Indhold. Forfattere 12 Forord 13. Psykiatriens grundbegreber 15. Den psykiatriske samtale og undersøgelse 33. Kapitel 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Forfattere 12 Forord 13. Psykiatriens grundbegreber 15. Den psykiatriske samtale og undersøgelse 33. Kapitel 2"

Transkript

1 Indhold Forfattere 12 Forord 13 Kapitel 1 Psykiatriens grundbegreber 15 Symptomer på psykisk sygdom deskriptiv psykopatologi 15 Perceptionsforstyrrelser 16 Tankeforstyrrelser 17 Ændret sindsstemning 21 Dissociative symptomer 21 Forstyrrelser i psykomotorik 21 Forstyrret kropsopfattelse 22 Bevidsthedsforstyrrelser 22 Forstyrrelser i kognitive funktioner 23 Den psykotiske patient 24 De psykiatriske diagnoser 24 Andre sygdomsklassifikationer 24 De alfanumeriske diagnosekoder 25 Diagnosticeringsregler 26 Diagnosernes teoretiske fundament 26 Diagnosernes anvendelse 26 Diagnostik i klinisk praksis 27 Ætiologi 28 Sygdomsårsager hos den enkelte patient 28 Sygdomsårsager i et videnskabeligt perspektiv 29 Sygdomsmodeller 30 Kapitel 2 Den psykiatriske samtale og undersøgelse 33 Den psykiatriske patientkontakt 33 Det psykiatriske interview 34 Den psykiatriske anamnese 37 Patientens data 37 Indhold 5

2 Årsager til henvisningen 37 Hovedklagerne 37 Familiens historie 38 Patientens personlige historie 38 Den somatiske baggrund 39 Den psykiatriske baggrund og beskrivelse af personligheden 39 Forbruget af vanedannende medicin og misbrugsmidler 39 Den aktuelle psykiske tilstand 39 Generel beskrivelse af patienten 40 Emotionel fremtoning, stemningsleje 41 Tale og sprog 41 Tænkning 41 Perception 42 Bevidsthedsniveau og klarhed 42 Kognition 43 Impulskontrol 43 Vurderingsevne og indsigt 43 Kapitel 3 Organiske psykiske lidelser 45 Demens 47 Demens ved Alzheimers sygdom F00 50 Vaskulær demens F01 52 Demens ved andre hjernelidelser F02 53 Dementia paralytica 53 Lewy body-demens 54 Delirium F05 55 Andre psykiske lidelser som følge af hjerneskade, hjernedysfunktion eller af legemlig sygdom F06 59 Personligheds- og adfærdsforstyrrelser forårsaget af sygdom, beskadigelse eller dysfunktion af hjernen F07 60 Psykisk sygdom i alderdommen 61 Den normale aldring 61 Sygdomsspektret 62 Behandling af alderdommens psykiske sygdomme 62 Omsorgen over for ældre med psykiske sygdomme 63 Kapitel 4 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget AF psykoaktive stoffer 65 Inddeling og definitioner 65 Misbrug og afhængighed af alkohol (etanol) F10 67 Alkoholintoksikation F Indhold

3 Alkoholafhængighedssyndrom F Abstinenstilstande F Misbrug og afhængighed af sedativa-hypnotika F13 73 Opioider F11 76 Cannabinoider F12 78 Centralstimulerende stoffer F14, F15 78 Hallucinogener F16 79 Tobak F17 80 Flygtige opløsningsmidler F18 80 Multiple eller andre psykoaktive stoffer F19 81 Kapitel 5 Skizofreni og beslægtede psykoser 83 Skizofreni F20 84 Undertyper af skizofreni 86 Paranoid skizofreni F Hebefren skizofreni F Kataton skizofreni F Skizofrenia simplex F Andre undergrupper af skizofreni 88 Andre skizofreniklassifikationer 88 Undersøgelse og dianostik 89 Differentialdiagnoser 90 Epidemiologi 91 Årsagsforhold og sygdomsudvikling 91 Behandling 94 Skizotypisk sindslidelse F21 99 Paranoide psykoser (kroniske, vedvarende) F Akutte og forbigående psykoser F Skizoaffektive psykoser F Kapitel 6 Affektive sindslidelser 107 Manisk enkeltepisode F Bipolar affektiv sindslidelse F Depressiv enkeltepisode F Behandling 120 Tilbagevendende (periodisk) depression F Cyklotymi F Dystymi F Selvmord og selvmordsforsøg 124 Selvmord 124 Selvmordsforsøg (parasuicidium) 126 Indhold 7

4 Kapitel 7 Nervøse og stress- relaterede tilstande 129 Fobiske angsttilstande F Agorafobi F Socialfobi F Enkelfobi F Andre angsttilstande F Panikangst F Generaliseret angst F Lettere angst-depressions-tilstande F Obsessiv-kompulsiv tilstand F Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F Akut belastningsreaktion F Posttraumatisk belastningsreaktion F Tilpasningsreaktion F Katastrofehjælp 151 Dissociative tilstande (konversionstilstande) F Dissociative tilstande med psykiske symptomer 152 Dissociativ amnesi F Dissociativ fugue F Dissociativ stupor F Dissociativ trance og besættelsestilstand F Gansers syndrom F Multipel personlighed F Dissociative somatiske fænomener (konversionstilstande) 154 Dissociative bevægelsesforstyrrelser F Dissociative kramper F Dissociative sanseforstyrrelser F Epidemiologi 155 Sygdomsudvikling 155 Behandling 155 Somatoforme tilstande F Somatiseringstilstand F Hypokondertilstand F Somatoform autonom dysfunktion F Vedvarende somatoform smertetilstand F Kapitel 8 Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser 161 Spiseforstyrrelser F Nervøs spisevægring (anorexia nervosa) F Nervøs spiseanfaldstilbøjelighed (bulimia nervosa) F Indhold

5 Søvnforstyrrelser F Non-organisk søvnløshed F Non-organisk øget søvntrang F Non-organisk søvnrytmeforstyrrelse F Parasomnier 172 Søvngængeri F Søvnrædsel F Natligt mareridt F Non-organiske seksuelle forstyrrelser F Undersøgelse af seksuelle problemer 174 Seksuelle problemer 175 Nedsat eller manglende seksuallyst F Seksuel aversion eller manglende seksuel lystfølelse F Non-organisk genital dysfunktion F Hæmmet orgasme F Præmatur ejakulation F Non-organisk vaginisme F Non-organisk dyspareuni F Behandling af seksuelle funktionsforstyrrelser 178 (samlivsterapi) 178 Psykiske lidelser forbundet med puerperiet F Kapitel 9 Personlighedsforstyrrelser 183 Klassifikation af forsvarsorganisation 185 Typer af forsvarsmekanismer 186 Personlighedsforstyrrelsernes ætiologi 188 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen F Paranoid personlighedsstruktur F Skizoid personlighedsstruktur F Dyssocial personlighedsstruktur F Emotionelt ustabil personlighedsstruktur F Histrionisk personlighedsstruktur F Ængstelig personlighedsstruktur F Andre personlighedsforstyrrelser 206 Den narcissistiske personlighedsstruktur 206 Den passivt-aggressive personlighedsstruktur 207 Generelle forhold vedrørende behandling af personlighedsforstyrrelser 208 Kønsidentitetsforstyrrelser F Transseksualitet F Transvestisme F Seksuelle afvigelser F Fetichisme F Transvestisk fetichisme F Indhold 9

6 Ekshibitionisme F Voyeurisme F Pædofili F Sadomasochisme F Behandling af seksuelle afvigelser 215 Seksuelle udviklings- og orienteringsforstyrrelser F Kapitel 10 Mental retardering 217 Undersøgelse og diagnostik 217 Psykiske sygdomme hos mentalt retarderede 218 Lovgivning 219 Kapitel 11 ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse hos voksne 221 Symptomer 221 Undersøgelse og diagnostik 223 Differentialdiagnostik og komorbiditet 224 Alkohol og stofmisbrug 225 Epidemiologi 225 Årsagsforhold 225 Behandling 226 Kapitel 12 Psykiatriske behandlingsmetoder 229 Somatiske behandlingsmetoder v 229 Psykofarmakologisk behandling 229 Psykofarmakaforbruget 230 Antipsykotika 230 Antidepressiva 233 Anxiolytika og sedativa 235 Litium og antiepileptika 236 Antabus 238 Elektrokonvulsiv terapi (ECT) 238 Lysbehandling 240 Vågeterapi 241 Fysisk træning 241 Psykologiske behandlingsmetoder 242 Psykoterapiens udvikling 242 Terapivirksomme faktorer 243 Psykoterapiformer 244 Psykoanalyse Indhold

7 Psykodynamisk psykoterapi 248 Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) 250 Gruppeanalytisk terapi 251 Andre gruppeterapiformer 252 Interpersonel psykoterapi 253 Adfærdsterapi 254 Kognitiv terapi 255 Kapitel 13 Retspsykiatri 259 Strafferetspsykiatri 260 Straffeloven 261 Civilretspsykiatri 266 Psykiatriloven 267 Værgemålslov umyndiggørelse 273 Arveloven 275 Ægteskabsloven 276 Psykosebegrebet 276 Ligestillede tilstande 277 Patologisk rus 277 Den partielle psykose 278 Retslægerådets psykosebegreb 278 Farlighedsvurdering 279 Retspsykiatriske erklæringer 282 Retslægerådet 284 Børn og unge 285 Kapitel 14 De psykisk syge og samfundet 287 Hvad er den samfundsmæssige byrde af psykisk sygdom? 287 Hvilke institutioner i samfundet tager sig af de psykisk syge? 288 Hvad er distriktspsykiatri og socialpsykiatrisk behandling? 290 Hvordan kommer brugeren og de pårørende til orde? 292 Kan psykiske sygdomme forebygges? 292 Supplerende og uddybende litteratur om psykiske sygdomme 295 Ordforklaring 297 Appendiks Appendiks Stikord 335 Indhold 11

8 Forfattere Poul Videbech Professor, dr.med. Center for Psykiatrisk forskning, Århus Universitetshospital, Risskov (Hovedredaktør. Organiske psykiske lidelser. Psykosesygdomme. Farmakoterapi) Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge, De Psykiatriske Specialklinikker, Århus Universitetshospital, Risskov (Redaktør. Nervøse lidelser og personlighedsforstyrrelser. Psykoterapi) Thorkil Sørensen Professor, dr.med. Psykiatrisk afdeling, Odense Universitetshospital (Redaktør. Nervøse lidelser og personlighedsforstyrrelser. Psykoterapi) Per Vestergaard Professor, dr.med. De Psykiatriske Specialklinikker, Århus Universitetshospital, Risskov (Redaktør. Psykosesygdomme. Farmakoterapi) Jens Lund Overlæge, dr.med. Psykiatrisk afdeling, Ålborg sygehus (Mental retardering) Peder Knudsen Overlæge Psykiatrisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev (Retspsykiatri) Raben Rosenberg Professor, dr.med. Center for Psykiatrisk forskning, Århus Universitetshospital, Risskov (Misbrugssygdomme) Per Hove Thomsen Professor, dr.med. Børne-ungdomspsykiatrisk Center Århus Universitetshospital, Risskov (ADHD hos voksne)

9 Forord Psykiatri en lærebog om voksnes psykiske sygdomme henvender sig til lægestuderende og de mange andre, som uddanner sig i sundheds- og socialfag, hvor kendskab til psykiske sygdomme er nødvendig. Bogen følger i sin inddeling WHO s sygdomsklassifikation, International Classification of Diseases, ICD-10, Kapitel 5, der omhandler de psykiske sygdomme. De gloser og begreber, der anvendes i bogen, følger i vid udstrækning den sprogbrug, som benyttes i ICD-10. Vi har tilstræbt, at bogen afspejler den diagnostiske og behandlingsmæssige praksis, der i dag karakteriserer lægelig behandling af psykiske sygdomme i speciallægepraksis, på de psykiatriske hospitaler samt i socialpsykiatriske institutioner. Den læser, der ønsker at fordybe sig i et af psykiatriens specielle områder, kan konsultere en liste bagest i bogen over anbefalelsesværdige supplerende og uddybende tekster på dansk og engelsk. Den foreliggende 4. udgave har gennemgået en omfattende revision, men kapitelinddeling og disponering af stoffet er i det væsentlige bibeholdt, mens behandlingsforskrifter er opdateret i overensstemmelse med nye referenceprogrammer og kliniske vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og speciallægeselskaber. Der er tilføjet to nye kapitler om mental retardering og ADHD/hyperkinetisk syndrom hos voksne. Antallet af figurer og sygdomsvignetter, der supplerer bogens tekster, er udvidet meget, og der er indsat referencer til de relevante kapitler i søsterbogen Klinisk neuropsykiatri, hvor vores viden om sygdommenes årsager og patogenese er nøjere omtalt. I behandlingsanvisningerne for de enkelte sygdomme er ofte angivet navnet på ét bestemt lægemiddel for at illustrere dosering og administrationsmåde ved behandling med psykofarmaka. Som eksempler er valgt de lægemidler, forfatterne selv anvender i deres kliniske hverdag. Et andet lægemiddel fra samme lægemiddelgruppe vil i reglen kunne anvendes i stedet. Gængse psykofarmaka fra de forskellige lægemiddelgrupper fremgår af oversigterne i Kapitel 12. Overlæge Nils Gulmann takkes for assistance med udformningen af Kapitel 3 om organiske psykiske lidelser, og forskningssekretærerne Hella Kastbjerg og Lena Dahl Madsen takkes for hjælp med gennemsyn af teksten. Poul Videbech, Morten Kjølbye, Thorkil Sørensen, Per Vestergaard, 2010

10

11 Psykiatriens grundbegreber 1 I dette kapitel beskriver vi de symptomer og sygdomsenheder, der udgør psykiatriens grundelementer. Som andre videnskabsgrene har psykiatrien sit eget sprog, ja, i virkeligheden mere end ét, som stammer fra forskellige epoker og videnskabelige skoler. Det har givet anledning til nogen sprogforvirring og gjort tilegnelsen af psykiatrien unødigt vanskelig. I bogen vil vi så vidt muligt holde os til ét sprog, nemlig det, der fremgår af Verdenssundhedsorganisationen WHO s seneste diagnoseliste ICD-10, som i 1994 blev officielt diagnosesprog i Danmark. I kapitlet omtaler vi også årsagerne til de psykiske sygdomme. Symptomer på psykisk sygdom deskriptiv psykopatologi De psykiatriske symptomer er byggestenene, der danner syndromer eller sygdomsenheder. Syndromerne er navngivet med en diagnose, der sammenfatter fællestræk ved en gruppe patienter, som ofte kan behandles med samme midler, og som har samme prognose. Diagnoserne og deres gruppering i sygdomsklassifikationer er nærmere beskrevet nedenfor. Læren om de psykiatriske symptomer eller de abnorme psykiske fænomener udgør en selvstændig videnskab, som benævnes psykopatologi. Den symptombeskrivelse, der følger i dette kapitel, kaldes deskriptiv psykopatologi. I deskriptiv psykopatologi beskrives og defineres patienternes symptomer ud fra det, lægen ser og hører, men uafhængigt af teorier om symptomernes årsager eller formål. Den fænomenologiske psykopatologi søger en dybere forståelse af symptomernes udvikling, indbyrdes sammenhæng og betydning baseret på patientens subjektive oplevelse af sin tilstand. Denne tilgang til psykopatologien er baseret på den fænomenologiske filosofi, som i psykiatrien især er udviklet af tyskeren Karl Jaspers. Den dynamiske psykopatologi beskriver psykiatriske symptomers formål med udgangspunkt i Sigmund Freuds teorier om det ubevidstes betydning (se Kapitel 12). De psykiatriske symptomer har både en form og et indhold. Fx kan en patient opleve, at stemmer beskylder ham for at være en tyv. Han er hallucineret på hørelsen (formen) og oplever beskyldningen for at være en tyv (indholdet). En anden patient oplever i butikker, at han er besat af tanken om, at alle kan se, han har til hensigt at stjæle. Han kan tage afstand fra tvangstankerne (formen) om at stjæle (indholdet). De to situationer har lighedspunkter, hvad angår indholdet, men formen er forskellig. Forskellige er derfor også sygdommene, nemlig henholdsvis skizofreni og obsessiv-kompulsiv tilstand. Kapitel 1 - Psykiatriens grundbegreber 15

12 Trods lighedspunkter mellem mennesker, der har samme symptomer og diagnose, skal man også være opmærksom på forskellene. Alle syge har krav på at blive mødt og opfattet som individuelle personer, ikke som diagnosenumre. Hver depressiv person har sin egen livshistorie, sin egen forståelse af, hvorfor sygdommen opstod og udviklede sig, samt sit eget behov for en individuelt tilpasset behandling. Kombinationen af psykopatologisk almenviden og forståelse for individuelle patienters behov udvikler lægen gennem træning og erfaring. Herved forenes lægevidenskab og lægekunst. Psykopatologiens elementer kan opdeles i grupper, afhængig af de psykologiske funktioner, der er forstyrrede. Opdelingen fremgår af oversigten i Figur 1.1. Figur 1.1 De psykiatriske symptomer deskriptiv psykopatologi Perceptionsforstyrrelser Illusioner Hallucinationer Psykomotoriske forstyrrelser Adfærdsforstyrrelser Katatoni Stupor Agitation Psykomotorisk hæmning Tics Tankeforstyrrelser og tankeindholdsforstyrrelser Formelle tankeforstyrrelser Vrangforestillinger Overlødige ideer Tvangstanker og -handlinger Tankeflugt Forstyrret kropsopfattelse Dysmorfofobi Ændret sindsstemning Opstemthed Nedtrykthed Apati Emotionel inkontinens Angst Vrede Bevidshedsforstyrrelser Bevidsthedens niveau Bevidsthedens klarhed Dissociative symptomer Depersonalisation Derealisation Forstyrrelser i den kognitive funktion Hukommelsesforstyrrelse Opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelse Forstyrrelse af eksekutivfunktionen Perceptionsforstyrrelser Perceptionen eller opfattelsen (sansningen) af omgivelserne forudsætter, at sanserne er intakte. Den forudsætter også evnen til opmærksomhed, der kan fokuseres og fastholdes på bestemte objekter og begivenheder. Perceptionsforstyrrelser optræder som illusioner eller hallucinationer. Illusioner En illusion er en mistydning af reelle sanseindtryk. Et blafrende hvidt gardin i et halvmørkt rum opfattes fejlagtigt som en kvinde i hvid kjole, og en dryppende vandhane som en melodi 16 Kapitel 1 - Psysiatriens grundbegreber

13 eller sagte tale. Illusioner optræder især, når sanseindtrykkene er svage (som i halvmørke), når opmærksomhed og koncentration er rettet imod et andet sanseindtryk end det, der giver anledning til mistydningen (konkurrenceløberen, der afventer startskuddet og ser naboen starte), når bevidstheden er svækket af sygdom (se beskrivelsen af delir i Kapitel 3), og når personen er grebet af stærke følelser som angst og spænding. Illusioner opleves af raske såvel som psykisk syge og er derfor et usikkert sygdomstegn. Hallucinationer En hallucination er en perception, der opleves uden tilgrundliggende sansestimulation. Hallucinationer kan opstå inden for alle sansekvaliteter, og perceptionen kan af den syge opfattes både som indefrakommende og som udefrakommende. Hørehallucinationer er de hyppigst forekommende. De optræder bl.a. hos mere end halvdelen af patienter med skizofreni. Hørehallucinationer kan optræde som stemmer, der siger ord eller sætninger. De kan tale til patienten (andenpersonshallucinationer) eller om patienten (tredjepersonshallucinationer), idet vedkommendes gøren og laden kommenteres af stemmerne, eller flere stemmer diskuterer patienten. Det sidste er et såkaldt førsterangssymptom (FRS), karakteristisk for skizofreni. Førsterangssymptomer er omtalt nærmere i skizofrenikapitlet. Ofte genkender patienten stemmerne som stammende fra forældre, ægtefælle eller andre nærtstående. Tankehørlighed optræder, når patienten oplever sine egne tanker talt højt. I skizofreniens tidlige faser kan patienten opleve, at stemmerne høres inde i hans eget hoved, senere i sygdomsforløbet høres de som udefrakommende. Synshallucinationer kan være lysglimt eller hele figurer, mennesker eller dyr. De optræder ofte ved organiske sindslidelser, men opleves også ved andre sygdomme som fx skizofreni. Lugt- og smagshallucinationer er mere usædvanlige. De forekommer ved organiske hjernesygdomme som epilepsi, men også skizofrene kan opleve, at alting smager giftigt eller lugter råddent. Taktile (somatiske) hallucinationer optræder i form af elektriske stød eller brændende og kravlende sansefornemmelser. De er en udbygning af de glimtvise kropsfornemmelser, coenæstesier, som kan optræde tidligt i forløbet af skizofrenisygdommen. De optræder også ved organiske lidelser, fx i forbindelse med indtagelse af misbrugsstoffer som kokain og amfetamin, hvor der ofte er en oplevelse af dyr under huden ( kokaindyr ). Bizarre kropsfornemmelser som trækken i tarmene eller seksuel stimulation er et andet eksempel på somatiske hallucinationer. Ofte kan det dog være vanskeligt at afgøre, om der er tale om en hallucinatorisk oplevelse (seksuel stimulation) eller en vrangforestilling (seksuel forfølgelse), eller om begge elementer optræder samtidig. Illusioner og hallucinationer er udtryk for en fejlagtig perception med eller uden en tilgrundliggende sansestimulation. Perceptioners intensitet kan imidlertid også være forandret, som det er tilfældet hos maniske patienter, mennesker med epilepsi og hos visse misbrugere, hvor alle indtryk opleves stærkt og intenst. Det modsatte forekommer hos deprimerede, der kan opleve alle indtryk som fjerne og uvedkommende. Tankeforstyrrelser Tankeforstyrrelser er en stor gruppe psykiatriske symptomer, som kun vanskeligt lader sig underkaste en logisk og systematisk inddeling. Ej heller er der overbevisende forklaringer på de- Kapitel 1 - Psykiatriens grundbegreber 17

14 res opståen og udvikling. Her vil vi lægge hovedvægten på en beskrivelse af såkaldte formelle tankeforstyrrelser, som hyppigt iagttages ved skizofreni, og på vrangforestillinger. Desuden omtales overlødige idéer, tvangstanker og -handlinger samt tankeflugt. Formelle tankeforstyrrelser Tankeforstyrrelser røbes i det talte sprog og især i den skizofrene patients sprogbrug. Måden at tænke og tale på er ændret, ikke nødvendigvis indholdet. Frem for at være klart og målrettet bliver sproget vagt, omstændeligt, generelt og abstrakt, således at kommunikation vedrørende et givet emne bliver vanskelig eller umulig. Jo mere intervieweren spørger den skizofrene patient for at få klar besked, jo mere fjerner patientens tale sig fra de opstillede mål. Intervieweren spørger fx om den skizofrenes skolegang og ender med at høre vage udsagn om matematikkens forhold til religionen, klasselærerens seksualitet og skolesystemets opbygning. Ordenes betydning glider (metonymisk) fra den gængse til en for patienten privat mening, og nye sære ord (neologismer), som kun patienten kender, dukker op i samtalen. Figur 1.2 viser flere af de begreber, der benyttes, når formelle tankeforstyrrelser beskrives. I anglosaksisk sprogbrug samles tankeforstyrrelser ofte under overskriften loosening of associations som et udtryk for den opløsning af sproget, der kendetegner især kroniske skizofrene patienter. Fænomenologien og sprogvidenskaberne har fremsat frugtbare teorier om symptomernes udvikling og indbyrdes sammenhæng. Disse teorier skal ikke omtales her, men for den interesserede giver de et indblik i skizofreniens mest subtile symptomer og en mulighed for at fremme og udbygge kommunikationen og dermed den emotionelle kontakt med den skizofrene patient. Figur 1.2 Begreber, der beskriver nogle formelle tankeforstyrrelser Metonymier Neologismer Pars pro toto Konkret tænkning Inkohærens Manieret sprog Vaghed Gængse begreber benyttet i privat betydning Ordnydannelser Begreber flyder sammen på basis af detaljeligheder Begreber forstås og benyttes bogstaveligt, abstraktionsevnen og anvendelse af sproglige symboler savnes Sætningskonstruktioner opløses, og talen forvandles til»ordsalat«kringlet, omstændelig og opstyltet sprogbrug Lange forklaringer rummer reelt ingen information, som om patienten taler udenom Vrangforestillinger En vrangforestilling er en urokkelig, ofte falsk overbevisning, som ikke påvirkes af rationelle argumenter og modbeviser, og som ikke er forventelig i den givne kultursammenhæng. Vrangforestillinger kaldes bizarre, når deres indhold er åbenlyst absurd, fuldstændig umuligt eller højst usandsynligt og kulturelt uacceptabelt (se også skizofrenidefinitionen i Kapitel 5). I sjældne tilfælde kan en vrangforestilling (fx om partnerens utroskab) indeholde en kerne af sandhed, men alligevel være urimelig på grund af den bagvendte logik (præmisserne udledes af konklusionen) og stædighed, hvormed den fastholdes og forklares. Fx mente en pa- 18 Kapitel 1 - Psysiatriens grundbegreber

15 tient, som led af paranoia omhandlende hustruens utroskab, at det, at der ikke var nogle fysiske beviser for utroskaben, viste, hvor udspekulerede elskeren og hustruen var. Netop pga. dette var den syge overbevist om, at der foregik noget fordækt. Den paranoide argumentation var altså helt omvendt i forhold til normal fornuft. Ikke alle faste og urokkelige overbevisninger er vrangforestillinger. Religiøs tro, troen på overnaturlige fænomener og alternative helbredende midler kan være fast og urokkelig, men kulturelt forventelig og uden de endeløse argumenter og beviser, som er en karakteristisk ledsager til vrangforestillinger. Netop den dominans, som vrangforestillingen indtager i forhold til andre idéer og forestillinger i patientens liv, er med til at afgøre forestillingens sygelige karakter. Vrangforestillinger kan være primære uden forudgående hændelser, der kan forklare deres udvikling. Primære vrangforestillinger kaldes også vrangperceptioner, hvis en normal perception pludseligt og uforklarligt giver anledning til en vrangforestilling. Et eksempel er den skizofrene patients pludselige overbevisning om, at de målepinde, landmåleren har opstillet, er landingsbane for en invasion af marsboere. Disse sjældne, vrangagtige sansningsoplevelser er førsterangssymptomer, som er diagnostiske for skizofreni (se Kapitel 5). Ofte er vrangforestillinger imidlertid sekundære og forudgås af andre usædvanlige oplevelser, som fx hørehallucinationer med truende stemmer, hvorefter patienten tror sig forfulgt (vrangforestillingen). Den depressive patient kan i sin trykkede stemning tilsvarende føle sig aldeles værdiløs (vrangforestillingen). Figur 1.3 Vrangforestillingernes tema Forfølgelse (persekutoriske vrangforestillinger) Selvhenførende vrangforestillinger Storhedsforestillinger (megalomani) Magiske evner (omnipotens) Tab og forfald (nihilisme) Abnorme sygdomstegn (hypokondri) Utroskab (jalousiforestillinger) Vrangforestillinger kan opdeles efter tema (Figur 1.3). Hyppigst forekommende er forfølgelsesforestillinger, hvor patienten oplever sig efterstræbt på livet af andre personer (naboen) eller organisationer (CIA, rockerne). Forfølgelsesforestillinger optræder både ved skizofreni samt organiske og affektive psykoser. Selvhenførende forestillinger optræder, når en patient mener, at i øvrigt tilfældige handlinger, tegn og bemærkninger fra personer i omgivelserne har en særlig betydning for ham. Det kan være hentydninger til, at han er en udvalgt person (Jesus, USA s præsident), at han skal tage sig i agt, at noget betydningsfuldt vil ske. Disse vrangforestillinger ses hyppigt i forbindelse med skizofreni. Andre vrangforestillinger knytter sig til forestillinger om egen storhed (megalomani) eller magiske evner (omnipotens), til svær skyld, pludselig fattigdom (nihilisme), særlige sygdomstegn (hypokondri) eller partnerens utroskab (jalousi). De såkaldte influensfænomener eller styringsoplevelser er subjektive tankeforstyrrelser, der ligesom primære vrangforestillinger er skizofrene førsterangssymptomer. Influensfænomener er op- Kapitel 1 - Psykiatriens grundbegreber 19

16 levelsen af udefrakommende styring af tanker og bevægelser, at andre fx stjæler den skizofrene patients tanker ud af hjernen eller indsætter fremmede tanker (tankefradrag og tankepåføring). Patientens tanker kan også transmitteres offentligt via radio og fjernsyn (tankeudspredning). Når patienten oplever, at han flyder sammen med omgivelserne og ikke længere kan afgrænse sit jeg fra andre, taler man om transitivisme. Overlødige idéer Der er ingen skarp grænse imellem (sygelige) vrangforestillinger og kulturelt acceptable overlødige idéer. Det sidste begreb henviser til en overoptagethed af en bestemt idé, ofte af altruistisk karakter. Det kan fx være en overlødig idé, når en person i socialvæsenet bliver ekstraordinært optaget af incestproblemer i en tid, hvor incest fuldt berettiget har været genstand for interesse og bekymring. Den overlødige idé kommer til udtryk, når den pågældende anskuer alle aktuelle personproblemer som forårsaget af incest og ethvert udtryk for emotionelle bånd mellem far-datter (mor-søn) som udtryk for erotisk tiltrækning. Trangen til at forkynde og frelse tager overhånd på bekostning af dømmekraft og sund fornuft. Tvangstanker Tvangstanker er tilbagevendende, ofte ubehagelige, tanker (tilskyndelser, billeder eller melodier), som dukker op i patientens bevidsthed imod hans vilje, og som han ikke kan frigøre sig fra trods ønsket herom. Tvangstanker, som også kaldes obsessioner, virker urimelige og absurde. De betegnes derfor også som egodystone. Patienten er ikke i tvivl om, at tankerne er produceret i hans egen hjerne og ikke plantet der (som et influensfænomen, se ovenfor). Tvangstanker er ikke blot tanker, men også forestillinger, ruminationer og tvivl. Tvangstanker har ofte en for patienten ubehagelig karakter. Han forestiller sig fx, at der er bakterier på dørhåndtag, bakterier, som sætter sig på hænderne og spreder sygdom til hans børn. Ruminationer er længere tankerækker, fx om verdens undergang, som bestandig bemægtiger sig patientens tankevirksomhed. Impulser er en angstvoldende trang til fx at kaste et spædbarn ud ad vinduet eller snitte ægtefællen med en kniv, når hun sover. Tvivl drejer sig ofte om udeladelser (låse døre, slukke kogeplader og puste stearinlys ud) eller om groteske konsekvenser af ubetydelige handlinger som fx i trafikken, hvor en fejlagtig lygteføring måske førte til et alvorligt færdselsuheld for en medtrafikant. Sædvanligvis har det ubehagelige element i tvangstankerne relation til emner som sygdom, aggression, ulykker, smuds, sex eller religion. Tvangshandlinger Tvangshandlinger eller kompulsioner er ofte forbundet med tvangstanker og beskrives derfor i sammenhæng med disse. Tvangshandlinger er gentagne, stereotype, men tilsyneladende hensigtsmæssige handlinger, som patienten føler sig tvunget til at udføre trods modstand herimod og oplevelse af, at handlingerne er irrationelle. Sammenhængen med tvangstanker ses, når optagethed af smuds og bakterier fører til gentagne og langvarige vaskeritualer. Ofte drejer tvangshandlingerne sig om at kontrollere (at kogepladerne er slukkede), at rense (tøj, dørhåndtag, kroppen), at lægge i orden (når tøj tages af og på i en bestemt rækkefølge og stables i skabe i en særlig orden) og at tælle og regne (forbikørende biler, nummerpladernes tværsum). 20 Kapitel 1 - Psysiatriens grundbegreber

17 Den tvangsprægede tvivl får ofte patienten til at begynde forfra med sine ritualer, når disse måske alligevel ikke er udført efter det fastlagte mønster. Tvangshandlinger kan for patienten tjene det formål at reducere spænding og ængstelse, som opbygges af plagsomme tvangstanker. Tankeflugt Tankeflugten (tankestrøm eller -hastighed) kan også undergå ændringer, som det fx ses ved mani, hvor idéerne strømmer hurtigt og frit, eller ved depression, hvor tanke og tale bliver ulideligt langsomme. Den skizofrene kan opleve, at tankerne går helt i stå, hvilket kaldes tankestop. Ændret sindsstemning Sindsstemningen eller stemningslejet kan være forsænket som ved depression eller eleveret (opstemt) som ved mani. Disse stemningsændringer er beskrevet i Kapitel 6. De forskellige elementer af ændret sindsstemning eller følelsesliv, som er beskrevet nedenfor, er temmelig uspecifikke og ikke altid tegn på sygelighed. De kan være karakteristiske for de affektive sygdomme (Kapitel 6) og angstsygdommene (Kapitel 7), men de optræder desuden sammen med mange andre psykopatologiske fænomener i såvel psykoser som personlighedsforstyrrelser. Ud over at stemningslejet kan være forsænket, dvs. præget af trished, tungsind eller depression, kan sindsstemningen også være præget af fuldstændig mangel på følelser, ingen tristhed, ingen glæde, ingen vrede. Denne mangel på følelsesliv kaldes apati. Når apatien først og fremmest kommer til udtryk som glædesløshed, taler man også om anhedoni. Hvis evnen til at variere følelserne er forsvundet, beskrives følelseslivet som fladt. Følelserne kan også skifte hurtigt og abrupt. I så fald taler man om labile følelser. Endelig kan følelserne strømme over i alle retninger, selv på ringe foranledning. Denne tilstand kaldes emotionel inkontinens. Angst og vrede beskrives sædvanligvis også som ændret sindsstemning. Angstens forskellige psykopatologiske udtryk er beskrevet i forbindelse med angstsygdommene i Kapitel 7, og vreden i forbindelse med personlighedsforstyrrelserne er beskrevet i Kapitel 9. Dissociative symptomer Under intens angst kan mennesker opleve selvet og egen person som uvirkelig. Denne tilstand kaldes depersonalisation. Hvis uvirkelighedsfølelsen er knyttet til ting eller personer i omgivelserne, kaldes tilstanden derealisation. I begge situationer opfatter patienten sig følelsesmæssigt afkoblet fra sin egen person eller omgivelserne. Denne opspaltning af tanker og følelser er karakteristisk for den proces, der kaldes dissociation, og som er nævnt mere udførligt i Kapitel 9. Disse symptomer kan også ses ved bestemte personlighedsforstyrrelser i stresssituationer. Forstyrrelser i psykomotorik Ved mange psykiatriske syndromer observerer man foruden de psykologiske forandringer også ændret motorik, kropsudtryk og adfærd. Ansigtsudtrykket er karakteristisk forandret ved depression, mani og angst, og det samme er kropsholdning og gang ( gik nedbøjet bort, strålede af glæde ). Kapitel 1 - Psykiatriens grundbegreber 21

18 Nogle psykomotoriske forandringer er karakteristiske for skizofrenisygdommene. Disse benævnes katatone symptomer og omfatter bl.a. stereotypier, som er ens og gentagne, ikke-målrettede handlinger. Mannerismer er derimod målrettede handlinger, der fremtræder aparte og overdrevne. Katalepsi er en tilstand, hvor en patient over længere tid bliver stående eller liggende i samme abnorme stilling. Meget omtalt er den såkaldte fleksibilitas cerea, hvor patienten som en voksfigur kan anbringes i forskellige kropsstillinger, som han ikke ændrer i et påfaldende langt tidsrum. Negativisme er en tilstand, hvor patienten reagerer modsat af, hvad han bliver bedt om, fx på lægens anmodning om at kooperere ved undersøgelse for legemlig sygdom. Ekkopraksi kalder man de tilstande, hvor en patient automatisk imiterer undersøgerens bevægelser trods opfordring til at kooperere. Stupor er en tilstand, hvor patienten ligger stille og ubevægelig hen uden at respondere på tiltale. Stupor observeres ved organiske hjernelidelser og de alvorligste depressioner. Øget psykomotorisk tempo, agitation og excitation ses især ved mani og (sjældnere) ved depression. Et vigtigt begreb er nedsat psykomotorisk tempo. Dette fænomen ses særligt ved depressioner og består bl.a. i, at motorikken er nedsat. Fx kan ansigtsmimikken være ophævet og antallet af spontanbevægelser generelt være nedsat. Det afspejles også i den syges tankegang: Denne er langsom og ufrisk, og antallet af associationer til det, intervieweren spørger om, er svært nedsat. Objektivt kan man derfor observere, at patienten taler med lang latenstid, når han besvarer spørgsmål. De såkaldte tics er irregulære, gentagne bevægelser, der involverer en bestemt muskelgruppe, fx blinken med øjnene. Disse og andre af de psykomotoriske symptomer optræder også ved neurologiske sygdomme, og nogle ses som bivirkninger til behandling med især antipsykotisk medicin. Forstyrret kropsopfattelse Den subjektive opfattelse af egen krop kan være forstyrret ved psykiske sygdomme som skizofreni, organiske psykoser, spiseforstyrrelser, misbrugssygdomme og personlighedsforstyrrelser. Det drejer sig især om opfattelsen af kroppens størrelse og omfang. Patienter kan også få den fornemmelse, at dele af kroppen, den ene halvdel, en arm eller et ben, er usædvanlig stor, usædvanlig lille eller deform. Ændret kropsopfattelse kaldes også dysmorfofobi. Det er ikke nogen egentlig fobisk tilstand, men en optagethed af, at visse legemsdele er forandrede eller grimme og derfor bør ændres, fx gennem et plastikkirurgisk indgreb. Den forstyrrede kropsopfattelse kan have karakter af en egentlig vrangforestilling som ved hypokonder paranoia (se Kapitel 5). Et særligt ubehag ved egne anatomiske kønskarakteristika optræder ved transseksualitet og omtales i Kapitel 9. Bevidsthedsforstyrrelser Bevidsthedsintensiteten eller vågenheden kan strække sig i niveauer (koma, sopor og somnolens) fra fuldstændig bevidstløshed til den vågne persons fuldstændige nærvær og opmærksomhed. Forskellige kvalitative bevidsthedsændringer kan også optræde i forbindelse med psykisk sygdom. Bevidsthedsuklarhed eller bevidsthedsplumring henviser til en tilstand, hvor opmærksomhed, koncentration og hukommelse er svækket, hvor tankegangen er forvirret, og hvor der 22 Kapitel 1 - Psysiatriens grundbegreber

19 er nedsat reaktion på sansestimuli. Personen er mentalt sløv og fjern uden at være bevidstløs. Stupor refererer ikke blot til den kropslige ubevægelighed (se ovenfor), men også til en tilsyneladende bevidsthedsændring, hvor personen er tavs og ikke responderer på stimuli, men alligevel synes at være ved bevidsthed, idet øjnene er åbne og følger omgivelserne. Konfusion refererer til usammenhængende tankegang og motorisk agitation, men er et dårligt defineret begreb, der oftest bruges synonymt med delirøse eller prædelirøse tilstande hos ældre svækkede personer uden at give en præcis og dækkende beskrivelse af den sygelige tilstand. I stedet for denne term bør orienteringsgraden angives præcist, dvs. om patienten er orienteret i tid, sted og egne data. Forstyrrelser i kognitive funktioner Hukommelse, opmærksomhed og eksekutivfunktion sammenfattes ofte under begrebet kognitive funktioner, og hertil henregnes også evnen til at formulere sig skriftligt og mundtligt, til at læse, regne og tegne samt til at beherske motoriske færdigheder. De kognitive funktioner undersøges især af neuropsykologer med et batteri af såkaldte kognitive test. Disse funktioner er ofte forstyrrede ved en række sygdomme som fx depression, skizofreni og organiske tilstande. Hukommelsesforstyrrelser Man skelner mellem den umiddelbare genkaldelse, korttidshukommelse og langtidshukommelse. Den umiddelbare genkaldelse er forstyrret, når patienten ikke straks kan gentage det, han præsenteres for, fx navnet på en person eller genstand. Korttidshukommelsen er evnen til at huske det præsenterede efter få minutters forløb, og langtidshukommelsen er evnen til at genkalde begivenheder efter timers eller års forløb. Hukommelsesforstyrrelser optræder især ved organiske lidelser som delir (den umiddelbare genkaldelse), amnestisk syndrom (korttidshukommelsen) samt demens (langtidshukommelsen); alle disse sygdomstilstande er beskrevet i Kapitel 3. Desuden ses forstyrrelse af hukommelsen ved affektive tilstande som fx depression (Kapitel 6). Opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelser Opmærksomhed (vigilitet) er evnen til at fokusere på bestemte personer og begivenheder. Koncentration (tenacitet) er evnen til at opretholde fokus gennem længere tid. Såvel opmærksomhed som koncentration kan være svækket ved forskellige psykiske sygdomme. Ved skizofreni synes manglende opmærksomhed og koncentration at føre patienten fra det almene univers til isolation i en privatsfære, et led i den autistiske tilstand, som er omtalt i skizofrenikapitlet (Kapitel 5). Eksekutivfunktionen Denne funktion bruges til at planlægge og initiere handlinger. Den er således af afgørende betydning for vores evne til at fungere i dagligdagen. Det er en funktion, som er lokaliseret i frontallapperne (se Klinisk neuropsykiatri, Kapitel 7), og som er forstyrret ved en række psykiatriske tilstande. Dels selvfølgelig ved organiske tilstande, der rammer frontallapperne, dels ved både skizofreni og depression (se Kapitel 5 og 6). Kapitel 1 - Psykiatriens grundbegreber 23

20 Den psykotiske patient Alvoren af en psykisk sygdom afgøres ofte ved at fastslå, om den syge er psykotisk eller ej. Begrebet er betydningsfuldt i forbindelse med psykiatrilovens bestemmelser om anvendelsen af tvang og i retspsykiatrien, hvor det er afgørende for fastlæggelsen af sanktioner, om en patient er psykotisk eller ej (se Kapitel 13). Desværre lader psykosebegrebet sig ikke definere objektivt eller afgrænse klart og utvetydigt, men det forhindrer ikke, at det kan anvendes med acceptabel sikkerhed i daglig klinisk praksis. Det væsentligste element i psykosebegrebet er den defekte realitetstestning: evnen til at vurdere, om oplevelser og forestillinger har virkelighedspræg, og om de deles af andre, raske personer med samme kulturelle baggrund. Heraf følger, at psykotiske mennesker tror så fuldt og fast på deres oplevelser og forestillinger, at de ofte handler efter dem, også selvom dette medfører fare for deres eget liv. En psykotisk skizofren patient, der tror, han er en engel, vil måske forsøge at flyve. Med denne beskrivelse af psykosebegrebet er det klart, at personer med hallucinationer, vrangforestillinger, defekt hukommelse og svært forstyrret bevidsthed er sikkert psykotiske. Mere tvivlsomt er det, om personer, som ønsker at slanke sig til en farlig lav vægt eller ønsker at begå selvmord med voldelige midler, er psykotiske. Diskussioner om disse emner følger i senere kapitler. De psykiatriske diagnoser Sygdomsenhederne med deres diagnosenavne er samlet og ordnet i en sygdomsklassifikation. Sygdomsklassifikationer har der været mange af gennem tiderne. Den gældende danske blev indført i 1994 og bygger på Verdenssundhedsorganisationen WHO s International Classification of Diseases nr. 10, som kaldes ICD-10. Den omfatter alle somatiske sygdomme, de psykiatriske (ICD-10, Kapitel 5), forgiftninger (ICD-10, Kapitel 19), sygdoms- og dødsårsager (ICD-10, Kapitel 20) samt faktorer af betydning for helbredstilstand og kontakt med sundhedsvæsenet (det afsluttende ICD-10, Kapitel 21). De psykiatriske sygdomme fra ICD-10, Kapitel 5, er aftrykt i Appendiks 1 i den danske form, som fremgår af publikationen WHO ICD-10 psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. I denne publikation er klassifikation og diagnostiske kriterier beskrevet på baggrund af WHO s diagnostiske retningslinjer og forskningskriterier for de psykiatriske sygdomme. Andre sygdomsklassifikationer Det er en tilsnigelse at benytte betegnelsen international om WHO s sygdomsklassifikation på psykiatriområdet. Den benyttes således ikke i USA, hvor den amerikanske psykiaterorganisation APA har udgivet sin egen Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, af hvilke i dag den 4. udgave (DSM-IV) er gældende. Når denne klassifikation af psykiske sygdomme omtales her, er det fordi, de amerikanske definitioner og betegnelser fra DSM-IV i et betydeligt omfang anvendes i den internationale psykiatriske forskning, uanset om de enkelte lande i øvrigt benytter ICD-10 til andre formål. Denne begrebsdominans vidner om den overvældende indflydelse, amerikansk psykiatrisk forskning har internationalt. Heldigvis er der ved fremkomsten af den seneste DSM-IV tilveje- 24 Kapitel 1 - Psysiatriens grundbegreber

21 bragt en betydelig begrebsmæssig overensstemmelse mellem den amerikanske klassifikation og den internationale ICD-10. De alfanumeriske diagnosekoder I ICD-10 s Kapitel 5 er de psykiatriske sygdomme inddelt efter et alfanumerisk system, som også fremgår af Appendiks 1. Alle diagnoser i dette kapitel begynder med et F for specialet psykiatri efterfulgt af fire cifre. Det første ciffer betegner én af de 11 mulige sygdomsgrupper i F-kapitlet, fx F3, som står for affektive sindslidelser. Figur 1.4 viser de 11 hovedgrupper. Andet ciffer i diagnosenummeret betegner en bestemt sygdom inden for fx de affektive sindslidelser. Således betegner F32 en depressiv enkeltepisode. Herefter følger et punktum og yderligere to cifre, der giver mulighed for en detaljeret specifikation af fx den depressive enkeltepisode F Første 1-tal efter punktum angiver, at den depressive episode er af moderat grad, og det andet 1-tal angiver, at depressionen endvidere er melankoliform. Denne depressive enkeltepisode, moderat og melankoliform, er omtalt nærmere i Kapitel 6. I diagnosegruppen F1, der omfatter sygdomme knyttet til indtagelsen af misbrugsstoffer, er det alfanumeriske system benyttet lidt anderledes end i de øvrige kapitler. Her betegner ciffer nummer to det misbrugsstof, som har forårsaget lidelsen (se Kapitel 4), fx F10, som er psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brugen af alkohol. F13 er de tilsvarende lidelser forårsaget af sedative lægemidler, fx benzodiazepiner. De to cifre efter punktum betegner sygdommens art (første ciffer) og en yderligere specifikation (andet ciffer). Herefter vil fx delir med kramper udløst af alkoholmisbrug få betegnelsen F10.41, hvor cifferet 4 betegner delirsygdommen, og det sidste 1-tal kramperne. Den tilsvarende sygdom udløst af benzodiazepiner vil hedde F Figur 1.4 ICD-10 diagnosekategorier F00-09 Organiske (inkl. symptomatiske) psykiske lidelser F10-19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer F20-29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte forbigåendepsykoser samt skizoaffektive psykoser F30-39 Affektive sindslidelser F40-49 Nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer F50-59 Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer F60-69 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd F70-79 Mental retardering (åndssvaghed) F80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser F90-98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens F99 Psykisk lidelse eller forstyrrelse, ikke på anden måde specificeret Kapitel 1 - Psykiatriens grundbegreber 25

22 Diagnosticeringsregler Ofte har en psykiatrisk patient mere end én diagnose. Den vigtigste benævnes hoveddiagnosen, og det er den, der har det laveste nummer i ICD-10-nummer-hierarkiet. De øvrige benævnes bidiagnoser eller associerede diagnoser. En patient, der frembyder panikangst og en ængstelig personlighed, vil som hoveddiagnose få nummer F41.0 (panikangst) og som bidiagnose F60.6 (ængstelig personlighedsstruktur). En undtagelse fra denne regel er misbrugsdiagnoserne i F1-gruppen. Disse optræder altid som bidiagnoser, når de forekommer sammen med øvrige psykiske lidelser. Således vil en depressiv patient med alkoholmisbrug få diagnosen F32 (hoveddiagnosen depressiv enkeltepisode) og F10.2 (bidiagnosen alkoholafhængighedstilstand). Når somatiske sygdomme diagnosticeres samtidig med en psykiatrisk, vil den psykiatriske sygdom være hoveddiagnose og den somatiske en associeret diagnose. En hoveddiagnose kaldes også aktionsdiagnose, når den betegner den sygdom, der er patientens umiddelbare anledning til at kontakte sundhedsvæsenet. En deprimeret patient, der følges til en psykiatrisk modtageafdeling eller skadestue af sine pårørende, vil få diagnosen depressiv enkeltepisode (F32) som aktionsdiagnose. Diagnosticeringsreglerne er temmelig omfattende og detaljerede, og eksemplerne ovenfor skal blot illustrere nogle af de regler, der skal følges for at sikre en dækkende beskrivelse af de mange sundhedsydelser, som indgår i medicinalstatistikkerne. Diagnosernes teoretiske fundament De psykiatriske diagnoser i ICD-10 betegnes ofte som ateoretiske og non-ætiologiske, fordi de hviler på en deskriptiv psykopatologi, en beskrivelse af sygdomssymptomerne. Diagnoserne er operationelt definerede, hvilket vil sige, at visse betingelser skal være opfyldt, for at diagnosen kan stilles. Det drejer sig karakteristisk om, at et bestemt antal symptomer fra en given liste skal forefindes, mens andre ikke må forekomme. Der er dog visse ætiologiske opfattelser bag ICD-10-klassifikationen. De sygdomme, der er anført i den første hovedgruppe (F0), forudsætter en påviselig organisk lidelse som årsag, og i den anden hovedgruppe (F1) er indtagelse af et misbrugsstof en forudsætning for diagnosen. Ligeledes forudsættes en stressfyldt livsbegivenhed at forudgå visse af sygdommene i gruppen F4. Der ligger også andre teoretiske overvejelser bag inddelingen i de mange diagnoser, idet den symptomsammensætning, der foreligger i en given diagnose, forventes at udsige noget betydningsfuldt om sygdommens prognose og behandling. Denne (statistiske) sammenkædning af symptomkonstellation på den ene side og sygdommens forløb på den anden er en klassisk teori i klinisk, medicinsk og epidemiologisk videnskab, som hviler på et stort antal observationer og analyser af sygdomsforløb (se senere). Når man har betegnet de psykiatriske diagnoser som ateoretiske og non-ætiologiske, er det fordi, der ikke som for mange andre medicinske diagnoser er et sikkert kendskab til biologiske årsager eller til patogenesen bag sygdomsudviklingen. Diagnosernes anvendelse Et entydigt diagnosesprog er nødvendigt for at sikre en god kommunikation om den enkelte 26 Kapitel 1 - Psysiatriens grundbegreber

23 patients sygdom. Det gælder, når den praktiserende læge sender en henvisning på den syge til kollegerne i speciallægepraksis eller på hospitalet, og det gælder, når den praktiserende læge fra hospitalet modtager et lægebrev med den udskrevne patients diagnose. For at sikre kontinuitet i patientens behandling er det vigtigt, at afsender og modtager via diagnosen får samme opfattelse af patientens symptomer, behandling og prognose. På tilsvarende måde benyttes diagnosesproget som faglig kommunikation i undervisning, forskning og medicinalstatistik. Når den enkelte patient beder om at få sin diagnose opgivet, som det bl.a. sker ved ønsket om journalindsigt, er det imidlertid vigtigt at have i tankerne, at diagnosebegrebet er et sammenfattende, alment udsagn. Det bør altid forklares over for den enkelte med udgangspunkt i hans særlige symptomer og livsomstændigheder, som trods alle symptomligheder med andre patienter er unikke. Diagnostik i klinisk praksis At stille en diagnose i hverdagens kliniske arbejde er andet og mere end genkendelse af klassiske veldefinerede symptomer og disse symptomers arrangement i klare og entydige sygdomsenheder eller diagnoser. Brikkerne til det diagnostiske puslespil er sjældent så utvetydige, som lærebogens sygdomsbeskrivelse angiver. Hertil kommer, at når puslespillet skal lægges, savnes ofte nogle af de brikker, der er nødvendige for et klart diagnosebillede, og ofte står lægen med overflødige brikker, der slet ikke passer til det billede af den diagnose, der i øvrigt tegner sig. I virkelighedens verden er det en tilnærmelsesproces at stille en diagnose, og resultatet er sjældent klart og entydigt. Diagnosen forbliver en teori om den enkelte patients sygdom, en teori, der kan forfines ved at inddrage stadig nye elementer i det diagnostiske puslespil: patientens kontaktform, oplysninger fra patientens fortid (anamnesen), oplysninger, der stammer fra omgivelser og pårørende, laboratoriedata, resultater af psykologiske undersøgelser og eventuelt billeder, som produceres i ved scanningsundersøgelser som magnetisk resonans (MR) og positronemissionstomografi (PET). Diagnoseteorien be- eller afkræftes endeligt gennem observation af sygdomsforløb og behandlingsresultat. Det er karakteristisk for psykiatriske diagnoser, at de ikke kan stilles på basis af nødvendige og tilstrækkelige kriterier, der entydigt fastslår diagnosen, en såkaldt monotetisk diagnose. Monotetiske diagnoser forekommer i andre medicinske specialer, hvor fx isolation af et særligt agens (pneumokokbakterier), sammenholdt med karakteristiske symptomer, laboratorieundersøgelser og røntgenbilleder, entydigt fastslår sygdommens karakter (pneumoni). De psykiatriske diagnoser er polytetiske. Diagnosen kan stilles, når et vist antal symptomer er til stede, selvom ingen af disse er hverken nødvendige eller tilstrækkelige. Den psykiatriske diagnose depressiv enkeltepisode illustrerer en polytetisk diagnose, idet et vist antal symptomer ud af ti mulige afgør, om diagnosen er til stede, og hvilken sværhedsgrad den har. Ingen af depressionssymptomerne (se Kapitel 6) er nødvendige, ej heller udgør noget enkelt symptom et tilstrækkeligt grundlag for at stille diagnosen. Forskellen mellem monotetiske og polytetiske diagnoser illustrerer ikke en afgørende forskel mellem psykiatri og de øvrige medicinske specialer. Polytetiske diagnoser, som hviler på symptombeskrivelse og traditionsbundne vedtagelser og tilnærmelser, er almindelige overalt i medicinen. Eksempler herpå er epilepsisygdomme i neurologien og tarmsygdomme som colitis ulcerosa og ileitis terminalis i den interne medicin. Kapitel 1 - Psykiatriens grundbegreber 27

Af Cand. med. Huong Hoang

Af Cand. med. Huong Hoang Psykopatologi og den psykiatriske journal Fysioterapeutuddannelsen Efterår 2011 Af Cand. med. Huong Hoang Plan o Vigtige psykopatologiske begreber o Den psykiatriske anamnese o Den psykiatriske objektive

Læs mere

INDHOLD FORFATTERE 3 FORORD 13 PSYKIATRIENS GRUNDBEGREBER 15 DEN PSYKIATRISKE SAMTALE OG UNDERSØGELSE 40 KAPITEL 1 KAPITEL 2

INDHOLD FORFATTERE 3 FORORD 13 PSYKIATRIENS GRUNDBEGREBER 15 DEN PSYKIATRISKE SAMTALE OG UNDERSØGELSE 40 KAPITEL 1 KAPITEL 2 INDHOLD FORFATTERE 3 FORORD 13 KAPITEL 1 PSYKIATRIENS GRUNDBEGREBER 15 SYMPTOMER PÅ PSYKISK SYGDOM DESKRIPTIV PSYKOPATOLOGI 15 Mettes sygehistorie 17 Kontaktforstyrrelse 18 Perceptionsforstyrrelser 19

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra?

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra? Overblik Psykopatologi Oplæg for læger i introduktionsuddannelse Psykiatri Forforståelse Forskellige psykopatologiske skoler De enkelte fænomener Eksempler Diagnostiske redskaber Present State Eksamination

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5. DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA?

DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5. DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA? Det er nødvendigt at kunne stille en diagnose, for at kunne foreskrive en behandling. Det er ligeledes nødvendig, at man er enig om hvilke symptomer og hvilke fund, der kræves for at kunne stille en bestemt

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

ifht skizofreni ifht skizofreni

ifht skizofreni ifht skizofreni Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Maria Pedersen marts 2015 - kontakt med sindslidende i hjemmeplejen VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 2.

Maria Pedersen marts 2015 - kontakt med sindslidende i hjemmeplejen VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 2. VELKOMMEN Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 2. Team møde Sæt Jer sammen i teamet Skriv tre eller fire pointer ned fra i går Hvad lærte du? Har du ændret syn på noget Hvad mangler du? Skriv

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Manual til objektivt psykisk

Manual til objektivt psykisk Manual til objektivt psykisk Indikation Diagnostik, beslutning om behandling samt opfølgning af behandling af psykiatriske patienter kræver oplysninger om patientens sygehistorie, herunder tidligere og

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Skizofreni er det en god betegnelse for en psykose. Erik Simonsen Forskningschef & professor Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland

Skizofreni er det en god betegnelse for en psykose. Erik Simonsen Forskningschef & professor Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland Skizofreni er det en god betegnelse for en psykose 12. oktober 2011 Erik Simonsen Forskningschef & professor Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland Dorland s Medical Dictionary Diagnose: kunsten at

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Diffus hjerneskade og komorbide psykiatriske forstyrrelser i voksenalderen

Diffus hjerneskade og komorbide psykiatriske forstyrrelser i voksenalderen Diffus hjerneskade og komorbide psykiatriske forstyrrelser i voksenalderen Omkring hvert tredje menneske med mental retardering har en psykiatrisk lidelse. Mennesker med mental retardering rammes især

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom 2009 Pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom Redaktion: Sundhedsstyrelsen, Tilsyn Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

af speciale og det aktuelle

af speciale og det aktuelle !!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 9. januar 2009 Eksamensnummer: 399 9. januar 2009 Side 1 af 9 Spørgsmål 1. Psykosebegrebet Sygdomsklassifikation kan være

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Psykiatrisk undersøgelse og journal

Psykiatrisk undersøgelse og journal Dette kapitel findes også i Akutbogen Psykiatrisk undersøgelse og journal Formål I psykiatrien, som i andre medicinske specialer, bygger den korrekte diagnose på en god anamnese og en omhyggelig klinisk

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Journaloptagelse og diagnose

Journaloptagelse og diagnose Journaloptagelse og diagnose oversigt Før, under og efter journaloptagelsen Journalvejledning Diagnosesystemet Diagnoserne PTSD depression Tilpasnings- og belastningsreaktion Andre Orienter dig på forhånd

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Page 1 of 11 55 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod funktionsnedsættelse

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialebeskrivelse Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Funktionsevnevurderingsredskab

Funktionsevnevurderingsredskab Funktionsevnevurderingsredskab Om funktionsevnevurderingsredskabet (FEVS) FEVS anvendes af sagsbehandlere til at vurdere borgernes funktionsniveau, og benyttes ved vurderinger efter 85, 107 og 108. Sagsbehandleren

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Ofte læser man, at Hvad er skizofreni? Men hvad ligger bag alle symptomerne? Symptomer ved skizofreni Psykose-symptomer (positive symptomer) Hallucinationer (stemmer, syner)

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Tidlig opsporing af Psykose

Tidlig opsporing af Psykose Tidlig opsporing af Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose Psykiatrien Øst, Region Sjælland 05-09-2012 1 Tidlig opsporing af psykose Velkommen 05-09-2012 2 Dagens indhold

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere