Virksomhedsplan 2014

Transkript

1 , Virksomhedsplan 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Formål Side 2 2. Målgrupper Side Undervisningsaktiviteter Side Vejledning Side Fysiske rammer Side Organisation Side Samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner & kommuner Side Politik Side Økonomi Side 14

2 1. Formål At styrke de unges menneskelige kvalifikationer, såsom holdninger, færdigheder samt at medvirke til en demokratisk samfundsopfattelse. Gennem deltagelse i en individuel målrettet undervisning og fællesprojekter, at forøge den unges selvværd såvel fagligt, personligt som socialt, samt motivation til at komme videre i et uddannelses- eller joborienteret forløb. Skolen tager udgangspunkt i den enkelte, og arbejder med den unge som helhed. Skolen udbygger samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner og kursussteder for derigennem at forøge og koordinere den unges muligheder for indslusning til disse områder. Produktionsskolens unge skal møde et bredt spektrum af synspunkter, oplevelser og udfordringer med det formål at gøre dem åbne overfor nye tanker og ideer, at gøre dem fleksible i forhold til deres livssituation og fremme deres internationale forståelse. 2. Målgrupper Hovedprincipper: Vejledning om uddannelse og erhverv skal bidrage til, at valg af uddannelse og job bliver til størst mulig gavn for såvel den enkelte unge og for samfundet som helhed Vejledningen skal bidrage til, at flest mulig får en kompetencegivende uddannelse. Samarbejdsaftalen skal fastholde princippet om, at UU Vendsyssel Øst Vest er en sektor- og institutionsuafhængig vejledningsinstans. UU foretager målgruppevurderingen på baggrund af en helhedsvurdering af den unges uddannelsesmæssige ønsker og muligheder. Produktionsskolerne bevarer det frie optag af elever, der falder indenfor målgruppen. Optagelse på og udskrivning fra en Produktionsskole sker løbende under hensyn til den enkelte unges behov. Der udstedes et kompetencebevis, når eleven afslutter sit forløb på Produktionsskolen. A: Målgruppen for produktionsskoler defineres i henhold til "Bekendtgørelse af lov om Produktionsskoler" som følger: Produktionsskolens målgruppe er den gruppe unge, som har vanskeligst ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet, og som har særlige vejledningsbehov: Unge under 25 år med mindst 9 års skolegang. Unge uden gennemført ungdomsuddannelse. Unge som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse. Unge som har afbrudt en ungdomsuddannelse. B: Unge under 16 år (undervisningspligt) kan tilbydes særligt tilrettelagt forløb. Der modtages ingen skoleydelse før undervisningspligten er endt. Herefter kan den unge indskrives som ordinær elev. 2

3 De unge er tilknyttet et værksted som ovenfor nævnt. Derudover følges et planlagt undervisningsforløb. Den enkelte unges situation følges via regelmæssige opfølgningsmøder mellem de implicerede social/undervisnings- o.a. myndigheder, samt undervisningsansvarlig repræsentant fra produktionsskolen. Handlingsplan skal altid foreligge og jævnligt følges op på og evt. revideres. Opholdets omkostninger aftales med, og dækkes 100 % af den afleverende myndighed, f.eks. skoleforvaltning, socialforvaltning eller andre. Prisen relateres til det enkelte opholds karakter. C: Unge, der på grund af alder eller uddannelse falder udenfor målgruppen: Unge over 25 år. Unge der har afsluttet en ungdomsuddannelse. Værkstedstilknytning som nævnt under A. Valgfri og obligatorisk undervisning, som nævnt under A, med mulighed for dispensation eller individuelt tilrettelagt forløb. Der vil oftest være tale om kommunal-aktivering, hvorfor samtlige udgifter afholdes af den afleverende myndighed. D: Specielt tilrettelagte forløb af længere eller kortere varighed. Specielt tilrettelagte forløb for indvandrere eller vejledningsforløb for udvalgte målgrupper, f.eks. erhvervsvejledning - eller vejledning/træning af social eller uddannelsesmæssig karakter. Integrationsforløbene tilrettelægges i samarbejde med Brønderslev Sprogcenter og Flygtninge/indvandrerkonsulent. Målgruppen i sidstnævnte tilfælde kan være unge kontanthjælpsmodtagere eller unge enlige mødre. Værkstedspraktik i en nærmere aftalt form kan her kombineres med relevant undervisning af praktiske, social - og faglig opkvalificerende art. E: Praktikophold/kombineret undervisningstilbud i andet regi. Kan arrangeres i op til 1/3 af et produktionsskoleophold. Eksempelvis timer ugentlig eller 2 mdr. i samlet periode. Mulige samarbejdspartnere kan være VUC, AMU, 10 kl. center, AOF eller EUC. Unge der deltager i undervisning på anden undervisningsinstitution, kan der ikke hjemtages taxametertilskud for. Udgiften til anden undervisningsinstitution betales af den kommune som den unge har bopælspligt i. Den unge kan dog fortsat oppebære skoleydelse. Uddannelsestilbud. Erhvervsgrunduddannelse (EGU). Produktionsskolen er godkendt som udbyder af EGU og der er fra 2008 indgået aftale med Brønderslev kommune om, at Produktionsskolen er ansvarlig for alle EGU aftaler i Brønderslev Kommune. Uddannelsen er primært tiltænkt de unge, der ikke pt. kan klare en erhvervsrettet uddannelse. F: Kombinationsforløb. For unge, der gennemfører et produktionsskoleforløb på mere end 3 måneder, skal der i forløbet indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse, medmindre særlige forhold taler herimod. Kombinationsforløbet skal vare mindst 2 uger og højst 5 uger. 3

4 Generelle krav til unge der benytter skolen. Opfyldelse af alm. gængse ordensregler. Mødetidspunkter skal respekteres. Fravær accepteres generelt ikke. Sygdom skal indtelefoneres hver dag, som foreskrevet på den enkelte afdeling. Der kan indhentes lægeerklæring. Produktionsskolen betaler lægeerklæringen. Der kan afkræves en urinprøve ved formodning om misbrug af euforiserende stoffer. 3. Undervisningsaktiviteter. A: Generelt. Produktionsskolens undervisningsaktiviteter skal tage udgangspunkt i den enkelte unges forudsætninger. Undervisningen skal derfor tilrettelægges som individuelle kvalificerende forløb, hvor hovedvægten er lagt på det praktiske arbejde, men hvor den teoretiske side integreres mest muligt. I det enkelte værksteds tætte samvær vil mange ad hoc samtaler og rådgivninger finde sted, ofte i en spontan form. Emnerne kan være stort set alt, hvad der netop er aktuelt for den enkeltes funktion og dagligdag, f.eks. vedr. bolig, økonomi, personlig hygiejne samt krav fra arbejdsmarked og samfund. Der ydes fortløbende indgående instruktion og vejledning, og der lægges stor vægt på arbejdssikkerhed, herunder ergonomi. Fællesundervisning, erhvervs- og uddannelsesundervisning, ekskursioner og lejrskoleophold indgår som naturligt led i skolens undervisning. Produktionsskolen har ikke eksaminer, men den enkelte unge gives i videst muligt omfang kompetencer, der kan anvendes i det videre uddannelses- og eller erhvervsforløb. Der tilbydes undervisning i 26, hygiejnekursus, samt maskinkørekort. B: Den praktiske undervisning. Grundlaget for produktionsskolens uddannelsesvirksomhed er skolens værksteder, som er det centrale udgangspunkt for den unge. Værkstederne udfører reelle produktionsopgaver. Hvor det er muligt inddrages de unge i flest mulige arbejdsprocesser fra ide til produktet afleveres til kunden. Samtlige produkter skal ved levering være af håndværksmæssig forsvarlig kvalitet. Særlige prisberegninger kan benyttes ved udførelse af samfundsnyttige opgaver, som regel til det offentlige lokalsamfund. Det daglige samvær på værkstederne giver ofte anledning til en snak omkring de unges private forhold. Det være sig boligforhold, økonomi, ensomhed, kæresteproblemer, graviditet, vægtproblemer, motion & sundhed, tilknytning til foreninger o.a. De unge tages med på virksomhedsbesøg og messer for derved at give dem indsigt i branchens forhold og muligheder. 4

5 C. Praktikforløb. Traditionel praktik/jobprøvning i erhvervslivet kan arrangeres i op til 4 uger pr. påbegyndt halvårsophold på produktionsskolen. Når den unge er praktikklar, dog tidligst 1 mdr. efter indskrivningen, kan praktikforløbet af max. 4 ugers varighed pr. halvår arrangeres i privat- eller offentlig virksomhed. Praktikkens formål er primært at være job prøvning, samt evt. at være en udslusningsvej. Metallinien. Arbejds- og undervisningsområder: Eleven undervises i: Betjening af maskiner og håndværktøj. Forskellige svejseformer. Sikkerhed og miljø. 26 (sikkerhedskursus vedrørende svejsning.) Der arbejdes med: Personlig fremtoning og mødedisciplin. Klargøring af uddannelsesforløb. Kombinationsforløb og praktik. Færdigheder: De unge gives mulighed for, at få kendskab til såvel enkeltstyks- som serieproduktion, kendskab til og øvelse i brugen af diverse håndværktøjer og maskiner. Endvidere gives de unge mulighed for forståelse for nødvendigheden af kvalitet og sikkerhed ved arbejdets udførelse. Produkter: Produkterne afsættes som bestillingsarbejde for såvel private som offentlige kunder. Der afsættes bla. egenproduktioner: trækvogne, affaldsstativer, borde, bænke og lignende. Endvidere udføres en lang række bestillings- og lønarbejde for den regionale og lokale industri. Værkstedet fremstiller endvidere forskellige produkter til skolens interne brug. Medielinien. Arbejds- og undervisningsområde: På Medieværkstedet arbejder vi med Internettet, websites, koder, grafisk design, IT support, reklamer & tryksagsproduktion, ansøgninger med CV, samt de personlige kompetencer. I den første tid skal den unge løse mindre opgaver, mens de oplæres i de relevante programmer, som Photo Shop, Flash, FrontPage som editor (HTML koder), samt Office Herefter vil de indgå i Medieværkstedets forskellige opgaver som både består i skolens IT- 5

6 arbejde og eksterne arbejdsopgaver. Som elev på Medieværkstedet består en af opgaverne i, at planlægge, designe og programmere den unges personlige website. Kreativitet og tålmodighed er vigtige personlige egenskaber, som der arbejdes målrettet med. Der arbejdes individuelt, samt i teams ved større projekter. I værkstedets dagligdag indgår RKA, vejledning ang. uddannelse eller jobsøgning, samt personlige forhold. Der er fokus på stabilt fremmøde, motivation, koncentration, stabil arbejdsindsats og kvalitetskontrol. Færdigheder: Den unge får en grundlæggende viden og kompetence i anvendelse af en computer og dets programmer. Den unge gives mulighed for at få kendskab til såvel enkeltstyks som serieproduktion, opdaterings og vedligeholdelses opgaver, samt arbejde i Content Management Systemer. Kendskab til øvelse i brugen af diverse materialer, soft- & hardware. Endvidere gives den unge mulighed for forståelse af nødvendigheden af kvalitet, sikkerhed og backup ved arbejdets udførelse. Produkter: Produkterne afsættes som bestillingsarbejde for såvel private som offentlige kunder. Der afsættes bl.a. følgende egenproduktion af website, billeder, plakater, flyers og foldere. Værkstedet fremstiller endvidere diverse produkter til skolens interne brug. Køkken/kantinelinien. Arbejds- og undervisningsområde: Her arbejder de unge med at udvikle deres kompetencer indenfor: - Faglige kompetencer. - Personlige kompetencer. - Sociale kompetencer. Værkstedet er et åbent værksted med fokus på at gøre den unge klar til uddannelse eller arbejde. Som elev på værkstedet lærer man alment køkkenarbejde og bliver klogere på næringsrigtig kost, da sund mad og motion indgår i hverdagen. Køkken- og kantineeleverne får undervisning i hygiejne, hvor der er mulighed for at erhverve et kursusbevis. Ydermere tilbydes undervisning i dansk og matematik. Der tilbydes praktik- og kombinationsforløb løbende. Som elev på værkstedet deltager man i div. aktiviteter fx fællesarrangementer og ture ud af huset. Færdigheder: De unge gives mulighed for at opnå de nødvendige færdigheder for at kunne fremstille ernæringsrigtige måltider. Herunder håndværket, økonomien og sikkerheden. Produkter: Tilberedning af den daglige kost til skolens egen kantine, tilberedning af mad til diverse møder, kurser og arrangementer. I mindre omfang tilberedning af mad ud af huset. 6

7 Træ & Naturlinien. Arbejds- og undervisningsområder: Eleven arbejder med forståelse af håndværk, materialer og arbejdsgange, simpel tegningsog instruktionsforståelse. Der udstedes kørekort til maskiner, når de nødvendige faglige kompetencer er opnået. Individuel opgaveløsning samt arbejde i teams er en del af skoleforløbet. Der arbejdes med enkeltstyks- og serieproduktion. Produkterne afsættes som bestillingsarbejde for såvel private som offentlige kunder, herunder er også foreninger og organisationer. Der er stor fokus på mødestabilitet og kvalitetsbevidsthed. I forløbet stiftes der også bekendtskab med sejllads og fiskeri. Der arbejdes med realkompetenceafklaring, og i forlængelse af dette udstedes Kompetencebevis ved skoleforløbets afslutning. Færdigheder: Kendskab til håndværk, materialer og arbejdsgange, simpel tegnings-og instruktionsforståelse. Kendskab til individuel opgaveløsning samt arbejde i teams indgår som en del af skoleforløbet. Kendskab til materialelære. Kendskab til og øvelse i brugen af diverse håndværktøjer og maskiner. Kendskab til fiskeri fra kysten, samt fiskeri og havjagt fra skolens båd. Kendskab til nødvendigheden af kvalitet og sikkerhed ved arbejdets udførelse. Produkter: Produkterne afsættes som bestillingsarbejde for såvel private som offentlige kunder, herunder foreninger, organisationer, den regionale og lokale industri. Eksterne arbejdsopgaver. Der afsættes bl.a. følgende egenproduktioner: borde, bænke, fodertønder, foderkasser, håndboldmål mv. Der henvises i øvrigt til folder og hjemmeside 7

8 Pædagogik og sund i Brønderslev & Dronninglund. Arbejds- og undervisningsområder: - Mennesker, motivation og personlig udvikling er udgangspunktet for det vi arbejder med på Pædagogik & Sundhed. Dagligdagen på værkstedet er en vekselvirkning mellem besøg/praktik i forskellige institutionstyper, motion og praktiske opgaver på værkstedet samt på og udenfor skolen. Her ud over vil de menneskelige ressourcer på værkstedet være produktet. De unge vil, både praktisk og teoretisk blive præsenteret for forskellige pædagogiske arbejdsområder og få indsigt i nogle af de almendannende menneskelige egenskaber, som er kvalificerende i uddannelsessystemet. Linjen er oplagt for de elever, der gerne vil uddannes indenfor humanistisk arbejde, eksempelvis institutioner, butikker, servicefag osv. Færdigheder: - De unge oparbejder viden, indsigt og erkendelse omkring deres egen og andres roller i sociale kontekster. De får kendskab til og prøver selv virkeligheden af indenfor pædagogiske- og sundhedsrelaterede arbejdsområder. De tilegner sig færdigheder i forhold til pædagogiske processer. De oparbejder kompetencer i at planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere. - De unge erhverver sig, gennem personlig udvikling, erfaring og kompetencer, som også er brugbar i både personlig og uddannelsesmæssig sammenhæng - De får erfaring i at arbejde i og med produktionsprocesser Produkter: - Der afsættes på bestilling fra både private og offentlige egenproduktioner så som træting, tasker, strikvarer, billedindramning, smileysystem(tavler og brikker) - Der udføres periodevis bestillings- og produktionsarbejde for erhvervsdrivende herunder eks. male- og pakkeopgaver STU afklaringsforløb (op til 12 uger) Formål: - Afklaring skal afdække de elementer der er nævnt i den individuelle indstilling til STU forløbet, som er udarbejdet af kommunens STU vejleder i samarbejde med den unge, dennes forældre eller værge. 8

9 - Derudover skal afklaringsforløbet afdække: Personlige kompetencer i form af: - Hvem er jeg - Hvad kan jeg og hvad vil jeg prøve at blive bedre til - Indlæringsevne - Beskrivelse af omstillingsevne i forskellige situationer - Hverdag og rutiner - Boligsituation - Bo-træning - Funktionsevne beskrivelse - Mødestabilitet - Økonomi - Helbred Sociale kompetencer i form af: - Socialt netværk, herunder samvær med andre mennesker - Motorik og fysik - Fritidsinteresser Faglige Kompetencer i form af alders og klassetrins niveau for almen viden på følgende punkter: - Regning - Dansk - Almen viden - Forståelse af almene begreber - Kommunikation - Visuelle og kognitive evner Praktik og arbejdsafklaring: - Hvad vil den unge gerne arbejde med - Uddannelsesmuligheder - Indsigt i arbejdsforhold og -kulturer STU afklaringsforløbet afsluttes med en skriftlig rapport og et overdragelsesmøde, hvor den fremadrettede plan udarbejdes i et samarbejde mellem, den unge, STU- vejleder, UU-vejleder, forældre eller værge. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Målgruppe - Unge i alderen år - Unge med skolefaglige problematikker - Unge med manglende socialt netværk - Sent udviklede/modnede unge - Unge med mildere diagnoser(efter nærmere aftale) - Unge som ikke selv evner at skulle vælge erhverv eller uddannelse og derfor har brug for en personlig og faglig vurdering 9

10 Afklaringsforløb De første, op til 12 uger, af forløbet er et afklaringsforløb og er en lovmæssig forudsætning for at kunne påbegynde det egentlige STU hovedforløb. Afklaringsforløbet skal afdække elevens ønsker for fremtiden, samt afdække elevens kompetencer og potentialer inden for en række områder bla. de personlige, sociale og faglige. Der tilbydes screening. Forløbet afsluttes med et møde, hvor alle involverede interessenter mødes og evaluerer på forløbet og i fællesskab udarbejder en individuel uddannelsesplan for det videre STU forløb. Se i øvrigt uddybelse under afklaringsforløb. STU uddannelsen - STU uddannelsen skal tilgodese, at unge med særlige behov opnår personlige-, sociale- og faglige kompetencer(realkompetencer) til en, så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet, som muligt og evt. til videreuddannelse, beskæftigelse, samfundsmæssig forståelse, økonomi, kendskab til offentlige tilbud etc.. - At den unge opnår/erhverver sig mestringsevner til at kunne klare en selvstændig hverdag i egen bolig med hensyn til husholdning, økonomi, netværk og dagbeskæftigelse. - Uddannelsen skal også indeholde praktik eller beskæftigelse. Valgfri undervisning c. Undervisningens formål er at give grobund for sund videns nysgerrighed og ønske om at få udfyldt faglige huller. Undervisningen sigter primært mod at øge lysten til læsning, skrivning og regning, samt at øge nysgerrighed og interesse for deltagelse i et demokratisk samfund. Derudover tilstræbes det at gøre den enkelte elev uddannelses interesseret og studieegnet. En faglighed bestående af elementære boglige fag, samt motionsprægede valgfag tilbydes. Fagtilbuddet kan være: Dansk Regning/matematik IT Svømning Idræt D. Aktiviteter. De unge tilbydes, og forpligtes i visse tilfælde til, deltagelse i forskellige former for aktiviteter, så som foredrag, teater, film, sportsarrangementer, ekskursioner, lejrskole, internationale udvekslinger m.m. Aktiviteternes formål er at inspirere de unge mentalt, intellektuelt og fysisk, og derved give dem mulighed for at tilegne sig et udvidet nuanceret syn på sig selv og andre, samt styrke interessen for egen aktivering i fritiden. 10

11 Internationale udvekslinger og arbejds-/oplevelsesture foregår som hovedregel i tæt samarbejde med lokalbefolkningen, og rummer store kulturelle-, sociale- og sproglige værdier for såvel vore unge, som samarbejdspartnerne. Gæsteundervisning anvendes i fornødent omfang og andre ekskursioner arrangeres. E. Specielt tilrettelagte kurser. Der kan oprettes kurser med specifikt indhold. Disse kurser henføres under indtægtsdækket virksomhed. 4. Vejledning. Den personlige vejledning varetages af værkstedslederen evt. i samråd med forstanderen, sagsbehandleren, og UU vejledere. Alle unge skal tilbydes et kombinationsforløb efter 3 mdr. På hver linje foretages der jævnligt samtaler med den unge, samt opfølgning på RKA. I forbindelse med samtalerne udfærdiges/revideres forløbsplanen. Alle unge screenes i dansk og matematik kort efter indskrivningen. Ved afslutningen af et forløb på produktionsskolen udsteder skolen, efter drøftelse med deltageren, et kompetencebevis. En deltager kan afstå fra at modtage et kompetencebevis, hvis produktionsskoleforløbet har været kortere end 3 måned 5. Fysiske rammer. Brønderslev afd. Brønderslev afd. Søndergade 23-25, 9700 Brønderslev. Skolen har til huse i kommunalt lejet bygninger. Dronninglund afd. Dronninglund afd. Lunderbjerg 6, 9330 Dronninglund. Skolen har til huse i egne bygninger 3 km fra Dronninglund by. Skolen afhenter og leverer de unge til rutebilstationen dagligt. 6. Organisation Bestyrelsen er produktionsskolens øverste myndighed. Bestyrelsens sammensætning, pligter og ansvar er præciseret i de til enhver tid gældende vedtægter og love for produktionsskolen. Produktionsskolens forstander administrerer skolen og har ansvaret for den daglige drift, herunder også det overordnede pædagogiske ansvar. 11

12 Sikkerheds og Samarbejdsudvalg (SISU) Består af forstander, 2 tillidsrepræsentanter og 2 arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdsmiljø (AM): Personalegruppen og de unge udfærdiger løbende UMV, hvor det æstetiske, det psykiske og det fysiske undervisningsmiljø bliver behandlet. Endvidere skal skolernes mødekultur optimeres løbende. Medarbejdere i organisationen uddannes efter behov. Målet med personaleudvikling er at sikre, at de faglige og menneskelige ressourcer hos medarbejdere udnyttes bedst muligt til gavn for både skolen og den enkelte medarbejder. Pædagogiskudvalg Består af 1 medarbejderrepræsentant fra hver afdeling. Sociale klausuler Handlingsplan for Formål At få integreret ansatte på særlige vilkår som f.eks. fleksjob, servicemedarbejder, jobtræning o. lign. At forebygge nedslidning, samt fastholdelse af nuværende medarbejdere. Persongruppe Det er på et personalemøde besluttet, at skolen skal efterleve den moralske forpligtelse til, at skabe rammer som medborgere med nedsat arbejdsevne, eller manglende arbejdstræning, kan fungere i under særlige forudsætninger. Ved ansættelse af personale med nedsat arbejdsevne skal følgende punkter være opfyldt: Kun ekstra ansættelse dvs. ingen ansættes i normerede stillinger. Ingen linieansvar til ansatte i fleksjob. Samme rettigheder og pligter som øvrige ansatte. Normal ansættelsesprocedure. Det skal tilstræbes at stillingerne er fuldtidsstillinger. Arbejdes der direkte med elevansvar skal ansættelsen finde sted efter Uddannelsesforbundets overenskomst. Der skal via skolens personalepolitik sikres et miljø, der forhindrer fysisk eller psykisk nedslidning af de ansatte. Skolens personale arbejder aktivt for, at der til enhver tid skal være et elevråd på skolen som et demokratisk og organisatorisk opdragende organ. 12

13 7. Samarbejdspartnere Produktionsskolen skal samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. Visitering om optagelse på produktionsskolen foregår ved en vejledningssamtale med én af UUcentrets vejledere. Af hensyn til ind- og udslusning af de unge er det vigtigt med et bredt og godt samarbejder i lokalsamfundet, således at der er respekt og forståelse for Produktionsskolens uddannelsesaktiviteter. I forbindelse med udslusning af de unge til uddannelse eller arbejde, er et godt lokalt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder, private, som offentlige og arbejdsorganisationerne af stor betydning, med det sigte at øge forståelse for Produktionsskolens daglige arbejde. Af andre partnere kan nævnes: Den lokale presse, radio og TV Foreninger Undervisningsministeriet Elevens forældre/familie Politikerne Embedsmænd Det er i det hele taget vigtigt med en solid lokal forankring for at nå målet om, at så mange som muligt af Produktionsskolens unge får en god start på uddannelse/arbejdslivet. 8. Politik Kostpolitik: Der er stor bevidsthed om kostens betydning for de unges indlæring og energi. Derfor serveres der god og ernæringsrigtig kost på skolerne, hvor der spares på fedt og sukker Kostpolitikken bidrager samtidig til at opretholde og udvikle de sociale værdier af spisesituationer. Rygepolitik: Der må ikke ryges indendørs på skolerne. Der må kun ryges på de anviste rygepladser og på fastlagte tidspunkter. Alkoholpolitik: Der nydes ikke alkoholiske drikke på skolen. Dog kan der ved særlige lejligheder gives tilladelse hertil. Rusmidler: Rusmidler må ikke forefindes på skolerne Kriseberedskab: Der henvises til sikkerhedsmapper på skolernes kontor (ARBEJDSMILJØORGANISATIONEN) 13

14 9. Økonomi Produktionsskolens regnskab revideres af anerkendt revisionsselskab. Budgetforslag forelægges bestyrelsen på årets sidste bestyrelsesmøde. Der fremlægges budgetopfølgning ved hvert bestyrelsesmøde. 14