Følgegruppe for KDF og SP

Transkript

1 REFERAT Følgegruppe for KDF og SP KOMBIT, 19. maj 2016 Deltagere: Asger Ringsing, Helsingør Kommune Henrik Brix, Favrskov Kommune Brian Andersen, Roskilde Kommune Michael Breuning, Odense Kommune Jørgen Rosenskjold, Esbjerg Kommune Poul Venø, Herning Kommune Henriette Günther Sørensen, KL Kombit: Sisse Bang, projektleder for Kommunernes Datafællesskab (KDF) Mette Holm Simonsen, projektleder for Serviceplatformen Simone Vindum Larsen, it-konsulent for Serviceplatformen Kenneth Møller Johansen, projektleder for STS og SAPA Carina Schou Nielsen, projektkoordinator for Serviceplatformen, referent Afbud: Anders Tandrup, Fredensborg Kommune Lars Faurholt, Horsens Kommune Lotte Pape Topholt, Vesthimmerland Kommune Hans Christian Jelstrup, ATP Dagsorden 1. Velkomst Kort status fra Kommunernes Datafællesskab Kort status fra Serviceplatformen Datafordeleren hvad kommer der Buffetmodellen Strategi for Udviklingspuljen til snitflader Kommende dataområder på Serviceplatformen Emner til næste møde og evt KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 1/6

2 1. Velkomst V. Sisse Bang KOMBIT har besluttet at samle forvaltning af infrastruktur for STS, SP og KDF i én enhed, kaldet Kommunernes Data Infrastruktur (KDI) under Kenneth Møller Johansens ledelse. I ledelsesteamet er desuden Sisse, Mette og Lars Fuglsang (Service Management). Tanken bag det ny setup er, at kommuner og leverandører skal opleve en indgang (one shop service) til KOMBIT. Kenneth deltog i mødet som observatør for at få en forståelse af de emner, der optager gruppen. Han fortalte, at den kommunale involvering for KDI endnu ikke er på plads, og eftersom der også er en kommunal styregruppe for STS, skal det overvejes om de to grupper skal fusioneres og evt. deles i en strategisk og en operationel gruppe. Gruppen vil blive involveret i en dialog om forventninger og input til en sådan fælles enhed formentlig efter sommer. Pt. har SP, STS og KDF fuld fokus på at understøtte monopolbrudsprogrammet, så planerne for gennemførelsen af fusionen er endnu ikke konkrete. Der sigtes mod go live for KDI Siden sidst er Line Jansen, afløser for Flemming Hartwich fra Sorø/Ringsted kommune, udtrådt af gruppen. Fordi den kommunale governance for KDI skal afklares, går KOMBIT på nuværende tidspunkt ikke gang med at finde et nyt medlem til gruppen. 2. Kort status fra Kommunernes Datafællesskab V. Sisse Bang Aftaler med kildeleverandører SKAT har mundtligt varslet at de ikke kan leve op til aftaler, de har indgået med KOMBIT og KOMBIT afventer nu en formel henvendelse fra SKAT om det. De indgående aftaler skal formentlig igennem et re-run, da der er uoverensstemmelse mellem det, de melder ud og det aftalte om samarbejde på SLA og data. Økonomiaftalerne er ikke indblandet. Integrationer KDF arbejder med de tekniske og forretningsmæssige forudsætninger for at anvende snitfladerne ifm. implementering af monopolbrudsløsningerne. Dette gennemarbejdes for hver enkelt integration og skal afklare, hvad hhv. fagprojekter og kommuner skal gøre ift. den enkelte integration. Udmelding om kommunernes opgave vil tilgå dem gennem fagprojekterne og KIGO. Test KDF forsøger at skaffe testdata fra kilder og leverandører og afklare endpoints og miljøer mv. i samarbejde med Serviceplatformen. Da en del af aftalerne blev indgået, var der ikke det fornødne overblik over, hvad der præcis var af forventninger til test-data og miljøer mv., hvorfor man nu genbesøger aftalerne. STS KDF modtager fortsat mange spørgsmål fra leverandører og kommuner om STS, især retningslinjer for Indekser, Organisation og Klassifikation. KDF lægger om kort tid anvendervilkår ud om, hvordan man skal anvende Syd og KO. Poul Venø tilbød på vegne af kommunerne at hjælpe. KOMBIT følger op. ESDH- leverandører og anvendelsen af Indekser ESDH-leverandørerne er first mover som 3.parts leverandør på at lægge data ind i Indekserne. KOMBIT har sendt en del materiale til dem og holdt flere workshops for at tjekke op på, om alt er forståeligt. ESDH-leverandørerne er meget på og den første leverandør har meldt sig på banen ift. test. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 2/6

3 Etablering af Beskedkatalog Første udkast af beskedkataloget, som er relevant på tværs af KY, KSD og SAPA, er undervejs. Møde med leverandører om Serviceplatformen Leverandørerne tænker nu SP ind og er i høj grad drivere på, at den kommer i spil. Kommunerne er gode til at pirke til leverandørerne og gøre opmærksom på, at der er konkurrence. Det ses også på SP, hvor mange leverandører hooker op på testmiljøet. 3. Kort status fra Serviceplatformen V. Simone Vindum Larsen og Mette Holm Simonsen Antal tilmeldte kommuner på SP Med dagsorden var bilaget, Serviceplatformen i tal vedhæftet og Simone fortalte supplerende, at der er 90 kommuner på SP, der selv har indgået en serviceaftale (ekskl. fælleskommunale løsninger). Simone og Tomas ringede i dec. 15 rundt til de kommuner, der ikke selv havde indgået en aftale på SP for at høre om årsagen. Dette bar frugt og de vil derfor i løbet af den kommende tid tage kontakt til de sidste kommuner for at opfordre dem til at gøre brug af SP. På Yammer er der sendt opdateret liste over systemer på SP. Status på EGs brokerløsning EG har valgt at ændre deres opsætning til én aftale pr. system og sender i løbet af uge 20 mail ud til kommunerne om ny opsætning inkl. info om betaling og deadlines. Kommunernes opgave er at lukke den eksisterende EGKI Data Services aftale og godkende den ny, hvilket kan gøres uden omkostninger indtil 15. juni 16. EG har været en god samarbejdspartner i forløbet med at finde frem til den ny løsning, der imødekommer kommuners behov for gennemsigtighed og overblik ved brug af Serviceplatformen. Der er mere administrativt arbejde for kommunerne og EG, da der skal indgås aftale for hvert system - til gengæld kan kommunen følge forbrug. Vilkår for leverandører vil blive opdateret, så der ikke fremtidigt indgås én serviceaftale for flere systemer. Orientering om udfaldet på EG sagen vil også blive meldt ud på Yammer. Kommunerne blev opfordret til at undersøge, om deres hidtidige aftale med EG inkluderer cpr fra DPR, da der for nogle kommuner kan være mulighed for en nedskrivning i regningen ved overflytning til SP. Ligeledes en opfordring til at videndele på Yammer om fremgangsmåde ift. EG. Kommunikationsudfordring ift. om man altid skal vælge SP EG sagen afstedkom en drøftelse af, om kommunen har en Musketer-ed ift. SP og altid skal vælge den, selvom en leverandør kan gøre det billigere udenom fx LOIS el. KMD Cognito. Det blev efterlyst, at kommunerne hjælpes med en forretningsmæssig fortælling om, hvorfor man skal vælge SP. Kommunen kan også vælge at stille krav til kvalitet og hvis en leverandør ønsker en dyrere løsning end SP, spørge til, hvad leverandøren kan tilføre data for at berettige, at det er dyrere. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 3/6

4 4. Datafordeleren hvad kommer der V. Mette Holm Simonsen Med udgangspunkt i slides til pkt. 4 blev principper/parametre for, hvor SP har en fordel fremfor Datafordeleren (DAF) på high level niveau og 3 mulige scenarier for hentning af data på DAF og/eller SP gennemgået. Der blev efterlyst en fællesoffentlig strategi, så det ikke er den enkelte kommune, der skal forholde sig til, hvor man henter hvad og en vejledning til kommunerne om, hvad de gør ved udbud. Dilemmaet vil opstå i de tilfælde, hvor der er overlap i data. Henriette fortalte, at KL og KOMBIT arbejder på en fælles udmelding til kommunerne, der fortæller om sameksistensen ml. SP og DAF, som ikke er et enten el., men et både og. Det blev nævnt, at det er er vigtigt at have fokus på, hvor SP giver merværdi frem for DAF fx ved at sammenstille data, dens funktionalitet og ved at vi kan agere hurtigt. Kommunerne har mere kontrol over SP, som er forud ift. DAF. Derfor skal vi fremskaffe argumenter for at SP udgør den fælleskommunale infrastruktur. Det er ekstremt vigtigt at få kommunikeret. Det blev efterlyst, at regionerne medtænkes. Kommuner og regioner har stadig større samarbejde på sundhedsområdet fx om Fælles medicinkort og KOL-projektet. Kommunerne skaber nu data, der skal afleveres til sygehuse og regioner. På det område er Morten Thomsen i KL ved at udarbejde et systemoverblik. Gruppen udtrykte, at SP har en central eksistensberettigelse, men det skal cleares politisk og der skal tænkes en statslig/kommunal strategi. Det blev understreget, at det på nuværende tidspunkt er svært at træffe beslutning om, hvorvidt SP stadig skal udstille cpr el. cvr data. Økonomi og forretningsmæssig værdi skal være synlig og leverandørerne skal presses til at hente data de billigste steder. 5. Buffetmodellen V. Sisse Bang og Tomas Volf Buffetpris 2017 og notat om afregningsmodel KOMBIT har 28. april sendt mail ud til kommunerne med buffetprisen for 2017 sammen med et notat om afregningsmodellen. KOMBIT har ikke modtaget reaktioner på prisen. KOMBIT har i arbejdet med afregningsmodellen forsøgt at lave en 1:1 mapning af, hvad man finder på SP kontra hvad kommuner betaler for data til andre. Det er imidlertid ikke lykkedes, da det er unikt fra kommune til kommune. Kommende udfordringer for snitfladeudvikling ift. buffetmodel KOMBIT lagde op til en drøftelse af, hvem der skal betale for etablering, drift og vedligeholdelse af snitfladeudvikling udover og efter monopolbruddet. En mulighed er, at KOMBIT kun udvikler til 98 kommuner, da SP giver mest værdi ved 1: mange. Alternativt kan man være et bredt serviceorgan og sige ok til 1:1 løsninger, selvom det kun er til få kommuner. Det blev nævnt, at det i nogle tilfælde kan give mening at udvikle til én el. få, hvis det senere kan give andre kommuner værdi. Der er derfor behov for at vurdere forretningsværdien. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 4/6

5 I dag er realiteten, at hvis der kommer 13 kommuner og ønsker en service, skal de betale for både udvikling og drift af den, men andre kommuner kan trække på servicen gratis, når den er på SP. Derfor har KOMBIT tænkt, at en mulig løsning er at lægge drift og vedligeholdelse af snitfladen over i buffetprisen. Det indgår i dag ikke i buffetmodellen, men det bør det måske gøre. Det betyder, at bestiller fx de 13 kommuner kun betaler for etablering af servicen. Det kan sikre motivation til at få udviklet nye services og opfordre andre til at anvende dem. Parallelt med ovenstående model kan Udviklingspuljen fortsætte og dække en produktstrategi for de mest relevante K98 dataområder. Der blev til Tomas oplæg efterspurgt kriterier for, hvordan man vurderer, hvad der giver forretningsmæssig værdi og estimater for, hvad etablering og drift koster. Desuden om gruppen har bemyndigelsen til at vælge, hvad der skal udvikles, eller om det fx skal være en referencegruppe. Udviklingspuljen blev nævnt, som det, der skal bruges til at løfte kommunernes ønsker, og det derfor giver mening, at beslutningskompetencen for valg af kriterier ligger der. Det blev understreget fra KOMBIT, at der ved ændringsønskehåndtering kommer til at ligge kriterier, som en del af processsen for udvælgelse både for K1 el. K30 løsninger. I nogle tilfælde kan det også være, at det bliver case to case løsning. KOMBIT vil nødig lægges ned af enkelt ønsker, og der er derfor brug for at kunne kommunikere kriterierne, som også er med til at vise transparens. Der skal dog samtidig tages højde for, at afregningsmodellen på SP kan blive udfordret, hvis der bliver udviklet en kommunespecifik service, som er dyr i drift og vedligehold, da det kan gøre afregningen unfair. For at der fremadrettet ikke opstår forvirring om, hvorvidt et oplæg er et beslutningspunkt, vil kommende dagsordener blive tilført B (Beslutning), D (Drøftelse) og O (Orientering) ud for punkterne. 6. Strategi for Udviklingspuljen til snitflader V. Tomas Volf og Simone Proces for behandling af ændringsønsker KOMBIT har forbedret ændringsønskeformularen på kombit.dk, som også vil blive sendt til høring i gruppen. Simone viste procesdiagram for håndtering af ændringsønsker og til den foreslog gruppen: At kommunen ved indsendelse af ændringsønske laver en One page, hvor de angiver, hvorfor snitfladen giver værdi og evt. også forholder sig til arkitekturprincipper. Én kommune kan udarbejde den på vegne af flere og One page, kan fungere som gate At leverandører skal fortælle, hvorfor x antal navngivne kommuner ønsker snitfladen (det konkrete behov) og sikre, at kommunerne er committed til leverandørens oplæg (sikring af generel opbakning). Det skal dog opvejes mod leverandørens arbejde, da de også kommer med gode idéer/er drivere At der skal være krav til at gå videre (gates). Det vil sikre gennemsigtighed. Der blev foreslået 2, hvor den første er nem (en åben tragt, så idéer ikke går tabt) og den anden, som sikrer godkendelse (gør det svært at gå videre). KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 5/6

6 At det af procesdiagrammet fremgår, at der både er frem- og tilbageløb i dialog med bestiller og hvis et snitfladeønske berører monopolbruddet, kommer det på MB-board (skal fremgå tidl. i processen) Poul Venø vil sende det papir, de bruger i Herning Kommune til vurdering af BC for en løsning til Sisse. Følgegruppens rolle Tomas fortalte, at KOMBIT har tænkt, at Følgegruppen skal være med til at vurdere de ønsker, KOMBIT har modtaget og kriterierne, der kan afgøre, hvad der skal udvikles. Indkomne ønsker kan ses på: KOMBIT har prioriteret ønskerne i A, B og C kategori og er i gang med at udarbejde BC på et af A ønskerne. Gruppen foreslog, at økonomi og forventet forbrug indgik i kriterierne. Det blev aftalt: - At KOMBIT sender den udarbejdet BC for et af ændringsønskerne ud til vurdering i gruppen - At prioriteringen af, hvilke snitfladeønsker, der skal udarbejdes BC for, ligger i KOMBIT - At KOMBIT udarbejder forslag til kriterier, som sendes ud til vurdering i gruppen 7. Kommende dataområder på Serviceplatformen V. Sisse Bang KOMBIT lagde op til en indledende drøftelse af, hvilke andre dataområder/integrationer, der kan give forretningsmæssig værdi for kommunerne i form af bedre arbejdsgange og besparelser på datakøb mv., hvis de var tilgængelige via Serviceplatformen ud fra et langsigtet perspektiv. Fra gruppen blev nævnt data fra kopiregistre, som LOIS og GIS/GEO data, men også efterlyst et mere konkret oplæg fra KOMBIT til et bedre afsæt for diskussion fx med udgangspunkt i et tema el. den fællesoffentlige og kommunale digitaliseringsstrategi. Ud fra digitaliseringsstrategien kan det drøftes, om man kan sigte mod områder, der rammer de strategiske mål og om der er huller. Det blev samtidig understreget, at det vil betyde et afsæt, hvor man er agerende ift. ønsker udefra, men at der også er vigtigt at være proaktive, så der er plads til det, som kommunerne ser. Det blev aftalt, at drøftelsen tages op igen på næste møde med udgangspunkt i et oplæg fra KOMBIT. 8. Emner til næste møde og evt. Det blev aftalt, at de emner, som tidligere er foreslået af gruppens medlemmer indtil videre ligger i en emnebank, da der allerede er fastlagt en del punkter til næste møde 25. august i Horsens. Ad referat mødet 25. august må desværre rykkes, da flere i KOMBIT er forhindrede. Mødet rykkes derfor 30. august, men holdes stadig i Horsens. KOMBIT A/S Halfdansgade København S Tlf kombit@kombit.dk CVR Side 6/6