BYGGEPROGRAM RAMBØLL + ONV ARKITEKTER BETTY NANSEN ALLÉ April 2015 / godkendt på følgegruppemøde 8 med indførte kommentarer

Transkript

1 BYGGEPROGRAM BETTY NANSEN ALLÉ April 2015 / godkendt på følgegruppemøde 8 med indførte kommentarer RAMBØLL

2 BYGGEPROGRAM INDHOLD 1.0 INDLEDNING 1.1 Baggrund 2.0 GENERELLE FORUDSÆTNINGER 2.1 Forudsætninger 2.2 Forundersøgelser 2.3 Myndigheder 2.4 Proces 2.5 Økonomisk ramme og ydelsesomfang 2.6 Bruttoarealer 2.7 Tidsplan 2.8 Organisation + Adresseliste 2.9 Udbud 3.0 EKSISTERENDE FORHOLD 3.1 Beliggenhed 3.2 Lokalplan uddrag 3.3 Eksisterende arkitektur og landskab 4.0 GENERELLE KRAV TIL ARKITEKTUR M.V. 4.1 Visioner 4.2 Arkitektur 4.3 Tilgængelighed 4.4 Bæredygtighed 5.0 RUMPROGRAM 5.1 Tilgængelighedsboliger 5.2 Ungdomsboliger 5.3 Fællesarealer 5.4 Tagetagen 5.6 Indretningskrav - generelle 6.0 UDEAREALER 6.1 Landskabs arkitektur 6.2 Afgrænsning naboer/interessenter 6.3 Generelle krav 7.0 GENERELLE TEKNISKE KRAV 7.1 Råhus-Konstruktioner 7.2 Installationer 7.3 Drift og vedligeholdelse 8.0 SPECIFIKKE TEKNISKE KRAV 8.1 EL 8.2 VVS 8.3 Ventilation 2

3 1. INDLEDNING Betty Nansens Allé er opført i 1970 af Vanførefonden. I dag er huset en afdeling under Frederiksberg Forenede Boligselskaber, der administreres af KAB. Bygningen er nedslidt. Det gælder både klimaskærm og samtlige installationer og til dels indretning og fordeling af kvadratmeter. I samarbejde med Frederiksberg Kommune arbejdes der derfor på at udvikle et nyt koncept for afdelingen, og ved en gennemgribende omdannelse af bygning og udearealer ønsker man at skabe fremtidssikrede boliger for en bredere gruppe beboere. Herudover er det visionen at lade stueetagen række ud mod omverden ved evt. at blive indrettet til erhverv med socioøkonomisk sigte. 2. GENERELLE FORUDSÆTNINGER 2.1 Forudsætninger Følgende dokumenter ligger til grund for projektet. - Miniudbud, KAB, 20. Nov Herunder bilag: Visionsnotat for udvikling af Betty Nansens kvarteret, 1. Nov Tilbud, Rambøll + ONV Arkitekter, 8. Dec Rammeaftale m. bilag, KAB/Ramboll + ONV Arkitekter, 27. Okt Forundersøgelser Følgende dokumenter indgår som allerede foretagne forundersøgelser ved projektets begyndelse: - Helhedsplan, Rambøll, dec Undersøgelser for PCB, SBMI, sep.2013 Yderligere nødvendige forundersøgelser styres og håndteres af rådgiver, og betales af bygherre. 2.3 Myndigheder Rådgiver ansøger myndighedsgodkendelser - efter følgegruppe og bygherres godkendelse - Skema A, B og C - Byggetilladelser og evt. nødvendige dispensationer i forhold til gældende kommuneplan Dialogproces med myndigheder er igang. 3

4 2.4 Proces og tidsplan Skema A indsendes ultimo juni 2015 (behandles august 2015) Skema B indsendes ultimo maj 2016 Projektet skal stå færdigt ultimo 2017 Se vedlagte proces og tidsplan dateret d. 17. marts 2015 Mødedatoer for følgegruppemøder og evt. beboermøde opdateres løbende. KAB varetager proces for genhusning og projekt for Social bæredygtig udvikling. 2.5 Økonomisk ramme og ydelsesomfang Økonomisk ramme for projektet er som udgangspunkt de i miniudbuddet anslåede håndværksudgifter på 80 mio. til ex. moms. I fald option på Betty Nansens Allé bliver iværksat ændres ydelsesomfang i h.h.t tilbud. Ydelsesomfang er i h.h.t rammeaftale. Udearealer og stueetage gives evt. separat byggeregnskab. 2.6 Bruttoarealer Ejendommen er på 5344 m² plus 668 m² kælder. Garageanlæg ca. 180 m2 2.8 Organisation Frederiksberg kommune Frederiksberg STYREGRUPPE kommune KAB + FFB + Frb. kommune FØLGEGRUPPE: KAB: Anne Højlund, projektleder Kim Geertsen, forretningsfører Hanne Müller, konsulent Stine Kofod, konsulent Trine Trampe, genhusningskonsulent Laurits Roikum formand FFB - org. bestyrelsen Mikael Grinda Rasmussen, ejendomsleder Afdelingsbestyrelse: Mansoor Siddiqi, formand Peter G.K. Mikkelsen Pia Munk Sarah Glerup Kristensen Stefan Vartou Julie Culmsee Pedersen Rådgivere: Mikala Læssøe Kirsebom, projektleder Sidsel Blegvad Seier, sagsarkitekt Søren Rasmussen sagsarkitekt ONV SørenKorsgaard arkitekt ONV FØLGEGRUPPE KAB FFB Frb. Kommune SSA Afdelingsbestyrelse Rådgivere Øvrige: Jesper Hegelund Bertelsen, Frb. Kommune SSA Kristian Jensen, Handicapidrættens videnscenter Luise Li Langergaard, forsker RUC Rådgivere: FREDERIKSBERG KOMMUNE RÅDGIVER Arkitekter, Rambøll Arkitekter, ONV Landskabsarkitekt, Rambøll Ingeniører, Rambøll ENTREPRENØR Arkitekter: Mikala Læssøe Kirsebom, projektleder Sidsel Blegvad Seier, sagsarkitekt Søren Rasmussen sagsarkitekt ONV SørenKorsgaard arkitekt ONV Landskabsarkitekter: Iben Borbye Pedersen, projektleder Sirkuu Singer, sagsarkitekt Ingeniører: Flemming Steenå, projekteder Phil Graves, konstruktionsingeniør Stine Pihl Christensen, vvs og vent. ingeniør IKT: Kenneth Bo Nielsen, byggekonstruktør Byggeleder: Jens Nielsen, byggeleder 4

5 18. marts 2015 Overordnet procesplan for Betty Nansens Alle Byggeandragende indsendes skema A indsendes skema B program godkendes Milepæle feb jan jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec aflevering ultimo 2017 udbud byggestart skitsering projektforslag hovedprojekt program ideoplæg Betty Nansens Alle evt. option 2 betty nansens alle jan 26. feb 5.mar. 16.april 25.juni 19.mar. 21. april Følgegruppe studietur oplæg intro infomøde for beboere 7.april godkendelse Afdelingsmøder/ FFB Bygherrerådgiver + rådgivermøder aflevering byggeandragende kommunalbest. møde 7.sep. dialogmøde m kommunen Myndigheder/ Frederiksberg Kommune

6 Procesplan for Betty Nansens Alle marts 2015 Milepæle 2015 Januar Studietur Byggeprogram færdig Februar Marts April Maj Juni Byggeandragende indsendes skema A indsendes 22.juli Juli August Betty 1 ideoplæg udarbejdelse byggeprogram udarbejdelse af dispositionsforslag opstart projektforslag IDEOPLÆG Etablering af grundlag Analyse af mulige ideer Gennemgang af allerede foretagne undersøgelser (helhedsplan/tilstandsrapport) + iværksættelse af evt. nye: eksisterende forhold arkivundersøgelser jordbundsforhold behovsanalyse interessentanalyse myndighedsforhol budgetramme BYGGEPROGRAM Byggeriets forudsætninger Overganisationsplan Evt. kommunikationsstrategi: beboere/interessenter Myndigheder Krav til konstruktioner/installationer/ overflader/energiramme/lar/ evt. DGNB Tidsmæssig ramme Samlet budget Overordnede kravt vedr. arbejdsmiljøloven, tilgængelighed, indeklima Visioner/værdier/stemninger - inde og ude Behovsanalyse/ kvadratmeter/fællesarealer DISPOSITIONSFORSLAG Arkitektonisk idé, Funktioner Principper for konstruktioner, installationer og materialevalg Drift ovg vedligehold Kontekst/friarealer Etageareal og bebyggelses% Tidsplaner, Økonomi Myndighedsdialog Granskning af forslaget PROJEKTFORSLAG Arkitektonisk holdning/ materialevalg Konstruktive principper + beregninger Disponering og dimensionering af installationer Ajourføring af tidsplaner Budget (beslutningsgrundlag) Følgegruppe møder introduktion til team, fokus: bolig og boligudbud 22. jan 26. feb 05. marts 19. marts oplæg til bygge programmet, fokus: stueetage, fællesarealer evt studietur 16. april 21. april 25. juni godkendelse af byggeprogram godkendelse af skema A

7 3. EKSISTERENDE FORHOLD 3.1 Beliggenhed Bygningen ligger på matrikel 49d, adresse Betty Nansens Alle i Frederiksberg Kommune. Liggende 'bag' Domus Vista og Nordens plads, som den sidste bygning på Betty Nansens allé, der ender blindt, er bygningen afskærmet for trafik. Ejendommen består i dag af 8 etager, og er til dels en spejling af ejendommen 51-53, der er opført senere. 3.2 Kommuneplan og lokalplan uddrag For området gælder kommuneplan 010A og tillæg (1964) og Kommuneplan 2013, herunder rammer for lokalplan hvor Betty Nansens Allé er en del af område 2. Det vestlige Frederiksberg syd for Peter Bangs vej Kommuneplan 010 A i uddrag: 6 Bebyggelses højde og indbyrdes afstand. I forhold til de offentlige veje, Skellet, Rosildevej, Sofus Francks Vænge og Helge Rodes Allé, må intet punkt af en bygnings ydermure eller tagflader have en større højde end 0,65 x afstanden til modstående byggelinie. Ligeledes må inden for vedtægtens område, medmindre særlige forhold gør sig gældende, intet punkt af en bygnings ydermure eller tagflader have en større højde end 0,65 x afstanden til den modstående bygning... 7 Bebyggelse til beboelse Herudover skal der, i den udstrækning det er angivet på kortbilaget, udføres en parterreetage, der i mindst halvdelen af husenes dybde indrettes til garager, og der kan, i den udstrækning det er muligt under iagttagelse af de 6 fastsatte højdebegrænsninger, udføres de yderligere nødvendige økonomietager over terræn. 12 Anlæg af ubebyggede arealer Stk.4 Over 25 år gamle træer på de ubebyggede arealer inden for det af byplanen omfattede område må ikke fældes eller beskæres uden kommunens samtykke 7

8 3.3 Eksisterende arkitektur og landskab Overordnet indretning: På de 7 øvre etager er der boliger - 9 lejligheder af varierende størrelse på hver etage. Adgang til boligerne går via 3 østvendte indgange, der leder til stueplans indre korridor. Herfra går 3 elevatorer til boligerne på de øvre etager. Elevatorerne er forbundet på hver etage via en udvendig altangang. Der er én flugtvejstrappe i bygningens sydøstlige hjørne, der forbinder altangangen med terræn. Stueplan indeholder et nedlagt dagcenter, der i midlertidigt udlejet til en mindre virksomhed med socialt sigte, og en del garageanlæg. Kælderen anvendes til depotrum, fællesvaskeri og opbevaring af hjælpemidler. Det samlede bygningsareal er 5344 m2 plus 668 m2 kælder. Arkitektur: Bygningerne er nedslidte og uden nævneværdige arkitektoniske kvaliteter. Indeliggende vestvendte altaner giver et vidst relief mod gårdrum, men ikke nogen stor kvalitet til boligerne. Altangange mod vest giver mulighed for at benytte alle ejendommens elevatorer, men skaber også indbliksgener og tager lys fra lejlighederne, bl.a. qua deres tunge opbygning og lukkede værn. Da altangangene er for smalle til at 'indrette' virker de triste og grå. Ankomsten til bygningerne via en indre korridor er anonym, institutionel og upraktisk. Dog er det et plus at indgang til boligen er tæt på parkeringsplads. De murede gavle er et markant element med deres stramme proportioner, men giver ingen kvalitet til de bagvedliggende boliger. Boligerne: Boligernes rumfordeling er umiddelbart logisk og traditionel. Dog er badeværelse noget lille i forhold til dagens tilgængelighedskrav. Køkkenet optager ét rum i lejligheden i stedet for at være en integreret del af et køkkenalrum. Landskab: Rummet mellem bygningerne er i dag karakterløst og uden samlende tiltag, bortset fra de smukke gamle træer der nok tager noget lys, men som også bløder kig til nabobygningen op. Mellemzonen mellem Domus Vista og bygningen er lukket og afvisende og opdelt med mange hegn, og signalerer i den grad bagside. Dog fremstår også mellemzonen grøn med mange træer. Udearealet øst for byg er udlagt til parkering, og der er ingen kontakt til skolen og kun nødtørftigt til Nordens plads. Betty Nansens Allé virker overdimensioneret og udstråler ikke primær adgangsvej til bebyggelserne, der ligger vinkelret på dens nordlige side. Med parkerede biler i begge sider er vejen en visuel barriere mellem den lavereliggende børnehave og bygningernes gårdrum. Der er, for gående og cyklister, mange stiforbindelser til og fra bygningens område. Mod Nordens plads, mod haverne vest for Domus Vista og mod Valby igennem andre boligkvarterer. Eksisterende transformatorstation i garagebygning forenden af gårdrum skal bevares. 8

9 4. GENERELLE KRAV TIL ARKITEKTUR M.V. 4.1 Visioner for bygning og udearealer Betty Nansen Allé skal i fremtiden være hjem for unge og ældre og dem midt i livet, med særligt fokus på mennesker med bevægelseshandicap. Med plads i stueetagen til evt. erhvervsformål med socialt sigte, skal bygningen og dens udearealer være et markant og velfungerende område i bydelen et skridt på vejen mod byudviklingen af hele området omkring Nordens Plads. Ved at fokusere på forbedrede adgangsforhold, forskellige boligstørrelser, en stueetage der anvendes til udadvendte formål, aktivt anvendelige udearealer og størst muligt tilgængelighed, er der mulighed for at skabe nogle eftertragtede og unikke tilgængelighedsboliger og ungdomsboliger for en bred gruppe beboere. Det omkringliggende landskab skal udformes under overskriften 'Sundhed og Bevægelse'. Et sted med plads til alle, tilgængeligt for alle. Om muligt indrettes der på tagfladen et kontemplativt uderum for beboere, som kontrast til det mere 'offentlige' byrum i gadeplan. 4.2 Arkitektur Arkitekturen skal kunne holde i mange år og samtidigt være et friskt pust liv i mellem meget 'regelrette' rammer. Overvejelser omkring patinering og vedligehold vil være en del af materialeholdningen. Ved at strippe bygningen helt ned til konstruktionen, opnås frie rammer for den kommende arkitektur. Den bagvedliggende konstruktion bliver dermed det skelet de nye facader skal sættes op på. Det i dag tillukkede og ensartede udtryk kan nu erstattes af en friere vinduessætning, et nyt relief og variation i facadeudtrykket, der giver mere dagslys og åbenhed til boligerne. En åbning af stueetagen, om muligt ved inddragelse af dele af 1.salen vil give en lettere, luftigere og attraktiv stueetage. Ankomstforhold til boligerne 'åbnes op' og gøres imødekommende og venlige. Ved fx at etablere trapper ved hver opgang af de 3 opgange vil der kunne trækkes dagslys ind til den nuværende mørke fordelingsgang foran lejligheder. 9

10 4.3 Tilgængelighed Byggereglements krav er gældende. Dog kan husets eksisterende struktur gøre det nødvendigt at søge dispensation til mindre afvigelser. Såsom størrelse på elevator stol og evt. badeværelse. Der skal være enighed om indretning og evt. afvigelser i følgegruppen før det undersøges om kommunen vil dispensere for kravene. Det er dog hensigten at boligens indretning, ankomst og udearealer skal forbedres med hensyn til tilgængelighed. Ud over krav til venderadius, trinhøjder, badeværelsesindretning, elevatorstørrelser, dørbredder o. lign. er det også hensynet til dagligdagen. F.eks. placering af depot til hjælpemidler, placering af hjælperværelse, hensyn til privatliv når man lever med fast hjælper, fleksibilitet i indretning mulighed for bredere dør til badeværelse, eller montering af løftesystemer, udearealer og fællesområder hvor tilgængelighed er naturligt integreret. 4.4 Bæredygtighed Det påregnes fra bygherrens side, at byggeriet opføres som minimum 2015 byggeri. DGNB I dag betyder begrebet bæredygtighed en bred vifte af elementer, der favner både luftige emner som social bæredygtighed og mere håndfaste energibesparende tiltag, herunder etablering af foreksempel solceller. Vi regner med at benytte os af et af de velafprøvede certificerings systemers værktøj, nemlig DGNB. Dette system bringer os hele vejen rundt om alle de overvejelser, der kan være i forbindelse med transformationen af denne bygning. Der er fem aspekter, der skal belyses indenfor dette system: økonomisk kvalitet, social og funktionel kvalitet, miljømæssig kvalitet, teknisk kvalitet, og kvalitet i processen. Derudover er grundens og de eksisterende rammers kvaliteter også vigtige, ift. fx nærhed til offentlig transport etc. Dette udløser ikke en certificering af bygningen, men en øget holistisk bevidsthed om emnet fra start til slut for alle de involverede. 5. RUMPROGRAM 5.1 Antal Der ønskes som udgangspunkt: Tilgængelighedsboliger (boliger til bevægelseshæmmede) 20 stk. á 80 m2 Ældreboliger 20 stk. á 65 m2 Ungdomsboliger med en størrelse på 48 stk. á 25 m2. Tilgængelighedsboliger 7 stk. 4 rum á m2 21 stk. 3 rum á m2 18 stk. 2 rum á m2 Ungdomsboliger 3 stk. 2 rum á m2 32 stk. 1 rum á m2 Derudover ønskes der mulighed for på et senere tidspunkt at inddrage omkring 1/3 af stueetagen til boliger. Antal og størrelser er revideret i forhold til miniudbud efter aftale med KAB, Frederiksberg kommune og efter dialog på følgegruppemøde. (følgegruppemøde 07). Med hensyn til præcise lejlighedsstørrelser og antal boliger tages forbehold for fysiske bindinger i bygningen. Endelig fordeling defineres i dispositionsforslag, på baggrund af skitser og dialog med følgegruppe, KAB og FRB. kommune. Se foreløbig skitse over lejlighedsfordeling. 10

11 KAMMER KAMMER fælles taghave KAMMER 70 m2 2 rums V.F. V.F. V.F. KAMMER FOR FOR FOR FOR FOR 100 m2 4 rums TRAPPE SOVEV±RE elev. SOVEV±RE SOVEV±RE SOVEV±RE SOVEV±RE 1. tagplan. 8 sal altaner på vestside KAMMER KAMMER 100 m2 4 rums FOR TRAPPE SOVEV±RE 55 m2 2 rums V.F. 30 m2 KAMMER 81 m2 3 rums FOR SOVEV±RE 59 m2 2 rums FOR SOVEV±RE 30 m2 30 m2 KAMMER FOR SOVEV±RE V.F. V.F. 83 m2 3 rums 59 m2 2 rums FOR SOVEV±RE 30 m2 30 m2 2-7 sals plan KAMMER KAMMER KAMMER hul ned. hul ned. hul ned. V.F. 35 m2 V.F. V.F. KAMMER 84m2 3 rums FOR TRAPPE SOVEV±RE FOR 55 m2 53 m2 2 rums SOVEV±RE SOVEV±RE SOVEV±RE SOVEV±RE FOR 41m2 1 rums FOR 51m2 2 rums FOR 41 m2 1 rums 1 sals plan FORRUM GARDERO BE KÿRESTOL HERRETOI LET fælles / disp. fælles / disp. DAMETOIL FOYER SELSKABS ET LOKALER CENTRALG ANG gæstelejlighed. + ejendomskontor GARAGER GARAGER GARAGER SKARNKAS SER GARAGE GARAGER Stueplan KAMMER FOR tagterrasse 85 m2 3 rums SOVEV±RE KAMMER FOR 85 m2 3 rums SOVEV±RE KAMMER FOR 53 m2 2 rums SOVEV±RE GARAGER SIGNATURER rev boliger + fælles FORSLAG 01 7 stk 4 rums, ældre og HC boliger fra m2 20 stk 3 rums, ældre- eller HC-boliger fra m2 19 stk 2 rums, ældre- eller HC-boliger fra m2 3 stk 2 rums, ungdomsboliger fra m2 32 stk 1 rums, ungdomsboliger fra m2 Fællesarealer stue 675 m2 EKS. AREAL 5344 M2 1 SAL FJERNES PARTIELT -300 M2 TILLÆG PÅ ETAGER 330 M2 TILLÆG PÅ TAG 280 M2 NYT SAMLET AREAL 5660 M2 heraf 675 m2 fællesarealer i stueplan nye taghave - evt boliger ny trappe udadvendte aktiviter dobbelt højt rum fremtidig snit Rambøll Arkitektur ONV Akitekter Betty Nansens Alle Ideskitse - byggeprogram Dispositionsforslag Bygherre: KAB E

12 5.2 Ældreboliger og Tilgængelighedsboliger Tilgængelighedskrav til 'ældrebolig og tilgængelighedsbolig vil være de samme. 'Forskellen' på de forskellige boligtyper ligger i antallet af værelser, da nogen tilgængelighedsboliger har et ekstra værelser til evt. hjælper og/eller familie, og altså er omkring m2. I projektet vil boligtyperne blive betragtet under ét, og fokus vil være at etablere tilgængelighedsboliger i forskellige størrelser så forskellige behov kan mødes. Alder, handicap, civilstatus. 5.3 Ungdomsboliger Ungdomsboliger er som udgangspunkt mellem m2. Den mindre ungdomsbolig vil opfylde byggereglementets krav, men ikke have de udvidede tilgængelighedskrav til badeværelset. Det vil blive tilstræbt at lave et mindre antal lidt større ungdomsboliger målrettet par eller unge med bevægelseshandicap. 5.4 Fællesarealer Opgange: Indgangsdør og opgang skal være det gode førstehåndsindtryk af boligerne. Den nuværende ankomst fornemmelse af 'bagside' (indgangsdøre mellem 'garageporte') skal erstattes af indgangspartier der udstråler hjemlighed og identitet. Kælder: Fællesvaskeri funktion, areal og placering i kælder, som i dag. Depotrum Fælles udstyrsdepot og private depotrum, funktion og placering som i dag. Hver bolig skal have et depotrum. Evt. i varierende størrelser. Stueetagen: Stueetagens 'erhvervs-del' gøres så vidt muligt til et stort fleksibelt rum, og så vidt muligt med dobbelthøjde. Rummet vil kunne indrettes og inddeles efter behov og anvendelse. Det skal være mulighed for at indrette 1-3 boliger i stueetagen. Evt. etableres en mindre 'gæste-lejlighed', der ud over at være 'gæste-hotel' for ejendommens beboere, også vil kunne være ophold for beboere, der ikke kan komme til deres boliger pga. evt. elevator-nedbrud. I forbindelse med stueetagen ønsker man mulighed for at etablere en kontor facilitet 3 arbejdspladser. AT-vejledninger skal overholdes. Dvs. 7 m2 pr ktr. plads + spiserum/thekøkken og mødefaciliter. 5.5 Tagetagen Det er ambitionen at tagetagen blandt andet skal rumme en tagterasse/taghave til beboerne. Hér vil man kunne skabe mere privat og rolige omgivelser for udendørs ophold. Det er tanken, at der på tagetagen også skal placeres 2-4 boliger. Dette greb er en væsentlig del af stueetagens arkitektur, idet de kvadratmeter der 'fjernes' for at skabe dobbelthøjde i stueplan, 'lægges til' på tagfladen. Idéen skal afprøves både i forhold til myndigheder, konstruktion og økonomi. 5.6 Indretningskrav - generelle Elevatorer: Det tilstræbes at anvende de eksisterende 3 elevatorskakte til opsætning af helt nye elevatorer. Leverandør oplyser at der i eksisterende elevator skakt kan etableres elevatorstol der opfylder kvalitets niveau B - iht. SBI-anvisning 230. Myndigheder skal godkender størrelseskrav /kvalitetsniveau. Trapper: Hvor der i dag er én flugtvejstrappe, vil der i fremtiden være en trappe i forbindelse med hver elevator. Udvendig altangang søges nedlagt. Akustik: Der indarbejdes så vidt muligt bedre akustiske forhold mellem lejligheder. Det vil særligt være muligt i etageadskillelsen. 12

13 6. UDEAREALER 6.1 Landskabsarkitektur Der skal skabes plads til bevægelse, ophold og forskellige aktiviteter. Der skal skabes udearealer med kontraster i materialer og beplantning og grønne rum med oplevelser for sanserne og plads til mangfoldige fællesskaber. Arealet skal åbne sig til naboområderne ved at genopdage og dyrke de allerede eksisterende forbindelser. De eksisterende træer skal så vidt muligt bevares, og være skalaformidlende til de omkringliggende bygninger. Deres løv og det fremtidige anlæg skal være med til at begrønne det kig man har når man befinder sig i gården og kigger op, såvel som når man befinder sig i boligerne og kigger ned. 6.2 Afgrænsning naboer/interessenter Matrikelgrænsen er principielt projektets 'afgrænsning'. Men sammenhørigheden med nabobygningerne og forbindelser til Nordens Plads og haver og stiforløb vest for Domus Vista vil blive indtænkt i planen, så projektet med tiden har mulighed for at blive 'foldet ud'. 6.3 Generelle krav Der skal etableres parkeringspladser som overholder krav ifølge Kommuneplan 2013 rammer for lokalplan. Udearealerne skal være tilgængelige for alle og derfor overholde krav til tilgængelighed. Udearealernes belysning skal være tryghedsskabende både for de nære områder ved boligen, samt på forbindelser og stier til de omkringliggende nabo arealer. Belysningen skal med effektbelysning, være med til at skabe en anden oplevelse af udearealerne om aftenen. ÅBNING GRØNT SKEL UDEN HEGN KIG OP DUFT TRÆKRONER OPHOLD VEGETATION KIG NED DUFT UDELIV STILHED SOL TILGÆNGELIGHED RUMLIGT ELEMENT ÅBNING AKTIVITET BALANCE KONTRAST MØDESTEDER GRØN VEJ ANKOMST PARKERING 13

14 7. GENERELLE TEKNISKE KRAV 7.1 Råhus-Konstruktioner Der skal udføres større statiske ændringer i forbindelsen etablering af dobbelt højde i dele af stueetagen og etablering af tagboliger og taghave, samt ændringer på facaden/altaner. Dele af etagedækket mellem stue etagen og 1. sal fjernes, eksisterende bild-up tag nedrives og der etableres tagboliger og have på tagdækket. I stueetagen åbnes facaden op med store vinduespartier ud mod arealet mellem blokkene. Altaner og altangange ændres og udvides. Herudover sker der også ændringer i forbindelse med om disponering af indretningen på etagerne samt etablering af trapper ved hver opgang. 7.2 Installationer De eksisterende vand, varme, afløbs installationer er beskrevet som nedslidte og må forvendtes at skulle udskiftes i forbindelse med renoveringen derudover skal der etableres nye installationer i forhold til den nye indretning på etagerne og mekanisk ventilation med varmegenvinding til alle boligerne samt erhverv. Der etableres CTS for styring af varme, ventilation mv. 7.3 Drift og vedligeholdelse Der vil i vides muligt omfang anvendes kendte og realiserbare byggetekniske løsninger, som har lang holdbarhed og vil sikre lavest mulige driftsomkostninger efterfølgende. Herunder vil det sikres at materialerne er nemme at rengøre, kan modstå øget slitage og kan modstå hærværk. Der vil i planlægningen af renoveringen lægges vægt på et godt indeklima. 14

15 8. SPECIFIKKE TEKNISKE KRAV 8.1 EL Efter behov trækkes der nye el-ledninger for forsyning af boliger og erhverv. Der installeres fibernet i alle boliger. Ledninger i terræn - Forhold omkring tilstand mv. skal undersøges nærmere. Eksisterende mobilantenne på tag, må nedlægges ved etablering af taghave. 8.2 VVS Varme Der trækkes nye varmeledninger i forhold til de nye etageplaner. Der skal undersøges nærmere om hvorvidt der er dele af det eksisterende anlæg/installationer som kan bevares. Brugsvand Der trækkes nye brugsvandsledninger mv. i forhold til de nye etageplaner. Der skal undersøges nærmere om hvorvidt der er dele af det eksisterende anlæg/installationer som kan bevares. Afløb Der etableres nye afløb og rørledninger mv. i forhold til de nye etageplaner. Der skal undersøges nærmere om hvorvidt der er dele af det eksisterende anlæg/installationer som kan bevares. 8.3 Ventilation Der etableres balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding, for at sikre godt indeklima og efterlevelse af Bygningsreglementets krav. Der etableres mekanisk balanceret ventilation (indblæsning og udsugning) i alle boliger, hvor der indblæses i opholdsrum og udsuges i køkken og bad. Der etableres ventilationsaggregat for hver opgang placeret på loftet eller i kælder. Ventilationsaggregaterne forsynes med vandbåret forvarmeflade, filtre og modstrømsvekslere. Ventilationskanaler føres over/ved loft i entre og langs vægge til betjening af de enkelte rum, inddækket i gipskasser. Hovedkanaler står i lodrette installationsskakte. Skaktene udføres som brandsikre konstruktioner. Luftindtag og luftafkast placeres i tag eller terræn og sikres mod brand, støj, kondens. Herudover foretages lyddæmpning af kanalsystemerne mod det fri og mod boligerne. 15