Middelhavskost og hjerte-kar-sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Middelhavskost og hjerte-kar-sygdom"

Transkript

1 2 VIDENSKAB Middelhavskost og hjerte-kar-sygdom Christian Bork¹, Marianne Uhre Jakobsen² & Erik Berg Schmidt¹ STATUSARTIKEL 1) Kardiologisk Afdeling, Kardiovaskulært Forskningscenter, Aalborg Universitetshospital 2) Institut for Folkesundhed, Sektion for Epidemiologi, Aarhus Universitet Ugeskr Læger 2014;176:V Middelhavskost er baseret på epidemiologiske studier i årtier blevet foreslået at være associeret med lavere mortalitet og forekomst af hjerte-kar-sygdom (CVD), mens evidensen fra interventionelle studier tidligere har været beskeden. I et nyere randomiseret studie har man imidlertid bestyrket formodningen om middelhavskostens forebyggende egenskaber imod CVD. Interessen for middelhavskost og dennes potentielle kardioprotektive egenskaber opstod for mere end 50 år siden, da Ancel Keys etablerede det internationale Seven Countries Study, der viste en markant lavere forekomst af CVD og mortalitet heraf i middelhavslandene end i Nordeuropa og USA [1]. Dette gav anledning til stor bevågenhed på kostens betydning for CVD, idet de observerede forskelle tilsyneladende ikke alene kunne forklares ud fra effekten på kendte traditionelle risikofaktorer for CVD [2]. Middelhavskost er ikke et veldefineret begreb, men beskrives typisk som traditionelle kostvaner, der oprindelig blev observeret i landene omkring Middelhavet og er karakteriseret ved et højt indtag af olivenolie, frugt, grøntsager, nødder og kornprodukter, et moderat indtag af fisk, fjerkræ og vin til måltiderne og et lavt indtag af rødt kød og mejeriprodukter [3]. I det følgende gennemgås middelhavskost og dennes eventuelle forebyggende egenskaber på CVD samt mulige tilgrundliggende virkningsmekanismer herfor. Tabel 1 Foreslåede kardioprotektive fødebestanddele. Monoumættede fedtsyrer (f.eks. oliesyre) Omega-3-polyumættede fedtsyrer Alfa-linolensyre Eicosapentaensyre Docosahexaensyre Antioxidanter (f.eks. vitaminer, polyfenoler) Nitrater Eksempler på fødeemner Olivenolie, nødder Fisk, nødder, planteolier Valnødder, hørfrøolie, rapsolie, sojaolie Fisk, skaldyr Fisk, skaldyr Frugt, grøntsager, vin, olivenolie Grøntsager, kød VIRKNINGSMEKANISMER Middelhavskost udgøres af en kompleks sammensætning af en lang række bestanddele med potentielt kardioprotektive egenskaber (Tabel 1). Plausible forklaringsforslag har imidlertid primært været relateret til kostens lave indhold af mættet fedt og høje indhold af monoumættede fedtsyrer, omega-3-polyumættede fedtsyrer og det regelmæssige, moderate indtag af rødvin. Mættet fedt og S-lavdensitetslipoproteinkolesterol blev i Seven Countries Study af Keys udpeget som værende væsentlige risikofaktorer for udviklingen af CVD [1]. Det har sidenhen været den traditionelle opfattelse, at reduktion i indtaget af mættet fedt er associeret med en lavere risiko for udvikling af CVD. Nyere studier har imidlertid vist, at denne sammenhæng afhænger af, hvilke makronutrienter mættet fedt substitueres med, og der er evidens for en kardioprotektiv effekt, når mættet fedt substitueres med polyumættet fedt [4]. I middelhavskost er olivenolie den primære kilde til monoumættede fedtsyrer, og indtag heraf har været forbundet med gunstige lipidændringer og blodtryksreduktion [5]. De primært fiskederiverede, omega-3-polyumættede fedtsyrer eicosapentaensyre og docosahexaensyre har været kædet sammen med multiple effekter på risikofaktorer for CVD, herunder antiaterosklerotiske, antitrombotiske og antiarytmiske egenskaber, forbedret endotelfunktion samt reduktion i P-triglyceridkoncentration, hjertefrekvens og blodtryk [6, 7]. Den plantederiverede omega-3-fedtsyre alfa-linolensyre (ALA) har været, og er fortsat, genstand for megen interesse, idet denne ligeledes har været kædet sammen med flere gunstige kardiovaskulære egenskaber. ALA kan i den humane organisme metaboliseres til eicosapentaensyre, men dette sker kun i et meget beskedent omfang [6]. Indtaget af ALA sker fortrinsvis gennem nødder og planteolier. Et moderat indtag af vin har længe været foreslået at være forbundet med fordelagtige kardiovaskulære egenskaber, men nyere studier tyder imidlertid på, at vin ikke er mere kardioprotektivt end andre former for alkohol (f.eks. øl), hvad angår risikoen for CVD [8]. Effekten af alkohol skyldes formentlig hensigtsmæssige indvirkninger på højdensi-

2 VIDENSKAB 3 tetslipoproteinkolesterol, hæmostase og oxidativt stress [8]. Det forekommer således sandsynligt, at flere fødevarekomponenter bidrager til den mulige gavnlige effekt af middelhavskost på CVD [9]. EPIDEMIOLOGISKE STUDIER Middelhavskost har i en række epidemiologiske studier været associeret med reduceret mortalitet og lavere forekomst af CVD. Et udvalg af de største prospektive kohortestudier fremgår af Tabel 2. Et fællestræk for en lang række af disse studier er anvendelsen af scoringssystemer for den enkeltes indtag af middelhavskost. Disse scoringssystemer, hvoraf der findes flere forskellige, har muliggjort evaluering af effekten af middelhavskost som kostmønster på sundhed og sygdom frem for blot associationer, der er relateret til enkelte fødevarer. En af de mest benyttede er The Mediterranean Diet (MDT)-score. Denne score er baseret på point tildelt de enkelte fødevarer. Et point tildeles ved indtag af en formodet protektiv fødekomponent (frugt, grøntsager, fisk, nødder m.m.) over den kønsspecifikke medianværdi eller ved indtag af en ikkeprotektiv fødekomponent (kød, mejeriprodukter) under medianværdien. En høj samlet score afspejler således et kostmønster, der afspejler middelhavskost [19]. Som det fremgår af Tabel 2, synes middelhavskost at være tiltagende inverst associeret til forekomsten af CVD-events med stigende MDT-score. Dette er i overensstemmelse med resultaterne af en metaanalyse, der omfattede over to mio. personer fra prospektive kohortestudier. Her blev middelhavskost fundet associeret med en signifikant risikoreduktion på 8% i total mortalitet og 10% i forekomst af CVD og CVDrelateret død for hver to point stigning i MDT-score [20]. INTERVENTIONSSTUDIER Evidensgrundlaget for en kausal sammenhæng mellem middelhavskost og reduktion i forekomsten af CVD baseret på større interventionsstudier har i mange år været beskedent [21]. De væsentligste interventionelle studier, hvor man har undersøgt effekten af middelhavskost på CVD, er præsenteret i Tabel 3 og Tabel 4. Et af de første randomiserede interventionsstudier på området var Lyon Diet Heart Study, som viste en samlet risikoreduktion på 73% i forekomsten af nonfatalt akut myokardieinfarkt og CVD-relateret død hos patienter med tidligere myokardieinfarkt ved indtag af middelhavskost, der var rig på specielt ALA, sammenlignet med en vanlig postinfarkt diæt i henhold til datidens rekommandationer fra American Olivenolie og nødder indgår som vigtige bestanddele i den traditionelle middelhavskost. Foto: Colourbox Heart Association [22]. Disse fund blev bekræftet efter yderligere opfølgning [23]. I et andet stort interventionsstudie blev der imidlertid ikke fundet evidens for en invers association mellem indtaget af bl.a. ALA og forekomsten af CVD-events hos personer med tidligere myokardieinfarkt [27]. I et mindre, klinisk randomiseret studie benyttede man sig af intervention baseret på kostrådgivning rettet mod indtag af enten en middelhavslignende kost eller en fedtfattig kost baseret på anbefalingerne fra American Heart Association hos personer med tidligere myokardieinfarkt [24]. Sammenlignet med en kontrolgruppe fandt man begge kostinterventioner inverst associeret med CVD-events. Der var imidlertid ingen forskel i risikoreduktion ved indtag af middelhavslignende kost og indtag af fedtfattig kost. I starten af 2013 blev resultaterne fra et stort interventionsstudie med deltagelse af personer med høj risiko for udvikling af CVD publiceret [25]. Deltagerne, der alle var uden dokumenteret CVD, blev ved studiets start randomiseret til enten: 1) en middelhavskost suppleret med ekstrajomfruolivenolie (ca. 50 g/dag), 2) en middelhavskost suppleret med blandede nødder (ca. 30 g/dag) eller 3) en anbefalet fedtfattig kost. Anbefalingerne relateret til denne fedtfattige kost var rettet mod reduktion i det samlede indtag af fedt og bestod overordnet af oplysning om indtag af magert kød, fedtfattige mejeriprodukter, kornprodukter, kartofler, pasta, ris, frugt og grønt [26]. Formålet var at vurdere effekten af primær forebyggelse på forekomsten af myokardieinfarkt, apopleksi og død af CVD. Efter en median op-

3 4 VIDENSKAB Tabel 2 Epidemiologiske studier a. Reference Trichopoulou et al, 2003 [10] Knoops et al, JAMA 2004 Mitrou et al, 2007 [11] Harriss et al, 2007 [12] Fung et al, 2009 [13] Buckland et al, 2009 [14] Martinez-González et al, Nutr Metab Cardiovasc Dis 2009 Guallar-Castillón et al, 2012 [15] Tognon et al, 2012 [16] Dilis et al, 2012 [17] Hoevenaar- Blom et al, 2012 [18] Studiebeskrivels(n; karakteristika; køn) ; år; Grækenland, EPIC Study; K/M 2.339; år; 11 europæiske lande, The HALE Project; K/M ; år; USA, NIH Diet and Health Study; K/M ; år; Australien, Melbourne Collaborative Cohort Study; K/M ; år; USA, Nurses Health Study; K ; år; Spanien, EPIC Study; K/M ; median 34 år; Spanien, The SUN project; K/M ; år; Spanien, EPIC Study; K/M ; år; Sverige, Västerbotten Intervention Program; K/M ; år; Grækenland, EPIC Study; K/M ; år; Holland, EPIC-NL Study; K/M Followup Primære endepunkter Hovedfund 44 mdr. CHD-relateret mortalitet 2-pointsstigning i MDT-score (0-9) fandtes associeret med 33% reduktion i CHD-relateret mortalitet (HR = 0,67 (KI: 0,47-0,94)) 10 år CHD og CVD-relateret mortalitet MDT-score 4 (0-8) var associeret med 39% reduktion i CHD-relateret mortalitet (HR: 0,61 (KI: 0,43-0,88)) og 29% i CVD-relateret mortalitet (HR = 0,71 (KI: 0,58-0,88)) 10 år CVD-relateret mortalitet Højeste score (6-9) vs. laveste MDT-score (0-3) fandtes associeret med 22% (HR = 0,78 (KI: 0,69-0,87) reduktion i CVD-relateret mortalitet hos mænd og 19% hos kvinder (HR = 0,81 (KI: 0,68-0,97)) 10,4 år CVD og CHD-relateret mortalitet 20 år CHD;apopleksi; CVD-relateret mortalitet Indtag af middelhavskost var omvendt associeret med CVD- og CHD-relateret mortalitet (højeste vs. laveste kvantil): HR CVD = 0,70 (KI: 0,51-0,96) HR CHD = 0,59 (KI: 0,39-0,89) Modificeret MDT-score (0-9) fandtes inverst associeret med risikoen for udvikling af CHD, apopleksi og CVD-relateret mortalitet (højeste vs. laveste kvantil): RR CHD = 0,71 (KI: 0,62-0,82) RR apopleksi = 0,87 (KI: 0,73-1,02) RR CVD-relateret mortalitet = 0,61 (KI: 0,49-0,76) 10,4 år Fatal/nonfatal CHD 1-pointsstigning i relativ MDT-score (0-18) var associeret med 6% risikoreduktion for CHD (HR = 0,94 (KI: 0,91-0,97)) Højeste (11-18) vs. laveste (0-6) score ift. CHD: HR = 0,60 (KI: 0,47-0,77) 4,9 år CVD-relateret død + MI +apopleksi + revaskulari sationsprocedurer 2-pointsstigning i MDT-score (0-9) fandtes associeret med en 20% (HR: 0,80 (KI = 0,62-1,02)) risikoreduktion for CVD og 26% for CHD (HR = 0,74 (KI: 0,55-0,99)) Højeste ( 7) vs. laveste ( 2) score ift. 1) CVD og 2) CHD: 1) HR = 0,41 (KI: 0,18-0,95), 2) HR = 0,42 (KI: 0,16-1,11) 11 år CHD The evolved Mediterranean Pattern score fandtes inverst associeret med risikoen for CHD (højeste vs. laveste kvantil: HR = 0,72 (KI: 0,57-0,91)) 10 år CVD-relateret mortalitet Adhærens til middelhavskost fandtes hos kvinder at være associeret med 10% (HR = 0,90 (KI: 0,82-0,99)) reduktion i CVD-relateret mortalitet Ingen signifikant association hos mænd 10 år CHD-relateret mortalitet; CHD 11,8 år Total CVD; fatal CVD; MI; apopleksi; angina pectoris; transistorisk iskæmisk attak; perifer arteriesygdom 2-pointsstigning i MDT-score (0-9) var associeret med 22% reduceret CHD-relateret mortalitet (HR = 0,78 (KI: 0,66-0,92)) og 8% insignifikant reduktion i CHD-incidens (HR = 0,92 (KI: 0,84-1,02)) 2-pointsstigning i MDT-score (0-9) fandtes omvendt associeret med risikoen for udvikling af fatal CVD (HR = 0,78 (KI: 0,69-0,88)), CVD total (HR = 0,95 (KI: 0,91-0,98)), MI (HR = 0,86 (KI: 0,79-0,93)), apopleksi (HR = 0,88 (KI: 0,78-1,00)), men ikke med angina pectoris, transitorisk iskæmisk attak eller perifer arteriesygdom CHD = coronary heart disease; CVD = hjerte-kar-sygdom; HR = hazard ratio; K = kvinder; KI: 95% konfidens-interval; M = mænd; MDT = The Mediterranean Diet; MI = myokardieinfarkt; RR = relativ risiko; RR = relativ risiko. a) Studierne er kohortestudier, og alle deltagere er uden kendt CVD. En deltaljeret referenceliste over de angivne studier i tabellen kan fremsendes ved ønske herom.

4 VIDENSKAB 5 Tabel 3 Interventionelle studier. Reference de Lorgeril et al, 1994, 1999 [22, 23] Tuttle et al, 2008 [24] Studiebeskrivelse (design; n; karakteristika; køn) Followup Primære endepunkter Hovedfund Randomiseret klinisk studie; 605; < 70 år; tidligere MI; Frankrig, Lyon Diet Heart Study; K/M Randomiseret klinisk studie; 101; tidligere MI; USA; K/M Estruch et al, 2013 [25] Randomiseret klinisk studie; 7.447; CVD-højrisikopersoner a ; år; Spanien; K/M 27 mdr. Nonfatal MI + CVD-relateret død 46 mdr. Død + hjertedød + MI + indlæggelses-krævende HF/ustabil angina/apopleksi 4,8 år MI + apopleksi + CVD-relateret død Indtag af middelhavskost vs. vanlig post-mi-kost: HR = 0,27 (KI: 0,12-0,59) Højere indtag af alfa-linolensyre i middelhavskosten var den primære forskel mellem de 2 kosttyper Opfølgning på studiet efter 46 mdr. [23]: HR = 0,23 (KI: 0,11-0,48) Kostintervention i form af kostrådgivning målrettet et øget indtag af hhv. middelhavslignende eller fedtfattig kost fandtes at være tilsvarende omvendt associeret med risikoen for forekomsten af det primære endepunkt Aktiv kostintervention (middelhavslignende eller fedtfattig kost vs. kontrolgruppe): Oddsratio = 0,28 (KI: 0,13-0,63) Middelhavskost vs. fedtfattig kost: HR = 0,71 (KI: 0,56-0,90) Middelhavskost suppleret med hhv. 1) nødder eller 2) ekstra jomfruolivenolie vs. fedtfattig kost: 1) HR = 0,72 (KI: 0,54-0,92) og HR mortalitet = 0,95 (KI: 0,63-1,05) 2) HR = 0,70 (KI = 0,54-0,96) og HR mortalitet = 0,81 (KI: 0,73-1,23) CHD = coronary heart disease; CVD = kardiovaskulær sygdom; HF = heart failure; HR = hazard ratio; PCI = perkutan koronarintervention; CABG = coronary artery bypass graft; MI = myokardieinfarkt; KI = 95% konfidens-interval. a) Defineret som tilstedeværelsen af enten type 2-diabetes mellitus eller mindst 3 af følgende: rygning, hypertension, forhøjet lavdensitetslipoproteinkoncentration, lav højdensitetslipoproteinkoncentration, overvægt, fedmefamiliær historie med præmatur CHD hos personer uden kendt kardiovaskulær sygdom. Tabel 4 Gennemsnitsværdier for næringsstofniveauet i de interventionelle studier. de Lorgeril et al [23] Tuttle et al [24] Estruch et al [25] middelhavskost vanlig postinfarktdiæt middelhavskost fedtfattigkost middelhavs kost + olivenolie d middelhavs kost + nødder d fedtfattigtkost d slut slut baseline slut baseline slut baseline slut baseline slut baseline slut Energi, kcal/dag Total fedt, % E 30,4 33,6 29,6 29,1 27,3 29,7 39,2 41,2 39,4 41,5 39,0 37,0 Mættet fedt, % E 8,0 11,7 8,6 8,0 7,9 8,0 10,0 9,4 10,0 9,3 10,0 9,1 Monoumætttet fedt, %E 12,9 a 10,8 a 9,4 9,7 8,1 10,3 19,6 22,1 19,6 20,9 19,3 18,8 Polyumættet fedt, %E 4,6 6,10 5,6 5,7 4,8 5,7 6,1 6,1 6,4 7,7 6,2 5,5 Linolsyre, g/d 3,6 5,3 12,9 12,2 13,6 16,0 12,6 10,0 ALA, g/d 0,84 0,29 0,50 c 0,67 c 0,52 c 0,46 c 1,4 1,3 1,5 1,9 1,3 1,1 Marine omega-3-fedtsyrer, g/d ,8 0,9 0,8 0,8 0,8 0,7 Totalprotein, %E 16,2 b 16,6 b ,7 16,2 16,6 16,4 16,6 17,1 Totalkulhydrat, %E ,7 40,4 41,4 39,7 42,2 43,7 Kostfiber, g/d 18,6 15,5 25,7 25,4 25,7 27,0 24,7 23,7 Kolesterol, mg/d %E = procentvis andel af det samlede energiindtag; ALA = alfa-linolensyre. a) Angivet som indtaget af oliesyre. b) g/d. c) Angivet som indtaget af omega-3-fedtsyrer. d) Disse værdier stammer fra tabel i [26].

5 6 VIDENSKAB Faktaboks Den traditionelle middelhavskost er karakteriseret ved Et højt indtag af: olivenolie, frugt, grøntsager, nødder og kornprodukter. Et moderat indtag af: fisk, fjerkræ og vin (til måltiderne). Et lavt indtag af: kød- og mejeriprodukter. Middelhavskost adskiller sig i det væsentligste fra traditionel hjertevenlig kost ved et højt indtag af umættet fedt primært deriveret fra olivenolie, og et lavt indtag af rødt kød. følgningstid på 4,8 år fandt man, at middelhavskost suppleret med nødder eller ekstrajomfruolivenolie var associeret med en relativ risiko-reduktion på henholdsvis 28% og 30% i opståen af myokardieinfarkt, apopleksi og død af CVD i forhold til fedtfattig kost. Som det fremgår af Tabel 4, var ændring i totalt fedtindtag i kontrolgruppen minimal på trods af kostrådgivning rettet mod fedtfattig kost. I de to interventionsgrupper udgjorde indtaget af henholdsvis nødder og olivenolie de væsentligste forskelle. På trods af den markante samlede reduktion i CVD ved indtag af middelhavskost suppleret med nødder eller olivenolie var effekten på total mortalitet insignifikant. DISKUSSION I epidemiologiske studier synes middelhavskost gennemgående at være associeret med en lav kardiovaskulær morbiditet og mortalitet. Effekten på de hårde endepunkter synes tilmed at øges, desto større tilslutningen er til dette kostmønster. Evidensgrundlaget baseret på interventionelle studier har været mere beskedent og fokuseret på sekundær forebyggelse, men det omfattende spanske studie af Estruch et al [25] har bestyrket formodningen om middelhavskostens potentiale i den primære forebyggelse af CVD. Det forekommer plausibelt, at den mulige gavnlige effekt af middelhavskost på CVD skal tilskrives indtag af flere potentielt kardioprotektive fødekomponenter fra dette kostmønster. I de omtalte tre interventionelle studier blev deltagerne i kontrolgrupperne anbefalet fedtfattig kost. I Lyon-studiet [23] og det spanske studie af Estruch et al [25] syntes indtag af middelhavskost at være et bedre alternativ end intervention rettet mod en mere fedtfattig kost. I Lyon-studiet [23] fik interventionsgruppen ud over kostrådgivning om middelhavskost en rapsoliebaseret margarine frem for olivenolie, som ellers traditionelt er den foretrukne planteolie i middelhavsområdet. Det er uvist, om resultaterne fra Lyon-studiet [23] og det spanske studie af Estruch et al [25] kan appliceres direkte på befolkningsgrupper uden for middelhavsområdet. Det er dog plausibelt, at effekten af middelhavskost på de hårde endepunkter kunne være større i en population, hvor der er større kostmæssig forskel mellem de grupper, der sammenlignes, end tilfældet var i studier, der er foretaget i middelhavsområdet. I det lille interventionsstudie af Tuttle et al [24] blev der ikke påvist nogen signifikant forskel i risikoreduktion imellem de to kostinterventioner, men det skal her bemærkes, at forskellene i næringsstofniveauet i de to grupper var marginal (Tabel 4). I de amerikanske og europæiske rekommandationer for traditionel hjertevenlig kost anbefales overordnet restriktion i indtaget af mættet fedt (< 7-10 % af det samlede energiindtag) og total fedt (< E%). Middelhavskost har mange fællestræk med traditionel hjertevenlig kost, der består af et højt indtag af frugt, grøntsager, bælgfrugter, fisk og fuldkornsprodukter og et lavt indtag af mættet fedt, men adskiller sig i det væsentligste herfra ved et højt indtag af umættede fedtsyrer og et lavt indtag af rødt kød [3, 28, 29]. Middelhavskost er formentligt det bedst undersøgte kostmønster, og der er tilstrækkelig evidens for at anbefale den til personer med kendt CVD eller med høj risiko herfor. Evidensen for den forventelige effekt i befolkningsgrupper uden for middelhavsområdet baseret på kliniske studier er dog beskeden, og yderligere forskning vil være kærkommen. Middelhavskost har flere lighedspunkter med ny nordisk mad, som er baseret på et højt indtag af frugt og grønt, fisk og skaldyr, rapsolie, nødder, bær og fuldkorn samt et lavt indtag af rødt kød [30]. Ny nordisk mad udgør med sine lighedspunkter med middelhavskost muligvis et alternativ hertil, men på nuværende tidspunkt er der ikke evidens for en gavnlig effekt baseret på større kliniske studier. Summary Christian Bork, Marianne Uhre Jakobsen & Erik Berg Schmidt: Mediterranean diet and cardiovascular disease Ugeskr Læger 2014;176:V Epidemiological studies have suggested a lower risk of morbidity and mortality from cardiovascular disease associated with a Mediterranean dietary pattern. There is limited evidence from interventional studies, but a large recent study supports a beneficial effect. It is most likely that the beneficial effect is attributable to several components in this dietary pattern rather than a single component. In conclusion, it seems reasonable to recommend a Mediterranean diet to persons with known or high risk of cardiovascular disease.

6 VIDENSKAB 7 Korrespondance: Christian Bork, Snogebæksvej 43, 8210 Aarhus V. Antaget: 19. marts Publiceret på Ugeskriftet.dk: 7. juli 2014 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk I artikel Ugeskr Læger 2014;176:V er der den foretaget følgende rettelse/rettelser. I Tabel 2 række 2, kolonne 3 manglende followupperioden. Der er indsat: 10 år. LITTERATUR 1. Keys A. Seven countries: a multivariate analysis of death and coronary heart disease. Cambridge: Cambridge Harvard University Press, 1980: Mariotti S, Capocaccia R, Farchi G et al. Differences in the incidence rate of coronary heart disease between north and south European cohorts of the Seven Countries Study as partially explained by risk factors. Eur Heart J 1982;3: Willett WC, Sacks F, Trichopoulou A et al. Mediterranean diet pyramid: a cultural model for healthy eating. Am J Clin Nutr 1995;61: Astrup A, Dyerberg J, Elwood P et al. The role of reducing intakes of saturated fat in the prevention of cardiovascular disease: where does the evidence stand in 2010? Am J Clin Nutr 2011;93: Schwingshackl L, Hoffmann G. Monounsaturated fatty acids and risk of cardiovascular disease: synopsis of the evidence available from systematic reviews and meta-analyses. Nutrients 2012;4: Mozaffarian D, Wu JH. Omega-3 fatty acids and cardiovascular disease: effects on risk factors, molecular pathways, and clinical events. J Am Coll Cardiol 2011;58: Schmidt EB. Marine n-3 polyumættede fedtsyrer og iskæmisk hjertesygdom. Ugeskr Læger 2005;167: Costanzo S, Di Castelnuovo A, Donati MB et al. Wine, beer or spirit drinking in relation to fatal and non-fatal cardiovascular events: a meta-analysis. Eur J Epidemiol 2011;26: Jacobs DR Jr, Gross MD, Tapsell LC. Food synergy: an operational concept for understanding nutrition. Am J Clin Nutr 2009;89: Trichopoulou A, Costacou T, Bamia C et al. Adherence to a Mediterranean diet and survival in a Greek population. N Engl J Med 2003;348: Mitrou PN, Kipnis V, Thiébaut AC et al. Mediterranean dietary pattern and prediction of all-cause mortality in a US population: results from the NIH-AARP Diet and Health Study. Arch Intern Med 2007;167: Harriss LR, English DR, Powles J et al. Dietary patterns and cardiovascular mortality in the Melbourne Collaborative Cohort Study. Am J Clin Nutr 2007;86: Fung TT, Rexrode KM, Mantzoros CS et al. Mediterranean diet and incidence of and mortality from coronary heart disease and stroke in women. Circulation 2009;119: Buckland G, González CA, Agudo A et al. Adherence to the Mediterranean diet and risk of coronary heart disease in the Spanish EPIC Cohort Study. Am J Epidemiol 2009;170: Guallar-Castillón P, Rodríguez-Artalejo F, Tormo MJ et al. Major dietary patterns and risk of coronary heart disease in middle-aged persons from a Mediterranean country: the EPIC-Spain cohort study. Nutr Metab Cardiovasc Dis 2012;22: Tognon G, Nilsson LM, Lissner L et al. The Mediterranean diet score and mortality are inversely associated in adults living in the subarctic region. J Nutr 2012;142: Dilis V, Katsoulis M, Lagiou P et al. Mediterranean diet and CHD: the Greek European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition cohort. Br J Nutr 2012;108: Hoevenaar-Blom MP, Nooyens AC, Kromhout D et al. Mediterranean style diet and 12-year incidence of cardiovascular diseases: the EPIC-NL cohort study. PLoS One 2012;7:e Bach A, Serra-Majem L, Carrasco JL et al. The use of indexes evaluating the adherence to the Mediterranean diet in epidemiological studies: a review. Public Health Nutr 2006;9: Sofi F, Abbate R, Gensini GF et al. Accruing evidence on benefits of adherence to the Mediterranean diet on health: an updated systematic review and metaanalysis. Am J Clin Nutr 2010;92: Serra-Majem L, Roman B, Estruch R. Scientific evidence of interventions using the Mediterranean diet: a systematic review. Nutr Rev 2006;64: de Lorgeril M, Renaud S, Mamelle N et al. Mediterranean alpha-linolenic acidrich diet in secondary prevention of coronary heart disease. Lancet 1994;343: de Lorgeril M, Salen P, Martin JL et al. Mediterranean diet, traditional risk factors, and the rate of cardiovascular complications after myocardial infarction: final report of the Lyon Diet Heart Study. Circulation 1999;99: Tuttle KR, Shuler LA, Packard DP et al. Comparison of low-fat versus Mediterranean-style dietary intervention after first myocardial infarction (from The Heart Institute of Spokane Diet Intervention and Evaluation Trial). Am J Cardiol 2008;101: Estruch R, Ros E, Salas-Salvadó J et al. Primary prevention of cardiovascular disease with a Mediterranean diet. N Engl J Med 2013;368: Estruch R, Ros E, Salas-Salvadó J et al. Supplementary appendix til [25]. (9. aug 2013). 27. Kromhout D, Giltay EJ, Geleijnse JM et al. n-3 fatty acids and cardiovascular events after myocardial infarction. N Engl J Med 2010;363: Perk J, Becker Guy, Gohlke et al. European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice The Fifth Joint Task Force of the European Society of Cardiology and Other Societies on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice (constituted by representatives of nine societies and by invited experts). Eur Heart J 2012;33: American Heart Association Nutrition Committee, Lichtenstein AH, Appel LJ et al. Diet and lifestyle recommendations revision 2006: a scientific statement from the American Heart Association Nutrition Committee. Circulation 2006;114: Mithril C, Dragsted LO, Meyer C et al. Guidelines for the New Nordic Diet. Public Health Nutr 2012;15:

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark 2 Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark Arne Astrup 1, Mogens Lytken Larsen 2, Steen Stender 3 & Jørn Dyerberg 4 STATUSARTIKEL 1) Institut for Idræt og Ernæring, Det

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Fedt i kosten - hvordan?

Fedt i kosten - hvordan? E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2011 Fedt i kosten - hvordan? Af Niels Lyhne Andersen og Inge Tetens Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 Baggrund Den danske kost

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Oversigtsartikel. Fisk eller fiskeolie efter akut myokardieinfarkt?

Oversigtsartikel. Fisk eller fiskeolie efter akut myokardieinfarkt? Oversigtsartikel Erik Berg Schmidt Overlæge dr.med. Medicinsk Afdeling Hjørring/Brønderslev Sygehus & Steen Dalby Kristensen Adm. Overlæge dr.med. Kardiologisk Afdeling B Skejby Sygehus, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

DIÆTBEHANDLING AF DYSLIPIDÆMI OG ISKÆMISK HJERTESYGDOM

DIÆTBEHANDLING AF DYSLIPIDÆMI OG ISKÆMISK HJERTESYGDOM Kliniske Retningslinjer DIÆTBEHANDLING AF DYSLIPIDÆMI OG ISKÆMISK HJERTESYGDOM 1. udg. 2009, rev. november 2011 Udarbejdet af SIG Kardiologi kliniske diætister. Godkendt af Foreningen af Kliniske Diætister.

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

TEST REPORT Balance 4Life

TEST REPORT Balance 4Life TEST REPORT Balance 4Life Fatty Acids Profile and Dietary Advice Oversigt Over Dit Resultat Velkommen til ZinzinoTest Rapport Testresultaterne viser om din kost er pro-, semi- eller anti-inflammatorisk,

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

DIÆTBEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM OG FOREBYGGELSE HERAF

DIÆTBEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM OG FOREBYGGELSE HERAF Kliniske Retningslinier DIÆTBEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM OG FOREBYGGELSE HERAF November 2009 Udarbejdet af SIG Kardiologi Kliniske diætister. Godkendt af Foreningen af Kliniske Diætister. Mekanisk,

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse?

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Fredag d. 29. januar 2010 Eigtveds Pakhus Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut 1 Spørgmål til mig: Kan forskning betale sig for samfundet? Svar

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Inge Tetens Lars Bo Andersen Arne Astrup Ulla Holmboe Gondolf Kjeld Hermansen Marianne

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?... Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....

Læs mere

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet

Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet Inge Tetens Lars Bo Andersen Arne Astrup Ulla Holmboe Gondolf Kjeld Hermansen Marianne

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Analyse af binære responsvariable

Analyse af binære responsvariable Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde Mad for dit hjertes skyld 2 Copyright 2015

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr....

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED

FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED FEDTKVALITET OG HJERTE-KARSUNDHED en vidensrapport for ernæringsprofessionelle Udgivet af Unilever og Hjerteforeningen AUGUST 2006 FEDTKVALITET OG HJERTESUNDHED 1 FORORD Kost og livsstil har stor betydning

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere