Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark
|
|
- Eva Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2 Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark Arne Astrup 1, Mogens Lytken Larsen 2, Steen Stender 3 & Jørn Dyerberg 4 STATUSARTIKEL 1) Institut for Idræt og Ernæring, Det Naturog Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2) Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital 3) Klinisk Biokemisk Afdeling, Gentofte Hospital 4) Unilabs A/S Ugeskr Læger 2014;176:V Tidligere tiders kostråd om, at de kolesterolrige æg øger blodets kolesterolindhold og giver risiko for hjerte-kar-sygdom, er der ikke længere videnskabeligt belæg for. I Europa sker 46% af alle dødsfald på grund af kardiovaskulær sygdom (CVD), som dermed fortsat er den største bidragyder til mortalitet. Denne mortalitet er overvejende forårsaget af iskæmisk hjertesygdom (IHD). Dødeligheden af IHD er imidlertid faldet med næsten 50% i mange europæiske lande igennem de seneste to årtier; men med store forskelle. Faldet er mindst i Polen og Ungarn (7%) og højest i Danmark (72%) [1, 2]. Faldet i IHD-dødeligheden i Danmark var især markant i (Figur 1). Den aldersstandardiserede mortalitet er halveret for begge køn, og faldet kan tilskrives både et fald i incidens og forlænget overlevelse [3]. Forebyggelsen har tilsyneladende haft en stor effekt, især i Danmark, som nu har den laveste CVD-mortalitet i Skandinavien [4]. Indsatsen har bestået i råd om en række effektive behandlinger, rygeophør, øget motion, råd om hjerterigtig kost og lovgivning om afskaffelse af industrielt transfedt (ITF). I de fleste modeller til vurdering af bidrag af de enkelte årsager når man frem til, at 25-50% af faldet kan forklares med livsstilsændringer og en tilsvarende del med forbedret behandling [5, 6]. TRANSFEDTSYREELIMINATION I DANMARK ITF er umættede fedtsyrer, der fremstilles fra planteog fiskeolie ved hærdning. Fedt med 10-60% ITF er velegnet til margarine, friture og i bagværk. Sådanne fedtstoffer har været anbefalet af både den danske og den amerikanske hjerteforening. I 1990 opdagede man imidlertid, at transfedt øgede lavdensitetslipoprotein- og nedsatte højdensitetslipoproteinkolesterol, hvilket resulterer i en mere aterogen lipidprofil [7]. I en række observationelle studier har man samstemmende fundet en association mellem transfedtindtag og udviklingen af IHD [8]. Også død af alle årsager er associeret med øget transfedtindtag [9]. På baggrund af de observationelle studier og plausible mekanismer har en lang række sundhedsorganisationer tilrådet, at indtag af ITF reduceres mest muligt. Foranlediget af det daværende Ernæringsråd indførte den danske regering et ITF-forbud i 2003, tilsvarende synes nu at blive sat i værk også i USA. I EU diskuteres transfedt fortsat, men i Østrig og Ungarn har man fulgt Danmarks kurs, og i Sverige er man på vej. Uden for EU er lovindgreb mod transfedt sket i Schweiz, Island og Norge. Med eliminationen af ITF fra danskernes kost er den nok mest aterogene kostkomponent elimineret, og det store fald i IHD-mortalitet, der helt enestående har fundet sted især i Danmark, kan formentlig delvist tilskrives et nedsat indtag af ITF. MÆTTET FEDT OG ISKÆMISK HJERTESYGDOM Reduktion af mættet fedt har været en hjørnesten i forebyggelsen af CVD og byggede initialt på Keys fund af sammenhængen mellem indtag af mættet fedt og IHD-mortalitet i forskellige lande [10]. Senere er det især risikomarkører, som total- og lavdensitetslipoproteinkolesterol, der er blevet anvendt, selvom det er erkendt, at disse er utilstrækkelige [11]. Store systematiske gennemgange af de observationelle studier og interventionsstudier med hårde endepunkter har ikke sikkert underbygget, at en reduktion af mættet fedt har spillet en væsentlig rolle. Ernæringsrådet konkluderede i 1995:»I flere årtier har øget indtag af n-6-flerumættet fedt som erstatning for mættet fedt været en væsentlig faktor i kostprincipper rettet mod såvel primær som sekundær forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom. Resultaterne af de i dag tilgængelige sekundære forebyggelsesundersøgelser støtter ikke dette kostprincip«[12]. Det var især interventionsstudier, som gav mistanke om en manglende positiv effekt. I et Cochranereview af studier med hårde endepunkter konkluderede man i 2004, at kostændringer med nedsættelse eller modificering af kostens fedt-
2 3 Figur 1 Dødeligheden af hjertesygdom i EU, A. Aldersstandardiseret dødelighed pr , femårsgennemsnitsværdier. B. Procentuelt årligt fald i dødeligheden. (Tallene i figuren stammer fra Tabel 2 i [2]). A Litauen Letland Estland Slovakiet Ungarn Rumænien Tjekkiet Finland Bulgarien Malta Polen Irland Østrig Storbritanniien Sverige Tyskland Grækenland Danmark Slovenien Luxembourg Belgien Italien Spanien Holland Portugal Frankrig n/ B Danmark Holland Storbritannien Estland Bulgarien Irland Tyskland Sverige Slovenien Polen Portugal Italien Frankrig Østrig Spanien Belgien Finland Luxembourg Grækenland Malta Rumænien Letland Ungarn Tjekkiet Slovakiet Litauen %/år Kvinder Mænd indhold ser ud til at reducere forekomsten af CVD [13]. Dette er statistisk signifikant for studierne samlet set, men når et studie, hvor man også øgede n-3-fedtindtaget blev ekskluderet, var det ikke længere signifikant [13]. I en opdatering af Cochraneanalysen fra 2012 undersøgte man betydningen af at reducere kostens totale fedtindhold og udskifte mættet fedt med flerumættet fedt (PUFA) [14]. Der var ingen effekt på totaldødeligheden eller CVD, men en reduktion på 14% i CV-hændelser, som primært kunne tilskrives en effekt hos mænd. Effekten forsvandt imidlertid, når man ekskluderede studier, hvor der også var foretaget andre kost- eller omsorgsinterventioner. I en metaanalyse fra 2010 konklude-
3 4 Faktaboks I Danmark er forekomsten og død af iskæmisk hjertesygdom reduceret med 72% siden Udviklingen tilskrives tobaksophør, forbud mod transfedt og forbedret behandling. Yderligere reduktion kan opnås gennem kosten, men erstatning af mættet fedt med højglykæmiske kulhydrat eller n-6-planteolier kan øge forekomsten. En sikker reduktion kan opnås ved at erstatte mættet fedt med n-3, enkeltumættet fedt og lavglykæmiske, fiberrige og fuldkornsholdige kulhydrater. Trods højt indhold af mættet fedt kan øget indtag af mørk chokolade og ost bidrage til forebyggelse af hjerte-kar-sygdom, og et øget indtag af æg anses ikke for at have en negativ virkning. Fede fisk har en positiv virkning, men uforarbejdet kød synes at være neutralt. rede man, at udskiftning af mættet fedt med PUFA ville resultere i en lille reduktion af IHD [15]. I denne analyse blev der ikke skelnet mellem n-6 og n-3, og resultatet er derfor ikke i modstrid med det ovennævnte. NY FORSKNING OM FEDTSTOFFER Man har tidligere betragtet PUFA som én type fedt og mættet fedt som en anden, selvom der er solid viden om, at man bør skelne mellem n-6- og n-3-pufa og ligeledes mellem de forskellige mættede fedtsyrer. Førende eksperter inden for lipidforskning har igennem de seneste år som følge af nye forskningsresultater ændret opfattelse af, hvilke fedtstoffer som er hensigtsmæssige for helbredet. FLERUMÆTTET FEDT VERSUS MÆTTET FEDT I 2013 kom der analyser, hvor man har sammenlignet effekten af indtaget af hhv. mættet fedt og PUFA på CVD hos personer, der allerede havde kardiovaskulær sygdom [16]. I disse studier fandt man ingen sundhedsmæssig fordel ved at skifte mættet fedt ud med PUFA af n-6-typen; snarere var der holdepunkter for, at en sådan udskiftning vil øge forekomsten af CVD. Kun hvis mættet fedt udskiftes med PUFA med et væsentligt indhold af n-3-fedtsyrer, er der en sundhedsmæssig gevinst. Der blev peget på, at ud over det uhensigtsmæssige i at erstatte mættet fedt med n-6-pufa af hensyn til CVD-risikoen, er der holdepunkter for, at et øget indtag af n-6 øger forekomsten af brystkræft hos kvinder [17]. Det skal bemærkes, at den nye metaanalyse, hvor man understreger behovet for at vælge PUFA med et højt indhold af n-3-fedtsyrer ikke indgår i grundlaget for de nye kostråd fra 2013 med den begrundelse, at studierne er udført med personer med kardiovaskulær sygdom. Resultaterne må imidlertid også anses for at gælde den almindelige befolkning, idet der hos en stor del af befolkningen udvikles CVD. Nye analyser giver også belæg for i højere grad at skelne mellem de forskellige typer mættet fedt [11]. Der er mættet fedt i mørk chokolade, æg, mejeriprodukter og kød, men fedtsyresammensætningen er meget forskellig, og den vides at have meget forskellige biologiske virkninger, ligesom virkningen vil afhænge af andre stoffer i fødevaren. Mættet fedt kan derfor ikke betragtes som én gruppe, men der må fokuseres på de enkelte fødevarer, der er rige på mættet fedt. Effekten af fedtstoffer kan ikke vurderes alene ved deres virkning på blodets lipider, den udspilles også gennem en række andre mekanismer herunder effekten på arterievæggen. Langt de fleste studier af fødevarers virkning på CVD er observationelle. Der er dog to interventionsstudier med hårde endepunkter. Det ene er Lyon diet heart study, hvor der var en eklatant effekt hos patienter med IHD af en modificeret middelhavskost (600 gram frugt og grønt dagligt og tilskud af rapsolie), uden at effekten kunne forklares gennem virkning på de sædvanlige risikofaktorer for IHD [18, 19]. I det andet studie, PREDIMED, med personer, der ikke havde haft CV-hændelser, men var i høj risiko herfor, fandt man en 30% reduktion i forekomsten af akut myokardieinfarkt og slagtilfælde ved råd om middelhavskost samt et dagligt indtag af ca. 50 ml olivenolie eller 30 gram trænødder sammenlignet med forekomsten hos en kontrolgruppe, der alene fik råd om at reducere kostens fedtindhold [20]. Mørk chokolade har et højt indhold af mættet fedt (stearinsyre), men der er ingen holdepunkter for, at indtag af mørk chokolade øger forekomsten af IHD. Tværtimod er der ret godt belæg for, at mørk chokolade kan bidrage til at nedsætte forekomsten af IHD og type 2-diabetes. I en systematisk gennemgang konkluderede man, at et højt indtag af chokolade kan nedsætte risikoen for IHD med 39%, slagtilfælde med 27% og diabetes med 31% [21]. Disse gavnlige virkninger skyldes måske ikke fedtindholdet, men andre aktive stoffer i chokoladen. Æg er en kilde til mættet fedt, da 32% af fedtindholdet er mættet. Danskerne spiser i dag i gennemsnit en sjettedel æg dagligt, og i en rapport fra Fødevareinstituttet fra 2011 fandt man, at vi godt kunne spise seks gange så mange æg uden at få en øget CVD-risiko [22]. I en metaanalyse fra 2013 bekræftes denne konklusion [23]. Der er således belæg for, at selvom et øget indtag af æg vil øge indtaget af mættet fedt, er der ikke tegn på, at det vil føre til øget CVD-risiko. Æg giver samtidig et øget indtag af D-vitamin og protein.
4 5 Mejeriprodukter især smør, fløde og ost er vigtige kilder til mættet fedt. For de fede mejeriprodukter gælder, at indholdet af fedtsyrer er speciel, og at virkningen på kroppen også afhænger af andre næringsstoffer i fødevarerne. Der er foretaget en omfattende forskning i virkningen af de forskellige mejeriprodukter. Generelt finder man, at et højt indtag af mejeriprodukter ikke er forbundet med øget CVD, tværtimod viser to metaanalyser af befolkningsstudier, at et højt indtag af mejeriprodukter er forbundet med en vis nedsat risiko for CVD [24] og udvikling af type 2-diabetes [25]. Der er endvidere god dokumentation for, at fede fisk gennem et højt indhold af n-3-fedtsyrer også bidrager til forebyggelse af CVD. Kød er også en vigtig kilde til mættet fedt, og det tyder på, at et højt indtag af kød kan øge risikoen for CVD. I et observationalt studie har man sammenlignet kød og mejeriprodukter og fundet, at et højere indtag af mejeriprodukter var forbundet med en 21% lavere risiko for CVD, mens det samme indtag af mættet fedt fra kødprodukter viste en 26% øget risiko [26]. En udskiftning af mættet fedt fra kød med fedt fra mejeriprodukter svarende til 2% af kostens energi var forbundet med en 25% lavere risiko for CVD [22]. Det er uklart, om der er tale om kausale sammenhænge, da der dels kan være andre faktorer i kød eller forhold i kødspiseres adfærd, som er årsag. Poolede observationelle studier fra Asien kunne tyde herpå [27]. KONKLUSION Den hidtidige kostvejledning sammen med andre tiltag har medført en betydelig reduktion i forekomsten af CVD. Ny forskning peger dog på, at yderligere gevinster kan opnås blandt andet ved ikke at udskifte mættet fedt alene med n-6-pufa, som synes at øge forekomsten af CVD. Mættet fedt fra forskellige fødevarer har forskellig fedtsyresammensætning og en virkning på CVD afhænger både heraf og af andre stoffer i fødevaren. Nye analyser viser, at fedtstoffer med et højt indhold af n-3-flerumættet fedt (rapsolie, nødder og fede fisk) samt olivenolie, der ikke indeholder n-3-flerumættet fedt, er at foretrække frem for fedtstoffer med højt indhold af mættet fedt (smør) og planteolier med lavt n-3-indhold. * Redaktionen har i faktaboksens tredje afsnit ændret ordet»lavglykæmiske«til»højglykæmiske«. Ændring foretaget Summary Arne Astrup, Mogens Lytken Larsen, Steen Stender & Jørn Dyerberg: Effect of fats on cardiovascular disease prevention in Denmark Ugeskr Læger 2014;176:V In Denmark death from cardiovascular disease (CVD) has decreased, mainly due to a 72% reduction since 1990 in death from ischaemic heart disease from reduced smoking, elimination of industrial trans fatty acids in the diet, and more effective medical treatment. Replacement of saturated fat by carbohydrate and/or n-6 polyunsaturated fat may increase CVD, but it is reduced by substitution with n-3 fats, monounsaturated fat, or low glycaemic index carbohydrates. Despite a high saturated fat content dark chocolate and cheese may reduce CVD and diabetes risk and eggs may be neutral, and less restrictive dietary recommendations are indicated. Korrespondance: Arne Astrup, Institut for Idræt og Ernæring, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Rolighedsvej 26, 1958 Frederiksberg. -adresse: ast@life.ku.dk Antaget: 30. januar 2014 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 5. maj 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Taksigelse: Arbejdet er støttet af Nordea Fonden. LITTERATUR 1. Danchin N, Puymirat E, Simon T. The (possibly) deceptive figures of decreased coronary heart disease mortality in Europe. Eur Heart J 2013;34: Nichols M, Townsend N, Scarborough P et al. Trends in age-specific coronary heart disease mortality in the European Union over three decades: Eur Heart J 2013;34: Schmidt M, Jacobsen JB, Lash TL et al. 25 year trends in first time hospitalization for acute myocardial infarction, subsequent short and long term mortality, and the prognostic impact of sex and comorbidity: a Danish nationwide cohort study. BMJ 2012;344:e OECD. Health at a glance 2013: OECD indicators. OECD Publishing, Februar (18. Februar 2014). 5. Hunink MG, Goldman L, Tosteson AN et al. The recent decline in mortality from coronary heart disease, JAMA 1997;277: Laatikainen T, Chritchley J, Vartiainen E et al. Explaining the decline in coronary heart disease mortality in Finland between 1982 and Am J Epidemiol 2005;162: Mensink RP, Katan MB. Effect of dietary trans fatty acids on high-density and low-density lipoprotein cholesterol levels in healthy subjects. N Engl J Med 1990;323: Mozaffarian D, Katan MB, Ascherio A et al. Trans fatty acids and cardiovascular disease. N Engl J Med 2006;354: Kiage JN, Merill PD, Robinson CJ et al. Intake of trans fat and all-cause mortality in the reasons for geographical and racial differences in stroke (REGARDS) cohort. Am J Clin Nutr 2013;97: Keys A, Aravanis C. Seven countries: a multivariate analysis of death and coronary heart disease. Cambridge, MA: Harvard University Press, Astrup A, Dyerberg J, Elwood P et al. The role of reducing intake of saturated fat in the prevention of cardiovascular disease: where does the evidence stand in 2010? Am J Clin Nutr 2011;93: Stender S, Astrup A, Dyerberg J et al. Kostens betydning for patienter med åreforkalkning i hjertet: en rapport fra Ernæringsrådet. Ernæringsrådets rapport nr. 10, Hooper L, Summerbell CD, Higgins JPT et al. Reduced or modified dietary fat for preventing cardiovascular disease. Cochrane Database Syst Rev 2004;4:CD Hooper L, Summerbell CD, Thompson RL et al. Reduced or modified dietary fat for preventing cardiovascular disease. Cochrane Database Syst Rev 2012;5:CD Mozaffarian D, Micha R, Wallace S. Effects on coronary heart disease of increasing polyunsaturated fat in place of saturated fat: a systematic review and metaanalysis of randomized controlled trials. PLoS Med 2010;7:e Ramsden CE, Zamora D, Leelarthaepin B et al. Use of dietary linoleic acid for secondary prevention of coronary heart disease and death: evaluation of recovered data from the Sydney Diet Heart Study and updated meta-analysis. BMJ 2013;346:e de Lorgeril M, Salen P. New insights into the health effects of dietary saturated and omega-6 and omega-3 polyunsaturated fatty acids. BMC Med 2012;10:50.
5 6 18. de Lorgeril M, Salen P, Martin J-L et al. Mediterranean diet, traditional risk factors, and the rate of cardiovascular complications after myocardial infarction: final report of the Lyon Diet Heart Study. Circulation 1999;99: de Lorgeril M, Renaud S, Mamelle N et al. Mediterranean alpha-linolenic acidrich diet in secondary prevention of coronary heart disease. Lancet 1994;343:1454-9, 1995;345: Estruch R, Ros E, Salas-Salvadó J et al, PREDIMED Study Investigators. Primary prevention of cardiovascular disease with a Mediterranean diet. N Engl J Med 2013;368: Buitrago-Lopez A, Sanderson J, Johnson L. Chocolate consumption and cardiometabolic disorders: systematic review and meta-analysis. BMJ 2011;343:d Mejborn H, Jacobsen SF, Trolle E. Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom. Lyngby: Fødevareinstituttet, DTU, Rong Y, Chen L, Zhu T et al. Egg consumption and risk of coronary heart disease and stroke: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. BMJ 2013;346:e Soedamah-Muthu SS, Ding EL, Al-Delaimy WK et al. Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Am J Clin Nutr 2011;93: Gao D, Ning N, Wang C et al. Dairy products consumption and risk of type 2 diabetes: systematic review and dose-response meta-analysis. PLoS One 2013;8:e de Oliveira Otto MC, Mozaffarian D, Kromhout D et al. Dietary intake of saturated fat by food source and incident cardiovascular disease: the multi-ethnic study of atherosclerosis. Am J Clin Nutr 2012;96: Lee JE, McLerran DF, Rolland B et al. Meat intake and cause-specific mortality: a pooled analysis of Asian prospective cohort studies. Am J Clin Nutr 2013;98:
Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Læs mereUDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk
UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereHjerte-kar-sygdom og mættet fedt
Hjerte-kar-sygdomme Hjerte-kar-sygdom og mættet fedt Af Jørn Dyerberg, Steen Stender og Arne V. Astrup Biografi Jørn Dyerberg er professor emeritus, dr.med. og speciallæge i klinisk biokemi. Tidligere
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereCan renewables meet the energy demand in heavy industries?
Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereHvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost
kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereVurdering af forslag til ændring af princip om brug af federe kød i frokostretter, sandwich og større mellemmåltider
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Aug 10, 2019 Vurdering af forslag til ændring af princip om brug af federe kød i frokostretter, sandwich og større mellemmåltider Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereSundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereMiddelhavskost og hjerte-kar-sygdom
2 VIDENSKAB Middelhavskost og hjerte-kar-sygdom Christian Bork¹, Marianne Uhre Jakobsen² & Erik Berg Schmidt¹ STATUSARTIKEL 1) Kardiologisk Afdeling, Kardiovaskulært Forskningscenter, Aalborg Universitetshospital
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereÆg øger ikke risikoen for hjerte-kar-sygdomme og kan indtages som del af en hjertevenlig kost
Æg øger ikke risikoen for hjerte-kar-sygdomme og kan indtages som del af en hjertevenlig kost Nina Rica Wium Geiker 1, Mogens Lytken Larsen 2, Jørn Dyerberg 3, Steen Stender 4 & Arne Astrup 5 STATUSARTIKEL
Læs mereSundhedseffekter. Vitamin B2
Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter
Læs mereEpidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag
Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereUdviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene
DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en) 6936/17 ADD 4 JAI 189 ASIM 22 CO EUR-PREP 14 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereLangtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereSEVILLA FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
SEVILLA 11.-12. FEBRUAR 2010 ERKLÆRING FRA DET RÅDGIVENDE FORUM OM DEN PANEUROPÆISKE UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET HVAD STÅR DER PÅ MENUEN I EUROPA? EN PANEUROPÆISK UNDERSØGELSE AF FØDEVAREFORBRUGET
Læs mereDanmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-jun. Udskrevet: Landbrug & Fødevarer
Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2017-2018 Udskrevet: 2018.09.10 Landbrug & Fødevarer Fødevareklyngen 2017 2018 2017 2018 ------- Ændring ------ Samlet eksport 82.570
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereUniversity of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereNedsætter nødder kolesteroltallet?
Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereGenetisk laktose-intolerance og comorbiditet
SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel
Læs mereFedt i kosten - hvordan?
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2011 Fedt i kosten - hvordan? Af Niels Lyhne Andersen og Inge Tetens Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 Baggrund Den danske kost
Læs mere20 nationalflag Navn: Klasse:
20 nationalflag Navn: Klasse: Materiale ID: FLG.5.1.1 Vektorgrafik: Simon Estrup www.gratisskole.dk 20 nationalflag Lærer: Dato: Klasse: Holland Yemen Gabon Jugoslavien Bulgarien Rusland Irland Guinea
Læs merePRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden
PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereUdlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark
Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereHanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist
Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereDanmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-sep. Udskrevet:
Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2012-2013 Udskrevet: 2013.12.09 Fødevareklyngen 2012 2013 2012 2013 Samlet eksport 109.421 117.382 Fødevarer 5.724.769 6.112.287
Læs mereÆg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom
Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab
Læs mereEpidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag
Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereBenchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien
Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?
Læs mereBruxelles, den COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG. til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.2.2016 COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG Meddelelse fra Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede anstaltninger i den
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mere