DFMs uddannelsesdag 4. oktober 2006

Transkript

1 DFMs uddannelsesdag 4. oktober 2006 Nykredit Ejendomme, Kalvebod Brygge 1-3 (Glaskuben), Auditoriet, 1780 København V

2 DFMs uddannelsesdag den 4. oktober Introduktion Velkommen til alle! Jeg håber på en ivrig udveksling af synspunkter, således at vi får et bedre grundlag for debatten om de fremtidige uddannelsesbehov indenfor FM. For at man ikke skal brænde inde med synspunkter og idéer, har vi lagt små gule blokke, som vi håber I vil anvende til at give jer til kende med jeres meninger, udover at medvirke aktivt i debatten i anden del af arrangementet. Først en stor tak til Nykredit ved Preben Gramstrup, for at de lægger faciliteter til ved dagens arrangement. Preben var i øvrigt med til at starte arbejdet i DFMs uddannelsesudvalg. For ca. et år siden startede vi i uddannelsesudvalget og dette er vores første milepæl. Målet er at medvirke til at der skabes de uddannelser indenfor Facilities Management, som kan medvirke til professionaliseringen af fagområdet. Hertil ønsker vi i DFMs uddannelsesudvalg at være katalysatorer og formidlere mellem uddannelsesinstitutioner og FM-markedet. Herudover kommer formidling af inspiration fra udland, fra konferencer m.v. for til stadighed at udbygge den fælles faglige videnbase. Vi hilser med tilfredshed, at der i dag er flere uddannelsestilbud til de, der vil arbejde indenfor området. Denne udvikling er taget til i de seneste år. Går vi bare fem år tilbage var alene det materiale og de konferencer og andre faglige møder, som DFM tilbød, til rådighed. Det var et stort fremskridt, da Per Anker Jensens FM-håndbog udkom i forbindelse med foreningens 10 års jubilæum i Denne publikation er stadig hjørnestenen i den fælles videnopbygning indenfor FM. Aktuelt undervises der med forskelligt udgangspunkt på hhv. BYG-DTU, hvor Per Anker Jensen for et par år siden blev lektor, på Erhvervsakademiet, hvor de kommende bygningskonstruktører har mulighed for at vælge FM som fagområde med Michael Hartmann som koordinator, samt på Suhrs Seminarium, hvor Lone Ebbeskov Larsen varetager undervisningen. Herudover startede Teknologisk Institut for 3 år siden et større kursusforløb for praktikere, med Poul Henrik Due som arrangør og undertegnede som faglig leder. Sideløbende hermed har vi i DFM debatteret Next Generation - hvad vi kan gøre for at understøtte og hjælpe. Det vil Anja Kiersgaard berette om lidt senere. Husk i øvrigt at fortælle jeres studerende, at de kan blive medlemmer af DFM i studieperioden for 150 kr. årligt. BYG-DTU har i samarbejde med DFM igangsat et arbejde med at identificere forsknings- og udviklingsbehov indenfor FM-fagområdet. Første fase af dette arbejde, der har involveret en række fokusgrupper, afsluttes i løbet af de nærmeste måneder. Samarbejdet i såvel EuroFM som Nordisk FM, hvor DFMs tidligere formand Ole Emil Malmstrøm er blandt de drivende kræfter, har udviklet sig i positiv retning og vi skal høre om status og fremtidsudsigter på den nordiske front. For uddannelsesarbejdsudvalget Kjeld Nielsen 2

3 Program Velkomst, formål og generel oversigt over aktuelle uddannelser v/kjeld Nielsen, DFM netværk Nykredit byder velkommen v/direktør Preben Gramstrup, Nykredit Ejendomme Next generation (oplæg) v/anja Kiersgaard, DFM netværk Status for konkrete uddannelsesforløb BYG-DTU v/per Anker Jensen Suhrs Seminarium v/lone Ebbeskov Larsen Københavns Erhvervsakademi v/kjeld Nielsen Teknologisk Institut v/poul Henrik Due NordiskFM v/ole Emil Malmstrøm, DFM netværk Pause Virksomhedernes behov, indlæg, spørgsmål og diskussioner Ordstyrer: Ole Emil Malmstrøm Nykredit Ejendomme v/preben Gramstrup Nationalmuseet v/jan Birk Danmarks Radio v/ninna Fage Johnson Controls v/klaus Billund JJW Arkitekter v/ivan Kristensen Carl Bro v/svend Åge Carlsen Opsamling og afslutning v/kjeld Nielsen Netværk, snacks, øl og vand Forsidebillede af Piet Mondrian 3

4 Anja Kiersgaard, DFM netværk: NEXT GENERATION Er en arbejdsgruppe i bestyrelsesregi. Tanken bag og formålet med arbejdsgruppens arbejde: Støtte synlighed for DFM på uddannelsesstederne Videnformidling - begge veje! Rekruttering til DFM - medlemskaber såvel som bestyrelsen Afsmitning på DFMs metoder og mål (unge hoveder - nye tanker) Men ikke mindst: Et ønske om at professionalisere branchen i mødet mellem branchens udøvere og dem som endnu studerer den direkte anledning til Uddannelsesdagens opståen. Medier og metoder Arbejdet er endnu i sin vorden, men vi har opstillet følgende mål for arbejdsgruppens arbejde: Udnævnelse af en "ambassadør" på uddannelsesstederne med et tæt netværk blandt studerende og undervisere Et innovationsforum til udveksling af idéer og best practise DFM-aktiviteter på uddannelsesstederne Sponsorships (f.eks. poster-konkurrence med præmie på DFM-konferencen, lav medlemspris til DFM netværk, øvrige konferenceaktiviteter) Status Medlemspris på medlemskab for studerende på 150 kr./år til DFM netværk Aktiviteter for studerende på næste DFM-konference i 2007 med præmie og eksponering Gode idéer og forslag til yderligere aktiviteter for studerende eller fælles aktiviteter for branchens udøvere/studerende modtages gerne. I løbet af Uddannelsesdagen kan henvendelse ske personligt til Anja Kiersgaard eller Poul Henrik Due, DFM-sekretariatet. Kontaktmuligheder: a.kiersgaard@mail.dk phd@teknologisk.dk 4

5 Per Anker Jensen, BYG-DTU: UNDERVISNINGEN I FM VED BYG-DTU Undervisningen i FM startede med et modul på videreuddannelsen Master i Ledelse af Byggeri, som er en 2-årig deltidsuddannelse for professionelle byggefolk, der kan tages sideløbende med erhvervsarbejde. FM-modulet er afholdt foråret 2004 og 2006 med deltagere, og det forventes afholdt næste gang i I efteråret 2006 gennemføres for første gang et kursus i FM på BYG-DTU's grunduddannelse for bygningsingeniører. Kurset er et valgfrit fag, der sigter mod civilingeniørstuderende i sidste del af studiet, men der er også mulighed for at diplomingeniørstuderende kan tage kurset. Der deltager 29 studerende på kurset, og det påtænkes fremover udbudt hvert år i efterårssemestret. Jeg er ansvarlig for kurset, og det gennemføres sammen med arkitekt maa. Kjeld Nielsen, der er tilknyttet som ekstern lektor, og med deltagelse af Susanne Balslev Nielsen, BYG-DTU samt enkelte gæsteundervisere. Blandt emnerne på FM-kurset kan nævnes ejendomsstrategier, byggeprogrammering, totaløkonomi, intelligente bygninger, bæredygtigt byggeri, driftsvenligt byggeri, benchmarking, vedligeholdsstrategier og -planlægning, IT til ejendomsdrift og digital aflevering. De studerende skal i løbet af kurset udarbejde en grupperapport baseret på virksomhedsbesøg og en individuel opgave over et udvalgt emne. Det forventes at enkelte af de studerende, der gennemfører FM-kurset, vil afslutte deres studie med i sidste semester at gennemføre et eksamensprojekt i FM. BYG-DTU har netop udarbejdet nye anbefalede studieforløb for civilingeniøruddannelsen efter omlægning af uddannelsen i henhold til Bologna-modellen. Det nye FM-kursus indgår i alle de 4 nye anbefalede studieforløb for bygningsingeniørstuderende. De anbefalede studieforløb omfatter: Bygningskonstruktioner Bygningsinstallationer Anlæg By- og byggeledelse I indeværende semester gennemføres undervisningen i FM-kurset på dansk, men fra sommeren 2007 går BYG-DTU over til at alle kurser sidst i studiet skal udbydes på engelsk. Dette indebærer, at der skal undervises på engelsk, hvis der er studerende, der ikke taler dansk på kurset. Det indebærer tillige, at der skal findes engelsksprogede alternativer til de nuværende danske lærebøger Håndbog i Facilities Management og Byggeri fra vision til ny virkelighed. 5

6 Lone Ebbeskov Larsen, Suhr s Seminarium: FACILITIES MANAGEMENT OG SPECIALERNE SERVICE- OG CATERINGLEDELSE Service- og cateringsledelse sigter sig mod at kvalificere Professionsbachelorer i Ernæring og sundhed til at varetage ledelses- og udviklingsopgaver i servicesektoren indenfor såvel ledelse og udvikling af rengørings- og servicefunktioner som ledelse og udvikling af måltidsproduktion og Foodservice. Speciale: Serviceledelse (SL) Professionsbachelorer i Ernæring og sundhed med speciale i Serviceledelse har grundlæggende kompetencer indenfor ledelse af Service Facilities og indretnings- og vedligeholdelsesopgaver. Omdrejningspunktet er forvaltning og vedligeholdelse af fysiske faciliteter og udvikling af services med særlig fokus på kvalitets- og hygiejnestyring, miljø- og arbejdsmiljøledelse og personaleledelse, herunder mangfoldighedsledelse - i såvel offentlig som privat regi. Bredden i den faglige kompetence styrkes i kraft af erfaring med konkrete udviklingsprojekter i professionspraktik og i tilknytning til praksisnære modulopgaver, der løses i studietiden. Specialet giver kvalifikationer og kompetencer til såvel driftsledelse som medarbejder- og kompetenceudvikling. Ansvar for kompetenceudvikling kan også varetages i undervisningsarbejde, f.eks. i AMU-regi, samt i rådgivningsarbejde. Specialet giver forudsætninger for videre studier indenfor relevante master- og kandidatuddannelser nationalt og internationalt. Speciale: Cateringledelse (CL) Professionsbachelorer i Ernæring og sundhed har grundlæggende kompetencer indenfor ledelse og drift af måltidsproduktion med fokus på fødevarer, kost, hygiejnestyring og organisation. Kernekompetencen er evnen til at varetage drift og ledelse af mad- og måltidsproduktion ud fra ernæringsmæssige, kulinariske, sensoriske og hygiejniske kvaliteter. Den studerende skal endvidere kvalificere sig til at anvende og vurdere metoder til udvikling af service og kvalitet under hensyntagen til ressourcer, miljø og arbejdsmiljø. Specialet giver kvalifikationer og kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre faggrupper at varetage mad- og måltidsproduktion i både store og små køkkener i privat og offentlig regi. Specialet giver forudsætninger for videre studier indenfor relevante master- og kandidatuddannelser nationalt og internationalt. Skærpede krav om egenkontrol har øget interessen for at få samtænkt økonomisk bæredygtige løsninger, der også integrerer hensyn til hygiejne, arbejdsmiljø og miljø. 6

7 Lone Ebbeskov Larsen, Suhr s Seminarium: Moduler Fællesmodul: Organisation og kommunikation (både SL og CL) Indhold: Kommunikation i organisationer - Informationsteori og -metode - Læring og kompetenceudvikling Fællesmodul: Ledelse og styring (både SL og CL) Indhold: Ledelsesteori og ledelsesroller - Egen lederrolle og mulige dilemmaer - Organisation og beslutningsprocesser - Forandringsprocesser - Ledelsesværktøjer - Økonomistyring - Miljøog arbejdsmiljøstyring - Personaleledelse - Rekruttering og personaleudvikling Modul: Serviceteknologi (kun SL) Indhold: Facilities Management - Service Facilities Management - Space Management Servicekoncepter - Rengøring og bygningsdrift - Indeklima - Kvalitetsstandarder - Produktionsteknologi Modul: Cateringteknologi (kun CL) Indhold: Produkt- og receptkendskab - Måltids- og kostprofiler - Produktionsbetingelser; produktionsudstyrs funktion og anvendelse - Procesflow of madkvalitet - Kvalitetsstyring i storkøkkener Modul: Omstilling, udbudsformer og økonomistyring (både SL og CL) Indhold: Udvikling og omstilling i den offentlige sektor - Udlicitering, fritvalgsordninger m.v. - Overvejelser ved udlicitering - Planlægning og gennemførelse af udlicitering - Opfølgning og kontrol - Økonomi - Medarbejderinddragelse Valgmodul: Projektledelse (både SL og CL) Indhold: Projektperspektiver - Projektets rammer - Projektets faser - Projektorganisation Valgmodul: Tværkulturel kommunikation (både SL og CL) Indhold: Kulturteorier om kulturforskelle og kulturmøder - Transkulturelle kompetencer og etik - Transkulturel kommunikation indenfor information, vejledning, undervisning og ledelse Professionsbachelorpraktik Professionskompetence inden for det enkelte speciale gennem kobling af teoretisk og praktisk kundskab - arbejde med selvvalgte problemstillinger i relation til professionsbachelorprojektet. Professionbachelorprojekt Bachelorprojektet er den afsluttende del af uddannelsen og består af en større selvstændig opgave og 6 ugers praktik. Projektet gennemføres således, at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område, der er centralt i forhold til professionen. Fremtidsperspektiv Suhrs vil være interesseret i et samarbejde om udvikling af en Masteruddannelse eller udvikling af kortere kurser målrettet specifikke grupper inden for service/foodservice. 7

8 Kjeld Nielsen, Københavns Erhvervsakademi, KEA: FACILITIES MANAGEMENT (FM) PÅ KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI, KEA Bygningskonstruktøruddannelsen er en mellemlang, videregående uddannelse - en såkaldt professionsbachelor, der er baseret på såvel teori som praksis indenfor relevante erhvervsområder. Hertil kommer kendskab til virksomhedsdrift og færdigheder i samarbejde og kommunikation. Et semester varer 20 uger og uddannelsen repræsenterer i alt 210 ECTS point (European Credit Transfer System). Undervisning på dansk i denne professionsretning startede i 2001, mens den engelske undervisning startede i Kernen i alle bygningskonstruktørers uddannelse er planlægning og styring af byggesager - derfor handler FM-professionsretningen primært om FM i forbindelse med programmering og planlægning af byggesager. FM-undervisningen har fokus på bygherre/slutbruger og kernen er, hvordan man registrerer og beskriver slutbrugerens behov, krav og prioriteringer samt sikrer, at både processen og faciliteterne svarer til behov, krav og prioriteringer. Undervisningen omfatter følgende: 3. semester bruges på introduktion til alle discipliner indenfor FM - som grundlag for specialisering og samarbejde med andre eksperter indenfor byggeri og FM I 4. semester udarbejdes et strategisk program for, hvordan sagen skal organiseres, projekteres, udføres og afleveres baseret på målbare udfaldskrav - også for driftsøkonomien 5. semester starter med en studietur på 1 uge og derefter 2 uger med analyse af datafødsel, datagenerering og dataflow i forbindelse med FM 6. semester bruges på praktik indenfor FM - indtil nu er der flere tilbud om praktikpladser end der er FM-studerende 7. semester bruges på en specialeopgave og et afgangsprojekt - begge indenfor FM I alt arbejder mere end bygningskonstruktører indenfor fagområdet Facilities Management, mens der er i arkitektvirksomheder og i entreprenørvirksomheder. 8

9 Poul Henrik Due, Teknologisk Institut: FM-UDDANNELSE PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT Teknologisk Institut har gennem de sidste 3 år udbudt en uddannelse i Facilities Management. Uddannelsen er indtil videre gennemført af 2 hold (2004 samt ) med i alt 25 deltagere og der arbejdes i øjeblikket på at få samlet et nyt hold til start primo Uddannelsen er rettet mod alle der beskæftiger sig med: Drift og vedligehold Arealforvaltning Services - modtager såvel som udbyder af ydelser Rådgivning af virksomheder om drift af FM-funktioner Forløbet omfatter 6 moduler af 3 dages varighed, som afholdes som internater: Modul 1: Introduktion til Facilities Management Modul 2: Generelle værktøjer og systematik Modul 3: Arealforvaltning Modul 4: Driftsforvaltning Modul 5: Serviceforvaltning Modul 6: Investerings- og finansiel forvaltning samt individuel eksamen Modul 1, 2 og 6 er obligatoriske grundmoduler. Modul 3, 4 og 5 er tillægsmoduler. Deltagere skal som minimum gennemføre 4 moduler i alt. Deltagelse i eksamen kræver dog gennemførelse af alle 6 moduler eller godkendelse af dokumentation for indgående teoretisk og praktisk kendskab til emnerne i de moduler, der ikke gennemføres. Uddannelsen gennemføres som 3 parallelle forløb: Teori Praktisk anvendelse af redskaber på opgaver og gennemgående case Projektopgave i egen virksomhed Under forløbet er deltagerne knyttet op til en fælles internetside, der fungerer som fælles arkiv, kalender og kommunikationsforum. Deltagerne i uddannelse opnår: Grundigt kendskab til de vigtigste begreber og redskaber i FM med fokus på areal-, drifts- og serviceforvaltning Erfaring med anvendelse af udvalgte redskaber Sparring med og feedback fra undervisere og de øvrige deltagere Én eller flere virksomhedsrelaterede opgaver Eksamensdiplom og personlig udtalelse Et stærkt netværk af tændte FM ere Øvrig information kan rekvireres hos Poul Henrik Due, tlf , poul.h.due@teknologisk.dk. 9

10 Preben Gramstrup, Nykredit Ejendomme: HVAD ER DER NU LIGE GALT MED AT VÆRE FM-AUTODIDAKT? Jeg har sjældent set, at det er civilingeniøren eller bygningskonstruktøren, der svarer telefonen, ordner fyret, serverer flæskestegen eller rydder sneen, men det er ofte dem vi tænker på, når vi taler om uddannelse, om fremtidens udfordringer og tendenser mv. Men hvad med alle de andre - håndværkeren, der er blevet vicevært, den ufaglærte, der nu har ansvaret for intern service eller kokken, der er blevet kantinechef med 25 medarbejdere? Værdikæden i Facilities Management er egentlig ganske enkel. På den ene side har vi brugerne, på den anden side medarbejderne og imellem dem er metoder og værktøjer. Så kontakten imellem den udførende og den modtagende er stor - meget stor. Derfor er kravene til dem, der leverer FM også store - de skal vide noget om indkøb, om økonomi, om kommunikation, om projektledelse osv. osv. Når jeg kigger på mange af de FM-organisationer, som jeg har arbejdet i - og sammen med - igennem tiderne, er der et stort fællestræk. Mange af medarbejderne er FM-autodidakte - og der er ofte en direkte sammenhæng imellem længden af FM'ernes uddannelse og afstanden til slutbrugerne. Jo mere uddannelse jo længere væk fra dagligdagen. Så måske var det også på tide at give murer-jørgen og kokke-bente en mulighed for at blive bedre FM ere. At give dem uddannelse og on-the-job træning i service, økonomi, kommunikation, ny teknik og hvad de ellers har brug for. At give dem kompetencer, medansvar og udfoldelsesmuligheder. At få en helstøbt professionel FM-organisation. 10

11 Klaus Billund, Johnson Controls: FORUDSÆTNING En FM'er har ofte en mange-facetteret jobbeskrivelse, både i den enkeltes tilfælde og på tværs af organisationer, men grundlæggende har alle som mål at levere en række services til en bestemt tid og kvalitet. Tekniske og faglige egenskaber kan være vigtige, men de er ikke generelle, og derfor ses følgende række af personlige lederkompetencer som mere fundamentale: Klar og tydelig målstyring. Gennem fokus på kundens behov formår lederen at hæve niveauet gennem struktur, processer og fællesskabsfølelse. Har forståelse for både korte og langsigtede mål. Kommunikation: Fortællende og reflekterende. Forståelse og respekt for andre gennem aktiv involvering i andres erfaringer og syn. Opbygge teams. Trækker på alle styrker i organisationen og opbygger tværfaglighed. Tænker strategisk: Kan udtænke nye koncepter og forbinde dem på en ny måde. Tænker i altid at udvide og optimere forretningsområdet. 11

12 Jan Birk, Nationalmuseet: KOMPETENCEPROFIL FOR NATIONALMUSEET Generelle krav Ledererfaring Erfaring med forhandling og indgåelse af kontrakter Økonomisk sans og indsigt Excellence-modellen som ledelsesredskab Edb på brugerniveau i Microsoft Office-programmerne Individuelle krav til de FM-discipliner, der findes på Nationalmuseet Teknisk Drift og Bygningsvedligeholdelse Teknisk indsigt via en mellemlang akademisk uddannelse - Elektroteknik - VVS-teknik - Køleteknik - Termodynamik - CTS-styring og -overvågning - Kvalitetsstyring - Energiteknik - Energiledelse Bygningsteknisk viden - Bygningsvedligeholdelse - Opstilling af flerårige vedligeholdelsesprogrammer og budgetter - Arealberegning - AutoCad-tegningsteknik - Konstruktionsteknik - Materialekendskab - Bygningsarkæologi Byggepladsledelse Projektledelse KPI og SLA 12

13 Jan Birk, Nationalmuseet: Rengøring Rengøringsplaner Standarder for rengøring Miljøkendskab til rengøringsartikler KPI og SLA Intern service Flytninger - Personaleflytninger - Bookingarrangementer Postfordeling Praktiske servicearbejder Vedligeholdelse af udendørsarealer Affaldshåndtering KPI og SLA Vagttjeneste Sikringsteknik Vagttjeneste IT-tjeneste Grundlæggende edb-teknisk uddannelse Grundlæggende viden om opbygning, drift og vedligeholdelse af edb-netværk i en virksomhed Programkendskab Telefonteknik Drift og vedligeholdelse af internt telefonnetværk Helpdesk-funktioner 13

14 Til egne notater: 14

15 Til egne notater: 15

16