionalitet har jeg valgt at kalde hård funktionalitet, hvor ordet "hård" er valgt, fordi brugsmåderne er veldefinerede og ikke umiddelbart står til forhandling. Ting eller rum kan også være mindre entydige i deres brugsmuligheder og dermed være åbne for fortolkninger af, hvad de "kan bruges til". Når brugen ikke er entydigt fastlagt, giver det valgmuligheder, og brugeren inviteres til at tage tingene i brug på en måde, der "passer" ind i den øjeblikkelige situation, det være sig arbejde, det være sig leg. De her valgte eksempler er ikke entydigt definerede med hensyn til funktion, men tydeligt afgrænsede og veldefinerede i deres formgivning. Denne form for funktionalitet har jeg valgt at kalde blød funktionalitet. Går vi fra at tænke i enkeltaktivitet til at tænke i proces, forstået som et forløb over tid, der omfatter flere forskellige aktiviteter eller aktivitetsformer, og hvor rækkefølgen har en pædagogisk pointe, bliver det af betydning, hvordan forskellige aktivitetsmuligheder er placeret i forhold til hinanden, og om der er muligheder for at skifte mellem forskellige aktivitetsformer. Er processen forhåndsstruktureret, må aktiviteter, brug af rum og faciliteter gennemtænkes på forhånd. Arkitektonisk kan kravene imødekommes gennem fleksibel indretning, fx mobilt inventar, skyde- eller foldedøre.

7 Men drejer det sig om projektarbejder, der ikke på samme måde kan være planlagt på forhånd, kan der opstå behov for at ændre aktivitetsform undervejs i forløbet. Der vil samtidig opstå behov for, at skolen indeholder steder, der "kan" noget forskelligt og således muliggør forskellige aktivitetsformer, altså en funktionel differentiering. I praksis vil denne funktionelle differentiering kunne understøttes gennem en rumlig differentiering med en vis rumlig overkapacitet, således at der findes en reel mulighed for at finde en ledig arbejdsplads et andet sted med andre muligheder, når behovet opstår. Denne skelnen mellem hård og blød funktionalitet og mellem fleksibilitet og differentiering udmøntes i følgende designgreb: Designgreb: Arkitekturen faciliterer specifikke aktiviteter hård funktionalitet. Designgreb: Arkitekturen lægger op til flere forskellige former for brug blød funktionalitet. Designgreb: Arkitekturen kan ændres fleksibilitet Designgreb: Arkitekturen giver valgmulighed mellem flere forskellige arbejdspladser differentiering. Det adfærdsregulerende rum. Imidlertid er bygningen ikke kun formgivet ud fra skolens overordnede pædagogiske sigte. Den indgår samtidig som en del af skolens magtstruktur, det vil sige i samfundets og lærerstabens bestræbelser på at få børnene til at "opføre sig ordentligt". I henhold til både skrevne og uskrevne regler medvirker bygningen til at regulere deres adfærd. Dette forhold italesættes imidlertid kun i ringe grad af den pædagogiske diskurs, og det skjuler forholdet. Desuden vil en påvirkning, der sker i det skjulte, kunne forblive indbygget i skolen, selvom praksis ændres. Manglen på italesættelse forstærkes af den omstændighed, at bygningens "sprog" i sagens natur er stumt hvilket ikke må forveksles med, at kommunikationen af den grund skulle være mindre effektiv i sin prægning af børnenes adfærd, holdninger og opfattelser af omverdenen på lang sigt. Der anlægges tre perspektiver, der teoretisk støtter sig til udvalgte tekster af henholdsvis Foucault, Latour og Bernstein vel vidende, at disse teoretiske bidragydere hver især ikke er så afgrænsede deres syn på verden, som denne opdeling måske kunne forlede til at tro. Rækkefølgen er bestemt af, at Foucaults overvejelser om magtforhold også er interessante i forhold til de to efterfølgende optikker. Latour går i dybden med, hvordan artefakter kan overtage opretholdelsen af en regel, og Bernstein bringes sidst, fordi den måde ting ifølge hans teori regulerer adfærd ikke direkte er bestemt af deres design, men mere af de koder, vi hæfter op på dem. Til hvert perspektiv knyttes overvejelser omkring de måder, hvorpå de fysiske omgivelser kan virke adfærdsregulerende, og tre designgreb defineres og uddybes ved hjælp af nogle konkrete eksempler på forskelle, der gør en forskel. Eksemplerne viser, at alle tre former for adfærdsregulering findes i vore omgivelser, herunder skolebyggeri, og ydermere kan de optræde side om side. Således er der medtaget eksempler under hvert af de tre designgreb, der stammer fra samme skole. Men der kan næppe herske tvivl om, at tilhængere af én slags pædagogik vil have præferencer for andre skoleudformninger end tilhængere af en anden slags pædagogik, og arkitekten, der skal tegne en skole, må overveje, hvilke formgivningsgreb, der er mest egnede til at regulere børnenes adfærd i den aktuelle skole. De tre teoretiske positioner fører frem til formulering af følgende designgreb: Designgreb: Arkitekturen giver mulighed for kontrol Designgreb: Arkitekturen overtager styringen Designgreb: Arkitekturen bærer koder. De to sidste rum i analysemodellen, det betydningsbærende rum og det stemte rum, handler om æstetik. Deres forhold til hinanden kan beskrives ved hjælp af kunsthistorikeren Gombrichs vinduesteori. Heri fremsætter han det syn, at ligesom vi på én gang ser vinduet og ser igennem det, sådan ser 7

8 vi også et maleri. Vi ser billedfladen, motiv, farver og komposition osv. Samtidig ser vi igennem det eller bagom det og ser noget andet, som billedet symboliserer eller refererer til. Det umiddelbare samspil med rummet vil blive diskuteret i kapitlet Det stemte rum, mens rummet som bærer af betydninger diskuteres i følgende kapitel. Det betydningsbærende rum. Vi ville hverken kunne orientere os eller gebærde os, hvis vi ikke uafladeligt afkodede de fysiske omgivelser omkring os. De tre første rum i analysemodellen beskæftiger sig med fænomener, som vi kan foregribe anticipere og forstå i forhold til brug og brugsmønstre. Gennemgangen under det betydningsbærende rum beskæftiger sig derimod med mere udvidede betydninger, og skolen ses som samfundets forlængede arm, bygget som led i bestræbelsen på at bibringe den opvoksende generation dannelse og uddannelse. Skolebygningen er således en offentlig institution, der repræsenterer samfundet, og afhængigt af hvor imponerende eller ydmyg denne bygning er, og hvordan den er vedligeholdt, danner barnet sig forskellige billeder af det samfund, skolen er del af. Langtidsvirkningen af de prioriteringer og normer, der har styret bygningens udformning, vil influere på børnenes indre billede af, hvordan verden ser ud. Hvad der er "normalt" bliver en norm. Via bygningen kan nogle normer således være ført videre til næste generation og indgå som del i den dannelse, som skolen giver udover den direkte uddannelse. På den måde kan tankefigurer indtegnes i bygningen og føres videre som noget selvfølgeligt. En anden tolkningsmulighed er, at bygningen står som en metafor for mere abstrakte anliggender. Hvor metaforen som et billede på noget konkret, beskriver noget abstrakt, ikke konkret tilstedeværende. Som ansvarlig for bygningens udformning må arkitekten forholde sig til de holdninger, den afspejler og dermed bærer videre, og de måder, den kan fortolkes på: Designgreb: Arkitekturen udtrykker holdninger Designgreb: Arkitekturen er en metafor Det stemte rum. Det umiddelbare samspil mellem os og den fysiske omverden, som ikke kun bygger på en intellektuel fortolkning, og som ikke kun opfatter nøgterne, rationelle enheder, der kan beskrives i objektive termer, er her indskrevet i det stemte rum. Tanken er her ikke, at oplevelsen af arkitektur skulle kunne erfares renset for betydninger og koder. Tværtimod er viden om og forventninger til brug og tolkning af muligheder og betydninger med til at farve og stemme rummet. Men det at vi kan sætte ord på stemthed og atmosfære forventes at gøre det lettere, at stille krav til det. Emnet diskuteres med inddragelse af blandt andet filosofferne Otto Friedrich Bollnow, Gernot Böhme og arkitekterne Jørn Utzon og Steen Eiler Rasmussen, og stemthed, atmosfære og physigonomisk perception er nøglebegreber. Termen hverdagsæstetik introduceres i et forsøg på at beskrive kvaliteter i undervisningsmiljøer, så det tilgodeses, at børn og lærere befinder sig godt i harmoni med deres fysiske omgivelser. Måske afslører den omstændighed, at arkitekter skamrider ord som rum, rumlig og rumlig kvalitet i deres tekster, at de har behov for at understrege, at arkitektur er noget, man går ind i og befinder sig i. Hvis denne antagelse holder stik, så giver begreberne stemthed og atmosfære en ny mulighed for at udfolde og nuancere beskrivelsen af rummenes kvaliteter, for atmosfære er netop rumlig og noget, vi befinder os i. Det stemte rum handler om noget uhåndgribeligt ved noget håndgribeligt, og det kan være vanskeligt at definere præcist eller at pege på nogle designprincipper. I behandlingen er problemstillingen reduceret til blot at omhandle ret få eksempler, så indtil videre har det blot været muligt at pege på to designgreb: Designgreb: Arkitekturen er et sanserum 8 Designgreb: Arkitekturen er en gestus

9 Bogens sidste to kapitler indeholder teoretiske overvejelser, og henvender sig først og fremmest til forskere og forskningsinteresserede. Teori og metode. Den viden, afhandlingen bringer til veje, befinder sig på tre vidensniveauer. Det første niveau vedrører viden om og indsigt i samspillets beskaffenhed tilvejebragt gennem en kombination af empiriske studier, analyser og inddragelse af tankearbejde hentet hos andre videnskabsfolk ikke mindst Bruno Latour. Dette vidensniveau forventes at kunne bidrage til at kvalificere dialogen i programfasen og henvender sig til såvel arkitekter som skolefolk. Vidensniveau to begreber og teorier ligger et abstraktionsniveau højere. Her frigøres emnet fra enkeltstående, konkrete situationer, og gøres mere generelt og applicerbart i flere forskellige situationer. Herigennem tilstræbes samspillet gjort diskuterbart i generelle termer. Dette vidensniveau henvender sig til den tidlige fase i designprocessen, hvor brugere og arkitekter i dialog opstiller krav til byggeprogrammet. Samtidig forventes begreber og teorier at kunne indgå som del af den designviden, arkitekten bruger under designprocessen. Vidensniveau tre er designviden analysemodel og deigngreb. Det er viden, som arkitekter bringer i spil og benytter under designprocessen. Set inden for den arkitektfaglige designpraksis hæver denne form for viden sig yderligere et abstraktionsniveau i forhold til den empiriske virkelighed. Fagfilosoffer vil dog næppe anerkende den som viden på et højt abstraktionsniveau. For dem vil den være for praksisbundet. Men netop fordi designgrebene både er generelle og praksisnære, er det mit håb, at de for arkitekter vil kunne indgå som værktøj til at strukturere designproblemer i den krævende opgave, som det er at fremstille skolebygninger. At fremstille skolebygninger et Latourperspektiv. Både titlens dobbelthed og den gentagne brug af samspilsmetaforen skal understrege, at væsensforskellige forhold er i spil. Ligeledes betyder synet på bygningerne som pædagogikkens tjener, at designopgaven kommer til at handle om, hvorledes bygninger kan bidrage til, at de pædagogiske intentioner kan realiseres. Som afslutning perspektiveres det at fremstille skolebygninger med udgangspunkt i Bruno Latour, der er valgt, fordi han på et filosofisk plan behandler relationer mellem forskelligartede, uens forhold. Latour fører kamp efter kamp mod etablerede dikotomier, ikke mindst subjekt-objekt-dikotomien. Gennem denne opdeling har det moderne menneske forsøgt at skabe klarhed, men den moderne diskurs savner begreber for det, der ligger imellem yderpolerne. Der er ikke tale om, at han lader modpolerne forsvinde, men han beriger vores mulighed for at italesætte det, der ligger imellem. I virkeligheden, siger han, er vi omgivet af hybrider af kultur og natur, af artefakter herunder huse der er designet til at overtage funktioner, der måske også kunne have været udført af mennesker, og som rammesætter handlinger og social interaktion. Selv om vi har at gøre med ting og forhold, der er adskilte, så peger Latour på tre måder at forbinde dem på. For det første kan viden omsættes i et andet medium, så dette medium peger tilbage på og giver adgang til den viden, der ønskes overført. For det andet kan menneskelige handlingsprogrammer transporteres i et nyt medium, hvilket i nærværende sammenhæng er arkitektur, og endelig kan 'personer' repræsenteres og re-præsenteres i et andet medium. Den første af de tre måder relateres til afhandlingen som viden, den anden til det sociale rum, handlingens rum og det adfærdsregulerende rum, og den sidste måde til analysemodellens to æstetiske rum det betydningsbærende og det stemte rum. I det øjeblik sammenhænge beskrives ud fra, at noget medierer eller transporterer får vi en procesorienteret tilgang, og det at fremstille skolebygninger fremstilles derefter som en trindelt proces, hvor en række pædagogiske intentioner ønskes omsat i den virkelighed, som er skolens hverdagsliv. 9

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere