CSCW som grundlag for distribueret netbaseret undervisning og læring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CSCW som grundlag for distribueret netbaseret undervisning og læring"

Transkript

1 Page 1 of 12 CSCW som grundlag for distribueret netbaseret undervisning og læring SIMON HEILESEN Hvordan etablerer man inden for netbaseret læring de rette rammer for problemorienteret projektarbejde? Hvilke pædagogiske og praktiske problemer løser/skaber det at udskifte standardprogrammel til netbaseret læring med et CSCW-system (Computer-supported Collaborative Work)? Hvilke pædagogiske og praktiske problemer opstår der i det netbaserede samarbejde mellem undervisere fra forskellige institutioner? Det er nogle af de spørgsmål, som tages op i denne tekst. Svarene bliver ikke endegyldige, for der er tale om observationer af og refleksioner over en række igangværende praktiske forsøg. Artiklen bygger på erfaringer indhøstet gennem tre forskellige forsøg med at anvende netbaseret læring. Det drejer sig om de to åbne uddannelser og der begge er knyttet til faget Kommunikation ved Roskilde Universitetscenter (RUC), samt om tre korte undervisningsforløb, som indgår i den pædagogiske afpr øvning af det finske undervisningsprogrammel & FLE2 (Future Learning Environment 2, fle2.uiah.fi). InterKomm+ har været udbudt siden Det er en uddannelse i faget Kommunikation, og den strækker sig over tre år på deltid (1½ årsværk). MCC, som står for Master i Computer-mediated Communication, startede i august 2000 under ledelse af lektor Robin Cheesman. Uddannelsen er en to-årig uddannelse på deltid (1 årsværk), som har til formål at give den studerende teoretisk og praktisk kompetence i at håndtere digitale medier på et højt, internationalt niveau. Den henvender sig især til journalister og informationsmedarbejdere med en solid professionel erfaring, og adgangskravet er en B.A.-grad eller en afsluttet uddannelse p å tilsvarende niveau. FLE2-kurserne har været gennemført i år 2000 og 2001 som foreløbig tre 5-8 ugers forløb og har omfattet studerende på henholdsvis RUC's kommunikationsuddannelse, UIAH Medialab ved University of Art and Design i Helsinki, Center for Research on Networked Learning and Knowledge Building, Department of Psychology, Helsinki Universitet, og Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. Læringsmiljø og programmel Der er en tendens til mantra-tænkning i diskussionerne om IT og

2 Page 2 of 12 undervisning. I begyndelsen af 1980'erne var mantraet programmering, ti år senere var det multimedier, og lige nu er det Internet. "Netbaseret læring er løsningen. Nu gælder det blot om at finde et passende problem." Men det gælder ogs å om at tænke sig om, så brugen af nettet reelt bidrager til bedre undervisning. Som det oftest er tilfældet, når et nyt medium vinder indpas, vil den første indskydelse for mange være at remediere - dvs. at overføre bestående aktiviteter til det nye medium - så godt det nu kan lade sig gøre - i tillid til, at alt dermed bliver bedre. Både korrespondancekurset, forel æsningen, lærebogen og forskellige øvelses- og prøveformer, som er almindelige i tilstedeværelsesundervisning, har været forsøgt overført til netmediet. Resultatet af sådanne bestræbelser må vurderes ud fra såvel målgruppen for og formålet med undervisningen som fagligt indhold og pædagogisk tradition. En anden fremgangmåde er at skabe anvendelser, som tager udgangspunkt i, hvordan netmediet bedst muligt kan understøtte det pædagogiske grundlag og de faglige mål for undervisningen. Det kan diskuteres, om der er tale om helt nye former for undervisning. Selv tidens mere innovative tiltag har karakter af evolution snarere end revolution. En stor del af interessen samler sig om det, som er nettets store styrke, nemlig kommunikation mellem mennesker. Mens de remedierede anvendelser ofte har karakter af "udsendelse" (broadcast) med afsæt i en instruktivistisk pædagogik, fokuseres der i de mere nyskabende anvendelser af mediet p å interaktion, på mellemmenneskelige relationer, og udgangspunktet er en konstruktivistisk pædagogik. Et nøglebegreb i meget af det, der afprøves, er kollaborativ (collaborative), som det forekommer både i begrebet Computer-supported Collaborative Learning (CSCL) og i Computer -supported Collaborative Work (CSCW). Kollaborativt arbejde er kendetegnet ved, at flere personer i fællesskab og med fælles målsætning løser en opgave, samt at medlemmerne af arbejdsfællesskabet er gensidigt afhængige af hinanden og føler et gensidigt ansvar. Naturligt nok er computerstøttet kollaborativ læring herhjemme først blevet taget op af de miljøer, hvis pædagogiske fundament er problemorienteret projektbaseret arbejde udført i grupper, nemlig på Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter (Cheesman 2000, Dirckinck-Holmfeld 2000). Internationalt er CSCL og CSCW to af tidens populære fænomener, og begge er genstand for konferencer både i USA og i Europa. Det er begivenheder, som afslører betydelige nationale og kulturelle forskelle i pædagogik og samarbejdsformer, både inden for Europa og mellem Europa og USA, hvor der vitterligt er et ocean, som adskillelse. Det er et forhold, som skal medtænkes, når man vælger programmel.

3 Page 3 of 12 Størstedelen af det bedst kendte programmel til netbaseret uddannelse er udviklet i USA og Canada, en stor del af resten kommer fra store europæiske lande med en p ædagogisk tradition, der er forskellig fra den skandinaviske. Programmellets funktionalitet er naturligt nok tilpasset typiske undervisningsformer i disse lande. Selvfølgelig kan sådanne systemer tilpasses til lokale forhold, og man kan slå de funktioner fra, som virker direkte uhensigtsmæssige. Men alligevel - så er implementering af edbsystemer altid en øvelse i det muliges kunst, og det mulige er ikke nødvendigvis det ideelle. Det er den lære, vi uddrog, da der skulle vælges en teknisk platform til MCC-uddannelsen (og senere en ny platform til InterKomm+). Fra starten på netbaseret uddannelse i 1996 har Kommunikationsuddannelsen på RUC anvendt et dansk konferencesystem, som er udviklet af ugebladet Ingeniøren. Siden brugte vi en overgang det amerikanske FirstClasssystem. Begge systemer er fortrinlige til at opbygge trådede, asynkrone diskussioner (som man kender dem fx fra Usenet), men dybest set er de postsystemer, om end meget sofistikerede elektroniske udgaver af brevkurset. Vi gennemgik en række af de mest populære fjernundervisningssystemer og fandt, at ingen af dem på afgørende vis skilte sig ud fra brev -konceptet. Til MCC-uddannelsen ønskede vi at skabe et CSCL-miljø, som på bedst mulig vis kan understøtte projektarbejdsformen. Populært sagt ønskede vi at erstatte den velkendte udveksling af "e-post med bilag" med en mere objektorienteret form for kommunikation, en art "e-post om produkt". Produktet, dvs. projektopgaven, er omdrejningspunktet for alle studieaktiviteter. Produktet kan udformes som en tekst, en pr æsentation eller et websted, som gruppen af studerende skal fremstille som dokumentation for tilegnet viden og erkendelse. Diskussioner af form, indhold og faglitteratur samt resum éer af læste tekster, henvisninger til bøger og websteder mv. foregår i trådede konferencer, som udspinder sig som en naturlig del af arbejdsprocessen med at fremstille produktet. Antagelsen var, at denne tilgang til netbaseret læring ville kunne løse nogle af de problemer, som kendetegner de diskursive edb-systemer, samtidig med at de studerende får erfaring med at samarbejde i virtuelle rum - en kvalifikation som må forventes at blive meget efterspurgt i en ikke alt for fjern fremtid. Valget faldt derfor på et egentligt CSCW-system, det www-baserede BSCW (Basic Support for Cooperative Work), som er udviklet af Institut for Anvendt Informationsteknologi ved det tyske Nationale Center for Informationsteknologi, GMD (www.gmd.de). BSCW er gratis for uddannelsesinstitutioner, og det leveres som et åbent system, som interesserede kan bygge videre på. Således er det finske FLE2-system,

4 Page 4 of 12 som vi på RUC afprøver som led i et nordisk forsknings- og udviklingsprojekt, en overbygning på BSCW's grundsystem. Det benytter en stærkt forenklet BSCW-brugergrænseflade og er særligt indrettet til at understøtte en bestemt form for pædagogik kendt som progressive inquiry (Muukonen m.fl. 2000). BSCW har angiveligt været anvendt til omkring et hundrede kurser (forår 2001), og det synes at fungere godt som arkiv, som fælles skrivepult og informationssystem og ikke helt så godt som diskussionsredskab (Sikkel m.fl. 2001). Attraktionen for os var først og fremmest, at systemet leveres med et minimum af forestillinger om, hvordan det skal benyttes. Det minder mest af alt om en ny, tom harddisk, som man kan indrette fuldstændigt efter behov. Dertil kommer dels en række funktioner, som understøtter samarbejde, og dels systemets meget omfattende registrering af brugertransaktioner. Til det første hører muligheden for at versionere dokumenter, for at annotere dem og for at låse dem, når de er i brug. Registreringen gør det muligt at følge et dokuments historie i alle detaljer, inklusive hvornår det er blevet læst og af hvem. Endvidere kan brugeren konfigurere en rapportering af alle hændelser i systemet, leveret som en daglig rapport eller som en besked, der sendes, når hændelsen indtræffer. Gamle problemer og nye Både InterKomm+ og MCC-uddannelsen er opbygget som hybrider mellem netbaseret læring og tilstedeværelsesundervisning. Ca. 80% af studietiden foregår på nettet, resten på internatkurser, normalt seks weekender om året. Vi opfatter internaterne som strengt nødvendige både for at opbygge den sociale kontakt og det sammenhold, som er en forudsætning for vellykket projektarbejde i grupper, og for at markere milepæle såvel i gruppearbejdet som i uddannelsen som helhed. Vores erfaring er, at man skal behandle ét emne ad gangen og g øre det færdigt, inden man begynder på noget nyt. Undervisningen består derfor af en række seminarer, som indledes med et internatseminar, fortsætter med tre - fire ugers netseminar og opsummeres og afsluttes på det følgende internat. Projektarbejdet, som strækker sig over fem - seks måneder, løber dog parallelt med de senere seminarer i studieåret. Men det introducerer ikke nyt pensum. I forhold til projektarbejdet giver internaterne mulighed for at opsummere og træffe beslutninger. Beslutningstagning er et af de helt store problemer i konferencesystemer, og nissen er flyttet med over i BSCW-systemet. I et konferencesystem kan det være overordentligt svært at beslutte noget som helst - således også hvornår diskussionen er til ende. I et af vores FLE2- forsøg bestod en ugeopgave i at diskutere enten emne A eller emne B. For

5 Page 5 of 12 de fleste grupper gik der tre dage og et betydeligt antal diskussionsindlæg med at træffe dette svære valg. På MCC-uddannelsen skal der træffes mange beslutninger, hvis der skal være fremdrift i projekterne, og her er konferencefunktionerne i BSCW i nogen grad kommet til kort. Der tegner sig tre forskellige løsninger p å problemet. Den teknologiske løsning er at indføre synkron kommunikation i form af chat. En disciplineret chat med talerrække og et veldefineret tema kan på en time n å mindst lige så langt som en uges asynkron konference. Oprindelig havde vi ikke knyttet en chatfunktion til studiemiljøet, men det indførte de studerende så selv efter det første seminars prøvelser med asynkron kommunikation. Chat'en synes at være nyttig for alle grupper af studerende, men især naturligvis for de grupper, hvis medlemmer bor langt fra hinanden. Den praktiske løsning er, at deltagerne jævnligt mødes ansigt til ansigt, n år det kan lade sig gøre. På MCC-uddannelsen er det bestemt ikke noget, vi har opfordret til, men det er heller ikke noget, vi direkte har frarådet. For en del af vores grupper, hvor de studerende bor i bekvem afstand fra hinanden, har studiet lige så stille ændret karakter fra at være en primært netbaseret uddannelse til at blive en netstøttet uddannelse. Det svarer ganske godt til de internationale erfaringer om, at BSCW fungerer bedre som fælles hukommelse end som diskussionsforum, De studerende eksperimenterer således med at få det bedst mulige ud af begge verdener. Ret beset er det et positivt resultat på en uddannelse, der handler om at tilrettelægge og vurdere kommunikation i de Nye Medier. For os som tilrettelæggere er det et lærestykke i, hvordan man kan tilpasse netbaseret voksen- og efteruddannelse til danske forhold. En del af erfaringerne kan også overføres til undervisningen p å RUC, hvor anvendelse af CSCWværktøjer allerede er ved at blive almindelige i projektarbejdet. En tredje løsning er at tildele gruppemedlemmerne forskellige roller. Det er en løsning, der ikke udelukker de to foregående, men som bidrager til at skabe struktur i gruppearbejdet og antagelig giver gruppens medlemmer et vist rygstød i det sociale spil på nettet. Roller kan fx være indpisker med ret til at opsummere, beslutte og rydde op, researcher som finder, læser og resumerer relevant litteratur, forfatter med ansvar for dokumentets form, grafiker, programmør mm. Som vejledere er vi naturligvis opmærksomme på, at rollerne bør gå på skift, sådan at der hverken etableres en fast magtfordeling, eller at deltagerne lægger sig fast på den rolle, som er nemmest i forhold til deres faglige forudsætninger. I konferencesystemer er det en almindelig erfaring, at det er svært at få alle med (Cheesman & Heilesen 1999). Nogle studerende vil passivt kigge på (med et engelsk udtryk er de lurkers) til irritation for vejledere og sommetider også for medstuderende. Andre vil føle sig kaldet til navnlig at levere metakommentarer til diskussionerne, en aktivitet som ikke altid bidrager positivt. I vores forsøg med kollaborativt arbejde ser det foreløbig

6 Page 6 of 12 ud til, at vi er kommet passiviteten til livs. Naturligvis er der studerende, der af forskellige grunde ikke kan være fuldt aktive hele tiden. Men gruppearbejdet med projekter virker langt mere forpligtende end selv nok så målrettede diskussioner. Det er tilsyneladende også en meningsfuld og for de fleste i vores målgruppe bekendt arbejdsform. Og endelig er det umuligt at gemme sig i længere tid, når studieaktiviteten kan afl æses direkte i historikken til alle systemets mapper og filer. Det lyder måske som overvågning, men faktisk er det en meget værdsat og motiverende funktion, for den bidrager til at skabe den meget væsentlige oplevelse af "tilstedeværelse", som det ofte kniber med i virtuelle miljøer. Her kan den studerende se, at medstuderende og vejledere ogs å er til stede online, og at de læser det, han har skrevet, også selv om de måske ikke reagerer lige med det samme. Metakommentarer forekommer stadigv æk, men sådan som læringsmiljøet er tilrettelagt, går de mest på processerne i projektarbejdet, og vi kan som vejledere i det store og hele overlade det til gruppen selv at holde justits. I det hele taget er vejlederens rolle en anden, når man går fra et konferencesystem til et CSCW-system. I det oprindelige InterKomm+ miljø var det vejlederens opgave at starte diskussionerne, holde dem på rette spor, rådgive og til sidst på passende vis opsummere og afslutte dem. Kort sagt at være temmelig aktiv. I BSCW forsøgte vi os indledningsvis med en vis styring af netseminarerne, sådan at grupperne en gang om ugen skulle rapportere status for deres projekter. Det medførte, at grupperne selv begyndte at indføre ekstra deadlines for at være sikre på at kunne levere - i ekstreme tilfælde en deadline hver eller hver anden dag. Hermed forsvandt hele den fleksibilitet, som er en af styrkerne i netbaseret læring, og utilfredsheden bredte sig. Det rådede vi bod på ved at gøre statusrapporterne frivillige. Grupperne skal stadig efter den første uge kunne fremvise en problemformulering, men i de følgende uger er det op til dem selv at bestemme, om de vil aflevere materiale til gennemsyn i en dertil indrettet vejledermappe. De kan naturligvis også når som helst henvende sig direkte til vejlederne. Således har vi fundet nogle fleksible rammer for kommunikationen mellem studerende og vejledere, i øvrigt i en form, der svarer godt til den rådgivende og støttende vejlederrolle, som kendetegner det problemorienterede projektarbejde p å RUC. Hvad der er vundet i målrettede diskussioner går til gengæld nemt tabt i labyrintisk organisation af gruppearbejdet. Fra studiestart var MCC -miljøet indrettet med et minimum af "rum". Egentlig er vi ikke synderligt begejstrede for rum-metaforen, specielt ikke som den udmøntes detaljeret og illustreret i visse programpakker. Vores målgruppe er i stand til at tænke abstrakt, og de har ikke brug for en underfundigt morsom virtuel campus, men derimod for en veltilrettelagt struktur og nogle præcist beskrivende etiketter på systemets forskellige enkeltdele. MCC's café til social snak er det eneste "rigtige" virtuelle rum, vi har med, og navnet tjener til at markere, at netop dette område har en anden funktion end resten af

7 Page 7 of 12 systemet. Ellers er MCC's virtuelle rum mapper, som er den metafor, BSCW har overtaget fra pc-verdenen. Vi lagde ud mapper for administration, teknik, præsentation af deltagere og undervisere samt en mappe for hvert af seminarerne. Det var herefter op til deltagerne selv at bidrage med at indrette BSCW til en behagelig og effektiv arbejdsplads. Det har de så gjort - efterhånden. MCC-uddannelsen er også et eksperiment i at få mennesker til at samarbejde i et virtuelt miljø. Vores første erfaring er, at det er en færdighed, som man ikke kan l æse sig til p å forhånd. Den skal op øves. Den ikke-altid velgennemtænkte kompleksitet, der kendetegner strukturen på den typiske pc, bliver mangedoblet, når medlemmerne af en projektgruppe begejstret - men ukoordineret - kaster sig over en opgave. Det er endnu for tidligt at drage konklusioner af det materiale, vi til stadighed indsamler fra MCC- og InterKomm+ uddannelserne. Men nogle foreløbige iagttagelser om arbejdet i virtuelle miljøer er som følger: Der skal være en koordinator (indpisker) til at holde styr på ethvert netbaseret gruppearbejde/projekt. Koordinatoren, som er en af de studerende i gruppen, sørger for at oprette det nødvendige hierarki af mapper, supplerer og omorganiserer mapperne efterhånden som det bliver nødvendigt, flytter forkert placerede filer og rydder op. Koordinatorrollen kan gå på skift mellem deltagerne, og enev ælden kan være oplyst, for så vidt som at gruppen kan diskutere, hvilken organisationsform der er hensigtsmæssig. Betydningen af at uddelegere roller til alle medlemmer i en gruppe er omtalt tidligere. Der skal ofte ryddes op og ommøbleres på den virtuelle arbejdsplads. Der skal ikke ret megen broget mangfoldighed til, før overskueligheden er væk, effektiviteten daler, og frustrationerne stiger. Mappestrukturen skal tilpasses, efterhånden som projektet skrider frem. Mapper og filer skal evt. omdøbes, så det bliver lettere at overskue, hvad de indeholder. Forældet materiale skal slettes eller flyttes til et arkiv. En projektdagbog gør det muligt for deltagerne hurtigt at orientere sig om gruppens arbejde, og den er desuden en god kontrol p å fremdriften i projektet. Dagbogen kan fx føres for en uge ad gangen af deltagerne i fællesskab, sådan at hver især noterer og kommenterer, n år han eller hun har leveret et væsentligt bidrag. Det er et nyttigt supplement til systemets automatiske rapportering, som i en meget summarisk form opregner de "hændelser", man ønsker at se (fx nye filer, rettede filer, flyttede filer, slettede filer). Det virker nemlig overvældende at skulle finde frem til og sætte sig ind i alt det, som sker i et aktivt miljø blot i løbet af en dag.

8 Page 8 of 12 Organisation - distribueret undervisning og modularisering Såvel InterKomm+ som MCC-uddannelsen har RUC's ½-årsværks modul som studiemæssig enhed. På en deltidsuddannelse som MCC betyder det, at der aflægges en eksamen efter hvert af de to studieår. Det er lange forløb, og på forhånd var det frygtet, at den vedvarende studiebelastning ville føre til frafald. Af de reelt 26 startende på første årgang er der faldet tre fra i det første studie år, to af dem med den begrundelse, at der ikke kunne blive plads til såvel arbejde som studier og familieliv. Det er et lavt frafald på en åben, netbaseret uddannelse, og det har givet anledning til overvejelser, om den første årgang mon er nogle helt specielle mennesker (og ildsjæle er de), eller om vi mon har ramt noget rigtigt, da vi tilrettelagde studiemiljøet. Vores tentative fortolkning af de første erfaringer med MCCuddannelsen er, at de studerende værdsætter muligheden for at fordybe sig og for at få tid til at foretage undersøgelser og eksperimenter, som er umulige i hverdagen, og som heller ikke kan lade sig gøre på kortvarige kurser. Valget af halv årsmodulet som enhed er praktisk og pædagogisk begrundet. Praktisk dels fordi RUC's uddannelser nu engang er opbygget på den måde, dels fordi undervisning og administration ville blive belastet hårdt i det lille miljø, vi arbejder i, hvis vi skulle tilbyde en uddannelse, hvor deltagerne kan gå og komme frit og alligevel skal kunne gennemføre det krævede antal kurser inden for en overskuelig tid. Ud fra et pædagogisk synspunkt betinger kontinuitet og socialt sammenhold succes i den form for problemorienteret projektbaseret gruppearbejde, vi praktiserer også på de åbne uddannelser. Et af de vigtigste formål med internaterne er, som tidligere nævnt, at skabe personlige relationer deltagerne imellem og en social ramme om uddannelsen som sådan. De fem-seks årlige seminarer (plus projektopgave) er ikke at betragte som selvstændige kurser. De angiver progression i studiet, sikrer fremdrift og skal hjælpe deltagerne med at tilrettelægge deres arbejde og bevare overblikket. Modularisering kommer således ikke umiddelbart p å tale i form at opsplitning af uddannelserne i korte, afsluttede forløb. Men begrebet indgår i vores overvejelser for fremtiden, fordi vi erkender, at en vis form for standardisering er nødvendig for at kunne videreudvikle netbaseret distribueret undervisning og samarbejde mellem institutioner. Indtil videre har vi afprøvet tre forskellige samarbejdsmodeller i vores netbaserede og netstøttede undervisning: Skiftende undervisere på internat/netseminarer på den åbne uddannelse. Normalt deltager der en eller flere gæsteforel æsere i hvert

9 Page 9 of 12 seminar på MCC-uddannelsen. De møder frem på internatet, og en del af dem fortsætter som gæstevejledere i det efterfølgende netseminar. Om muligt er de til stede for at runde af ved starten på det efterfølgende seminar. Skiftende undervisere på et kombineret tilstedeværelses- og netkursus afholdt på to institutioner. I forbindelse med afprøvning af FLE2- systemet har vi udbudt et 3 ECTS-points kursus på RUC. Kurset indgik i et ½-årsværksforløb på Aarhus Universitet, og der var tilmeldt en snes studerende fra hver af institutionerne. Bortset fra nogle få kursusdage på de to universiteter foregik undervisningen for lærernes vedkommende fra Aarhus, Göteborg, Lyngby og Rønne. Samme undervisere på et kursushold sammensat af studerende p å tre institutioner. Ligeledes i forbindelse med FLE2-projektet har der været tilbudt undervisning, som blev afholdt på Center for Research on Networked Learning and Knowledge Building ved Helsinki universitet med deltagelse af fjernstuderende fra RUC og UIAH Medialab, University of Art and Design, Helsinki. Med disse erfaringer i bagagen har vi erkendt en række problemer. Men vi er endnu ikke klar med bæredygtige forslag til, hvordan de kan løses. På papiret er fordelene ved at have lærerstaben på nettet helt indlysende. På MCC-uddannelsen kan vi således knytte internationale og danske kapaciteter til den faste stab og engagere dem i undervisningen i kortere eller længere tid. På sigt drømmer vi endda om at internationalisere uddannelsen, således at såvel undervisere som studerende kommer fra forskellige europæiske lande. På selve Kommunikationsuddannelsen kan vi ved at udbygge en kombination af tilstedeværelses- og netbaserede kurser, primært på engelsk, dels sikre et bedre udbud af undervisning til vores mange udenlandske studerende, dels introducere de studerende til andre miljøer og til specialister, som vi normalt ikke kan trække på - ud over de lejlighedsvise gæsteforel æsninger. Endelig vil vi med netbaseret kursussamdrift mellem institutioner måske også kunne opnå en rationaliseringsgevinst. I virkeligheden er det slet ikke så nemt. Administrative forhold, forskelle i akademisk og pædagogisk tradition og banale sprogvanskeligheder bidrager hver is ær til at spænde ben. Det sidste burde jo nok være til at overkomme. Men vi har måttet konstatere, at mens de studerende p å kommunikationsuddannelsen klarer sig hæderligt, så kræver det en kraftanstrengelse selv for højtuddannede studerende p å de åbne uddannelser at følge med i et længerevarende engelsksproget forløb, især når de skal aflevere opgaver på engelsk. Vi kan ikke holde samme tempo og stille samme krav til et engelsksproget forløb som til et dansk.

10 Page 10 of 12 Lettere bliver det ikke af, at underviserne kommer fra vidt forskellige miljøer og medbringer hver sin holdning til pædagogik. På MCC-uddannelsen udgøres kontinuiteten som nævnt af et kernepersonale, som følger hele uddannelsen på nærmeste hold. En af deres opgaver er blevet at hjælpe med at planlægge gæsteundervisernes indsats helt ned i detaljer. Fra start undervurderede vi denne opgave i tillid til, at rutinerede undervisere fra andre højere læreanstalter sagtens kunne falde ind i mønsteret, hvis de fik nogle generelle anvisninger. Resultatet blev imidlertid ujævnt, og de studerende opfattede undervisningen som dårligt planlagt og mangelfuldt gennemført. Grænsefladen til de studerende er siden kommet til at fungere godt, men omkostningen er, at vi fra uddannelsens side er nødt til at gennemgå oplæg, øvelser og opgaver med gæstelærerne. Det er en form for kontrol, som er noget usædvanlig i akademisk sammenhæng, men som vi måske kommer til at se mere til, hvis vi i fremtiden skal kunne tilbyde undervisningsmoduler til udveksling mellem institutioner. I forsøgskurserne med FLE2-systemet har vi også oplevet markante forskelle mellem RUC's og Helsinki Universitets opfattelse af, hvordan undervisningen bør gribes an - uden at vi i dette tilfælde har kunnet påvirke tilrettelæggelsen. Når en studerende rejser ud, må han acceptere forholdene som de er. Helt så enkelt er det ikke, når et hold af studerende deltager i fjernundervisning fra egen læreanstalt. Hvis denne form for samarbejde skal bringes til at fungere ud over forsøgsstadiet, kræver den ikke blot en meget omhyggelig planlægning, men også vilje til at udvikle en fælles undervisningsform. Endelig byder samarbejdet mellem læreanstalter på en række administrative problemer, som bunder, i at institutionernes studieordninger og undervisningsplaner er grundlæggende forskellige. Standardisering af studieindsats fx i form af ECTS-points er en hjælp, men der er meget andet at tage fat på - bl.a. faglig profil, faglige mål og pædagogik - før netbaseret kursusudveksling bliver hverdag. Når man implementerer nye edb-løsninger, er integrationen i organisationen altid mindst lige så væsentlig som selve det at udvikle produktet. Der er stadig brug for et stort pædagogisk og teknisk udviklingsarbejde, både når det gælder Computer-supported Collaborative Learning og Computer-supported Collaborative Work. Men der er bestemt også et væsentligt behov for at arbejde med at integrere netbaseret og netstøttet læring i institutionernes daglige virke og for at udvikle undervisningssamarbejdet mellem institutioner, der kan drage nytte af hinanden. I erkendelse af disse forskellige behov har Roskilde Universitetscenter i foråret 2001 oprettet et Center for Netbased Collaboration and Learning (CNCL) under Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi for derved at intensivere forsknings- og udviklingsarbejdet på området og

11 Page 11 of 12 skabe en organisatorisk forankring for et samarbejde med andre højere læreanstalter og med erhvervslivet. Oversigt over begreber eller forkortelser BSCW - Basic Support for Cooperative Work. Software til samarbejde i virtuelle miljøer (groupware) udviklet af Institut for Anvendt Informationsteknologi under det tyske natioanle forskningscenter for informationsteknologi, GMD. CSCL - Computer Supported Collaborative Learning. Computerstøttet læring i fællesskaber. CSCW - Computer -Supported Collaborative Work. Computerstøttet samarbejde. Diskursivt system - Konferencesystem, programmel til netbaseret l æring primært baseret på trådede diskussioner. FLE2 - Future Learning Environment 2, Software til netbaseret l æring udviklet af Medialab, University of Art and Design, Helsinki, Finland. InterKomm+ - Internet, Kommunikation + noget mere. Åben uddannelse i faget Kommunikation ved Roskilde Universitetscenter. Lurker - En studerende som udelukkende optæder passivt observerende i et netbaseret læringsmiljø. MCC - Master i Computer -mediated Communication. Åben uddannelse ved Roskilde Universitetscenter i teoretisk og praktisk håndtering af digitale medier på et højt niveau. Progressive Inquiry - Læringsmodel udviklet af Kai Hakkarainen og Matti Sintonen ud fra bl.a. Carl Bereiter og Marlene Scardamalias teorier om knowlege building og inquiry learning. Litteratur: (Cheesman & Heilesen 1999): Robin Cheesman & Simon B. Heilesen: Supporting Problem-based Learning in Groups in a Net Environment. In: Computer Support for Collaborative Learning (CSCL) 1999 (Jeremy Rochelle ed.) Stanford University, Menlo Park Online:

12 Page 12 of 12 (Cheesman 2000): Robin Cheesman: Internetbaseret undervisning I Kommunikation + noget mere.. I: Simon Heilesen (red.): At undervise med IKT. Samfundslitteratur. Frederiksberg (Dirckinck-Holmfeld 2000): Lone Dirckinck-Holmfeld: Virtuelle l æringmiljøer på et projektpædagogisk grundlag. I: Simon Heilesen (red.): At undervise med IKT. Samfundslitteratur. Frederiksberg (Muukkonen m.fl. 2000): Muukkonen, H; Hakkarainen K.; Leinonen T. (2000): Introduction to Fle2 Pedagogy. UIAH Media Lab, University of Art and Design Helsinki, online: fle2.uiah.fi/pedagogy.html (Sikkel m.fl. 2001): Klaas Sikkel, Lisa Gommer & Jan van der Veen: A cross-case comparison of BSCW in different educational settings. In: European Perspectives on Computer -Supported Collaborative Learning. Proceedings of the First European Conference on Computer-Supported Collaborative Learning. Edited by Pierre Dillenbourg, Anneke Eurelings & Kai Hakkarainen. Universiteit Maastricht S Onlineudgave:

E-læring lidt om form og materialer

E-læring lidt om form og materialer Page 1 of 6 Forside Udgivelser E-læring lidt om form og materialer Online publikationer Katalog over trykte publikationer Tidsskriftet Uddannelse E-læring er et modeord og et mantra. Undervisning bliver

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Rapportering fra: Udvikling af Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik i forhold til at udbyde uddannelsen helt eller delvist som fjernundervisning

Rapportering fra: Udvikling af Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik i forhold til at udbyde uddannelsen helt eller delvist som fjernundervisning Rapportering fra: Udvikling af Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik i forhold til at udbyde uddannelsen helt eller delvist som fjernundervisning Projektets baggrund og formål Akademiuddannelse i ungdomspædagogik

Læs mere

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015

Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Evaluering, 3. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, eftera r 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Modulevaluering udleveret på modulernes sidste kursusgang... 4 Modul 3: Samfundsøkonomi...

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk E-læringsværkstedet på SDU Et tilbud til undervisere og TAP er: Teknisk support: Hvordan får man

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

positioner, der er centrale for medievidenskabens arbejde.

positioner, der er centrale for medievidenskabens arbejde. Medievidenskab 2015 è Studium generale è Kursusbeskrivelse side 1 Læringsmål Herunder ser du min fortolkning af studieordningens beskrivelse af faget. Det gælder som altid, at du selv bør læse beskrivelsen

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London

US AAR H. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi. Navn på universitet i udlandet: Institute of education London US AAR H Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk filosofi Navn på universitet i udlandet: Institute of education London Land: England Periode: Fra: 1 oktober 2012 Til: 14 december

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Lektier Online GYM: Bilag 1

Lektier Online GYM: Bilag 1 Statsbiblioteket Lektier Online GYM: Bilag 1 Aktiviteter i projektet Pernille Holm Lindhardt 18-12-2013 Indhold Indhold... 1 Aktiviteter i projektet... 1 Rekruttering af frivillige lektiehjælpere... 1

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra:September 2010 Til:December 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Netstøttet undervisning på Copenhagen Business School

Netstøttet undervisning på Copenhagen Business School Netstøttet undervisning på Copenhagen Business School - implementering og brug af SiteScape Forum Michael Pedersen Konsulent CBS Learning Lab Copenhagen Business School mp.ll@cbs.dk http://www.ll.cbs.dk/

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Gloucestershire.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Gloucestershire. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk Navn på universitet i udlandet: University of Gloucestershire Land: England Periode: Fra:11/01/2013 Til: 14/05/2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var generelt tilfreds med opholdet, selvom jeg i nogle af mine forventninger til universitetet blev skuffet

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var generelt tilfreds med opholdet, selvom jeg i nogle af mine forventninger til universitetet blev skuffet Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bacheloruddannelsen på Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University College London Land: England Periode: Fra:september 2011 Til:juni

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til

Læs mere

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk

Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet. Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk Anvendelse af webkonference på Syddansk Universitet Lise Petersen, e-læringskoordinator, SDU lisep@sdu.dk E-læringsværkstedet på SDU Et tilbud til undervisere og TAP er: Implementering af e-læringsforløb

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK Kursus i Universitetspædagogik for adjunkter Universitetspædagogisk netværk Torben K. Jensen Koordinator Dato: 31. oktober 2011 Side 1/5 Universitetspædagogisk Netværk, AU afholder også i foråret 2012

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Lidt om baggrunden Vores udgangspunkt og model Rapporten om det virtuelle gymnasium Vores bud på handling En lille demonstration Problemer

Læs mere

Læreruddannelsen som e-læring noget for dig?

Læreruddannelsen som e-læring noget for dig? Læreruddannelsen som e-læring noget for dig? I den følgende finder du en kort introduktion til studieformen på læreruddannelsen som e-læring. Beskrivelsens formål er kort at introducere væsentlige elementer

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

INTRODUKTION TIL VIA STUDIENET

INTRODUKTION TIL VIA STUDIENET VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers INTRODUKTION TIL VIA STUDIENET For studerende INDHOLD Tekniske forudsætninger... 2 Login til Studienet studienet.viauc.dk... 2 Hold-, modul- og

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Du skal i det følgende vurdere karakteren af en række udsagn. Hvor enig er du i disse udsagn:

Du skal i det følgende vurdere karakteren af en række udsagn. Hvor enig er du i disse udsagn: Evaluering Forår 2014 Master i IT Fagpakken Informationsarkitektur Udsendt til 3 personer Svar: 2 personer Læringsmålsætninger Du skal i det følgende vurdere karakteren af en række udsagn. Hvor enig er

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D Det Jyske Kunstakademi i djk.nu ? Søger du et kunstakademi med : et internationalt netværk af kunstnere, undervisere og institutioner? en åben studiestruktur med individuel specialisering? de studerende

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Deakin university Land: Australien Periode: Fra:25 juni 2012 Til:4 december 2012

Læs mere

Robotter med følelser

Robotter med følelser Robotter med følelser Studieretningsforløb Studieretning nr 3: Teknologi A, Informationsteknologi B og Programmering C Fag: Studieområdet Teknologi Dansk Kommunikation/IT Engelsk Projektperiode: 21. oktober

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Bortset fra store problemer med forhåndsgodkendelse, er jeg godt tilfreds. IOE har Givet mig godt indtryk.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Bortset fra store problemer med forhåndsgodkendelse, er jeg godt tilfreds. IOE har Givet mig godt indtryk. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk psykologi (IUP) Navn på universitet i udlandet: Institute of Education University of London Land: UK Periode: Fra:1 okt (29. sep)

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer Digitale værktøjer Projektet skal afdække udbuddet af digitale metoder, koncepter og produkter, der skønnes at kunne bruges i undervisningssammenhæng, i en grønlandsk kontekst. Der skal tages hensyn til

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Uddannelsesevaluering Bachelor i kommunikation

Uddannelsesevaluering Bachelor i kommunikation Uddannelsesevaluering Bachelor i kommunikation Samlet status Forventer du at afslutte uddannelsen denne sommer? Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Jeg læser

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: 1 september (sprogskole) 2012 Til:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: KU Leuven.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: KU Leuven. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie Navn på universitet i udlandet: KU Leuven Land: Belgien Periode: Fra: September 2013 Til: Februar 2014 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere