1. Institutions- og Skoleudvalget

Transkript

1 NOTAT ØDC Økonomistyring Institutions- og Skoleudvalget 2019 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Institutioner for børn og unge Børn og unge med særlige behov Undervisning Institutioner for børn og unge Politikområdet omfatter udgifter og indtægter til dagpleje og daginstitutioner samt til fritids- og ungdomsklubber. Det samlede dagtilbudsområde drives og udvikles i henhold til Dagtilbudsloven og Høje-Taastrup Kommunes styrelsesvedtægt. Der er i Høje-Taastrup Kommune 26 dagplejere og 3 vuggestuer, 5 børnehaver og 34 integrerede institutioner. Heraf er der 8 selvejende institutioner og 1 virksomhedsinstitution, MiniGiro, der drives i samarbejde mellem Danske Bank og Høje-Taastrup Kommune. Klubområdet udgør 8 fritids- og ungdomsklubber, 2 temaklubber (gokart og knallert) og 2 ungdomscaféer/klubtilbud. Områdets formål er at aktivere de unge i alderen år i dag- og aftentimerne med fornuftige aktiviteter og motivere dem til at få en uddannelse. Børn og unge med særlige behov Politikområdet omfatter det specialiserede socialområde for børn, som retter sig mod børn og unge med særlige behov. Kerneydelserne er forebyggende indsatser for sårbare og udsatte børn, unge og anbringelsestilbud samt SSP og Gadeplan. Under politikområdet tilbydes pædagogisk, psykologisk rådgivning (PPR) samt tillige ydelser, som er rettet mod alle børn og unge i kommunen, fx Sundhedstjenesten og Den Kommunale Tandpleje. Undervisning Politikområdet dækker over undervisning i almenområdet og på kommunale og regionale specialskoler. Almenundervisningsområdet består af 10 folkeskoler, et 10. klassecenter, en ungdomsskole, et særligt klubtilbud og skolefritidsordninger for 0. til 3. klasse. Specialundervisningsområdet dækker over kommunale gruppeordninger i et kommunalt samarbejde samt kommunale og regionale specialskoler. Det samlede skolevæsen drives og udvikles i henhold til Folkeskoleloven og Høje-Taastrup Kommunes styrelsesvedtægt. Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LeneStr 89109/14 14/8491

2 Økonomisk oversigt Tabel 1: Økonomisk oversigt for Institutions- og Skoleudvalget Udvalg Opr. budget (Netto mio. kr.) Institutioner for børn og unge 267,1 272,6 272,5 273,5 273,5 Børn og unge med særlige behov 245,1 247,2 247,2 247,1 247,4 Undervisning 517,3 510,5 512,7 512,7 512,5 I alt 1.029, , , , ,4 Heraf: - Serviceudgifter 1.026, , , , ,8 - Overførsler 8,0 8,3 8,3 8,3 8,3 - Den centrale refusionsordning -4,6-8,6-8,6-8,6-8,6 Anm.: er angivet i -priser og budget er angivet i -prisniveau. Udvalgets økonomi beskrives nærmere under hvert politikområde. 2

3 2. Politikområde Institutioner for børn og unge Udfordringer og aktuelle problemstillinger Institutions og Skoleudvalget har på udvalgsmødet i maj drøftet Kvalitetsrapport 2014 for dagtilbud. Af rapporten fremgår følgende udfordringer og opgaver: Morgendagens børne- og ungeliv Morgendagens børne- og ungeliv er den fælles ramme for det gode og inkluderende børneliv i Høje-Taastrup Kommune. Der arbejdes med at sikre den faglige kvalitet og inklusion på tværs af politikområder. Der er således vedtaget en række fælles principper og arbejdsmetoder der gælder tværgående for hele 0-18 års området. I forlængelse af Morgendagens Børne- og Ungeliv er der på daginstitutionsområdet et fortsat fokus på efteruddannelse og opkvalificering af det pædagogiske personale for at øge kvaliteten i daginstitutionerne. For yderligere at skærpe fokus på kvalitet på dagtilbudsområdet udarbejdes en analyse af 0-6 årsområdets tilbud. Formålet er at få en status på nuværende tilbud samt afklare, hvordan vi bedst anvender kommunens ressourcer på 0-6 årsområdet. Børnenes sundhed Der er flere indikationer på, at børn i Høje-Taastrup har ringe og faldende sundhed i forhold til vægt, motorik, mad- og måltider, når der sammenlignes med landsgennemsnittet. Med fokus på daginstitutionsområdet har Sundhedsplejen, som en del af programmet Morgendagens børne- og ungeliv, igangsat et projekt Viden om bevægelse og andre sundhedsaspekters betydning. Projektet omfatter uddannelse af personalet, samt forskellige bevægelsestilbud. Sprogvurdering Godt en fjerdedel af alle børn i Høje-Taastrup Kommune er sprogvurderet ved 3-årsalderen. Knap halvdelen af de børn der er sprogvurderet, har brug for enten en fokuseret eller en særlig indsats. Det skal bemærkes at, beregningen er lavet på få observationer og dermed kan være usikker. Ved sprogvurdering af 5-årige tosprogede børn forud for skolestart, er der 36 pct. der har et alderssvarende sprog, hvilket er en stigning på 10 pct.-enheder i løbet af de seneste tre år Derudover er der 41 pct. af børnene som ligger i kategorien lige under, hvor det vurderes, at der kun er brug for lidt støtte Systematisk anvendelse af Rambølls Sprogmodul forventes at kunne kvalificere dokumentationen og det videre pædagogiske arbejde med at styrke børnenes sproglige udvikling. Andelen af ansatte pædagoger. Udgangspunktet for ressourcetildeling på daginstitutionsområdet er at andelen af pædagoger udgør 60 pct. af den samlede medarbejdergruppe. Af kvalitetsrapporten fremgår at den faktiske andel udgør 50 pct. Forklaringen herpå er blandt andet at medhjælpere ifølge overenskomsten har krav på uddannelse til pædagogisk assistent. Dette betyder, at andelen af pædagogiske assistenter stiger. Lønniveauet for pædagogiske assistenter er højere end for pædagogiske medhjælpere. Områdelederne regulerer dette ved at ansætte billigere arbejdskraft ved stillingsledighed. Da personaleomsætningen blandt uddannede medarbejdere er højere, end den er blandt ikke uddannede, har det betydet en faldende andel af uddannede pædagoger i institutionerne. Klubberne Ungdomscafe i Taastrupgård Ungdomscafeen i Taastrupgård er etableret med det formål at være et mødested for unge mellem år. Det er målet at give de unge faglige, personlige og sociale kompetencer, som udvikler dem til at kunne begå sig i et uddannelsesforløb eller på en arbejdsplads. Samtidig skal ungdomscafeen medvirke til at skabe tryghed i lokalområdet. 3

4 Ungdomscafeen har haft svært ved at tiltrække og fastholde pædagoger med de rigtige kompetencer i forhold til de børn og unge, som er i Tåstrupgård. Ungdomscafe i Gadehavegård Ungdomscafeen i Gadehavegård åbnede den 11. august og er etableret med det formål at være et mødested for unge mellem år. Det er målet at give de unge faglige, personlige og sociale kompetencer, som udvikler dem til at kunne begå sig i et uddannelsesforløb eller på en arbejdsplads. Cafeen skal samtidig medvirke til at skabe tryghed i lokalområdet. Mål Børne- og ungepolitikken har den overordnede målsætning om at alle børn skal udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt. Denne målsætning konkretiseres i programmet Morgendagens børne- og ungeliv. Her arbejdes der bl.a. med følgende målsætninger: Refleksion og helheds-tænkning skal styrke børnenes faglige resultater og alsidige udvikling. Samarbejdet om børns læring og udvikling i hverdagen skal styrkes. Sprog og læsning i dagtilbud, skole/sfo og klub skal struktureres. Samarbejdet med forældrene skal styrkes. Der skal ske et fag-fagligt kompetenceløft. Institutioner skal i deres arbejde med børnene arbejde med ledelse af børnegrupper, inklusion og systematisk pædagogisk refleksion. Forældrene ses som en ressource, og samarbejdet skal understøtte børnenes trivsel og læring og lokalområdets sammenhængskraft. Samarbejdet i skoledistrikterne mellem klubber, skoler og daginstitutioner styrkes med henblik på, at skabe helhed for udviklingen af børn og unge. Fritids- og ungdomsklubberne får en større rolle i lokalområdet, således at der i samarbejde med andre interessenter (fx foreninger og boligorganisationer) kan skabes nye og mere hensigtsmæssige løsninger i et tværfagligt samarbejde til gavn for børn og unge i lokalområdet. Færre børn skal anbringes udenfor hjemmet. Anbringelserne skal være så korte som muligt Økonomisk oversigt på politikområde Institutioner for børn og unge er dannet med udgangspunkt i det oprindelige budget, tillagt pris- og lønudvikling. Dertil kommer ændringer som følge af tekniske korrektioner, herunder nedjustering af forventet børnetal i daginstitutionerne, forventning om lavere indtægter fra forældrebetaling i klubber samt oprettelse af budget til privat pasning og private institutioner. Tabel 2: Økonomisk oversigt for politikområde Institutioner for børn og unge Aktivitetsområde Opr. budget (Netto mio. kr.) Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det centrale område -38,1-31,9-32,0-31,9-31,9 Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det decentrale område 264,0 263,5 263,5 263,5 263,5 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 41,2 41,0 41,1 42,0 42,0 4

5 Aktivitetsområde Opr. budget (Netto mio. kr.) Kommissioner, råd og nævn 0,0 0,0 0,0 0,0-0,0 I alt 267,1 272,6 272,5 273,5 273,5 Heraf: - Serviceudgifter 267,1 272,6 272,5 273,5 273,5 Anm.: er angivet i -priser og budget er angivet i -prisniveau. Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det centrale område Aktivitetsområdet består af lovbundne udgifter og indtægter i forbindelse med økonomiske fripladser, søskendetilskud, PAU-elever, frit valg af dagtilbud over kommunegrænsen, plejebørn 0 6 års området samt tilskud til privat pasning og private institutioner. Desuden omfatter området midler til styrket kvalitet og styrket normering i daginstitutionerne. Herudover indgår centrale lønninger i forhold til dagtilbudsområdet samt midler til kompetenceudvikling og jobrotation. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget i budgetforslag på 52,8 mio. kr. og et indtægtsbudget på 84,8 mio. kr., jf. tabel 5. Forskellen på oprindeligt budget og budgetforslag skyldes, at der i budget er indarbejdet en forventning om nedregulering af budget til børneenheder på politikområde Institutioner for børn og unge, svarende til netto 2,6 mio. kr. (inkl. forældrebetaling), mens budgettet vedrørende kapacitetstilpasning i budgetforslag og frem endnu ligger på politikområde 220 Borgerservice og Administration under Økonomiudvalget. Hertil kommer, at udgiftsbudgettet på 2,5 mio. kr. til styrket normering i daginstitutionerne i det oprindelige budget er fordelt på det decentrale område, mens disse midler er placeret på det centrale daginstitutionsområde i budgetforslag Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det decentrale område Aktivitetsområdet omfatter budget til dagpleje og daginstitutioner, hvor det økonomiske ansvar er decentraliseret. tet består dels af et lønbudget, dels af et rammebudget til henholdsvis 0 2 årige og 3 5 årige, som reguleres i forbindelse med ændringer i forventet børnetal. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget i på 263,5 mio. kr., jf. tabel 5. Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Aktivitetsområdet omfatter budget til drift af klubområdet. tet består dels af et lønbudget, dels af et rammebudget og omfatter børn og unge i alderen år. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget på 49,6 mio. kr. og et indtægtsbudget på -8,5 mio. kr., jf. tabel 5. Mængder og forudsætninger Tabel 3: Mængder og forudsætninger Mængde/forudsætning Opr Antal institutioner på dagtilbudsområdet Antal vuggestuer Heraf selvejende Antal børnehaver Heraf selvejende Antal integrerede institutioner Heraf selvejende Frit valg af dagtilbud over kommunegrænsen Gennemsnitligt antal børn fra Høje-Taastrup Kommune, der passes i andre kommuner Gennemsnitligt antal børn fra andre kommuner,

6 Mængde/forudsætning der passes i Høje-Taastrup Kommune Børnetal i dagpleje og daginstitutioner Opr Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Børnetal i alt 1) Heraf: 0 2 årige årige ) tet er endnu ikke tilpasset i forhold til befolkningsprognosen for. Den forventede kapacitetstilpasning er placeret på politikområde 220 Borgerservice og Administration. Dette vil senere blive fordelt på institutionerne jf. særlig prognose på daginstitutionsområdet. I forhold til denne prognose vil der blive aftalt børnetal for med de enkelte områder. Det nuværende budget på politikområde 660 Institutioner for børn og unge afspejler således endnu ikke den forventede stigning i børnetal. Antal institutioner - Selvejende institutioner Virksomhedsinstitutionen MiniGiro er ejet af Danske Bank. Høje-Taastrup Kommune har anvisningsret til en andel af pladserne. Aftalt børnetal På baggrund af sidste års indskrivning, nuværende antal indskrevne og plads- og befolkningsprognoser, fastsættes der hvert år i august måned et gennemsnitsbørnetal for det kommende budgetår på baggrund af særlig prognose på daginstitutionsområdet. Øvrige budgetforudsætninger på daginstitutionsområdet Belastningsgraden er i budget samt ,654. Den er et udtryk for antal børn pr. medarbejder pr. åbningstime. Den gennemsnitlige åbningstid er 52,9 time pr. uge ekskl. virksomhedsinstitutionen MiniGiro, som har en udvidet åbningstid på 72,33 time pr. uge. Fordeling af pædagoger og pædagogmedhjælpere i budgetlægningen svarer til 60 pct. pædagoger og 40 pct. pædagogmedhjælpere. Vikarprocenten er 4,22 pct. Vikarbudgettet bevilges som 60 pct. pædagogtimer og 40 pct. pædagogmedhjælpertimer. Puljen til vikardækning ved langvarig sygdom og barsel samt sygdom v. graviditet beregnes som 11,925 time pr. børneenhed. tet beregnes med 100 pct. pædagogmedhjælpertimer. Køkken-normering i forhold til mad til vuggestuebørn beregnes som 10 timer for de første 10 børn. Derefter gives 0,5 time pr. barn. I forhold til frokostordning for børnehavebørn tildeles en lønsum i forhold til antal børn. Børnehavemad er 100 pct. forældrefinansieret. Vikarprocenten er for køkkenpersonale 14,4 i forhold til mad til vuggestuebørn. Den forholdsvis høje vikardækning i forhold til køkkenfunktionen relaterer til, at der er en vis sårbarhed i denne funktion, da der er specifikke krav til uddannelse (hygiejnekurser mv.) til køkkenpersonale Tabel 4: Mængder og forudsætninger klubber i budget Mængde/forudsætning Opr Klubber Antal klubtilbud heraf temaklubber (Knallert og Gokartklub) heraf selvejende (Engvadgård) heraf Ungdomscafeer (Taastrupgård og Gadehavegård) Øvrige budgetforudsætninger Åbningstid dagklub, antal uger: Skoleåret 16 timer

7 Mængde/forudsætning Opr Skoleferie Åbningstid aftenklub (excl. Ungdomscafeer): Variabel Variabel Variabel Variabel Variabel Personalenormering: 80/20 80/20 80/20 80/20 80/20 Pædagoger/pædagogmedhjælpere Vikardækning i procent 3,965 3,965 3,965 3,965 3,965 Antal klubtilbud I alt 12 klubtilbud, heraf 7 kommunale klubber, og 2 Ungdomscafeer i Taastrupgaard og Gadehavegård, den selvejende klub Engvadgård, samt to temaklubber, Gokartklub der organisatorisk er under Selsmoseskolen og knallertklubben der organisatorisk er under klub 5 eren. Åbningstid aftenklub 50 uger, timetallet er variabelt fra klub til klub, fra 13 til 17 timer ugentligt. Vikardækning Vikarbudgettet bevilges som en procentdel af ressourcetildelingen i årsværk. Økonomisk oversigt fordelt på udgift og indtægt Tabel 5: Økonomisk oversigt for politikområde Institutioner for børn og unge Aktivitetsområde (Mio. kr.) (Netto) (Udgift) (Indtægt) Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det centrale område -31,9 52,8-84,8 Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det decentrale område 263,5 263,5 0,0 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 41,0 49,5-8,5 Kommissioner, råd og nævn 0,0 0,0 0,0 I alt 272,6 365,8-93,3 Heraf: Serviceudgifter 272,6 365,8-93,3 7

8 3. Politikområde Børn og unge med særlige behov Udfordringer og aktuelle problemstillinger Ekstraordinære begivenheder Det specialiserede børneområde er udfordret af en række ekstraordinære begivenheder, idet der i første halvår 2105 er varetagelsesfængslet og afsagt domme for flere unge kriminelle under 18 år. Derudover er der det sidste år anbragt relativt flere spædbørns- og småbørn, som typisk er dyre anbringelser. Anbringelser og efterværn Ligeledes er området udfordret pga. eftervirkningerne af det store antal børn, som blev anbragt i eftersommeren Der er samtidig sket en stigning i udgifterne til efterværn for unge over 18 år. Stigende antal underretninger med mistanke om børn i mistrivsel. Antallet af underretninger har fortsat været stigende Med regeringens overgrebspakke vedrørende børn og unge skal kommunen inden for 24 timer efter, at en underretning er modtaget, vurdere om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare således, at der straks skal iværksættes en indsats. Bestemmelsen retter sig mod de situationer, hvor kommunen modtager en underretning med en alvorlig bekymring, eksempelvis hvis et barn eller en ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Sådanne bekymringer må antages at være af så alvorlig karakter, at barnet eller den unge kan risikere at lide alvorlig skade og derfor har behov for akut hjælp. Kommunen har et tæt samarbejde med det tværkommunale og tværsektorielle Børnehus Hovedstaden. Administrationens intensiverer som følge af ovenstående udfordringer arbejdet med en omlægning fra længerevarende og dyre ophold for anbragte børn til øget brug af midlertidige og/eller billigere tilbud. Øget fokus på forebyggelse og tidlig indsats Under overskriften Tidlig indsats livslang effekt har kommunen i samarbejde med Socialstyrelsen gennem de seneste par år udvidet viften af forebyggende målrettede indsatser, der skal styrke de personlige ressourcer hos børn, unge og deres familier og bryde den negative sociale arv Kortlægning af ekstremistiske grupper For at imødegå at kommunens unge borgere bliver draget af ekstremistiske miljøer samt bidrage til at unge kan bryde ud af miljøerne og ikke falder tilbage, kræves særlige tværgående indsatser fra flere af kommunens fagområder. Derfor kan det overvejes om der i de kommende år skal udarbejdes årlig kortlægning af ekstremistiske miljøer, handlingsplan, der forebygger, at unge bliver draget af ekstremistiske miljøer samt systematiske individuelle handleplaner for de unge, der færdes i eller omkring radikaliserede og ekstremistiske miljøer. Ligeledes skal metoden fra mentor- og forældrecoach indsatsen fastholdes. Mål Med uddannelse som indsatsområde sætter udviklingsstrategien nogle klare visioner og mål for det gode børne- og ungeliv. Disse rammer afspejler sig i Høje-Taastrup Kommunes børne- og Ungepolitik hvor den overordnede målsætning er, at alle børn og unge skal udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt, uanset forudsætninger. I forlængelse heraf konkretiserer Forebyggelsesstrategien Børne- og unge politikkens målsætninger for børn og unge i udsatte positioner. Det handler om børn og unge der vokser op med sociale udfordringer i deres hjem og familie, og /eller er udfordret i forhold til læring og deltagelse i fællesskabet i deres institution, skole og klub. Målsætningerne på området er: Inkluderende fællesskaber Alle børn og unge oplever at de trives, lære og udvikler sig i de fællesskaber de indgår i. 8

9 Overgange i børn og unges liv Der skal være kvalitet og sammenhæng i samarbejdet i overgange i børn og unges liv. Tidlig indsats omkring børn og unge i mistrivsel fokus på netværksmøder De udfordringer, den unge eller familien står overfor, afhjælpes tidligt i barnets eller den unges nærmiljø. Forældresamarbejde Alle forældre i Høje-Taastrup Kommune vil i endnu højere grad end i dag opleve sig selv som en samarbejdspartner i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber både omkring eget barn og omkring det fællesskab, barnet indgår i. Målsætningen konkretiseres yderligere i 10 principper. Økonomisk oversigt på politikområde Børn og unge med særlige behov er dannet med udgangspunkt i det oprindelige budget, tillagt pris- og lønudvikling. Dertil kommer ændringer som følge af tekniske korrektioner. Endvidere er budgettet på politikområderne Børn og unge med særlige behov blev justeret i som følge af den vedtagne langsigtede budgetgenopretning af det specialiserede børneområde. Nedenstående vises politikområdets budget fordelt på aktivitetsområder. Tabel 6: Økonomisk oversigt for politikområde Børn og unge med særlige behov Aktivitetsområde Opr. budget (Netto mio. kr.) Anbringelser 100,6 98,9 98,9 98,9 98,9 Forebyggende mv. 43,0 44,1 44,2 44,2 44,4 Almenområdet (Sundhedstjenesten og Tandplejen) 31,0 32,9 32,9 32,9 32,9 PPR mv. 52,3 52,5 52,5 52,4 52,4 SSP og Gadeplan 3,9 4,3 4,3 4,3 4,3 Øvrige områder 14,3 14,5 14,5 14,5 14,5 I alt 245,1 247,2 247,2 247,1 247,4 Heraf Serviceudgifter 241,7 247,5 247,6 247,5 247,8 Overførsel 8,0 8,3 8,3 8,3 8,3 Den centrale refusionsordning -4,6-8,6-8,6-8,6-8,6 Anm.: er angivet i -priser og budget er angivet i -prisniveau. Som følge af genopretningsarbejdet på det specialiserede børneområde foregår der løbende budgettilpasninger mellem aktivitetsområderne, således at der er sammenhæng mellem den faktiske aktivitet og budgettet. Det betyder, at det korrigerede budget (er ikke vist i tabellen) er helt eller delvist videreført i budget De økonomiske udsving mellem det oprindelige budget og budget afspejler disse tilpasninger. Afvigelser på de enkelte aktivitetsområder forklares således ikke efterfølgende, men skal ses som et udtryk for tilpasningen. Stigningen i det samlede budget er et udtryk for pris- og lønregulering af budgettet til -priser. Anbringelser Anbringelser omfatter områderne: Plejefamilier og opholdssteder mv. samt Døgninstitutioner og Sikrede Døgninstitutioner. Endvidere er indtægter fra statens centrale refusionsordning vedr. særligt dyre enkeltsager placeret her. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget i på 107,5 mio. kr. og et indtægtsbudget på 8,6 mio. kr., jf. tabel 7. 9

10 Forebyggende foranstaltninger mv. Forebyggende foranstaltninger mv. omfatter områderne: Forebyggende foranstaltninger samt Sociale formål. Forebyggende foranstaltninger er forskellige ydelser i form af praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet samt weekendaflastning. Sociale formål vedrører økonomisk kompensation til familier med et handicappet barn i forbindelse med merudgifter samt tabt arbejdsfortjeneste. Der ydes i forbindelse med Sociale formål 50 pct. statsrefusion (overførsel) for størstedelen af udgifterne. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget i på 51,9 mio. kr. og et indtægtsbudget på 7,8 mio. kr., jf. tabel 7. Almenområdet Almenområdet omfatter den kommunale tandpleje og Kommunal sundhedstjeneste. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget i på 32,9 mio. kr. og et indtægtsbudget på 0 mio. kr. tabel 7. PPR PPR mv. omfatter: Pædagogisk Psykologisk rådgivning, Støttepædagoger (fælles formål), Særlige dagtilbud og særlige klubber samt støtte i forbindelse med socialpædagogiske fripladser. Den primære opgave er at støtte inklusionsindsatsen blandt pædagoger og lærere i almenområdet men også løbende at samarbejde med gruppeordninger og andre specialtilbud for også her at sikre kvaliteten i tilbuddene. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget i på 53,4 mio. kr. og et indtægtsbudget på 0,9 mio. kr., jf. tabel 7. SSP og Gadeplan SSP er et skole-, social- og politisamarbejde. Gadeplan er et opsøgende team, der har hele kommunen som opland og hvis primære opgave er at opsøge og motivere de unge, der hænger ud i gadebilledet til andre aktiviteter, fx deltage i klubberne eller sport. Øvrige områder Øvrige områder omfatter: Rådgivningsinstitutioner samt Sekretariat (driften af IT-system mv.). Rådgivningsinstitutioner omfatter eksempelvis fysio- og ergoterapi på kommunens Børneterapi samt skole- og dagbehandlingstilbuddet Flønghuset. Sekretariat vedrører udgifter til driften og vedligeholdelsen af aktivitets- og økonomisystemet Calibra, som er en vigtig brik i forhold til styre områdets økonomi. tet på området omfatter alene et udgiftsbudget i på 14,5 mio. kr. 10

11 Økonomisk oversigt fordelt på udgift og indtægt Tabel 7: Økonomisk oversigt for politikområde Børn og unge med særlige behov Aktivitetsområde (Netto) (Udgift) (Indtægt) (Mio. kr.) Anbringelser 98,9 107,5-8,6 Heraf Serviceudgifter 107,5 107,5 - Den centrale refuisonsordning -8,6 - -8,6 Forebyggende mv. 44,1 51,9-7,8 Heraf Serviceudgifter 35,8 35,8 - Overførsler 8,3 16,0-7,8 Almenområdet (Sundheds-tjenesten og Tandplejen) Heraf 32,9 32,9-0,0 Serviceudgifter 32,9 32,9-0,0 PPR mv. 52,5 53,4-0,9 Heraf Serviceudgifter 52,5 53,4-0,9 SSP og Gadeplan 4,3 4,3 - Heraf Serviceudgifter 4,3 4,3 - Øvrige områder 14,5 14,5 - Heraf Serviceudgifter 14,5 14,5 - I alt på politikområdet 247,2 264,5-17,4 Heraf Serviceudgifter 247,5 248,5-0,9 Den centrale refuisonsordning -8,6 - -8,6 Overførsler 8,3 16,0-7,8 Anm.: er i -prisniveau. 11

12 4. Politikområde Undervisning Udfordringer og aktuelle problemstillinger Byrådet godkendte i marts Kvalitetsrapport 2013/2014 for Skoler. Af rapporten fremgår følgende udfordringer og opgaver inden for politikområder Undervisning: Skærpet fokus på matematikundervisning Af kvalitetsrapporten fremgår at der er grund til opmærksomhed på faget matematik. Der er f.eks. på kommuneplan ikke sket en stigning i gruppen af de allerdygtigste elever og gruppen af elever der i 3. klasse er dårlige til matematik er steget. Kun en enkelt skole har opnået målet om at 80 pct. af eleverne er gode til matematik. Der skal derfor udarbejdes en kommunal Matematik-politik med tilhørende handleplan parallelt med Læsepolitikken og Handleplan for læsning. Afdækning af skolernes evne til fagligt løft af eleverne Det kommunale skolevæsen i Høje-Taastrup Kommune er mangfoldigt hvilket bl.a. afspejler sig i at der er såvel gode som mindre gode resultater på alle skoler. Men på trods heraf er der skoler der eksempelvis har formået at løfte eleverne til det nationale mål for læsning. For at kunne udbrede læring af skolernes individuelle kompetencer, metoder og erfaringer til øvrige skoler igangsættes en yderligere afdækning af hvad der ligger til grund for nogle skolers evne til at løfte eleverne indenfor de forskellige fagområder. Stigende privatskolefrekvens Høje-Taastrup Kommune har siden 2009 oplevet, at en større andel af kommunens elever bliver optaget på en privatskole. Det er en udfordring, dels fordi udgifterne til privatskoler stiger, uden at dette nødvendigvis giver en tilsvarende besparelse på folkeskolen, dels fordi det er de mest ressourcestærke elever, der flytter, hvilket vanskeliggør det for folkeskolen at øge de faglige resultater, ligesom det også bliver vanskeligere at inkludere mere ressourcekrævende elever. Udfordring af de dygtigste elever Der har været et mindre fokus på de dygtigste og bedst fungerende elever, hvilket har betydning for såvel de faglige resultater som privatskolefrekvensen. Det er derfor nødvendigt at udarbejde en strategi for hvordan de dygtigste elever udfordres bedst muligt og dermed fastholdes i folkeskolen. Understøttelse af skolernes inklusionsindsats Inden for skoleområdet har inklusion af ressourcesvage elever været prioriteret højt og Høje- Taastrup Kommune har opnået målet om at 95% af eleverne skal inkluderes i almentilbud. Skolerne skal understøttes yderligere i forhold til at inkludere børn på skolen. Kvalificering af understøttende timer Som et led i folkeskolereformen er der indført understøttende timer. I Høje-Taastrup Kommune tildeles ressourcer svarende til 50 pct. lærertimer og 50 pct. pædagogtimer. Der udarbejdes en handleplan for den understøttende undervisning for at kvalificere og udvikle indholdet og skabe sammenhæng mellem undervisningen og den understøttende undervisning. Af relevante indsatser er f.eks. udvikling af det pædagogiske personales klasseledelseskompetencer og skabelse af rum til det tværgående samarbejde. Udover de ovennævnte temaer fra kvalitetsrapporten er der følgende udfordringer på skoleområdet: Skolereform Den nye skolereform trådte i kraft i skoleåret 2014/15 og implementeringen vil fra skoleåret /16 stort set være på plads. Dog er lektiecaféordningen frivillig for eleverne frem til den nye folketingssamling. En permanent ordning kan derfor formelt træde i kraft fra uge 43. Herefter bliver lektiecaféen obligatorisk. 12

13 Der er fortsat strukturelle og organisatoriske udfordringer som skolerne arbejder med at finde løsninger på. Omfattende uddannelsesindsats i forbindelse med Morgendagens Børne- og ungeliv Inden for skoleområdet er der iværksat et stort uddannelsesprogram med henblik på at øge kvaliteten i såvel skolen som SFO en. Uddannelsesprogrammet vedrører det samlede skoleområde og strækker sig over flere skoleår. Stigende antal tosprogede elever Høje-Taastrup Kommune har gennem de seneste år oplevet, at både antallet og andelen af tosprogede elever er steget. Det vanskeliggør muligheden for at øge folkeskolens faglige resultater, idet mange af de tosprogede elever ikke har alderssvarende danskforudsætninger, når de starter i skolen. Tilbudsviften Folkeskolereformen stiller krav om, at alle elever i den danske folkeskole bliver så dygtige, som de kan, og at de skal trives. Folkeskolen skal således sikre, at alle elever - uanset om de er fagligt stærke, eller om de har brug for et fagligt løft, og uanset hvilken baggrund de har, får det tilbud, der skal til for at klare sig godt på en ungdomsuddannelse. For at fremtidssikre indsatsen for de børn, der af den ene eller anden årsag, har behov for et særligt tilbud i kortere eller længere tid arbejder Høje-Taastrup Kommune med bl.a. følgende indsatser: Bedre samarbejde med forældrene, overgangene mellem specialtilbud og almenområde, kompetenceløft blandt lærer og pædagoger, mål- og udviklingsplaner for at fremme trivsel og læring samt det professionelle samarbejde omkring SP-model. Specialundervisning I Høje-Taastrup kommune skal vi fremadrettet dygtiggøre os i at arbejde på, at børn/unge fra specialtilbudsområdet på sigt kan vende tilbage til almenområdet. Det kan bl.a. ske ved at gennemføre fælles aktiviteter med almenområdet. Derfor skolen i skolen. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på, at der vil være børn, som vil kunne blive udsatte i almenområdet. Indsatsen skal derfor tilrettelægges ud fra et individuelt perspektiv og behov. Mål Med uddannelses som indsatsområde sætter udviklingsstrategien nogle klare visioner og mål for at Folkeskolen i Høje-Taastrup Kommune skal være blandt Danmarks bedste. Disse rammer afspejler sig i Høje-Taastrup Kommunes børne- og ungepolitik, hvor den overordnede målsætning er, at alle børn og unge skal udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt, uanset forudsætninger. I forlængelse heraf konkretiserer programmet Morgendagens børne- og ungeliv følgende overordnede målsætninger for undervisning: Det faglige niveau i folkeskolen er løftet til landsgennemsnittet i læsning, dansk og matematik. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, svarende til landsgennemsnittet. Børn og forældre oplever, at den lokale skole/institution er det bedste sted med plads til udfordringer til alle. Økonomisk oversigt på politikområde Undervisning er dannet med udgangspunkt i det oprindelige budget, tillagt pris- og lønudvikling. Dertil kommer ændringer som følge af tekniske korrektioner, herunder demografiregulering. Tabel 8: Økonomisk oversigt for politikområde Undervisning Funktion 3. niveau Oprindeligt budget (Mio. kr.) Folkeskoler 331,2 328,9 331,2 333,0 333,2 13

14 Funktion 3. niveau (Mio. kr.) Oprindeligt budget Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 Syge- og hjemmeundervisning 1, Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 Skolefritidsordninger 47,7 42,3 42,3 40,5 40,1 Befordring af elever i grundskolen 1,7 1,8 1,8 1,8 1,8 Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk. 5 2,9 3,0 3,0 3,0 3,0 51,5 54,4 54,4 54,4 54,4 Efter- og videreudannelse i folkeskolen 0,9 0,0 0,0 0,0 0,0 Bidrag til statslige privatskoler 53,1 53,1 53,1 53,1 53,1 Efterskoler og ungdomskostskoler 4,9 4,6 4,6 4,6 4,6 Ungdommens Uddannelsesvejledning 4,6 4,7 4,7 4,7 4,7 Produktionsskoler 4,6 5,2 5,2 5,2 5,2 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningen 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Ungdomsskolensvirksomhed 10,4 10,3 10,3 10,3 10,3 Øvrige sociale formål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sekretariat og forvaltninger 0, Fælles IT og telefoni Generelle reserver 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 517,3 510,5 512,7 512,7 512,5 Heraf - Serviceudgifter 517,3 510,5 512,7 512,7 512,5 Anm.: er angivet i -priser og budget er angivet i -prisniveau. Folkeskoler Området folkeskoler består af udgifter til de enkelte folkeskoler, men også udgifter og indtægter af mere central karakter, fx frit skolevalg m.v. Derudover er udgifterne vedr. kommunens drift af egne vidtgående specialunderundervisningstilbud placeret her, Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget på 337,2 mio. kr. og et indtægtsbudget på 8,2 mio. kr., jf. tabel 10. Ændringen i budget mellem årene udtrykker hovedsagligt de demografiske forskydninger i elevtal mellem årene indenfor Almenområdet. Endvidere er der foretaget en budgettilpasning i forhold til den vidtgående specialundervisning. Der henvises til teksten under Kommunale specialskoler. Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Området dækker over udgifter, der ikke entydigt kan rubriceres ud på skolerne. Syge- og hjemmeundervisning Området dækker over udgifter til undervisning på hospitaler ved elevers sygefravær, der forhindrer eleven i at deltage i undervisningen på skolen. Der ses en stigning fra budget til budget -19, idet budgettet er tilpasset et øget behov for lovbestemt sygeundervisning Fra vil ressourcer til syge- og hjemmeundervisning jf. ændrede konteringsregler indgå under Folkeskoler. PPR Der er under dette område afsat budget til diverse materialer i forbindelse med Tale-hørelærernes arbejde. 14

15 Skolefritidsordninger Skolefritidsordninger dækker over udgifter til de enkelte SFO er, men også udgifter og indtægter af mere central karakter, fx økonomiske fripladser, frit sfo-valg m.v. Ændringen i budget mellem årene udtrykker hovedsagligt de demografiske forskydninger i elevtal mellem årene. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget på 68,1 mio. kr. og et indtægtsbudget på 25,8 mio. kr. i, jf. tabel 10. Befordring af elever i grundskolen Området vedrører udgifter til befordring af elever i henhold til Folkeskoleloven, fx udgifter til buskørsel i forbindelse med trafikfarlig skolevej, men også udgifter til fx svømmeundervisning registreres på dette område. Specialundervisning i regionale tilbud Specialundervisning i regionale tilbud dækker over vidtgående specialundervisningsforløb, der ikke kan løftes inden for Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler eller specialskoler. Reduktionen skyldes, at administrationen de senere år har set et faldende behov for køb af pladser på eksterne regionale institutioner. Kommunale specialskoler Området dækker over udgifter i forbindelse med driften af kommunens egen specialskole Øtoften samt kommunes køb af pladser på andre kommuners specialskoler. Kommunes køb af specielle undervisningstilbud er placeret på tre funktionsområder: Folkeskoler, Specialundervisning i regionale tilbud samt Kommunale specialskoler. Det samlede budget til den vidtgående specialundervisning ændres ikke fra opr. budget til budget -2019, men der sker en ændring i fordelingen af budgetmidlerne på de tre områder fra til. Således falder budgettet til specialundervisning med 1,7 mio. kr. under Folkeskolen, mens budgettet under Kommunale specialskoler stiger 1,7 mio. kr. fra til. Ændringerne er et udtryk for en generel tilpasning af budgettet i forhold til den faktiske udvikling i aktiviteten. Der forventes således færre udgifter til specialundervisning for børn på almindelige Folkeskoler, mens der forventes øgede udgifter til køb af pladser på andre kommunale specialskoler. Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Som en konsekvens af folkeskolereformen skal der ske efter- og videreuddannelse af lærere og pædagogisk personale i folkeskolen. Staten yder frem til 2020 et særligt tilskud til kompetenceløft af lærere og pædagoger, der medvirker i folkeskolen. Derudover er der kommunale budgetmidler på 3,2 mio. kr. som er budgetlagt på området Folkeskoler. Bidrag til statslige og private skoler Området dækker over udgifter til elever, der går på privatskole og SFO v/privatskole. Efterskoler og ungdomskostskoler Området dækker over udgifter til elever, der går på efterskole. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens uddannelsesvejledning dækker over udgifter til UU-Vestegnen for varetagelse af uddannelsesvejledningen for Høje-Taastrup Kommunes unge. Produktionsskoler Området dækker dels over udgifter for de af Høje-Taastrup Kommunes elever, der går på produktionsskole, dels over tilskud til Greve Produktionsskole. Stigningen i budget skyldes et forventet højere antal elever i forhold til. 15

16 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Området dækker og udgifter og indtægter i forbindelse med knallertkørekort. Ungdomsskolevirksomhed Ungdomsskolevirksomhed dækker over udgifter i forbindelse med kommunens ungdomsskolevirksomhed, der både består af et almindeligt ungdomsskoletilbud og et heldagsskoletilbud. Mængder og forudsætninger Der er inden for området en række bindinger, det vil sige, at det afsatte budget til en række formål ikke kan anvendes til andre formål uden politisk godkendelse, da udgifterne er lovbundne og derfor ikke skal være mulige at anvende til andre formål, uden forudgående politisk godkendelse. Det gælder budget til frit skolevalg, økonomiske fripladser, søskendetilskud og befordring af elever i grundskolen. Tabel 9: Mængder og forudsætninger i budget Forudsætning Skoleområdet Elever almenområdet Klasser almenområdet Gruppeordningselever/grupper (En gruppe er 19/152 17/136 17/136 17/136 17/136 normeret til 8 elever) Elever i regionale specialskoler Elever i kommunale specialskoler Elever, som modtager Enkeltintegration over lektioner pr. uge. Elevernes faglige undervisningstimetal, lektioner pr. uge ,5 26,5 26,5 26,5 26, Elevernes understøttende undervisningstimetal, lektioner pr. uge - Indskoling (0.-3. kl.) 7,46 7,46 7,46 7,46 7,46 - Mellemtrin (4.-6. kl.) 5,33 5,33 5,33 5,33 5,33 - Udskoling (7.-9. kl.) 6,53 6,53 6,53 6,53 6, ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Lærernes tildelingsmæssige undervisningsforpligtigelse til faglig undervisning, alm. Skoler Lærernes tildelingsmæssige undervisningsforpligtigelse 696/ / / / /716 til faglig undervisning, Selsmoseskolen ( kl./7.-9. kl.) Børnehaveklasseledernes tildelingsmæssige undervisningsforpligtigelse til faglig undervisning Lærernes tildelingsmæssige undervisningsforpligtigelse til understøttende undervisning Pædagogernes tildelingsmæssige undervisningsforpligtigelse til understøttende undervisning Understøttende undervisning, lærere 50 % 50 % 50 % 50 % 50 % Understøttende undervisning, pædagoger 50 % 50 % 50 % 50 % 50 % SFO-området Børn i SFO

17 Forudsætning Skoleområdet Åbningstid i SFO, gns. pr. uge (skoledag og skolefridage) 22,59/24,15 22,59/- 22,59/- 22,59/- 22,59/- (med brug af lektiecafé/uden brug af lek- tiecafé) Belastningsgrad i SFO, almen 17,2 17,2 17,2 17,2 17,2 Belastningsgrad i SFO, spec. 3,3/6,6 3,3/6,6 3,3/6,6 3,3/6,6 3,3/6,6 Privat-, efter- og produktionsskoler Privatskoleelever - Skole SFO Efterskoler - Almindelige Læsesvage Produktionsskoleelever - u/18 år 45,2 45,2 45,2 45,2 45,2 - o/18 år 47,2 47,2 47,2 47,2 47,2 Elever almenområdet Elevtallene er opgjort ud fra prognose for den demografiske udvikling i befolkningstallet. For eks.vis er elevtallet opgjort med 7/12 af elevtallet i almenklasser for skoleår /16 opgjort pr. 1. marts og 5/12 af elevtal i almenklasser for skoleår /17. Klasser almenområdet Antal klasser for almenområdet er eks.vis beregnet med 7/12 af elevtallet i almenklasser for skoleår /16 opgjort pr. 1. marts og 5/12 af antal almenklasser for skoleår /17 jævnfør elevtalsprognose. Der tildeles budget med udgangspunkt i Folkeskolelovens maksimale elevtal på 28, dog undtaget Selsmoseskolen hvor klassekvotientgrænsen er 24. Det vil sige, at 29. elever giver 2 klasser, mens 28 elever kun giver en klasse (på Selsmoseskolen giver 25 elever 2 klasser, mens 24 elever kun giver en klasse). Fagligt undervisningstimetal Folkeskolereformen medfører, at elevernes undervisningsuge skal øges fra skoleåret 2014/15. Den faglige undervisning, der er fuldt implementeret i budget, svarer til minimumstimetallet. Understøttende undervisningstimetal Den nye folkeskolereform indeholder en understøttende undervisning, der fx kan være motion og faglig fordybelse. Den understøttende undervisning er implementeret svarende til det vejledende timetal hertil. Tildelingsmæssig undervisningsforpligtigelse Der blev i 2013 forhandlet en ny arbejdstidsaftale for lærerne med virkning fra skoleåret 2014/15. Arbejdstidsaftalen giver mulighed for differentiering af forberedelsestiden, tid til klasselærerfunktion m.v., og tildelingsmodellen til skolerne er derfor ændret, så skolerne fra skoleåret 2014/15 tildeles ressourcer med udgangspunkt i en gennemsnitlig undervisningsforpligtigelse for lærere. Lønsum Dækker over lønsum til ledelser, administration og pædagogisk personale på skolerne, og herunder udgifter til skolelederen (inspektøren) og souschefer/afdelingsledere samt sekretariatsledere og sekretærer. Lønsummen indeholder fra skoleåret 2013/2014 midler til enkeltintegration på ca. 9,5 mio. kr., jf. beslutning om at lægge disse ud til skolerne. Rammebeløb Dækker over budget til undervisningsmaterialer, elevråd, kontorhold m.v. Børn i SFO Består af børn i almen SFO og 81 børn i specialgrupper i SFO (pr. 1. maj 2014). 17

18 Åbningstid i SFO Åbningstiden i SFO udgør ved obligatorisk lektiecaféordning 14 timer om ugen i 40 uger og 52,75 time i 11,40 uge. Belastningsgrad Belastningsgraden er udtryk for antal børn pr. pædagog/medhjælper. I specialgrupper opereres der med to forskellige belastningsgrader, idet der er forskel på børnenes handicap, og dermed hvor mange børn der kan være pr. pædagog/medhjælper. Lønsum SFO-ledelse, administration og pasningsudgifter Dækker over SFO-lederen og evt. ekstra ledelsestildeling samt stedfortrædertildeling sekretærer og pædagogisk personale. Rammebeløb i SFO Dækker over budget til aktiviteter, materialer m.v. Økonomisk oversigt fordelt på udgift og indtægt Tabel 10: Økonomisk oversigt for politikområde Undervisning Funktion 3. niveau (Netto) (Mio. kr.) (Udgift) (Indtægt) Folkeskoler 328,9 337,2-8,2 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 1,4 1,4-0,0 Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 0,7 0,7 - Skolefritidsordninger 42,3 68,1-25,8 Befordring af elever i grundskolen 1,8 1,8 - Specialundervisning i regionale tilbud 3,0 3,0 - Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk. 5 54,4 54,4 - Efter- og videreudannelse i folkeskolen -0,0-0,0 - Bidrag til statslige privatskoler 53,1 53,1 - Efterskoler og ungdomskostskoler 4,6 4,6 - Ungdommens Uddannelsesvejledning 4,7 4,7 - Produktionsskoler 5,2 5,2 - Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningen -0,0 0,0-0,0 Ungdomsskolensvirksomhed 10,3 10,3 - Øvrige sociale formål 0,0 1,0-1,0 I alt 510,5 545,5-35,1 Heraf - serviceudgifter 510,5 545,5-35,1 18