GLOBALISERINGEN OG DE FAGLÆRTE. tendenser og udfordringer for erhvervsuddannelserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLOBALISERINGEN OG DE FAGLÆRTE. tendenser og udfordringer for erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 GLOBALISERINGEN OG DE FAGLÆRTE tendenser og udfordringer for erhvervsuddannelserne

2 globaliseringen og de faglærte - tendenser og udfordringer for erhvervsuddannelserne Projektet er støttet af Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet Publikationen udgives som en del af projektet Crafting Erhvervsuddannelserne i globaliseringens tidsalder. Forfattere: Seniorforsker Anne-Mette Hjalager, Advance/1 og chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet Redaktion og layout: Martin Kalkerup Tryk : Hertz Bogtrykkergården A/S 2

3 INDHOLD Hvad viser denne analyse? En sammenfatning Indledning. Erhvervsuddannelserne skal fremtidssikres...9 Globaliseringen og de faglærte vigtige tendenser og drivkræfter Indledning Ti vigtige tendenser Ti vigtige drivkræfter Fra kvalifikationer til kompetencer Introduktion til scenarierne Scenarie 1: De fleksible faglærte Hvem er de fleksible faglærte? De omstillingsparate håndværks- og nichevirksomheder De fleksible faglærte i nye værdikæder Hvordan er jobudviklingen for de fleksible faglærte? Hvilke kompetencer har de fleksible faglærte brug for? Scenarie 2: Industrihåndværkerne Hvem er industrihåndværkerne? Specialisering i de mindre håndværksvirksomheder Virksomheder i kædesamarbejder Fokus på systematisk kvalitetssikring og vidensdeling Hvordan er jobudviklingen for industrihåndværkerne? Hvilke kompetencer har industrihåndværkerne brug for? Scenarie 3: De rejsende faglærte Hvem er de rejsende faglærte? Globalt orienterede virksomheder Nye iværksættere med et globalt udsyn Traditionelle virksomheder på spring Stigende behov for tekniske problemknusere Hvordan er jobudviklingen for de rejsende faglærte? Hvilke kompetencer har de rejsende faglærte brug for? Scenarie 4: De logistiske faglærte Hvem er de logistiske faglærte? Virksomheder uden faste nationale rødder Virksomheder der automatiserer produktionen Virksomheder der skaber strategiske alliancer Stigende behov for merkantil dimension Innovation er en afgørende konkurrenceparameter Jobudviklingen for de logistiske faglærte Hvilke kompetencer har de logistiske faglærte brug for? Konsekvenser og perspektiver for erhvervsuddannelserne Samtidigheden - et vilkår for erhvervsuddannelserne Hvor hurtigt forandrer verden sig? Kompetencebeskrivelse hvor peger vi hen? På vej mod erhvervsuddannelser med verdensperspektiv? Hvilke veje kan erhvervsuddannelserne gå? Undersøgelsesmetoder Litteraturliste

4 HVAD VISER DENNE ANALYSE? - EN SAMMENFATNING Denne analyse beskæftiger sig med perspektiverne for den faglærte arbejdskraft og for erhvervsuddannelserne i lyset af den igangværende globalisering. Der er fokus på de kompetencer, som fremtidens faglærte skal være i besiddelse af for at kunne udfylde en rolle på et stadigt ændret arbejdsmarked og i nye typer af virksomheder. Analysen kommer frem til følgende hovedkonklusioner: Fortsat behov for de faglærte. Der er et globaliseringspres på de faglærte på samme måde som på alle andre grupper på arbejdsmarkedet. Nogle jobs vil sandsynligvis forsvinde og erstattes af nye. Under forudsætning af, at de faglærte er i stand til at omstille sig og justere deres kompetencer, vil de være mindre udsatte end de ufaglærte set under ét, men mere udsatte end de med længerevarende uddannelser. Stor samtidighed. De virksomheder, de faglærte er beskæftiget i, kan ikke skæres over én kam. Nogle virksomheder - både de store og mindre - er meget globalt orienterede og konkurrerer på et internationalt marked. Der bliver flere af den slags virksomheder. Andre er mere fokuseret på nationale eller lokale nicher. Selv om man taler meget om globalisering, er der samtidig en stor mænge arbejdspladser, der kun i mindre grad vil blive berørt. Det er sandsynligt, at der også i lang tid fremover vil være virksomheder, som er kendetegnet ved at betjene lokale markeder, og at der også fortsat er rum for at udvikle nye virksomheder i denne kategori. En solid grunduddannelse er nødvendig. Selv om arbejdsmarkederne for de faglærte ændrer sig, er der fortsat brug for, at alle erhvervsuddannede får en grundig basisviden. Det er med denne basisviden og faglige tyngde, at de faglærte kan og skal videreuddanne sig og specialisere sig gennem efteruddannelser og på anden måde, så de hele tiden kan bestride nye kompetencer i forhold til egne karriereønsker og til virksomhedernes efterspørgsel. De fleksible faglærte. De fleksible faglærte, som også de næste 5-10 år vil udgøre en stor andel af arbejdsstyrken, er først og fremmest kendetegnet ved at beherske en dyb faglighed, og de skal kunne løse vanskelige opgaver. Med stor lydhørhed og kvalitetssans skal de kunne tilpasse deres ydelser til de enkelte kunders særlige behov og ønsker. Det er også disse faglærte, der finder job i de hjemmemarkedsorienterede nichevirksomheder, som leverer unikke produkter og serviceydelser til købedygtige kundegrupper, og som fungerer som underleverandører til internationale, primært større, foretagender. Påvirkningen fra internationaliseringen består i et indirekte konkurrencepres, som nødvendiggør en stadig faglig udvikling og omstilling. Industrihåndværkerne. En del virksomheder arbejder under mere industrialiserede former og kan konkurrere ved hjælp af et højt teknologiniveau og effektivt og omstillingsparat personale. Medarbejderne i disse virksomheder kan være faglærte, men vil næppe anvende deres faglighed i hele dens bredde. Man ser også, at ufaglærte med en efteruddannelse eller personer med en af de kortere faglige uddannelser kan løse opgaverne. Virksomheder i denne kategori er typisk under hastig udvikling, og der finder omlokalisering af produktionsopgaver og andre ændringer sted løbende. Mange af de opgaver, der forbliver i Danmark, er genstand for gradvis automatisering og standardisering. 4

5 De rejsende faglærte. Virksomhedernes internationalisering kan finde sted på utallige måder, men involverer meget ofte ikke den faglærte arbejdskraft i særlig stor udstrækning. Der kan dog være behov for, at de faglærte rejser ud for at løse opgaver, fx i forbindelse med opstilling og indkøring af maskiner og udstyr eller ved vedligeholdelse. De faglærte løser også specialopgaver i forbindelse med montage, eller de kan være bredspektrede tekniske problemløsere. Det kan være formålstjenligt at sende faglærte ud til leverandører og hovedafdelinger og på den måde sikre, at de på det operationelle niveau henter viden hjem. Selv i meget internationale virksomheder udgør de faglærte med udlandsopgaver dog kun en lille andel af de beskæftigede. De logistiske faglærte. Moderne virksomhedskoncepter hænger sammen på tværs af landegrænser i klynger eller værdikæder. Virksomhedernes lønsomhed beror på, at enhver delopgave løses der, hvor den er billigst. Vilkårene ændrer sig hele tiden. Medarbejderne i sådanne virksomheder skal have en helhedsforståelse langt ud over deres egen arbejdsfunktion. Det skyldes, at optimale flows af varer og informationer er afgørende. Styring foregår med avanceret brug af IT, og faglærte skal også have en international orientering, fordi deres kolleger befinder sig i andre verdensdele. De faglærte skal kunne løse problemer på afstand. Det praksisnære faglige indhold i arbejdet er muligvis mindre end i de traditionelle faglærte jobs, men den merkantile side er et vigtigt supplement til faglig viden. Ændringer i behovet for faglærte. Der findes ingen sikre vurderinger af, hvordan tendenserne inden for de fire felter vil påvirke behovet for den faglærte arbejdskraft. Men det skønnes i denne analyse, at behovet for rejsende faglærte og logistiske faglærte vil stige, men udgangspunktet er et lavt antal. Det er endvidere et skøn, at de fleksible faglærte kan fastholde eller måske udvide deres andel af den faglærte beskæftigelse. Det er derimod sandsynligt, at de, som har jobs i virksomheder præget af en industriel tilgang, kommer til at udgøre en reduceret andel af den samlede faglærte beskæftigelse. Fremtidens kompetencebehov. Der bliver stillet mange krav til erhvervsuddannelserne. En af forklaringerne er, at de faglærte skal fungere på forskellige delarbejdsmarkeder. I denne analyse har vi beskrevet fire scenarier for den faglærte arbejdskrafts kompetencebehov. Selv om der kan være en fælles grundstamme af kompetencer, er der også aspekter af kompetencebehovene, som ikke er identiske. Med en mere global udvikling er mangfoldigheden på de faglærtes arbejdsmarked yderligere øget, og kravene er blevet mere komplekse. Drivkræfter på de faglærtes arbejdsmarked. Der er to sæt af modsatrettede drivkræfter, som virker ind de faglærtes arbejdsmarked. Dele af økonomien og arbejdsmarkedet har en stor orientering på potentialerne globalt, men andre dele er mere fokuseret på at udnytte og videreudvikle muligheder i de lokale og nationale rum. Den vandrette akse i figuren næste side søger at fange dette ind. Den lodrette akse sætter modsætningen op mellem de brugerdrevne og fleksible virksomhedstyper øverst, og nederst virksomheder, som søger at styrke deres position, indtjening og beskæftigelse gennem at rationalisere, anvende højteknologi og mv. I figuren næste side er kompetenceprofilerne sammenfattet for de fire typer af virksomheder i skabelonen. 5

6 Kompetenceprofiler Rationel produktion Brugertilpasning DE FLEKSIBLE FAGLÆRTE Faglige spidskompetencer: Stor dybde og bredde i faget Evne til på eget initiativ at udbygge spidskompetencerne Brede erhvervsfaglige kompetencer: Forretningsforståelse Entrepreneurskabskompetence og innovation Forståelse for markedets udvikling og til at sætte sig ind i kunders behov Kvalitetsforståelse Personlige kompetencer: Fleksibilitet og forandringsvillighed Kommunikationsevner, især mundtligt i forhold til kunder, kolleger, rådgivere, mv. Helhedsforståelse Internationale/globale kompetencer: Evne til at hente inspiration og viden udefra INDUSTRIHÅNDVÆRKERNE Faglige spidskompetencer: Virksomhedsspecifik teknisk viden Struktureret og effektiv arbejdsmetode Brede erhvervsfaglige kompetencer: Evne til at løse simple opgaver i nabofag Evne til at bidrage til optimering og rationalisering Evne til at arbejde med kvalitetsstyring Personlige kompetencer: Præcision og omhyggelighed Fleksibilitet i tid Evne til at indgå i teamwork Ansvarsfølelse Evne til at håndtere arbejdsmiljøkrav Internationale/globale kompetencer: Manualengelsk DE REJSENDE FAGLÆRTE Faglige spidskompetencer: Virksomhedsspecifikke tekniske spidskompetencer Tværfaglige kompetencer Åbenhed over for tekniske vilkår og andre metoder i andre lande Brede erhvervsfaglige kompetencer: Forretningsforståelse Projektlederkompetencer Personlige kompetencer: Evne til at arbejde selvstændigt og selvkørende Kommunikations- og oplæringsevner Internationale/globale kompetencer: Kulturelle kompetencer og tolerance Sprogkompetencer DE LOGISTISKE FAGLÆRTE Faglige spidskompetencer: Virksomhedsspecifikke tekniske kompetencer Grundigt produktkendskab Brede erhvervsfaglige kompetencer IT-færdigheder på højt niveau Viden om logistik Viden om kvalitetskontrol Forretningsforståelse Helhedsforståelse Personlige kompetencer: Præcision og omhyggelighed Kommunikationsevner, især via IT og skriftligt Helhedsforståelse Internationale/globale kompetencer: Sprogkompetencer Internationalt flair og åbenhed Lokal orientering Global orientering 6

7 Generelle budskaber til erhvervsuddannelserne Denne analyse viser, at udviklingen på arbejdsmarkedet for de faglærte ikke går hurtigere end, at erhvervsuddannelsessystemet med mindre justeringer vil kunne tilfredsstille store dele af arbejdsmarkedet i et stykke tid endnu. Men der er også tendenser, som peger på et behov for fornyelser hen imod en markant større international orientering, især på faglige områder, hvor arbejdsgiverne i stigende grad opererer internationalt. Også i erhverv, som ikke direkte berøres af globaliseringen, er der afledte virkninger, der vil komme til at kræve ændringer i fag-lige kompetencer og holdninger. Det er fornyelser, som med fordel kan forberedes og indledes nu. De fleksible faglærtes budskaber til erhvervsuddannelserne Styrkelse af den faglige dybde er afgørende for denne kategori af faglærte. Det kan ske i uddannelserne eller i form af overbygningsmuligheder. Efteruddannelsessystemerne kan supplere, men det afgørende er først og fremmest at forbedre grunduddannelserne. Analysen peger også på, at der bør tages hånd om at styrke elevernes kompetencer inden for det forretningsmæssige. Innovation og iværksættertalenter bør udvikles, idet disse faglærte skal fungere i krævende og foranderlige nicher. De faglærte bør i højere grad blive i stand til at udvikle og kvalitetssikre deres ydelser i en dialog med brugerne. Industrihåndværkernes budskaber til erhvervsuddannelserne Der findes allerede en del kortere uddannelser, som retter sig mod de typer af jobs, som industrihåndværkerne udfører. På grund af en hurtig strukturudvikling på industrihåndværkernes arbejdspladser er det meget vigtigt, at uddannelserne ikke er blindgyder, men åbner for videre uddannelsesmuligheder. Det forekommer væsentligt at undgå at uddanne for ensidigt til jobfunktioner, som sandsynligvis i et eller andet perspektiv bortrationaliseres. De rejsende faglærtes budskaber til erhvervsuddannelserne Der bør være mere fokus på, at erhvervsuddannelserne internationaliserer med hele spektret af aktiviteter, fra udstationering af elever over internationale agendaer og uddannelsestilbud til en tilstedeværelse i de områder, hvor danske virksomheder opererer. Erhvervsuddannelserne skal med andre ord stræbe efter at blive globale i samme takt som deres aftagerarbejdsmarked gør det. De logistiske faglærtes budskaber til erhvervsuddannelserne Analysen peger på, at grænserne mellem fx tekniske og merkantile kundskaber blødes op. Virksomheder opererer mere i værdikæder, som rækker hen over landegrænser. Det stiller krav om, at de erhvervsuddannede allerede i deres uddannelser få en langt større indsigt i og berøring med andre fagligheder. 7

8 INDLEDNING - ERHVERVSUDDANNELSERNE SKAL FREMTIDSSIKRES Der er næppe noget tidspunkt i nyere tid, hvor der har været fuldstændig stilstand omkring erhvervsuddannelserne. Uddannelserne kører tandem med erhvervslivet: Når der sker ændringer i erhvervslivet, sendes der signaler ind i erhvervsskolesystemet - og for så vidt også omvendt. Problemer som manglende praktikpladser inden for nogle fag kan betragtes som en effekt af strukturændringer i aftagersystemet. Afstanden mellem den unges holdninger og attituder og arbejdspladsernes forventninger om loyalitet og fleksibilitet fremhæves også ofte som et dilemma, der har bund i forskellige udviklingshastigheder i erhverv og samfund. Der er tale om fortløbende tilpasningsprocesser, som rækker begge veje. Hvis tilpasningen skal lykkes til gavn for flest mulige arbejdsgivere og flest mulige elever, må det ske i en dialog. Globaliseringen er et af tidens absolut fremskudte temaer. Virksomhedernes ageren i forhold til internationale markeder, leverandører, samarbejdspartnere, investorer mv. ændres meget hastigt. Der er næppe mange virksomheder - hverken store eller små - som ikke i et eller andet omfang berøres af globaliseringen, hvis ikke gennem egne aktiviteter, så fordi de bliver udsat for konkurrence på stadig ændrede måder. Nye virksomheder er i nogle tilfælde født globale, det vil sige, at deres samlede forretningskoncepter helt og aldeles er tænkt ind i en global sammenhæng fra allerførste færd. Det er ikke så mærkeligt, at globaliseringens mange udtryk mødes med blandede følelser. Der er først og fremmest stor nervøsitet om muligheden for at bevare arbejdspladser i Danmark. Bekymringen gælder også, om hvorvidt den nuværende arbejdskraft med en eksisterende kvalifikationsprofil kan påregne at få de nye og ændrede jobs, som opstår i globaliseringens kølvand. Derfor er det af overordentlig stor betydning for alle erhvervsuddannelser at forberede sig i god tid på mulige fremtidige udfordringer. Forandringerne er måske lige om hjørnet, og derfor er et beredskab formålstjenligt. Denne undersøgelse handler om de nye udfordringer, erhvervsuddannelserne står over for. Erhvervsuddannelserne består af 125 fag og uddannelser og er dermed et meget stort kompleks. Vi har valgt at fokusere på de tekniske erhvervsuddannelser, som forsyner byggebranchen, metalvirksomhederne og fødevareerhvervene med faglært arbejdskraft. Vi har endvidere i særlig grad fokus på de små og mellemstore, håndværksprægede virksomheder. Formålet med undersøgelsen er for det første at analysere tendenser i erhvervsudviklingen og erhvervsvilkårene, herunder ikke mindst de udfordringer, som de små og mellemstore virksomheder står over for. Analysen skal også sætte nyt blik på brancher, som i øjeblikket opfattes som meget hjemmemarkedsorienterede og skærmet fra omverdenens indflydelse - men som ikke nødvendigvis bliver ved med at være det. For det andet er formålet at tegne nogle kompetencescenarier for grupper af faglærte på tværs af de gængse faglige opdelinger som konsekvens af erhvervsudviklingen. Herunder er det formålet at give et bud på behovet for nye kompetencer og at forholde sig til de udfordringer, der ligger i at balancere mellem tradition og fornyelse. I analysen ligger en bestræbelse på at omsætte indholdet af disse scenarier til vigtige hovedspørgsmål til fremtidens erhvervsuddannelser. 8

9 GLOBALISERINGEN OG DE FAGLÆRTE - VIGTIGE TENDENSER OG DRIVKRÆFTER INDLEDNING Den tid er forbi, hvor indskrænkninger eller lukninger af virksomheder sender chokbølger gennem pressen. Det er blevet meget dagligdags, at konkurrencen i den globale økonomi kræver ofre. Der er efterhånden også vokset en forståelse frem for, at der ikke kun er negative effekter og massive jobtab. Åbningen ud mod verden giver danske virksomheder helt nye potentialer for vækst og beskæftigelse. Her resumeres nogle af de vigtigste tendenser i dansk erhvervslivs globalisering. Vi udpeger også nogle af de væsentligste drivkræfter i denne udvikling, som kan få indflydelse på de faglærtes fremtidige kompetenceprofil. TI VIGTIGE TENDENSER Store virksomheder er mere globale end små men de små vil hale ind De større virksomheder er mere orienterede mod udlandet end de mindre virksomheder. De store både køber og sælger mere i udlandet. De fordele, man går efter, er adgang til nye markeder og økonomiske besparelser. Men samtidig er aktiviteten forbundet med omkostninger, og man skal op over en vis tærskelværdi, før det kan betale sig. Den tærskelværdi er slet ikke statisk. Mange virksomheder oplever, at barriererne sænkes. Det betyder, at de små virksomheder i stigende grad vil få reelle potentialer på den internationale arena. De faglærte er ansat i alle størrelseskategorier. Men der er særligt mange beskæftiget i de små og mellemstore, håndværksprægede virksomheder. Disse faglærte vil måske komme til at opleve, at deres arbejdspladser vil forandre sig hurtigere end tidligere. Nogle brancher har lang international erfaring - men mange andre vil indlede internationale fremstød Hvis erhvervslivet deles op i brancher og underbrancher, er der en variation i omfang og karak-ter af deres samhandel og andre former for samarbejde med udlandet. Nogle brancher er særligt udadvendte og har været det i mange år. Det gælder fx medicinalindustrien og dele af jern- og metalindustrien. Mange fødevarevirksomheder er også en aktiv del af et særdeles globaliseret erhvervsliv. Selv om der er undtagelser, så er bygge- og anlægssektoren og store segmenter af serviceerhvervene derimod i overvejende grad orienteret mod hjemmemarkedet. For alle brancher synes det internationale at være for opadgående. Man må forvente, at denne stigning øges. Ikke mindst hos de delbrancher, som i dag hovedsageligt er hjemmemarkedsorienterede, er der en stor interesse for at udnytte potentialerne uden for Danmarks grænser, og de vil i de kommende år nærme sig nogle af frontløberne. Det vil i et årigt perspektiv have stor betydning for de ganske mange faglærte, som for eksempel beskæftiges i virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet. 9

10 internationalisering har mange former Virksomhedernes internationalisering foregår ofte som ringe i vandet, hvor man starter i det små og bygger videre på sine erfaringer. Men der er mange former og ambitionsniveauer for internationalisering, bl.a. følgende: Eksport gennem agenter - først til nabolande, så længere væk. Egen eksportorganisation i Danmark. Salgsorganisation ude på markederne. Etablering af visse produktionsaktiviteter i udlandet, måske tæt ved de markeder, man betjener. Brug af udenlandske underleverandører. Duplikering af nogle af de danske aktiviteter på de udenlandske markeder. Opkøb af konkurrenter eller leverandører på markederne. Joint ventures med udenlandske firmaer om markedsføring, udvikling, produktion, distribution eller andet. Indførsel af varer fra udlandet og videresalg i Danmark. Man må ikke glemme, at internationalisering sker begge veje. I de senere år har vi set en stigende interesse for udenlandske virksomheders investeringer her i landet. Et vigtigt argument for at investere er, at der her findes en arbejdskraft på alle niveauer med høj kompetence og at-traktive personlige og generelle kvalifikationer. Det gælder også de faglærte niveauer. Et andet vigtigt argument er, at der i Danmark overstår et afsætningsmarked, som kan udnyttes. Nogle hjemlige virksomheder er ikke selv direkte internationale, men de er underleverandører til andre virksomheder, som er internationale. Behovet for en international mentalitet forplanter sig til underleverandørerne og deres medarbejdere, selv om de måske ikke selv har kontakterne udad. De eksisterende virksomheder genfødes som globale Det er ikke alle virksomheder, som tager internationaliseringen skridt for skridt og efter en fast skabelon. Flere og flere bryder med logikken. De ser mere på nogle konkrete muligheder, som åbner sig, og dem udnytter de. Eller de træffer en strategisk langsigtet beslutning om at blive internationale, og derefter tager derefter flere initiativer samtidig. Der er en stor interesse for outsourcing af produktionsaktiviteter, og denne udvikling forventes at fortsætte og omfatte stadig flere virksomheder. Omfanget af outsourcing af produktionsopgaver er steget, og det indenfor de fleste fremstillingserhverv. Men det er fortsat mindre ud-bredt, end man skulle tro fra den omfattende presseopmærksomhed. Alternativet til udlandet er, at outsourcingen sker til danske underleverandører. Det fremhæves også i analyser af fænomenet, at outsourcing er meget dynamisk og foranderlig. Og at det kan føre andre positive ting med sig, fx adgang til markeder, kontakter og viden. Der er stor uenighed om, hvor mange arbejdspladser Danmark taber ved outsourcing og udflytning. Vurderingerne går fra til jobs årligt. Vinderne i denne ret store omforde-ling af jobs er de med videregående uddannelser. Det ser værst ud for de ufaglærte. For alle grupper på arbejdsmarkedet men ikke mindst de faglærte - giver dette meget store udfordringer om en opgradering af uddannelser og justering af personlige kompetencer. Mange iværksættervirksomheder er globale fra første skridt En række nye virksomheder har en international strategi fra allerførste færd. De springer alle mellemregningerne over. Disse virksomheder findes i næsten alle brancher, og der er kun en 10

11 mindre overvægt af højteknologiske og forskningstunge delbrancher. Her har vi med andre ord også virksomheder, som sandsynligvis er eller vil blive arbejdsgivere for faglærte. De født globale iværksætterne er særdeles orienteret mod det internationale, og det er et aktivt valg. De har et højt ambitionsniveau. Grundlæggere og medarbejdere er særligt gode til at trække på gamle bekendtskaber, blandt andet dem som de har fået gennem at studere eller ar-bejde i udlandet. Det er denne form for international bevidsthed og ambition, som medarbejdere på alle niveauer skal være med til at støtte op om, for det er grundlaget for at drive en født global virksomhed. Det er også bl.a. i disse virksomheder, der ligger beskæftigelsespotentialer som erstatning for de jobs, der outsources til udenlandske underleverandører eller flyttes til udlandet. Værdikæden splittes op styring og logistik bliver kerneområder Under en globalisering splittes produkterne op i enkeltkomponenter, og disse komponenter produceres der, hvor de hver for sig er billigst. Måske samles komponenterne i Danmark, men det kan lige så vel ske tættere ved de markeder, som de skal afsættes på. Hovedparten af de tekstilvarer, som figurerer på danske tekstilvirksomheders aktivitetsplaner og regnskaber, rører aldrig dansk jord. Derimod er der en ganske betydelig aktivitet inden for design, konstruktion, markedsudvikling, markedsføring og ikke mindst planlægning og koordinering af alle flows fra ide til forbrugerens klædeskab. Det er sandsynligt, at en tilsvarende udvikling vil finde sted inden for fx produktion af byggekomponenter og byggesystemer samt maskiner og produktionsanlæg. Der er også markante og stigende tendenser til opsplitning i fødevaresektoren. Nogle danske råvarer forarbejdes i udlandet. Samtidig indgår udenlandske råvarer i dansk produktion. Heller ikke videnstung produktion og service er fredet for denne opdeling i komponenter og delopgaver. Megen viden går fra Danmark og udad. Dygtige faglærte har ofte andel i videnseksporten. Det er i høj grad et spørgsmål om tid, før vidensflowet i højere grad får mulighed for at gå begge veje. Eksempelvist er indiske ingeniører og IT-folk dygtige, og de påtager sig i stigende grad opgaver for danske virksomheder. Jo mere værdikæden splittes op, desto større skal indsatsen nødvendigvis være for at styre strømme af varer og informationer. Det kræver ikke bare almindeligt overblik, men også evner inden for IT-anvendelse. Danske medarbejderes konkurrenceevne på det globale arbejdsmarked Indien, Kina og Østeuropa er interessante for danske virksomheder i forbindelse med outsourcing og udflagning. Disse lande har generelt en højtuddannet arbejdskraftreserve, og der er stort fokus på uddannelse. Mange steder i verden er arbejdskraften villig til højt tempo og til at ar-bejde i flere skift. Det er vanskeligt at konkurrere med for en dansk arbejdskraft, som tillige skal have en del mere i løn. Når ikke al produktion for længst er rykket ud, må det skyldes et sæt af andre kompetencer, som er uundværlige. Arbejdsgiverne peger da også i mange undersøgelser på nogle ret konsistente mangler ved deres udenlandske produktionsmedarbejdere. Især savner de selvstændighed og initiativ, og ofte oplever arbejdsgiverne, at deres udenlandske medarbejdere lader opgaver ligger, som ikke klart hører til under deres ansvarsområde. Det bevirker, at problemløsning - fx ved produktionsstop og kvalitetsmankoer - ikke sker nær så smidigt og hurtigt, som man er vant til i Danmark. De udenlandske medarbejdere er også langt mere autoritets- 11

12 tro. Det har som konsekvens, at de er tilbageholdende med at videreføre kritik eller observationer om mangler til deres overordnede. Forbedringer og videreudviklinger af produkter og processer går langsommere end nødvendigt. Observationerne siger noget om betydningen af kompetencer ud over det specifikt faglige. Det er således ikke uden grund, at både erhvervsuddannelserne, arbejdsgiverne og de faglærte selv fremhæver betydningen af personlig indstilling og bredere erhvervsfaglige kompetencer. Udenlandske investeringer i Danmark kan åbne nye jobmuligheder for faglærte Man er ofte tilbøjelig til at glemme den jobvækst, som kan komme i kølvandet af udenlandske investeringer i Danmark. Telekommunikationsområdet er et eksempel på, hvordan udenlandske virksomheder har bidraget til en stigende beskæftigelse. Samtidig har de nye firmaer udfordret de danske virksomheder inden for området til at udvikle og forny sig. Inden for metalindustrien opkøbes danske leverandører. Man frygter ofte en efterfølgende lukning, men der ses eksem-pler på, at den danske division får mulighed for at specialisere sig og øge sin beskæftigelse og kompetence inden for afgrænsede områder. Her står de faglærte over for at skulle bevise deres værd, fordi det ofte er deres kompetencer, der afgør en produktionsenheds lokalisering. Gennem udenlandske franchisede koncepter får danske forbrugere mulighed for at stifte bekendtskab med nye produkter og serviceydelser. Mange koncepter er i høj grad en udfordring for den traditionelle håndværksmæssige faglighed. For eksempel behøver man ikke at være au-toopretter for at være indehaver eller være medarbejder i det amerikanske koncept Chips- Away, som retter buler ud i biler. En fødevareuddannelse er heller ikke det vigtigste, hvis man går ind i fastfood kæderne. Faglærte med en solid service- og forretningsmæssig indstilling kan ikke desto mindre gøre overordentlig god nytte i sådanne virksomhedstyper. Men de bliver ofte nødt til at omtolke deres faglighed til i højere grad at være orienteret mod serviceydelsen. Håndværksprægede underleverandører Globalisering betyder tilstedeværelsen af en mosaik af forskellige virksomhedstyper ved siden af hinanden. Virksomheders fremtidsudsigter og chancer afhænger af en sammenhængende forretningsidé og -strategi - og af en kompetent ledelse. En del virksomheder, herunder de mange, som er underleverandører, kan få stærke positioner og være afgørende for andre virksomheders internationale succeser. Underleverandørerne kan få roller som internationale brobyggere. Brobyggerne får tilsyneladende stadig større betydning. Christensen (2004) udpeger 5 forskellige positioner for denne type virksomheder: Skaber fleksibilitet i det lokale videns- og produktionsnetværk Fletter lokale kompetencer til internationale systemløsninger Virker som international teknologi- og vidensspejder for lokale kunder Forbinder internationale kundebehov med international viden Fletter globalt spredte kompetencer og kundebehov. Brobyggerne har brug for helt andre sammensætninger af viden end andre typer af virksomheder, og udfordringen er at sætte fokus herpå i strategi, organisering og rekruttering. Fra at have stor vægt på produktionsledelse, skal virksomhederne omstille sig til vidensledelse. Det er sandsynligt, at disse underleverandører kan fastholde en beskæftigelse af fleksible og veluddannede faglærte. 12

13 De faglærte har et globaliseringsefterslæb De ufaglærte og nogle af de faglærte er mest udsatte for negative effekter af globalisering. Deres arbejdsopgaver kan i højere grad og hurtigere end andres personalegruppers arbejdsopgaver erstattes af teknologi eller flyttes ud til lavtlønslande. De højere uddannedes forspring skyldes ikke bare jobbenes indhold, men også uddannelsernes indretning og filosofi. De videregående uddannelser lægger op til at indarbejde selvtændige arbejdsmetoder og har tradition for at træne en kritisk og abstrakt refleksion. Studerende arbejder med problemstillinger i en international kontekst, og de motiveres til at gøre sig bekendt med fremmede kulturer ved at tage ophold ved udenlandske uddannelsesinstitutioner. Man må konstatere, at erhvervsuddannelserne er kommet senere i gang med at praktisere læringsformer, som understøtter den igangværende globalisering. De faglærtes globaliseringsefterslæb er dog under opbrud. Der er tendenser til, at alle unge i perioder af deres tilværelse rejser og ønsker at få verden ind under huden. Det er en livsstil, som også omfatter de unge i erhvervsuddannelserne. Den ungdomskultur kan blive en vigtig løftestang for erhvervsskolerne i forhold til at udvikle undervisningens indhold og metoder til at matche nye udfordringer. TI VIGTIGE DRIVKRÆFTER Her opridses kort nogle af de vigtigste drivkræfter, der fremmer erhvervslivets globalisering: Omkostningspres. Forskelle i (ikke mindst løn-)omkostninger er et ofte fremhævet motiv for virksomheder, som flytter produktionsopgaver. Undersøgelser viser, at dette er en af de væsentligste drivkræfter i øjeblikket, og der er meget fokus herpå. Teknologisk udvikling. Automatisering og er andre former for teknologisk udvikling er drivkræfter, som kan forsinke eller ændre kursen på outsourcing eller udflytning. Effektiv ny teknologi kan medvirke til, at opgaver flyttes tilbage til Danmark. Teknologi kan også indebære, at værdikæden sættes sammen på nye måder, hvor der kan skabes jobs her i landet. Tilpasning til forbrugerønsker. Skræddersyede og individuelle løsninger efterspørges bl.a. af købedygtige kundegrupper. Det betyder, at der fortsat er behov for en geografisk nærhed mellem køber og sælger. Jo større velstand og vækst i samfundet, desto større rum er der for kreative og håndværksprægede jobs på det fleksible hjemmemarked. Mange produktvarianter til billig pris. Forbrugere ønsker også i højere grad adgang til prisbillige produkter i mange varianter. Det opleves som en priskonkurrence, som tvinger producenterne til at gå ud over det nationale marked. Det presser også nogle danske, usofistikerede standardvarer helt ud af markedet. Nyheder og udvikling. En kontinuert innovation af nye produkter og serviceydelser er med til at dæmme op for konkurrencen og bidrager til, at man kan fastholde markeder med relativt høje priser. På de fleste områder er en brugerorientering og en dialog med kunderne afgørende for fornyelse. Nedadgående transportpriser. Mere effektiv og prisbillig transport medvirker til, at varer og komponenter, det ikke tidligere kunne betale sig at transportere (fx byggevarer), nu i højere grad indgår i den internationale varehandel. Det virker indirekte ind på nogle håndværksfag. 13

14 Jagt efter viden. Viden og kompetencer er råvarer for udvikling. Jo mere viden, producenterne lægger i deres produkter, desto stærkere kan de stå i konkurrencen, i hvert fald inden for visse produktkategorier. Markedet for viden og kompetencer går ud over de nationale grænser, og det gælder også viden inden for de mere håndværksprægede områder. IT og telekommunikations-infrastruktur. Fremtidig udvikling med højere kvalitet og billigere priser på IT vil lette samarbejde og understøtte muligheder for at koordinere og opdele værdikæder. Hertil kommer enklere e-handel og bedre eksponeringsmuligheder over for markederne gennem Internet og globale medier. Liberalisering af samhandlen. Nedbrydning af told- og andre barrierer er med til at fjerne en lang række bureaukratiske besværligheder og omkostninger, som hidtil har holdt de mindre virksomheder ude af de internationale markeder. Fælles EU-standarder. Måske vil der også på længere sigt opstå muligheder for verdensomspændende standarder. Det betyder, at noget af den nationale beskyttelse bortfalder, og danske virksomheder kan bevæge sig ud på andre markeder, samtidig med at udenlandske virksomheder bliver konkurrenter på det danske marked. FRA KVALIFIKATIONER TIL KOMPETENCER Der er mange bud på fremtidens kompetencer, også en del, som har fokus på de faglærte grupper. Helt overordnet skifter forståelsen af uddannelsesinstitutionernes virke i disse årtier fra et kvalifikationsregime til et kompetenceregime. Og fra et uddannelsesregime til et læringsregime (Hermann, 2003). Altså fra en smal forståelse omkring specifikke færdigheder til en bredere opfattelse, der også omfatter personlighed og holdninger: Udviklingstendenser for de erhvervsuddannede FRA Kvalifikationer og uddannelse Beherskelse af procedurer Certificeret kunnen og viden Reproduktion Basis i eksisterende viden og fakta Velafgrænsede discipliner Uddannelsesinstitutioner Undervisning/instruktion Sandhed Kvalifikationer er noget man har Velafgrænsede professioner Mål: at blive rigtig dygtig Job/stillingsorienteret Autoritet Afsluttet med eksamen Uddannelse TIL Kompetence og læring Evne til at tackle udfordringer Situationsbetinget viden og kunnen Refleksion Bidrag til at udvikle ny viden Tværgående discipliner Læring i organisationer, praksislæring Læring i projektteams, selvguided læring Betinget sandhed, afhængig af situation, brugere, etik o.l. Kompetent er noget man er Individuelle profiler Mål: at blive dygtig til det rigtige Opgaveorienteret Empati Kontinuert, livslang læring Dannelse 14

15 De hidtil faste holdepunkter i tilværelsen bliver færre. Fremtidens kompetente menneske må være parat til stadige forandringer. Det er en situation, som mange unge er forberedt på gennem opvæksten og i folkeskolen. Men det bliver også vanskeligere for de, som af en eller anden grund ikke har præcis denne indstilling med i bagagen. Skredet fra kvalifikationer til kompetencer gælder også inden for det faglærte område. Derfor er der mange bestræbelser i gang i uddannelsessystemerne for at få beskrevet og præciseret, hvad man forventer af de kommende generationer af faglærte. Skiftene fra kvalifikationer til kompetencer sker ikke fra den ene dag til den anden. Der er næppe tvivl om, at den traditionelle forståelse af kvalifikationer matcher den virkelighed, som findes i en del virksomheder i Danmark. Når man indimellem tøver lidt med at ændre uddannelsessystemerne, kan det skyldes, at der her findes et ganske stort volumen af sådanne jobs inden for de fleste brancher, og sådan vil det formentlig være i endnu en årrække. Men der er nye signaler, for det er netop i brancher med den traditionelle kvalifikationsprofil, at den faglærte og ufaglærte arbejdskraft i et eller andet omfang med sandsynlighed vil blive genstand for automatisering og outsourcing. 15

16 INTRODUKTION TIL SCENARIERNE Scenarierne er bygget op omkring to sæt af grundlæggende udviklingstendenser, som går i hver sin retning. Det er tendenser, som kan fungere side om side og parallelt. De fire scenarier, som dannes af de to akser vil således ikke udelukke hinanden. De fire virkeligheder vil eksistere sideløbende. Men som tiden går, vil man måske opleve, at vægten mellem dem forskydes. Behovsorientering. brugerdreven udvikling Standardisering. rationalisering --- SCENARIE 1: DE FLEKSIBLE FAGLÆRTE Her har vi de traditionelle forestillinger om håndværkerne. De vil måske i højere grad blive leverandører af livsstilsprodukter og - services. Virksomhederne skal overleve på at forny sig og tilpasse deres produkter og serviceydelser minutiøst til kundernes behov. Brancheglidning: Mod underholdningsindustri, nabobrancher og totalleverancer Det globale: Inspiration hentes udefra. Indirekte virkningerne gennem råvarer og halvfabrikata. SCENARIE 2: INDUSTRIHÅNDVÆRKERNE Her har vi effektive produktionsvirksomheder, der gennem automatisering rationalisering er i stand til at opretholde produktion i Danmark. Vi har også virksomheder, som implementerer danske og internationale koncepter i lokalområderne. De sikrer effektiv leverance af produkter og serviceydelser til fordelagtig pris Brancheglidning: Mod samlesæt og selvbetjening Det globale: Indlejret i systemer/koncepter SCENARIE 3: DE REJSENDE FAGLÆRTE Her har vi de mellemstore og større virksomheder, som er leverandører af færdige produktionsanlæg. Eller virksomheder, der flytter deres produktion ud eller på andre måder indgår i samhandel. Brancheglidning: Mod totalleverancer og konceptsalg Det globale: Integration, der kræver dybt kulturkendskab og kommunikationsfærdigheder. SCENARIE 4: DE LOGISTISKE FAGLÆRTE Her har vi virksomheder, der går ind i transnational produktion, forsyning og distribution. Brancheglidning: Mod det merkantile Det globale: Stor interaktion med udlandet i meget foranderlige former Lokal orientering Global orientering De to akser beskriver to vigtige dynamiske udviklingskræfter i samfundet. Den vandrette akse indfanger modsætningsforholdet mellem den lokalt/nationalt orienterede udvikling og den globale integration. Det danske erhvervsliv og arbejdsmarked består både af den lokale og den globale dimension. Trods den store opmærksomhed mod den hastige globalisering, er orienteringen på mange arbejdspladser fortsat inden for landets grænser, og det er sandsynlig, at der også fremover vil være store andele af den økonomiske aktivitet, som ikke eller kun indirekte berøres af internationale transaktioner. Det gælder ikke mindst de mindre virksomheder og en række virksomheder inden for de mere serviceorienterede fag. Det er således fortsat relevant at inkludere udviklingsbilleder, som tager højde for arbejdsmarkeder og kompetencebehov i disse nationalt orienterede virksomheder. 16

17 Den lodrette akse beskriver spændet mellem to principper, som virksomhederne kan forstå og reagere på deres marked på. Aksen illustrerer dermed også to tilgange til at forny organisationens produkter og kompetencer på. Ud fra den ene logik drives en markedsudvikling af priserne. Derfor er en stadig og omhyggelig rationalisering og standardisering af produktionsopga-verne helt essentiel for at kunne bevare konkurrencekraft og afsætning. Der er stor fokus på den effektive produktion, og dermed på de kompetencer, som bidrager til en optimering. I den anden ende af skalaen har vi de brugerdrevne og behovsorienterede virksomhedstyper. De lever af deres evne til at omstille og tilpasse sig. Det er afgørende, at de kan forstå og tolke subtile sider af deres marked. For at sikre deres stadige fornyelse og udvikling er det væsentligt, at medar-bejdere på alle niveauer ikke bare behersker en produktionsgang, men også har en veludviklet omverdensforståelse og er i stand til at anvende feedback aktivt. Også i den lodrette akse oplever man i det danske erhvervsliv og på arbejdsmarkedet repræsen-tanter fra begge typer på én gang. Inside Consulting (2004) viser, at flest (60-75 %) er overvejende pris- og omkostningsorienterede, altså i den nederste del af figuren. Men der peges dog på, at den brugerdrevne udvikling er af stor betydning for en dynamisk fornyelse af erhvervslivet. I disse virksomheder er her tale om tilgange og kompetencer, som er vanskeligere at kopiere, og som derfor giver anledning til en mindre konkurrenceudsathed. Hertil kommer, at betalingsviljen normalt er højere for produkter og services, som er brugertilpassede. De fire scenarier kommer frem i krydsfeltet mellem de to akser. I de følgende afsnit beskrives de fire scenarier mere indgående. Der lægges vægt på at redegøre for virksomheder og aktiviteter og herunder berøre emner som tendenser i arbejdsmarkedets udvikling, brancheglidningerne, konkurrencevilkårene med særlig henblik på udfordringer i forhold til faglærtes kompetencer. De indledende cases i de fire afsnit er konstruerede typer. Eksemplerne i tekstboxene stammer fra konkrete virksomheder, som er interviewet i forbindelse med analysen, jf. metodeafsnittet. Både eksempler og cases viser, at ikke alting kan placeres helt entydigt i skabelonerne. Det er et godt udtryk for, at både virkeligheden og virksomhedernes selvforståelse forandrer sig. 17

18 SCENARIE 1: DE FLEKSIBLE FAGLÆRTE Svend arbejder ved ALU-EX. Virksomheden laver aluminiumsdele til en række fabrikan-ter af avancerede udluftningssystemer, og der er også underleverancer til flyindustrien. Svend er faglært maskinarbejder. Hans arbejde er meget afvekslende, fordi han hele tiden skal håndtere nye typer ordrer. Han skal kunne omstille maskinerne løbende. Han laver løbende kvalitetskontrol. Han har også ledelsen over tre andre medarbejdere i sin afdeling. Virksomheden har et veludbygget CAD-CAM-system, og Svend er efterhånden i stand til ikke bare at bruge produktionsdelen, men også at levere feedback ind i designdelen til virksomhedens konstruktør. Designsystemet står i direkte forbindelse med nogle af kundernes udviklingsafdelinger. Når den største kunde går i gang med et produktudviklingsprojekt, får Svend ofte lov til at være med i projektteamet. Han har tit gode forslag til, hvordan man kan forenkle produktionen og skære forarbejdningsprocesser væk og samtidig styrke produktets ydeevne. Og han er hurtig til at lave nogle små tests på ideer, som kommer op i teamet. ALU-EX har stor nytte af, at Svend holder kontakterne uden for huset. Han får viden med tilbage om konkurrenter og kolleger på markedet. Chefen får ofte en snak med Svend om, hvad de begge har set røre sig på markedet. HVEM ER DE FLEKSIBLE FAGLÆRTE? De fleksible faglærte er dem, der skal kunne servicere til stadig mere krævende forbrugere og kunder på hjemmemarkedet. De skal være i stand til at levere faglige ydelser på et meget højt kvalitetsniveau, og de skal samtidig kunne vejlede og rådgive kunden i forbindelse med opgaven. Fleksible faglærte er kort sagt i tæt dialog med kunden, og det stiller ekstraordinære krav til håndværkerens kommunikationsevner. Den fleksible faglærte indgår også som sparringspartnere i forhold til eventuelle øvrige projekter og virksomhedens forretningsudvikling. De har næse for kundens ikke altid eksplicitte behov og kan kombinere det med bestræbelser på at opnå både mersalg og større kundetilfredshed. Byggeriet i medvind Snedkervirksomheden specialfremstiller flotte trapper. Der er rift om produktet, blandt andet fordi boliger renoveres som aldrig før. En flot trappe er prestigegivende for boligejere i de dyre kvarterer. Loftetager i boligejendomme udnyttes i disse år, og trapper skal forlænges i den oprindelig stil. En ekstraordinær finish og tilpasningen til stedet kræver gode håndværkerkompetencer. Man skal beherske og elske sit fag. Svende og elever skal ikke være tilbøjelige til at give op, når der viser sig en vanskelig opgave. Virksomheden har indimellem svært ved at konkurrere på et arbejdsmarked, hvor akkorden for at sætte gipsplader op er meget højere end den timeløn, virksomheden kan tilbyde. DE OMSTILLINGSPARATE HÅNDVÆRKS- OG NICHEVIRKSOMHEDER De fleksible faglærte er en gruppe faglærte, som kan bestride jobs og funktioner på et ganske stort udsnit af det danske arbejdsmarked. I dette arbejdsmarked finder vi virksomheder, som er håndværksprægede i den traditionelle forstand. Deres opgaver er meget forskelligartede, og de lader sig ikke nemt sætte i bås endsige standardisere. Produkter og serviceydelser skal hver gang tilpasses nye særlige behov eller specielle vilkår. Det kan kun lykkes på en effektiv måde, hvis der er en nærhed i geografi og i kultur, så dialogen og samarbejdet kan gå ubesværet. 18

19 Inden for alle brancher er der virksomheder, som har disse kendetegn. Måske i helt særlig grad finder man dem repræsenteret inden for byggebranchen. Ingen opgave inden for reparation og renovering ligner den foregående helt. Trods indsatser fra arkitekter og ingeniører er det ofte nødvendigt at tilpasse løsningerne på stedet. I mange opgaver skal mesteren og hans folk i direkte dialog med kunden vurdere mulighederne og finde frem til løsninger. Bygningsrestaurering håndværk for feinschmeckere Murerfirmaet er meget beroende på, at medarbejderne er fagligt meget dygtige. De skal have en stor indsigt i bygningskultur og historiske metoder og materialer. Folkene kan arbejde selvstændigt. De skal ikke fægte rundt i blinde og vælge tilfældige løsninger, som mester ofte oplever andre firmaer gøre. Nye folk sættes sammen med de erfarne, for det er nødvendigt at lære dem op, både i det faglige og i holdningerne. Hvis kunderne spørger, skal medarbejderne kunne forklare, hvad de laver og redegøre for baggrunden for metoderne. Mester har med held introduceret en problemløsningskultur i virksomheden. Det er ofte svære og usædvanlige opgaver, som man løser, og det er en udfordring for alle. Fejl og uheld skal heller ikke ind under gulvtæppet, det skal håndteres, og man skal lære af dem. Problemløsningen går også igen i samarbejdet med andre håndværkere. Mester har nogle, som han gerne vil arbejde sammen med, og de er ofte sammen på opgaver. Det er kendetegnende, at tingene løses undervejs, og der er sjældent brug for byggemøder af den traditionelle type, hvor alle er efter alle. Men der skal tillidsforhold til, og håndværkerne på pladsen skal være håndplukkede. En enkelt med den forkerte indstilling kan ødelægge meget. Men også andre brancher end bygge og anlæg lever og i mange tilfælde godt på, at der er kort vej fra kundekrav til produktion. Trods supermarkedernes dominans trives små fødevarevirksomheder på, at de kan lave særlige udskæringer, skræddersyede tilberedninger, personlige blandinger eller sjældne kvaliteter. Og som vi så i eksemplet ovenfor, er en del virksomheder inden for metalområdet strategiske underleverandører til større succesrige foretagender. Fælles for disse virksomheder er, at de har et meget indgående produktkendskab, og at de behersker traditionerne i fremstillingen til fulde. Her ligger deres kernekompetencer og deres væsentligste eksistensberettigelse. De fleste af disse virksomheder vil imidlertid opleve, at de til stadighed udfordres på deres kernekompetencer. Forbrugeren kan finde leverpostejen billigere i supermarkedet. Mange processer inden for jern- og metalområdet erstattes af komponenter, som fjerner nødvendigheden af en faglig specialkompetence. Behovet for faglært håndelag forsvinder også med nogle nye gør-det-selv produkter, som husejerne kaster sig over. Hvis ikke de drejer nøglen om, vælger nogle virksomheder at begive sig ind i at konkurrere på pris og i denne proces at omtrimme nogle af de faglærte kernekompetencer. De fornyr sig ved investeringer gennem teknologi og automatisering, og herefter fokuseres den faglærte indsats på produktionsstyring. Nogle vælger en anden vej. De styrker opmærksomheden på at forstå kundernes behov til hudløshed og tilpasse sig løbende. Måske udvikler de sig fra at være en leverandør af håndværksservice eller produkter til i højere grad at være leverandør af oplevelser og underholdning. Det mindsker ikke den faglige ingrediens, og de kan muligvis bevare en stab af dygtige og fleksible faglærte. Men denne udviklingsvej nødvendiggør andre kompetencer parallelt med de faglige, herunder ikke mindst inden for kommunikation. 19

20 Der er et bredt spektrum af aktiviteter og jobs inden for de helt traditionelle håndværksmæssige områder, og her er de kendte kompetenceprofiler i højsædet. Men en del af de traditionelle håndværksprægede virksomheder står ved en skillevej. De skal beslutte, om de vil industrialisere sig med hvad deraf følger af rationalisering, automatisering og neddrosling af de faglærte kendetegn. Eller om de vil nicheorientere og kundeorientere sig med konsekvenser i form af udvikling af en dybere og bredere faglighed. Delikatesser Slagterfirmaet er en kombineret virksomhed med landbrug, gårdbutik og produktion og salg af slagter-varer. Nichefødevaremarkedet er meget hårdt. Området domineres af de store supermarkeder, kæder og fødevarevirksomheder. Men hvis man er en stædig jyde, kan det godt lade sig gøre med et langt sejt træk. Virksomheden producerer kun økologiske produkter. Den tilbyder ikke bare kunder gode produkter, men også en oplevelse ved at komme i butikkerne og på gården. Virksomheden indgår i tæt samarbejde med andre nicheproducenter, og den deltager i forskellige folkelige og turismemæssige begivenheder. Den arbejder også med at udnytte en medieinteresse for livsstilsprodukter. Det giver et positivt omdømme og en mulighed for at få en anden profil end de store konkurrenter. Virksomheden har faglærte kokke og slagtere ansat. De to grupper ser forskelligt på tingene og kan inspirere hinanden. Det er meget vigtigt, at man hele tiden udvikler nye produkter, baseret på de håndværksmæssige grundfærdigheder. Der er et månedligt møde med medarbejderne, hvor alle ideer drøftes. Alle opfordres til at melde ind. Det er noget til virksomhedens fortrydelse, at skolerne har skåret pølsemageri væk fra programmet. Efter indehaverens mening er skolerne gået i stå, eller de danser for meget efter de store koncerners pibe. De uddanner mest folk til at skære kasser op, håndtere egenkontrol og styre logistik. DE FLEKSIBLE FAGLÆRTE I NYE VÆRDIKÆDER Som det fremgik af indledningen, finder der stadige opbrud sted i værdikæderne i erhvervslivet. Store såvel som små virksomheder må konstant finde nye positioner, når værdikæderne brydes og sammensættes på nye måder. I den proces ændres de fleksible faglærtes funktioner. Værdikædeopbrud kan betyde, at de skal skifte vigtige sider af deres faglige identitet og orientering ud. De skal betone nye ting og lægge andet på hylden. Vi antager, at forandringerne af værdikæderne vil finde sted med større hast i årene der kommer. De konkurrencedygtige virksomheder vil være de, som er i stand til at aflæse drivkræfter-ne og udvikle deres ydelser præcis der, hvor værdikæden byder på lukrative huller. Vi skal se nogle eksempler på de udfordringer, som de fleksible faglærte står overfor. I eksemplet med Svend ovenfor så vi, at ALU-EX flytter sin værdikæde længere ind i aftagervirksomhedens. Der er ikke vandtætte skodder, og Svend og hans kolleger påtager sig at løse opgaver i forbindelse med udvikling for kunden. Det samlede produkt bliver sandsynligvis bedre af denne interaktion. Men selv for folk på gulvet kræver det en stor indsigt at kunne se, hvad der sker i leddet forud - og hvad man eventuelt kunne gøre bedre. Svend er et eksempel på en faglært, som gennem en aktiv, åben og nysgerrig kommunikation skaffer sig relevant information, og som gennem personlige relationer gør sig uundværlig uden for sit traditionelle arbejdsfelt. 20

HÅNDVÆRKER ANNO 2020. - hvilke kompetencer skal faglærte have i fremtiden?

HÅNDVÆRKER ANNO 2020. - hvilke kompetencer skal faglærte have i fremtiden? HÅNDVÆRKER ANNO 2020 - hvilke kompetencer skal faglærte have i fremtiden? HÅNDVÆRKER ANNO 2020 - hvilke kompetencer skal faglærte have i fremtiden? 3 Håndværker anno 2020 - hvilke kompetencer skal faglærte

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

GLOBALISERING AF VIDENSTUNGT ARBEJDE

GLOBALISERING AF VIDENSTUNGT ARBEJDE Projektbeskrivelse GLOBALISERING AF VIDENSTUNGT ARBEJDE Den teknologiske udvikling og virksomhedernes internationalisering har øget mulighederne for at frigøre en række arbejdsfunktioner fra bindinger

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen Når organisationer oplever store forandringsprocesser i forbindelse med nye strategier, fusioner eller hurtig vækst opstår der ofte et gab mellem

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering

Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering september 2011 Strategiarbejde i lyset af finanskrise og globalisering Resume Vilkårene for at drive og udvikle virksomheder i Danmark bliver stadigt mere komplekse, og det giver ekstra udfordringer i

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Fremtiden mødesteder: Mere software tak!

Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Projekt fremtidens mødekoncepter Hidtil har forretningsmodellen for den danske mødebranche kort sagt været: Vi leverer alt det praktiske (læs: rammer og logistik)

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

CareerMediator MANAGING CONSULTANT TIL KILDEDAL MØRKHØJVEJ 4 DK-3660 STENLØSE TELEFON +45 70275665 INFO@CAREERMEDIATOR.DK WWW.CAREERMEDIATOR.

CareerMediator MANAGING CONSULTANT TIL KILDEDAL MØRKHØJVEJ 4 DK-3660 STENLØSE TELEFON +45 70275665 INFO@CAREERMEDIATOR.DK WWW.CAREERMEDIATOR. MANAGING CONSULTANT TIL CAREERMEDIATOR KILDEDAL MØRKHØJVEJ 4 DK-3660 STENLØSE TELEFON +45 70275665 INFO@CAREERMEDIATOR.DK WWW.CAREERMEDIATOR.DK Jobfact: Virksomhed: Stillingsbetegnelse: Markedssegment:

Læs mere

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN

NY DANSK LEDELSE PROFESSIONEL LEDELSE FREMTID FREMTID DIGITAL CEO KRAV LEAN DANSK DIGITAL HILDEBRANDT & BRANDI VÆKST LEDELS VÆKST INNOVATION LEAN LEDELS DANSK DIGITAL FORMAND KONOMI KOMPLEKSI RESULTATER RESULTATER CEO GLOBAL GLOBAL PROFESSIONEL GLOBALISER DELING VÆK ORGANISAT DELING VÆKST ORGANISATION DELING RESULTATER RESULTATER DANSK DANSK LEDER

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Danmark som produktionsland. Professor Jan Stentoft Arlbjørn TEKSAM årsdag, onsdag den 2. oktober 2013

Danmark som produktionsland. Professor Jan Stentoft Arlbjørn TEKSAM årsdag, onsdag den 2. oktober 2013 Danmark som produktionsland Professor Jan Stentoft Arlbjørn TEKSAM årsdag, onsdag den 2. oktober 2013 Ny forskningsrapport Publikationen er frit tilgængelig på Kraks Fond Byforskning http://kraksfondbyforskning.dk/

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Forretningsudvikling i teori og praksis

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Forretningsudvikling i teori og praksis Holbæk Regionens Erhvervsråd Forretningsudvikling i teori og praksis Forretningsudvikling teori Dagsorden v/jesper Salling Nielsen Forretningsudvikling praksis v/arkitekt Thomas Kullegaard Jesper Salling

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Professionel pladebearbejdning Alsidig Fleksibel Præcis

Professionel pladebearbejdning Alsidig Fleksibel Præcis Professionel pladebearbejdning Alsidig Fleksibel Præcis LASERSKÆRING REVOLVERSTANSNING Den foretrukne underleverandør Med mange års erfaring, en bred og alsidig maskinpark og ikke mindst en professionel

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser Den 25. oktober 2011 DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser En ny undersøgelse fra DI viser, at omkring hver fjerde virksomhed har oprettet arbejdspladser i udlandet de seneste to

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Adecco er både Danmarks og verdens største samarbejdspartner på HR-løsninger!

Adecco er både Danmarks og verdens største samarbejdspartner på HR-løsninger! 2 er både Danmarks og verdens største samarbejdspartner på HR-løsninger! Det gør os til et naturligt omdrejningspunkt, når virksomheder og nye medarbejdere skal mødes om den fælles interesse at matche

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland. Opsummering af analyse Oktober 2003. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland. Opsummering af analyse Oktober 2003. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland Opsummering af analyse Oktober 2003 Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Indledning Denne rapport præsenterer en analyse af virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Digitalisering er lige nu

Digitalisering er lige nu Digitalisering er lige nu Indlæg på Erhvervsforum Roskildes netværksmøde Torsdag den 19. juni 2014 Hos Sydbank Uddannelseskonsulent John Wallin Pedersen Trusler er der nok af Teknologien er en bombe under

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden!

Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere nu og i fremtiden! 1. Status på efterspørgslen efter arbejdskraft 2. Metoder til at rekruttere og fastholde medarbejdere 3. Sygefravær og arbejdsmiljø 4. De

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere