Kort fortalt indeholder 2025-planen en række initiativer bl.a. på beskæftigelses- og uddannelsesområdet.

Transkript

1 Til Sektormødet på Færøerne d. 19. september til 21. september 2016: Rapport fra Uddannelsesforbundet om uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske samt fagpolitiske temaer Uddannelses-og arbejdsmarkedspolitiske temaer: Forslag til finanslov 2017 og 2025 plan Regeringen præsenterede tirsdag den 30. august sit finanslovsforslag for 2017 (FFL2017) - Velfærd, tryghed og ansvarlighed. Forslaget blev fremsat i umiddelbar forlængelse af præsentationen af regeringens Helhedsplan - for et stærkere Danmark, den såkaldte plan planen Kort fortalt indeholder 2025-planen en række initiativer bl.a. på beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Regeringen vil etablere en kompetencepulje på 1 mia. kr. årligt fra 2019 og frem. Puljen skal anvendes til et løft i danskernes kompetencer: Kvalitet i erhvervsuddannelser, videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelse, styrket erhvervsrettet forskning og kompetencer inden for digitalisering. Den konkrete udmøntning fremgår ikke, men formen bliver projekter, udviklingsprogrammer og målrettede indsatser. Puljens størrelse udgør 50 mio. kr. i 2017, 0,6 mia.kr. i 2018 og 1 mia. kr. i 2019 og frem til Puljen omfatter hele uddannelsesområdet samt den erhvervsrettede forskning. Den giver mulighed for fra centralt hold at prioritere specifikke indsatsområder. Etablering af kompetencepuljen er finansieret af SU-omlægning(forringelser). SU en beskæres med 4,1 mia. kr. årligt. Besparelserne kommer af, at stipendiet beskæres for alle grupper både ude- og hjemmeboende, på såvel ungdomsuddannelser som videregående uddannelser. Stipendiesatserne for både ude og hjemmeboende beskæres med 20 pct. I stedet vil SUmodtagere kunne låne et beløb svarende til den reducerede sats for SU-stipendiestøtten. Puljens størrelse (1 mia. kr. årligt fuldt indfaset) må betragtes som symbolsk, da den skal dække hele uddannelsesområdet samt den erhvervsrettede forskning. Den giver mulighed for, at man fra centralt hold kan prioritere specifikke indsatsområder. Derfor vil det samlede uddannelsesområde langt fra få et kvalitetsløft, da de besparelser, der samtidig gennemføres på hele uddannelsesområdet som følge af omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt, er væsentlig større. Alene i 2017 udgør besparelserne som følge af omprioriteringsbidraget 1,8 mia. kr. på Børne- og Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område. FFL 2017 Finanslovforslaget indeholder særligt tre elementer, som har alvorlige konsekvenser for Uddannelsesforbundets områder: 1) Omprioriteringsbidraget Det såkaldte statslige omprioriteringsbidrag på 2 pct., der indførtes på FL2016, videreføres med et ekstra år frem til Det betyder, at taksterne reduceres med 2 pct. i 2017, knap 4 pct. i 2018, knap 6 pct. i 2019 og knap 8 pct. i På Uddannelsesforbundets 1

2 områder bliver erhvervsgrunduddannelsen (egu) friholdt for besparelsen. Hvis regeringen viderefører omprioriteringsbidraget med et ekstra år for hver finanslov, kan man principielt regne sig frem til en slutdato for statslig aktivitet. 2) Harmonisering af produktionsskoleydelsen til SU-niveau dvs. skoleydelsen for elever på produktionsskoler forringes markant Regeringen planlægger at nedsætte skoleydelsen for eleverne på produktionsskolerne, så deres ydelse fremover svarer til SU-niveau. Eleverne på produktionsskolerne modtager i dag en ydelse, der er højere end den SU-sats, som man i dag kan modtage på andre uddannelsesforløb. Regeringen vil derfor harmonisere skoleydelsen til det nuværende SUniveau. Besparelsen på ydelsen til unge på produktionsskoler stækker skoleformen, da ydelsen er et væsentligt pædagogisk værktøj. De unge får løn, da de arbejder i værksteder på arbejdspladslignende vilkår, og de producerer og sælger varer til kunder. Derigennem bliver de unge, der ikke er klar til formel uddannelse endnu, enten uddannelsesparat eller klar til at fungere på en arbejdsplads. Det giver det ikke mening at lægge op til at skære i ydelsen til elever på produktionsskoler. En sådan besparelse vil ramme en i forvejen udsat gruppe hårdt. 3) Ændret tælledag på almen voksenuddannelse Taxametertilskud til avu (almen voksenuddannelse) udbetales i dag på baggrund af én tælledag 20 pct. inde i elevernes undervisningsforløb. 75 pct. af frafaldet sker imidlertid efter denne tælledag. Regeringen foreslår, at tælledagen derfor flyttes fra 20 procent til 40 pct. inde i undervisningsforløbet, så det udbetalte taxametertilskud i højere grad svarer til den faktiske aktivitet på skolerne. Det får store konsekvenser for avu. For at kompensere for den forudsatte nedgang i tilskud til avu, hæves taksterne på til avu med 2,3 %, hvilket svarer til 50 % af den økonomiske besparelse. Fra 2017 til 2020 er forhøjelsen estimeret til ca. 100 mio. kr., hvilket må betyde, at besparelsen også er ca. 100 mio. kr. Besparelsen vil få konsekvenser for kvaliteten af undervisningen og for de elever, der går på avu. Besparelsen rammer en gruppe af unge, som er mest udfordret og udsat i uddannelsessystemet og harmonerer ikke med statsministerens udtalelser om, at netop disse unge står hans hjerte nær. Forhandlingsreserve Regeringen har afsat en reserve på 1,6 milliarder kroner årligt i til højt prioriterede områder, som skal udmøntes sammen med aftaleparterne i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for

3 Erhvervsuddannelserne Foråret og sommeren 2016 har været præget af implementering af EUD reformen, der trådte i kraft 1. august 2015, og af det omprioriteringsbidrag der fra 2016 er indført på uddannelsesområdet. Elevtilgang EUD Reformens første mål, er at tiltrække flere elever direkte fra 9. og 10. klasse. Ansøgningerne fra foråret 2016 tyder ikke på, at reformen endnu har haft effekt på søgetallene, da disse er stort set svarende til tallene fra Andelen af unge, der søgte EUD som 1. prioritet efter 9. eller 10. klasse lå i 2016 på 18,4%. Den manglende stigning søgningen direkte til EUD kan måske forklares ved, at der i foråret 2016 har været stor debat om en forestående gymnasiereform. Her har det været foreslået, at skærpe adgangskravene til de almengymnasiale uddannelser. Oversigt over de aktuelle danske søgetal findes her Frafald og overgange Et andet mål i reformen var at mindske frafaldet, blandt andet ved at skabe bedre ungdomsuddannelsesmiljøer og forløb målrettet voksne og ved at stille nye adgangskrav til elever der påbegynder en EUD. De nyeste frafaldstal viser, at frafaldet for de elever der gik på grundforløbets 1. del i efteråret 2015 ligger lavere end frafaldet på det gamle grundforløb, mens frafaldet for de elever der blev optaget direkte på grundforløbets 2. del i efteråret 2015 fortsat er som frafaldet i de gamle grundforløb. Da de elever der har været igennem det nye grundforløb 1 først har været til grundforløbsprøven i juni 16 og er påbegyndt hovedforløb i august er der endnu ikke lavet en samlet opgørelse, hvorfor det er uvist om det lave frafald bevares, eller om frafaldet blot udskydes til senere i uddannelsen. Landsdækkende elevtrivselsmålinger Reformens 4 mål er at øge trivslen i og tilfredsheden med erhvervsuddannelserne. Indikatorerne for dette mål er elevernes trivsel målt ved en landsdækkende elevtrivselsundersøgelse (ETU) og aftagervirksomhedernes tilfredshed målt ved en virksomhedstilfredshedsundersøgelse. Der er blevet offentliggjort resultater fra 1. runde af de landsdækkende elevtrivselsmåling. Elevernes trivsel måles på 7 indikatorer. Tabel 1. Gennemsnit på de syv indikatorer Indikator Gennemsnit N Egen indsats og motivation 4, Læringsmiljø 4, Velbefindende 4, Fysiske rammer 3, Egne evner 4, Generel trivsel 4, Praktik 4,

4 Note: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene indenfor hver indikator, hvilket kaldes elevens score på den pågældende indikator. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. Tabellen viser gennemsnittet af elevernes trivselsscorer for hver indikator. Hvis man kikker på de gennemsnitlige besvarelser, ser man, at det generelt står fint til, med ellevernes trivsel, men hvis man kikker nærmere i tallene, er der store variationer skolerne imellem. Info om trivselsmålingerne og de første resultater ligger her Den endelige spørgeramme til virksomhedstilfredshedsundersøgelserne er meldt ud til skolerne 17. april 16, og den første undersøgelse skal gennemføres i perioden 1. juli 31. december De første resultater forventes offentliggjort i foråret 17. Nyt Udbud af erhvervsuddannelser 2017 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har tilbagekaldt de nuværende godkendelser til at udbyde erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb samt godkendelser til at være praktikcenter med virkning fra 1. august Der er igangsat en udbudsrunde i forhold til erhvervsuddannelserne. Skolerne har ansøgt om deres fremadrettede udbud og ansøgningerne bliver nu behandlet. Grundet tekniske problemer er de forskellige deadlines for udbudsrunden blevet udskudt, men Rådet for Grundlæggende Erhvervsuddannelser, skal på baggrund af anbefalinger fra de faglige udvalg komme med deres endelige anbefalinger om tildeling af udbud inden udgangen af juni måned. Udbuddene tildeles med virkning pr. 1. august 2017 Yderligere information om udbudsrunden findes her Udvikling af undervisningsministeriets datavarehus Styringsinformation omkring erhvervsuddannelserne offentliggøres løbende i Ministeriets datavarehus, hvor både skoler og andre kan følge med i, hvordan de går med målopfyldelsen for reformens 4 klare mål. Ny arbejdsgruppe under Rådet for erhvervsrettet uddannelse Der er igangsat en ny arbejdsgruppe med fokus på erhvervsrettede forløb (KUU, EGU) samt forløb der forbereder til EUD (fx produktionsskoler) som pt. forbereder en temadrøftelse i REU i oktober med henblik på at understøtte REUs indspil til Regeringens Ekspertgruppe vedr. de forberedende forløb. Nye tiltag mv. EUD 24/7 Uddannelsesforbundet har formuleret et udspil om EUD 24/7, der rummer forslag om at udvikle skolehjemstilbuddet med henblik på at understøtte de unges mobilitet i forhold til erhvervsuddannelserne og tiltrække flere unge direkte til erhvervsuddannelserne. Dette forslag er generelt blevet godt modtaget, og der er fra flere sider set så meget potentiale i ideen at andre har videreudviklet den fx stillet forslag om en forsøgsordning om et eud 10-klassestilbud i samarbejde mellem en erhvervsskole og en efterskole. Uddannelsesforbundet arbejder 4

5 imidlertid videre med forslaget om at udvikle eud 24/7 som et reelt tilbud til alle unge, der måtte ønske det. Biveje til en ungdomsuddannelse Regeringen har siden sin tiltrædelse sidste sommer sat specifikt fokus på de unge, der ikke har mulighed for at blive optaget på eller gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Temaet er sat til behandling i en række råd og udvalg, som hver især skal afdække og belyse forskellige sider af problemfeltet. Derudover nedsætte regeringen i januar 2016 en særlig ekspertgruppe om bedre veje til l ungdomsuddannelse. Ekspertgruppen skal, inden årets udgang, komme med anbefalinger, der kan bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse, og at flere unge vælger den rigtige uddannelse første gang, samt vælger uddannelser, der fører dem over i job eller videre uddannelse. Anbefalingerne skal tage udgangspunkt i et solidt data- og analysegrundlag, der bl.a. omfatter kortlægninger af de unges nuværende uddannelsesadfærd samt kvantitative og kvalitative analyser af de nuværende uddannelsestilbud og (incitaments-)strukturer på området. Herudover skal anbefalingerne baseres på vurderinger af effekterne af de identificerede initiativer, herunder hvad angår elevstrømme og økonomi. Endelig vil analysegrundlaget kunne omfatte internationale sammenligninger og erfaringer. Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger inden for overordnede tre temaer: Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse; styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling ifm. de unges uddannelsesforløb I forbindelse med ekspertgruppens arbejde, er der nedsatte en referencegruppe, hvor Uddannelsesforbundet sammen med andre interessenter fra området kan komme med indspil og bidrage til at kvalificere ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet har over for ekspertudvalget (men også i øvrige sammenhænge) især understreget, at løsningerne skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation, og tilgangen til den unge skal være helhedsorienteret. Der er ofte tale om sårbare unge, der typisk mangler basale faglige færdigheder og basale sociale kompetencer. Og har fremhævet at det er nødvendigt med en bred vifte af tilbud til de unge, da deres behov kan være vidt forskellige. Vi har særligt understreget at formelle uddannelser som folkeoplysning og daghøjskoler bør indgå i ekspertudvalgets arbejde - netop disse rummer en række specifikke kompetencer og erfaringer ift. at motivere og styrke unge, der er lidt længere fra både uddannelse og arbejdsmarked. Den kombinerede ungdomsuddannelse Den nye 2-årige kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), som både er erhvervsrettet og et uddannelsesforberedende for unge der ikke umiddelbart er klar til at begynde på en ordinær ungdomsuddannelse, er kommet behersket fra start flere steder. Optaget har været lavere end forventet med kun 850 besatte pladser ud af de bevilgede i det første halvår. Uddannelsen rummer en række paradokser, der kan gøre det svært at se målgruppen for uddannelsen. Uddannelsesforbundet var allerede ved uddannelsens tilblivelse og lovens høringsfase, kritisk over for bl.a. paradoksproblemet, og forsøger nu ved inddragelse af de forskellige lærergrupper, at få afdækket eventuelle konstruktionsfejl ved KUU en og komme med forslag til, hvordan de kan løses. 5

6 Voksen efteruddannelses (VEU) /AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) Voksenefteruddannelse (VEU) herunder AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) er et af punkterne på dagsordenen i den fase af trepartsforhandlingerne, som er gået i gang her i foråret Regeringen og arbejdsmarkedets parter skal drøfte rammerne for et analysearbejde om, hvordan der inden for de eksisterende økonomiske rammer kan skabes et udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er mere fokuseret, målrettet virksomhedernes efterspørgsel og fleksibelt, så det fortsat og løbende understøtter en produktiv og velkvalificeret arbejdsstyrke, og sikrer det størst afkast af de offentlige og private investeringer i voksen- og efteruddannelse. Uddannelsesforbundet ser et hovedproblem i, at AMU i en årrække år har været præget af omfattende økonomiske besparelser. I år er det især det såkaldte omprioriteringsbidrag (der rammer stort set samtlige uddannelsesområder), hvor besparelserne udgør 2 pct. i 2016 og yderligere 2 pct. årligt i 2017, 2018, 2019 og Sideløbende med nedskæringerne har AMU oplevet et markant fald i aktiviteten over de senere år. AMU-systemets overlevelse i sin aktuelle form er fortsat truet. Det kan fremstå paradoksalt, når regeringens ambition samtidigt er, at efteruddannelse spiller en væsentlig rolle i den løbende opkvalificering af arbejdsstyrken. Trepartsforhandlinger om bedre integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked I marts måned 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter via trepartsforhandlinger en aftale om Integration på arbejdsmarkedet; efterfølgende indgik kommunerne og regeringen en topartsaftalen, hvor dele af trepartsaftalen blev udmøntet. Trepartsforhandlingerne resulterede i 32 delaftaler. Delaftalerne er en pose blandede bolsjer med gode og mindre gode elementer. Til de gode elementer hører, at der skal foretages en hurtig kompetenceafklaring af flygtningene allerede i asylfasen. Det er et initiativ, som Uddannelsesforbundet har efterlyst. Ligesom danskundervisningen bliver standardiseret med bl.a. 25 undervisningstimer om ugen og intensiveret allerede fra asylfasen og i overgangsfasen fra asylcenteret og til kommunen. Det er også positivt, at aftalerne viser en ambition om, at flygtningene skal ind på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Endvidere blev der indgået aftale om en ny integrationsuddannelse (IGU). IGU IGU en er en ny 2 årig integrationsgrunduddannelse. Med uddannelsen har arbejdsgivere mulighed for at ansætte flygtninge og indvandrere i et IGU-ansættelsesforhold i en begrænset periode. IGU en har til formål at lette vejen til arbejdsmarkedet for flygtningene. Uddannelsen består af en kombination af praktik og uddannelse, som tilsammen ikke kan udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit. Uddannelsesdelen dækker 20 uger over to år og er uden deltagerbetaling. Uddannelsen kan frit sammensættes af AMU, avu/fvu/hf-enkeltfag og danskuddannelse. Det er et krav for IGU-elever, der har bestået danskprøve 1, 2 eller 3, at AMU skal udgøre mindst 8 af de 20 uger. For alle øvrige IGU-elever skal der indgå AMU som en del af de 20 ugers opkvalificering. Uddannelsesdelen af IGU afholdes på samme vilkår som for andre elever. IGUeleverne er dog fritaget for deltagerbetaling, hvilket i stedet udbetales til institutionerne igennem taksterne. 6

7 Integrationsprogram Regeringen fremsatte i april måned 2016 forslag til ny integrationslov med udgangspunkt i trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets og regeringen. Regeringen foreslog, at integrationsprogrammet blev nedsat fra de gældende tre år til et år, og at der i perioden skal være fokus på, at udlændingen kommer i ordinær beskæftigelse. Der er dog mulighed for forlængelse af perioden i op til en varighed på fem år, hvis det ikke lykkes for udlændingen at opnå ordinær beskæftigelse. Uddannelsesforbundet finder den fleksible ordning positiv, fordi kommunen hurtigere skal vurdere, om der er behov for at forlænge integrationsprogrammet for udlændingen. Regeringen foreslog også, at der sættes ind med kvalificeret danskundervisning, inden kommunen overtog integrationsansvaret fra asylcentrene. Det er et forslag, som Uddannelsesforbundet støttede, fordi vi vurderer, at det skaber bedre kontinuitet for udlændingen. Uddannelsesforbundet støttede også forslaget om, at virksomhederne fremover kan indgå aftaler om danskuddannelse på tværs af kommunegrænserne under den forudsætning, at aftalerne skal godkendes i den kommune, hvor undervisningen fysisk afvikles. Den nye integrationslov er gældende fra 1. juli Fagpolitiske temaer i Uddannelsesforbundet: Overenskomst og arbejdstidsregler Arbejdstidsreglerne for lærerne på Uddannelsesforbundets områder i staten (erhvervsskoler, AMU-centre, voksenuddannelsescentre og produktionsskoler) og i kommunerne (sprogcentre og ungdomsskoler) blev med virkning fra 1. august 2014 fastsat ved lov. En stor undersøgelse hos vores tillidsrepræsentanter i september 2015 af virkningen af lovindgrebet tegner et billede af forholdene. På en del skoler er der lokalt opnået aftaler eller forståelser om arbejdstid. Dette viser, at tillidsrepræsentanterne er vigtige aktører, når arbejdet skal planlægges lokalt. Men desværre viser undersøgelsen også forkert opgørelse af arbejdstiden, overlæs af arbejdsopgaver, manglende dialog med ledelsen, manglende prioritering og dårlig planlægning af arbejdsopgaverne, for lidt tid til forberedelse af undervisningen og dårligt arbejdsmiljø. Uddannelsesforbundet fokuserer derfor i sit arbejde på, at synliggøre og insistere på anvendelsen af de dele af arbejdstidsloven, som trods alt beskytter lærerne og deres mulighed for at arbejde professionelt: - Efter dialog med ledelsen skal der udleveres en opgaveoversigt, som skal give mening. Opgaveoversigten skal beskytte lærerne mod overbelastning - Arbejdstiden skal opgøres korrekt. Alt arbejde skal aflønnes. Desuden aftalte lærerorganisationerne ved OK15 med arbejdsgiverne en række initiativer, som skulle støtte op om kvalitet i undervisningen, godt arbejdsmiljø og styrket social kapital. Det er rystende, at konstatere, at de lovbestemte forhold på en række af vores skoler ikke er i orden. Uddannelsesforbundet har taget en del initiativer for at synliggøre dette forhold: - Møder med politiske ordførere i Folketinget for at informere om og dokumentere forholdene. 7

8 - Samråd i Folketinget med undervisningsministeren om manglede opfyldelse af arbejdstidsloven - Kursusvirksom hed for tillidsrepræsentanterne med anbefaling af lokale initiativer - Møder med skoleledelserne Lige nu forventer lærerorganisationerne med de centrale arbejdsgiver at realisere et aftalt fælles opfølgnings- og evalueringsprojekt ultimo Det private område: daghøjskoler, private sprogcentre og projekter i oplysningsforbund m.v. Uddannelsesforbundet har overenskomst for medlemmer, der er ansat hos private initiativtagere på unge- og voksenundervisningsområdet. Arbejdsgiverne på Uddannelsesforbundets område er organiseret i en arbejdsgiversammenslutning, som forhandler på vegne af de private initiativtagere: Bl.a. Dansk Flygtningehjælp og de politisk baserede oplysningsforbund: Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF), Liberalt Oplysningsforbund (LOF) m.v. På Uddannelsesforbundets private områder dukker der lige nu nye aktører op, som har en mere kommerciel tilgang til at drive virksomhed med uddannelse af unge og voksne. Der er tale om aktører, som bl.a. har skandinavisk og europæisk baggrund, og som nu byder ind på udliciterede og tidligere rent offentlige opgaver - fx undervisning af indvandrere og flygtninge undervisnings- og vejledningsforløb for ledige, samt erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. Uddannelsesforbundet har for kort tid siden indgået overenskomst med en større undervisningsvirksomhed på sprogcenterområdet (indvandrere og flygtninge). Overenskomsten er opnået efter, at vi i samarbejde med de øvrige lærerorganisationer i Danmark iværksatte en stillingsblokade, så ingen medlemmer måtte søge arbejde hos virksomheden. Aftalen er banebrydende bl.a., fordi den har den private arbejdsgiverorganisation, Dansk Industri, som part. Det vil også fremover være en meget stor udfordring for Uddannelsesforbundet, at overenskomstdække fremtidige private udbydere af undervisning. 8