Æg øger ikke risikoen for hjerte-kar-sygdomme og kan indtages som del af en hjertevenlig kost
|
|
- Sofia Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Æg øger ikke risikoen for hjerte-kar-sygdomme og kan indtages som del af en hjertevenlig kost Nina Rica Wium Geiker 1, Mogens Lytken Larsen 2, Jørn Dyerberg 3, Steen Stender 4 & Arne Astrup 5 STATUSARTIKEL 1) Enhed for Klinisk Ernæringsforskning, Herlev og Gentofte Hospital 2) Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital 3) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 4) Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital 5) Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Ugeskr Læger 2017;179:V HOVEDBUDSKABER Patienter med hjerte-kar-sygdomme er tidligere blevet rådet til at begrænse deres indtag af æg. I befolkningsstudier er der ikke entydig evidens for sammenhængen mellem indtag af æg og hjerte-kar-sygdom. Interventionsundersøgelser med øget indtagelse af æg viser ubetydelig effekt på plasmakolesterolniveauet Incidensen af iskæmisk hjertesygdom er siden erne faldet meget i Danmark og i en række andre vestlige lande [1, 2]. Det er ikke afklaret, i hvilket omfang de forskellige forebyggende tiltag, herunder officielle kostråd, har bidraget til denne forebyggelsessucces, om end forbud mod transfedt og en restriktiv rygepolitik spiller væsentlige roller. Det er, i lyset af nyere undersøgelser, relevant at sætte spørgsmålstegn ved validiteten af de enkelte kostråd. I nærværende artikel vurderes rådet om at sænke indtaget af kolesterol ved at reducere indtagelsen af æg. ÆG SOM EN VIGTIG DEL AF VORES DAGLIGE ERNÆRING Æg er en billig basisfødevare, som indeholder samtlige essentielle aminosyrer og fedtsyrer. Proteinet i æg er særligt anvendeligt til proteinsyntesen i kroppen. I æggets blomme er der kolesterol, som i et æg på 60 g udgør ca. 220 mg, hvilket gør æg til den mest kolesterolrige fødevare. Andre kilder til kolesterol i kosten er kød, ost, mælk og skaldyr med henholdsvis ca. 75, 60, 7 og 150 mg pr. 100 g. Ud over de energigivende stoffer indeholder æg stort set alle vigtige vitaminer og mineraler. Indtaget af æg i Danmark er siden 1980 steget fra 3,4 til 4,7 æg pr. uge pr. person og var i 2015 på det højeste niveau siden 1962 (Figur 1). FORSKELLIGE ANBEFALINGER I de nordiske lande og Storbritannien er der i dag ingen øvre grænse for anbefalet indtag af æg hos den raske del af befolkningen [3, 4] (Tabel 1). På grund af det høje hos raske samt hos patienter med hyperlipidæmi og diabetes. Indtag af op til syv æg om ugen øger ikke risikoen for hjerte-kar-sygdomme hos raske. Det anses for sandsynligt også at være tilfældet hos velbehandlede patienter med hjertesygdom og diabetes. kolesterolindhold har æg i mange år været anset for at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme (CVD), derfor har man i mange nationale anbefalinger, deriblandt Dietary Guidelines for Americans (DGA), i adskillige år anbefalet at begrænse indtaget af kolesterol i kosten og dermed også indtaget af æg [6]. Denne anbefaling og antagelsen af, at kolesterol i kosten er skadeligt, har haft betydelig gennemslagskraft. I modsætning til i mange andre lande og til stor forundring fastholder man i den nyeste udgave af DGA fra 2015 anbefalingen om at begrænse kolesterolindtaget mest muligt [5, 7, 8]. Flere nationale hjerteforeninger, i bl.a. USA, Storbritannien og de nordiske lande, har siden 2000 ikke frarådet æg til patienter med CVD og beskriver tilmed æg som en essentiel del af en varieret og hjertevenlig kost [9-14] (Tabel 2). På baggrund af de forskellige anbefalinger kan det være vanskeligt at rådgive danske patienter, som har CVD og type 2-diabetes (T2D) eller øget risiko herfor, og der er behov for afklaring af dette spørgsmål. ÆGS DÅRLIGE RY Siden 1970 erne er der fremkommet videnskabelige artikler om den muligt skadelige virkning af kolesterol i kosten. I en af disse, The Framingham Heart Study [15], fandt man, at personer, der havde det højeste plasmakolesterolniveau ved undersøgelsens start, havde den største risiko for at få iskæmisk hjertesygdom 14 år senere. Formålet med studiet var ikke at identificere, hvad der var årsag til det forhøjede kolesterolniveau. Alligevel dannede resultaterne fundamentet for hypotesen om kost og CVD, the diet-heart disease hypothesis. Ifølge denne var der en årsagssammenhæng mellem mængden af kolesterol i kosten og plasmakolesterolniveauet, og da æg har et højt indhold af kolesterol, skulle indtaget af disse begrænses til et minimum. En senere analyse af studiet viste dog ikke en association mellem ægindtag og plasmakolesterolniveau eller CVD og dødelighed af CVD eller generel dødelighed i forbindelse med indtag af æg [16]. ÆG, HJERTE-KAR-SYGDOM OG DIABETES I OBSERVATIONELLE STUDIER Der har været talrige videnskabelige undersøgelser af the diet-heart disease hypothesis, hvor man overvejende 2
2 inkluderede kaukasider, størstedelen fra USA. Resultaterne fra mange af disse langvarige (op til 20 år) observationelle koststudier er i løbet af det seneste årti samlet i metaanalyser [17-22]. I metaanalyserne har man inkluderet data om associationen mellem ægindtag og risikoen for CVD og hjertedødelighed hos både raske og personer med T2D samt risiko for udvikling af T2D; dog har man ikke i nogen metaanalyse eller observationel undersøgelse inkluderet patienter med kendt CVD. Der er ikke konsensus i metaanalyserne om associationen mellem ægindtag og risiko for udviklingen af CVD, hverken blandt raske eller patienter med diabetes [17, 18, 20] (Tabel 3). Dog konkluderes det i et overtal af metaanalyser, at der ikke er øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme eller T2D som følge af ægindtag hos raske. Dette understøttes af en gennemgang af en del mindre, epidemiologiske og eksperimentelle undersøgelser [19]. Den manglende ensretning af resultater kan til dels skyldes de forskellige landes uensartede kostindtag; i den nyeste metaanalyse fra 2016 fandt man kun dosis-respons-sammenhæng mellem ægindtag og risiko for udvikling af T2D i amerikanske studier, men ikke i ikkeamerikanske studier [22]. Hos patienter med diabetes peger resultaterne mere ens imod, at der er sammenhæng mellem ægindtag og øget risiko for hjerte-kar-sygdom (Tabel 3). Dog er alle analyserne med patienter med diabetes lavet som subgruppeanalyser og primært baseret på amerikanske studier, hvilket, som anført, kan være påvirket af de generelle kostvaner ud over indtaget af æg, hos denne gruppe amerikanerne [17, 18, 20]. De udførte metaanalyser inkluderer observationelle undersøgelser, hvor der er meget stor forskel i design, metode og population, hvilket også kommenteres i metaanalyserne. I en metaanalyse fra 2015 ræsonnerer forfatterne, at der er så stor forskel i design, metode og population i studierne, at det ikke er muligt at drage nogen konklusion om betydningen af kolesterol i kosten for risikoen for udvikling af CVD baseret på de 17 kohorter af raske personer, der er inkluderet i deres analyse [21]. Det er en generel udfordring for styrken i mange af de observationelle undersøgelser, at de, som spiser mange æg, ofte har en usund livsstil, modsat dem, der spiser færre æg. Blandt dem, der spiser mange æg, er der flere mænd, flere rygere og flere, der har et højt BMI, højt energiindtag og større indtag af forarbejdede kødvarer, hvilket alle er anerkendte risikofaktorer for udvikling af CVD [23-27]. I kun tre af de observationelle undersøgelser er indtaget af transfedtsyrer angivet [24, 28, 29]. I to indtog ægspiserne dagligt ~ 2 g transfedtsyrer mere end ikkeægspiserne [24, 29]. I den anden undersøgelse, hvor der ikke var forskel i indtaget af transfedtsyrer, havde de, der spiste mange æg, 38% lavere risiko for udvikling af T2D end dem, der havde Figur 1 Antal æg indtaget pr. indbygger pr. uge i Danmark i årene (Kilde: Danske Æg). n et lavt indtag af æg [28]. Det er veldokumenteret, at mættet fedt og særligt transfedtsyrer øger plasmakolesterolniveauet, og at højt indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer øger risikoen for CVD [30]. I et velgennemført svensk studie med ca personer, der var ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder og initialt fri for CVD, var der en efterfølgende observationsperiode på 13 år. I dette studie var det daglige indtag af æg ikke associeret med risikoen for myokardieinfarkt eller cerebralt insult og heller ikke med hjerteinsufficiens, så længe indtaget hos mænd var mindre end seks æg om ugen; heller ikke hos diabetikere. Et indtag af to æg om dagen eller mere var associeret med en fordobling af risikoen for hjerteinsufficiens blandt mænd. De statistiske analyser til fortolkning af data fra observationelle undersøgelser er afgørende for, hvordan resultaterne falder ud. I et studie har man fra knap deltagere samlet data om ægindtag, antropometri samt CVD-risikofaktorer og behandlet disse på fire forskellige statistiske måder. Resultaterne var modstridende afhængigt af den valgte metode; således fandt man både en positiv og ingen association mellem indtaget af æg og risikofaktorer for CVD for samme data. Forfatterne understreger, at den statistiske metode selvsagt ikke bør vælges ud fra et ønske om at understøtte en specifik hypotese. Analyserne peger entydigt på, at de studier, hvor man fandt en sammenhæng mellem indtag af æg og CVD, var præget af mulig residualårsagsforveksling. I rapporten fra den newzealandske hjerteforening i 2016 peges der desuden på, at der kan være store økonomiske interesser bag studier, der kan øge salget af æg. År 3
3 Tabel 1 Anbefalinger om indtag af æg eller kolesterol hos raske personer. Afsender Nordiske Næringsstofanbefalinger, 2012 [4] DTU, Danmark [3] Dietary Guidelines for Americans, 2015 [5] Mayo Clinic, USA 2016 Tabel 2 Anbefaling Ingen øvre grænse for indtaget af æg eller kolesterol Spis op til op til 7 æg om ugen Ingen grænse for indtaget af kolesterol Spis så lidt kolesterol som muligt Spis ikke > 300 mg kolesterol pr. dag Anbefalinger om indtag af æg eller kolesterol hos patienter med hjerte-kar-sygdomme. Afsender Hjerteforeningen, Danmark [10] American Heart Association [9] Mayo Clinic, USA Deutsche Herzstiftung Hjärt-Lungfonden, Sverige [12] New Zealand Heart Foundation [14] Australian Heart Foundation [13] British Heart Foundation [11] Anbefaling Æg kan indgå som en del af en varieret og hjertevenlig kost, men vær opmærksom på, at æggeblommen har et højt indhold af både fedt og kolesterol Ingen om hverken æg eller kolesterol Begræns indtaget af kolesterol til maks. 200 mg dagligt Indtaget af kolesterol bør ikke overstige mg dagligt Ingen øvre grænse for indtaget af æg eller kolesterol Der kan indgå op til 6 æg om ugen som del af en hjertevenlig kost Der kan indgå op til 6 æg om ugen som del af en sund og balanceret kost Æg kan spises som del af en balanceret kost ÆG, HJERTE-KAR-SYGDOMME OG HÅRDE ENDEPUNKTER Kun i få studier har man undersøgt associationen mellem ægindtaget hos patienter med CVD og forekomsten af angiografiske endepunkter. I et studie med patienter, der var i høj risiko for at få CVD eller havde CVD, fandt man en stærk association mellem antallet af spiste æggeblommer og sværhedsgraden af åreforkalkning i halspulsårerne. Der er dog, ud over antallet af æggeblommer, utilstrækkelig information om øvrige kostvaner. I et andet studie blev patienter, der var henvist til koronarangiografi, spurgt om deres ægforbrug. Graden af aterosklerose var mindre hos dem, der spiste mere end et æg om ugen, end hos dem, der spiste mindre end et æg om ugen. Undersøgelsens resultat er formentlig påvirket af de råd, som hjertesyge har fået om at mindske forbruget af æg. ÆG, HJERTE-KAR-SYGDOM OG DIABETES I INTERVENTIONSSTUDIER UDEN KLINISKE ENDEPUNKTER I modsætning til i de prospektive og retrospektive observationelle studier har man i interventionsstudier af høj kvalitet ikke fundet nogen negative effekter af en kost rig på æg på risikofaktorer for CVD eller T2D hos raske eller patienter med metabolisk syndrom eller hyperlipidæmi. Blandt raske fandt man i 16 ud af 17 interventioner med øget indtag af æg (op til tre æg dagligt over en 12-ugers periode) enten ingen ændring i plasmakolesterolniveau eller let øget højdensitetslipoprotein (HDL)-niveau. I én intervention ud af 17 fandt man øget totalkolesterol og lavdensitetslipoproteinkolesterol (kun hos kvinder) som følge af øget indtag af æg; resultatet skal dog tolkes forsigtigt, da kvaliteten af studiet er ringe. Hos patienter med prædiabetes, T2D og overvægt viste indtag af op til to æg dagligt, i forhold til ingen æg, i op til et år ingen effekt på plasmakolesterolniveau, det resulterede derimod i vægttab og reduktion af både visceralt fedt og taljeomkreds. Hos patienter med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme medførte op til tre æg dagligt, i forhold til ingen æg, i seks uger en lille forøgelse af HDL-niveauet i to forsøg. Der var ingen effekt på plasmakolesterolniveauet i de øvrige tre forsøg. Hos patienter med CVD var der ingen effekt på plasmakolesterolniveauet af at spise op til to æg dagligt i seks uger; der er kun udført det ene studium på området. Det må dog antages, at virkningen af æg på plasmakolesterolniveauet hos disse patienter er af samme minimale omfang som hos personer uden CVD. Antagelsen forudsætter, at det er kolesterolniveauet i blodet, der er det dominerende aterogene stimulus, og at arterievæggen hos patienter med CVD ikke er specielt følsom for små kolesterolændringer i blodet. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER I det seneste halve århundrede har indtag af æg været betragtet som en risikofaktor for udvikling af CVD. I nogle undersøgelser har man fundet positive associationer mellem indtag af æg og udvikling af CVD samt øget risiko for T2D. Øget risiko for CVD er formentlig forårsaget af det kostmønster, der hos nogle følger ægindtaget, eller af den sammensætning af risikofaktorer, der karakteriserer de personer, der spiser flest æg. I veludførte interventionsundersøgelser har man fundet, at æg ikke øgede kolesterolniveauet i blodet i klinisk betydende omfang hverken hos raske eller hos patienter med TD2 eller hyperlipidæmi. Det betyder, at der ikke er mekanismeforklaringer på, at æg tilsyneladende skulle have en sundhedsskadelig effekt. Den manglende videnskabelige konsensus om effekten af at indtage æg for patienter, der har høj risiko for CVD, tilstedeværende CVD eller diabetes, har fået nogle landes sundhedsorganisationer til at undlade at udtale sig om indtag af æg i disse grupper. I Australien og New Zealand har man valgt samme anbefaling til alle om, at man kan indtage op til 6-7 æg om ugen, men med den modifikation, at de nævnte højrisikogrupper skal være velbehandlede. Dette forekommer os at være en fornuftig strategi, der mindsker det sundhedsmæssigt dårlige 4
4 Tabel 3 Reference Dosis, æg Fokus: relativ risiko (95% KI) Konklusion Raske Djoussé et al, 2016 [22] Shin et al, 2013 [20] Rong et al, 2013 [17] Li et al, 2013 [18] Berger et al, 2015 [21] Alexander et al, 2016 Diabetikere: subgruppe Rong et al, 2013 [17] Shin et al, 2013 [20] Li et al, 2013 [18] KI = konfidensinterval. Type 2-diabetes: 1,09 (0,99-1,20) US Type 2 diabetes: 1,33 (1,07-1,66) Non-US Type 2 diabetes: 0,85 (0,67-1,07) ( 1/dag vs. < 1/uge) Total hjerte-kar-sygdom: 0,96 (0,88-1,05) Iskæmisk hjertesygdom: 0,97 (0,86-1,09) Slagtilfælde: 0,93 (0,81-1,07) Iskæmisk hjertedød: 0,98 (0,77-1,24) Slagtilfælde-død: 0,92 (0,56-1,50) Type 2-diabetes: 1,42 (1,09-1,86) Iskæmisk hjertesygdom: 0,99 (0,85-1,15) Slagtilfælde: 0,91 (0,81-1,02) Hjerneblødning: 0,75 (0,57-0,99) Total hjerte-kar-sygdom: 1,19 (1,02-1,38) Diabetes: 1,68 (1,41-2,00 Kontinuert variabel (1/dag vs. < 2/uge) Iskæmisk hjertesygdom: 1,13 (0,99-1,28) Slagtilfælde: 1,09 (0,79-1,59) Iskæmisk hjertesygdom: 0,97 (0, ) Slagtilfælde: 0,88 (0,81-0,97) Iskæmisk hjertesygdom: 1,54 (1,14-2,09) Slagtilfælde: 0,80 (0,29-2,15) ( 1/dag vs. < 1/uge) Total hjerte-kar-sygdom: 1,69 (1,09-2,62) Generelt ingen sammenhæng, dog positiv sammenhæng i amerikanske undersøgelser og ingen i ikkeamerikanske Ingen sammenhæng Ingen sammenhæng Øget risiko Ikke muligt at konkludere pga. stor forskel i inkluderede observationelle undersøgelser 1 æg om dagen beskytter muligvis for slag tilfælde og har ikke sammenhæng med iskæmisk hjertesygdom Muligvis øget risiko, bør undersøges nærmere Muligvis øget risiko Total hjerte-kar-sygdom: 1,83 (1,42-2,37) Øget risiko Oversigt over metaanalyser af sammenhængen mellem ægindtag og risiko for sygdom, opdelt efter populationskarakteristika: raske/personer med diabetes. ry, som æg har, uden at det muligvis sætter helbredet på spil hos patienter med højrisiko for CVD. Hvis ikke tidligere tiders advarsler mod indtagelse af kolesterol og mættet fedt havde eksisteret, ville man på det foreliggende grundlag næppe i dag finde belæg for at sætte grænser for indtagelse af en næringsrig basisfødevare som æg. Summary Nina Rica Wium Geiker, Mogens Lytken Larsen, Jørn Dyerberg, Steen Stender & Arne Astrup: Eggs do not increase the risk of cardiovascular disease and can be safely consumed Ugeskr Læger 2017;179:V Eggs are nutrient dense, rich in essential amino- and fatty acids, and the most cholesterol containing food. Based on observational studies the consumption of eggs has since the 1970 s been claimed to increase the risk of cardiovascular disease (CVD). Intervention studies on intake of eggs and plasma cholesterol do however not support causality. The higher incidence of CVD in egg eaters is more likely to be caused by the clustering of other CVD risk factors. Up to seven eggs per week can safely be consumed but in patients with CVD or diabetes only with special emphasis on a prudent diet and proper medical treatment. Korrespondance: Nina Rica Wium Geiker. nina.rica.wium.geiker@regionh.dk. Antaget: 22. marts 2017 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 15. maj 2017 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk En komplet referenceliste kan rekvireres ved henvendelse til den korresponderende forfatter. Litteratur 1. Restrepo BJ, Rieger M. Denmark s policy on artificial trans fat and cardiovascular disease. Am J Prev Med 2016;50: Nichols M, Townsend N, Scarborough P et al. Trends in age-specific coronary heart disease mortality in the European Union over three decades: Eur Heart J 2013;34: Mejborn H, Jacobsen SM, Trolle E. Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom. DTU Fødevareinstituttet, Nordic Nutrition Recommendations 2012: integrating nutrition and physical activity. Nordisk Ministerråd, 2014: dietary guidelines for Americans. 8th ed. U.S. Department of Health and Human Services and U.S. Department of Agriculture, Dietary guidelines for Americans. US Department of Health and Human Services, Nissen SE. US dietary guidelines: an evidence-free zone. Ann Intern Med 2016;165: McGuire S. Scientific report of the 2015 Dietary Guidelines Advisory Committee. Washington, DC: US Departments of Agriculture and Health and Human Services, Adv Nutr 2016;7: Eckel RH, Jakicic JM, Ard JD et al AHA/ACC guideline on lifestyle management to reduce cardiovascular risk: a report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines. J Am Coll Cardiol 2014;63: , Mad for dit hjertes skyld. Hjerteforeningen, British Heart Foundation. It s a myth that eggs are bad for your heart,
5 12. Hjärt-Lungfonden. Goda matvanor, Australian Heart Foundation. Cholesterol in food. cholesterol-in-food 14. New Zealand Heart Foundation. Eggs healthier than cracked up to be, Kannel WB, Castelli WP, Gordon T et al. Serum cholesterol, lipoproteins, and the risk of coronary heart disease: the Framingham Study. Ann Intern Med 1971;74: Dawber TR, Nickerson RJ, Brand FN et al. Eggs, serum cholesterol, and coronary heart disease. Am J Clin Nutr 1982;36: Rong Y, Chen L, Zhu T et al. Egg consumption and risk of coronary heart disease and stroke: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. BMJ 2013;346:e Li Y, Zhou C, Zhou X et al. Egg consumption and risk of cardiovascular diseases and diabetes: a meta-analysis. Atherosclerosis 2013;229: Tran NL, Barraj LM, Heilman JM et al. Egg consumption and cardiovascular disease among diabetic individuals: a systematic review of the literature. Diabetes Metab Syndr Obes 2014;7: Shin JY, Xun P, Nakamura Y et al. Egg consumption in relation to risk of cardiovascular disease and diabetes: a systematic review and metaanalysis. Am J Clin Nutr 2013;98: Berger S, Raman G, Vishwanathan R et al. Dietary cholesterol and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr 2015;102: Djoussé L, Khawaja OA, Gaziano JM. Egg consumption and risk of type 2 diabetes: a meta-analysis of prospective studies. Am J Clin Nutr 2016;103: Djoussé L, Gaziano JM. Egg consumption and risk of heart failure in the Physicians Health Study. Circulation 2008;117: Djoussé L, Petrone AB, Hickson DA et al. Egg consumption and risk of type 2 diabetes among African Americans: The Jackson Heart Study. Clin Nutr 2016;35: Kurotani K, Nanri A, Goto A et al. Cholesterol and egg intakes and the risk of type 2 diabetes: The Japan Public Health Center-based Prospective Study. Br J Nutr 2014;112: Shi Z, Yuan B, Zhang C et al. Egg consumption and the risk of diabetes in adults, Jiangsu, China. Nutrition 2011;27: Zheng Y, Li Y, Rimm EB et al. Dietary phosphatidylcholine and risk of all-cause and cardiovascular-specific mortality among US women and men. Am J Clin Nutr 2016;104: Virtanen JK, Mursu J, Tuomainen T-P et al. Egg consumption and risk of incident type 2 diabetes in men: the Kuopio Ischaemic Heart Disease Risk Factor Study. Am J Clin Nutr 2015;101: Houston D, Ding J, Lee J et al. Dietary fat and cholesterol and risk of cardiovascular disease in older adults: the Health ABC Study. Nutr Metab Cardiovasc Dis 2011;21: Stender S, Dyerberg J. Influence of trans fatty acids on health. Ann Nutr Metab 2004;48:
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereSundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme
Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereUDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk
UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereNedsætter nødder kolesteroltallet?
Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereFedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark
2 Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark Arne Astrup 1, Mogens Lytken Larsen 2, Steen Stender 3 & Jørn Dyerberg 4 STATUSARTIKEL 1) Institut for Idræt og Ernæring, Det
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereGenetisk laktose-intolerance og comorbiditet
SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereSundhedseffekter. Tyktarmskræft
Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereHvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost
kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereUpdate på diabeteskosten hvad siger evidensen?
Update på diabeteskosten hvad siger evidensen? Inge Tetens Professor i Ernæring Afd. Ernæring Fødevareinstituttet Menu 1. Introduktion, inkl. afgrænsning 2. Den videnskabelige evidens? 3. Diabeteskosten
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereDe eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?
De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereSociale relationer, helbred og aldring
Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereSundhedseffekter. Vægtkontrol
Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs mereÆg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom
Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom Heddie Mejborn, Solfrid Merethe Jacobsen og Ellen Trolle Afdeling for Ernæring Menu 1. Næringsstofindhold i æg og danskernes indtag af æg 2. Æg og risikoen
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereSodavand, slik, chokolade og fastfood
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereKolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol
Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereSundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre
Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mereFrugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereNy Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet
Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen
Læs mereDe danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen
De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereEr det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University
Er det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University Hvorfor tale om supermotionisme? Rapporter i medierne om risiko forbundet med supermotionisme
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereSundhedseffekter. Vitamin B2
Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereFor hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom
For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom med 10% Hazard ratio Fuldkorn og hjertesygdom 1.2 Total fuldkornsprodukt Mænd Kvinder p for trend=
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereLitteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013
Litteraturforslag SIG-lipid, maj 2013 Apps. NBV (DCS) Cardio Calc Qx Calculate Thrombosis Cardiovascular Medicine Simon Broome (et redskab til diag. af FH) Information til patienter (pjecer og foldere):
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereFJERKRÆKONGRES 2015. Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital
FJERKRÆKONGRES 2015 Æg og Sundhed Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Æg og Sundhed Hvor mange æg spiser vi i Danmark? Hvad får vi fra
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereSundhedseffekter. Blodtryk
Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge
Læs mereVurdering af forslag til ændring af princip om brug af federe kød i frokostretter, sandwich og større mellemmåltider
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Aug 10, 2019 Vurdering af forslag til ændring af princip om brug af federe kød i frokostretter, sandwich og større mellemmåltider Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereDe nye kostråd er blevet kritiseret for at
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 18.08.2005 Kostråd der virker Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Spis mere frugt og grønt
Læs mereMyter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk
Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Typer af myter og alternative opfattelser 1. Selve kostrådet (og argumenterne bag) 2. Løfterne om virkninger
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereEn blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereNæringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa
Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet
Læs mereIntroduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen
Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen Situationen i dag Forbrugere bliver i dag bombarderet med mange modsatrettede oplysninger om
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereTemadag for hjertediætister
Temadag for hjertediætister De nye kliniske retningslinier Klinisk diætist Lone J. Bjerregaard SIG Kardiologi Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Baggrund:
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereKost og kræft - sandheder og myter
Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereVil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger.
LÆS VIDERE Vil du gå videre med et emne omtalt i bogen, kan du ofte starte med en af de følgende henvisninger. OM FORHØJET BLODTRYK Forhøjet blodtryk. Behandlingsvejledning. Dansk Hypertensionsselskab
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereAlzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme
Læs mereHåber I har nydt jeres frokost
Håber I har nydt jeres frokost Tallerkenstørrelse Turen rundt Madens placering Skeer, tang, fade, skåle At sætte sig med front mod buffeten At spise med mange Nudging er adfærdsdesign Ved at ændre på omgivelserne,
Læs mereDu er, hvad du spiser
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter
Læs mereDe ikke-tekniske færdigheder i anæstesisygeplejen
De ikke-tekniske færdigheder i anæstesisygeplejen 3. Anæstesisymposium Aalborg Universitetshospital Ved Anna Sofie Mundt, kursus- og projektleder CAMES 12.55-14.25 Hvad er ikke-tekniske færdigheder? (-tag
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereForord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget
Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne
Læs mereHvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter
Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs merePROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Læs mereNetværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen
Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen HjerteKost-skema Program for de næste 29 min Hvad er HjerteKost-skemaet? Hvordan kan
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereHalvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2011 Halvdelen af voksne danskere bevæger sig tilstrækkeligt Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 54% af voksne
Læs merePræsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad
Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad Sponsor-møde, Biovidenskabelige Fakultet 25. Marts 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet,
Læs mereDANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER
DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mere