Kvalitetsrapport for Bakkeskolen. for skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for Bakkeskolen. for skoleåret"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Bakkeskolen for skoleåret Side 1 af 11

2 1 Indledning Metode Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Skolens faglige niveau Skolelederens vurdering Kommunens vurdering Fakta Antal elever pr. nyere computer Personaleomsætning Overordnede mål og rammer... 5 Kommunale indsatsområder Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst Pædagogisk kontinuitet / overgange Sundhed Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skole - hjem samarbejdet Elevplaner Uddannelse og dannelse Skolens indsats Planlagte timer og omfang af gennemførte timer Lærernes uddannelse... 8 Eventuelle kommentarer til særlige data eller resultater Skolens indsats på området Trivsel og samarbejde Skolens indsats på området... 9 Data og dokumenterede resultater for trivsel og samarbejde UMV undersøgelse og handleplan Forældretilfredshedsundersøgelse Eventuelle kommentarer til særlige data eller resultater Side 2 af 11

3 1 Indledning I dette års skolerapporter er det tilstræbt at undgår gentagelser og overlap mellem skolerapporter og hovedrapport. Indledningen kan derfor læses i hovedrapporten. 2 Metode I denne rapport indgår kun elementer, der specifikt omhandler skolen. I hovedrapporten kan man se de generelle beskrivelser af de forskellige områder, sammenskrivning af skolernes rapporter, hvor alle skolers data sammenstilles samt redegørelse for de anvendte data. Da Bakkeskolen udgør en særlig del af skoletilbuddet i Gladsaxe Kommune som en specialskole er der særlige forhold, som kun er gældende for Bakkeskolen - vil der være en række data, som ikke er relevante. Der vil også være afsnit, der ikke beskrives nærmere på grund af skolens særlige status. Disse afsnit er derfor udeladt, og der vil derfor være spring i nummereringen af afsnit i denne rapport Bakkeskolen indgår ikke i sammenskrivning af skolernes rapporter i hovedrapporten og i sammenstilling af skolernes data. 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport Bakkeskolen udarbejder for første gang kvalitetsrapport, så der er ingen referencer til Skolens plan Af Gladsaxe Kommunes rapport om specialundervisning fremgår det, at Bakkeskolen fortsætter som skole for børn med autisme, så længe kommunerne køber pladser. Beslutningen skal tages op til genovervejelse inden 2010/11, hvor omkring 15 elever forlader skolen efter 10. kl. Det er Bakkeskolens plan for de kommende år at konsolidere sig som et velrenommeret helhedstilbud for elever med en autisme. Bakkeskolen har i indeværende skoleår gennemført en opdeling af skolen i tre afdelinger: elever på et tidligt udviklingstrin, moderat fungerende og højt fungerende/asperger. Afdelingsopdelingen kan organisatorisk også bruges, når skolens elever i løbet af nogle år sandsynligvis alle vil tilhøre gruppen af moderat fungerende. Til den tid vil afdelingerne i stedet rumme henholdsvis 1., 2. og 3. fase. Efteruddannelsesmålene er blevet revideret, idet der som følge af erfarent personales flytning er opstået et forstærket behov for TEACCH -kurser. Fokus har i øvrigt været på Low arousel og Studio 3 begge metoder til at undgå at konflikter opstår eller eskalerer. Opnåede resultater Bakkeskolens resultater kan ikke måles i test og afgangsprøver, da der endnu ikke har været afholdt afgangsprøver, og kun få elever har deltaget i test. Der er brug for andre evalueringsværktøjer end nationale test og afgangsprøver. Udviklingen for den enkelte elev kan ses i de individuelle handleplaner, der indeholder status og udviklingspotentialer, mål og evaluering af mål for skolefag, sociale kompetencer, selvhjælpsfærdigheder, motoriske færdigheder samt leg og fritidsaktiviteter. For skolen som helhed ses en positiv udvikling, da der er fald i antallet af magtanvendelser og riv/krads indberetninger. Hvilke resultater, der forventes Godt samarbejde med henvisende kommuner og forældre. Bedre trivsel for elever og personale gennem stadig øget professionalisme. Side 3 af 11

4 4 Skolens faglige niveau 4.01 Skolelederens vurdering Kvalitetsrapport Bakkeskolen Det er Bakkeskolens styrke at kunne tilbyde det enkelte barn et individuelt tilpasset tilbud, der rummer skolefaglige, socialpædagogiske og fritidsrelaterede målsætninger. Eleverne og deres familier har glæde af Bakkeskolens afsæt i TEACCH-pædagogikken, som har et livslangt perspektiv, der bl.a. indebærer, at de institutioner, eleverne fortsætter i, kan bygge videre på velbeskrevne strategier. I afdeling 1 har eleverne oftest ikke verbalt sprog, og de er mentalt svært retarderede. I fokus er kommunikation, fx gennem PECS, brug af visualisering/skema til organisering af dagens aktiviteter: Undervisning i fag, selvhjælpsfærdigheder samt motion og aktiviteter med bl.a. sanseintegration. I afdeling 2 genfindes indholdet fra afdeling 1 suppleret af et skolefagligt indhold, der tager udgangspunkt folkeskolens fagrække; men på et niveau, der ligger flere år under elevernes alder og altid er meget konkret. Undervisningen er oftest 1:1 med opgaver, som er tilpasset den enkelte elev. I afdeling 3 undervises efter folkeskolens læseplaner, dog for det meste 1 2 år under det klassetrin, elevernes alder angiver. Nogle elever har deltaget i nationale test, 2 lå på niveau, 4 lå langt under og 2 kunne ikke klare situationen. Bakkeskolen har behov for at lave lokale læseplaner, der beskriver, hvad man som elev/forældre/kommune realistisk kan forvente af undervisningen i hver af de tre afdelinger Kommunens vurdering Det er kommunens vurdering, at elevernes undervisnings- og fritidstilbud på Bakkeskolen gennemføres på baggrund af en nøje gennemgang af det enkelte barns udviklingsbehov. Skolen organiserer sit tilbud omkring eleverne, så de fungerer i faste fællesskaber, hvor udgangspunktet er den enkelte elevs udviklingstrin og forudsætninger. Hele skolens organisation og tilrettelæggelse bærer præg af et fagligt veluddannet personale, en skoleledelse og en bestyrelse, som i en fremadrettet dialog har fokus på elevernes udvikling og sikringen af et godt tilbud til eleverne. Det faglige niveau inden for det specialpædagogiske område er tilfredsstillende, og skolens ledelse har særligt fokus på udvikling af personalets kompetencer i forhold til opgaveløsningen. Bakkeskolen indgår som specialtilbud i Gladsaxe Kommunes netværk inden for specialområdet og deltager samtidig i det almindelige skoleledelsessamarbejde. 5 Fakta 5.06 Antal elever pr. nyere computer Antal elever 60 PC-alder 3 år eller yngre 28 PC-alder 4-5 år 9 PC-alder > 5 år 0 Antal elever pr. ny PC (3 år) 2,1 Antal elever pr. nyere PC (5 år) 1,6 Antal elever pr. PC 1,6 Side 4 af 11

5 5.08 Personaleomsætning Lærere, Heraf uddannede 32 Fratrådte 1 Tiltrådte 1 Lærer-omsætning 3,13 Pædagoger, Heraf uddannede 27 Fratrådte 0 Tiltrådte 0 Pædagog-omsætning 0,00 De to uuddannede mangler en enkelt eksamen, inden de er færdiguddannede. 6 Overordnede mål og rammer Kommunale indsatsområder 6.1 Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst. Læseundervisningen tilpasses den enkelte elev, og lærerne tildeles efteruddannelse. Læsning integreres i alle skolens fag og aktiviteter, for alle de elever, der kan profitere deraf. Forholdene kan ikke sammenlignes med den almindelige folkeskole, og når eleverne i afd. 3 om 2 3 år har forladt skolen, vil læseindlæring være ren 1:1 undervisning. 6.2 Pædagogisk kontinuitet / overgange Når elever er blevet visiteret til Bakkeskolen, starter en proces, der involverer forældre, pædagoger i elevens børnehave, eventuelle støttepersoner/aflastning og elevens kommende lærere og pædagoger på Bakkeskolen. Bakkeskolens ansvarlige for visitation og psykolog besøger elevens børnehave for at observere barnet og tale med elevens pædagoger. Bakkeskolen inviterer elevens forældre og børnehavepædagog til møde, hvor forældrene fortæller om deres barn. Bakkeskolen inviterer alle nye forældre til et møde på skolen, hvor skolen orienterer om skolestart på Bakkeskolen. Eleven starter på skolen sammen med alle de andre børn i salen. Herefter går de til klassen, mens forældrene er sammen med skolens ledelse et par timer, hvorefter første skoledag slutter. Resten af første uge henter forældrene eleven kl. 12, så klassens personale kan drøfte dagens forløb og justere skema, indhold og tilgang til den enkelte elev næste dag I løbet af de første 6 uger observerer skolens vejledere (psykolog, tale-hørelære, fysio- og ergoterapeuter samt pædagogisk vejleder) eleverne. Observationsperioden afsluttes med et møde med forældrene, hvor resultatet af observationsperioden fremlægges med vejledning og forslag til personale og forældre Sundhed Bakkeskolen har ingen kantine. Side 5 af 11

6 Skolebestyrelsen har vedtaget en kostpolitik, som angiver rammer for skolens servering af spiseog drikkevarer i forskellige sammenhænge. Kostpolitikken fordrer også, at forældre i en klasse ved det første møde hvert år beslutter retningslinjer for fødselsdage og hvad, eleverne kan have med i skole hver dag. I klasserne arbejdes der med kost og motion. Dette arbejde ledes af lærere og pædagoger i de enkelte klasser i samarbejde med skolens ergo- og fysioterapeuter. Bakkeskolen har samarbejdet med projektledere fra Gladsaxe Kommune, men samarbejdet er stillet i bero, idet indsatsniveauet i Gladsaxe endnu ikke er på højde med indsatsen på Bakkeskolen. I særlige indsatser overfor enkelte elever med familie deltager skolens sundhedsplejerske. 6.4 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolen laver handleplaner for hver enkelt elev. Handleplanen er et dynamisk dokument, der opdateres løbende i takt med, at eleven når de beskrevne mål. Handleplanskonceptet udvikles løbende. Senest i retning af mere fokus på beskrivelse af fremadrettede handleplaner og mål og en begrænsning vedrørende funktionsbeskrivelser. Funktionsbeskrivelser vil fremover blive lavet ved starten af hvert af skoleforløbets tre faser. Handleplaner skrives ud fra ZNU-princippet (zonen for nærmeste udvikling). For at kvalificere dette arbejde yderligere har Bakkeskolen i indeværende år sat fokus på assessment. Vi samarbejder i den forbindelse med bl.a. Brøndagerskolen, som besidder stor ekspertise på området 6.5 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges i høj grad med udgangspunkt i den enkelte elevs stærke sider og interesser; men eleverne inddrages kun i begrænset omfang direkte i undervisningens tilrettelæggelse. Elevernes indflydelse sker gennem personalets tolkning af elevernes reaktioner, trivsel og forskellige verbale og fysiske udtryk. Elevrådet repræsenterer ikke afdeling 1. Eleverne fra afd. 2 har altid personale med til møderne. Initiativer fra afd. 3 handler mest om fodboldturneringer og udflugter Skole - hjem samarbejdet Kontaktlærer og pædagog Det daglige skole-hjem samarbejde varetages af den enkelte elevs kontaktlærer og pædagog, som også har ansvaret for udarbejdelse og udvikling af elevens handleplan. Handleplanen er dels grundlaget for visitationen, dels baggrunden for arbejdet gennem året. Kontaktbog Hver elev har en kontaktbog, som bruges dagligt af både forældre og personale. Den bruges både til beretninger og korte beskeder, og den kan også rumme rumlige genstande, der gør, at den ikke umiddelbart kan afløses af digital kommunikation. Revisitationsmøder I efteråret afholdes revisitationsmøder, hvor forældre, en kontaktperson og afdelingslederen mødes med repræsentanter fra hjemkommunen. Formålet er at evaluere det forgangne år og vurdere, om Bakkeskolen fortsat er det bedste tilbud til eleven. Foredrag Skolebestyrelsen planlægger foredrag, der henvender sig til dele af eller hele forældregruppen, fx: Autisme og seksualitet, Søskendeproblematik m.m. Side 6 af 11

7 Temaaftener om bosteder og uddannelse Ud af skolen og hvad så, Flytte hjemmefra er titlerne på større arrangementer, hvor bestyrelsen har inviteret forældre fra Bakkeskolen, Marielyst specialklasser og Sofieskolen til fælles oplæg og workshops med repræsentanter fra uddannelsessteder, værksteder, bosteder m.m. Vejledning Skolen kan etablere kontakt til eksterne vejledere Elevplaner Bakkeskolen har lang erfaring med handleplaner, som er beskrivelse af elevens funktionsniveau, aktuelle kompetencer og udviklingspotentialer. Handleplanerne omfatter skolefag, sociale færdigheder, selvhjælpsfærdigheder, motoriske aktiviteter samt lege- og fritidsaktiviteter set i et livslangt perspektiv. Handleplanerne er både et pædagogisk redskab til brug for indsatsen i skolen og baggrund for den årlige revisitation, og dermed meget mere omfattende og meget mere individuelle end elevplaner. 7 Uddannelse og dannelse 7.01 Skolens indsats Skolens mål og principper: Bakkeskolen skal til stadighed være en dynamisk skole, hvor modsætninger mødes åbent og bidrager til ny udvikling og indsigt. Både elever og voksne skal behandles med respekt og værdighed og have oplevelse af at blive set og hørt. Bakkeskolen skal være en arbejdsplads med et godt psykisk miljø, hvor tillid, samarbejde, udvikling og humor er en væsentlig og naturlig del af dagligdagen. Mål for eleverne er: at eleverne gives mulighed for at udvikle så høj livskvalitet som muligt - både i hverdagen og set i et fremtidsperspektiv at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og får mulighed for at tage afgangsprøve at tage udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer med respekt for den enkeltes særpræg, interesser og personlighed at tilstræbe at give eleven en så høj grad af selvstændighed, selvtillid, social og praktisk selvhjulpenhed, så den enkelte bliver bedst mulig rustet til at klare fremtiden med hensyn til bo-, fritids- og beskæftigelsesmuligheder at tilbyde eleven tryghed og overskuelighed i et læringsmiljø præget af struktur, visualisering og forudsigelighed at motoriske aktiviteter bliver en naturlig del af elevens hverdag. Mål for skole-hjem samarbejdet er: at styrke og udvikle et skole-hjem samarbejde, der bygger på gensidig respekt og fælles indsats for en positiv udvikling for eleven. at styrke og udvikle forældrenes indbyrdes kontakt og samarbejde. i samarbejde med forældrene at skabe muligheder for kurser og rådgivning. Den fulde tekst kan ses på skolens hjemmeside. Skolens processer Konkretiseringen af de overordnede mål finder for hver enkelt elvs vedkommende sted i udarbejdelsen af elevens handleplan. Side 7 af 11

8 Handleplanen har en fast disposition, der skal sikre, at skole, hjem og hjemkommune udviser opmærksomhed over for alle elementer i elevens udvikling. Et særligt handleplansudvalg arbejder med den kontinuerlige udvikling af indholdet i og brugen af handleplanen. Udviklingen kan inspireres af ny viden, ændret lovgivning eller fx overgangen fra amt til kommune, hvor det sidste år blev aktuelt at justere handleplansdispositionen, så Gladsaxes mål for elevernes sociale udvikling også blev gældende på Bakkskolen. Handleplanen indeholder (hvert 3. år beskrivelse af barnets funktionsniveau), evaluering af mål, beskrivelse af elevens aktuelle potentialer og kompetencer samt kommende mål indenfor: skolefag, motoriske færdigheder, socialekompetencer, selvhjulpenhed samt leg- og fritidsfærdigheder. Den enkelte afdelingsleder har tæt kontakt til kontaktlærer og -pædagog og vurderer sammen med vejlederteamet, om der er behov for særlig indsats, fx. intern/ekstern vejledning, specifikke kurser, psykiatrisk bistand vedr. medicinering m.m Skolens resultater : Bakkeskolen kan ikke bruge almindelige evalueringsredskaber som karaktergennemsnit, testresultater m.m til at dokumentere effekten af den pædagogiske praksis. Den øgede politiske fokus på specialunderviningen i Danmark har betydet, at der er større forskningsmæssig interesse for området. Såfremt Bakkeskolen i den forbindelse kan bidrage med noget, stiller vi gerne op. Inddirekte tegn på en positiv udvikling har vi flere af. Efter en turbulent start i 2001 har vi de seneste 3 4 år kunnet konstatere: faldende almindeligt sygefravær blandt personalet mindre personaleomsætning større andel af uddannet personale flere henvendelser fra kommende forældre «der har hørt så meget godt om os» En tilfredshedsundersøgelse fra 2005 viser stor forældretilfredshed generelt, dog udtrykte nogle forældre utilfredshed med det faglige niveau. Afdelingsopdelingen, hvor elever på samme funktionsniveau kom i samme afdeling, har allerede betydet, at utilfredsheden er vendt til ros Planlagte timer og omfang af gennemførte timer Alle timer gennemføres, idet skolen ikke har mulighed for at aflyse og sende elever hjem. Skolen benytter ikke cykelvikarer ; men dækker alt fravær ind ved fastansatte pædagogmedhjælpere eller rokader blandt det uddannede personale. Planlagte aktiviteter kan ikke altid gennemføres. I stedet plukkes andre relevante aktiviteter fra elevens handleplan eller klassens vikarmappe. Rammes skolen af fx influenzaepidemi går hele skolen i pasningsmode, hvor tilstedeværende personale tager sig af de elever, der er kommet i skole heldigvis følges højt personalefravær oftest med mindst ligeså højt elevfravær Lærernes uddannelse I afdeling 3 har alle elever linjefagsuddannede lærere i alle fag, undtagen tysk, der varetages af lærer, der har boet i Tyskland. Eventuelle kommentarer til særlige data eller resultater Bakkeskolens særlige konstruktion med helhedstilbud og lærere og pædagoger arbejdende side om side giver andre muligheder for at håndtere personale fravær, så i sammenligning med den almindelige folkeskole vil opgørelserne sikkert stikke ud. Side 8 af 11

9 Det faglige indhold i undervisningen ligger for flere elever på vuggestue- eller børnehaveniveau det gør det vanskeligt at beskrive praksis og resultater i en skabelon udviklet til den almindelige folkeskole. 8. Rummelighed 8.01 Skolens indsats på området Bakkeskolen har historisk rummet alle elever med en ASF-diagnose uden skelen til graden af elevens mentale retardering. Det er forventeligt, at højt fungerende elever og elever med Aspergerdiagnose fremover primært vil få undervisningstilbud på Kasperskolen eller i gruppeordninger. Bakkeskolens mål er at være det bedste tilbud til moderat fungerende elever med autisme. Med hensyn til komorbiditet har det for nogle elever vist sig, at samtidige andre psykiatriske diagnoser har betydet mere for eleven end autismediagnosen og gjort det nødvendigt at finde et tilbud, der indebar behandling. Skolen rummer næsten alle elever, der er blevet visiteret hertil. Enkelte elever har haft behov for at få et andet tilbud end Bakkeskolen. Det kan skyldes : Behov for terapeutisk og/eller medicinsk behandling, Bakkeskolen ikke kan give. Forhold i hjemmet Nye, passende tilbud i hjemkommunen. Både skole, forældre og hjemkommune kan tage initiativ i forbindelse med at finde andet tilbud. Skolen har i visitationsprocserne undertiden måtte sige nej til elever på grund af utilstrækkelige fysiske rammer, fx krav om eget lokale til den enkelte elev. 9 Trivsel og samarbejde 9.01 Skolens indsats på området Skolens mål og principper: Bakkeskolen skal til stadighed være en dynamisk skole, hvor modsætninger mødes åbent og bidrager til ny udvikling og indsigt. Både elever og voksne skal behandles med respekt og værdighed og have oplevelse af at blive set og hørt. Bakkeskolen skal være en arbejdsplads med et godt psykisk miljø, hvor tillid, samarbejde, udvikling og humor er en væsentlig og naturlig del af dagligdagen. Mål for personalet er: en høj prioritering af den faglige og pædagogiske udvikling, bl.a. gennem efter- og videreuddannelse af personalet at hver enkelt medarbejder bidrager med sin faglighed og kompetence og til stadighed søger ny viden for at opkvalificere sig at den enkelte har respekt for andres faglighed og kompetencer samt personlige styrke og erfaringer at sikre et tværfagligt miljø, hvor styrken netop er tværfagligheden i de enkelte teams samt på skolen som helhed at fastholde en dynamisk praksis ved til stadighed at udvikle nye metoder og pædagogiske veje, som tilrettelægges og afprøves med udgangspunkt i Bakkeskolen pædagogiske fundament at være bevidst aktiv i udviklingen af pædagogikken, som bruges indenfor specialområdet Side 9 af 11

10 at deltage i projekter, udarbejdelse af kurser, netværksgrupper og konferencer. Skolens processer: Forudsætningen for at kunne trives og samarbejde i et så udfordrende skolemiljø, som Bakkeskolen udgør, er, at den enkelte ansatte besidder de kvalifikationer, resurser og den indstilling, der skal til. Derfor har Bakkeskolen en introduktions- og efteruddannelsespolitik, der sikrer at, personalet ved ansættelse gennem et særligt tilrettelagt forløb introduceres til skolens samlede virksomhed personalet efter 2 år ansættelse kommer på TEACCH-kursus personalet gives mulighed for at deltage i autismekonferencer personalet tilskyndes til at tage diplomuddannelse i specialpædagogik der hvert år gennemføres autismefaglige oplæg af nationale eller internationale frontfigurer for dele af eller hele personalet. Skolen har to fora, der beskæftiger sig med trivsel og samarbejde: MED-udvalget og Udviklingsgruppen. MED tager sig af traditionnelle samarbejdsemner, Udviklingsgruppen har fokus på skolens udvikling og arbejder strategisk med bl.a. målsætning, uddannelsespolitik og Bakkeskolens rolle i fremtidens specialundervisning. Skolens resultater: Bakkeskolen har i indeværende år revideret vores værdigrundlag og arbejdet med at forankre TEACCH s fem dimensioner i hver afdelings pædagogiske praksis. Dette arbejde er særligt nødvendigt for en relativ ny skole, hvor forskellige personalegrupper har bragt bevidste og ubevidste plejer og vaner med sig. Igennem arbejdet med vores værdigrundlag og vores fælles forpligtende pædagogiske grundlag, er den fælles professionelle standard både skærpet og hævet. Generel fokus på fælles professionel standard gør, at vejledernes rådgivning i teamene bliver mere effektiv, hvilket særligt har vist sig nødvendig og gavnligt i nogle af de nye klasser og team, der opstod som følge af afdelingsopdelingen. Her har TEACCH-pædagogikken og vejledningen virkelig bestået prøven, så vi i dag har eksemplariske klasser at vise frem ved besøg fra ind- og udland. Data og dokumenterede resultater for trivsel og samarbejde 9.02 UMV undersøgelse og handleplan Skolens seneste gennemførte UMV ligger på hjemmesiden. Undersøgelsen er en tilpasset model udviklet af Kirkebækskolen i det daværende Københavns Amt. UMV gennemførtes for 90 % vedkommende med personale som mellemmænd, idet eleverne skal have hjælp, når spørgeskemaerne skal udfyldes. Vi er ved at lægge sidste hånd på et nyt, tilpasset spørgeskema og forventer at gennemføre undersøgelsen lige før eller efter sommerferien. Første undersøgelse gav anledning til at gennemgå og revidere skolens evakueringsplan. Undersøgelsen gav også et punkt på skolebestyrelsesdagordenen om trivselspolitik. Baggrunden var, at rigtig mange elever i undersøgelsen sagde, at de drillede og blev drillet og det var de stolte af. Det skyldes formodentligt, at undersøgelsen blev foretaget i december, hvor mange klasser havde drillenisser. Side 10 af 11

11 Drilleri og mobberi er problematiske størrelser i et autismemiljø, hvor netop den manglende evne til aflæsning og forståelse for andres hensigter, er en betydelig del af diagnosen. I samarbejde med forældrene fik vi dog indkredset et konkret område, hvor nogle elever mistrivedes: buskørslen. For at rode bod på det, er der indført uddannelsesdage for chaufførerne i august. Her gennemgås autismehandicappet, typiske adfærdsmønstre hos eleverne, samt hensigtsmæssige og absolut uhensigtsmæssige reaktioner fra chaufførerne. Kurserne er blevet meget vel modtaget af chaufførerne, og det har siden vist sig meget lettere at løse de fleste problemer relateret til kørslen Forældretilfredshedsundersøgelse Der er ikke foretaget tilfredshedsundersøgelse i skoleåret 2007/08. Næste gennemførelse af kommunal tilfredshedsundersøgelse (Kompas) forventes at ske efteråret Eventuelle kommentarer til særlige data eller resultater På Bakkeskolen har vi meningsfyldt kunne bidrage til de fleste af dispositionens punkter, mens det har været nødvendigt med en måske for fri fortolkning af hensigten og efterfølgende beskrivelse af Bakkeskolens mål, indsats og resultater ved andre punkter. Side 11 af 11

Kvalitetsrapport for Bøgestrøm Skole. for skoleåret

Kvalitetsrapport for Bøgestrøm Skole. for skoleåret Kvalitetsrapport for Bøgestrøm Skole for skoleåret 2007-2008 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Indledning...3 2 Metode...3 3 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport...3 4 Skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport Bakkeskolen

Kvalitetsrapport Bakkeskolen Kvalitetsrapport Bakkeskolen 2009-2011 Indholdsfortegnelse Side 2 af 10 sider Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Metode... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport...

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere

Kontaktklasserne. Arden Skole

Kontaktklasserne. Arden Skole Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende

Læs mere

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at : kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde

Læs mere

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen er kommunens specialskoletilbud til børn, hvis behov for særlig støtte ikke kan tilgodeses i den almindelige folkeskole. Pindstrupskolen har som udgangspunkt

Læs mere

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

Rønde skoles special-klasser

Rønde skoles special-klasser Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses

Læs mere

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte

Læs mere

E klasserne på Vildbjerg Skole

E klasserne på Vildbjerg Skole VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole:

Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf, visionen for et godt børneliv i Herlev, værdigrundlaget for skolerne i Herlev samt et konkret udgangspunkt

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser

Læs mere

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Gruppeordning på Gadstrup Skole

Gruppeordning på Gadstrup Skole Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år

SKOVBRYNET. - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år SKOVBRYNET - Et specialpædagogisk tilbud i Aarhus Kommune for børn 0-6 år 1 OM SPECIALDAGTILBUD SKOVBRYNET Specialdagtilbud Skovbrynet er et særligt tilbud i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-6 år. Dagtilbuddet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Brøndagerskolen. Specialskole og videncenter for børn og unge med autisme. Autisme forståelse. Forældresamarbejde. Læring. Livslangt perspektiv

Brøndagerskolen. Specialskole og videncenter for børn og unge med autisme. Autisme forståelse. Forældresamarbejde. Læring. Livslangt perspektiv Brøndagerskolen Specialskole og videncenter for børn og unge med autisme Autisme forståelse Forældresamarbejde Læring Velkommen Brøndagerskolen er en specialskole for børn og unge med Autisme Spektrum

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel? Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Metroen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Metroen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Metroen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle børn

Læs mere

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn

Læs mere