Indhold. Forfattere 12 Forord 13. Psykiatriens grundbegreber 15. Den psykiatriske samtale og undersøgelse 33. Kapitel 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Forfattere 12 Forord 13. Psykiatriens grundbegreber 15. Den psykiatriske samtale og undersøgelse 33. Kapitel 2"

Transkript

1 Indhold Forfattere 12 Forord 13 Kapitel 1 Psykiatriens grundbegreber 15 Symptomer på psykisk sygdom deskriptiv psykopatologi 15 Perceptionsforstyrrelser 16 Tankeforstyrrelser 17 Ændret sindsstemning 21 Dissociative symptomer 21 Forstyrrelser i psykomotorik 21 Forstyrret kropsopfattelse 22 Bevidsthedsforstyrrelser 22 Forstyrrelser i kognitive funktioner 23 Den psykotiske patient 24 De psykiatriske diagnoser 24 Andre sygdomsklassifikationer 24 De alfanumeriske diagnosekoder 25 Diagnosticeringsregler 26 Diagnosernes teoretiske fundament 26 Diagnosernes anvendelse 26 Diagnostik i klinisk praksis 27 Ætiologi 28 Sygdomsårsager hos den enkelte patient 28 Sygdomsårsager i et videnskabeligt perspektiv 29 Sygdomsmodeller 30 Kapitel 2 Den psykiatriske samtale og undersøgelse 33 Den psykiatriske patientkontakt 33 Det psykiatriske interview 34 Den psykiatriske anamnese 37 Patientens data 37 Indhold 5

2 Årsager til henvisningen 37 Hovedklagerne 37 Familiens historie 38 Patientens personlige historie 38 Den somatiske baggrund 39 Den psykiatriske baggrund og beskrivelse af personligheden 39 Forbruget af vanedannende medicin og misbrugsmidler 39 Den aktuelle psykiske tilstand 39 Generel beskrivelse af patienten 40 Emotionel fremtoning, stemningsleje 41 Tale og sprog 41 Tænkning 41 Perception 42 Bevidsthedsniveau og klarhed 42 Kognition 43 Impulskontrol 43 Vurderingsevne og indsigt 43 Kapitel 3 Organiske psykiske lidelser 45 Demens 47 Demens ved Alzheimers sygdom F00 50 Vaskulær demens F01 52 Demens ved andre hjernelidelser F02 53 Dementia paralytica 53 Lewy body-demens 54 Delirium F05 55 Andre psykiske lidelser som følge af hjerneskade, hjernedysfunktion eller af legemlig sygdom F06 59 Personligheds- og adfærdsforstyrrelser forårsaget af sygdom, beskadigelse eller dysfunktion af hjernen F07 60 Psykisk sygdom i alderdommen 61 Den normale aldring 61 Sygdomsspektret 62 Behandling af alderdommens psykiske sygdomme 62 Omsorgen over for ældre med psykiske sygdomme 63 Kapitel 4 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget AF psykoaktive stoffer 65 Inddeling og definitioner 65 Misbrug og afhængighed af alkohol (etanol) F10 67 Alkoholintoksikation F Indhold

3 Alkoholafhængighedssyndrom F Abstinenstilstande F Misbrug og afhængighed af sedativa-hypnotika F13 73 Opioider F11 76 Cannabinoider F12 78 Centralstimulerende stoffer F14, F15 78 Hallucinogener F16 79 Tobak F17 80 Flygtige opløsningsmidler F18 80 Multiple eller andre psykoaktive stoffer F19 81 Kapitel 5 Skizofreni og beslægtede psykoser 83 Skizofreni F20 84 Undertyper af skizofreni 86 Paranoid skizofreni F Hebefren skizofreni F Kataton skizofreni F Skizofrenia simplex F Andre undergrupper af skizofreni 88 Andre skizofreniklassifikationer 88 Undersøgelse og dianostik 89 Differentialdiagnoser 90 Epidemiologi 91 Årsagsforhold og sygdomsudvikling 91 Behandling 94 Skizotypisk sindslidelse F21 99 Paranoide psykoser (kroniske, vedvarende) F Akutte og forbigående psykoser F Skizoaffektive psykoser F Kapitel 6 Affektive sindslidelser 107 Manisk enkeltepisode F Bipolar affektiv sindslidelse F Depressiv enkeltepisode F Behandling 120 Tilbagevendende (periodisk) depression F Cyklotymi F Dystymi F Selvmord og selvmordsforsøg 124 Selvmord 124 Selvmordsforsøg (parasuicidium) 126 Indhold 7

4 Kapitel 7 Nervøse og stress- relaterede tilstande 129 Fobiske angsttilstande F Agorafobi F Socialfobi F Enkelfobi F Andre angsttilstande F Panikangst F Generaliseret angst F Lettere angst-depressions-tilstande F Obsessiv-kompulsiv tilstand F Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F Akut belastningsreaktion F Posttraumatisk belastningsreaktion F Tilpasningsreaktion F Katastrofehjælp 151 Dissociative tilstande (konversionstilstande) F Dissociative tilstande med psykiske symptomer 152 Dissociativ amnesi F Dissociativ fugue F Dissociativ stupor F Dissociativ trance og besættelsestilstand F Gansers syndrom F Multipel personlighed F Dissociative somatiske fænomener (konversionstilstande) 154 Dissociative bevægelsesforstyrrelser F Dissociative kramper F Dissociative sanseforstyrrelser F Epidemiologi 155 Sygdomsudvikling 155 Behandling 155 Somatoforme tilstande F Somatiseringstilstand F Hypokondertilstand F Somatoform autonom dysfunktion F Vedvarende somatoform smertetilstand F Kapitel 8 Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser 161 Spiseforstyrrelser F Nervøs spisevægring (anorexia nervosa) F Nervøs spiseanfaldstilbøjelighed (bulimia nervosa) F Indhold

5 Søvnforstyrrelser F Non-organisk søvnløshed F Non-organisk øget søvntrang F Non-organisk søvnrytmeforstyrrelse F Parasomnier 172 Søvngængeri F Søvnrædsel F Natligt mareridt F Non-organiske seksuelle forstyrrelser F Undersøgelse af seksuelle problemer 174 Seksuelle problemer 175 Nedsat eller manglende seksuallyst F Seksuel aversion eller manglende seksuel lystfølelse F Non-organisk genital dysfunktion F Hæmmet orgasme F Præmatur ejakulation F Non-organisk vaginisme F Non-organisk dyspareuni F Behandling af seksuelle funktionsforstyrrelser 178 (samlivsterapi) 178 Psykiske lidelser forbundet med puerperiet F Kapitel 9 Personlighedsforstyrrelser 183 Klassifikation af forsvarsorganisation 185 Typer af forsvarsmekanismer 186 Personlighedsforstyrrelsernes ætiologi 188 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen F Paranoid personlighedsstruktur F Skizoid personlighedsstruktur F Dyssocial personlighedsstruktur F Emotionelt ustabil personlighedsstruktur F Histrionisk personlighedsstruktur F Ængstelig personlighedsstruktur F Andre personlighedsforstyrrelser 206 Den narcissistiske personlighedsstruktur 206 Den passivt-aggressive personlighedsstruktur 207 Generelle forhold vedrørende behandling af personlighedsforstyrrelser 208 Kønsidentitetsforstyrrelser F Transseksualitet F Transvestisme F Seksuelle afvigelser F Fetichisme F Transvestisk fetichisme F Indhold 9

6 Ekshibitionisme F Voyeurisme F Pædofili F Sadomasochisme F Behandling af seksuelle afvigelser 215 Seksuelle udviklings- og orienteringsforstyrrelser F Kapitel 10 Mental retardering 217 Undersøgelse og diagnostik 217 Psykiske sygdomme hos mentalt retarderede 218 Lovgivning 219 Kapitel 11 ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse hos voksne 221 Symptomer 221 Undersøgelse og diagnostik 223 Differentialdiagnostik og komorbiditet 224 Alkohol og stofmisbrug 225 Epidemiologi 225 Årsagsforhold 225 Behandling 226 Kapitel 12 Psykiatriske behandlingsmetoder 229 Somatiske behandlingsmetoder v 229 Psykofarmakologisk behandling 229 Psykofarmakaforbruget 230 Antipsykotika 230 Antidepressiva 233 Anxiolytika og sedativa 235 Litium og antiepileptika 236 Antabus 238 Elektrokonvulsiv terapi (ECT) 238 Lysbehandling 240 Vågeterapi 241 Fysisk træning 241 Psykologiske behandlingsmetoder 242 Psykoterapiens udvikling 242 Terapivirksomme faktorer 243 Psykoterapiformer 244 Psykoanalyse Indhold

7 Psykodynamisk psykoterapi 248 Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) 250 Gruppeanalytisk terapi 251 Andre gruppeterapiformer 252 Interpersonel psykoterapi 253 Adfærdsterapi 254 Kognitiv terapi 255 Kapitel 13 Retspsykiatri 259 Strafferetspsykiatri 260 Straffeloven 261 Civilretspsykiatri 266 Psykiatriloven 267 Værgemålslov umyndiggørelse 273 Arveloven 275 Ægteskabsloven 276 Psykosebegrebet 276 Ligestillede tilstande 277 Patologisk rus 277 Den partielle psykose 278 Retslægerådets psykosebegreb 278 Farlighedsvurdering 279 Retspsykiatriske erklæringer 282 Retslægerådet 284 Børn og unge 285 Kapitel 14 De psykisk syge og samfundet 287 Hvad er den samfundsmæssige byrde af psykisk sygdom? 287 Hvilke institutioner i samfundet tager sig af de psykisk syge? 288 Hvad er distriktspsykiatri og socialpsykiatrisk behandling? 290 Hvordan kommer brugeren og de pårørende til orde? 292 Kan psykiske sygdomme forebygges? 292 Supplerende og uddybende litteratur om psykiske sygdomme 295 Ordforklaring 297 Appendiks Appendiks Stikord 335 Indhold 11

8 Forfattere Poul Videbech Professor, dr.med. Center for Psykiatrisk forskning, Århus Universitetshospital, Risskov (Hovedredaktør. Organiske psykiske lidelser. Psykosesygdomme. Farmakoterapi) Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge, De Psykiatriske Specialklinikker, Århus Universitetshospital, Risskov (Redaktør. Nervøse lidelser og personlighedsforstyrrelser. Psykoterapi) Thorkil Sørensen Professor, dr.med. Psykiatrisk afdeling, Odense Universitetshospital (Redaktør. Nervøse lidelser og personlighedsforstyrrelser. Psykoterapi) Per Vestergaard Professor, dr.med. De Psykiatriske Specialklinikker, Århus Universitetshospital, Risskov (Redaktør. Psykosesygdomme. Farmakoterapi) Jens Lund Overlæge, dr.med. Psykiatrisk afdeling, Ålborg sygehus (Mental retardering) Peder Knudsen Overlæge Psykiatrisk afdeling, Amtssygehuset i Herlev (Retspsykiatri) Raben Rosenberg Professor, dr.med. Center for Psykiatrisk forskning, Århus Universitetshospital, Risskov (Misbrugssygdomme) Per Hove Thomsen Professor, dr.med. Børne-ungdomspsykiatrisk Center Århus Universitetshospital, Risskov (ADHD hos voksne)

9 Forord Psykiatri en lærebog om voksnes psykiske sygdomme henvender sig til lægestuderende og de mange andre, som uddanner sig i sundheds- og socialfag, hvor kendskab til psykiske sygdomme er nødvendig. Bogen følger i sin inddeling WHO s sygdomsklassifikation, International Classification of Diseases, ICD-10, Kapitel 5, der omhandler de psykiske sygdomme. De gloser og begreber, der anvendes i bogen, følger i vid udstrækning den sprogbrug, som benyttes i ICD-10. Vi har tilstræbt, at bogen afspejler den diagnostiske og behandlingsmæssige praksis, der i dag karakteriserer lægelig behandling af psykiske sygdomme i speciallægepraksis, på de psykiatriske hospitaler samt i socialpsykiatriske institutioner. Den læser, der ønsker at fordybe sig i et af psykiatriens specielle områder, kan konsultere en liste bagest i bogen over anbefalelsesværdige supplerende og uddybende tekster på dansk og engelsk. Den foreliggende 4. udgave har gennemgået en omfattende revision, men kapitelinddeling og disponering af stoffet er i det væsentlige bibeholdt, mens behandlingsforskrifter er opdateret i overensstemmelse med nye referenceprogrammer og kliniske vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og speciallægeselskaber. Der er tilføjet to nye kapitler om mental retardering og ADHD/hyperkinetisk syndrom hos voksne. Antallet af figurer og sygdomsvignetter, der supplerer bogens tekster, er udvidet meget, og der er indsat referencer til de relevante kapitler i søsterbogen Klinisk neuropsykiatri, hvor vores viden om sygdommenes årsager og patogenese er nøjere omtalt. I behandlingsanvisningerne for de enkelte sygdomme er ofte angivet navnet på ét bestemt lægemiddel for at illustrere dosering og administrationsmåde ved behandling med psykofarmaka. Som eksempler er valgt de lægemidler, forfatterne selv anvender i deres kliniske hverdag. Et andet lægemiddel fra samme lægemiddelgruppe vil i reglen kunne anvendes i stedet. Gængse psykofarmaka fra de forskellige lægemiddelgrupper fremgår af oversigterne i Kapitel 12. Overlæge Nils Gulmann takkes for assistance med udformningen af Kapitel 3 om organiske psykiske lidelser, og forskningssekretærerne Hella Kastbjerg og Lena Dahl Madsen takkes for hjælp med gennemsyn af teksten. Poul Videbech, Morten Kjølbye, Thorkil Sørensen, Per Vestergaard, 2010

10

11 Psykiatriens grundbegreber 1 I dette kapitel beskriver vi de symptomer og sygdomsenheder, der udgør psykiatriens grundelementer. Som andre videnskabsgrene har psykiatrien sit eget sprog, ja, i virkeligheden mere end ét, som stammer fra forskellige epoker og videnskabelige skoler. Det har givet anledning til nogen sprogforvirring og gjort tilegnelsen af psykiatrien unødigt vanskelig. I bogen vil vi så vidt muligt holde os til ét sprog, nemlig det, der fremgår af Verdenssundhedsorganisationen WHO s seneste diagnoseliste ICD-10, som i 1994 blev officielt diagnosesprog i Danmark. I kapitlet omtaler vi også årsagerne til de psykiske sygdomme. Symptomer på psykisk sygdom deskriptiv psykopatologi De psykiatriske symptomer er byggestenene, der danner syndromer eller sygdomsenheder. Syndromerne er navngivet med en diagnose, der sammenfatter fællestræk ved en gruppe patienter, som ofte kan behandles med samme midler, og som har samme prognose. Diagnoserne og deres gruppering i sygdomsklassifikationer er nærmere beskrevet nedenfor. Læren om de psykiatriske symptomer eller de abnorme psykiske fænomener udgør en selvstændig videnskab, som benævnes psykopatologi. Den symptombeskrivelse, der følger i dette kapitel, kaldes deskriptiv psykopatologi. I deskriptiv psykopatologi beskrives og defineres patienternes symptomer ud fra det, lægen ser og hører, men uafhængigt af teorier om symptomernes årsager eller formål. Den fænomenologiske psykopatologi søger en dybere forståelse af symptomernes udvikling, indbyrdes sammenhæng og betydning baseret på patientens subjektive oplevelse af sin tilstand. Denne tilgang til psykopatologien er baseret på den fænomenologiske filosofi, som i psykiatrien især er udviklet af tyskeren Karl Jaspers. Den dynamiske psykopatologi beskriver psykiatriske symptomers formål med udgangspunkt i Sigmund Freuds teorier om det ubevidstes betydning (se Kapitel 12). De psykiatriske symptomer har både en form og et indhold. Fx kan en patient opleve, at stemmer beskylder ham for at være en tyv. Han er hallucineret på hørelsen (formen) og oplever beskyldningen for at være en tyv (indholdet). En anden patient oplever i butikker, at han er besat af tanken om, at alle kan se, han har til hensigt at stjæle. Han kan tage afstand fra tvangstankerne (formen) om at stjæle (indholdet). De to situationer har lighedspunkter, hvad angår indholdet, men formen er forskellig. Forskellige er derfor også sygdommene, nemlig henholdsvis skizofreni og obsessiv-kompulsiv tilstand. Kapitel 1 - Psykiatriens grundbegreber 15

12 Trods lighedspunkter mellem mennesker, der har samme symptomer og diagnose, skal man også være opmærksom på forskellene. Alle syge har krav på at blive mødt og opfattet som individuelle personer, ikke som diagnosenumre. Hver depressiv person har sin egen livshistorie, sin egen forståelse af, hvorfor sygdommen opstod og udviklede sig, samt sit eget behov for en individuelt tilpasset behandling. Kombinationen af psykopatologisk almenviden og forståelse for individuelle patienters behov udvikler lægen gennem træning og erfaring. Herved forenes lægevidenskab og lægekunst. Psykopatologiens elementer kan opdeles i grupper, afhængig af de psykologiske funktioner, der er forstyrrede. Opdelingen fremgår af oversigten i Figur 1.1. Figur 1.1 De psykiatriske symptomer deskriptiv psykopatologi Perceptionsforstyrrelser Illusioner Hallucinationer Psykomotoriske forstyrrelser Adfærdsforstyrrelser Katatoni Stupor Agitation Psykomotorisk hæmning Tics Tankeforstyrrelser og tankeindholdsforstyrrelser Formelle tankeforstyrrelser Vrangforestillinger Overlødige ideer Tvangstanker og -handlinger Tankeflugt Forstyrret kropsopfattelse Dysmorfofobi Ændret sindsstemning Opstemthed Nedtrykthed Apati Emotionel inkontinens Angst Vrede Bevidshedsforstyrrelser Bevidsthedens niveau Bevidsthedens klarhed Dissociative symptomer Depersonalisation Derealisation Forstyrrelser i den kognitive funktion Hukommelsesforstyrrelse Opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelse Forstyrrelse af eksekutivfunktionen Perceptionsforstyrrelser Perceptionen eller opfattelsen (sansningen) af omgivelserne forudsætter, at sanserne er intakte. Den forudsætter også evnen til opmærksomhed, der kan fokuseres og fastholdes på bestemte objekter og begivenheder. Perceptionsforstyrrelser optræder som illusioner eller hallucinationer. Illusioner En illusion er en mistydning af reelle sanseindtryk. Et blafrende hvidt gardin i et halvmørkt rum opfattes fejlagtigt som en kvinde i hvid kjole, og en dryppende vandhane som en melodi 16 Kapitel 1 - Psysiatriens grundbegreber

13 eller sagte tale. Illusioner optræder især, når sanseindtrykkene er svage (som i halvmørke), når opmærksomhed og koncentration er rettet imod et andet sanseindtryk end det, der giver anledning til mistydningen (konkurrenceløberen, der afventer startskuddet og ser naboen starte), når bevidstheden er svækket af sygdom (se beskrivelsen af delir i Kapitel 3), og når personen er grebet af stærke følelser som angst og spænding. Illusioner opleves af raske såvel som psykisk syge og er derfor et usikkert sygdomstegn. Hallucinationer En hallucination er en perception, der opleves uden tilgrundliggende sansestimulation. Hallucinationer kan opstå inden for alle sansekvaliteter, og perceptionen kan af den syge opfattes både som indefrakommende og som udefrakommende. Hørehallucinationer er de hyppigst forekommende. De optræder bl.a. hos mere end halvdelen af patienter med skizofreni. Hørehallucinationer kan optræde som stemmer, der siger ord eller sætninger. De kan tale til patienten (andenpersonshallucinationer) eller om patienten (tredjepersonshallucinationer), idet vedkommendes gøren og laden kommenteres af stemmerne, eller flere stemmer diskuterer patienten. Det sidste er et såkaldt førsterangssymptom (FRS), karakteristisk for skizofreni. Førsterangssymptomer er omtalt nærmere i skizofrenikapitlet. Ofte genkender patienten stemmerne som stammende fra forældre, ægtefælle eller andre nærtstående. Tankehørlighed optræder, når patienten oplever sine egne tanker talt højt. I skizofreniens tidlige faser kan patienten opleve, at stemmerne høres inde i hans eget hoved, senere i sygdomsforløbet høres de som udefrakommende. Synshallucinationer kan være lysglimt eller hele figurer, mennesker eller dyr. De optræder ofte ved organiske sindslidelser, men opleves også ved andre sygdomme som fx skizofreni. Lugt- og smagshallucinationer er mere usædvanlige. De forekommer ved organiske hjernesygdomme som epilepsi, men også skizofrene kan opleve, at alting smager giftigt eller lugter råddent. Taktile (somatiske) hallucinationer optræder i form af elektriske stød eller brændende og kravlende sansefornemmelser. De er en udbygning af de glimtvise kropsfornemmelser, coenæstesier, som kan optræde tidligt i forløbet af skizofrenisygdommen. De optræder også ved organiske lidelser, fx i forbindelse med indtagelse af misbrugsstoffer som kokain og amfetamin, hvor der ofte er en oplevelse af dyr under huden ( kokaindyr ). Bizarre kropsfornemmelser som trækken i tarmene eller seksuel stimulation er et andet eksempel på somatiske hallucinationer. Ofte kan det dog være vanskeligt at afgøre, om der er tale om en hallucinatorisk oplevelse (seksuel stimulation) eller en vrangforestilling (seksuel forfølgelse), eller om begge elementer optræder samtidig. Illusioner og hallucinationer er udtryk for en fejlagtig perception med eller uden en tilgrundliggende sansestimulation. Perceptioners intensitet kan imidlertid også være forandret, som det er tilfældet hos maniske patienter, mennesker med epilepsi og hos visse misbrugere, hvor alle indtryk opleves stærkt og intenst. Det modsatte forekommer hos deprimerede, der kan opleve alle indtryk som fjerne og uvedkommende. Tankeforstyrrelser Tankeforstyrrelser er en stor gruppe psykiatriske symptomer, som kun vanskeligt lader sig underkaste en logisk og systematisk inddeling. Ej heller er der overbevisende forklaringer på de- Kapitel 1 - Psykiatriens grundbegreber 17

14 res opståen og udvikling. Her vil vi lægge hovedvægten på en beskrivelse af såkaldte formelle tankeforstyrrelser, som hyppigt iagttages ved skizofreni, og på vrangforestillinger. Desuden omtales overlødige idéer, tvangstanker og -handlinger samt tankeflugt. Formelle tankeforstyrrelser Tankeforstyrrelser røbes i det talte sprog og især i den skizofrene patients sprogbrug. Måden at tænke og tale på er ændret, ikke nødvendigvis indholdet. Frem for at være klart og målrettet bliver sproget vagt, omstændeligt, generelt og abstrakt, således at kommunikation vedrørende et givet emne bliver vanskelig eller umulig. Jo mere intervieweren spørger den skizofrene patient for at få klar besked, jo mere fjerner patientens tale sig fra de opstillede mål. Intervieweren spørger fx om den skizofrenes skolegang og ender med at høre vage udsagn om matematikkens forhold til religionen, klasselærerens seksualitet og skolesystemets opbygning. Ordenes betydning glider (metonymisk) fra den gængse til en for patienten privat mening, og nye sære ord (neologismer), som kun patienten kender, dukker op i samtalen. Figur 1.2 viser flere af de begreber, der benyttes, når formelle tankeforstyrrelser beskrives. I anglosaksisk sprogbrug samles tankeforstyrrelser ofte under overskriften loosening of associations som et udtryk for den opløsning af sproget, der kendetegner især kroniske skizofrene patienter. Fænomenologien og sprogvidenskaberne har fremsat frugtbare teorier om symptomernes udvikling og indbyrdes sammenhæng. Disse teorier skal ikke omtales her, men for den interesserede giver de et indblik i skizofreniens mest subtile symptomer og en mulighed for at fremme og udbygge kommunikationen og dermed den emotionelle kontakt med den skizofrene patient. Figur 1.2 Begreber, der beskriver nogle formelle tankeforstyrrelser Metonymier Neologismer Pars pro toto Konkret tænkning Inkohærens Manieret sprog Vaghed Gængse begreber benyttet i privat betydning Ordnydannelser Begreber flyder sammen på basis af detaljeligheder Begreber forstås og benyttes bogstaveligt, abstraktionsevnen og anvendelse af sproglige symboler savnes Sætningskonstruktioner opløses, og talen forvandles til»ordsalat«kringlet, omstændelig og opstyltet sprogbrug Lange forklaringer rummer reelt ingen information, som om patienten taler udenom Vrangforestillinger En vrangforestilling er en urokkelig, ofte falsk overbevisning, som ikke påvirkes af rationelle argumenter og modbeviser, og som ikke er forventelig i den givne kultursammenhæng. Vrangforestillinger kaldes bizarre, når deres indhold er åbenlyst absurd, fuldstændig umuligt eller højst usandsynligt og kulturelt uacceptabelt (se også skizofrenidefinitionen i Kapitel 5). I sjældne tilfælde kan en vrangforestilling (fx om partnerens utroskab) indeholde en kerne af sandhed, men alligevel være urimelig på grund af den bagvendte logik (præmisserne udledes af konklusionen) og stædighed, hvormed den fastholdes og forklares. Fx mente en pa- 18 Kapitel 1 - Psysiatriens grundbegreber

15 tient, som led af paranoia omhandlende hustruens utroskab, at det, at der ikke var nogle fysiske beviser for utroskaben, viste, hvor udspekulerede elskeren og hustruen var. Netop pga. dette var den syge overbevist om, at der foregik noget fordækt. Den paranoide argumentation var altså helt omvendt i forhold til normal fornuft. Ikke alle faste og urokkelige overbevisninger er vrangforestillinger. Religiøs tro, troen på overnaturlige fænomener og alternative helbredende midler kan være fast og urokkelig, men kulturelt forventelig og uden de endeløse argumenter og beviser, som er en karakteristisk ledsager til vrangforestillinger. Netop den dominans, som vrangforestillingen indtager i forhold til andre idéer og forestillinger i patientens liv, er med til at afgøre forestillingens sygelige karakter. Vrangforestillinger kan være primære uden forudgående hændelser, der kan forklare deres udvikling. Primære vrangforestillinger kaldes også vrangperceptioner, hvis en normal perception pludseligt og uforklarligt giver anledning til en vrangforestilling. Et eksempel er den skizofrene patients pludselige overbevisning om, at de målepinde, landmåleren har opstillet, er landingsbane for en invasion af marsboere. Disse sjældne, vrangagtige sansningsoplevelser er førsterangssymptomer, som er diagnostiske for skizofreni (se Kapitel 5). Ofte er vrangforestillinger imidlertid sekundære og forudgås af andre usædvanlige oplevelser, som fx hørehallucinationer med truende stemmer, hvorefter patienten tror sig forfulgt (vrangforestillingen). Den depressive patient kan i sin trykkede stemning tilsvarende føle sig aldeles værdiløs (vrangforestillingen). Figur 1.3 Vrangforestillingernes tema Forfølgelse (persekutoriske vrangforestillinger) Selvhenførende vrangforestillinger Storhedsforestillinger (megalomani) Magiske evner (omnipotens) Tab og forfald (nihilisme) Abnorme sygdomstegn (hypokondri) Utroskab (jalousiforestillinger) Vrangforestillinger kan opdeles efter tema (Figur 1.3). Hyppigst forekommende er forfølgelsesforestillinger, hvor patienten oplever sig efterstræbt på livet af andre personer (naboen) eller organisationer (CIA, rockerne). Forfølgelsesforestillinger optræder både ved skizofreni samt organiske og affektive psykoser. Selvhenførende forestillinger optræder, når en patient mener, at i øvrigt tilfældige handlinger, tegn og bemærkninger fra personer i omgivelserne har en særlig betydning for ham. Det kan være hentydninger til, at han er en udvalgt person (Jesus, USA s præsident), at han skal tage sig i agt, at noget betydningsfuldt vil ske. Disse vrangforestillinger ses hyppigt i forbindelse med skizofreni. Andre vrangforestillinger knytter sig til forestillinger om egen storhed (megalomani) eller magiske evner (omnipotens), til svær skyld, pludselig fattigdom (nihilisme), særlige sygdomstegn (hypokondri) eller partnerens utroskab (jalousi). De såkaldte influensfænomener eller styringsoplevelser er subjektive tankeforstyrrelser, der ligesom primære vrangforestillinger er skizofrene førsterangssymptomer. Influensfænomener er op- Kapitel 1 - Psykiatriens grundbegreber 19

16 levelsen af udefrakommende styring af tanker og bevægelser, at andre fx stjæler den skizofrene patients tanker ud af hjernen eller indsætter fremmede tanker (tankefradrag og tankepåføring). Patientens tanker kan også transmitteres offentligt via radio og fjernsyn (tankeudspredning). Når patienten oplever, at han flyder sammen med omgivelserne og ikke længere kan afgrænse sit jeg fra andre, taler man om transitivisme. Overlødige idéer Der er ingen skarp grænse imellem (sygelige) vrangforestillinger og kulturelt acceptable overlødige idéer. Det sidste begreb henviser til en overoptagethed af en bestemt idé, ofte af altruistisk karakter. Det kan fx være en overlødig idé, når en person i socialvæsenet bliver ekstraordinært optaget af incestproblemer i en tid, hvor incest fuldt berettiget har været genstand for interesse og bekymring. Den overlødige idé kommer til udtryk, når den pågældende anskuer alle aktuelle personproblemer som forårsaget af incest og ethvert udtryk for emotionelle bånd mellem far-datter (mor-søn) som udtryk for erotisk tiltrækning. Trangen til at forkynde og frelse tager overhånd på bekostning af dømmekraft og sund fornuft. Tvangstanker Tvangstanker er tilbagevendende, ofte ubehagelige, tanker (tilskyndelser, billeder eller melodier), som dukker op i patientens bevidsthed imod hans vilje, og som han ikke kan frigøre sig fra trods ønsket herom. Tvangstanker, som også kaldes obsessioner, virker urimelige og absurde. De betegnes derfor også som egodystone. Patienten er ikke i tvivl om, at tankerne er produceret i hans egen hjerne og ikke plantet der (som et influensfænomen, se ovenfor). Tvangstanker er ikke blot tanker, men også forestillinger, ruminationer og tvivl. Tvangstanker har ofte en for patienten ubehagelig karakter. Han forestiller sig fx, at der er bakterier på dørhåndtag, bakterier, som sætter sig på hænderne og spreder sygdom til hans børn. Ruminationer er længere tankerækker, fx om verdens undergang, som bestandig bemægtiger sig patientens tankevirksomhed. Impulser er en angstvoldende trang til fx at kaste et spædbarn ud ad vinduet eller snitte ægtefællen med en kniv, når hun sover. Tvivl drejer sig ofte om udeladelser (låse døre, slukke kogeplader og puste stearinlys ud) eller om groteske konsekvenser af ubetydelige handlinger som fx i trafikken, hvor en fejlagtig lygteføring måske førte til et alvorligt færdselsuheld for en medtrafikant. Sædvanligvis har det ubehagelige element i tvangstankerne relation til emner som sygdom, aggression, ulykker, smuds, sex eller religion. Tvangshandlinger Tvangshandlinger eller kompulsioner er ofte forbundet med tvangstanker og beskrives derfor i sammenhæng med disse. Tvangshandlinger er gentagne, stereotype, men tilsyneladende hensigtsmæssige handlinger, som patienten føler sig tvunget til at udføre trods modstand herimod og oplevelse af, at handlingerne er irrationelle. Sammenhængen med tvangstanker ses, når optagethed af smuds og bakterier fører til gentagne og langvarige vaskeritualer. Ofte drejer tvangshandlingerne sig om at kontrollere (at kogepladerne er slukkede), at rense (tøj, dørhåndtag, kroppen), at lægge i orden (når tøj tages af og på i en bestemt rækkefølge og stables i skabe i en særlig orden) og at tælle og regne (forbikørende biler, nummerpladernes tværsum). 20 Kapitel 1 - Psysiatriens grundbegreber

17 Den tvangsprægede tvivl får ofte patienten til at begynde forfra med sine ritualer, når disse måske alligevel ikke er udført efter det fastlagte mønster. Tvangshandlinger kan for patienten tjene det formål at reducere spænding og ængstelse, som opbygges af plagsomme tvangstanker. Tankeflugt Tankeflugten (tankestrøm eller -hastighed) kan også undergå ændringer, som det fx ses ved mani, hvor idéerne strømmer hurtigt og frit, eller ved depression, hvor tanke og tale bliver ulideligt langsomme. Den skizofrene kan opleve, at tankerne går helt i stå, hvilket kaldes tankestop. Ændret sindsstemning Sindsstemningen eller stemningslejet kan være forsænket som ved depression eller eleveret (opstemt) som ved mani. Disse stemningsændringer er beskrevet i Kapitel 6. De forskellige elementer af ændret sindsstemning eller følelsesliv, som er beskrevet nedenfor, er temmelig uspecifikke og ikke altid tegn på sygelighed. De kan være karakteristiske for de affektive sygdomme (Kapitel 6) og angstsygdommene (Kapitel 7), men de optræder desuden sammen med mange andre psykopatologiske fænomener i såvel psykoser som personlighedsforstyrrelser. Ud over at stemningslejet kan være forsænket, dvs. præget af trished, tungsind eller depression, kan sindsstemningen også være præget af fuldstændig mangel på følelser, ingen tristhed, ingen glæde, ingen vrede. Denne mangel på følelsesliv kaldes apati. Når apatien først og fremmest kommer til udtryk som glædesløshed, taler man også om anhedoni. Hvis evnen til at variere følelserne er forsvundet, beskrives følelseslivet som fladt. Følelserne kan også skifte hurtigt og abrupt. I så fald taler man om labile følelser. Endelig kan følelserne strømme over i alle retninger, selv på ringe foranledning. Denne tilstand kaldes emotionel inkontinens. Angst og vrede beskrives sædvanligvis også som ændret sindsstemning. Angstens forskellige psykopatologiske udtryk er beskrevet i forbindelse med angstsygdommene i Kapitel 7, og vreden i forbindelse med personlighedsforstyrrelserne er beskrevet i Kapitel 9. Dissociative symptomer Under intens angst kan mennesker opleve selvet og egen person som uvirkelig. Denne tilstand kaldes depersonalisation. Hvis uvirkelighedsfølelsen er knyttet til ting eller personer i omgivelserne, kaldes tilstanden derealisation. I begge situationer opfatter patienten sig følelsesmæssigt afkoblet fra sin egen person eller omgivelserne. Denne opspaltning af tanker og følelser er karakteristisk for den proces, der kaldes dissociation, og som er nævnt mere udførligt i Kapitel 9. Disse symptomer kan også ses ved bestemte personlighedsforstyrrelser i stresssituationer. Forstyrrelser i psykomotorik Ved mange psykiatriske syndromer observerer man foruden de psykologiske forandringer også ændret motorik, kropsudtryk og adfærd. Ansigtsudtrykket er karakteristisk forandret ved depression, mani og angst, og det samme er kropsholdning og gang ( gik nedbøjet bort, strålede af glæde ). Kapitel 1 - Psykiatriens grundbegreber 21

18 Nogle psykomotoriske forandringer er karakteristiske for skizofrenisygdommene. Disse benævnes katatone symptomer og omfatter bl.a. stereotypier, som er ens og gentagne, ikke-målrettede handlinger. Mannerismer er derimod målrettede handlinger, der fremtræder aparte og overdrevne. Katalepsi er en tilstand, hvor en patient over længere tid bliver stående eller liggende i samme abnorme stilling. Meget omtalt er den såkaldte fleksibilitas cerea, hvor patienten som en voksfigur kan anbringes i forskellige kropsstillinger, som han ikke ændrer i et påfaldende langt tidsrum. Negativisme er en tilstand, hvor patienten reagerer modsat af, hvad han bliver bedt om, fx på lægens anmodning om at kooperere ved undersøgelse for legemlig sygdom. Ekkopraksi kalder man de tilstande, hvor en patient automatisk imiterer undersøgerens bevægelser trods opfordring til at kooperere. Stupor er en tilstand, hvor patienten ligger stille og ubevægelig hen uden at respondere på tiltale. Stupor observeres ved organiske hjernelidelser og de alvorligste depressioner. Øget psykomotorisk tempo, agitation og excitation ses især ved mani og (sjældnere) ved depression. Et vigtigt begreb er nedsat psykomotorisk tempo. Dette fænomen ses særligt ved depressioner og består bl.a. i, at motorikken er nedsat. Fx kan ansigtsmimikken være ophævet og antallet af spontanbevægelser generelt være nedsat. Det afspejles også i den syges tankegang: Denne er langsom og ufrisk, og antallet af associationer til det, intervieweren spørger om, er svært nedsat. Objektivt kan man derfor observere, at patienten taler med lang latenstid, når han besvarer spørgsmål. De såkaldte tics er irregulære, gentagne bevægelser, der involverer en bestemt muskelgruppe, fx blinken med øjnene. Disse og andre af de psykomotoriske symptomer optræder også ved neurologiske sygdomme, og nogle ses som bivirkninger til behandling med især antipsykotisk medicin. Forstyrret kropsopfattelse Den subjektive opfattelse af egen krop kan være forstyrret ved psykiske sygdomme som skizofreni, organiske psykoser, spiseforstyrrelser, misbrugssygdomme og personlighedsforstyrrelser. Det drejer sig især om opfattelsen af kroppens størrelse og omfang. Patienter kan også få den fornemmelse, at dele af kroppen, den ene halvdel, en arm eller et ben, er usædvanlig stor, usædvanlig lille eller deform. Ændret kropsopfattelse kaldes også dysmorfofobi. Det er ikke nogen egentlig fobisk tilstand, men en optagethed af, at visse legemsdele er forandrede eller grimme og derfor bør ændres, fx gennem et plastikkirurgisk indgreb. Den forstyrrede kropsopfattelse kan have karakter af en egentlig vrangforestilling som ved hypokonder paranoia (se Kapitel 5). Et særligt ubehag ved egne anatomiske kønskarakteristika optræder ved transseksualitet og omtales i Kapitel 9. Bevidsthedsforstyrrelser Bevidsthedsintensiteten eller vågenheden kan strække sig i niveauer (koma, sopor og somnolens) fra fuldstændig bevidstløshed til den vågne persons fuldstændige nærvær og opmærksomhed. Forskellige kvalitative bevidsthedsændringer kan også optræde i forbindelse med psykisk sygdom. Bevidsthedsuklarhed eller bevidsthedsplumring henviser til en tilstand, hvor opmærksomhed, koncentration og hukommelse er svækket, hvor tankegangen er forvirret, og hvor der 22 Kapitel 1 - Psysiatriens grundbegreber

19 er nedsat reaktion på sansestimuli. Personen er mentalt sløv og fjern uden at være bevidstløs. Stupor refererer ikke blot til den kropslige ubevægelighed (se ovenfor), men også til en tilsyneladende bevidsthedsændring, hvor personen er tavs og ikke responderer på stimuli, men alligevel synes at være ved bevidsthed, idet øjnene er åbne og følger omgivelserne. Konfusion refererer til usammenhængende tankegang og motorisk agitation, men er et dårligt defineret begreb, der oftest bruges synonymt med delirøse eller prædelirøse tilstande hos ældre svækkede personer uden at give en præcis og dækkende beskrivelse af den sygelige tilstand. I stedet for denne term bør orienteringsgraden angives præcist, dvs. om patienten er orienteret i tid, sted og egne data. Forstyrrelser i kognitive funktioner Hukommelse, opmærksomhed og eksekutivfunktion sammenfattes ofte under begrebet kognitive funktioner, og hertil henregnes også evnen til at formulere sig skriftligt og mundtligt, til at læse, regne og tegne samt til at beherske motoriske færdigheder. De kognitive funktioner undersøges især af neuropsykologer med et batteri af såkaldte kognitive test. Disse funktioner er ofte forstyrrede ved en række sygdomme som fx depression, skizofreni og organiske tilstande. Hukommelsesforstyrrelser Man skelner mellem den umiddelbare genkaldelse, korttidshukommelse og langtidshukommelse. Den umiddelbare genkaldelse er forstyrret, når patienten ikke straks kan gentage det, han præsenteres for, fx navnet på en person eller genstand. Korttidshukommelsen er evnen til at huske det præsenterede efter få minutters forløb, og langtidshukommelsen er evnen til at genkalde begivenheder efter timers eller års forløb. Hukommelsesforstyrrelser optræder især ved organiske lidelser som delir (den umiddelbare genkaldelse), amnestisk syndrom (korttidshukommelsen) samt demens (langtidshukommelsen); alle disse sygdomstilstande er beskrevet i Kapitel 3. Desuden ses forstyrrelse af hukommelsen ved affektive tilstande som fx depression (Kapitel 6). Opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelser Opmærksomhed (vigilitet) er evnen til at fokusere på bestemte personer og begivenheder. Koncentration (tenacitet) er evnen til at opretholde fokus gennem længere tid. Såvel opmærksomhed som koncentration kan være svækket ved forskellige psykiske sygdomme. Ved skizofreni synes manglende opmærksomhed og koncentration at føre patienten fra det almene univers til isolation i en privatsfære, et led i den autistiske tilstand, som er omtalt i skizofrenikapitlet (Kapitel 5). Eksekutivfunktionen Denne funktion bruges til at planlægge og initiere handlinger. Den er således af afgørende betydning for vores evne til at fungere i dagligdagen. Det er en funktion, som er lokaliseret i frontallapperne (se Klinisk neuropsykiatri, Kapitel 7), og som er forstyrret ved en række psykiatriske tilstande. Dels selvfølgelig ved organiske tilstande, der rammer frontallapperne, dels ved både skizofreni og depression (se Kapitel 5 og 6). Kapitel 1 - Psykiatriens grundbegreber 23

20 Den psykotiske patient Alvoren af en psykisk sygdom afgøres ofte ved at fastslå, om den syge er psykotisk eller ej. Begrebet er betydningsfuldt i forbindelse med psykiatrilovens bestemmelser om anvendelsen af tvang og i retspsykiatrien, hvor det er afgørende for fastlæggelsen af sanktioner, om en patient er psykotisk eller ej (se Kapitel 13). Desværre lader psykosebegrebet sig ikke definere objektivt eller afgrænse klart og utvetydigt, men det forhindrer ikke, at det kan anvendes med acceptabel sikkerhed i daglig klinisk praksis. Det væsentligste element i psykosebegrebet er den defekte realitetstestning: evnen til at vurdere, om oplevelser og forestillinger har virkelighedspræg, og om de deles af andre, raske personer med samme kulturelle baggrund. Heraf følger, at psykotiske mennesker tror så fuldt og fast på deres oplevelser og forestillinger, at de ofte handler efter dem, også selvom dette medfører fare for deres eget liv. En psykotisk skizofren patient, der tror, han er en engel, vil måske forsøge at flyve. Med denne beskrivelse af psykosebegrebet er det klart, at personer med hallucinationer, vrangforestillinger, defekt hukommelse og svært forstyrret bevidsthed er sikkert psykotiske. Mere tvivlsomt er det, om personer, som ønsker at slanke sig til en farlig lav vægt eller ønsker at begå selvmord med voldelige midler, er psykotiske. Diskussioner om disse emner følger i senere kapitler. De psykiatriske diagnoser Sygdomsenhederne med deres diagnosenavne er samlet og ordnet i en sygdomsklassifikation. Sygdomsklassifikationer har der været mange af gennem tiderne. Den gældende danske blev indført i 1994 og bygger på Verdenssundhedsorganisationen WHO s International Classification of Diseases nr. 10, som kaldes ICD-10. Den omfatter alle somatiske sygdomme, de psykiatriske (ICD-10, Kapitel 5), forgiftninger (ICD-10, Kapitel 19), sygdoms- og dødsårsager (ICD-10, Kapitel 20) samt faktorer af betydning for helbredstilstand og kontakt med sundhedsvæsenet (det afsluttende ICD-10, Kapitel 21). De psykiatriske sygdomme fra ICD-10, Kapitel 5, er aftrykt i Appendiks 1 i den danske form, som fremgår af publikationen WHO ICD-10 psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. I denne publikation er klassifikation og diagnostiske kriterier beskrevet på baggrund af WHO s diagnostiske retningslinjer og forskningskriterier for de psykiatriske sygdomme. Andre sygdomsklassifikationer Det er en tilsnigelse at benytte betegnelsen international om WHO s sygdomsklassifikation på psykiatriområdet. Den benyttes således ikke i USA, hvor den amerikanske psykiaterorganisation APA har udgivet sin egen Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, af hvilke i dag den 4. udgave (DSM-IV) er gældende. Når denne klassifikation af psykiske sygdomme omtales her, er det fordi, de amerikanske definitioner og betegnelser fra DSM-IV i et betydeligt omfang anvendes i den internationale psykiatriske forskning, uanset om de enkelte lande i øvrigt benytter ICD-10 til andre formål. Denne begrebsdominans vidner om den overvældende indflydelse, amerikansk psykiatrisk forskning har internationalt. Heldigvis er der ved fremkomsten af den seneste DSM-IV tilveje- 24 Kapitel 1 - Psysiatriens grundbegreber

21 bragt en betydelig begrebsmæssig overensstemmelse mellem den amerikanske klassifikation og den internationale ICD-10. De alfanumeriske diagnosekoder I ICD-10 s Kapitel 5 er de psykiatriske sygdomme inddelt efter et alfanumerisk system, som også fremgår af Appendiks 1. Alle diagnoser i dette kapitel begynder med et F for specialet psykiatri efterfulgt af fire cifre. Det første ciffer betegner én af de 11 mulige sygdomsgrupper i F-kapitlet, fx F3, som står for affektive sindslidelser. Figur 1.4 viser de 11 hovedgrupper. Andet ciffer i diagnosenummeret betegner en bestemt sygdom inden for fx de affektive sindslidelser. Således betegner F32 en depressiv enkeltepisode. Herefter følger et punktum og yderligere to cifre, der giver mulighed for en detaljeret specifikation af fx den depressive enkeltepisode F Første 1-tal efter punktum angiver, at den depressive episode er af moderat grad, og det andet 1-tal angiver, at depressionen endvidere er melankoliform. Denne depressive enkeltepisode, moderat og melankoliform, er omtalt nærmere i Kapitel 6. I diagnosegruppen F1, der omfatter sygdomme knyttet til indtagelsen af misbrugsstoffer, er det alfanumeriske system benyttet lidt anderledes end i de øvrige kapitler. Her betegner ciffer nummer to det misbrugsstof, som har forårsaget lidelsen (se Kapitel 4), fx F10, som er psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brugen af alkohol. F13 er de tilsvarende lidelser forårsaget af sedative lægemidler, fx benzodiazepiner. De to cifre efter punktum betegner sygdommens art (første ciffer) og en yderligere specifikation (andet ciffer). Herefter vil fx delir med kramper udløst af alkoholmisbrug få betegnelsen F10.41, hvor cifferet 4 betegner delirsygdommen, og det sidste 1-tal kramperne. Den tilsvarende sygdom udløst af benzodiazepiner vil hedde F Figur 1.4 ICD-10 diagnosekategorier F00-09 Organiske (inkl. symptomatiske) psykiske lidelser F10-19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer F20-29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte forbigåendepsykoser samt skizoaffektive psykoser F30-39 Affektive sindslidelser F40-49 Nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer F50-59 Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer F60-69 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd F70-79 Mental retardering (åndssvaghed) F80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser F90-98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens F99 Psykisk lidelse eller forstyrrelse, ikke på anden måde specificeret Kapitel 1 - Psykiatriens grundbegreber 25

22 Diagnosticeringsregler Ofte har en psykiatrisk patient mere end én diagnose. Den vigtigste benævnes hoveddiagnosen, og det er den, der har det laveste nummer i ICD-10-nummer-hierarkiet. De øvrige benævnes bidiagnoser eller associerede diagnoser. En patient, der frembyder panikangst og en ængstelig personlighed, vil som hoveddiagnose få nummer F41.0 (panikangst) og som bidiagnose F60.6 (ængstelig personlighedsstruktur). En undtagelse fra denne regel er misbrugsdiagnoserne i F1-gruppen. Disse optræder altid som bidiagnoser, når de forekommer sammen med øvrige psykiske lidelser. Således vil en depressiv patient med alkoholmisbrug få diagnosen F32 (hoveddiagnosen depressiv enkeltepisode) og F10.2 (bidiagnosen alkoholafhængighedstilstand). Når somatiske sygdomme diagnosticeres samtidig med en psykiatrisk, vil den psykiatriske sygdom være hoveddiagnose og den somatiske en associeret diagnose. En hoveddiagnose kaldes også aktionsdiagnose, når den betegner den sygdom, der er patientens umiddelbare anledning til at kontakte sundhedsvæsenet. En deprimeret patient, der følges til en psykiatrisk modtageafdeling eller skadestue af sine pårørende, vil få diagnosen depressiv enkeltepisode (F32) som aktionsdiagnose. Diagnosticeringsreglerne er temmelig omfattende og detaljerede, og eksemplerne ovenfor skal blot illustrere nogle af de regler, der skal følges for at sikre en dækkende beskrivelse af de mange sundhedsydelser, som indgår i medicinalstatistikkerne. Diagnosernes teoretiske fundament De psykiatriske diagnoser i ICD-10 betegnes ofte som ateoretiske og non-ætiologiske, fordi de hviler på en deskriptiv psykopatologi, en beskrivelse af sygdomssymptomerne. Diagnoserne er operationelt definerede, hvilket vil sige, at visse betingelser skal være opfyldt, for at diagnosen kan stilles. Det drejer sig karakteristisk om, at et bestemt antal symptomer fra en given liste skal forefindes, mens andre ikke må forekomme. Der er dog visse ætiologiske opfattelser bag ICD-10-klassifikationen. De sygdomme, der er anført i den første hovedgruppe (F0), forudsætter en påviselig organisk lidelse som årsag, og i den anden hovedgruppe (F1) er indtagelse af et misbrugsstof en forudsætning for diagnosen. Ligeledes forudsættes en stressfyldt livsbegivenhed at forudgå visse af sygdommene i gruppen F4. Der ligger også andre teoretiske overvejelser bag inddelingen i de mange diagnoser, idet den symptomsammensætning, der foreligger i en given diagnose, forventes at udsige noget betydningsfuldt om sygdommens prognose og behandling. Denne (statistiske) sammenkædning af symptomkonstellation på den ene side og sygdommens forløb på den anden er en klassisk teori i klinisk, medicinsk og epidemiologisk videnskab, som hviler på et stort antal observationer og analyser af sygdomsforløb (se senere). Når man har betegnet de psykiatriske diagnoser som ateoretiske og non-ætiologiske, er det fordi, der ikke som for mange andre medicinske diagnoser er et sikkert kendskab til biologiske årsager eller til patogenesen bag sygdomsudviklingen. Diagnosernes anvendelse Et entydigt diagnosesprog er nødvendigt for at sikre en god kommunikation om den enkelte 26 Kapitel 1 - Psysiatriens grundbegreber

23 patients sygdom. Det gælder, når den praktiserende læge sender en henvisning på den syge til kollegerne i speciallægepraksis eller på hospitalet, og det gælder, når den praktiserende læge fra hospitalet modtager et lægebrev med den udskrevne patients diagnose. For at sikre kontinuitet i patientens behandling er det vigtigt, at afsender og modtager via diagnosen får samme opfattelse af patientens symptomer, behandling og prognose. På tilsvarende måde benyttes diagnosesproget som faglig kommunikation i undervisning, forskning og medicinalstatistik. Når den enkelte patient beder om at få sin diagnose opgivet, som det bl.a. sker ved ønsket om journalindsigt, er det imidlertid vigtigt at have i tankerne, at diagnosebegrebet er et sammenfattende, alment udsagn. Det bør altid forklares over for den enkelte med udgangspunkt i hans særlige symptomer og livsomstændigheder, som trods alle symptomligheder med andre patienter er unikke. Diagnostik i klinisk praksis At stille en diagnose i hverdagens kliniske arbejde er andet og mere end genkendelse af klassiske veldefinerede symptomer og disse symptomers arrangement i klare og entydige sygdomsenheder eller diagnoser. Brikkerne til det diagnostiske puslespil er sjældent så utvetydige, som lærebogens sygdomsbeskrivelse angiver. Hertil kommer, at når puslespillet skal lægges, savnes ofte nogle af de brikker, der er nødvendige for et klart diagnosebillede, og ofte står lægen med overflødige brikker, der slet ikke passer til det billede af den diagnose, der i øvrigt tegner sig. I virkelighedens verden er det en tilnærmelsesproces at stille en diagnose, og resultatet er sjældent klart og entydigt. Diagnosen forbliver en teori om den enkelte patients sygdom, en teori, der kan forfines ved at inddrage stadig nye elementer i det diagnostiske puslespil: patientens kontaktform, oplysninger fra patientens fortid (anamnesen), oplysninger, der stammer fra omgivelser og pårørende, laboratoriedata, resultater af psykologiske undersøgelser og eventuelt billeder, som produceres i ved scanningsundersøgelser som magnetisk resonans (MR) og positronemissionstomografi (PET). Diagnoseteorien be- eller afkræftes endeligt gennem observation af sygdomsforløb og behandlingsresultat. Det er karakteristisk for psykiatriske diagnoser, at de ikke kan stilles på basis af nødvendige og tilstrækkelige kriterier, der entydigt fastslår diagnosen, en såkaldt monotetisk diagnose. Monotetiske diagnoser forekommer i andre medicinske specialer, hvor fx isolation af et særligt agens (pneumokokbakterier), sammenholdt med karakteristiske symptomer, laboratorieundersøgelser og røntgenbilleder, entydigt fastslår sygdommens karakter (pneumoni). De psykiatriske diagnoser er polytetiske. Diagnosen kan stilles, når et vist antal symptomer er til stede, selvom ingen af disse er hverken nødvendige eller tilstrækkelige. Den psykiatriske diagnose depressiv enkeltepisode illustrerer en polytetisk diagnose, idet et vist antal symptomer ud af ti mulige afgør, om diagnosen er til stede, og hvilken sværhedsgrad den har. Ingen af depressionssymptomerne (se Kapitel 6) er nødvendige, ej heller udgør noget enkelt symptom et tilstrækkeligt grundlag for at stille diagnosen. Forskellen mellem monotetiske og polytetiske diagnoser illustrerer ikke en afgørende forskel mellem psykiatri og de øvrige medicinske specialer. Polytetiske diagnoser, som hviler på symptombeskrivelse og traditionsbundne vedtagelser og tilnærmelser, er almindelige overalt i medicinen. Eksempler herpå er epilepsisygdomme i neurologien og tarmsygdomme som colitis ulcerosa og ileitis terminalis i den interne medicin. Kapitel 1 - Psykiatriens grundbegreber 27

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Introduktion til psykiatri

Introduktion til psykiatri Introduktion til psykiatri Jesper Karle Speciallæge, dr. med. PPclinic Temaer Introduktion til det psykiatriske område Psykiatriske diagnoser Psykotiske versus ikke-psykotiske tilstande Gennemgang af de

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Unge og førtidspension Hvem er de unge, og har de et alternativ til førtidspension?

Unge og førtidspension Hvem er de unge, og har de et alternativ til førtidspension? Unge og førtidspension Hvem er de unge, og har de et alternativ til førtidspension? Baggrundsnotat Hvis udviklingen fortsætter, får vi en større gruppe af unge, der bliver dømt helt ude af arbejdslivet.

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå NOTER I PSYKIATRI asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd af Asma Bashir fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 5 FORORD Klinisk Psykiatri, 3. udgave, er omfattende ændret, men har bevaret sit hovedfokus på det kliniske arbejde: undersøgelse, diagnostik og behandling af mennesker med psykiske lidelser. De overordnede

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Noter i PSYKIATRI. Indholdsfortegnelse

Noter i PSYKIATRI. Indholdsfortegnelse Noter i PSYKIATRI (Noter gjort på baggrund af Psykiatri af Per Vestergaard et al og Akut psykiatri af Sigurd Benjaminsen et al.) Indholdsfortegnelse 1. Psykiatriske grundbegreber s. 2 2. Den psykiatriske

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 9. Forfattere... 11. 5 Delir... 113. 1 Den akutte, psykiatriske patient... 13. 6 Demens... 131

Indholdsfortegnelse. Forord... 9. Forfattere... 11. 5 Delir... 113. 1 Den akutte, psykiatriske patient... 13. 6 Demens... 131 Indholdsfortegnelse Forord... 9 Forfattere... 11 1 Den akutte, psykiatriske patient... 13 Oversigt... 13 Den akutte situation... 14 Akut psykiatrisk undersøgelse... 17 Akut almen psykopatologi... 23 2

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

TIL ELEVERNE. fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG

TIL ELEVERNE. fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG TIL ELEVERNE fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG Materialet er indsamlet og redigeret af Joan Stæhr, børnegruppeleder i SIND s Pårørenderådgivning. Lay-out: Morten Lind Pedersen, SIND

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

manan.dk - Side 1 af 59 -

manan.dk - Side 1 af 59 - Indholdsfortegnelse: ORGANISKE PSYKISKE LIDELSER... 3 Vaskulær demens... 4 Organisk paranoid eller skizofreniform sindslidelse... 7 Organisk angsttilstand... 7 Organisk dissociativ tilstand... 7 Organisk

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden)

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) Dansk oversættelse Juni 1997 Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk Sygehus Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Danmark Tel: (+45)

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Fagområder psykiatri.

Fagområder psykiatri. Fagområder psykiatri. Rapport fra ad hoc arbejdsgruppe i Forord nedsatte i juni 2002 en arbejdsgruppe vedr. fagområder i psykiatri. Arbejdsgruppen har nu færdiggjort deres rapport, der har været drøftet

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere