Gæster ved turistservice og deres behov Rapport til Dansk Turismefremme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gæster ved turistservice og deres behov Rapport til Dansk Turismefremme"

Transkript

1 Gæster ved turistservice og deres behov Rapport til Dansk Turismefremme Anne-Mette Hjalager Advance/1 Incuba Science Park Åbogade 15 DK-8200 Aarhus C (direkte) (mobil) August

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver 3 Turistservice under forandring 5 Gæsternes brug af turistservice 8 Gæsternes tilfredshed med turistservices 16 Loyalitetsskabelse 23 Økonomiske effekter af turistservice 26 Trends i efterspørgslen efter turistservice 28 Litteratur 34 2

3 Sammenfatning og perspektiver Denne gennemgang af analyser og forskning sætter fokus på brugen af og tilfredsheden med den lokale turistservice og på de udfordringer, som denne turistservice står over for. Brugen af turistservice er temmelig konstant. Det er kendetegnende, at gæsterne er meget tilfredse med den service, som de får, herunder især den personlige rådgivning. Analyserne viser, at når gæsterne får ny inspiration, så motiveres de til at holde længere ferier i området og øge deres forbrug. Turisterne søger i særlig høj grad oplysninger om attraktioner, seværdigheder og oplevelser, altså det, som destinationerne især gerne vil huskes for. Samtidig er gæsterne i stigende grad krævende individualister, som går efter kvalitet tilpasset deres behov og livsstil. Næsten overalt på kloden er turistservices under pres. Der kan være usikkerheder om den offentlige støtte, og andre indtægter til at dække omkostninger ved at levere gæsterne en gratis service er heller ikke selvfølgelige. Det betyder, at turistservice nødvendigvis i årene fremover skal gå nye veje. At fodre gæsterne med relevant og aktivitetsgenererende information er en hovedopgave, og den vil det fortsat være et fokus. Men denne opgave skal måske i et perspektiv fremover løses på radikalt andre måder end hidtil. Hvordan fodres turisterne fremover med information? Undersøgelserne, som er konsulteret i denne rapport, peger på, at der med den teknologiske udvikling åbner sig nye muligheder for at levere en turistservice, som måske ikke ligner den personlige betjening på turistbureauerne, men som kvalitativt er på et mindst lige så højt niveau og måske forfriskende anderledes. Udfordringen består i at betragte denne udvikling som en enestående mulighed for at levere information og rådgivning på innovative måder - og ikke som en tung byrde og en uomgængelig serviceforringelse. Der er følgende budskaber til Dansk Turismefremme: Storytelling skal flyttes fra mennesket til de elektroniske medier. Formidling, som ligger i den personlige service og dialog, skal omsættes og videreudvikles til nye former for historiefortælling. Det kan ske i form af videoguides, spil, tekster, ruter og lydspor, som kan tappes hvor som helst i landskabet på computeren, tablet en, smartphone n, gps en osv. 3

4 Web-professionalisering og -videreudvikling. Destinationernes web-designs er under ændring, og her er der brug for en stor indsats for at indføre moderne ingredienser og søgemuligheder. Video, potcasts, apps kan gøre hjemmesiderne mere levende og lede til fordybelse om enkelte attraktioner. Interaktive muligheder omfatter reviews, blogs, feeds etc. Weboptimering er en disciplin, som med fordel kan dyrkes langt mere intensivt, og det omfatter strategisk interlinking, googleoptimering osv. Relationship marketing og sociale medier. Der er brug for at eksperimentere mere med at skabe loyalitet for destinationen og fremme omtalen af gode ferieoplevelser via de sociale medier. Brugergenereret indhold kræver nye former for incitamenter og fordele. Der skal arbejdes med at acceptere de sociale mediers ulemper og udnytte mediernes fordel på en etisk måde. Den fysiske turistservice skal være et informationssted, men også et oplevelsesrum. Turistservices bør arbejde mere med at udnytte samlokaliseringer og samarbejder med andre turismeaktiviteter og som led i en storytelling om destinationen. Der kan være tale om at udvikle spektakulære bygninger, indretninger og formidlingskoncepter. Samarbejde om datafangst og genbrug. Det vil være uoverkommeligt at skabe al information selv. Der skal etableres alliancer turistdestinationerne indbyrdes, med offentlige myndigheder, private og almennyttige organisationer og erhvervslivet om at tilvejebringe af informationer, opdateringer og versioneringer. 4

5 Turistservice under forandring Dansk turisme står i disse år over for store udfordringer som følge af økonomiske, markedsmæssige og teknologiske ændringer. Både turisterhvervet og de organisationer og myndigheder, som arbejder sammen med erhvervet, skal forholde sig til nye virkeligheder. I 2010 er arbejdsdelingen mellem turismens aktører skærpet, og det er blevet klarere, hvem der løser hvilke opgaver, og hvorledes der koordineres på tværs af landsdele og niveauer. I den nye struktur, som er foreskrevet i Lov om Visitdenmark er hovedansvaret fordelt således, at Visitdenmark som hovedregel varetager og koordinerer markedsføringen af Danmark uden for landets grænser. Regionernes forvaltninger, Vækstfora og Turistudviklingsselskaberne har en primus-motorrolle i produktudvikling. Destinationerne og de lokale turismeorganisationer er gæsternes serviceorganer på stedet, og de har en væsentlig rolle i forhold til at fremme og understøtte turismen i lokalområderne. Kommunerne kan være aktive i turismepolitikken, men er ikke forpligtet til det. I den omorganisering befinder de lokale organisationer sig i et krydspres, hvor nogle af de hidtidige arbejdsopgaver decimeres. Samtidig er flowet af økonomiske midler stagnerende, og det er vanskeligt at udnytte nye indtjeningskilder. I Danmark som i nabolandene - er tendensen en slankning af den personlige service for turisterne. Der nedlægges turistservices, og der satses på en større grad af selvbetjening. I denne nye arbejdsdeling i det danske turismesystem må de lokale aktører destinationerne, turistforeningerne og kommunerne forskyde vægten i deres aktiviteter fra en lokalområdepromovering og mere i retning af destinationsudvikling, modtageservice og information. Der er stort behov for at løse disse opgaver, men det skal ske på nye måder. Dansk Turismefremme arbejder på at styrke udvikling og professionalisering i destinationsarbejdet. Den ønsker at redefinere den indsats, som ligger i krydsfeltet mellem virksomhederne, gæsterne og kommunen. Formålet med undersøgelsen er at skabe et grundlag for at udpege nogle holdbare trends og definere strategiske håndtag for turistservicens fremtidige funktioner. Med turistservice forstås her den brede aktivitet, som bedrives ved turistbureauer, -kontorer, og -informationer. Dansk Turismefremme ønsker at samle viden og erfaringer inden for følgende hovedspørgsmål: 1. Hvor og hvordan skal vi fodre gæsten med information o. lign. som de selv kan finde? Hvad ønsker gæsten selv at gøre? Hvilke ting finder gæsten selv ud af? Hvor foretrækker gæsten selvbetjening? Hvilken del af 5

6 denne selvbetjening kræver information/formidling fra krydsfeltet? Hvordan kan teknologien udnyttes, og hvad kræver det evt. i forhold til udlændinge? Hvilke informationer har gæsten brug for? 2. Hvornår og i hvilken form er der centralt brug for service og personlig formidling? Den personlige service? Hvad ønsker gæsten hjælp til? Hvilken værdi har personlig service for gæsten? Hvor, hvornår, af hvem og hvordan ønsker gæsten denne hjælp/service/information? Hvordan skal det lokale modtageapparat være? Hvordan ønsker gæsten at kommunikere? EKSEMPEL: Manchester Tourist Information Centre Turistinformationen i Manchester har skrottet hylderne med brochurer. I stedet er elektronikken taget i brug overalt, hvor det er muligt. Det vigtigste redskab er de skærme, som er nedfældet i bordene. Herpå kan gæsterne selv søge information, eller de kan få hjælp til det af personalet. Det er en social aktivitet for hele rejsegruppen/familien at søge på denne måde. Brugerne i centret er ikke blot turister, men også lokalbefolkningen. Det nye center, indviet i 2010, har kostet pund at indrette. Der er meget inspiration i de nyeste medier og i den måde, som Apple indretter butikker på. Rapporten bygger på en gennemgang af dansk og udenlandsk litteratur og undersøgelser. Der er ikke gennemført særskilte interviews eller andre former for analyser. Materialerne er identificeret ved søgninger på Internettet generelt og på forskningsdatabaser. Formålet 6

7 med arbejdet er at sammenstille eksisterende viden, som kan belyse spørgsmålene på en anvendelsesorienteret måde. Sigtet er således ikke at komme op med nye data, men at nyttiggøre den viden, som allerede findes i Danmark og internationalt. EKSEMPEL. Noosa Visitor Information En turistservice kan være et besøg værd alene for arkitekturen. Det kan være en markant historisk bygning. Men fremtrædende arkitekter har også beskæftiget sig med at skabe nye bygninger, som understøtter destinationens image. Billedet nedenfor er et lille turistkontor i Noosa i Australien. Men det har alligevel vakt en opmærksomhed. Den er en skulptur i det strandlandskab, hvor den er beliggende. 7

8 Gæsternes brug af turistservice Vigtige konklusioner: Både i Danmark og udlandet er antallet af besøg ved turistservicens fysiske lokaliteter nogenlunde uændret over tid. På trods af fremkomsten af nye medier og informationsmuligheder bliver turisterne således ved med at besøge turistservice. De efterspørger den personlige og målrettede service. Turisterne bruger især turistservice til at få informationer og inspiration om attraktioner og aktiviteter, mindre til at søge overnatningsmuligheder. Med stadig flere muligheder på Internettet kan turistservice s bookingservices formentlig på sigt imødese en reduktion. Turistservice er også på Internettet. Men der er en stigende konkurrence på Internettet, og destinationernes hjemmesider og e-business udgør kun en mindre del af turisternes samlede informationssøgning. Destinationerne er ikke altid velpositionerede på de elektroniske platforme. Indledning Dansk Turismefremme ønsker at få et billede af, hvordan moderne turister informerer sig i forbindelse med deres rejse, og hvilken rolle turistservice har i denne forbindelse. Organisationen og de enkelte turistservices observerer ændringer i gæsternes adfærd og i de medier, som de foretrækker at benytte sig af. Turistservices er fysiske lokaliteter. Men information bliver mere og mere virtuelt tilgængelig. Det har stor betydning for turistservicens løbende omstilling og udvikling. I dette afsnit ses der på nogle af de vigtigste tendenser. Brugen af de danske og udenlandske turistservices lokaliteter En opgørelse foretaget af TEXTOUR (2009) estimerer, at dansk turistservice i alt havde besøg af godt 3,7 millioner gæster i Til sammenligning var i alt 42 millioner turistovernatninger i Danmark i Ved en gennemsnitlig ferielængde på 6 dage betyder det, at i størrelsesordenen lidt under halvdelen af turisterne har været forbi turistservice. 8

9 EKSEMPEL. Interakiv væg på turistbureauet i Cape Town Cape Towns turistbrochurer er omsat til en meget stor, interaktiv væg. På den kan gæsterne ved at røre væggen trænge ind i de enkelte attraktioner på en underholdende måde. De får billeder og videoer frem, de kan se placeringen af attraktionerne på kort og meget mere. ominated_as_a_2010_loerie_awar Dette må vurderes at være en meget høj besøgsfrekvens. Turistgruppen Vestjyllands (2005) tal ligger lidt lavere, og her ser man, at tyske turister i højere grad end danske benytter turistservice, og det især i højsæsonen. Omkring 40 % af respondenterne i CELFs undersøgelse fra 2010 har brugt turistservice, mens det for Bornholms vedkommende ligger under dette tal (Bach-Jensen, 2010). Deery (2007) finder i Australien, at 30 % altid besøger en turistservice, når de kommer til en destination. Men det skal også bemærkes, at undersøgelsen er foretaget på selve lokaliteten, og det er med til at hæve niveauet. En engelsk undersøgelse (VisitBritain, 2010) kommer frem til, at 11 % af de indenlandske turister brugte turistservices personligt, men for udenlandske turister er andelen oppe på 20 %. Også i Danmark er udenlandske turister relativt hyppigere brugere af turistservices end danskerne (Turistgruppen Vestjylland, 2005). 9

10 Der er store usikkerheder forbundet med at opgøre antallet af besøgende ved turistservices og ikke mindst udviklingen heri. Ikke alle organisationer laver målinger eller offentliggør dem. Gennemgang af årsberetninger fra nogle turistservices (Skive-egnen, Odense og Fanø) tyder på en udvikling undervejs i retning af en vækst i brugen af internettet, måske i nogen grad på bekostning af besøgene på stedet. TEXTOURs (2009) undersøgelse kommer ikke ind på udviklingen over tid, og der er heller ikke andre danske undersøgelser, som analyserer dette på en konsekvent måde. Visitbritain (2010) peger på, at turistservices også er en ressource for lokalbefolkningen, og at en tredjedel af de besøgende er lokale indbyggere. Der er ingen tilsvarende danske undersøgelser. Turistservice s funktioner En hovedopgave for turistservice er at få turisterne til at føle sig velkomne i lokalområdet og at give dem en nem, gratis og uvildig adgang til inspiration og praktiske oplysninger og service. Med et godkendelses- og certificeringssystem sikrer man, at turistservice tilbyder nogenlunde det samme landet over. Men som Pearce (2004) fremhæver, vil de enkelte turistservices måske alligevel have lidt forskellige profil og selvforståelser, afhængig af deres lokalområde. Pearce siger, at turistservices har fem funktioner, men vægtningen af dem varierer, og funktionerne er også til en vis grad overlappende: 1. Ekstern markedsføring af destinationens turistattraktioner, -aktiviteter og faciliteter, hvor hovedsigtet er at tiltrække flere turister til destinationen. 2. Intern markedsføring af destinationens turistattraktioner, aktiviteter og faciliteter, hvor hovedsigtet er at stimulere en ekstra efterspørgsel hos turisterne, når de er ankommet og dermed at øge omsætning og beskæftigelse. 3. Filtrering, hvor opgaven er at aflæse behov og rådgive, således at turisterne får den bedst mulige oplevelse ud fra deres egne præmisser. 4. Substitution, hvor turistservice overtager noget af formidlingsopgaven fra for eksempel museer, naturområder, historiske seværdigheder osv. 5. Lokalsamfundsopgaven, hvor turismens profil styrkes som en sund aktivitet for lokalområdets økonomi og beskæftigelse, og hvor der bidrages til en kommunikation rettet mod beslutningstagere i lokalområdet, for eksempel myndigheder, lokalbefolkning m.v. Kommunernes Landsforening (2010) har spurgt de kommunalt (med)finansierede turistservices om deres aktivitetsprofil. Figuren giver et billede af bredden af aktiviteter. Man ser, at der løftes mange andre opgaver end den rene servicering af turisterne. Figuren viser ikke noget om allokeringen af tid til de enkelte opgaver. KL s rapport vurderer, at omkring en tredjedel af ressourcerne går til at betjene turisterne personligt. 10

11 Hvilke opgaver løser turistservice? Andel (%) af turistservices (2009) Kilde: KL (2010) Turisternes brug af de enkelte delservices Ekstern markedsføring. Med omlægningen af turismemarkedsføringen i Danmark er de lokale muligheder for en mere massiv ekstern markedsføring reduceret. Turistservice s kontakt med turister, som endnu ikke er ankommet til området, foregår primært via hjemmesiden og måske på telefon. Tidligere besøg og tips og anbefalinger fra venner og familie er helt afgørende for informationen om en destination. Det er en gennemgående konklusion i al forskning om turisters informationssøgning og rejsebeslutninger. Men når der ses bort fra anbefalinger fra andre, så spiller Internettet en meget afgørende rolle for informationssøgningen. Betydningen af trykte medier som brochurer, kataloger, rejseguides m.v. er mindre, og den er vigende. TEXTOUR (2009) finder, at der i 2008 var lige ved 5 millioner besøg på de danske turistdestinationers hjemmesider. Man ved ikke, hvor mange opslag, der er fundet sted før rejsen, og hvor mange der ligger under rejsen. Der er heller ingen indikationer af, hvordan udviklingen har været over tid. Jensen og Hjalager (2011) har undersøgt brugen af online søgning før og under en ferierejse nærmere. 14 % af de adspurgte siger, at de har været inde på destinationens hjemmeside i forbindelse med, at de skulle beslutte deres feriemål. Lokale undersøgelser, for eksempel Stevns, Tønder, Bornholm, Lolland-Falster og Vestjylland kommer frem til nogenlunde samme niveau. Turisterne søger langt mere på alle mulige andre hjemmesider 11

12 end lige netop på destinationernes. Ifølge Jensen og Hjalager (2011) søger 60 % bredt på Internettet efter inspiration og information. EKSEMPEL. Communities, hvor gæsterne deler information og gode historier Personalet på turistservice er uvildige. Når gæster i så høj grad bruger anbefalinger fra familie og venner, så er det fordi der er tiltro til dem på en anden måde end kommercielle reklamer og anprisninger. VisitSweden har startet et community, hvor alle og enhver kan snakke om deres oplevelser i Sverige uden filter. De viser også fotos, og de kan berette om deres ture i dagbogsform. Der er i juli 2011 mere end 2000 historier på Community of Sweden foreløbig først og fremmest lagt op af svenskernes selv. Historierne beretter ofte om ting, som ligger uden for den normale standardrute for turister, og der er mange meget personlige kommentarer til livsformer, kultur m.v. i Sverige. Det giver inspiration til VisitSweden og til de lokale turistaktører. 12

13 Robinson (2009) fremhæver, at turistservices ikke altid er gode til at optimere deres tilstedeværelse på internettet. En systematisk undersøgelse foretaget af Xiang et al (2008) konkluderer også, at destinationerne ofte er bagefter med at synliggøre sig effektivt på Internettet, på trods af, at nettet er en overordentlig væsentlig kilde til information i forbindelse med ferierejser. Destinationerne er kun i begrænset omfang gået aktivt ind på de sociale medier. Kerteminde var den første danske turistservice, som kom på Facebook i Intern markedsføring i form af information og rådgivning til turister, som er ankommet til destinationen, betragtes ofte som en kerneydelse på turistservice, både ud fra turisternes og personalets synsvinkel. Hvad er det så mere specifikt, som turisterne spørger om, når de kommer ind på turistservice? En tværnational undersøgelse i den baltiske region (Baltic Visitor center, uå) giver oplysninger om arten af efterspurgt information på basis af en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne. Den viser noget om betydningen: Vigtigheden af informationer Ofte efterspurgte informationer Mindre ofte efterspurgte informationer Seværdigheder og museer Egnen og lokalområdet Kulturelle og andre begivenheder Overnatningsmuligheder Ruter og spadsereture Aktiviteter Vandreruter Restauranter En australsk undersøgelse (Deerey et al, 2007) kommer frem til stort set tilsvarende konklusioner. 80 % af gæsterne vil vide noget om attraktioner, 36 % om overnatning. 56 % har brug for rejseinformation. Den baltiske undersøgelse konkluderer, at gæsterne gerne vil have kort, infomaterialer, brochurer og personlig vejledning. Det tyder på, at der er et godt match mellem det, som den typiske turistservice udbyder og det, som faktisk efterspørges. Booking. Muligheden for at booke overnatninger og billetter til begivenheder kan ses som et led i bestræbelserne på at styrke omsætningen i lokalområdet. Bookinger kan for nogle turistservices være en vigtig aktivitet, fordi de også genererer en afgift til organisationens drift. I Deereys undersøgelse kom det frem, at 32 % af gæsterne bookede et eller andet under deres besøg på turistservice. TEXTOUR (2009) gør op, at egenindtjeningen udgør 14 % af de danske turistservices samlede budget, og egenindtjening omfatter også andet end bookinger. Der er således relativt lidt vægt på egenindtjening, om end der er en stor variation. Der findes ingen oplysninger om udviklingen over tid. 13

14 En engelsk undersøgelse (Visitbritain, 2010) viser, at selv om der er et stabilt besøgstal på Englands turistservices, så er aktiviteten i forandring. Gæsterne kommer stadig efter information, men bookingaktiviteten er for nedadgående. Det skyldes, at mange gæster selv booker hoteller og attraktioner på Internettet, hvor det er nemt at skabe sig et overblik og måske udnytte rabatmuligheder og medlemskaber af for eksempel loyalitetsprogrammer. EKSEMPEL. Information med genstande Måske vil man gerne fortælle en historie på en anden måde end med papir, video, fotos og lyd. Turistinformationen kan også rumme genstande, herunder nogle som man kan røre og se nærmere på, eventuelt lugte til, smage osv. Genstandene på billedet er med til at advare turisterne om farlige insekter. Turistservices tager ved lære af de nye formidlingsmetoder, som man eksempelvist ser taget i brug på museer og attraktioner. Det er med til at give en ekstra oplevelsesværdi. Eksemplet og fotoet er fra Ballantyne [et al.]. (2007) Meeting visitor needs. Substitution. Undersøgelser har kun meget marginalt beskæftiget sig med substitutionen altså områder, hvor turistservices går ind i en mere vidtgående formidlerrolle. Ballentyne et al (2007) giver eksempler på, at turistservice lægger hus til små udstillinger, for 14

15 eksempel om dyr og planter i en nærliggende nationalpark. I reglen er der begrænset plads til rådighed, og dette kan være en barriere for denne type af aktiviteter. Den baltiske Interreg-undersøgelse (Baltic Visitor Centre, u.å.) viser noget om præferencerne for souvenirs, som er til salg på turistservices. De adspurgte går mest efter lokalt kunsthåndværk og gaveartikler. Bøger om natur og historie kommer også relativt højt op. Herefter ser man en efterspørgsel efter regionale fødevarer. Længere nede på listen er kunstartikler, smykker, musik o.l. EKSEMPEL. Hjørne for børn Børn er faktisk vigtige beslutningstagere omkring familiernes ferieoplevelser. Men mange turistservices er ikke indrettet til børn, og de kan hurtigt blive utålmodige. Nedenfor vises et eksempel på et særligt hjørne for børn, som med enkle midler er indrettet til at illustrere noget, der kendetegner områdets historie og kultur. Eksemplet og fotoet er fra Ballantyne [et al.]. (2007) Meeting visitor needs. 15

16 Gæsternes tilfredshed med turistservices Vigtige konklusioner: Både danske og udenlandske undersøgelser peger på en meget stor tilfredshed med turistservice blandt brugerne, herunder især den personlige service. Imødekommenhed, professionalisme, bredde- og dybdevide og sprogkundskaber er væsentlige kvalitetsparametre for kerneydelserne. Destinationernes hjemmesider vurderes også højt, men de får ikke så gode bedømmelser som den personlige service. Gæsterne har ofte en forventning om en række periferiydelser i tilknytning til turistservice, som ledelse og personale måske har mindre opmærksomhed omkring. Indledning At tage bestik af brugernes tilfredshed er en del af dagligdagen i turismens virksomheder, og som Turistbureau Monitor (2003) påpeger, er der ved at opstå en kultur, hvor man lærer af erfaringer i en kontinuert udvikling. Dette afsnit samler op på de mere generelle undersøgelser om tilfredsheden med turistservice. Tilfredsheden med turistservice Personalet ved turistservice har ofte en god intuitiv fornemmelse af, at gæsterne er tilfredse med den personlige service. Men man ser også bestræbelser på at undersøge tilfredsheden mere systematisk. Turistbureau Monitor har udført analyser for en række danske turistservices frem til En sammenfatningsrapport fra 2003 demonstrerer en meget stor tilfredshed. På en skala fra 1-7 er den gennemsnitlige tilfredshed med turistserviceydelserne så høj som 6,2. Mere detaljeret er der høje point til sprogkundskaber. Personalet får meget stor ros for deres imødekommenhed. Ventetiden er der heller ikke nogen kritik af. Brochurer og in- 16

17 formationsmateriale får også en høj score på tilfredshedsmålingen. Lavere men stadig på et godt tilfredshedsniveau ligger oplysninger om underholdning og shopping. EKSEMPEL. Surface computing Microsoft har lanceret et computerprodukt til anvendelse på hoteller og restauranter. Det kan bruges til mange ting, herunder også til håndtering af gæsternes egne informationer. Men det er også et muligt medie i forbindelse med turistinformationer. Hvor almndelige computere og smartphones lægger op individuel brug, er meningen med surface computing, at man arbejder sammen og morer sig i fællesskab i en familie eller en rejsegruppe. TuristbureauMonitor viser, at tilfredsheden er steget temmelig markant fra 2002 til Det kan være et resultat af en målrettet indsats på de områder, hvor tilfredshedsmålingen godt kunne bringes højere op. TurismebureauMonitor er ikke fortsat efter 2003, og der er ingen senere danske undersøgelser på tværs af turistservices. Det har været muligt at identificere enkelte turistservices egne undersøgelser. I Assens kommer det eksempelvist frem i en spørgeskemaundersøgelse, at 76 % af turisterne i 2009 var meget tilfredse eller tilfredse med udbuddet af turistinformation. 21 % forholder sig neutralt, mens kun 3 % er utilfredse (Udviklingsrådet, 2009). Samme niveau for tilfredshed kommer frem i undersøgelser i Stevns, Bornholm og Helsingør samt i kommunerne på Sydsjælland, Lolland og Falster. 17

18 Udenlandske undersøgelser peger i samme retning af meget stor tilfredshed, for eksempel CRS & Associates (2009) og Economic Planning Group (2005). Den personlige service værdsættes meget højt, men også atmosfæren på stedet og i lokalerne og bredden i tilbuddet. Det lykkes i høj grad turistservice at fremstå som uvildig og uden specifikke økonomiske interesser i bestemte af områdets turistvirksomheder. Mistit og D Ambra (2008) fandt frem til, at personalets troværdighed i brugernes øjne er større end brochurer og Internet, som gæsterne mere opfatter som kommerciel markedsføring. Det er vigtigt med god information om hovedattraktionerne. Men mange efterspørger også de lidt skæve seværdigheder, for eksempel steder med almindeligt dagligliv og ruter og områder uden for turismens hovedstrøm. Følelsen at have fået et helt personligt tip kan bidrage til den unikke oplevelse og opdagelse. Der er øvrigt forbavsende lidt forskning om kvaliteten af rådgivningen ved tuistservices, selv om nogle udenlandske steder har en praksis med at engagere mystery shoppers til at gennemgå deres service. Det personlige samspil er helt essentielt, og personalet har en rolle som information brokers. Som det fremhæves i Ballentyne et al s (2007) håndbog, er forståelsen af den enkelte turists behov vigtig, og personalet skal være trænet i at aflæse kulturelle forskelle. Wong og McKercher (2011) har været optaget af disse kvalifikationer hos personalet. De mener, at personalet som hovedregel er gode gatekeepers, men at personalet indimellem bevidst eller ubevidst er farvet af egne interesser, for eksempel hensynet til at gøre en rådgivning nem eller adfærd, hvor de forlader sig på rutinen. I alle de mere systematiske analyser får turistservices høje karakterer, som det fremgik ovenfor. Men nogle undersøgelser spørger mere i dybden, og de vil kende årsager til tilfredsheden og til mere konkrete kritikpunkter. Boxen nedenfor rummer nogle af de markeringer, som er fundet i tilfredshedsundersøgelserne, og som kan være genstand for nærmere overvejelser. De er ikke nødvendigvis dækkende for alle turistservices. Bemærkninger om og forventninger til turistservices på de fysiske lokaliteter Uvildig og objektiv information Professionelt og vidende personale Venlighed og imødekommende tiltaleformer En bred vifte af oplevelsesmuligheder og overnatningstilbud One-stop for information Mulighed for at se sig omkring i lokalet uden forstyrrelser Mulighed for at stille spørgsmål til personalet Mulighed for selvbetjening Klar indikation af, hvor man skal henvende sig for at få personlig assistance Afslappet, ikke-stresset atmosfære Godt humør og mange smil Multimedie show Sprogkundskaber, tysk, engelsk, fransk og italiensk Brochurer og kort til at tage med sig 18

19 Booking service Toiletter med handicapfaciliteter Adgang til Internet Kopimaskine og printer Guidemødeplads Udlejning af cykler og andet udstyr Bademuligheder for rygsæksrejsende Siddepladser, hvor man sætte sig skimme materialerne Souvenirs Åbent alle dage Hjørne for børn, legeplads udenfor Oplysninger om mulighed for at få information uden for åbningstiden Tilfredshed med hjemmesiden Internettets betydning i forbindelse med turistinformation er stigende, og nogle tilfredshedsundersøgelser omfatter også destinationens hjemmeside. Generelt giver brugerne udtryk for en tilfredshed. Undersøgelsen i Stevns finder, at 27 % er meget tilfredse, og 61 % er tilfredse med hjemmesiden. Det interessante er, at brugerne er mindre tilfredse med hjemmesiderne end med den personlige service. Det kan være et spørgsmål om et større udbytte på flere planer ved at have et menneske at tale med. Men den lidt mindre tilfredshed kan også skyldes hjemmesidernes indhold og kvalitet. Dette er ikke klarlagt i disse undersøgelser, selv om nogle kommentarer går på sidernes opbygning. Der er også kommentarer til, hvor mange klik, der skal til, får man når frem til den ønskede information. I Assens-evalueringen kom det frem, at kun 58 % af de, som brugte destinationens hjemmeside, fandt, hvad de søgte efter (Udviklingsrådet, 2009). En hel del af hjemmesidebrugerne havde svært ved at finde den rette information. 19 % syntes, at hjemmesiden var dårlig eller meget dårlig. I en række årsberetninger konkluderer turistservices og de lokale turistaktører, at de bliver nødt til at arbejde med at udvikle deres hjemmesider, så de bliver mere tidssvarende, og det gælder både større og mindre destinationer. Pointer om hjemmesiderne: Rutebeskrivelser, fx cykelruter, vandrestier, aktivitetsstier, motionsstier, motionsruter osv. Mulighed for at downloade apps til smartphones Bookingadgang Geokodede kortfaciliteter Online shopping Vejrudsigt Oplysninger om cykeludlejning 19

20 Links til transportmuligheder RSS-feeds Gode printformater til kort og brochurer Blogging EKSEMPEL. Modernitet ved Times Square i New York Stor orden og meget futuristisk design præger denne turistservice. Det er sted, hvor teknologien er taget massivt i anvendelse. 20

Turistbureauernes gæster og deres behov. Rapport til Dansk Turismefremme

Turistbureauernes gæster og deres behov. Rapport til Dansk Turismefremme Turistbureauernes gæster og deres behov. Rapport til Dansk Turismefremme Anne-Mette Hjalager Advance/1 Incuba Science Park Åbogade 15 DK-8200 Aarhus C hjalager@advance1.dk www.advance1.dk 8734 5555 8734

Læs mere

Turistundersøgelsen 2011

Turistundersøgelsen 2011 Turistundersøgelsen 2011 Indhold Baggrund og metode Profil på turisterne På besøg i København 5 6 11 Mobilapplikationen, sociale medier og video Benchmark med udvalgte europæiske byer 21 26 Turistinformationen

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Digitalisering af turismeerhvervet - udfordringer og potentialer

Digitalisering af turismeerhvervet - udfordringer og potentialer Digitalisering af turismeerhvervet - udfordringer og potentialer Agenda Hvordan møder vi turisten i en digital verden FØR, UNDER og EFTER? Hvad er vores udgangspunkt og hvad ved vi om brugeren i dag? Hvad

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Fremtidens Gæsteservice og Aarhus 13. Januar 2015 Peer Kristensen

Fremtidens Gæsteservice og Aarhus 13. Januar 2015 Peer Kristensen Gæster (+ studerende og nye medarbejdere ) Turisme Business Fremtidens Gæsteservice og Aarhus 13. Januar 2015 Peer Kristensen Beslutningsgrundlag 4 overordnede indgangsvinkler til beslutninger omkring

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland Kompetenceudvikling Turismens aktører i Region Midtjylland Bodil Marloth Meldgaard Udviklingskonsulent Cand. Mag i Sprog og Internationale forhold, Turisme fra Aalborg Universitet 12 års erfaring med turisme

Læs mere

Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen

Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen Den mobile kulturguide Formidling af kulturelle tilbud i kommunen 2 Roskilde LIVE Case for Roskilde Kommune lanceret maj 2012 Scan QR-koden eller sms mob roskilde til 1969 En let og legende vej til kulturelle

Læs mere

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark På cykel i Danmark Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark Definition af cykelturisten Hvad er definitionen på en international cykelturist i Danmark? Er det den tyske familiefar, der har cyklen bag

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

FanøKalender.dk. Fanoekalender.dk BAGGRUND OG GENNEMFØRELSE

FanøKalender.dk. Fanoekalender.dk BAGGRUND OG GENNEMFØRELSE FanøKalender.dk Fanoekalender.dk BAGGRUND OG GENNEMFØRELSE To forskelligere måder den ene er mere online end den anden Fanoekalender.dk Det er et problem, at Fanø ikke har en fælles kalender, der anvendes

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL

DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL Giv turisten let adgang til oplevelser i naturen Guide til pakketering - Tjen penge på naturen Naturligt Samspil drives af HORESTA med støtte fra Naturstyrelsen

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

SERVICE OG KVALITET HVAD SIGER ANALYSERNE

SERVICE OG KVALITET HVAD SIGER ANALYSERNE SERVICE OG KVALITET HVAD SIGER ANALYSERNE KYSTBYKONFERENCEN 27. november 2014 Claudia Rota Andersen Videncenter for Kystturisme SFI Survey for Videncenter for Kystturisme, 2014. N: 10.279 TILFREDSHEDSANALYSEN

Læs mere

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE

UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE INDLEDNING Videncenter for Kystturisme (CKT) har i 2013 gennemført en analyse omkring turisternes oplevelse

Læs mere

Turismestrategi 2013-2017

Turismestrategi 2013-2017 Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:

Læs mere

DANSK TURISMEFREMMES FOKUSPUNKTER UDGIVELSE TIL DANSK TURISMEFREMMES MEDLEMMER

DANSK TURISMEFREMMES FOKUSPUNKTER UDGIVELSE TIL DANSK TURISMEFREMMES MEDLEMMER 2 0 1 4 DANSK TURISMEFREMMES FOKUSPUNKTER AUGUST 2014 UDGIVELSE TIL DANSK TURISMEFREMMES MEDLEMMER 1 Dansk Turismefremmes fokuspunkter august 2014 I en foreløbig forsøgsordning vil Dansk Turismefremme

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Den nye dreng i klassen Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING

Læs mere

BILAG 3 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 DANSK. 1.Hvor bor du? (notér land) 2.Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10 (Sæt kryds)

BILAG 3 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 DANSK. 1.Hvor bor du? (notér land) 2.Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10 (Sæt kryds) BILAG 3 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 1.Hvor bor du? (notér land) 2.Giv en samlet vurdering af din oplevelse på en skala fra 1 til 10 DÅRLIG GOD 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 3.Bedøm din oplevelse i dag på en skala fra

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

LYSTFISKERNE/TYSKLAND

LYSTFISKERNE/TYSKLAND LYSTFISKERNE/TYSKLAND LYSTFISKERNE Tyskland Lystfiskerne Alder: 30 59 år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 6.000.000 Hjemland: Tyskland Motiver Baggrund for ferie: Natur Kultur Sol og strand Hvad får

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Turisme i Business Region Aarhus + Gæsteservice i Aarhus. Skanderborg 13. april 2016

Turisme i Business Region Aarhus + Gæsteservice i Aarhus. Skanderborg 13. april 2016 Turisme i Business Region Aarhus + Gæsteservice i Aarhus Skanderborg 13. april 2016 Agenda Baggrund Status Gæsteservice i Aarhus Baggrund Kommunerne iværksatte i 2014 en proces i regi af Business Region

Læs mere

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 Styregruppemøde for Kystdestination Møns Klint, 18. december 2013 Fasthold god placering men få flere til at komme Turistanalyse: Østmøn ligger på en 9. plads over 28

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017. August, 2014

Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017. August, 2014 Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi 2017 August, 2014 Hals Agenda 7. Marts 2013 1. Baggrund 2. Mission 3. Vision 4. Indsatsområder 1. Baggrund Turismeudviklingsstrategi 2017 er udarbejdet

Læs mere

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI Seismonaut Tourism har i flere år arbejdet med digitale medier i turismesammenhæng og har derfor stor erfaring inden for området. Vi er derfor glade for at kunne præsentere

Læs mere

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop

hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop hvorfor ikke få alle dine behov dækket ét sted? Powernet one-stop-shop velkommen Når du folder brochuren ud, åbner du samtidig op for en hel ny verden af muligheder for kommunikation med dine gæster. Ved

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 06-06-2013 Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013 Danske Regioners bemærkninger Regionerne og de regionale vækstfora prioriterer udvikling af turisme højt. Danske

Læs mere

DET GODE LIV/TYSKLAND

DET GODE LIV/TYSKLAND DET GODE LIV/TYSKLAND DET GODE LIV Tyskland Det gode liv Alder: 45+ år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 23.900.000 Hjemland: Tyskland Motiver Baggrund for ferie: Sol og strand Natur Besøge familie og

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor. 20. marts 2014

Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor. 20. marts 2014 Turisme & sociale medier - Instagram og Tripadvisor 20. marts 2014 TRINE-MARIA KRISTENSEN Cand. scient. soc. (PR) Marketing & Kommunikation Social Media rådgiver og underviser siden 2005 Jeg har blandt

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

En let og legende vej til kulturelle arrangementer og steder

En let og legende vej til kulturelle arrangementer og steder Mit Kalundborg 2 9 Mit Kalundborg En let og legende vej til kulturelle arrangementer og steder Mit Kalundborg giver dig hurtigt og nemt et overblik over oplevelser, arrangementer og steder i hele kommunen.

Læs mere

PROFESSIONELLE KVALITETSLØSNINGER TIL DIGITAL SIGNAGE SMUKKE OG INTELLIGENTE DIGITALE DISPLAYS, SOM ER LETTE AT TILPASSE PRÆCIS DIN VIRKSOMHED

PROFESSIONELLE KVALITETSLØSNINGER TIL DIGITAL SIGNAGE SMUKKE OG INTELLIGENTE DIGITALE DISPLAYS, SOM ER LETTE AT TILPASSE PRÆCIS DIN VIRKSOMHED PROFESSIONELLE KVALITETSLØSNINGER TIL DIGITAL SIGNAGE SMUKKE OG INTELLIGENTE DIGITALE DISPLAYS, SOM ER LETTE AT TILPASSE PRÆCIS DIN VIRKSOMHED www.modstudio.dk INNOVATIV INFORMATION Vi ser digital skiltning

Læs mere

Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 2006

Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 2006 Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 26 Lystsejlerundersøgelse 26 Undersøgelsen er en stikprøve af alle gæstesejlere i danske havne i 26 Dvs. stikprøven repræsenterer det samlede antal gæsteovernatninger

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Turistens Digitale Rejse

Turistens Digitale Rejse Turistens Digitale Rejse Turistens Digitale Rejse RESEARCH / PLANNING LOYALTY / REFLECTION / SHARING BOOKING / PLANNING TRIGGER (DREAM) OUT OF MARKET INSPIRATION EXPERIENCE / ON-SITE-PLANNING / SHARING

Læs mere

Turismen i Danmark VisitVestsjælland Turismekonference den 14. november 2016

Turismen i Danmark VisitVestsjælland Turismekonference den 14. november 2016 Turismen i Danmark VisitVestsjælland Turismekonference den 14. november 2016 Jan Olsen, VisitDenmark 1 Foto: Nordic Experience Hvordan går det med dansk turisme? 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

www.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark

www.visitdenmark.com 60+ turisterne i Danmark www.visitdenmark.com turisterne i Danmark turisterne i Danmark ISBN: 87-87393-44-1 VisitDenmark Turismefaglig Viden April 2008 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. sal 2300 København S Tlf.: +45 32 88 99

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Læring. - Målgruppeprofil 2012 Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger

Læs mere

DE GRÅ BYBESTIGERE/HOLLAND

DE GRÅ BYBESTIGERE/HOLLAND DE GRÅ BYBESTIGERE/HOLLAND DE GRÅ BYBESTIGERE Holland De grå bybestigere Alder: 55+ år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 4.300.000 Hjemland: Holland Motiver Baggrund for ferie: Natur kultur Besøge familie

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Turismekonference 23. November Gæstetilfredshedsanalyse 2016 Blokhus / Slettestrand-Svinkløv

Turismekonference 23. November Gæstetilfredshedsanalyse 2016 Blokhus / Slettestrand-Svinkløv Turismekonference 23. November 2016 Gæstetilfredshedsanalyse 2016 Blokhus / Slettestrand-Svinkløv BAGGRUND: Hver Dataindsamlingen Respondenterne destinationer har indsamlet 300 besvarelser pr. feriested,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL!

5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! 5.-9. AUGUST 2015 JERES FESTIVAL! VÆR MED! COPENHAGEN FASHION festival ER LIGE RUNDT OM HJØRNET OG VI inviterer JER TIL AT DELTAGE I festlighederne. KØBENHAVN ER ÉN AF DE eneste BYER I VERDEN, SOM PARALLELT

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Ny organisering af turismearbejdet på Fanø

Ny organisering af turismearbejdet på Fanø Ny organisering af turismearbejdet på Fanø Resume: Formålet med forslaget er at styrke erhvervs- og turismeudviklingen Fanø Kommune overtager ansvaret for drift af Turistbureau Fanø Kommune overtager arbejdet

Læs mere

LYSTFISKERNE/TYSKLAND

LYSTFISKERNE/TYSKLAND LYSTFISKERNE/TYSKLAND Lystfiskerne Alder: 30 59 år Typisk gruppestørrelse: 2 Volumen: 6.000.000 Hjemland: Tyskland Motiver Baggrund for ferie: Natur Kultur Sol og strand Hvad får målgruppen til at komme

Læs mere

OPSTARTSMØDE TURISMESÆSONEN 2015 VELKOMMEN

OPSTARTSMØDE TURISMESÆSONEN 2015 VELKOMMEN OPSTARTSMØDE TURISMESÆSONEN 2015 VELKOMMEN OPSTARTSMØDE TURISTSÆSONEN 2015 16:30 Tjek ind og kaffe 16:35 Velkomst ved Guldkoret, Musikskolen 16:50 Velkomst ved Mikkel Wesselhoff 16:55 Guldborgsund Kommunes

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK 3. VIRKSOMHEDER / ERHVERV Danmark Virksomheder/Erhverv Typer af virksomheder: Typisk deltagerantal: 25-55. Alle danske virksomheder. Volumen: 3. virksomheder. Hjemland:

Læs mere

Fra drift af turistkontor til fokuseret gæsteservice Värmland 6. oktober 2016 Peer Kristensen

Fra drift af turistkontor til fokuseret gæsteservice Värmland 6. oktober 2016 Peer Kristensen Gæster (+ studerende og nye medarbejdere ) Turisme Business Fra drift af turistkontor til fokuseret gæsteservice Värmland 6. oktober 2016 Peer Kristensen Agenda Kort introduktion til Peer Kristensen &

Læs mere

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.

Læs mere

LEGOLAND Billund Resort. August 2015

LEGOLAND Billund Resort. August 2015 LEGOLAND Billund Resort August 2015 INDHOLD BAGGRUD OG FORMÅL KONKLUSIONER PROFIL PÅ RESPONDENTERNE LLBR KAMPAGNE LLBR ANBEFALING OG TILFREDSHED BOOKING OG BESLUTNINGSFLOW BE HAPPY PASS APPENDIKS SIDE

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Servicevejvisning. i danske byer. - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet

Servicevejvisning. i danske byer. - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet Servicevejvisning 2014 i danske byer - En undersøgelse udarbejdet af Dansk Turismefremme i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet Servicevejvisning i Danmark Sammenhæng mellem gæsteservice og skiltning

Læs mere

Digital synlighed for turismeaktører i Holstebro Kommune

Digital synlighed for turismeaktører i Holstebro Kommune Digital synlighed for turismeaktører i Holstebro Kommune Indledning Indholdsfortegnelse Det er vigtigt at kommunikere med turisterne online. Google og sociale medier er en del af turisternes hverdag. De

Læs mere

Flere gæster, tak! Sammen er vi både attraktive og stærke! Velkommen som BasisPartner 2014

Flere gæster, tak! Sammen er vi både attraktive og stærke! Velkommen som BasisPartner 2014 Velkommen som BasisPartner 2014 Flere gæster, tak! Sammen er vi både attraktive og stærke! BasisPartner 2014 BasisPartner Du får eksklusiv synlighed af din virksomhed i vores InfoCentre Som BasisPartner

Læs mere

Digital turismeinformation i international topklasse

Digital turismeinformation i international topklasse Digital turismeinformation i international topklasse Partnerskabet Det Digitale Turisme Danmark 30. Juni 2014 Baggrund Digital turismeinformation De danske turismeorganisationer har opbygget en unik produktdatabase

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

CAMPISTERNE/TYSKLAND

CAMPISTERNE/TYSKLAND CAMPISTERNE/TYSKLAND CAMPISTERNE Tyskland Campisterne Alder: 35 65 år Typisk gruppestørrelse: 2 el. 4 Ferietype: Campingferie i nærheden af vandet med sport og aktiviteter Planlægning Volumen: 3.800.000

Læs mere

Kulturgæst segment: SPECIAL INTEREST/TYSKLAND

Kulturgæst segment: SPECIAL INTEREST/TYSKLAND Kulturgæst segment: SPECIAL INTEREST/TYSKLAND 4a. SPECIAL INTEREST TURISTER Tyskland Case eksempel: Mennesker med interesse for events, sport og kultur Special interest turister Eksempel: Mennesker med

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter. 8. juni - 29. juni 2015

Fødevarestyrelsen. Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter. 8. juni - 29. juni 2015 Fødevarestyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 553 respondenter 8. juni - 29. juni 2015 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-5 Hovedkonklusioner... 6-9 Gennemgang af resultater Service...

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere