Telefon- og adresseliste på kommunale og andre afdelinger, der ofte er involveret i byggeprocessen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Telefon- og adresseliste på kommunale og andre afdelinger, der ofte er involveret i byggeprocessen."

Transkript

1 1

2 2 Telefon- og adresseliste på kommunale og andre afdelinger, der ofte er involveret i byggeprocessen. Adresser pr. maj Telefon Ejendomme, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg Projekt, Energi, Vedligehold Plan, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Kommune- og Byplan, Bygningsmyndighed, Teknikbutik Vej & Park, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg Vej & Trafik, Park Natur & Vandløb Miljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, 6700 Esbjerg Affald, Industrimiljø, Natur- & Vandmiljø Brand og Redning, Vibevej 18, 6705 Esbjerg Ø Beredskab, Sikkerhed, Brandteknisk sagsbehandling Esbjerg Forsyningen, Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Vand, Varme og Kloak/Spildevand SE, Ravnevej 12, 6705 Esbjerg Ø Elforsyning, Bredbånd og fibernet. Byggetekniske Standarder opdateres løbende elektronisk og kan ses på Esbjerg Kommunes hjemmeside på internettet - adresse:

3 3 BYGGETEKNISKE STANDARDER FOR NYBYGGERI OG OM- & TILBYGNING. INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Forord Grundudnyttelse 6 2. Friarealer 8 3. Genanvendelse og affald Tilgængelighed Konstruktioner Materialer Brand Fugt Energi og indeklima Installationer Afløb i jord 2. Varme, og varmtvandsanlæg 3. Vand og sanitet 4. Gas 5. El installationer 6. Ventilation 7. CTS 11. Svømmebade. 47

4 4 BYGGETEKNISKE STANDARDER for nybyggeri og om- og tilbygninger. Forord. Når Esbjerg kommune udfører nybyggeri og større ændringer er det et mål, at det gennemføres på baggrund af en ensartet standard. Standarden er defineret som en rettesnor for valg af kvalitet, materialer, funktion, økonomi, udførelse, levetid osv. Den er endvidere et udtryk for den politiske holdning til energi, økologi, miljø og genbrug i forbindelse med kommunalt byggeri. Det betyder, at der ved valg af enhver bygningsdel, komponent eller et materiale skal foretages overvejelser om levetider og totaløkonomi. Levetiden skal som hovedregel være optimal m.h.t. økonomi, drift og vedligeholdelse. Men andre faktorer som f.eks. æstetik, hærværk, sikkerhed, energiforbrug, rengøring, brand osv. kan være afgørende. Alle bygningsdele har en begrænset levetid. Derfor skal der også, inden de konkrete valg foretages, tages højde for, at renovering eller udskiftning kan finde sted både teknisk og totaløkonomisk hensigtsmæssigt. Generelt betyder det, at der skal lægges stor vægt på driftsomkostningerne i relation til investeringerne. Fx vælges altid A-mærkede produkter, der kan være lidt dyrere i anskaffelse end sekundavarer, for at nedbringe driftsudgiften. Tilsvarende gælder materialevalg, hvor et bedre produkt både kan have længere levetid og lavere renog vedligeholdelsesudgifter. Da standarderne i høj grad er udtryk for en fælles viden, baseret på en mangeårig erfaring med drift og vedligehold af kommunale bygninger, kan en konsekvent efterlevelse af normkrav og erfaringer i mange tilfælde træde i stedet for detaljerede totaløkonomiske beregninger. Standarderne er et supplement til den gældende byggelovgivning, normer m.m. De skal anvendes på alt kommunalt byggeri undtagen tekniske produktionsanlæg som varmeværker, vandværker og lignende. Alle, der projekterer og rådgiver om kommunalt finansieret byggeri, skal overholde de byggetekniske standarder. De må kun fraviges, hvis der redegøres for konsekvenserne og efter aftale med Ejendomme. Ud over nærværende standarder kan der i det konkrete byggeprogram være stillet specifikke krav til konstruktioner, materialer og installationer, som skal overholdes.

5 5 Byggetekniske standarder består af: 1. En generel formuleret standard for afgrænsede områder. (Definitioner, lovgrundlag, teknik, funktion m.m.) 2. Normkrav og erfaringer, - baseret på råd og erfaringer fra interne og eksterne fagfolk og brugere i kommunen. Systemet kan betragtes som en database, der løbende ajourføres af Ejendommes teknikere og eksterne bidragydere. Det er Teknik & Forsyningsudvalgets håb, at Byggetekniske Standarder vil bidrage til, at byggeprocessen optimeres og alle parter som rådgivere, brugere og kommunen som bygherre bliver tilfredse med byggeriet. Teknik- & Forsyningsudvalget september Freddie H. Madsen. Formand for Teknik- & Forsyningsudvalget Hans Kjær Direktør for Teknik & Miljø

6 6 1. Grundudnyttelse 1.1 ALMENE KRAV: Standard: Der skal reserveres og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsarealer for beboerne eller de an satte i bygningen, parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsforhold og redningsmuligheder for brandvæsenet. Allerede ved planlægning af grundens udnyttelse skal der foretages overvejelser med hensyn til miljøet, totaløkonomi samt arkitektur, funktion og anvendelse. Undtagelse: Bestemmelserne finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. Med lokalplaner kan Byrådet fastsætte bindende bestemmelser om anvendelse og bebyggelse, for de enkelte arealer i kommunen. Disse findes i Teknik & Miljø, Rådhuset. Torvegade 74 Esbjerg eller på kommunens hjemmeside. En lokalplan tinglyses på de ejendomme, den omfatter. Den kan begrænse og præcisere de muligheder for anvendelse og bebyggelse, som kommuneplanens rammer angiver. Erfaringer: Vej & Park har udarbejdet et erfaringsmateriale om friarealer. Desuden har Ejendomme en række standardønsker. Se standard nr. 2 Friarealer. Særlige love m.m.: Jordforureningsloven. Fredningsbestemmelser. Oldtidsminder. Forurenede grunde. Museumsloven. 1.2 NORMKRAV OG ERFARINGER: 1. Grundudnyttelse Forud for en påtænkt udnyttelsen af grunden skal det undersøges og sikres, at der ikke er miljøforurening i jorden, som senere ved afgasning kan blive årsag til usundt indeklima eller måske bremse byggeriet. Ved nedbrydning af eksisterende bygninger og anlæg skal det sikres, at der ikke sker miljøforureninger. Det indebærer, at gamle tanke

7 7 fjernes og rør i jord fjernes eller afproppes på lovlig vis, så der ikke opstår problemer med forurening og rotter. Afhængig af de frihedsgrader, der er for at placere en bygning på grunden, er det vigtigt at placere bygningen, så den er optimal i forhold til sol og vind. Vær opmærksom på at solvarmeindfald gennem vinduer kan være årsag til, at det er umuligt at opnå termisk komfort. Herunder kan eksistensen af bevaringsværdig og ny beplantning få betydning både som naturlig solafskærmning og lægiver. Men beplantning med stort løvfald kan få negativ indflydelse på den fremtidige bygningsdrift i form af blade i tagrender og lyskasser. Desuden kan der opstå problemer med store trærødder, der vokser ind i ældre kloaksystemer eller som kan medføre en utilsigtet dræning af undergrunden. Hvad enten det drejer sig om nybygning, tilbygning eller ombygning er det et krav, at den arkitektoniske og æstetiske udformning og indpasning skal være optimal. I forbindelse med grundudnyttelsen skal der indrettes plads og arealer til opbevaring og sortering af affald til genbrug. Der skal tages højde for fremtidige udvidelsesmuligheder ved børneinstitutioner kan det fx gælde barnevognsrum, liggestuer m.m. ved udformning og placering af beplantning, indkørsler, udelys, brønde m.v.

8 8 2. Friarealer. 2.1 ALMENE KRAV Standard: Til friarealer henføres alt, hvad der ikke er dækket af bygninger. En entreprenør skal anvende en landskabsarkitekt til udformning, projektering og anlægstilsyn vedrørende friarealer. Bestemmelserne i Danske Anlægsgartneres Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde, nyeste version, og Generel Vejledning i Plantning er gældende. Standarden omfatter eksisterende bevoksning, jordarbejde, plantning, græsarealer, faste belægninger og færdselsarealer, bænke-, legepladsudstyr og hegn, dræn samt vedligeholdelse, aflevering og udbedring. Erfaringer: Vej & Parks erfaringer og anvisninger er standard sammen med ovennævnte bestemmelser. Særlige love m.m.: Brand og Redning, Esbjerg Kommune Vejledning for brandveje og redningsarealer C DS- Håndbog Legepladsudstyr. Esbjerg Kommunes indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Esbjerg Kommunes Drift og Pleje af grønne områder. Særlig arbejdsbeskrivelse. 2.2 NORMKRAV OG ERFARINGER: 1. Eksisterende bevoksning: Bevaringsværdig bevoksning, der efter aftale med bygherren skal bevares, skal inden byggeriets start indhegnes forsvarligt. Indhegningen skal udføres så færdsel og opbevaring ikke kan finde sted indenfor trækronernes dryplinie. Der aftales forlods erstatningsvederlag for ødelagt vegetation. 2. Jordarbejde: Terræn- og koteplaner skal inden byggeriets start godkendes af Vej & Park. Intet jordarbejde må udføres med maskiner, hvis kontakttryk overstiger 0,75 kg/cm2. Der må ikke køres i mulddepoter.

9 9 Disse skal afrettes i max. 1,50 meters højde med min. 40 /oo og max. 200 /oo fald og beklædes med dæksæd af lupin eller sennep i sommerperioden. Muldarealer der ikke berøres af byggeri og derfor ikke afrømmes, beklædes ligeledes med dæksæd. Så- og plantebede tilberedes efter forudgående analyse af struktur-, textur- og gødskningstilstand med henblik på at opnå optimal plantevækst. Analyseresultater og forslag til jordbehandling fremsendes til Vej & Park til godkendelse. Der skal i alle græsarealer udlægges min. 15 cm og i alle plantearealer min. 25 cm muld. Planeringstolerancer i græsarealer, der skal klippes, er +/- 1 cm, i plantearealer +/- 5 cm. 3. Plantning: Alle planteplaner skal godkendes af Vej & Park før arbejdet igangsættes. Finere plantninger skal udføres så tætte, at vegetationen dækker jorden fuldstændigt efter 2 vækstsæsoner. Grovere plantning udføres i modul 1,35 x 1,25 m, plantekvaliteten skal mindst være cm. Fritstående træer i fast belægning plantes i plantehuller på minimum 10 m2, med en minimumsbredde på 2,5. De øverste 30 cm skal være let muld, de nedre lag skal være højpermeabel mineraljord. Under sådanne træer må ikke findes komprimerende lag. Solitærtræer i græs eller belægning sikres mod påkørsel ved hjælp af pullerter, fodhegn eller lignende. I plantearealer må ikke findes synlige fremmedlegemer over ø 5 cm. 4. Græsarealer: Græsarealer skal komprimeres således, at det er muligt at færdes på dem uden spordannelse. Der anvendes 1,75 kg/100 m2 frø af anerkendte miniturfstammer, f.eks. som Dæhnfeldt miniturf sportsblanding. Græsarealer skal før aflevering være klippet mindst 2 gange. I græsarealer må der ikke findes synlige fremmedlegemer over ø 2 cm. 5. Faste belægninger, færdselsarealer. Færdselsarealer forsynes med faste belægninger af asfalt, fliser eller andet. Større færdselsarealer afvandes til nedløbsbrønde, stier etc. afvandes til omgivende terræn (minimum fald 15 / ).

10 10 Færdselsarealer dimensioneres efter behov under hensyn til renovationskørsel etc. Brandveje og - redningsarealer skal udføres efter Brand og Redning, Esbjerg Kommune s Vejledning for brandveje og -redningsarealer C I tvivlstilfælde skal der rettes henvendelse til Esbjergs Brandvæsen. Trapper skal så vidt muligt undgås og konverteres til ramper, hvis stigning højst må være 1:20. Tilhugninger af betonvarer må normalt ikke finde sted. 6. Bænke, legepladsredskaber og hegn: Legeområder og legeredskaber skal opfylde kravene i EN/DS 1176 for legepladsredskaber. Der skal udarbejdes en beskrivende plan vedrørende alt udstyr på grunden. Legeredskaber, hvis ide er baseret på centripetalkræfter, må ikke anvendes. Legeredskaber og legeområder skal opfylde Dansk Standards og EUs gældende regler. Daginstitutioner indhegnes med 1,8 meter høj PVC betrukket maskinflet. Til udvendigt træ skal anvendes træsorter med stor va righed fx eg, lærk og robinie. Alt udvendigt jern varmgalvaniseres. Der må ikke anvendes jernbanesveller til kantning af sandbassiner. Bænke og øvrigt udstyr skal godkendes af Vej & Park. 7. Dræn: Intet areal må være vandlidende, medmindre der bevidst planlægges vådområder. Vandstandsende lag skal brydes med omhyggelig grubning. Drænprojekter skal godkendes særskilt. Påhugning af dræn på offentlig kloak eller institutionens afløbssystem i øvrigt, må kun ske efter Teknik & Miljøs approbation, hvorefter entreprenørens garanti gælder i 1 år. 8. Parkbelysning: Plan over placering af belysningsarmaturer samt armaturtyper skal godkendes af Vej & Park. Armaturtypen skal ligeledes godkendes af Ejendomme, så armaturet svarer til eventuelle udvendige bygningsarmaturer. Belysningen skal i videst muligt omfang vælges ud fra et energi- og driftsmæssigt synspunkt og opmærksomhed på evt. hærværkssikring. Udvendig belysning vælges omhyggeligt med hensyn til ro-

11 11 busthed, herunder fornøden styrke i standeren og med vandalsikre afskærmninger. Funderingen skal udføres med dobbelt vingefundament eller med betonklodser. Jorden omkring komprimeres med stabilgrus eller beton. Der skal sikres fri adgang for udskiftning af kabler, ved anbringelse af plastrør ved kabelindføringer. 9. Overkørsel over fortov/rabat fra vejareal til ejendomme: For alle overkørsler gælder, at der skal søges om tilladelse til etablering af overkørsel hos Vej & Park. Følgende vilkår skal opfyldes: Der skal etableres en minimum 3 meter bred forskriftsmæssig overkørsel over fortov og rabatter, placeret med hensyntagen til bestående forhold på stedet (vejlovens 70). Arbejdet udføres af Vej & Park for ansøgerens regning, alternativt af en brolæggermester, der er godkendt af afdelingen. Terrænet på ejendommen skal reguleres således, at overfladevand herfra ikke kan løbe ud på offentligt vejareal (vejlovens 102). Forholdene skal i øvrigt indrettes således, at kørsel til og fra ejendommen kun kan ske ad den godkendte overkørsel (vejlovens 111).

12 12 3. Genanvendelse og affald. 3.1 ALMENE KRAV Standard: Det er Esbjerg Kommunes generelle mål blandt andet, at dannelse af affald skal forebygges ressourcerne i affald skal udnyttes bedst muligt miljøbelastningen fra affald skal nedsættes Esbjerg Kommune vil derfor gå foran inden for bygningsområdet ved at sikre, at alt affald, der fremkommer ved kommunale byggearbejder sorteres, håndteres og bortskaffes i henhold til regulativ for erhvervsaffald. Det betyder også, at ved alt byggeri skal både det interne og det omgivende miljø tilgodeses i det omfang det er teknisk og økonomisk muligt. Det interne miljø er identisk med arbejdsmiljø, indeklima og trivselsmuligheder for brugerne. Det eksterne miljø er luften, jorden, grundvandet, vandrecipienter, flora og fauna. Der vælges byggematerialer, som kan reproduceres i naturen og/eller kan genbruges ved nedbrydning, enten som produkt eller som grundmateriale. Der skal som udgangspunkt vælges materialer, som ikke er behandlet med eller skal vedligeholdes med miljøbelastende kemikalier. Erfaring: Bygninger og anlæg skal udformes så brugerne og personalet har mulighed for miljørigtig drift og vedligeholdelse. Miljø er via Ejendomme tovholder i forureningssager på kommunale arealer. I akutte tilfælde kontaktes Beredskabet. Se også afsnit 6 om materialer Særlige love m.m.: Gældende affaldsbekendtgørelse Regulativ for erhvervsaffald i Esbjerg Kommune. 3.2 NORMKRAV OG ERFARINGER: 1. Forbruget af energi og ressourcer skal begrænses til det nødvendige og tilstrækkelige. Det gælder både i forbindelse med genanvendelse af brugbare konstruktioner, materialer og komponenter og i forbindelse med affaldshåndteringen.

13 13 2. Der skal arbejdes med og indtænkes affaldsminimering og affaldshåndtering i alle faser af et byggeri. 3. Ved nedbrydning af eksisterende bygninger og anlæg skal det sikres, at der ikke sker miljøforureninger og at sunde materialer sorteres og genbruges, hvis det er muligt. 4. Ved valg af byggematerialer skal det overvejes, om der kan anvendes genbrugsprodukter. 5. Anvendelse af uforurenede byggematerialer som natursten, uglaserede tegl, beton og blandinger af disse som erstatning for primære råstoffer skal anmeldes til Esbjerg Kommune. 6. Alt affald skal med mindre andet aftales med bygherren sorteres i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Med henblik herpå skal det af en byggepladsplan fremgå, hvor der opstilles containere for de enkelte affaldstyper. 7. Ved renovering og ombygning skal det vurderes og i givet fald konkret undersøges om byggematerialer, der skal bortskaffes, indeholder sygdomsfremkaldende stoffer. Det gælder fx såkaldt ikkegenanvendeligt affald som asbest, giftimprægnerede materialer og PCB. 8. Der skal ved ethvert ombygnings- eller nedrivningsarbejde altid foretages en screening af bygning eller berørte dele heraf for asbest, PCB og andre giftige stoffer og materialer. 9. Gamle nedgravede olietanke registreres, tømmes og fjernes og der skal ske anmeldelse til kommunen. 10. Opbevaring af olie og kemikalier skal følge Esbjerg Kommunes forskrift herom. Farligt affald anmeldes til Esbjerg Kommune, Industrimiljø.

14 14 4. Tilgængelighed. 4.1 ALMENE KRAV Standard: Erfaring: Det er Esbjerg Kommunes mål, at borgere med handicap har bevægelsesfrihed og oplever de fysiske omgivelser som tilgængelige. Ny- og ombygninger i kommunale bygninger skal altid tilrettes efter den nyeste viden om tilgængelighed, og eksperter i tilgængelighed skal rådføres ved væsentlige ombygninger og nybyggerier. Der skal være særlig fokus på at reducere de eksisterende barrierer for fysisk tilgængelighed i offentlige bygninger og i det offentlige rum. Esbjerg kommunes erfaring med tilgængelig er udgivet i form af Egnet byggeri for ældre og handicappede. (Esbjerg Kommunes hjælpemiddelcentral). Ved opførelse af ældreboliger skal Esbjerg Kommunes regelsæt for indretning af Lette og Tunge ældreboliger respekteres. Regelsættene tilgodeser ældreboligernes beboere, samt Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøkrav. Regelsættene findes i Ejendomme. Særlige love m.m.: Handicappolitik i Esbjerg Kommune. FN s handicapkonvention trådt i kraft den Handicaprådet i Esbjerg (Social- og Arbejdsmarkedsafdelingen, Torvegade 74.) skal altid høres for sammen med Esbjerg Kommune at få de optimale løsninger m.h.t. boligforhold og trafikale forhold. 4.2 NORMKRAV OG ERFARINGER: 1. Det er vigtigt, at der i enhver byggesag foretages en analyse af, hvor der kan opstå problemer for handicappede. 2. For bevægelseshæmmede skal adgangsforhold tilgodeses. Det gælder: dørbredder, åbne/lukkesystemer, dørtrin, trapper, terrænspring, kantsten m.m. I plejehjem o.lign. hvor der er hospitalssenge skal dørhullerne være 12 M. 3. Ved indretning af rum skal der beregnes plads til hjælpemidler og nødvendig arbejdsplads til hjælpepersonale. Herunder også plads til opmagasinering.

15 15 4. Betjeningsvenlighed skal være et nøgleord ved valg af udstyr til køkken, bad og toilet. Fx. et-grebs blandingsbatterier, lukkede toiletpapirholdere, størrelsen på closetterne m.m. Sikkerheden i køkkenet med kogeplader og varme ovne skal prioriteres højt. 5. Der skal udvises særlig opmærksomhed ved belysning af trapper og andre forhindringer af hensyn til svagtseende. 6. Sikkerhed mod fald og nedstyrtning skal etableres ved rækværk, gribevenlige håndlister, skridsikre belægninger osv. 7. Ældreboliger skal altid forsynes med ABA-anlæg. Se eksempelsamling.

16 16 5. Konstruktioner. ALMENE KRAV: Standard: Byggearbejder skal udføres af gode og til formålet velegnede materialer og på en teknisk og håndværksmæssig forsvarlig måde, så der opnås tilfredsstillende forhold i sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende uden unødigt ressourceforbrug. Kravene er gældende for både midlertidige og permanente konstruktioner. Undtagelser: Der kan afviges fra normerne, når det kan dokumenteres, at afvigelser er velbegrundet og forsvarlig. Erfaringer: Erfaringslisten beskriver, hvor bestemte konstruktioner og materialer foretrækkes for at få den optimale økonomi, vedligeholdelse og funktion. Fx over materialer og konstruktioner, der er egnet til vestjysk klima ved Vesterhavet. Særlige love m.m.: MK-godkendelser. DIF - normer. Byg-Erfa-blade. CE-mærkning. 5.2 NORMKRAV OG ERFARINGER: 1. Fundamenter, kældre m.m. Jordbundsforholdene er meget varierende i Esbjerg Kommune. Der er lokalt bæredygtig jord fra tidligere istiders bakkeøer. I den østlige bydel i Esbjerg er der ler og mange opfyldte teglværksgrave. Der er smeltevands aflejringer og gamle sandklitter. Der er bakkeøer og marskområder. Desuden er der adskillige gamle lossepladser, opfyldte områder og efterladenskaber fra 2. Verdenskrig. I Ribe er der gamle kulturlag og arkæologiske forekomster, som kræver særlig opmærksomhed, når der skal funderes. 1. Derfor skal der altid foretages jordbundsundersøgelser og bestemmelse af grundvandsspejlet og afvandingsforholdene inden kældre og fundamenter projekteres.

17 17 2. Indeholder byggeriet ikke kælder, skal der mindst udføres krybekælder eller anden tilgængelig føringsvej under fællesgange af hensyn til fremføring af hovedledninger i bygningen. I skoler skal der udføres kælder/krybekælder under hjemkundskab, naturfag samt sløjd- og motorlærelokaler. 3. Ind- og udvendige kældertrapper skal afskærmes, så der ikke kan ske nedstyrtningsulykker. 2. Betonkonstruktioner. 1. Det dækkende betonlag på udendørs betonkonstruktioner skal være tilstrækkelig til at beskytte armeringen 2. Betonkonstruktioner i facader skal udføres, så de ikke danner kuldebroer. Det kan være facadeelementer eller indmurede bjælker og søjler. 3. Betontrapper skal via armeringen være forankret til fundamentet. Der skal på udendørs trapper være fald på trinene, så regnvand kan løbe af. 4. Betonstøttevægge og -mure skal dimensioneres, så de kan optagejordtrykket og den bevægelige last. Der er flere vægge, der med tiden er presset ud af lod på grund af jordtrykket. Det kan evt. overvejes at opføre større støttevægge med hældning ind mod jorden i toppen. 5. Betonkonstruktioner skal generelt udføres uden støbeskel. 6. Ved støbning af vandtætte konstruktioner skal det dokumenteres overfor bygherren, hvordan tætheden opnås. Om det sker ved betonkvaliteten, ved indstøbning af membraner, eller en overfladebehandling? 7. Svømmebadskonstruktioner skal udføres under særlig kvalitetskontrol, da bygherren ønsker konstruktioner med lang levetid og små vedligeholdelsesomkostninger. Det er særligt vigtigt at få aftalt dilatationsmuligheder og beskyttelse af den indstøbte armering. 3. Facader, murværk. 1. Ved projektering af facader skal det altid kontrolleres, om der iflg.

18 18 en lokalplan eller andre bestemmelser er særlige krav til udformning og materialer. 2. Sokler skal være hævet mindst 15 cm over terræn, så facaden ikke dækkes med jord. 3. Lange murede facader skal forsynes med dilatationsfuger i nødvendigt omfang eller for hver 6 meter, så temperatur og fugtbevægelser kan foregå uden, at der opstår svækkende revnedannelser. Ved placering af dilatationsfuger i murværk, skal der tages hensyn til de øvrige konstruktionsdeles dilatationsmuligheder. 4. Facadefugning skal udføres med trykket skrabefuge. Tilbageliggende fuger må ikke forekomme. Fuger omkring udvendige døre og vinduer skal være godkendt af FSO. 5. Murkroner, der er ubeskyttede mod regn, må ikke forekomme. Synlige betondragere i facader skal overfladebehandles, hvis de konstant er udsat for fugt. 6. Murbindere skal være af rustfrit stål. 7. Indmurede tag nedløb må ikke forekomme. 8. Fugtbeskyttelse af overliggere med armering og jerndragere skal udføres med effektive indmurede membraner (asfaltpap, zink eller lign.). 9. Sålbænke må ikke udføres som murede sålbænke. De skal udføres i min. 2 cm tykke skifer- eller granitmaterialer. Sålbænken skal være 6 cm længere end vinduets bredde og drypkanten skal være min. 3 cm fra murfladen. Der skal være rigeligt fald udad (min. 1:4). 10. På udvendige bygninger, murværk og facader må der som hovedregel ikke monteres synlige installationer. 11. Placering af udvendige kabel- og sikrings skabe, flaskegasanlæg, affaldsspande osv. skal altid aftales med Ejendomme. 12. Beplantning op ad eller tæt på facader må kun ske efter aftale med Ejendomme og Vej- og Park. Min. afstand fra facaden 100 cm. 13. Det skal generelt tilstræbes at undgå udvendig solafskærmning. Ved udformning af bygninger og facader skal det sikres, at varme tilskud fra solen ikke medfører dårligt indeklima. Til gengæld bør tilskudsvarmen kunne nyttiggøres i varmesæsonen.

19 19 Et brugbart alternativ er specialruder med dæmpning. Der bør ikke være kontorer og klasseværelser bag sydvendte Vinduer, med mindre termisk komfort dokumenteres. 14. Vinduesåbninger i facader i svømmebade og haller skal overvejes nøje af hensyn til både brug og sikkerhed, så unødige gener i form af uønsket lys eller farlige spejlinger og reflekser i en vandoverflade undgås. 4. Vinduer, glaspartier, døre Ved projektering af døre og vinduer skal det altid kontrolleres, om der ifølge en lokalplan eller andre bestemmelser, er særlige krav til udformning og materialer. Tilsvarende skal krav om redningsåbninger, flugtveje og handicapfaciliteter kontrolleres og opfyldes. Der skal altid udarbejdes en vedligeholdelsesinstruks for vinduer og døre inkl. komponentdata med glastyper, U-værdier m.m. 4.1 Vinduer. 1. Kvalitet i materialevalg og behandling skal udelukke forrådnelse i et langt åremål. Vindues- og dør leverandører skal være tilsluttet DVVordningen. Kravet kan fraviges efter aftale, hvis det kan dokumenteres, at træ kvalitet, imprægnering, profiler, beslag, tætningslister og monteringen svarer til DVV-kravene. Imprægneringen skal være så miljøvenlig som muligt uden generende afgasning. 2. Der bør være så få oplukkelige vinduer som muligt. Men krav til ventilation og flugtveje skal altid overholdes. 3. U-værdien for termoruder må gerne være bedre end BR- kravet, hvis produktudviklingen gør det økonomisk muligt at anvende ruder med lavere U-værdi. 4. Glaspartiers størrelse skal begrænses af hensyn til udskiftningsøkonomien, især hvor partierne støder op til legearealer eller områder med stor hærværksrisiko. Det skal undersøges om der er krav til sikkerhedsglas i disse tilfælde. 5. Omfanget af glaspartier i lavere højde end 80 cm til gulv skal overvejes nøje, så det så vidt mulig kan lade sig gøre, at placere en radiator på en isoleret brystning eller ydervæg.

20 20 6. Hvis der udføres vinduesbundstykker, skal de udføres så varmen fra radiatorer uhindret kan stige op foran vinduerne. 7. Oplukkelige vinduer skal være forsvarligt hængslede. Rammerne må ikke være for brede. De skal forsynes med friktionsbeslag. Beslag og hængsler skal være solide og vejrbestandige. Blankt materiale til pudsning er upraktisk og ønskes derfor ikke. Rammer skal være udadgående i træ-/ træaluvinduer. Ved valg af træ/alu accepteres der ikke træ i fals i karmdelen, så unødigt udvendig vedligehold undgås. 8. Ved trævinduer skal glaslister placeres udvendigt, fastskruet med rustfrie skruer. Bundglaslister skal udføres i aluminium. Der må ikke anvendes silikone til fastgørelse af glaslister. 9. Tætningslister mellem karm og ramme må ikke nappe. De skal fastgøres tilstrækkeligt og være placeret rigtigt. 10. Varmetilskud fra vinduespartier kan give store indeklimaproblemer i kontorer og andre arbejdsrum. Derfor skal den projekterende altid tage højde for dette så tidligt som muligt i projekteringsfasen. Evt. skal der udføres B Sim beregninger for at afklare behov for solafskærmning og ventilation. 11. Ved valg af ovenlys skal der tages hensyn til varmetab og det skal afklares, om ovenlyset skal være oplukkeligt af hensyn til ventilation eller brand. Offentlig tilgængelige ovenlys skal være hærværkssikre. Ovenlysskakter kan give mærkbart kuldenedfald. For at reducere dette kan der monteres et ekstra glaslag (sikkerhedsglas) i plan med loftet. Hvis der anvendes isolerende plastplader skal det vurderes om dagslyset reduceres for meget. Hvis ovenlyset indgår i bygningens brandventilationssystem skal ekstra inddækning aftales med brandmyndigheden. Ved ovenlysvinduer i skrå tagflader, skal der så vidt muligt etableres lodret og vandret lysninger, så lysindfaldet bliver maksimalt. Ovenlys kan i byggeri med vandrette tage udføres oplukkelige som et supplement til naturlig ventilation i varme lokaler (kontorer og EDB-rum). Det skal undersøges om større ovenlyspartier skal udføres med sikkerhedsglas eller solafskærmning.

21 Der er særlige krav til vinduer i bygningsvinkler. 13. Glas (se 2.19 under døre) Døre. 1. Alle relevante brandkrav til døre er beskrevet under afsnit 7. BRAND. 2. Døre og karme skal opfylde samme krav til styrke og holdbarhed som vinduer. Kvalitet som DVV-ordning. 3. Der etableres vindfang ved alle udvendige døre fra gange m.m., der benyttes om vinteren. Af hensyn til kørestolsbrugere skal vindfang ved hovedindgange udføres i min. størrelse 220 x 130 cm lysningsåbning. 4. Udvendige døres skal udføres, så der er tilstrækkelig luft til, at døren kan åbne både sommer og vinter. Der skal tages hensyn til, at materialer arbejder. 5. Der skal monteres anslagsskinner og dørstop for at beskytte døre mod vridninger. Dørstop skal være solide standardprodukter, som kan udskiftes af driftspersonalet. 6. Døre skal monteres med hængsler, der kan bære dørens vægt. Hængsler skal kunne smøres via smørehuller. 7. Valg af låsesystem og evt. ADK skal ske i et samråd Esbjerg Kom munes sikkerhedskoordinator ved Beredskabet. Se også afsnit 10. punkt Dørpumper på udvendige døre skal dimensioneres, så de kan lukke uanset vind. 9. Der skal monteres dørpumper med lukkeforsinkelse, hvor mindre børn og kørestole skal passere. 10. Gulvdørpumper må ikke anvendes. 11. Udvendige skydedørspartier skal undgås. 12. Indvendige døre i børneinstitutioner skal udføres med klemfri bagkant i rum, der er tilgængelige for børn.

22 Indvendige døre i fritidshjem og klubber skal, hvor der ikke er særlige krav om branddøre (BS-, BD- og F-døre), udføres som massive døre af anerkendt type. Indvendige dørgreb må ikke have overdimensionerede dørskilte, som udelukker overgang til andre typer greb, medmindre døren males om. 14. Dørgreb på indvendig vindfangsdør ved hovedindgang til børnehave og vuggestue placeres i højde cm og til rengøringsrum, grøntsagsrum, depot, vaskeri og kælder trappe i højde 180 cm. 15. Der skal monteres sparkeplader for neden på særlig udsatte døre. Min. højde 30 cm. 16. Døre kan med fordel afmærkes med træk/tryk og ud/ind symboler. 17. Dørplade i integreret institution og vuggestue skal, hvor der ikke er særlige krav om BD-døre, udføres med en rude af lamineret glas på ca. 20 x 60cm i børnehøjde. 18. Dørgreb i yderdøre skal være af stål. Metaldøre med stålkarme skal sikres mod tæring fra gulvfugt. 19. Anvendelse af specialglas skal aftales med Ejendomme. Det gælder lav U-værdi, solskærmende glas, glasfarve, sikkerhedsglas, glasmønster, sikringsglas, lydruder m.m. Sikkerhedsglas skal anvendes i henhold til BR10 og DS/INF 119. Lamineret glas skal anvendes på steder, hvor der er risiko for nedfaldende glas ved brud. Almindeligt trådglas er ikke sikkerhedsglas. 5. Tage. 1. Et tags vigtigste funktion er at beskytte bygningen mod nedbør af enhver art. Esbjergs beliggenhed ved Vesterhavet kræver, at tagene konstrueres efter særlige strenge krav for vind og vand. Det skal altid tilstræbes at give et tag med installationer, ovenlys m.m. en god æstetisk udformning, da taget ofte fremtræder som facade mod omgivelserne. 2. Ved nybyggeri og renovering af tage skal det altid undersøges om der ifølge deklarationer kræves særlige tagmaterialer eller taghældninger. 3. Der skal vælges tagudhæng på taget, så bygningens facader beskyttes mod slagregn.

23 23 4. Flade tage må kun udføres efter aftale med Ejendomme. Mindste taghældning, der accepteres, er 1:40. Ved lave taghældninger skal problemerne ved skotrender og tagnedløb afklares, så der ikke trænger vand ind i bygningen. Der skal overalt være fald mod tagnedløb og tagbrønde. De må ikke kunne tilstoppes af bolde og blade. 5. Lanterner og ovenlys skal have høj sokkel på min. 15 cm, der udføres, så der kan laves en tæt inddækning. Flangeovenlys må ikke anvendes. 6. Som hovedregel skal tagrender udføres i zink 14 med forstærket forkant. Afstand mellem rendejern må max. være 40 cm. Af hensyn til hærværk skal de nederste 2,5 meter af tagnedløbet være udført af galvaniseret jernrør. (Risiko som følge af stoppede tagnedløb skal vurderes.) 7. Anvendes der specielle elementer i tagkonstruktionen skal særlige krav til elementerne opfyldes, fx.: Limtræsbjælker må ikke rage uden for en beskyttende tagflade. Synlige limtræs ender skal inddækkes med zink 14. fritliggende bjælker skal også inddækkes med zink 14 på oversiden, så råd undgås. Anvendes krydsfiner som stern, skal konstruktionen udføres i h.t. Byg-Erfa. Udførelse af undertage af banevarer eller tynde plader skal udføres i h.t. BYG-Erfa Ved hård vindpåvirkning er der generende støj fra bløde blafrende undertage. Derfor må der ikke anvendes bløde undertagsformer sammen med vingetegl. Der skal anvendes en pladeformet underlagstype. Sternbrædder skal være trykimprægnerede og slutbehandles efter 1 år. 8. Undertage som banevare skal altid være diffusionsåbent, trædesikkert, armeret og som minimum have DUKO klasse MH. Undertag i form af banevare må max. stå uafdækket i 2 måneder af hensyn til UV-stråling og almindeligt vejr. 9. Eksisterende eternittage med asbestindhold må kun renoveres, repareres eller renses efter aftale med Ejendommes byggekyndige. Generelt følges Arbejdstilsynets krav.

24 Adgang til tage skal så vidt muligt hindres for at undgå ødelæggelse af tagbelægningen og hærværk mod ovenlys, ventilationsanlæg og tagrumsventiler. 11. Hvis der anbringes konstruktioner eller installationer på et tag, skal det sikres, at taget kan klare trafikken, når der skal foretages inspektion og evt. vedligeholdelse. Er især vigtigt ved flade tage. Der skal sikres gode adgangsforhold i forbindelse med servicering og udskiftning af sliddele. 12. Tag elementer, grater og rygninger skal forankres, så de ikke blæser af i kraftig storm. Normernes vejledning skal følges. 13. Ventilationshætter, skorstene, antenner og lignende skal forankres, så de er sikret mod nedstyrtning i kraftig storm. 14. Såfremt der anvendes tegl, skal der i videst mulig omfang anvendes falsteglsten. I beskyttede byområder (eksempelvis Ribe) hvor der stilles krav om bruge af vingetegl, skal det sikres, at overlægget ikke er mindre end 35 mm lodret og 60 mm vandret. Stenforbruget må ikke være mindre en 14 stk./m 2 Vingesten med fiksering i overlægget foretrækkes. 15. Teglsten skal monteres i henhold til tegl Gulve og trapper 1. Måtter og udvendige riste ved indgangsdøre skal forefindes a.h.t. rengøringen. 2. Ved linoleumsgulve anvendes 2,5 mm belægning som Forbo eller DLW, udlagt i baner vinkelret på vinduesfacaden. 3. Gulvbelægninger ved drengetoiletter og urinaler skal være meget rengøringsvenlige uden fuger og samlinger evt. i form af homogen banevare. 4. Belægninger i vådrum skal være udført som skridsikker banevare, uden unødvendige samlinger med hulkehl og belægning ført min. 10 cm. op under nederste flise. Der accepteres ikke svejsninger eller banebredder under en halv meter. 5. Sportsgulve af træ skal udføres som 22 mm. massive gulvbrædder, afsluttet med en gulvlak som High Performance sportslak.

25 25 6. Materialer. 6.1 ALMENE KRAV Standard: Der må kun anvendes sunde og uskadelige byggematerialer i kommunens byggerier. Byrådet i Esbjerg har den 11. august 1986 godkendt flg. hensigtserklæring, som er videreført i den nye Esbjerg Kommune: Esbjerg byråd erkender det uheldige i, at der i forskellige byggematerialer findes asbest, formaldehyd og andre sygdomsfremkaldende stoffer. I bestræbelserne på at opnå et renere miljø - inde som ude - for brugerne og arbejderne på byggepladserne, vil kommunen for fremtiden ved projektering og gennem udbudsmaterialer til entreprenører og håndværkere søge sikret, at der i kommunens byggerier kun anvendes sunde og uskadelige byggematerialer. Der tilføjes, at det for alle materialer og bygningsdele skal dokumenteres, at de ikke afgiver partikler, fibre, støv eller gasser i mængder, der kan være generende i indeklimaet på kort og lang sigt. For alle materialer skal angives en renholdelses- og vedligeholdelsesanvisning. Ved renovering og ombygning skal man være opmærksom på materialer der kan indeholde asbest, PCB eller andet, der skal behandles som farligt og/eller ikke-genanvendeligt affald. Erfaringer Ejendomme har erfaringer med fjernelse af asbest, karlit m.m. fra bygninger. Desuden stiller Ejendomme materialekrav m.h.t. rengøring, brand, sikkerhed, hærværk, levetid, indeklima osv. Særlige love m.m.: Asbestcirkulære fra marts Esbjerg Kommunes PCB politik 6.2 NORMKRAV OG ERFARINGER 1. Den enkelte rådgiver skal til enhver tid kunne dokumentere, at der anvendes miljørigtige materialer og metoder i et byggeri. Der er ingen formkrav til dokumentationen. Beviset for at et materiale ikke afgiver partikler, fibre, støv eller gasser kan dokumenteres med et anerkendt miljømærke.

26 26 2. Krav til materialer skal opfyldes m.h.t. afgasning. Esbjerg Kommune kan forlange dokumentation for afgasningstiden. 3. Alle overflader skal være rengøringsvenlige. 4. Der må ikke anvendes miljøskadelige materialer til drift og vedligehold af bygningen, hverken indvendig eller udvendig. Gælder også for grund og legeredskaber. ASBESTCIRKULÆRE FOR ESBJERG KOMMUNES INSTITUTIONER Cirkulæret er beregnet for alle, der beskæftiger sig med asbestarbejder i kommunens institutioner. Det omfatter alle ind- og udvendige asbestholdige byggematerialer samt installationsdele, som kan give anledning til asbestforurening. 1. Der kan kun foretages asbestarbejder, når brugere, sikkerhedsrepræsentanter og involverede myndigheder er informerede. (Asbestbekendtgørelsen, kapitel 7). 1. Det skal altid på forhånd aftales, hvem der har ansvaret for, at arbejdet udføres risikofrit. 2. Grundlaget for alle asbestsaneringer er: Arbejdstilsynets krav og gældende lovgivning. Byggestyrelsens vejledning og Esbjerg Kommunes handlingsplan for asbest. 4. Saneringsprojekter må kun udføres af specialarbejdere/håndværkere, der har gennemgået en asbestuddannelse, der er godkendt af Direktoratet for Arbejdstilsynet. 5. Asbestholdigt affald må kun fjernes af godkendte firmaer. Deponeringen skal foretages efter Affalds anvisninger. Affald hører under Teknik & Miljø, Esbjerg kommune 6. Ejendomme har ansvar for, at alle asbestsaneringer i kommunale bygninger registreres centralt. Det kræves derfor at hver enkelt forvaltning indberetter til Ejendomme, når der konstateres, fjernes eller indkapsles asbestholdige materialer. Ejendomme skal sikre sig, at registreringen til enhver tid er ajourført og godkendt af brugerne. Projekter må ikke igangsættes, og påbegyndte projekter skal straks standses, hvis der opstår tvivl, om der er risiko for asbestforurening af inde- og udemiljøet.

27 27 I disse tilfælde skal arbejdstilsynet og en repræsentant fra Ejendomme tilkaldes. 7. Hvis der er formodning om, at byggematerialer kan indeholde asbest, skal håndværkeren orienteres, så han har mulighed for at beskytte sig mod asbestudsættelsen og hindre, at omgivelserne forurenes. 8. De gældende regler for behandling af akutte skader (hærværk og uheld) ajourføres og håndhæves i samråd med brugere, sikkerhedsrepræsentanter og Ejendomme. 9. Der må på ingen måde anvendes nye asbestholdige beklædninger eller materialer i kommunens bygninger. Den, der har ansvar for det pågældende arbejde, har pligt til at sikre sig, at dette ikke sker. Hvis der konstateres asbestforekomster, som ikke er registreret af Ejendomme (beklædninger, gulve, teknisk isolering m.m.), skal dette straks meddeles Ejendomme. 10. Hvis der kommer nye regler, love, cirkulærer m.m. om asbest, skal Ejendomme meddele dette til alle brugere og sikkerhedsrepræsentanter i kommunale bygninger med asbestholdige materialer.

28 28 7. BRAND. 7.1 ALMENE KRAV Standard: Specielt: Erfaringer: En bygning skal udføres og indrettes på en sådan måde og af sådanne materialer, at den giver tilfredsstillende tryghed mod brand for personer, der opholder sig i bygningen. Desuden skal der være forsvarlige muligheder for redning af mennesker og for slukningsarbejde samt sikring mod brandspredning til bebyggelse og virksomheder - både på egen og omliggende grunde. Der er særlige bestemmelser for beboelser, hoteller, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner, butikker, kontorer, lager, garageanlæg m.m. Brand og Rednings erfaringer med sikring mod brand er indarbejdet i nedenstående normkrav. Herunder brandalarmering, sprinkleranlæg m.m. Særlige love m.m.: Gældende brandlovgivningen. (Driftsmæssige forskrifter og vejledninger mm.) 7.2 NORMKRAV OG ERFARINGER: 1. Branddøre m.m. 1. Branddøre (BS-døre, BD-døre, F-døre) skal forsynes med dørpumper. 2. Branddøre, der af brugerne kan påregnes fastholdt i åben stilling, skal forsynes med forskriftsmæssigt ABDL-anlæg. 3. Dørpumper med friløb eller med indbygget fasthold skal være tilsluttet forskriftsmæssigt ABDL-anlæg. 4. Branddøre i skoler og døgninstitutioner skal normalt udføres som enfløjede døre. 5. Fugning omkring branddøre skal udføres forskriftsmæssigt. 6. Brandskydeporte skal forsynes med nødvendig bremseanordning. 7. Automatik for branddøre/-porte skal være lettilgængelig for vedligeholdelse/reparation.

29 29 8. Flugtvejsdøre må kun forsynes med vriderlås og/eller pasquilbeslag. Tyverisikringsanlæg må ikke hindre dørenes flugtvejsfunktion. 9. Undervisningsafsnit, der indrettes med lokaler for undervisning i fysik, kemi, sløjd og formning samt skolekøkken, skal have 2 døre til flugtveje. 2. Konstruktioner og installationer: 1. Der skal udføres brandsikker lukning ved gennemføringer af rør, ventilationskanaler, faldstammer, elkabler/ledninger i skillevægge og dæk. 2. Etagedæk (bl.a. betonelementer) skal udføres med helt tætte samlinger for at hindre brand/røgspredning og vandgennemtrængning. 3. Hulrum bag facadebeklædninger skal opdeles i passende feltstørrelser og skal opdeles ud for etageadskillelser. 4. Vindspærre i lette ydervægge o.l. skal udføres af ubrændbare materialer, fx gipsplader. 5. Der skal normalt anvendes ubrændbare isoleringsmaterialer i.h.t. BR. 6. Faldstammer og indvendige tagnedløb i etagebyggeri skal normalt være støbejern. Alternativt skal faldstammer og indvendige tagnedløb brandsikres efter bygningsmyndighedens anvisning. 7. Belysningsarmaturer i trapperum skal være af ubrændbare materialer. 8. Lavvoltslamper, halogenspot/-projektører o. lign. må normalt ikke installeres på grund af stor varmeudvikling. 9. Nødbelysning skal udføres jf. el-afsnittet. 10. Papirkurve, blomsterkummer m.m. skal være af ubrændbare materialer. 11. Vandfyldt slangevinder må ikke være monteret på slangeskabslåger. Slangevinder med automatisk ventil skal undgås. 12. Røgalarmer skal opsættes i alle boliger og i trapperum til disse. 13. Der skal altid monteres ABA-anlæg i storkøkkener

30 Brandfarlige væsker skal opbevares efter bestemmelserne i Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. 15. Brandventilation udføres efter DBI-vejledning 27 om brandventilation. Det skal vurderes om evt. brandventilation kan indgår i indeklimastyringen. 3. Udeareal: 1. Affaldscontainere opstilles/placeres efter Brandteknisk Vejledning nr Der skal anlægges 2,8 meter bred befæstet kørevej frem til højst 40 meter fra enhver indgangs- /udgangsdør. (Se friarealer afsnit 2, pkt. 5.) 4. Sprinklerrum m.m.: 1. I institutioner, hvor gældende bestemmelser foreskriver etablering af sprinkleranlæg, skal rum for sprinklercentral samt adgangsvej til centralen godkendes af brandmyndigheden før detailprojektering af anlægget påbegyndes. Såfremt der vælges en delvis sprinkling af bygningskomplekset, skal der i planlægningsfasen nøje aftales, hvad sprinklingen skal omfatte. Afgrænsning mellem sprinklet og usprinklet område skal mindst være BS-konstruktion 60. Hvis den valgte grænse ikke opfylder dette krav, kan det senere medføre uoverskuelige ekstraudgifter, når anlægget skal godkendes af Dansk Brandteknisk Institut. 2. I institutioner, hvor gældende bestemmelser foreskriver etablering af brandalarmerings- anlæg, varslingsanlæg samt nød og panikbelysning, skal placering af centralskabe og manøvre tableau samt nødstrømsforsyningsanlæg aftales med brandmyndigheden før detailprojektering af anlægget påbegyndes.

31 31 8. Fugt. 8.1 ALMENE KRAV Standard: Bygninger skal konstrueres og udføres på en sådan måde, at påvirkning af bygningsdele fra regnvand, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt, kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke giver anledning til fugtskader og fugtgener. Ved bortledning af overfladevand og dræning fjernes den væsentlige fugtkilde. Ved anvendelse af rigtige materialer og konstruktioner samt den sunde fornuft kan de fleste fugtskader undgås. Det er vigtigt at fremtidssikre nye bygninger mod grundfugt og oversvømmelser forårsaget af klimaændringer. Her er valg af gulvkote m.m. af afgørende betydning i områder, der grænser op til havne, vandløb og marskområder, som er udsat for oversvømmelser. Erfaringer: Ejendomme betragter uønsket fugt som den værste nedbrydningsfaktor for bygninger. Desuden kan det være en kilde til uoverskuelige problemer med skimmelsvampe. Derfor hæves standarden til stadighed ved at lære af erfaringerne om tage, facader, vinduer og udv. døre. Særlige love m.m.: SBI-anvisninger. Byg-Erfa. 8.2 NORMKRAV OG ERFARINGER 1. Fugt i kældre, ingeniørgange og kanaler skal undgås. Derfor skal det, inden byggeriet påbegyndes, undersøges om grundvandet står så højt, at det kan give problemer. Der skal eventuelt udføres dræn for, at beskytte bygninger mod fugt. Generelt skal der altid være fald i terræn og belægning bort fra bygninger. 2. Regnvand, tagvand skal ledes bort fra bygninger. Effektive tagrender monteres. 3. Facader holdes tørre med et passende tagudhæng og effektive sålbænke med fald. 4. Fugt fjernes fra fugtkilder. Brug emhætte, tørretumbler, tørreskab, udsugning fra garderober m.m. Ved større tørrebehov f.eks. i institu-

32 32 tioner kan indretning af specielt tørrerum med affugter være et godt energi rigtig alternativ. Vær opmærksom på, at plantearrangementer kan være fugtkilder og grobund for skimmelsvampe.

33 33 9. Energi og indeklima. 9.1 ALMENE KRAV Standard: Det er Esbjerg kommunes politik at energiforsyne bygninger på den mest økonomiske og miljøvenlige måde. Som udgangspunkt sker det bedst fra kollektive forsyningsanlæg som fjernvarme og el. Esbjerg kommune ønsker at udfase brugen af fossile brændsler. I områder uden fjernvarmeforsyning skal alternative forsyningsformer som varmepumper, biobrændsler og sol vurderes. I vurderingen skal bl.a. indgå totaløkonomiske overvejelser. Bygninger skal udformes så krav til energirammer umiddelbart kan opfyldes. Her skal både placering på grunden og selve indretningen vurderes. Der skal være speciel fokus på styring af energiforbrugende anlæg, så der kun tilføres den energi, der er brug for. Overholdelse af energirammer skal som udgangspunkt ske ved passive tiltag og må ikke være afhængig af aktive tiltag som varmepumper og solceller. Der skal være stor fokus på opretholdelse af et godt indeklima og bygningen skal udformes, så der ikke opstår overtemperaturer ud over det tilladelige. Ligeledes skal varme- og ventilationsanlæg opbygges, så der ikke opstår varme og trækgener og en fornuftig luftkvalitet opretholdes. I hæftet Energi & Indeklima, der er en driftsvejledning til energiansvarlige og brugere i kommunale bygninger og lejemål, er der angivet en række råd og vejledninger. Særlige love m.m.: EK s Klima og bæredygtighedsplan Energi & Indeklima NORMKRAV OG ERFARINGER: 1. Lys og varme 1. Indgange fra vest og sydvest beskyttes med vindfang, så træk undgås. 2. Der tilstræbes så meget lys i bygningen gennem vinduer som muligt, da et højt niveau - både dagslys og kunstigt lys - har en positiv psy-

34 34 kologisk effekt. Derfor bør der også vælges lyse farver frem for mørke. 3. Varmetilskud fra solen gennem vinduer er godt om vinteren. Men bygningen skal indrettes, så der ikke bliver problemer med overskudsvarme gennem store glaspartier. Høje rumtemperaturer sænker den relative fugtighedsprocent om vinteren. Temperaturen kan reguleres ved valg af udhæng, glas, gardiner, persienner, skodder, udvendig beplantning m.m. 4. Befugtning/køling tillades generelt ikke. 5. Også ældre bygninger efterisoleres i forbindelse med ombygning og renovering, så de så vidt muligt kan leve op til standarden. Der tages i vid udstrækning hensyn til forbedring af indeklimaet (kolde overflader) og investeringens rentabilitet. 6. Isoleringsarbejder omfatter også teknisk isolering af varmerør, ventilationskanaler og beholdere m.m. 2. Lydforhold. 1. Når man opprioriterer rustikke og rengøringsvenlige lofter, vægge og gulve, kan det resultere i dårlige lydforhold. (For lang efterklangstid). Kravet er derfor, at problemet skal løses på tegnebordet. Børn støjer. Det er for sent, for dyrt og forkert at løse problemet, når bygningen tages i brug. 2. Større ventilationsanlæg skal lyddæmpes. Mindre vægventilatorer skal vælges med lavt støjniveau - placeres evt. uden for huset. 3. Støjdæmpning med almindelige mineraluldsplader og lignende skal undgås af hensyn til fiberforureningen. Kontakt en støjekspert så den rigtige løsning findes første gang. 4. I områder med trafikstøj skal det sikres, at denne ikke giver problemer i bygningen.

35 Installationer ALMENE KRAV Standard: Ved udformning af bygningens tekniske installationer lægges der stor vægt på, at disse er drifts- og vedligeholdelsesvenlige. At de er sikret mod brand, frost og vandskader, samt at de er udformet så unødvendigt energiforbrug undgås. Teknikrum placeres hensigtsmæssigt og indrettes, så de nødvendige arbejds- og vedligeholdelsesprocesser kan udføres. Placering af anlæg på tage og utilgængelige lofter skal undgås. Teknikrum må ikke anvendes til oplag m.m. Indretning af teknikrum skal fremgå af plan-, diagram- og opstalttegninger. Teknikrum og ingeniørgange skal have en god og regelmæssig belysning (min. 100 lux), med særlig fokus på tekniske anlæg som kræver regelmæssig tilsyn og vedligeholdelse, f.eks. ventilationsaggregater, el-tavler mm. Det skal vurderes om der er behov for indretning af tørt teknikrum til el-installation og vådt teknikrum til VVS installationer. Teknikrum skal forsynes med ventilation. Føringsveje skal planlægges omhyggelig og i samråd med bygherren. Der skal planlægges for alle typer af installationer, der skal fremføres i bygningen og således at disse ikke konflikter med hinanden. Der skal tages højde for eventuelle fremtidige udvidelser. Føringsveje skal være let tilgængelige og skal kunne inspiceres uden brug af værktøj. Af hensyn til risiko for frostskader må uisolerede loftsrum ikke anvendes til føringsvej for vand og varme. Mellem adskilte bygninger skal der etableres 2 tomrør med træktråd i nødvendigt omfang I ingeniørgange og krybekældre skal det sikres, at der også efter installation af rør og kanaler er god plads til at foretage service og vedligeholdelse. Kælderrum, der benyttes til teknikrum, depoter eller arbejdsrum, skal udføres med ventilation. Hvis der udføres naturlig ventilation gennem rist i kældervæg eller aftræksrør, skal det sikres, at der ikke kan trænge vand ind i kælderen. Kravet gælder også ingeniørgange. Betjeningsenheder m.m. skal være let tilgængelig så betjening kan ske uden unødige foranstaltninger. Placeres disse undtagelsesvis

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING

7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING 7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 7 bygninger, hvoraf de 5 er sammenbyggede med forbindelsesgange. 5 bygninger er i ét plan, og 2 er med 2 etager. Bygningerne

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Ejerforeningen Mejlgade 67-69 VChristian Ratenburg Mejlgade 67 *""- 8000 Århus G Århus den 19.10.99 21219/SHa/ltr Vedr.: Tilstandsvurdering

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Ansøgning om principgodkendelse af tagrenoveringsprojekt med efterisolering herunder dispensation for Lokalplan nr. 72. 7.2.

Ansøgning om principgodkendelse af tagrenoveringsprojekt med efterisolering herunder dispensation for Lokalplan nr. 72. 7.2. Kokkedal, den 19. april 2010 FREDENSBORG KOMMUNE Byggesager Rådhuset Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal GRUNDEJERFORENINGEN FASANVÆNGET 2980 KOKKEDAL Bebyggelsen Fasanvænget, Kokkedal. Ansøgning om principgodkendelse

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Vedligeholdelsesplan 2012 AB Stenhuggergården 03.2127.40

Vedligeholdelsesplan 2012 AB Stenhuggergården 03.2127.40 Vedligeholdelsesplan 2012 AB Stenhuggergården 03.2127.40 01 - Tag Karakter 2-3 Eftergang af tag Eftergang af inddækninger, taghætter og murværk på tag B 5 25-30 år 5 02 - Kælder og fundament Karakter 3-7

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 01.01 Dimension: BxLxH. 3,95x10,00x3,40 m, 39,5 m2 Loft højde 2,50 m 01.02 Farver: Facade, grå ubehandlet cementspånplade Lofter, hvide akustikplade Vægge, hvide

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx.

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Side 1 af 18 Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø HVORFOR VÆLGE ALTIFLEX Altiflex interimsaflukning er et innovativt og fleksibelt system til midlertidig aflukning

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT 0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE l.0 Indledning side 2 2.0 Konklusion side 3 3.0 Konstruktioner og materialer side 4

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 52 Afløb og sanitet i bygning. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 52 Afløb og sanitet i bygning. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Bips nr. 52 Afløb og sanitet i bygning Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 52.1 Afløb under bygning... 3 52.1.1 Indledning... 3 52.1.2 Generelle principper...

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen

Læs mere

8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING

8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING 8 SKRILLINGESKOLEN - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 10 selvstændige bygninger og 2 udhuse. 7 af bygningerne er opført på samme tid, hvoraf de 6 plus en senere tilbygning er

Læs mere

AFD. 68 Råderetskatalog

AFD. 68 Råderetskatalog AFD. 68 Råderetskatalog (se også hjemmesiden www.aab68.dk) Indhold 1 Indledning... 3 2 Arbejder inde i boligen... 4 2.1 Individuelle forbedringsarbejder... 4 2.1.1 Anmeldelse... 4 2.1.2 Syn af udført arbejde...

Læs mere

2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger. 7 bygninger (bygn. 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8) er af flere omgange sammenbyggede til én sammenhængende skolebygning.

Læs mere

Husorden og henvisninger For Ejerforeningen Enghavehus Matr. 267 & 268 af Kongens Enghave. Marts 2013

Husorden og henvisninger For Ejerforeningen Enghavehus Matr. 267 & 268 af Kongens Enghave. Marts 2013 Husorden og henvisninger For Ejerforeningen Enghavehus Matr. 267 & 268 af Kongens Enghave Marts 2013 Indhold 1. Gyldighed og henvisninger 2. Brandsikring 2.1 Bekendtgørelse om brandsikring 2.2 Andre ting

Læs mere

Facaderenovering PROBLEMER. Den røde blok. De grå blokke. Generelt. Mørtelfuger smuldrer. o. De elastiske fuger ved altaner og vinduer er nedbrudte.

Facaderenovering PROBLEMER. Den røde blok. De grå blokke. Generelt. Mørtelfuger smuldrer. o. De elastiske fuger ved altaner og vinduer er nedbrudte. Facaderenovering ER Den røde blok Mørtelfuger smuldrer. De elastiske fuger ved altaner og vinduer er nedbrudte. De grå blokke Betonfacader fremstår med afskalninger pga. armeringskorrosion. Der er skader

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Rettelsesblad Nr. 1 13.09.2012. Etablering af BørneUnivers, Jejsing skole

Rettelsesblad Nr. 1 13.09.2012. Etablering af BørneUnivers, Jejsing skole Rettelsesblad Nr. 1 13.09.2012 Etablering af BørneUnivers, Jejsing skole 1. Tømrerentreprisen: 3. Reparation af tagrende, Rettelse Tagrende skiftes fra gavlende til tagnedløb. Længde ca. 8m. 6. Døre og

Læs mere

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder (Tømrer/isolatør fagentrepriser) 015 Toftlund Skole Energispareprojekt Tønder 27. september 2013 014 Toftlund Skole Side:2/5 Udarbejdet: PJA Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse 015 Toftlund Skole...

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Skoleparken Helhedsplan

Skoleparken Helhedsplan Skoleparken Helhedsplan Nødvendige arbejder 2012 Boligselskabet Nordsjælland Karl Henning Sørensen arkitekter as Wissenberg, Rådgivende ingeniører A/S GBL gruppen for by- og landskabsplanlægning aps 01

Læs mere

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk Råderetskatalog - inkluderer BESTEMMELSER OM INSTALLATIONSRET OG SKILLEVÆGGE boligforeningen aab www.aab.dk 1 Indhold 1 IndledninG 04 2 Arbejder inde i boligen 05 2.1 Individuelle forbedringsarbejder

Læs mere

BUDGETOVERSIGT. Budgetoversigt. Arbejder der bør udføres inden for de næste 2-5 år. Arbejder der bør udføres straks

BUDGETOVERSIGT. Budgetoversigt. Arbejder der bør udføres inden for de næste 2-5 år. Arbejder der bør udføres straks BUDGETOVERSIGT Peter Jahn & Partnere A/S Hjalmar Brantings Plads 6, 2100 København Ø, tlf.: 35 43 10 10 Sagsnavn: Alléhusene Sags nr. 14.3557.60 Økonomisk oversigt over budgetramme Dato: 23. april 2014

Læs mere

CHECKLISTE TIL FORUNDERSØGELSER PÅ BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER. Bemærkninger. Der henvises til vejledningen på side 4.

CHECKLISTE TIL FORUNDERSØGELSER PÅ BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER. Bemærkninger. Der henvises til vejledningen på side 4. Projekt: Udfyldt af: Sagsnr.: Dato: Nr. Emne Der henvises til vejledningen på side 4. Ikke aktuelt Aktuelt Bemærkninger 1.0 Forekomster af giftdepoter, forurening i jord, i byggefelter og under bygninger.

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Asbest i ældre huse. Lars Vedsmand, BAT kartellet

Asbest i ældre huse. Lars Vedsmand, BAT kartellet Asbest i ældre huse Lars Vedsmand, BAT kartellet Asbest nu og fremover Fik vi ikke løst problemet i 80 erne? S-tog, skibe ja men størst problemer i bygninger Status regler nu Registrering mm Arbejdsgiverpligt

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af PCB.

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af PCB. Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af. Stamoplysninger Matrikel nr.: Opførelses år: Renoverings år: Dato for påbegyndelse Forventet afslutning:

Læs mere

Tjekliste for tidsplan

Tjekliste for tidsplan Tjekliste for tidsplan Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde skal lade

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Ryparken

SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Ryparken SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN AB Ryparken Bygningsdel 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 01. Tagværk - - 100 100 150 150 200 200 300 300 02. Kælder/fundering - - 100 100 - - - - - -

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

NOTAT TIL 10 ÅRS VEDLIGEHOLDLESESPLAN

NOTAT TIL 10 ÅRS VEDLIGEHOLDLESESPLAN NOTAT TIL 10 ÅRS VEDLIGEHOLDLESESPLAN EF STEFANSGADE 35 /HUSUMGADE 49-51 OPDATERET FEBRUAR 2011 Indhold: Side: 1.0 INDLEDNING. 1 2.0 KORT BESKRIVELSE AF EJENDOMMEN. 1 3.0 OVERORDNET KONKLUSION. 1 5.0 VURDERING

Læs mere

Under Egen 32 - Holstebro. ÅBENT HUS Ta familien med til Åbent Hus på Under Egen. Udstillingshuset er komplet indrettet med møbler

Under Egen 32 - Holstebro. ÅBENT HUS Ta familien med til Åbent Hus på Under Egen. Udstillingshuset er komplet indrettet med møbler Byg nyt -og lej det Under Egen 32 - Holstebro Prøvebo jeres nye hus i to år, før I bestemmer jer for, om I vil købe det Med det nye prøvebo-koncept kan I opføre et skræddersyet Holm Hus helt fra bunden

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010

Generelle salgsbetingelser for parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune April 2010 April 2010 Henvendelse: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 e-mail: post@aabenraa.dk hjemmeside: www.aabenraa.dk Retsregler: Grundene udbydes til salg jf. bekendtgørelse

Læs mere

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt.

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt. Kære Træhus interesseret På de næste sider finder du de priser vi har beregnet ud fra jeres oplæg / skitse/ tegning. Vi gør os meget umage med at opstille priserne så de er overskuelige, og gøre klart

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk byggeskadeforsikring af renoveringer frivillig

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS Albertslund Syd, gård- og rækkehusene, Albertslund Syd, gårdhusene, 1966 2007 løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter as løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE

VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE VELKOMMEN TIL CHRISTIANSMINDE Med dette hæfte vil vi gerne give en kort beskrivelse af vores afdeling og husorden. AFDELING 14 CHRISTANSMINDE Ejendommen på Barfredsvej 46 48 er et miniaturesamfund, der

Læs mere

Husorden Afdeling 34. Studievej 15, Nørresundby

Husorden Afdeling 34. Studievej 15, Nørresundby Husorden Afdeling 34 Studievej 15, Nørresundby INDHOLDSFORTEGNELSE TIL HUSORDEN FOR AFDELING 34 STUDIEVEJ 15 INDLEDNING 3 ANSVAR OG FORSIKRING 3 AFFALD 3 ANTENNER/PARABOLER 4 BAD OG TOILET 4 CYKLER 4 DØRE/VINDUER

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Bygningsafdelingen Sagsbehandler: Annette Sia Christiansen Sagsid.: 11/19345 Doc.id.: 93786-11 Holmegårdens Bibliotek, ændret anvendelse 28.03.2011/anc Lokalerne

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere