Telefon- og adresseliste på kommunale og andre afdelinger, der ofte er involveret i byggeprocessen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Telefon- og adresseliste på kommunale og andre afdelinger, der ofte er involveret i byggeprocessen."

Transkript

1 1

2 2 Telefon- og adresseliste på kommunale og andre afdelinger, der ofte er involveret i byggeprocessen. Adresser pr. maj Telefon Ejendomme, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg Projekt, Energi, Vedligehold Plan, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Kommune- og Byplan, Bygningsmyndighed, Teknikbutik Vej & Park, Frodesgade 30, 6700 Esbjerg Vej & Trafik, Park Natur & Vandløb Miljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, 6700 Esbjerg Affald, Industrimiljø, Natur- & Vandmiljø Brand og Redning, Vibevej 18, 6705 Esbjerg Ø Beredskab, Sikkerhed, Brandteknisk sagsbehandling Esbjerg Forsyningen, Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Vand, Varme og Kloak/Spildevand SE, Ravnevej 12, 6705 Esbjerg Ø Elforsyning, Bredbånd og fibernet. Byggetekniske Standarder opdateres løbende elektronisk og kan ses på Esbjerg Kommunes hjemmeside på internettet - adresse:

3 3 BYGGETEKNISKE STANDARDER FOR NYBYGGERI OG OM- & TILBYGNING. INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Forord Grundudnyttelse 6 2. Friarealer 8 3. Genanvendelse og affald Tilgængelighed Konstruktioner Materialer Brand Fugt Energi og indeklima Installationer Afløb i jord 2. Varme, og varmtvandsanlæg 3. Vand og sanitet 4. Gas 5. El installationer 6. Ventilation 7. CTS 11. Svømmebade. 47

4 4 BYGGETEKNISKE STANDARDER for nybyggeri og om- og tilbygninger. Forord. Når Esbjerg kommune udfører nybyggeri og større ændringer er det et mål, at det gennemføres på baggrund af en ensartet standard. Standarden er defineret som en rettesnor for valg af kvalitet, materialer, funktion, økonomi, udførelse, levetid osv. Den er endvidere et udtryk for den politiske holdning til energi, økologi, miljø og genbrug i forbindelse med kommunalt byggeri. Det betyder, at der ved valg af enhver bygningsdel, komponent eller et materiale skal foretages overvejelser om levetider og totaløkonomi. Levetiden skal som hovedregel være optimal m.h.t. økonomi, drift og vedligeholdelse. Men andre faktorer som f.eks. æstetik, hærværk, sikkerhed, energiforbrug, rengøring, brand osv. kan være afgørende. Alle bygningsdele har en begrænset levetid. Derfor skal der også, inden de konkrete valg foretages, tages højde for, at renovering eller udskiftning kan finde sted både teknisk og totaløkonomisk hensigtsmæssigt. Generelt betyder det, at der skal lægges stor vægt på driftsomkostningerne i relation til investeringerne. Fx vælges altid A-mærkede produkter, der kan være lidt dyrere i anskaffelse end sekundavarer, for at nedbringe driftsudgiften. Tilsvarende gælder materialevalg, hvor et bedre produkt både kan have længere levetid og lavere renog vedligeholdelsesudgifter. Da standarderne i høj grad er udtryk for en fælles viden, baseret på en mangeårig erfaring med drift og vedligehold af kommunale bygninger, kan en konsekvent efterlevelse af normkrav og erfaringer i mange tilfælde træde i stedet for detaljerede totaløkonomiske beregninger. Standarderne er et supplement til den gældende byggelovgivning, normer m.m. De skal anvendes på alt kommunalt byggeri undtagen tekniske produktionsanlæg som varmeværker, vandværker og lignende. Alle, der projekterer og rådgiver om kommunalt finansieret byggeri, skal overholde de byggetekniske standarder. De må kun fraviges, hvis der redegøres for konsekvenserne og efter aftale med Ejendomme. Ud over nærværende standarder kan der i det konkrete byggeprogram være stillet specifikke krav til konstruktioner, materialer og installationer, som skal overholdes.

5 5 Byggetekniske standarder består af: 1. En generel formuleret standard for afgrænsede områder. (Definitioner, lovgrundlag, teknik, funktion m.m.) 2. Normkrav og erfaringer, - baseret på råd og erfaringer fra interne og eksterne fagfolk og brugere i kommunen. Systemet kan betragtes som en database, der løbende ajourføres af Ejendommes teknikere og eksterne bidragydere. Det er Teknik & Forsyningsudvalgets håb, at Byggetekniske Standarder vil bidrage til, at byggeprocessen optimeres og alle parter som rådgivere, brugere og kommunen som bygherre bliver tilfredse med byggeriet. Teknik- & Forsyningsudvalget september Freddie H. Madsen. Formand for Teknik- & Forsyningsudvalget Hans Kjær Direktør for Teknik & Miljø

6 6 1. Grundudnyttelse 1.1 ALMENE KRAV: Standard: Der skal reserveres og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsarealer for beboerne eller de an satte i bygningen, parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsforhold og redningsmuligheder for brandvæsenet. Allerede ved planlægning af grundens udnyttelse skal der foretages overvejelser med hensyn til miljøet, totaløkonomi samt arkitektur, funktion og anvendelse. Undtagelse: Bestemmelserne finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. Med lokalplaner kan Byrådet fastsætte bindende bestemmelser om anvendelse og bebyggelse, for de enkelte arealer i kommunen. Disse findes i Teknik & Miljø, Rådhuset. Torvegade 74 Esbjerg eller på kommunens hjemmeside. En lokalplan tinglyses på de ejendomme, den omfatter. Den kan begrænse og præcisere de muligheder for anvendelse og bebyggelse, som kommuneplanens rammer angiver. Erfaringer: Vej & Park har udarbejdet et erfaringsmateriale om friarealer. Desuden har Ejendomme en række standardønsker. Se standard nr. 2 Friarealer. Særlige love m.m.: Jordforureningsloven. Fredningsbestemmelser. Oldtidsminder. Forurenede grunde. Museumsloven. 1.2 NORMKRAV OG ERFARINGER: 1. Grundudnyttelse Forud for en påtænkt udnyttelsen af grunden skal det undersøges og sikres, at der ikke er miljøforurening i jorden, som senere ved afgasning kan blive årsag til usundt indeklima eller måske bremse byggeriet. Ved nedbrydning af eksisterende bygninger og anlæg skal det sikres, at der ikke sker miljøforureninger. Det indebærer, at gamle tanke

7 7 fjernes og rør i jord fjernes eller afproppes på lovlig vis, så der ikke opstår problemer med forurening og rotter. Afhængig af de frihedsgrader, der er for at placere en bygning på grunden, er det vigtigt at placere bygningen, så den er optimal i forhold til sol og vind. Vær opmærksom på at solvarmeindfald gennem vinduer kan være årsag til, at det er umuligt at opnå termisk komfort. Herunder kan eksistensen af bevaringsværdig og ny beplantning få betydning både som naturlig solafskærmning og lægiver. Men beplantning med stort løvfald kan få negativ indflydelse på den fremtidige bygningsdrift i form af blade i tagrender og lyskasser. Desuden kan der opstå problemer med store trærødder, der vokser ind i ældre kloaksystemer eller som kan medføre en utilsigtet dræning af undergrunden. Hvad enten det drejer sig om nybygning, tilbygning eller ombygning er det et krav, at den arkitektoniske og æstetiske udformning og indpasning skal være optimal. I forbindelse med grundudnyttelsen skal der indrettes plads og arealer til opbevaring og sortering af affald til genbrug. Der skal tages højde for fremtidige udvidelsesmuligheder ved børneinstitutioner kan det fx gælde barnevognsrum, liggestuer m.m. ved udformning og placering af beplantning, indkørsler, udelys, brønde m.v.

8 8 2. Friarealer. 2.1 ALMENE KRAV Standard: Til friarealer henføres alt, hvad der ikke er dækket af bygninger. En entreprenør skal anvende en landskabsarkitekt til udformning, projektering og anlægstilsyn vedrørende friarealer. Bestemmelserne i Danske Anlægsgartneres Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde, nyeste version, og Generel Vejledning i Plantning er gældende. Standarden omfatter eksisterende bevoksning, jordarbejde, plantning, græsarealer, faste belægninger og færdselsarealer, bænke-, legepladsudstyr og hegn, dræn samt vedligeholdelse, aflevering og udbedring. Erfaringer: Vej & Parks erfaringer og anvisninger er standard sammen med ovennævnte bestemmelser. Særlige love m.m.: Brand og Redning, Esbjerg Kommune Vejledning for brandveje og redningsarealer C DS- Håndbog Legepladsudstyr. Esbjerg Kommunes indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Esbjerg Kommunes Drift og Pleje af grønne områder. Særlig arbejdsbeskrivelse. 2.2 NORMKRAV OG ERFARINGER: 1. Eksisterende bevoksning: Bevaringsværdig bevoksning, der efter aftale med bygherren skal bevares, skal inden byggeriets start indhegnes forsvarligt. Indhegningen skal udføres så færdsel og opbevaring ikke kan finde sted indenfor trækronernes dryplinie. Der aftales forlods erstatningsvederlag for ødelagt vegetation. 2. Jordarbejde: Terræn- og koteplaner skal inden byggeriets start godkendes af Vej & Park. Intet jordarbejde må udføres med maskiner, hvis kontakttryk overstiger 0,75 kg/cm2. Der må ikke køres i mulddepoter.

9 9 Disse skal afrettes i max. 1,50 meters højde med min. 40 /oo og max. 200 /oo fald og beklædes med dæksæd af lupin eller sennep i sommerperioden. Muldarealer der ikke berøres af byggeri og derfor ikke afrømmes, beklædes ligeledes med dæksæd. Så- og plantebede tilberedes efter forudgående analyse af struktur-, textur- og gødskningstilstand med henblik på at opnå optimal plantevækst. Analyseresultater og forslag til jordbehandling fremsendes til Vej & Park til godkendelse. Der skal i alle græsarealer udlægges min. 15 cm og i alle plantearealer min. 25 cm muld. Planeringstolerancer i græsarealer, der skal klippes, er +/- 1 cm, i plantearealer +/- 5 cm. 3. Plantning: Alle planteplaner skal godkendes af Vej & Park før arbejdet igangsættes. Finere plantninger skal udføres så tætte, at vegetationen dækker jorden fuldstændigt efter 2 vækstsæsoner. Grovere plantning udføres i modul 1,35 x 1,25 m, plantekvaliteten skal mindst være cm. Fritstående træer i fast belægning plantes i plantehuller på minimum 10 m2, med en minimumsbredde på 2,5. De øverste 30 cm skal være let muld, de nedre lag skal være højpermeabel mineraljord. Under sådanne træer må ikke findes komprimerende lag. Solitærtræer i græs eller belægning sikres mod påkørsel ved hjælp af pullerter, fodhegn eller lignende. I plantearealer må ikke findes synlige fremmedlegemer over ø 5 cm. 4. Græsarealer: Græsarealer skal komprimeres således, at det er muligt at færdes på dem uden spordannelse. Der anvendes 1,75 kg/100 m2 frø af anerkendte miniturfstammer, f.eks. som Dæhnfeldt miniturf sportsblanding. Græsarealer skal før aflevering være klippet mindst 2 gange. I græsarealer må der ikke findes synlige fremmedlegemer over ø 2 cm. 5. Faste belægninger, færdselsarealer. Færdselsarealer forsynes med faste belægninger af asfalt, fliser eller andet. Større færdselsarealer afvandes til nedløbsbrønde, stier etc. afvandes til omgivende terræn (minimum fald 15 / ).

10 10 Færdselsarealer dimensioneres efter behov under hensyn til renovationskørsel etc. Brandveje og - redningsarealer skal udføres efter Brand og Redning, Esbjerg Kommune s Vejledning for brandveje og -redningsarealer C I tvivlstilfælde skal der rettes henvendelse til Esbjergs Brandvæsen. Trapper skal så vidt muligt undgås og konverteres til ramper, hvis stigning højst må være 1:20. Tilhugninger af betonvarer må normalt ikke finde sted. 6. Bænke, legepladsredskaber og hegn: Legeområder og legeredskaber skal opfylde kravene i EN/DS 1176 for legepladsredskaber. Der skal udarbejdes en beskrivende plan vedrørende alt udstyr på grunden. Legeredskaber, hvis ide er baseret på centripetalkræfter, må ikke anvendes. Legeredskaber og legeområder skal opfylde Dansk Standards og EUs gældende regler. Daginstitutioner indhegnes med 1,8 meter høj PVC betrukket maskinflet. Til udvendigt træ skal anvendes træsorter med stor va righed fx eg, lærk og robinie. Alt udvendigt jern varmgalvaniseres. Der må ikke anvendes jernbanesveller til kantning af sandbassiner. Bænke og øvrigt udstyr skal godkendes af Vej & Park. 7. Dræn: Intet areal må være vandlidende, medmindre der bevidst planlægges vådområder. Vandstandsende lag skal brydes med omhyggelig grubning. Drænprojekter skal godkendes særskilt. Påhugning af dræn på offentlig kloak eller institutionens afløbssystem i øvrigt, må kun ske efter Teknik & Miljøs approbation, hvorefter entreprenørens garanti gælder i 1 år. 8. Parkbelysning: Plan over placering af belysningsarmaturer samt armaturtyper skal godkendes af Vej & Park. Armaturtypen skal ligeledes godkendes af Ejendomme, så armaturet svarer til eventuelle udvendige bygningsarmaturer. Belysningen skal i videst muligt omfang vælges ud fra et energi- og driftsmæssigt synspunkt og opmærksomhed på evt. hærværkssikring. Udvendig belysning vælges omhyggeligt med hensyn til ro-

11 11 busthed, herunder fornøden styrke i standeren og med vandalsikre afskærmninger. Funderingen skal udføres med dobbelt vingefundament eller med betonklodser. Jorden omkring komprimeres med stabilgrus eller beton. Der skal sikres fri adgang for udskiftning af kabler, ved anbringelse af plastrør ved kabelindføringer. 9. Overkørsel over fortov/rabat fra vejareal til ejendomme: For alle overkørsler gælder, at der skal søges om tilladelse til etablering af overkørsel hos Vej & Park. Følgende vilkår skal opfyldes: Der skal etableres en minimum 3 meter bred forskriftsmæssig overkørsel over fortov og rabatter, placeret med hensyntagen til bestående forhold på stedet (vejlovens 70). Arbejdet udføres af Vej & Park for ansøgerens regning, alternativt af en brolæggermester, der er godkendt af afdelingen. Terrænet på ejendommen skal reguleres således, at overfladevand herfra ikke kan løbe ud på offentligt vejareal (vejlovens 102). Forholdene skal i øvrigt indrettes således, at kørsel til og fra ejendommen kun kan ske ad den godkendte overkørsel (vejlovens 111).

12 12 3. Genanvendelse og affald. 3.1 ALMENE KRAV Standard: Det er Esbjerg Kommunes generelle mål blandt andet, at dannelse af affald skal forebygges ressourcerne i affald skal udnyttes bedst muligt miljøbelastningen fra affald skal nedsættes Esbjerg Kommune vil derfor gå foran inden for bygningsområdet ved at sikre, at alt affald, der fremkommer ved kommunale byggearbejder sorteres, håndteres og bortskaffes i henhold til regulativ for erhvervsaffald. Det betyder også, at ved alt byggeri skal både det interne og det omgivende miljø tilgodeses i det omfang det er teknisk og økonomisk muligt. Det interne miljø er identisk med arbejdsmiljø, indeklima og trivselsmuligheder for brugerne. Det eksterne miljø er luften, jorden, grundvandet, vandrecipienter, flora og fauna. Der vælges byggematerialer, som kan reproduceres i naturen og/eller kan genbruges ved nedbrydning, enten som produkt eller som grundmateriale. Der skal som udgangspunkt vælges materialer, som ikke er behandlet med eller skal vedligeholdes med miljøbelastende kemikalier. Erfaring: Bygninger og anlæg skal udformes så brugerne og personalet har mulighed for miljørigtig drift og vedligeholdelse. Miljø er via Ejendomme tovholder i forureningssager på kommunale arealer. I akutte tilfælde kontaktes Beredskabet. Se også afsnit 6 om materialer Særlige love m.m.: Gældende affaldsbekendtgørelse Regulativ for erhvervsaffald i Esbjerg Kommune. 3.2 NORMKRAV OG ERFARINGER: 1. Forbruget af energi og ressourcer skal begrænses til det nødvendige og tilstrækkelige. Det gælder både i forbindelse med genanvendelse af brugbare konstruktioner, materialer og komponenter og i forbindelse med affaldshåndteringen.

13 13 2. Der skal arbejdes med og indtænkes affaldsminimering og affaldshåndtering i alle faser af et byggeri. 3. Ved nedbrydning af eksisterende bygninger og anlæg skal det sikres, at der ikke sker miljøforureninger og at sunde materialer sorteres og genbruges, hvis det er muligt. 4. Ved valg af byggematerialer skal det overvejes, om der kan anvendes genbrugsprodukter. 5. Anvendelse af uforurenede byggematerialer som natursten, uglaserede tegl, beton og blandinger af disse som erstatning for primære råstoffer skal anmeldes til Esbjerg Kommune. 6. Alt affald skal med mindre andet aftales med bygherren sorteres i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Med henblik herpå skal det af en byggepladsplan fremgå, hvor der opstilles containere for de enkelte affaldstyper. 7. Ved renovering og ombygning skal det vurderes og i givet fald konkret undersøges om byggematerialer, der skal bortskaffes, indeholder sygdomsfremkaldende stoffer. Det gælder fx såkaldt ikkegenanvendeligt affald som asbest, giftimprægnerede materialer og PCB. 8. Der skal ved ethvert ombygnings- eller nedrivningsarbejde altid foretages en screening af bygning eller berørte dele heraf for asbest, PCB og andre giftige stoffer og materialer. 9. Gamle nedgravede olietanke registreres, tømmes og fjernes og der skal ske anmeldelse til kommunen. 10. Opbevaring af olie og kemikalier skal følge Esbjerg Kommunes forskrift herom. Farligt affald anmeldes til Esbjerg Kommune, Industrimiljø.

14 14 4. Tilgængelighed. 4.1 ALMENE KRAV Standard: Erfaring: Det er Esbjerg Kommunes mål, at borgere med handicap har bevægelsesfrihed og oplever de fysiske omgivelser som tilgængelige. Ny- og ombygninger i kommunale bygninger skal altid tilrettes efter den nyeste viden om tilgængelighed, og eksperter i tilgængelighed skal rådføres ved væsentlige ombygninger og nybyggerier. Der skal være særlig fokus på at reducere de eksisterende barrierer for fysisk tilgængelighed i offentlige bygninger og i det offentlige rum. Esbjerg kommunes erfaring med tilgængelig er udgivet i form af Egnet byggeri for ældre og handicappede. (Esbjerg Kommunes hjælpemiddelcentral). Ved opførelse af ældreboliger skal Esbjerg Kommunes regelsæt for indretning af Lette og Tunge ældreboliger respekteres. Regelsættene tilgodeser ældreboligernes beboere, samt Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøkrav. Regelsættene findes i Ejendomme. Særlige love m.m.: Handicappolitik i Esbjerg Kommune. FN s handicapkonvention trådt i kraft den Handicaprådet i Esbjerg (Social- og Arbejdsmarkedsafdelingen, Torvegade 74.) skal altid høres for sammen med Esbjerg Kommune at få de optimale løsninger m.h.t. boligforhold og trafikale forhold. 4.2 NORMKRAV OG ERFARINGER: 1. Det er vigtigt, at der i enhver byggesag foretages en analyse af, hvor der kan opstå problemer for handicappede. 2. For bevægelseshæmmede skal adgangsforhold tilgodeses. Det gælder: dørbredder, åbne/lukkesystemer, dørtrin, trapper, terrænspring, kantsten m.m. I plejehjem o.lign. hvor der er hospitalssenge skal dørhullerne være 12 M. 3. Ved indretning af rum skal der beregnes plads til hjælpemidler og nødvendig arbejdsplads til hjælpepersonale. Herunder også plads til opmagasinering.

15 15 4. Betjeningsvenlighed skal være et nøgleord ved valg af udstyr til køkken, bad og toilet. Fx. et-grebs blandingsbatterier, lukkede toiletpapirholdere, størrelsen på closetterne m.m. Sikkerheden i køkkenet med kogeplader og varme ovne skal prioriteres højt. 5. Der skal udvises særlig opmærksomhed ved belysning af trapper og andre forhindringer af hensyn til svagtseende. 6. Sikkerhed mod fald og nedstyrtning skal etableres ved rækværk, gribevenlige håndlister, skridsikre belægninger osv. 7. Ældreboliger skal altid forsynes med ABA-anlæg. Se eksempelsamling.

16 16 5. Konstruktioner. ALMENE KRAV: Standard: Byggearbejder skal udføres af gode og til formålet velegnede materialer og på en teknisk og håndværksmæssig forsvarlig måde, så der opnås tilfredsstillende forhold i sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende uden unødigt ressourceforbrug. Kravene er gældende for både midlertidige og permanente konstruktioner. Undtagelser: Der kan afviges fra normerne, når det kan dokumenteres, at afvigelser er velbegrundet og forsvarlig. Erfaringer: Erfaringslisten beskriver, hvor bestemte konstruktioner og materialer foretrækkes for at få den optimale økonomi, vedligeholdelse og funktion. Fx over materialer og konstruktioner, der er egnet til vestjysk klima ved Vesterhavet. Særlige love m.m.: MK-godkendelser. DIF - normer. Byg-Erfa-blade. CE-mærkning. 5.2 NORMKRAV OG ERFARINGER: 1. Fundamenter, kældre m.m. Jordbundsforholdene er meget varierende i Esbjerg Kommune. Der er lokalt bæredygtig jord fra tidligere istiders bakkeøer. I den østlige bydel i Esbjerg er der ler og mange opfyldte teglværksgrave. Der er smeltevands aflejringer og gamle sandklitter. Der er bakkeøer og marskområder. Desuden er der adskillige gamle lossepladser, opfyldte områder og efterladenskaber fra 2. Verdenskrig. I Ribe er der gamle kulturlag og arkæologiske forekomster, som kræver særlig opmærksomhed, når der skal funderes. 1. Derfor skal der altid foretages jordbundsundersøgelser og bestemmelse af grundvandsspejlet og afvandingsforholdene inden kældre og fundamenter projekteres.

17 17 2. Indeholder byggeriet ikke kælder, skal der mindst udføres krybekælder eller anden tilgængelig føringsvej under fællesgange af hensyn til fremføring af hovedledninger i bygningen. I skoler skal der udføres kælder/krybekælder under hjemkundskab, naturfag samt sløjd- og motorlærelokaler. 3. Ind- og udvendige kældertrapper skal afskærmes, så der ikke kan ske nedstyrtningsulykker. 2. Betonkonstruktioner. 1. Det dækkende betonlag på udendørs betonkonstruktioner skal være tilstrækkelig til at beskytte armeringen 2. Betonkonstruktioner i facader skal udføres, så de ikke danner kuldebroer. Det kan være facadeelementer eller indmurede bjælker og søjler. 3. Betontrapper skal via armeringen være forankret til fundamentet. Der skal på udendørs trapper være fald på trinene, så regnvand kan løbe af. 4. Betonstøttevægge og -mure skal dimensioneres, så de kan optagejordtrykket og den bevægelige last. Der er flere vægge, der med tiden er presset ud af lod på grund af jordtrykket. Det kan evt. overvejes at opføre større støttevægge med hældning ind mod jorden i toppen. 5. Betonkonstruktioner skal generelt udføres uden støbeskel. 6. Ved støbning af vandtætte konstruktioner skal det dokumenteres overfor bygherren, hvordan tætheden opnås. Om det sker ved betonkvaliteten, ved indstøbning af membraner, eller en overfladebehandling? 7. Svømmebadskonstruktioner skal udføres under særlig kvalitetskontrol, da bygherren ønsker konstruktioner med lang levetid og små vedligeholdelsesomkostninger. Det er særligt vigtigt at få aftalt dilatationsmuligheder og beskyttelse af den indstøbte armering. 3. Facader, murværk. 1. Ved projektering af facader skal det altid kontrolleres, om der iflg.

18 18 en lokalplan eller andre bestemmelser er særlige krav til udformning og materialer. 2. Sokler skal være hævet mindst 15 cm over terræn, så facaden ikke dækkes med jord. 3. Lange murede facader skal forsynes med dilatationsfuger i nødvendigt omfang eller for hver 6 meter, så temperatur og fugtbevægelser kan foregå uden, at der opstår svækkende revnedannelser. Ved placering af dilatationsfuger i murværk, skal der tages hensyn til de øvrige konstruktionsdeles dilatationsmuligheder. 4. Facadefugning skal udføres med trykket skrabefuge. Tilbageliggende fuger må ikke forekomme. Fuger omkring udvendige døre og vinduer skal være godkendt af FSO. 5. Murkroner, der er ubeskyttede mod regn, må ikke forekomme. Synlige betondragere i facader skal overfladebehandles, hvis de konstant er udsat for fugt. 6. Murbindere skal være af rustfrit stål. 7. Indmurede tag nedløb må ikke forekomme. 8. Fugtbeskyttelse af overliggere med armering og jerndragere skal udføres med effektive indmurede membraner (asfaltpap, zink eller lign.). 9. Sålbænke må ikke udføres som murede sålbænke. De skal udføres i min. 2 cm tykke skifer- eller granitmaterialer. Sålbænken skal være 6 cm længere end vinduets bredde og drypkanten skal være min. 3 cm fra murfladen. Der skal være rigeligt fald udad (min. 1:4). 10. På udvendige bygninger, murværk og facader må der som hovedregel ikke monteres synlige installationer. 11. Placering af udvendige kabel- og sikrings skabe, flaskegasanlæg, affaldsspande osv. skal altid aftales med Ejendomme. 12. Beplantning op ad eller tæt på facader må kun ske efter aftale med Ejendomme og Vej- og Park. Min. afstand fra facaden 100 cm. 13. Det skal generelt tilstræbes at undgå udvendig solafskærmning. Ved udformning af bygninger og facader skal det sikres, at varme tilskud fra solen ikke medfører dårligt indeklima. Til gengæld bør tilskudsvarmen kunne nyttiggøres i varmesæsonen.

19 19 Et brugbart alternativ er specialruder med dæmpning. Der bør ikke være kontorer og klasseværelser bag sydvendte Vinduer, med mindre termisk komfort dokumenteres. 14. Vinduesåbninger i facader i svømmebade og haller skal overvejes nøje af hensyn til både brug og sikkerhed, så unødige gener i form af uønsket lys eller farlige spejlinger og reflekser i en vandoverflade undgås. 4. Vinduer, glaspartier, døre Ved projektering af døre og vinduer skal det altid kontrolleres, om der ifølge en lokalplan eller andre bestemmelser, er særlige krav til udformning og materialer. Tilsvarende skal krav om redningsåbninger, flugtveje og handicapfaciliteter kontrolleres og opfyldes. Der skal altid udarbejdes en vedligeholdelsesinstruks for vinduer og døre inkl. komponentdata med glastyper, U-værdier m.m. 4.1 Vinduer. 1. Kvalitet i materialevalg og behandling skal udelukke forrådnelse i et langt åremål. Vindues- og dør leverandører skal være tilsluttet DVVordningen. Kravet kan fraviges efter aftale, hvis det kan dokumenteres, at træ kvalitet, imprægnering, profiler, beslag, tætningslister og monteringen svarer til DVV-kravene. Imprægneringen skal være så miljøvenlig som muligt uden generende afgasning. 2. Der bør være så få oplukkelige vinduer som muligt. Men krav til ventilation og flugtveje skal altid overholdes. 3. U-værdien for termoruder må gerne være bedre end BR- kravet, hvis produktudviklingen gør det økonomisk muligt at anvende ruder med lavere U-værdi. 4. Glaspartiers størrelse skal begrænses af hensyn til udskiftningsøkonomien, især hvor partierne støder op til legearealer eller områder med stor hærværksrisiko. Det skal undersøges om der er krav til sikkerhedsglas i disse tilfælde. 5. Omfanget af glaspartier i lavere højde end 80 cm til gulv skal overvejes nøje, så det så vidt mulig kan lade sig gøre, at placere en radiator på en isoleret brystning eller ydervæg.

20 20 6. Hvis der udføres vinduesbundstykker, skal de udføres så varmen fra radiatorer uhindret kan stige op foran vinduerne. 7. Oplukkelige vinduer skal være forsvarligt hængslede. Rammerne må ikke være for brede. De skal forsynes med friktionsbeslag. Beslag og hængsler skal være solide og vejrbestandige. Blankt materiale til pudsning er upraktisk og ønskes derfor ikke. Rammer skal være udadgående i træ-/ træaluvinduer. Ved valg af træ/alu accepteres der ikke træ i fals i karmdelen, så unødigt udvendig vedligehold undgås. 8. Ved trævinduer skal glaslister placeres udvendigt, fastskruet med rustfrie skruer. Bundglaslister skal udføres i aluminium. Der må ikke anvendes silikone til fastgørelse af glaslister. 9. Tætningslister mellem karm og ramme må ikke nappe. De skal fastgøres tilstrækkeligt og være placeret rigtigt. 10. Varmetilskud fra vinduespartier kan give store indeklimaproblemer i kontorer og andre arbejdsrum. Derfor skal den projekterende altid tage højde for dette så tidligt som muligt i projekteringsfasen. Evt. skal der udføres B Sim beregninger for at afklare behov for solafskærmning og ventilation. 11. Ved valg af ovenlys skal der tages hensyn til varmetab og det skal afklares, om ovenlyset skal være oplukkeligt af hensyn til ventilation eller brand. Offentlig tilgængelige ovenlys skal være hærværkssikre. Ovenlysskakter kan give mærkbart kuldenedfald. For at reducere dette kan der monteres et ekstra glaslag (sikkerhedsglas) i plan med loftet. Hvis der anvendes isolerende plastplader skal det vurderes om dagslyset reduceres for meget. Hvis ovenlyset indgår i bygningens brandventilationssystem skal ekstra inddækning aftales med brandmyndigheden. Ved ovenlysvinduer i skrå tagflader, skal der så vidt muligt etableres lodret og vandret lysninger, så lysindfaldet bliver maksimalt. Ovenlys kan i byggeri med vandrette tage udføres oplukkelige som et supplement til naturlig ventilation i varme lokaler (kontorer og EDB-rum). Det skal undersøges om større ovenlyspartier skal udføres med sikkerhedsglas eller solafskærmning.

21 Der er særlige krav til vinduer i bygningsvinkler. 13. Glas (se 2.19 under døre) Døre. 1. Alle relevante brandkrav til døre er beskrevet under afsnit 7. BRAND. 2. Døre og karme skal opfylde samme krav til styrke og holdbarhed som vinduer. Kvalitet som DVV-ordning. 3. Der etableres vindfang ved alle udvendige døre fra gange m.m., der benyttes om vinteren. Af hensyn til kørestolsbrugere skal vindfang ved hovedindgange udføres i min. størrelse 220 x 130 cm lysningsåbning. 4. Udvendige døres skal udføres, så der er tilstrækkelig luft til, at døren kan åbne både sommer og vinter. Der skal tages hensyn til, at materialer arbejder. 5. Der skal monteres anslagsskinner og dørstop for at beskytte døre mod vridninger. Dørstop skal være solide standardprodukter, som kan udskiftes af driftspersonalet. 6. Døre skal monteres med hængsler, der kan bære dørens vægt. Hængsler skal kunne smøres via smørehuller. 7. Valg af låsesystem og evt. ADK skal ske i et samråd Esbjerg Kom munes sikkerhedskoordinator ved Beredskabet. Se også afsnit 10. punkt Dørpumper på udvendige døre skal dimensioneres, så de kan lukke uanset vind. 9. Der skal monteres dørpumper med lukkeforsinkelse, hvor mindre børn og kørestole skal passere. 10. Gulvdørpumper må ikke anvendes. 11. Udvendige skydedørspartier skal undgås. 12. Indvendige døre i børneinstitutioner skal udføres med klemfri bagkant i rum, der er tilgængelige for børn.

22 Indvendige døre i fritidshjem og klubber skal, hvor der ikke er særlige krav om branddøre (BS-, BD- og F-døre), udføres som massive døre af anerkendt type. Indvendige dørgreb må ikke have overdimensionerede dørskilte, som udelukker overgang til andre typer greb, medmindre døren males om. 14. Dørgreb på indvendig vindfangsdør ved hovedindgang til børnehave og vuggestue placeres i højde cm og til rengøringsrum, grøntsagsrum, depot, vaskeri og kælder trappe i højde 180 cm. 15. Der skal monteres sparkeplader for neden på særlig udsatte døre. Min. højde 30 cm. 16. Døre kan med fordel afmærkes med træk/tryk og ud/ind symboler. 17. Dørplade i integreret institution og vuggestue skal, hvor der ikke er særlige krav om BD-døre, udføres med en rude af lamineret glas på ca. 20 x 60cm i børnehøjde. 18. Dørgreb i yderdøre skal være af stål. Metaldøre med stålkarme skal sikres mod tæring fra gulvfugt. 19. Anvendelse af specialglas skal aftales med Ejendomme. Det gælder lav U-værdi, solskærmende glas, glasfarve, sikkerhedsglas, glasmønster, sikringsglas, lydruder m.m. Sikkerhedsglas skal anvendes i henhold til BR10 og DS/INF 119. Lamineret glas skal anvendes på steder, hvor der er risiko for nedfaldende glas ved brud. Almindeligt trådglas er ikke sikkerhedsglas. 5. Tage. 1. Et tags vigtigste funktion er at beskytte bygningen mod nedbør af enhver art. Esbjergs beliggenhed ved Vesterhavet kræver, at tagene konstrueres efter særlige strenge krav for vind og vand. Det skal altid tilstræbes at give et tag med installationer, ovenlys m.m. en god æstetisk udformning, da taget ofte fremtræder som facade mod omgivelserne. 2. Ved nybyggeri og renovering af tage skal det altid undersøges om der ifølge deklarationer kræves særlige tagmaterialer eller taghældninger. 3. Der skal vælges tagudhæng på taget, så bygningens facader beskyttes mod slagregn.

23 23 4. Flade tage må kun udføres efter aftale med Ejendomme. Mindste taghældning, der accepteres, er 1:40. Ved lave taghældninger skal problemerne ved skotrender og tagnedløb afklares, så der ikke trænger vand ind i bygningen. Der skal overalt være fald mod tagnedløb og tagbrønde. De må ikke kunne tilstoppes af bolde og blade. 5. Lanterner og ovenlys skal have høj sokkel på min. 15 cm, der udføres, så der kan laves en tæt inddækning. Flangeovenlys må ikke anvendes. 6. Som hovedregel skal tagrender udføres i zink 14 med forstærket forkant. Afstand mellem rendejern må max. være 40 cm. Af hensyn til hærværk skal de nederste 2,5 meter af tagnedløbet være udført af galvaniseret jernrør. (Risiko som følge af stoppede tagnedløb skal vurderes.) 7. Anvendes der specielle elementer i tagkonstruktionen skal særlige krav til elementerne opfyldes, fx.: Limtræsbjælker må ikke rage uden for en beskyttende tagflade. Synlige limtræs ender skal inddækkes med zink 14. fritliggende bjælker skal også inddækkes med zink 14 på oversiden, så råd undgås. Anvendes krydsfiner som stern, skal konstruktionen udføres i h.t. Byg-Erfa. Udførelse af undertage af banevarer eller tynde plader skal udføres i h.t. BYG-Erfa Ved hård vindpåvirkning er der generende støj fra bløde blafrende undertage. Derfor må der ikke anvendes bløde undertagsformer sammen med vingetegl. Der skal anvendes en pladeformet underlagstype. Sternbrædder skal være trykimprægnerede og slutbehandles efter 1 år. 8. Undertage som banevare skal altid være diffusionsåbent, trædesikkert, armeret og som minimum have DUKO klasse MH. Undertag i form af banevare må max. stå uafdækket i 2 måneder af hensyn til UV-stråling og almindeligt vejr. 9. Eksisterende eternittage med asbestindhold må kun renoveres, repareres eller renses efter aftale med Ejendommes byggekyndige. Generelt følges Arbejdstilsynets krav.

24 Adgang til tage skal så vidt muligt hindres for at undgå ødelæggelse af tagbelægningen og hærværk mod ovenlys, ventilationsanlæg og tagrumsventiler. 11. Hvis der anbringes konstruktioner eller installationer på et tag, skal det sikres, at taget kan klare trafikken, når der skal foretages inspektion og evt. vedligeholdelse. Er især vigtigt ved flade tage. Der skal sikres gode adgangsforhold i forbindelse med servicering og udskiftning af sliddele. 12. Tag elementer, grater og rygninger skal forankres, så de ikke blæser af i kraftig storm. Normernes vejledning skal følges. 13. Ventilationshætter, skorstene, antenner og lignende skal forankres, så de er sikret mod nedstyrtning i kraftig storm. 14. Såfremt der anvendes tegl, skal der i videst mulig omfang anvendes falsteglsten. I beskyttede byområder (eksempelvis Ribe) hvor der stilles krav om bruge af vingetegl, skal det sikres, at overlægget ikke er mindre end 35 mm lodret og 60 mm vandret. Stenforbruget må ikke være mindre en 14 stk./m 2 Vingesten med fiksering i overlægget foretrækkes. 15. Teglsten skal monteres i henhold til tegl Gulve og trapper 1. Måtter og udvendige riste ved indgangsdøre skal forefindes a.h.t. rengøringen. 2. Ved linoleumsgulve anvendes 2,5 mm belægning som Forbo eller DLW, udlagt i baner vinkelret på vinduesfacaden. 3. Gulvbelægninger ved drengetoiletter og urinaler skal være meget rengøringsvenlige uden fuger og samlinger evt. i form af homogen banevare. 4. Belægninger i vådrum skal være udført som skridsikker banevare, uden unødvendige samlinger med hulkehl og belægning ført min. 10 cm. op under nederste flise. Der accepteres ikke svejsninger eller banebredder under en halv meter. 5. Sportsgulve af træ skal udføres som 22 mm. massive gulvbrædder, afsluttet med en gulvlak som High Performance sportslak.

25 25 6. Materialer. 6.1 ALMENE KRAV Standard: Der må kun anvendes sunde og uskadelige byggematerialer i kommunens byggerier. Byrådet i Esbjerg har den 11. august 1986 godkendt flg. hensigtserklæring, som er videreført i den nye Esbjerg Kommune: Esbjerg byråd erkender det uheldige i, at der i forskellige byggematerialer findes asbest, formaldehyd og andre sygdomsfremkaldende stoffer. I bestræbelserne på at opnå et renere miljø - inde som ude - for brugerne og arbejderne på byggepladserne, vil kommunen for fremtiden ved projektering og gennem udbudsmaterialer til entreprenører og håndværkere søge sikret, at der i kommunens byggerier kun anvendes sunde og uskadelige byggematerialer. Der tilføjes, at det for alle materialer og bygningsdele skal dokumenteres, at de ikke afgiver partikler, fibre, støv eller gasser i mængder, der kan være generende i indeklimaet på kort og lang sigt. For alle materialer skal angives en renholdelses- og vedligeholdelsesanvisning. Ved renovering og ombygning skal man være opmærksom på materialer der kan indeholde asbest, PCB eller andet, der skal behandles som farligt og/eller ikke-genanvendeligt affald. Erfaringer Ejendomme har erfaringer med fjernelse af asbest, karlit m.m. fra bygninger. Desuden stiller Ejendomme materialekrav m.h.t. rengøring, brand, sikkerhed, hærværk, levetid, indeklima osv. Særlige love m.m.: Asbestcirkulære fra marts Esbjerg Kommunes PCB politik 6.2 NORMKRAV OG ERFARINGER 1. Den enkelte rådgiver skal til enhver tid kunne dokumentere, at der anvendes miljørigtige materialer og metoder i et byggeri. Der er ingen formkrav til dokumentationen. Beviset for at et materiale ikke afgiver partikler, fibre, støv eller gasser kan dokumenteres med et anerkendt miljømærke.

26 26 2. Krav til materialer skal opfyldes m.h.t. afgasning. Esbjerg Kommune kan forlange dokumentation for afgasningstiden. 3. Alle overflader skal være rengøringsvenlige. 4. Der må ikke anvendes miljøskadelige materialer til drift og vedligehold af bygningen, hverken indvendig eller udvendig. Gælder også for grund og legeredskaber. ASBESTCIRKULÆRE FOR ESBJERG KOMMUNES INSTITUTIONER Cirkulæret er beregnet for alle, der beskæftiger sig med asbestarbejder i kommunens institutioner. Det omfatter alle ind- og udvendige asbestholdige byggematerialer samt installationsdele, som kan give anledning til asbestforurening. 1. Der kan kun foretages asbestarbejder, når brugere, sikkerhedsrepræsentanter og involverede myndigheder er informerede. (Asbestbekendtgørelsen, kapitel 7). 1. Det skal altid på forhånd aftales, hvem der har ansvaret for, at arbejdet udføres risikofrit. 2. Grundlaget for alle asbestsaneringer er: Arbejdstilsynets krav og gældende lovgivning. Byggestyrelsens vejledning og Esbjerg Kommunes handlingsplan for asbest. 4. Saneringsprojekter må kun udføres af specialarbejdere/håndværkere, der har gennemgået en asbestuddannelse, der er godkendt af Direktoratet for Arbejdstilsynet. 5. Asbestholdigt affald må kun fjernes af godkendte firmaer. Deponeringen skal foretages efter Affalds anvisninger. Affald hører under Teknik & Miljø, Esbjerg kommune 6. Ejendomme har ansvar for, at alle asbestsaneringer i kommunale bygninger registreres centralt. Det kræves derfor at hver enkelt forvaltning indberetter til Ejendomme, når der konstateres, fjernes eller indkapsles asbestholdige materialer. Ejendomme skal sikre sig, at registreringen til enhver tid er ajourført og godkendt af brugerne. Projekter må ikke igangsættes, og påbegyndte projekter skal straks standses, hvis der opstår tvivl, om der er risiko for asbestforurening af inde- og udemiljøet.

27 27 I disse tilfælde skal arbejdstilsynet og en repræsentant fra Ejendomme tilkaldes. 7. Hvis der er formodning om, at byggematerialer kan indeholde asbest, skal håndværkeren orienteres, så han har mulighed for at beskytte sig mod asbestudsættelsen og hindre, at omgivelserne forurenes. 8. De gældende regler for behandling af akutte skader (hærværk og uheld) ajourføres og håndhæves i samråd med brugere, sikkerhedsrepræsentanter og Ejendomme. 9. Der må på ingen måde anvendes nye asbestholdige beklædninger eller materialer i kommunens bygninger. Den, der har ansvar for det pågældende arbejde, har pligt til at sikre sig, at dette ikke sker. Hvis der konstateres asbestforekomster, som ikke er registreret af Ejendomme (beklædninger, gulve, teknisk isolering m.m.), skal dette straks meddeles Ejendomme. 10. Hvis der kommer nye regler, love, cirkulærer m.m. om asbest, skal Ejendomme meddele dette til alle brugere og sikkerhedsrepræsentanter i kommunale bygninger med asbestholdige materialer.

28 28 7. BRAND. 7.1 ALMENE KRAV Standard: Specielt: Erfaringer: En bygning skal udføres og indrettes på en sådan måde og af sådanne materialer, at den giver tilfredsstillende tryghed mod brand for personer, der opholder sig i bygningen. Desuden skal der være forsvarlige muligheder for redning af mennesker og for slukningsarbejde samt sikring mod brandspredning til bebyggelse og virksomheder - både på egen og omliggende grunde. Der er særlige bestemmelser for beboelser, hoteller, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner, butikker, kontorer, lager, garageanlæg m.m. Brand og Rednings erfaringer med sikring mod brand er indarbejdet i nedenstående normkrav. Herunder brandalarmering, sprinkleranlæg m.m. Særlige love m.m.: Gældende brandlovgivningen. (Driftsmæssige forskrifter og vejledninger mm.) 7.2 NORMKRAV OG ERFARINGER: 1. Branddøre m.m. 1. Branddøre (BS-døre, BD-døre, F-døre) skal forsynes med dørpumper. 2. Branddøre, der af brugerne kan påregnes fastholdt i åben stilling, skal forsynes med forskriftsmæssigt ABDL-anlæg. 3. Dørpumper med friløb eller med indbygget fasthold skal være tilsluttet forskriftsmæssigt ABDL-anlæg. 4. Branddøre i skoler og døgninstitutioner skal normalt udføres som enfløjede døre. 5. Fugning omkring branddøre skal udføres forskriftsmæssigt. 6. Brandskydeporte skal forsynes med nødvendig bremseanordning. 7. Automatik for branddøre/-porte skal være lettilgængelig for vedligeholdelse/reparation.

29 29 8. Flugtvejsdøre må kun forsynes med vriderlås og/eller pasquilbeslag. Tyverisikringsanlæg må ikke hindre dørenes flugtvejsfunktion. 9. Undervisningsafsnit, der indrettes med lokaler for undervisning i fysik, kemi, sløjd og formning samt skolekøkken, skal have 2 døre til flugtveje. 2. Konstruktioner og installationer: 1. Der skal udføres brandsikker lukning ved gennemføringer af rør, ventilationskanaler, faldstammer, elkabler/ledninger i skillevægge og dæk. 2. Etagedæk (bl.a. betonelementer) skal udføres med helt tætte samlinger for at hindre brand/røgspredning og vandgennemtrængning. 3. Hulrum bag facadebeklædninger skal opdeles i passende feltstørrelser og skal opdeles ud for etageadskillelser. 4. Vindspærre i lette ydervægge o.l. skal udføres af ubrændbare materialer, fx gipsplader. 5. Der skal normalt anvendes ubrændbare isoleringsmaterialer i.h.t. BR. 6. Faldstammer og indvendige tagnedløb i etagebyggeri skal normalt være støbejern. Alternativt skal faldstammer og indvendige tagnedløb brandsikres efter bygningsmyndighedens anvisning. 7. Belysningsarmaturer i trapperum skal være af ubrændbare materialer. 8. Lavvoltslamper, halogenspot/-projektører o. lign. må normalt ikke installeres på grund af stor varmeudvikling. 9. Nødbelysning skal udføres jf. el-afsnittet. 10. Papirkurve, blomsterkummer m.m. skal være af ubrændbare materialer. 11. Vandfyldt slangevinder må ikke være monteret på slangeskabslåger. Slangevinder med automatisk ventil skal undgås. 12. Røgalarmer skal opsættes i alle boliger og i trapperum til disse. 13. Der skal altid monteres ABA-anlæg i storkøkkener

30 Brandfarlige væsker skal opbevares efter bestemmelserne i Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. 15. Brandventilation udføres efter DBI-vejledning 27 om brandventilation. Det skal vurderes om evt. brandventilation kan indgår i indeklimastyringen. 3. Udeareal: 1. Affaldscontainere opstilles/placeres efter Brandteknisk Vejledning nr Der skal anlægges 2,8 meter bred befæstet kørevej frem til højst 40 meter fra enhver indgangs- /udgangsdør. (Se friarealer afsnit 2, pkt. 5.) 4. Sprinklerrum m.m.: 1. I institutioner, hvor gældende bestemmelser foreskriver etablering af sprinkleranlæg, skal rum for sprinklercentral samt adgangsvej til centralen godkendes af brandmyndigheden før detailprojektering af anlægget påbegyndes. Såfremt der vælges en delvis sprinkling af bygningskomplekset, skal der i planlægningsfasen nøje aftales, hvad sprinklingen skal omfatte. Afgrænsning mellem sprinklet og usprinklet område skal mindst være BS-konstruktion 60. Hvis den valgte grænse ikke opfylder dette krav, kan det senere medføre uoverskuelige ekstraudgifter, når anlægget skal godkendes af Dansk Brandteknisk Institut. 2. I institutioner, hvor gældende bestemmelser foreskriver etablering af brandalarmerings- anlæg, varslingsanlæg samt nød og panikbelysning, skal placering af centralskabe og manøvre tableau samt nødstrømsforsyningsanlæg aftales med brandmyndigheden før detailprojektering af anlægget påbegyndes.

31 31 8. Fugt. 8.1 ALMENE KRAV Standard: Bygninger skal konstrueres og udføres på en sådan måde, at påvirkning af bygningsdele fra regnvand, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt, kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke giver anledning til fugtskader og fugtgener. Ved bortledning af overfladevand og dræning fjernes den væsentlige fugtkilde. Ved anvendelse af rigtige materialer og konstruktioner samt den sunde fornuft kan de fleste fugtskader undgås. Det er vigtigt at fremtidssikre nye bygninger mod grundfugt og oversvømmelser forårsaget af klimaændringer. Her er valg af gulvkote m.m. af afgørende betydning i områder, der grænser op til havne, vandløb og marskområder, som er udsat for oversvømmelser. Erfaringer: Ejendomme betragter uønsket fugt som den værste nedbrydningsfaktor for bygninger. Desuden kan det være en kilde til uoverskuelige problemer med skimmelsvampe. Derfor hæves standarden til stadighed ved at lære af erfaringerne om tage, facader, vinduer og udv. døre. Særlige love m.m.: SBI-anvisninger. Byg-Erfa. 8.2 NORMKRAV OG ERFARINGER 1. Fugt i kældre, ingeniørgange og kanaler skal undgås. Derfor skal det, inden byggeriet påbegyndes, undersøges om grundvandet står så højt, at det kan give problemer. Der skal eventuelt udføres dræn for, at beskytte bygninger mod fugt. Generelt skal der altid være fald i terræn og belægning bort fra bygninger. 2. Regnvand, tagvand skal ledes bort fra bygninger. Effektive tagrender monteres. 3. Facader holdes tørre med et passende tagudhæng og effektive sålbænke med fald. 4. Fugt fjernes fra fugtkilder. Brug emhætte, tørretumbler, tørreskab, udsugning fra garderober m.m. Ved større tørrebehov f.eks. i institu-

32 32 tioner kan indretning af specielt tørrerum med affugter være et godt energi rigtig alternativ. Vær opmærksom på, at plantearrangementer kan være fugtkilder og grobund for skimmelsvampe.

33 33 9. Energi og indeklima. 9.1 ALMENE KRAV Standard: Det er Esbjerg kommunes politik at energiforsyne bygninger på den mest økonomiske og miljøvenlige måde. Som udgangspunkt sker det bedst fra kollektive forsyningsanlæg som fjernvarme og el. Esbjerg kommune ønsker at udfase brugen af fossile brændsler. I områder uden fjernvarmeforsyning skal alternative forsyningsformer som varmepumper, biobrændsler og sol vurderes. I vurderingen skal bl.a. indgå totaløkonomiske overvejelser. Bygninger skal udformes så krav til energirammer umiddelbart kan opfyldes. Her skal både placering på grunden og selve indretningen vurderes. Der skal være speciel fokus på styring af energiforbrugende anlæg, så der kun tilføres den energi, der er brug for. Overholdelse af energirammer skal som udgangspunkt ske ved passive tiltag og må ikke være afhængig af aktive tiltag som varmepumper og solceller. Der skal være stor fokus på opretholdelse af et godt indeklima og bygningen skal udformes, så der ikke opstår overtemperaturer ud over det tilladelige. Ligeledes skal varme- og ventilationsanlæg opbygges, så der ikke opstår varme og trækgener og en fornuftig luftkvalitet opretholdes. I hæftet Energi & Indeklima, der er en driftsvejledning til energiansvarlige og brugere i kommunale bygninger og lejemål, er der angivet en række råd og vejledninger. Særlige love m.m.: EK s Klima og bæredygtighedsplan Energi & Indeklima NORMKRAV OG ERFARINGER: 1. Lys og varme 1. Indgange fra vest og sydvest beskyttes med vindfang, så træk undgås. 2. Der tilstræbes så meget lys i bygningen gennem vinduer som muligt, da et højt niveau - både dagslys og kunstigt lys - har en positiv psy-

34 34 kologisk effekt. Derfor bør der også vælges lyse farver frem for mørke. 3. Varmetilskud fra solen gennem vinduer er godt om vinteren. Men bygningen skal indrettes, så der ikke bliver problemer med overskudsvarme gennem store glaspartier. Høje rumtemperaturer sænker den relative fugtighedsprocent om vinteren. Temperaturen kan reguleres ved valg af udhæng, glas, gardiner, persienner, skodder, udvendig beplantning m.m. 4. Befugtning/køling tillades generelt ikke. 5. Også ældre bygninger efterisoleres i forbindelse med ombygning og renovering, så de så vidt muligt kan leve op til standarden. Der tages i vid udstrækning hensyn til forbedring af indeklimaet (kolde overflader) og investeringens rentabilitet. 6. Isoleringsarbejder omfatter også teknisk isolering af varmerør, ventilationskanaler og beholdere m.m. 2. Lydforhold. 1. Når man opprioriterer rustikke og rengøringsvenlige lofter, vægge og gulve, kan det resultere i dårlige lydforhold. (For lang efterklangstid). Kravet er derfor, at problemet skal løses på tegnebordet. Børn støjer. Det er for sent, for dyrt og forkert at løse problemet, når bygningen tages i brug. 2. Større ventilationsanlæg skal lyddæmpes. Mindre vægventilatorer skal vælges med lavt støjniveau - placeres evt. uden for huset. 3. Støjdæmpning med almindelige mineraluldsplader og lignende skal undgås af hensyn til fiberforureningen. Kontakt en støjekspert så den rigtige løsning findes første gang. 4. I områder med trafikstøj skal det sikres, at denne ikke giver problemer i bygningen.

35 Installationer ALMENE KRAV Standard: Ved udformning af bygningens tekniske installationer lægges der stor vægt på, at disse er drifts- og vedligeholdelsesvenlige. At de er sikret mod brand, frost og vandskader, samt at de er udformet så unødvendigt energiforbrug undgås. Teknikrum placeres hensigtsmæssigt og indrettes, så de nødvendige arbejds- og vedligeholdelsesprocesser kan udføres. Placering af anlæg på tage og utilgængelige lofter skal undgås. Teknikrum må ikke anvendes til oplag m.m. Indretning af teknikrum skal fremgå af plan-, diagram- og opstalttegninger. Teknikrum og ingeniørgange skal have en god og regelmæssig belysning (min. 100 lux), med særlig fokus på tekniske anlæg som kræver regelmæssig tilsyn og vedligeholdelse, f.eks. ventilationsaggregater, el-tavler mm. Det skal vurderes om der er behov for indretning af tørt teknikrum til el-installation og vådt teknikrum til VVS installationer. Teknikrum skal forsynes med ventilation. Føringsveje skal planlægges omhyggelig og i samråd med bygherren. Der skal planlægges for alle typer af installationer, der skal fremføres i bygningen og således at disse ikke konflikter med hinanden. Der skal tages højde for eventuelle fremtidige udvidelser. Føringsveje skal være let tilgængelige og skal kunne inspiceres uden brug af værktøj. Af hensyn til risiko for frostskader må uisolerede loftsrum ikke anvendes til føringsvej for vand og varme. Mellem adskilte bygninger skal der etableres 2 tomrør med træktråd i nødvendigt omfang I ingeniørgange og krybekældre skal det sikres, at der også efter installation af rør og kanaler er god plads til at foretage service og vedligeholdelse. Kælderrum, der benyttes til teknikrum, depoter eller arbejdsrum, skal udføres med ventilation. Hvis der udføres naturlig ventilation gennem rist i kældervæg eller aftræksrør, skal det sikres, at der ikke kan trænge vand ind i kælderen. Kravet gælder også ingeniørgange. Betjeningsenheder m.m. skal være let tilgængelig så betjening kan ske uden unødige foranstaltninger. Placeres disse undtagelsesvis

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

h:\web\tilknyttede_filer\2001_03_05\tilrettet_2001_03_05_byggetekniske_standarder.doc

h:\web\tilknyttede_filer\2001_03_05\tilrettet_2001_03_05_byggetekniske_standarder.doc h:\web\tilknyttede_filer\2001_03_05\tilrettet_2001_03_05_byggetekniske_standarder.doc Telefon- og adresseliste på kommunale afdelinger, der ofte er involverede i byggeprocessen. Adresser pr. 01.06. 2000.

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

BYGGEPROGRAM. Tilbygning til Åparken Ældrecenter

BYGGEPROGRAM. Tilbygning til Åparken Ældrecenter BYGGEPROGRAM Tilbygning til Åparken Ældrecenter Vejen Kommune Bygningsservice & Beredskab, Lindetorvet 2, 6600 Vejen Dato: 03. august 2015 INDHOLD 1. Generel beskrivelse... 1 1.1 Tilbygning til Åparken

Læs mere

7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING

7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING 7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 7 bygninger, hvoraf de 5 er sammenbyggede med forbindelsesgange. 5 bygninger er i ét plan, og 2 er med 2 etager. Bygningerne

Læs mere

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Engstrandskolen. Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Engstrandskolen er bygget i 1978 i 2 etaper, og er renoveret i 2003. Bygningerne

Læs mere

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner 4. udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Kommunikation, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg

Læs mere

Ansøgning om principgodkendelse af tagrenoveringsprojekt med efterisolering herunder dispensation for Lokalplan nr. 72. 7.2.

Ansøgning om principgodkendelse af tagrenoveringsprojekt med efterisolering herunder dispensation for Lokalplan nr. 72. 7.2. Kokkedal, den 19. april 2010 FREDENSBORG KOMMUNE Byggesager Rådhuset Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal GRUNDEJERFORENINGEN FASANVÆNGET 2980 KOKKEDAL Bebyggelsen Fasanvænget, Kokkedal. Ansøgning om principgodkendelse

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons

Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons Kravet om niveaufri adgang har været gældende i mere end 3 årtier Kravet opfyldes ofte ved uigennemtænkte og håbløse byggetekniske løsninger

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Ejerforeningen Mejlgade 67-69 VChristian Ratenburg Mejlgade 67 *""- 8000 Århus G Århus den 19.10.99 21219/SHa/ltr Vedr.: Tilstandsvurdering

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE

RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE RETNINGSLINJER FOR BEBOELSE I KÆLDRE Aarhus Kommune september 2016 1 LOKALER I KÆLDRE Der er interesse for at omdanne lokaler i kældre i eksisterende etageejendomme til beboelse. Men hvor det ofte er praktisk

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne

Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne BR 95 og BR-S 98 angiver de overordnede regler Vandnormen og Afløbsnormen Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne SBi s anvisninger henvisning i BR om at SBi s anvisninger

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune

Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune Forskrift om opbevaring af olie og kemikalier i Mariagerfjord Kommune Januar 2013 Indledning Disse regler skal sikre en miljømæssig forsvarlig opbevaring af olie og kemikalier. Dermed kan risikoen for

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 2 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 2 Tag/Tagetage: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås

Læs mere

10 Ventilation. 11 El-installation. Problem

10 Ventilation. 11 El-installation. Problem 10 Ventilation Ventilation af badeværelser i afd. 1 sker via naturligt aftræk og oplukkeligt vindue, og opfylder hermed ikke krav i BR. Ventilation af boliger afd. 2-3 sker via centralt udsugningsanlæg.

Læs mere

(Bolig 26) 11.11.2014

(Bolig 26) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Dansborgskolen. Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Dansborgskolen. Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Dansborgskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Dansborgskolen er udført 1963, skolen er senere udvidet i 1997 samt i 2001 og

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 01.01 Dimension: BxLxH. 3,95x10,00x3,40 m, 39,5 m2 Loft højde 2,50 m 01.02 Farver: Facade, grå ubehandlet cementspånplade Lofter, hvide akustikplade Vægge, hvide

Læs mere

Vejledning om midlertidige aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejder

Vejledning om midlertidige aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejder Vejledning om midlertidige aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejder Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 November 2013 Forord Denne vejledning henvender

Læs mere

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

AFD. 68 Råderetskatalog

AFD. 68 Råderetskatalog AFD. 68 Råderetskatalog (se også hjemmesiden www.aab68.dk) Indhold 1 Indledning... 3 2 Arbejder inde i boligen... 4 2.1 Individuelle forbedringsarbejder... 4 2.1.1 Anmeldelse... 4 2.1.2 Syn af udført arbejde...

Læs mere

Tilbygning med høj taghældning. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører

Tilbygning med høj taghældning. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning med høj taghældning Opført i perioden: ca. 1950Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Vedligeholdelsesplan 2012 AB Stenhuggergården 03.2127.40

Vedligeholdelsesplan 2012 AB Stenhuggergården 03.2127.40 Vedligeholdelsesplan 2012 AB Stenhuggergården 03.2127.40 01 - Tag Karakter 2-3 Eftergang af tag Eftergang af inddækninger, taghætter og murværk på tag B 5 25-30 år 5 02 - Kælder og fundament Karakter 3-7

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Brændgårdskolen, Brorsonsvej 2 4, 7400 Herning Udskiftning af yderdøre og vinduespartier

Brændgårdskolen, Brorsonsvej 2 4, 7400 Herning Udskiftning af yderdøre og vinduespartier Notat Brændgårdskolen, Brorsonsvej 2 4, 7400 Herning Udskiftning af yderdøre og vinduespartier Rettelsesblad nr. 1 11. maj 2015 Projekt nr. 219840 Udarbejdet af LTR A. Hovedentreprise, udskiftning af yderdøre

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk Råderetskatalog - inkluderer BESTEMMELSER OM INSTALLATIONSRET OG SKILLEVÆGGE boligforeningen aab www.aab.dk 1 Indhold 1 IndledninG 04 2 Arbejder inde i boligen 05 2.1 Individuelle forbedringsarbejder

Læs mere

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Frydenhøjskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Brutto areal Benyttelse Egevolden 106, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Frydenhøjskolen er bygget i 1972 med renoveringer / tilbygninger

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSESPLAN

VEDLIGEHOLDELSESPLAN VEDLIGEHOLDELSESPLAN ANDELSBOLIGFORENINGEN HOLLUF HAVE III 5220 ODENSE SØ Side 1 af 22 INDHOLDSFORTEGNELSE 0.0 Generelt side 3 0.1 Baggrund 0.2 Grundlag for rapporten 0.3 Bygningsbeskrivelse 1.0 Udskiftnings-

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Indledning. meget let (f.eks. linolie, lakrester m.v.).

Indledning. meget let (f.eks. linolie, lakrester m.v.). Indledning Denne folder giver gode råd om brandsikring ved korrekt opstilling og anvendelse af affaldscontainere. Folderen omfatter affaldscontainere med et rumindhold på 120 liter eller mere. Folderen

Læs mere

Forebyg vandskader. i virksomheden

Forebyg vandskader. i virksomheden Forebyg vandskader i virksomheden Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre jer mod vandskader

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

DANROOF PRIMA/SUPER MONTERINGSVEJLEDNING. 1 Principskitse, undertag/ventilation. 2 Tagfod med udhæng. 3 Tagfod uden udhæng.

DANROOF PRIMA/SUPER MONTERINGSVEJLEDNING. 1 Principskitse, undertag/ventilation. 2 Tagfod med udhæng. 3 Tagfod uden udhæng. 1 Principskitse, undertag/ventilation 2 Tagfod med udhæng Afstandsliste Butyltape Rendejern 18 mm krydsfinerplade Min. 30 mm Isolering Forskalling Dampspærre Danroof Prima og Super undertag er diffusionsåbent

Læs mere

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø

MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET. innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø MIDLERTIDIG AFLUKNING AF BYGGERIET innovativ systemløsning med fokus på økonomi og miljø HVORFOR VÆLGE ALTIFLEX Altiflex interimsaflukning er et innovativt og fleksibelt system til midlertidig aflukning

Læs mere

Halotén 2000. Montagevejledning Undertag. www.cembrit.dk

Halotén 2000. Montagevejledning Undertag. www.cembrit.dk Halotén 2000 Montagevejledning Undertag Indhold Produktinformation 2 Undertagets opbygning 3 Undertagets udførelse 4 Montering 5 Detaljer 6 Vedligeholdelse 7 Service og forhandling 7 www.cembrit.dk Produktinformation

Læs mere

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning Opbevaring af olier og kemikalier Vejledning Indledning Ved opbevaring af olie og kemikalier er der risiko for forurening af jord, grundvand, søer og vandløb samt utilsigtet tilledning til kloaksystemer.

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge. Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en

Læs mere

Beskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget 61-131 og 60-124. Energibesparelsesforslag nr.:

Beskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget 61-131 og 60-124. Energibesparelsesforslag nr.: Dalstrøget 61-131 og 60-124 Indholdsfortegnelse besparelsesforslag nr.: Side 1 - Vinduer og døre, Udskiftning 2 2 - Efterisolering af kælderydervægge 3 3 - Efterisolering af varmerør i tagrum 4 4 - Udskiftning

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

DRIFT- & VEDLIGEHOLDSPLAN

DRIFT- & VEDLIGEHOLDSPLAN DRIFT- & VEDLIGEHOLDSPLAN Støvring Gymnasium Mastrupvej 77 9530 Støvring Udarbejdet af: Morten R. Pedersen Dato: 28.03.2011 Version: 001 Projekt nr.: 5714-003 DRIFT- OG VEDLIGEHOLDSRAPPORT FOR STØVRING

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nørrebro 88 Postnr./by: 7900 Nykøbing M BBR-nr.: 773-020396 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Haslev Svømmehal. Bygningsgennemgang. Udført D Af: Laurits Lykke Jensen

Haslev Svømmehal. Bygningsgennemgang. Udført D Af: Laurits Lykke Jensen Haslev Svømmehal Bygningsgennemgang Udført D. 28-9-2016 Af: Laurits Lykke Jensen Haslev svømmehal Svømmehal: Tagkonstruktion: Tagbelægning (Metaltag).. Udvendigt træværk: K2: Stern og underbeklædning stedvis

Læs mere

Ørbækgårds allé område 6. Udgave af 23-05-2005 Oplæg til tjekliste omkring mulige fejl i boligen

Ørbækgårds allé område 6. Udgave af 23-05-2005 Oplæg til tjekliste omkring mulige fejl i boligen Nærværende liste er alene at betragte som vejledning omkring punkter til kontrol af hver enkelt bolig. Der vil selvfølgelig være variationer grundet det individuelle tilvalg til hver bolig, som gør at

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

(Bolig 14) 11.11.2014

(Bolig 14) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100

Læs mere

B I LAG FORUNDERSØGELSER I RENOVERINGSPROJEKTER BILAG FORUNDERSØGELSER I RENOVERINGSPROJEKTER

B I LAG FORUNDERSØGELSER I RENOVERINGSPROJEKTER BILAG FORUNDERSØGELSER I RENOVERINGSPROJEKTER BILAG FORUNDERSØGELSER I RENOVERINGSPROJEKTER B I LAG FORUNDERSØGELSER I RENOVERINGSPROJEKTER Relevant for Nej Ja 1.0 Opmåling 2.0 Undersøgelser af el, vand og afløb 3.0 Funktion af tekniske anlæg 4.0

Læs mere

Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald

Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald Vejledning om opbevaring og håndtering af kemikalier, olie og farligt affald Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2012 Forord Denne vejledning henvender

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

Middelfart kommune Skolerenoveringsplan 2014 4 FJELDSTED HARNDRUP BØRNEUNIVERS RENOVERING OG GENOPRETNING

Middelfart kommune Skolerenoveringsplan 2014 4 FJELDSTED HARNDRUP BØRNEUNIVERS RENOVERING OG GENOPRETNING 4 FJELDSTED HARNDRUP BØRNEUNIVERS RENOVERING OG GENOPRETNING 1 Bygningsplan 2 Skolen består af 5 bygninger, hvoraf 2 er pavillonbygninger. Bygningerne er opført over en periode fra 1961 til 1997. Bygning

Læs mere

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder (Tømrer/isolatør fagentrepriser) 015 Toftlund Skole Energispareprojekt Tønder 27. september 2013 014 Toftlund Skole Side:2/5 Udarbejdet: PJA Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse 015 Toftlund Skole...

Læs mere

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN - en del af Topdanmark Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Ejerforeningen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter.

Ejerforeningen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter. Ejerforeningen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter. Fagbeskrivelse Fælles vinduer Thomas Sørensen, Krusågade 35, 1719 København V. Telefon 33 23 78 10 Mobil 22 95 50 52 Udgave

Læs mere

Centerparken, Rema 1000, Langå MATERIALE-BESKRIVELSE Fjerritslev, 04.03.2008

Centerparken, Rema 1000, Langå MATERIALE-BESKRIVELSE Fjerritslev, 04.03.2008 Centerparken, Rema 1000, Langå MATERIALE-BESKRIVELSE Fjerritslev, 04.03.2008 Kortfattet beskrivelse af konstruktioner, materialer og udstyr for nøglefærdigt byggeri beliggende Bredgade/Markedsgade, 8870

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere