EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. til Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 21. marts 2002 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik til Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (KOM(2001) 283 C5-0274/ /0119(COD)) Rådgivende ordfører (*): Minerva Melpomeni Malliori (*) Udvidede Hughes-procedure AD\ doc PE

2 PE /7 AD\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 26. juni 2001 valgte Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik Minerva Melpomeni Malliori til rådgivende ordfører. På møder den 22. januar 2002 og 21. marts 2002 behandlede udvalget udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner. Til stede under afstemningen var: Caroline F. Jackson (formand), Mauro Nobilia og Anneli Hulthén (næstformænd), Minerva Melpomeni Malliori (ordfører), Hans Blokland, Philip Bushill-Matthews (for Per-Arne Arvidsson), Chris Davies, Anne Ferreira, Francesco Fiori (for Christa Klaß, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Marialiese Flemming, Robert Goodwill, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez Cortines, Bernd Lange, Peter Liese, Torben Lund, Jules Maaten, Patricia McKenna, Pietro-Paolo Mennea (for María del Pilar Ayuso González), Riitta Myller, Giuseppe Nisticò, Ria G.H.C. Oomen-Ruijten, Frédérique Ries, Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, Giacomo Santini (for John Bowis), Karin Scheele, Robert William Sturdy (for Martin Callanan), Charles Tannock (for Raffaele Costa), Antonios Trakatellis, Kathleen Van Brempt og Phillip Whitehead. AD\ doc 3/7 PE

4 KORT BEGRUNDELSE Baggrund Kommissionens forslag skal erstatte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/43/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse 1, der blev annulleret af De Europæiske Fællesskabers Domstol den 5. oktober med den begrundelse, at dets retsgrundlag var forkert (for en detaljeret analyse af Domstolens dom, se begrundelsen i udkast til betænkning af Medina (PE ) udarbejdet for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked). Som følge af tobaksvarers uheldige virkninger for menneskers sundhed 3 har regulering af reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse ligget medlemsstaterne og fællesskabslovgiver på sinde i de seneste ti år. Det var rent faktisk i april 1989, at Kommissionen forelagde sit oprindelige forslag, som søgte at regulere reklame for tobak 4. Forslaget var baseret på en trinvis tilgang til spørgsmålet og sikrede derfor kun en delvis harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende reklame for tobak. Det vedrørte specifikt reklame for tobaksvarer i pressen og på plakater og fastslog, at reklamer skal indeholde utvetydige advarsler, der anvendes på skift, og dække en væsentlig del af reklamens overflade. Disse advarsler skulle være de samme som de, der findes på tobaksvareemballage. Forslaget indeholdt også et forbud mod indirekte reklame og begrænsede indholdet af de tilladte reklamer til kun at afbilde de pågældende tobaksvarer. Medlemsstaterne skulle ligeledes forbyde enhver form for reklame for tobaksvarer i publikationer, der hovedsageligt henvender sig til unge under 18 år. Parlamentet stemte med sin beslutning af 14. marts for at udvide rækkevidden af det foreslåede direktiv til at omfatte "[film og] alle andre medier samt i forbindelse med sponsorerede arrangementer". Derfor bør alle former for reklame for tobaksvarer efter Parlamentets opfattelse forbydes. Eftersom samlingen i Rådet (sundhed) ikke opnåede kvalificeret flertal med henblik på vedtagelse af en fælles holdning i december 1990, trak Kommissionen sit forslag tilbage og forelagde et nyt, mere ambitiøst forslag i juni Dette nye forslag slog til lyd for et totalt forbud mod enhver form for direkte eller indirekte reklame for tobaksvarer pr. 1. januar 1993 kun med undtagelse af reklame på tobaksudsalg, når reklamerne ikke var synlige udefra. Forslaget omfattede navnlig et forbud mod at anvende mærker, der hovedsagelig var kendt fra en tobaksvare, i reklamer på andre områder. På samme måde kunne nye tobaksvarer ikke lanceres ved hjælp af mærker, der var kendte, og som allerede anvendtes i forbindelse med en ikke-tobaksvare. Enhver form for gratis uddeling af tobaksvarer var forbudt. Parlamentet støttede i sin beslutning af 11. februar tanken om et totalt forbud mod reklame for tobaksvarer og styrkede Kommissionens forslag ved at medtage sponsorering i 1 EFT L 213 af , s Sag C-376/98, Tyskland mod Parlamentet og Rådet [2000], Sml. I, s Tobaksrelaterede sygdomme er hvert år skyld i ca. 4 mio. dødsfald på verdensplan. Dette tal forventes at stige til 10 mio. dødsfald om året inden EFT C 124 af , s EFT C 96 af , s EFT C 167 af 27. juni 1991, s EFT C 67 af , s. 35. PE /7 AD\ doc

5 definitionen af reklamer og ved at fastslå, at automater med tobaksvarer ikke skulle henregnes under tobaksudsalg, og at deres anvendelse til reklame derfor skulle forbydes. Først i februar 1998 vedtog Rådet sin fælles holdning 1 om dette spørgsmål. Den fælles holdning forbød udtrykkeligt i tråd med EP's ændringsforslag alle former for sponsorering med henblik på fremme af tobaksvarer. Det bekræftede princippet om et forbud mod alle former for reklame for tobaksvarer, selv om der blev tilføjet nogle undtagelser både med hensyn til bestemmelserne vedrørende indirekte og direkte reklame. Endvidere blev der også medtaget visse fravigelser for medlemsstaterne vedrørende direktivets gennemførelse og en procedure omfattende regelmæssige rapporter fra Kommissionen. Parlamentet støttede i sin beslutning af 13. maj den fælles holdning og vedtog den uden ændringer. Ordføreren fandt, at den tekst, som Rådet havde vedtaget efter næsten ti års forhandlinger, var det bedst mulige kompromis. Ændringsforslag, som sigtede på at genindføre tidligere EP-holdninger til dette spørgsmål, var, efter hans mening, et påskud til at udsætte vedtagelsen af direktivet sine die. Parlamentet fulgte ordførerens synspunkt og forkastede alle de fremsatte ændringsforslag (72 i Miljøudvalget og 65 i plenum). Direktivet vedtoges derfor i overensstemmelse med den fælles holdning den 6. juli 1998 (direktiv 98/43/EF). Det blev dernæst annulleret ved Domstolens dom af 5. oktober Kommentarer til Kommissionens forslag Kommissionens forslag til et nyt direktiv om reklame for tobaksvarer og sponsorering skal erstatte direktiv 98/43/EF under behørig hensyntagen til Domstolens dom. Retsgrundlaget for det foreslåede direktiv er det samme som for direktiv 98/43/EF (dvs. EFtraktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 95). Forslaget tager sigte på at regulere reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse, bortset fra reklame i tv, som allerede er dækket af anden fællesskabslovgivning. Det forbyder navnlig reklame for tobaksvarer i trykte medier, radioreklame og sponsorering med virkninger på tværs af grænserne. Det forbyder også reklame for tobak, der anvender informationssamfundets tjenester, og gratis uddeling af tobaksvarer, som i forbindelse med sponsorering med virkninger på tværs af grænserne tager sigte på at fremme tobaksvarer eller har dette som virkning. Det nye forslag er derfor meget mere beskedent med hensyn til beskyttelse af folkesundheden end direktiv 98/43/EF, som også dækkede indirekte reklame og var baseret på princippet om et fuldstændigt forbud mod alle former for reklame og sponsorering. Spørgsmålet vedrørende den virkning, reklame for og fremme af tobaksvarer har på tobaksforbruget, har været genstand for en livlig debat i mange år. På den ene side hævder sundhedsfortalere, at denne reklame øger forbruget både ved at tilskynde børn og unge til at begynde at ryge og ved at afholde nuværende rygere fra at holde op med at ryge eller at nedsætte deres daglige forbrug. På den anden side hævder tobaksindustrien, at dens hovedformål med reklame er at opretholde mærkeloyalitet og sikre sig en større markedsandel af nuværende rygere. Der er foretaget undersøgelser af, hvilke virkninger delvise eller fuldstændige forbud mod 1 EFT C 91 af , s EFT C 167 af , s. 91. AD\ doc 5/7 PE

6 reklame har for forbruget af tobaksvarer. De har vist, at delvise reklameforbud kun havde begrænsede virkninger for rygning, eftersom industrien let kan skifte over til reklame i andre medier. Derimod har omfattende forbud mod reklame for og fremme af tobaksvarer, der omfatter alle medier og alle anvendelser af mærkenavne og logoer, vist sig at være mærkbart effektive med hensyn til at reducere rygning, navnlig rygning blandt unge, og med hensyn til at afholde dem fra at begynde at ryge. Undersøgelser har også vist, at børn og unge er særligt sårbare over for tobaksreklamer og sponsorering, som tilskynder dem til at ryge ved at forbinde rygning med deres selvopfattelse, uafhængighed og accept i deres egen gruppe. Ordføreren mener derfor i høj grad, at det foreliggende kommissionsforslag som kun indfører et delvist reklameforbud langt fra opfylder målet gående ud på at beskytte folkesundheden og reducere tobaksvarers tiltrækningskraft, navnlig for unge mennesker. Selv om forslaget hidrører fra Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, er det begrænset til at fjerne hindringer for et velfungerende indre marked gennem en tilnærmelse af den allerede eksisterende lovgivning i medlemsstaterne. Ordføreren finder denne tilgang meget skuffende set ud fra et sundhedsbeskyttelsessynspunkt og er overbevist om, at denne følelse deles af flertallet af udvalgets medlemmer. Det skal dog erindres, at den nuværende debat ikke finder sted i et vakuum, og at der må skelnes mellem den prioritet, Miljøvalget giver beskyttelsen af folkesundheden, og Fællesskabets kompetence til at vedtage lovgivning, som begrænser tobaksreklamer, og som er baseret på et retsgrundlag vedrørende det indre marked. Direktiv 98/43/EF var uden tvivl langt mere vidtrækkende med hensyn til beskyttelse af folkesundheden end det foreliggende forslag til direktiv. Mange af de ændringsforslag, der blev fremsat i forbindelse med Parlamentets andenbehandling af dette direktiv, var bestemt nyttige og ønskelige af hensyn til beskyttelsen af folkesundheden. Men direktiv 98/43/EF blev annulleret af EF-Domstolen, som fastslog, at dets indhold var forkert med hensyn til de traktatartikler, som var valgt til dets retsgrundlag. Det nye forslag, som Kommissionen har forelagt, går så langt som muligt i betragtning af den retlige ramme, EF-Domstolen har fastlagt med hensyn til at begrænse reklame for og sponsorering af tobaksvarer. Ethvert ændringsforslag, som søger at indføre nye elementer, der understreger offentlige sundhedsaspekter, ville de facto underminere retsgrundlagets hensigtsmæssighed og kunne føre til en yderligere annullering fra EF-Domstolens side (for en analyse af forbindelsen mellem det nye kommissionsforslag og Domstolens dom, se begrundelsen i udkast til betænkning af Medina (PE ) udarbejdet for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked). KONKLUSIONER På baggrund af ovenstående anbefaler ordføreren, at Kommissionens forslag godkendes uden ændringer. Hun understreger imidlertid, at det foreliggende direktiv kun er et skridt i den mere omfattende strategi vedrørende tobakskontrol, og anmoder derfor Kommissionen om så hurtigt som muligt at fremsætte passende forslag om spørgsmål som f.eks. indirekte reklame, PE /7 AD\ doc

7 kontrol med tobaksindustriens udgifter til reklame og automater med tobaksvarer. AD\ doc 7/7 PE