EUROPA-PARLAMENTET UDTALELSE. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 2002/2071(COS) 3. oktober 2002

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 3. oktober /2071(COS) UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fremtidige ældreomsorg og sundhedspleje - sikring af adgangen, kvaliteten og den økonomiske holdbarhed (KOM(2001) 723 C5-0163/ /2071(COS)) Rådgivende ordfører: Antonio Mussa AD\ doc PE

2 PE /8 AD\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 27. marts 2002 valgte Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik Antonio Mussa til rådgivende ordfører. På møder den 9. september og 2. oktober 2002 behandlede udvalget udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående konklusioner (for: 35; imod: 3; hverken/eller: 2). Til stede under afstemningen var: Mauro Nobilia (mødeformand), Alexander de Roo (næstformand), Anneli Hulthén (næstformand), Antonio Mussa (rådgivende ordfører), Per- Arne Arvidsson, María del Pilar Ayuso González, Hans Blokland, John Bowis, Philip Bushill- Matthews (for Martin Callanan), Dorette Corbey, Avril Doyle, Anne Ferreira, Marialiese Flemming, Karl-Heinz Florenz, Pernille Frahm, Cristina García-Orcoyen Tormo, Robert Goodwill, Françoise Grossetête, Christa Klaß, Eija-Riitta Anneli Korhola, Bernd Lange, Peter Liese, Torben Lund, Jules Maaten, Minerva Melpomeni Malliori, Eryl Margaret McNally (for Catherine Stihler, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Jorge Moreira da Silva, Emilia Franziska Müller, Giuseppe Nisticò, Ria G.H.C. Oomen-Ruijten, Marit Paulsen, Dagmar Roth- Behrendt, Guido Sacconi, Karin Scheele, Inger Schörling, María Sornosa Martínez, Nicole Thomas-Mauro, Antonios Trakatellis, Kathleen Van Brempt og Phillip Whitehead. AD\ doc 3/8 PE

4 KORT BEGRUNDELSE Indledning I overensstemmelse med den anmodning, som fremsattes på Det Europæiske Råds møde i Göteborg i juni 2001, blev der for Det Europæiske Råd i Barcelona den marts forelagt en første rapport om sundhedsvæsen og ældrepleje. Det Europæiske Råd havde opfordret Kommissionen og Rådet til grundigt at analysere aspekterne i forbindelse med adgang, kvalitet og økonomisk holdbarhed med henblik på Det Europæiske Råds møde i foråret Den meddelelse, som behandles her, er Kommissionens bidrag til den igangværende debat og til gennemførelsen af mandatet fra Göteborg, og den dannede grundlag for den rapport, som Rådet udarbejdede med henblik på topmødet i Barcelona. Sundhedssituationen i almindelighed og pleje- og sundhedsordningerne i særdeleshed befinder sig på et meget højt niveau i Europa - ikke bare takket være forbedrede leveforhold og bedre sundhedsuddannelse, men også på grund af en omfattende dækning af risici i forbindelse med sygdom og invaliditet. I de europæiske sundhedssystemer udgør de offentlige sundhedsudgifter en afgørende faktor blandt de samlede sundhedsudgifter, og i løbet af de seneste tredive år har stigningstakten været større end for BNP De langsigtede målsætninger Det er derfor af grundlæggende betydning for befolkningerne i Europa at bevare de sundhedssystemer, som er udviklet i løbet af de sidste tredive år, og tilpasse dem til det nye årtusindes udfordringer, navnlig befolkningens stigende aldersgennemsnit. Der må derfor, som fremhævet af Kommissionen, skabes overensstemmelse mellem adgang til pleje og omsorg for alle, en høj kvalitet og sikring af ordningernes økonomiske holdbarhed. Det er de tre langsigtede målsætninger, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Barcelona, og som udgør referencerammen for debatten om sundhedsplejens fremtid. Indretningen af de nationale sundhedssystemer, finansieringsordningerne og den form for pleje og omsorg, der tilbydes, henhører under de enkelte medlemsstaters beføjelser og er kendetegnet ved store historisk betingede forskelle. Det er ikke desto mindre tydeligt, at udveksling af informationer og viden uundgåeligt vil få en positiv indflydelse på formuleringen af svarene på de nye udfordringer til sundhedssystemerne. I debatten om sundhedsplejens fremtid indgår endelig også de seneste domme, som Domstolen har afsagt om fri bevægelighed for patienter, så de kan modtage behandling i en anden stat end den, hvor de bor. Problemerne Den forlængede levetid og den større befolkningsandel af ældre, som er konsekvensen heraf, kan få betydelig konsekvenser - om end de på nuværende tidspunkt kun vanskeligt lader sig måle - for sundhedssystemerne på grund af den større sygelighed hos ældre, deres tendens til at have flere sygdomme på én gang, den mere alvorlige og aldersbestemte karakter af lidelser, der kan blive plejekrævende. Hertil må føjes en sandsynlig vækst i udgifterne til langvarig pleje og omsorg - både ambulant, under langvarige indlæggelser eller i form af psykiatrisk pleje - som også hænger sammen med en svækkelse af familiestrukturerne, de traditionelle netværk for PE /8 AD\ doc

5 pleje og pasning af ældre, der har behov herfor. Denne forventelige dobbelte udvikling rejser tydeligvis spørgsmålet om menneskelige ressourcer og kvalificeret personale i en sektor - sundheds- og socialsektoren - hvor der allerede i løbet af de seneste fem år har kunnet konstateres, at stigningen i beskæftigelsen inden for denne sektor har været dobbelt så stor som den gennemsnitlige stigning på andre områder. Der er derfor mere end nogensinde behov for et initiativ fra medlemsstaterne og fra EU for at skabe interesse blandt de unge for de paramedicinske fag, for at finansiere uddannelsesprojekter på plejeområdet og for at fastlægge rammebestemmelser, så unge ikkeeuropæere med en uddannelse kan få adgang til sundhedsstrukturerne i medlemsstaterne. Udviklingen af den medicinske teknologi og behandlingsformerne udgør den anden udfordring, som sundhedssystemerne må tage op i de kommende årtier. Fremskridtene på det tekniske område medfører således ikke blot produktivitetsstigninger - såvel i form af kortere varighed af plejeperioderne som færre risici for alvorlige sygdomme - men ofte også muligheder for at behandle nye sygdomme og at gennemføre en mere intensiv behandling. Inden for en atypisk sektor som sundhedssektoren, hvor efterspørgslen i vid udstrækning afhænger af udbuddet - af medicin og behandling - og hvor patienterne, som nu om dage er veluddannede og - orienterede, lægger pres på lægerne for at få adgang til de sidste nye opdagelser, og det er nødvendigt at fastlægge klare, gennemsigtige og effektive ordninger for evaluering, som sikrer adgangen til nye produkter og behandlingsformer. Øget trivsel og højere levestandard er af afgørende betydning for den måde, systemerne for sundhedspleje udvikler sig på: Takket være uddannelses- og forebyggelsesaktiviteterne skal der med tiden gennemføres færre intensive og kostbare behandlinger. Den nemmere adgang til informationer betyder, at der stilles krav om større kvalitet og effektivitet i sundhedssystemerne, men den gør det også muligt at foretage sammenligninger med praksis fra andre lande og fører derfor til større tværnational mobilitet. Patienter ønsker desuden større medbestemmelse og mere åbenhed med hensyn til pleje- og omsorgsydelsernes kvalitet og funktion. KONKLUSIONER Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager: 1. kan i det store og hele tilslutte sig Kommissionens analyse, ifølge hvilken den højere levealder medfører øgede krav til kvalificeret pleje og omsorg på grund af større sygelighed og tendensen til flere sygdomme på samme tid; 2. støtter de langsigtede og ligestillede mål (adgang, kvalitet og økonomisk holdbarhed), der nævnes i meddelelsen; 3. henviser til, at enhver prognose om udviklingen i omkostningerne i sundhedssektoren er behæftet med stor usikkerhed; 4. mener, at et bæredygtigt system for social beskyttelse forudsætter en samordnet aktion mellem fællesskabspolitikker og -strategier; AD\ doc 5/8 PE

6 5. mener, at støtten til en politik for en aktiv alderdom kræver større samordning af de nationale systemer for social sikring, folkesundhed og bekæmpelse af forskelsbehandling; 6. mener, at personalet i sundhedssektoren er af grundlæggende betydning for, at der kan sikres og udvikles effektive og velfungerende sundhedsstrukturer og et højt omsorgs- og sundhedsniveau, og understreger, at manglen på plejepersonale er fælles for alle medlemsstater, om end i varierende omfang; 7. henviser til, at sundheds- og omsorgssektoren udgør et voksende arbejdsmarked og dermed bidrager til at nå beskæftigelsespolitiske mål; mener, at der for at kunne udvikle denne erhvervssektor tilfredsstillende dog først bør sikres rimelig betaling; 8. mener, at ansættelse af personale fra lande uden for EU kan være en passende kortsigtet løsning, hvis den foregår i overensstemmelse med etiske retningslinjer; mener, at på længere sigt bør EU imidlertid stræbe efter at blive selvforsynende med personale i sundhedssektoren; 9. foreslår, at EU finansierer oplysningskampagner om de erhverv i sundhedssektoren, der er nødvendige for at udvikle tjenesterne og bevare et højt pleje-, omsorgs- og sundhedsniveau i medlemsstaterne; 10. opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til et særligt program for finansiering af uddannelsesprojekter, som letter adgangen til og udbuddet af videregående studiemuligheder inden for sygepleje og masteruddannelser med henblik på specialisering inde for grundlæggende områder (transplantationer, onkologi, hjertekirurgi, geriatri, akut behandling, rehabilitering, telemedicin og telebehandling og neurovidenskab; 11. mener, at det er af største betydning at afsætte de nødvendige midler til uddannelse af kvalificeret plejepersonale inden for områderne geriatri, onkologi, akut behandling, transplantationer, hjertekirurgi, nefrologi og psykiatri for at skabe større interesse hos de unge for at tage korte universitetsuddannelser inden for sygepleje og samtidig gøre det attraktivt at kvalificere sig og opnå specialisering på felter, hvor arbejdet kræver en større intellektuel og psykologisk indsats (f.eks. udbrændthed inden for onkologi og stress inden for transplantationskirurgi); mener, at det ligeledes er hensigtsmæssigt at planlægge oprettelse af forskellige uddannelsesforløb, der lægger særlig vægt på de psykologiske aspekter, som plejepersonalet i særlig grad berøres af i forbindelse med patienters alvorlige symptomer; 12. mener, at det er nødvendigt at fastlægge retningslinjer for uddannelse af det personale - uanset specialområde - der beskæftiger sig med sygdomme, som udelukkende rammer de ældre; 13. mener, at der bør etableres informationsnetværk om nye behandlingsformer samt støtte til alle de, der beskæftiger sig med ældre, som lider af neuropsykiatriske og degenerative sygdomme; 14. mener, at det, også ud fra betragtninger om økonomisk holdbarhed, er nødvendigt, at ældreomsorgen ikke blot ydes af den professionelle sundhedssektor, men også af de ældres familiemedlemmer og deres bredere sociale netværk efter en til formålet passende uddannelse; PE /8 AD\ doc

7 15. henviser hvad angår målsætningen om adgang til, at der især bør tages hensyn til socialt udstødtes situation; 16. mener, at problemet vedrørende mangel på sygeplejersker og læger yderligere forværres i visse medlemsstater, fordi mange sygeplejersker forlader erhvervet tidligt, og mange læger vælger at lade sig førtidspensionere; opfordrer Kommissionen til at anspore medlemsstaterne til at skaffe statistiske oplysninger herom med henblik på sammenligninger; 17. er enigt i, at indretning, finansiering og planlægning af sundhedssystemerne henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, men mener, at medlemsstaterne kan lære meget af hinandens erfaringer, og at udvekslingen af idéer og bedste praksis bør intensiveres; 18. bemærker i særdeleshed, at et mindretal af medlemsstaterne udelukkende finansierer den nationale sygesikring på grundlag af beskatning, og anbefaler, at de overvejer andre supplerende finansieringsmuligheder; 19. er enigt med Kommissionen i, at finansieringen af sundhedsvæsenet i højere grad bør tage højde for de særlige behov hos mennesker over 65 år; 20. understreger, at ventelisterne inden for de seneste år er blevet betydeligt længere, hvilket er en direkte følge af en ikke ubetydelig stigning i efterspørgslen efter sundhedspleje til langvarig pleje og kroniske sygdomme; foreslår derfor, at alle de nødvendige midler stilles til rådighed i de tilfælde, hvor det er muligt at yde hjælp i hjemmet; hjemmehjælp bør organiseres med kvalificeret sygeplejepersonale, læger og mobile strukturer; 21. kræver, at arbejdstageren får ret til fortsat at modtage løn i et tidsrum, der svarer til den maksimale ugentlige arbejdstid i et år, når han/hun efter ansættelsen kan dokumentere at være forhindret i at arbejde, fordi han/hun skal passe en nær slægtning, der er blevet syg, og som bor i samme husstand; anser i denne forbindelse nære slægtninge for at være ægtefæller og personer, der er direkte beslægtede med arbejdstageren, samt den person, som arbejdstageren lever sammen med; 22. understreger, at geriatrisk behandling kræver en flerdimensional fremgangsmåde, der tager hensyn til såvel en lang række akutte og kroniske patologier som de psykiske og sociale problemer hos mennesker, der er blevet skrøbelige som følge af tab af autonomi eller familiemedlemmer; 23. anser det for vigtigt at fremme en strategi for forebyggelse og opdagelse af risikofaktorer i forbindelse med aldring som f.eks. underernæring, virkningerne af polyfarmaci, osteoporose, urininkontinens, Alzheimers sygdom og lignende sygdomme, samt problemet med alvorlige og hyppige fald blandt ældre; 24. er vidende om det stadig alvorligere problem med fysisk, psykologisk, seksuelt og finansielt misbrug af sårbare ældre, der begås af familiemedlemmer, plejepersonale eller socialrådgivere i deres eget hjem, på plejehjem og på hospitaler; glæder sig over den forskning, der er iværksat på dette område; anmoder Kommissionen om at opfordre Det Europæiske Agentur til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene til at samordne udveksling og udbredelse af viden og politikker på dette område; 25. mener, at der er et presserende behov for at bekæmpe misbrug af ældre gennem etablering AD\ doc 7/8 PE

8 af et netværk af kontrolsystemer i de forskellige medlemsstater, således at en person, der flytter til en anden medlemsstat og søger et job med ældre, underkastes en sikkerhedskontrol i den medlemsstat, som han eller hun kommer fra; 26. henviser til, at befolkningens længere middellevealder er et resultat af en positiv sundhedsog lægemiddelpolitik, og at det er vigtigt at undgå diskriminerende udtryk som f.eks. "det stærkt stigende aldringsproblem" i lovtekster og disses begrundelser. PE /8 AD\ doc