GRØNNE SLOTTE SPAR PÅ VARMEN - BEVAR KULTURARVEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNNE SLOTTE SPAR PÅ VARMEN - BEVAR KULTURARVEN"

Transkript

1 GRØNNE SLOTTE SPAR PÅ VARMEN - BEVAR KULTURARVEN ET FORSØGSPROJEKT OM ENERGI OG BEVARINGSFORHOLD PRÆSENTATION OG HOVEDKONKLUSIONER JANUAR

2 2

3 INDLEDNING Der er mange gode grunde til at igangsætte energibesparende tiltag i fredede bygninger. Der kan nemlig være oplagte gevinster at hente ved en række indsatser som fx renovering af vinduer og tag, efterisolering, fornyelse af varmeanlæg og optimering af evt. procesanlæg og lysinstallationer m.m. Men der kan også opnås store gevinster ved at skrue ned for varmen i bygninger, som kun er delvist benyttet. Dette endda til gavn for bygningens inventar og genstande. Det viser forsøgsprojektet Grønne Slotte, som Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (tidligere Slots- og Ejendomsstyrelsen) gennemførte i med støtte fra Realdania og i samarbejde med Kongehuset, Nationalmuseet, Grontmij A/S, Dansk Bygningsanalyse og Danfoss A/S. Resultatet af projektet er udmøntet i en detaljeret rapport udarbejdet af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og projektets øvrige interessenter. Rapporten kan rekvireres fra styrelsen eller downloades på Nærværende rapport sammenfatter og formidler projektets metoder, konklusioner og anbefalinger til gavn og inspiration for andre ejendomsforvaltere af fredede bygninger. 3

4 FORMÅL Formålet med projekt Grønne Slotte er: at udvikle bredt anvendelige metoder til energibesparelser og etablering af gode bevaringsforhold gennem kombineret fugtstyring og temperatursænkning at efterprøve metodernes anvendelighed og vise besparelsespotentialet med henblik på udbredelse af metoden til relevante kulturejendomme under Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme at opsamle erfaringer omkring bevaringsforholdene for inventar og bygninger med henblik på at sikre bedre bevaringsforhold gennem stabile fugtforhold at indbygge elementer med adfærdsregulerende tiltag og eventuel omorganisering af bygningers anvendelse som en energibesparende mulighed i forsøgsprojektet at formidle forsøgenes konklusioner med henblik på en bredere anvendelse Skematisk bygningstværsnit: Illustrationen viser de væsentligste elementer og fokuspunkter i forsøgets metoder. Metode 1: Temperatursænkning til fast temperaturniveau. Metode 3: Temperatursænkning med fugtregulering Elektroniske termostater på radiatorerne regulerer efter fastholdelse af konstant relativ fugtighed, metoden giver de bedste bevaringsforhold kombineret med en ret stor temperatursænkning. Tætning af vinduer Reducerer luftskiftet og dermed varmetabet og medvirker til mere stabile fugtforhold. Varmerør i murværk og udsparinger Frostsikring ved konstant vandstrøm og eventuel alarmfunktion. Overvågning af grundfugt Temperatursænkning kan medføre stigende grundfugt. Overvågning skal sikre, at der kan gribes ind. Varmerør i uopvarmet loftsrum Frostsikring ved efterisolering og returtemperaturventiler, der sikrer konstant vandstrøm. Metode 2: Temperatursænkning til fast temperaturniveau med affugtning efter behov. Metoden giver mulighed for temperatursænkning til lavere niveau end metode 1. Monitorering af rum og overflader Relativ fugtighed i rum skal være i intervallet % og overfladetemperaturen må ikke komme under dugpunktet. Skærpet tilsyn og opmærksomhed Skærpet tilsyn med bygning og installationer. Differentieret drift i- og udenfor brugsperioden. Tilpasning af varmesystem og flere kontrolpunkter Varmesystemet skal tilpasses til at kunne regulere effektivt ved både lavtemperatur og komforttemperatur. Overvågning med flere kontrolpunkter og alarmfunktion. 4

5 METODER Metoden til at opnå energibesparelser og til at etablere gode bevaringsforhold for inventar og genstande tager udgangspunkt i at overvåge og regulere klimaet i bygningen med henblik på at opnå stabile fugtforhold frem for stabile temperaturer. Dermed skaber man bedre bevaringsforhold, samtidig med at temperaturniveauet generelt sænkes, og energiforbruget til opvarmning reduceres. På den baggrund er der arbejdet med følgende metoder: 1) Fast temperatursænkning Med denne metode indstilles rumtemperaturen til et fast lavt niveau. Dette gøres ved at regulere temperaturen og overvåge rum- og overfladetemperaturen udvalgte steder i bygningen. Da der anvendes en generel styring for hele bygningen eller bygningsafsnittet, er det nødvendigt at arbejde med en god sikkerhedsmargin ved valg af temperatur, således at overfladetemperaturen ikke kommer under dugpunktet på de mest udsatte steder. 2) Temperatursænkning med affugtning Her reguleres temperaturen på samme måde som i metode 1, men der opstilles kondensaffugtere i forsøgsområdet. Affugterne indstilles til at træde i funktion, når den relative luftfugtighed overstiger 55 %. Affugtningen muliggør en større temperatursænkning og dermed større energibesparelse. 3) Elektronisk temperaturregulering Med denne metode reguleres luftfugtigheden ved at regulere temperaturen i de enkelte rum. Temperaturen hæves automatisk, når luftfugtigheden er for høj og sænkes, når den er for lav. I forsøgene stillede Danfoss A/S nyudviklede elektroniske termostater og tilhørende måleudstyr og styringsteknologi til rådighed. Teknikken gjorde det muligt at regulere temperaturen mere præcist med det mål at opnå en konstant relativ fugtighed. Systemet med elektroniske termostater var ikke kommercielt tilgængelige ved forsøgets start, men er i dag markedsført internationalt. Fugtstyringsmodulet er ikke sat i produktion. Metode 1 og 3 er afprøvet på både Gråsten Slot og Fredensborg Slot. Metode 2 er kun afprøvet på Gråsten. For at afdække risici i forbindelse med forsøgene blev følgende metoder anvendt: 5

6 METODER TIL AFDÆKNING AF RISICI Termografering Hvis der er kuldebroer og utætheder i bygningerne øges risikoen for at der kan opstå skimmelvækst. For at afdække denne risiko blev udvalgte områder på begge slotte termograferet. Især var der fokus på dør- og vindueslysninger, brystningspartier og på vægflader bag malerier og møbler på ydervægge. Termograferingen blev foretaget både indefra og udefra og skulle afsløre områder, hvor temperaturen var så lav p.g.a kuldebroer eller utætheder, at der kunne være risiko for kondensdannelse. Rummålinger med dataloggere På begge slotte blev der opsat dataloggere for at overvåge rummenes temperaturer og relative fugtighed. Dataloggerne blev placeret, så de ikke blev berørt af solindfald på lofter, i kældre og i de omfattede rum. Målinger af skimmelvækst Gennem hele forsøgsperioden blev alle forsøgsområderne kontrolleret for øget skimmelvækst. Skimmelsvampe vokser ofte skjult i konstruktionerne og der var særligt fokus på følgende potentielle voksesteder: Vinduesbrystninger Bag tapet i vindueslysninger Bag ophængte genstande på facader Eventuelt i rørføringskanaler i ydervæggene Eventuelt i gulvkonstruktioner Datalogger til registrering af overfladetemperatur. 6

7 FORSØGSPROJEKTETS KONKLUSIONER På baggrund af forsøgene på Gråsten Slot og Fredensborg Slot, kan forsøgsprojektets hovedkonklusioner opsummeres således: Der kan opnås store energibesparelser ved at skrue ned for varmen i fredede bygninger, som står ubenyttede i perioder eller kun er delvist benyttet. Alle de afprøvede metoder fungerer. Valg af styringsmetode og evt. brug af affugtning må vurderes individuelt ud fra bygningens beskaffenhed og brug og ud fra den investering man ønsker at foretage i realiseringen. Affugtningen muliggør en større temperatursænkning og dermed større energibesparelse, men det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes om den opnåede ekstrabesparelse står mål med de forøgede omkostninger. Driftstiden og dermed energiforbruget til affugterne er lille, men opstilling og tilsyn af affugterne er ressourcekrævende. Sænkning af temperaturen kan være til gavn for bygningens inventar og genstande. Bygningens brugsmønster er afgørende for valg af metode og for potentialet for besparelser. Forud for implementering af temperatursænkning, skal der ske en grundig gennemgang af bygning, inventar og genstande med henblik på at kortlægge besparelsespotentiale og risici. Konklusionerne vil blive uddybet i det følgende: Der er potentiale for energibesparelser Forsøgsprojektet viser, at der ved sænkning af temperaturen i en bygning (i de perioder, hvor den ikke benyttes) kan opnås besparelser på % af det forventede normale varmeforbrug. Besparelsen vil, stort set, være proportional med længden af den periode hvor temperaturen sænkes. Det skal dog bemærkes, at besparelsespotentialet også afhænger af tidspunktet på året. Jo lavere udetemperatur jo større besparelse. På både Gråsten Slot og Fredensborg Slot viser forsøgsperioderne mulighed for store energibesparelser - dette samtidig med at slottenes inventar og aptering (hovedsagligt træ) har fået forbedrede bevaringsforhold. Forsøget på Gråsten Slot viser, at den største energibesparelse opnås ved anvendelse af metode 1 (fast temperatursænkning). Herved kan opnås varmebesparelser ved at sænke temperaturen på slottet til 8 i hele fyringssæsonen, samtidig med at den relative luftfugtighed holdes på % med affugtningsudstyr. På den måde kan der opnås en årlig varmebesparelse på 40 %. Forsøg i slottets tårnafsnit angiver endog et besparelsespotentiale på helt op til 70 % i en kortere periode. 7

8 Forsøget uden for residensperioden på Fredensborg Slot viser størst energibesparelse ved anvendelse af metode 3 (elektronisk temperaturregulering). Ved at regulere temperaturen til udenfor residensperioden, kan der opnås en samlet årlig varmebesparelse på omkring 20 %. Ved vurdering af besparelsespotentialet, er der regnet med, at temperatursænkning kan anvendes i fire måneder i fyringssæsonen. Generelt vil energibesparelser altid forudsætte, at en bygning er relativt tæt og forsynet med energieffektive installationer, som er sikret mod frost. Derfor er det afgørende, at besparelsespotentialet vurderes konkret fra bygning til bygning. Potentialet afhænger af bygningens karakteristika, herunder risiko for fugt og karakteren af bygningens varmeanlæg. Konstant lugtfugtighed forbedrer bevaringsforholdene De kulturarvsgenstande på Gråsten Slot og Fredensborg Slot, som har været i fokus i forsøgsprojektet, er primært bemalet træ, som fx altertavler, møbler og vægpaneler. Disse genstande bevares bedst - ifølge Nationalmuseets retningslinjer ved en konstant relativ luftfugtighed på ca. 55 %. At opnå den bedste bevaring af denne type af kulturarvsgenstande opnås bl.a. ved tilgodese følgende faktorer: Den relative luftfugtighed skal være så konstant som mulig. Store årstidsbestemte variationer i luftfugtigheden giver revnedannelser og medfører afskalning af maling m.m. For høj luftfugtighed fremmer den biologiske nedbrydning, og giver øget risiko for andre typer af fugtskader. Rummets temperatur har også indflydelse på bevaringsforholdene, idet temperaturen bestemmer hastigheden af nedbrydningen gennem de kemiske processer oxidation og hydrolyse. Generelt gælder, at en sænkning af temperaturen på 10 giver en halvering af nedbrydningshastigheden for disse processer. Lyspåvirkning og luftforurening er også vigtige faktorer for materialers holdbarhed. Fotokemisk nedbrydning påvirker for eksempel farvepigmenter, som bleges. I lokaler som ikke anvendes, bør lysniveauet være så lavt som muligt. Luftforurening består dels af støv og partikler, som sætter sig på overflader. Det kan være vanskeligt at styre den konstante luftfugtighed pga. årstidernes varierende luftfugtighed samt svingende opvarmningsforhold indendørs. Om sommeren er luftfugtigheden udendørs ofte % - hvilket den derfor også er indendørs. Om vinteren falder den udendørs luftfugtighed (dog sjældent under ca. 70 %) samtidig hermed varmer vi op indenfor, hvilket i mange tilfælde giver en meget lav relativ luftfugtighed. Dette betyder, at 8

9 de bevaringsværdige genstande bliver udsat for meget store årstidsvariationer, hvilket på sigt kan føre til beskadigelse af genstandene. Der er i praksis ikke ret meget, man kan gøre for at sænke luftfugtigheden om sommeren, hvorfor det er bedre at hæve den om vinteren og dette gøres mest effektivt ved sænkning af temperaturen. Forsøgsprojektet har påvist, at alle de afprøvede metoder til fugtstyring ved temperatursænkning, kan bidrage til at give en mere konstant luftfugtighed, hvilket betyder bedre bevaringsforhold. Samtidig betyder den sænkede temperatur, at andre former for nedbrydning vil forløbe langsommere. Når temperaturen sænkes, stiger luftfugtigheden, hvilket øger risikoen for kondens og dermed risikoen for skimmelvækst. Der var derfor, i forbindelse med forsøget stor opmærksomhed på denne problematik. Skjulte angreb af skimmel kan ofte identificeres, ved at undersøge støv for indhold af sporer, og der blev før og efter forsøgsperioderne udtaget prøver fra både risikoområder og fra støv i rummene. Konklusionen heraf er at temperatursænkningen på Fredensborg Slot og Gråsten Slot ikke har haft væsentlig indflydelse på indeklimaets skimmelvækstflora eller vækstforekomster i risikoområder. Brugsmønstret er afgørende Bygningens brugsmønster har stor indflydelse på besparelsespotentialet. Hvis temperatursænkningen kan realiseres i længere perioder øges energibesparelsen - samtidig med at dette også vil bidrage til mere stabile fugtforhold og dermed til bedre bevaringsforhold. Altså helt banalt: Jo længere tid bygningen eller bygningsafsnittet kan holdes på en lavere temperatur jo større besparelse opnås der. Den største besparelse opnås i de koldeste måneder, hvor opvarmning til museums- eller komforttemperatur ville have været dyrest. Gråsten Slot og Fredensborg Slot viser to eksempler på brugsmønstre, som har vist sig afgørende i forhold til, hvilken metode der er den bedste til at opnå både energibesparelser og en konstant luftfugtighed. På Gråsten Slot, som kun bruges i sommerperioden, kan temperaturen nedsættes betragteligt gennem hele fyringssæsonen, når luftfugtigheden samtidig overvåges eller holdes konstant med affugtningsanlæg. På Fredensborg Slot, som benyttes en stor del af året og har høj bevaringsværdi, er differentieret, elektronisk temperaturregulering den mest virkningsfulde metode, fordi slottet har flere, korte brugsperioder i fyringssæsonen. Desuden er indeklimaet på Fredensborg mere påvirket af andre faktorer, f. eks. solindstråling end på Gråsten. Er en bygning i brug som arbejdsplads, kan temperaturen i arbejdsområderne ikke sænkes uden at arbejdsgangene ændres, så for eksempel rengørings- og vedligeholdelsesarbejder lægges uden for temperatursænkningsperioden. For at sikre en succesfuld implementering af temperatursænkning og fugtkontrol er det vigtigt, at alle relevante parter og interessenter informeres og involveres i projektet (det kan være ledelse, teknisk personale, beboere / brugere af bygningen). Dette er vigtigt for at have det bedst mulige udgangspunkt for vurdering af potentialet, og efter implementeringen er det væsentligt, at alle involverede forstår principperne og aktivt medvirker til, at de anvendes i den daglige drift. 9

10 I øvrigt er der ofte nogle meget lavthængende frugter at hente: Hvornår udføres vedligeholdelsesarbejder - Kan de planlægges så det ikke er nødvendigt at opvarme kun på grund af disse arbejder? Kan bygningen opdeles, så kun en mindre del skal opvarmes til komforttemperatur? Det kræver måske, at der ændres i varmeanlægget, men den investering kan hurtigt tjene sig ind. Altså helt banalt: Hvor langt kan man nå med almindelig sund fornuft og omtanke? Og hvornår skal man sætte ind med tekniske vurderinger, indeklimalogninger m. m.? De detaljerede indeklimalogninger der er udført i forbindelse med forsøgsprojektet har givet interessante, og i nogle tilfælde overraskende resultater, men der er også eksempler på at reaktionen har været: Ja, det siger egentlig sig selv. Bygninger skal betragtes individuelt Alle fredede og bevaringsværdige bygninger er opført efter forskellige bygningsprincipper, ligesom varmeforsyning og installationer er forskellige. For at undgå følgeproblemer i forbindelse med temperatursænkning er det vigtigt, at der forud for implementeringen foretages en analyse af bygningen, dens inventar og dens tekniske installationer. Bygningen skal også efter implementeringen overvåges på flere områder, bl.a. for at undgå risici som skimmelvækst, frostskader i installationer, opstigende grundfugt o.a. Herudover skal bygningens brugsmønster løbende vurderes i forhold til temperatursænkningen. En analyse af de bygnings- og bevaringsmæssige forhold skal afdække følgende: Luftfugtigheden i de udvalgte rum i bygningen. Bygningens og genstandenes optimale bevaringsforhold. Bygningens brugsmønster. Konstruktioner i bygningen, der er sammensat med organisk materiel, som fx tapet, fodlister, paneler etc. hvor fugt kan optages med risiko for nyangreb af skimmelsvamp. Genstande, malerier og møbler, der forhindrer ventilation af vægoverflader. Særligt på ydervæggene kan der opstå fugt, der kan medvirke til skimmelsvampeangreb. Muligheden for at etablere andre energibesparende tiltag eller andre foranstaltninger, som vil understøtte det bedst mulige resultat, både energi- og bevaringsmæssigt. Det kan fx være montering af forsatsrammer, tætning af døre og vinduer og isolering af brystninger, hvor det er muligt. 10

11 En analyse af de tekniske installationer skal afdække følgende: Uhensigtsmæssigheder i den hidtidige styring af varmeanlægget. Gennemgang af installationer til identifikation af områder med øget frostrisiko. Når temperaturen sænkes i bygningen kan temperaturen falde nogle grader i tilstødende uopvarmede rum, og det øger risikoen for at temperaturen kommer under frysepunktet. Særligt kritiske områder er uopvarmede lofter og kældre og særligt kritiske installationer er fx hovedforsyningslinjer, afgreninger for radiatorledninger, brugsvandsinstallationer, sprinklerledninger og sikringsanlæg. Der er også risiko for kondens ved faldstammer, afløb og rørinstallationer i murværk. Gennemgang af varmesystemet, som skal kunne håndtere både lavtemperatur- og højtemperaturdrift. Hvor man vælger at styre temperaturen med radiatortermostaterne, skal disse kunne regulere præcist ved lave temperaturer. Dette kan kræve udskiftning til nyere typer med bedre reguleringsmuligheder. På længere sigt og i forbindelse med større udskiftninger af installationer, bør muligheden for brug af alternative varmeanlæg vurderes, eksempelvis varmepumper der vil have gode driftsbetingelser ved opvarmning til lave temperaturer. En vurdering af brugsmønstret skal afdække: Hvor lange er tomgangsperioderne, og kan de eventuelt forlænges så fugtforholdene kan holdes mere stabile til gavn for bevaringsforholdene og med henblik på at forøge energibesparelsen. Foregår der arbejder i bygningerne i tomgangsperioderne, der fordrer, at bygningen opvarmes og kan disse arbejder flyttes til andre perioder, så denne ekstra opvarmning kan undgås eller reduceres. Er der områder i bygningen der skal holdes konstant opvarmet, f.eks. af hensyn til personale og kan disse områder flyttes eller reduceres. På baggrund af den indledende bygningsundersøgelse, kan de relevante områder til fugt- og temperaturstyring udvælges, og metoden (som passer til den pågældende bygning og dens bevaringsforhold) fastlægges. For at sikre en succesfuld implementering af fugt- og temperaturstyring anbefales det at etablere en projektorganisation, hvor alle relevante interessenter informeres og involveres i projektet. Det er afgørende, at projekterne gennemføres i et samarbejde mellem teknisk personale, ledelse samt beboere og brugere af bygningen. 11

12 CASE - GRÅSTEN SLOT Gråsten Slot består af 3 fløje, der hver er inddelt i bygningsafsnit med forskellig højde og tagform. Slottets ydervægge er massive, tagrummene er uudnyttede og lofter isolerede med mineraluld i varierende omfang. Vinduerne har karme og rammer af træ med et lag glas.varmeanlægget er et naturgasanlæg med radiatorer placeret i vinduesnicher. Til forsøgsområder blev valgt slottets hjørnepavilloner begge i 3 etager af samme størrelse og geometri. Der blev udført flere forskellige forsøg med fast temperatursænkning til 8-13 og til 5 med affugtning (metode 2). I en del af forsøgsområdet blev installeret elektronisk temperaturregulering. Bevaringsforhold og energibesparelser På Gråsten Slot har forsøgsprojektet primært haft til formål at afdække mulighederne for at reducere energiforbruget. Slottet er fredet, men rummer - bortset fra kirken - ikke ekstraordinære bevaringsværdier. På Gråsten Slot viste det sig, at den største energibesparelse opnås ved anvendelse af metode 2 (fast temperatursænkning med affugtning). Fordi slottet kun er beboet om sommeren, kan temperaturen sænkes i vinterperioden til 8 i hele fyringssæsonen, samtidig med at den relative luftfugtighed holdes på ca. 50 % med affugtningsudstyr. På den måde kan der opnås en årlig varmebesparelse på 40 %. Forsøg i slottets tårnafsnit angiver endog besparelsespotentiale på helt op til 70 % i kortere perioder. Det vurderes, at metode 2, når den gennemføres på hele slottet, samlet set vil kunne reducere varmeforbruget med ca. 50 % over året, mens temperaturregulering efter fugtighed (metode 3) vil kunne reducere varmeforbruget ca. 30 %. Brugsmønstre I den periode, hvor slottet ikke benyttes, skal det bl.a. vedligeholdes og rengøres. Ved omhyggelig planlæg- 12

13 Udsnit af termografi af facaden på Gråsten Slot. Det aktuelle billede afslører et utæt vindue. Grafen viser luftens fugtindhold. Bemærk at der her er tale om absolut vandindhold, ikke relativ fugtighed som i de øvrige viste grafer. Grafen illustrere sammenhængen mellem udeluftens vandindhold (Den sorte graf) og værdierne inde i bygningen (De kulørte grafer) 13

14 ning og koordinering mellem alle involverede parter, blev fugtafgivende arbejder som fx malerbehandling og vask af gulve mv. udført udenfor vinterperioderne eller dele af forsøgsområdet blev opvarmet til i de perioder, hvor arbejdet blev udført, mens resten af slottet havde en rumtemperatur på 8. Driftspersonalet blev inddraget i projektet og førte skærpet tilsyn i de identificerede risikoområder. De kontrollerede bl.a. temperaturen i radiatorerne, førte tilsyn med forsyningsledningerne i frostperioderne og førte kontrol med CTS målingerne. De kontrollerede også, om dørene var åbne eller lukkede og om gardinerne var trukket for, for at holde temperatur og luftfugtighed så jævn som muligt. Der skal, når projektet implementeres på hele slottet, uddannes personale til at føre kontrol og tilsyn, og der skal udarbejdes en procedure for midlertidig opvarmning i de områder, hvor der udføres vedligeholdsarbejder. Bygningsanalyse og kontrol Nord- og sydpavillonens naturlige luftskifte blev undersøgt inden forsøget gik i gang og viste sig at være forskelligt bl.a. på grund af pavillonernes placering i forhold til verdenshjørner. Luftskiftet antydede endvidere, at der er behov for tætning af vinduer og døre i slottet, hvilket nu er gennemført, idet eksisterende forsatsvinduer er kontrolleret og justeret og der er opsat nye, hvor der ikke tidligere har været forsatsvinduer. Efterfølgende kontrol viste, at det med denne ret beskedne indsats var muligt, at halvere det naturlige luftskifte. Varmeinstallationerne i forsøgsområdet blev frostsikret på lofter og i vægge og tilpasset, så de kunne reguleres både til lavtemperatur på 5 og komforttemperatur på Forsøgene på Gråsten Slot viste, at rummenes dimensioner og lofthøjde har betydning for at opnå den optimale regulering af temperatur og luftfugtighed. Store høje rum, som fx trapperummet, bør reguleres uafhængigt af de tilstødende rum, da luftskiftet i disse rum er større end i de mere lavloftede rum. Der blev før og efter forsøgsperioden gennemført undersøgelser af forekomsten af skimmelsporer i indeklimaet. Forsøgsprojektet har ikke væsentligt øget skimmelflora i indeklimaet eller i risikoområderne ved vinduesbrystningen, bag tapeter eller malerier på ydervæggene. Når forsøget skal udbredes til resten af slottet, skal der foretages en gennemgang af alle slottets installationer for at afklare risiko for frostsprængninger. Varmesystemet skal tilpasses både høj- og lavtemperaturer, og termostaterne skal kunne reguleres præcist ved lave temperaturer. På længere sigt skal installation af varmepumper overvejes. Installation af permanent affugtning vurderes at være meget omfattende i det store slot, derfor vil der, i første omgang, blive etableret temperaturstyring efter relativ luftfugtighed. 14

15 CASE - FREDENSBORG SLOT Fredensborg Slot er et omfattende bygningskompleks med en række forskellige bygningstyper. Slottets ydervægge er af massivt murværk i varierende tykkelse, lofter er ubenyttede og tagrum er isoleret med mineraluld. Vinduerne har rammer og karme af træ med et lag glas. Alle bygningsanlæg er forsynet med varme fra et fælles anlæg, som er nyrenoveret. Til forsøgsprojektet blev valgt dele af stueetagen og 1. sal på hovedslottet. Bevaringsforhold og energibesparelser Fredensborg Slot er fredet og har høj bevaringsværdi i såvel bygninger som i interiører og inventar. Forsøget har fokuseret på hovedslottet, der rummer de største bevaringsmæssige værdier og de største udfordringer i forhold til indretning, tæthed og brugsmønstre. I vinterperioderne, hvor der ikke er residens på Fredensborg Slot, blev der lavet forsøg med fast temperatursænkning til (metode 1) i den første periode, og da teknologien med elektronisk temperaturregulering (metode 2) var færdigudviklet, blev den metode anvendt. På Fredensborg Slot opnås den største årlige varmebesparelse udenfor residensperioden ved elektronisk varmeregulering. Forsøget viser, at der ved at regulere temperaturen til udenfor residensperioden, kan opnås en samlet årlig varmebesparelse på omkring 20 %. Besparelsen er givet for hele året, men temperatursænkningen forekommer i 4 af årets måneder. Besparelsen gælder for det område af bygningen, hvor temperaturen nedsættes. 15

16 Brugsmønstre Fredensborg Slot anvendes til mange officielle og repræsentative formål. Forsøgene på slottet viser, at selskaber med flere personer kun giver anledning til en lille og kortvarig ændring i den relative fugtighed. Dette kan begrundes i et relativt højt luftskifte forårsaget af flere højloftede rum. I vinterperioden er slottet ubenyttet, men der pågår løbende vedligeholdsarbejder og hovedrengøring. Driftspersonalet på Fredensborg Slot blev inddraget i forsøgsprojektet og kontrollerede løbende bl.a. om døre og vinduer var lukkede, gardiner trukket for, forsyningsledningerne til radiatorer i frostperioderne og CTS målinger. I forbindelse med at forsøget udbredes til større dele af slottet, skal ansatte og ledelse på slottet inddrages i opgaven. Bygningerne skal gennemgås for bl.a. at identificere kritiske områder i forhold til fredningsværdierne. Og højt fugtindhold og installationer med risiko for frostsprængninger skal identificeres. Når områderne til temperatursænkning efterfølgende udvælges, skal kravene til komfort i forhold til håndværkere og personale kortlægges, og eventuelle rum med højere temperaturer skal holdes aflukket i forhold til rum med temperatursænkning, vinduerne skal holdes lukkede og gardiner være trukket for. Driftspersonalet i bygningerne skal instrueres yderligere i at føre skærpet tilsyn med kondens på vinduer, tegn på skimmelvækst, om døre og vinduer er åbne eller lukkede, eventuelle frostrisici og alarmfunktionerne i kontrolanlæggene osv. For at få et så stort bygningsværk til at fungere med temperatursænkning, skal alle de personer som har deres arbejde og gang på slottet have viden om og være involveret i, hvilke tiltag der er forudsætning for at energibesparelsen opnås. Bygningsanalyse og kontrol Det naturlige luftskifte i forsøgsrummene blev undersøgt, og der kunne registreres et mærkbart luftskifte fra stueetagen til 1. sal, men næsten ingen den modsatte vej. Det skyldes, at der er flere højloftede rum med dagslysindtag oppefra i forsøgsområderne, og at dørene på 1. sal generelt var mere åbne end de var i stueetagen. De højloftede rum bør således reguleres uafhængigt af de tilstødende rum. Luftskiftet kan reduceres ved tætning af de højtsiddende vinduer. I residensperioden blev temperaturerne målt til afhængigt af rummenes brug. Da forsøget med fast temperatursænkning blev igangsat, faldt temperaturen over de første tre dage 7 grader og først efter 2½ uge var temperaturen stabiliseret ved

17 Radiatortermostaterne havde samme indstilling i stueetagen og 1. sal, men temperaturen på 1. sal lå omkring 1-2 højere end i stueetagen, og højere i den sydlige del af bygningen end den nordlige. Det vurderes at være forårsaget af større solindfald på 1. sal og flere enkeltlagsvinduer i stueetagen. Da radiatortermostaterne blev udskiftet til det elektroniske system blev temperaturen yderligere reduceret til Der blev i forsøgsperioden gennemført undersøgelser af forekomsten af skimmelsporer i indeklimaet. Der er ikke sket ændringer i skimmelfloraen i de målinger, der er udført i forbindelse med forsøgsprojektet - hverken i indeklimaet generelt eller i risikoområderne ved brystningspartier, bag tapeter eller malerier på ydervæggene. I forbindelse med at forsøget udbredes til resten af slottet skal varme-installationerne på bl.a. lofter og i vægge, sikres mod frost. Varmesystemet i de områder, som skal have temperatursænkning skal kunne reguleres til både lav- og højtemperaturer, idet de eksisterende radiatortermostater ikke kan regulere tilstrækkeligt præcist, og der skal etableres overvågning og kontrol, som er tilpasset bygningen. Endvidere skal døre og vinduer tætnes - især i de højloftede rum. Illustration fra Fredensborg Slot visende et af bygningens udvendige hjørner set indefra. Termografien viser den lavere overfladetemperatur i hjørnet. Overfladetemperaturen må ikke komme under den aktuelle dugpunktstemperatur. 17

18 FORKLARING AF BEGREBER Relativ luftfugtighed Relativ luftfugtighed (RF) er luftens fugtindhold - opgjort i forhold til hvor meget fugt luften teoretisk ville kunne indeholde ved den givne temperatur og lufttryk. Det er den relative luftfugtighed, ikke luftens absolutte vandindhold, der er afgørende for påvirkningen af omgivelserne. Man kan påvirke den relative fugtighed ved at styre temperaturen i rummet. Den væsentligste årsag til at man vil kontrollere den relative luftfugtighed er at undgå biologisk nedbrydning, der opstår ved høj relativ luftfugtighed samt mekaniske skader som følge af for store udsving i den relative luftfugtighed. Termografi Termografering fotografering med varmefølsomt kamera har vist sig meget nyttig til identifikation af områder med lav overfladetemperatur, utætheder m. m. Datalogger En datalogger er et elektronisk måleinstrument som optager data på et givent sted over en given tidsperiode. I forsøgsprojektet optog dataloggerne temperatur i indeluften, bag paneler, brystninger og lysninger og den relative luftfugtighed. Elektroniske termostater og linksystem Som et led i forsøget er anvendt elektroniske radiatortermostater og trådløst linksystem til styring af disse. Systemet blev stillet til rådighed af Danfoss A/S. Forsøgsopstillingen var programmeret så det var muligt at styre de enkelte radiatortermostater, således at den relative luftfugtighed blev så stabil som mulig. Skimmelsvamp Skimmelsvampe er mikroskopiske svampe, der lever på overflader af opfugtet, organiske materialer som fx træ og tapet. Der er en naturlig forekomst af skimmelsvamp alle steder i vores omgivelser. 18

19 19

20 Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme H.C. Andersens Boulevard København V T slke.dk 20

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME

velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer

Læs mere

TERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand

TERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand TERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand Udarbejdet for: Brabrand Boligforening Gudrunsvej 10 A 8220 Brabrand Undersøgelsessted: Afd. 6, Holmstrup, Brabrand Dato for undersøgelse 23.02.2011

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning

Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

24/7. Tid til at lege Tid til 21 C i stuen. living.danfoss.dk. living by Danfoss varmestyring

24/7. Tid til at lege Tid til 21 C i stuen. living.danfoss.dk. living by Danfoss varmestyring living by Danfoss varmestyring Tid til at lege Tid til 21 C i stuen Kun med living by Danfoss kan du nemt og effektivt styre både elektroniske termostater og trådløs gulvvarme. Du kan endda oprette forbindelse

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Energibesparelser og varmecirkulæret

Energibesparelser og varmecirkulæret Energibesparelser og varmecirkulæret Carsten Vejborg Energitjenesten Odense 27. jan. 2015 Kender I Energitjenesten? - ejet af foreningen Vedvarende Energi - formålet er at fremme energibesparelser og brug

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

30 sek. Komfort og besparelser for dine kunder. Indtjening for dig. NYE living by Danfoss termostater. Komfort og besparelser døgnet rundt.

30 sek. Komfort og besparelser for dine kunder. Indtjening for dig. NYE living by Danfoss termostater. Komfort og besparelser døgnet rundt. MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Komfort og besparelser for dine kunder. Indtjening for dig. NYE living by Danfoss termostater. Komfort og besparelser døgnet rundt. 30 sek. Monteringstid Hurtig montering

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse: Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090 Termografi Rapport Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup Dato for undersøgelse Udført af 1(18) Peter Jensen Indholdsfortegnelse Side 1 Forside Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløvervænget 001 Postnr./by: 4863 Eskilstrup BBR-nr.: 376-013843 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke

Bevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Beskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget 61-131 og 60-124. Energibesparelsesforslag nr.:

Beskrivelse af energibesparende foranstaltning. Nordre Munkegaard. Dalstrøget 61-131 og 60-124. Energibesparelsesforslag nr.: Dalstrøget 61-131 og 60-124 Indholdsfortegnelse besparelsesforslag nr.: Side 1 - Vinduer og døre, Udskiftning 2 2 - Efterisolering af kælderydervægge 3 3 - Efterisolering af varmerør i tagrum 4 4 - Udskiftning

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Termografi Af Beboelse

Termografi Af Beboelse Rolighedsvej 11 5600 Faaborg Termografi Af Beboelse Kunde: xxxx xxxxxx xxx 12/3-2010 Termografisk inspektion af bygning. xxxxxx Bygnings data: Grundareal i undersøgt bygning/lejlighed: 96m² og 60m² 1.

Læs mere

30% SmartRadiator. Spar op til. i energi. www.tricklestar.com

30% SmartRadiator. Spar op til. i energi. www.tricklestar.com Auto Manu TM - er programmerbare termostater til styring af radiatorer - Kan styres via SmartPhone, PC/Mac og Internet - erstatter alle typer mekaniske termostater - Kræver ingen specialværktøj eller udskiftning

Læs mere

Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning!

Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning! December 2015 Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning! Igennem næsten to år har vi arbejdet på at udvikle en fysisk helhedsplan for Lundevænget. Nu er planen klar til afstemning ved ekstraordinært afdelingsmøde

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: 8990 Fårup BBR-nr.: 846-017938-002 Energikonsulent: Leif Hedensted Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR000660.IS2 Væg/Vægge: Ses med en uensartet isoleringsværdi. Ses med kuldeindtræk ved fodpanel. Dette er generelt for hele boligen, i svingende grad. Køkken IR000665.IS2 Vindue/Vinduer: Væg/Vægge:

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning

Termografisk inspektion af bygning Termografisk inspektion af bygning Bygnings data: Inde temperatur målt i bygning ved opstart: Ca. 22 C Ude temperatur: Målt til ca. 10 C Temperatur differences inde - ude Δt 12 C Type af bygning: Nyt indgangsparti

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis.

Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis. MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis. NYE living by Danfoss termostater. Komfort og besparelser døgnet rundt. Indstil og spar Vælg din egen ugeplan Så sænkes temperaturen

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det?

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det? HØRING OM BYFORNYELSE BJARKESHUS DECEMBER 2011 / JANUAR 2012 Bjarkesvej 6, Aksel Møllers Have 32 2000 Frederiksberg Høring om byfornyelse Bjarkeshus blev opført i 1918 og trænger til at blive renoveret

Læs mere

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter INDSATSOMRÅDE: FUGLEKVARTERET Bilag 2 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 1 Bygningsfornyelse Fuglekvarteret 2014 INDHOLD 1.

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis.

Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis. MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Indstillet på sekunder. Besparelser i årevis. NYE living by Danfoss termostater. Komfort og besparelser døgnet rundt. Indstil og spar Vælg din egen ugeplan Så sænkes temperaturen

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsør Landevej 555 Postnr./by: 4242 Boeslunde BBR-nr.: 330-013980 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Ryttermarken 4 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-025195-001 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Tæthed september 2007

Tæthed september 2007 Tæthed september 2007 Ventilation (VGV) Solindfald Transmissionstab Varmeakkumulering Køkkenudstyr Personer Radiator Elektronik Infiltration (Lufttæthed) Indhold Problemstilling hvorfor lufttæthed? 2 Krav

Læs mere

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj. Kære beboer I dag opholder de fleste danskere sig indendørs i mere end 90% af døgnets 24 timer. At skabe et godt indeklima er derfor stadig større betydning for menneskets generelle trivsel uanset hvordan

Læs mere