1. Institutions- og Skoleudvalgets budgetdokument

Transkript

1 NOTA ØDC Økonomistyring Institutions- og Skoleudvalgets budgetdokument Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Institutioner for børn og unge Børn og unge med særlige behov Undervisning Institutioner for børn og unge Politikområdet omfatter udgifter og indtægter til dagpleje og daginstitutioner samt til fritids- og ungdomsklubber. Det samlede dagtilbudsområde drives og udvikles i henhold til Dagtilbudsloven og Høje-Taastrup Kommunes styrelsesvedtægt. Der er i Høje-Taastrup Kommune 26 dagplejere og 3 vuggestuer, 5 børnehaver og 34 integrerede institutioner. Heraf er der 8 selvejende institutioner og 1 virksomhedsinstitution, MiniGiro, der drives i samarbejde mellem Danske Bank og Høje-Taastrup Kommune. Klubområdet udgør 9 fritids- og ungdomsklubber, 2 temaklubber (gokart og knallert) og 2 ungdomscaféer/klubtilbud. Børn og unge med særlige behov Politikområdet omfatter det specialiserede socialområde for børn, som retter sig mod børn og unge med særlige behov. Kerneydelserne er forebyggende foranstaltninger og anbringelsestilbud samt SSP og Gadeplan. Under politikområdet tilbydes tillige ydelser, som er rettet mod alle børn og unge i kommunen, fx Sundhedstjenesten og Den Kommunale Tandpleje. Undervisning Politikområdet dækker over undervisning i almenområdet og på kommunale og regionale specialskoler. Almenundervisningsområdet består af 10 folkeskoler, et 10. klassecenter, en ungdomsskole, et særligt klubtilbud og skolefritidsordninger for 0. til 3. klasse. Specialundervisningsområdet dækker over kommunale gruppeordninger i et kommunalt samarbejde samt kommunale og regionale specialskoler. Det samlede skolevæsen drives og udvikles i henhold til Folkeskoleloven og Høje-Taastrup Kommunes styrelsesvedtægt. Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. PernillePet /14 14/8491

2 2

3 Økonomisk oversigt Tabel 1.1: Økonomisk oversigt for Institutions- og Skoleudvalget Politikområde Opr. budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 (Mio. kr.) Institutioner for børn og unge 266,9 267,1 270,1 270,0 271,0 Børn og unge med særlige behov 245,3 245,1 245,3 245,3 245,4 Undervisning 484,9 517,3 516,7 517,4 517,6 I alt 997, , , , ,0 Serviceudgifter 993,7 1026,0 1030,6 1031,3 1032,6 Overførsler 8,2 8,0 8,0 8,0 8,0 Den centrale refusionsordning -4,9-4,6-6,6-6,6-6,6 Budget 2014 er angivet i 2014-prisniveau, mens budget er angivet i 2015-prisniveau. Udvalgets økonomi beskrives nærmere under hvert politikområde. 3

4 2. Politikområde Institutioner for børn og unge Udfordringer og aktuelle problemstillinger Morgendagens børne- og ungeliv På tværs af politikområder arbejdes med Morgendagens børne- og ungeliv, som giver en fælles ramme for inklusion i Høje-Taastrup Kommune. I forbindelse med dette projekt deltager ledere og medarbejdere på hele 0 18 års området i kurser i Systemanalyse og Pædagogik (SP). Inden for daginstitutionsområdet er der iværksat et stort uddannelsesprogram med henblik på at øge kvaliteten i daginstitutionerne. Faldende børnetal Der har de senere år været faldende børnetal generelt, som dog dækker over både stigning og fald på tværs af de enkelte institutioner. Den faldende tendens forventes at fortsætte fra 2014 til Der arbejdes løbende med tilpasning af personale imellem områderne og den økonomiske udfordring i forbindelse med afvikling af personale i forhold til opsigelsesfrister. Jf. børnetalsprognoser forventes børnetallet at falde en smule til 2016, hvorefter der forventes stigende børnetal fra 2017 og frem. Pædagogiske assistenter og medhjælpere med PGU stigende andel af pædagogisk personale Medhjælpere har ifølge overenskomsten krav på uddannelse til pædagogisk assistent. Dette betyder, at andelen af pædagogiske assistenter stiger. Lønniveauet for pædagogiske assistenter er højere end for pædagogiske medhjælpere. Områdelederne regulerer dette ved at ansætte billigere arbejdskraft ved stillingsledighed. Da personaleomsætningen blandt uddannede medarbejdere er højere, end den er blandt ikke uddannede, har det betydet en faldende andel af uddannede pædagoger i institutionerne. Digitalisering Der arbejdes på en højere grad af digitalisering i dagtilbuddene - således at der som minimum er et sammenligneligt niveau mellem kommunens dagtilbud og skoler i henhold til Direktionens strategibrev om den gode borgerdialog og Morgendagens børne-/ungelivs seks indsatsområder: Ledelse skal styrkes: Digitaliseringen vil give et styringsredskab ift. pædagogisk tilrettelæggelse og arbejdstidsplanlægning. Refleksion og helhedstænkning skal styrke børns faglige resultater og alsidige udvikling ved hjælp af SP-modellen. Der arbejdes med at kvalificere eksisterende arbejdsredskaber til brug for det pædagogiske arbejde. Samarbejdet om børns læring og udvikling i hverdagen styrkes: Digitalisering vil støtte samarbejdet på tværs af institutionstyper omkring blandt andet overgange og Pædagogisk Læringscenter. Sprog og læsning i dagtilbud, skole/sfo og klub skal struktureres: En let og systematisk digital adgang til metoder og materialer vil styrke den tidlige systematiske læseindsats. Samarbejdet med forældre skal styrkes: Digitalisering vil styrke den daglige kommunikation med forældre. Fagfagligt kompetenceløft fokus på ungdomsuddannelser: Medarbejdernes kompetenceløft understøttes af tværgående IT-platforme. Børnenes evne til at klare sig i et globalt samfund og i en ungdomsuddannelse vil øges ved eksperimenteren og brug af digitale medier og gadgets allerede fra 0-6 års alderen. 4

5 Overgange mellem dagtilbud og SFO/skole Modellen for samarbejdet om overgange i børns institutions- og skoleliv skal kvalificeres. Modellen skal sikre systematik, kvalitet og sammenhæng i samarbejdet omkring overgange mellem tilbud samt en tydelighed om, hvad man fælleskommunalt skal i forhold til at sikre overgange i børns og unges liv. Klubber I relation til skolereformen og de politiske beslutninger om morgendagens børne- og ungeliv skal samarbejdet i skoledistrikterne mellem klubber, skoler og daginstitutioner styrkes. Mål Implementering i bund af tilsyn og pædagogiske læreplaner. Tilsyn Borgere i Høje-Taastrup Kommune skal møde dagtilbud med et kvalificeret pædagogisk funderet pasningstilbud set i forhold til kommunens grundlæggende værdier og børne- og ungepolitik. Dette sikres ved: At der gennemføres pædagogisk tilsyn af det enkelte dagtilbud. At der i forbindelse med det pædagogiske tilsyn fremsættes forslag om mulige indsatsområder, som dagtilbuddet kan arbejde videre med frem til det næste tilsyn. At skabe et refleksionsrum, der sikrer, at der er en løbende proces omkring kvaliteten af dagtilbuddet, set i forhold til, om den pædagogiske rammesætning i samtlige dagtilbud er i overensstemmelse med Høje-Taastrup Kommunes værdigrundlag og børne-politik. Pædagogiske læreplaner Alle Høje-Taastrup Kommunes dagtilbud skal arbejde med Pædagogiske Læreplaner, som er lovbestemt i forhold til Dagtilbudslovens 8 stk Dette sikres ved: At alle dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune har en godkendt pædagogisk læreplan, der understøtter børns læring. Dermed forholder de sig bl.a. til, hvordan der arbejdes med børns læring i forhold til alle seks læreplanstemaer hen over året. At alle dagtilbud går i dybden med et årligt fokuspunkt for børnenes læring ud fra mindst et tema i den pædagogiske læreplan og dokumenterer og evaluerer effekten af indsatsen efterfølgende. I 2014 indførtes et nyt koncept for pædagogiske læreplaner, hvori børnemiljøvurderingen er implementeret, HTK Leg & Lær. At de pædagogiske læreplaner bliver digitale. Kvalificeret pædagogisk pasningstilbud på klubområdet Borgere i Høje-Taastrup Kommune skal møde klubtilbud og fritidstilbud med et kvalificeret pædagogisk funderet pasningstilbud, set i forhold til kommunens grundlæggende værdier og børne- og ungepolitik. Dette sikres ved: At styrke samarbejdet i skoledistrikterne mellem klubber, skoler og daginstitutioner med henblik på, at skabe helhed for udviklingen af børn og unge. Børn og unge skal udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt, uanset forudsætninger. At fritids- og ungdomsklubberne får en større rolle i lokalområdet, således at der i samarbejde med andre interessenter (fx foreninger og boligorganisationer) kan skabes nye og mere hensigtsmæssige løsninger i et tværfagligt samarbejde til gavn for børn og unge i lokalområdet. At de politiske beslutninger i forbindelse med skolereformen og morgendagens børne- og ungeliv udmøntes. 5

6 Økonomisk oversigt Budget på politikområde Institutioner for børn og unge er dannet med udgangspunkt i det oprindelige budget 2014, tillagt pris- og lønudvikling. Dertil kommer ændringer som følge af tekniske korrektioner, herunder nedjustering af forventet børnetal i daginstitutionerne, forventning om lavere indtægter fra forældrebetaling i klubber samt oprettelse af budget til privat pasning og private institutioner. Tabel 2.1: Økonomisk oversigt for politikområde Institutioner for børn og unge Aktivitetsområde Opr. budget Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget (Mio. kr.) Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det centrale område -34,0-38,1-32,5-32,6-32,5 Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det decentrale område 258,8 264,0 261,7 261,7 261,7 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 42,0 41,2 40,9 40,9 41,8 Kommissioner, råd og nævn 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 I alt 266,9 267,1 270,1 270,0 271,0 Serviceudgifter 266,9 267,1 270,1 270,0 271,0 Budget 2014 er angivet i 2014-prisniveau, mens budget er angivet i 2015-prisniveau. Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det centrale område Aktivitetsområdet består af lovbundne udgifter og indtægter i forbindelse med økonomiske fripladser, søskendetilskud, PAU-elever, frit valg af dagtilbud over kommunegrænsen, plejebørn 0 6 års området samt tilskud til privat pasning og private institutioner. Desuden omfatter området midler til styrket kvalitet i daginstitutionerne. Herudover indgår centrale lønninger i forhold til dagtilbudsområdet samt midler til kompetenceudvikling og jobrotation. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget i 2015 på 44,6 mio. kr. og et indtægtsbudget på 82,7 mio. kr., jf. Tabel 2.5. Heri er indeholdt en nedjustering på 4,7 mio. kr. i udgifter og 1,8 mio. kr. i indtægter vedrørende et forventet fald i børnetallet fra på 49, heraf årige og årige. Denne nedjustering vil efterfølgende blive fordelt på de enkelte institutioner jf. aftalt børnetal for Derudover skyldes forskellen på oprindeligt budget 2014 og budgetforslag 2015, at udgiftsbudgettet til styrket normering i daginstitutionerne er fordelt på det decentrale område i 2015, mens udgiftsbudgettet er placeret på det centrale daginstitutionsområde i det oprindelige budget 2014 samt budget Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det decentrale område Aktivitetsområdet omfatter budget til dagpleje og daginstitutioner, hvor det økonomiske ansvar er decentraliseret. Budgettet består dels af et lønbudget, dels af et rammebudget til henholdsvis 0 2 årige og 3 5 årige, som reguleres i forbindelse med ændringer i forventet børnetal. I forbindelse med budgetforliget for budget blev der vedtaget en effektivisering af dagplejen på godt 0,2 mio. kr. netto i helårsvirkning via oprettelse af en kombinationsstilling mellem gæstehus og daginstituion. Effektiviseringen opnås, ved at lønudgiften fordeles mellem dagpleje og daginstitution på den måde, at ressourcerne bruges i daginstitutioner, når der ikke er børn i gæstedagplejen. Der er indarbejdet halv effekt i 2015 og fuld effekt fra 2016 og frem. I budgettet er indarbejdet en beslutning om, at specialgrupperne i Blåkilde Børnehus og Kildehuset samles i ét tilbud samt, at der indføres Landsbyordning i Reerslev. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget i 2015 på 266,9 mio. kr. og et indtægtsbudget på 2,9 mio. kr., jf. Tabel

7 Ændringen i budgettet på det decentrale område fra budget 2014 til budgetforslag vedrører, foruden ovenstående beslutninger, primært pris- og lønfremskrivning. Herudover skyldes forskellen fra oprindeligt budget 2014 til budgetforslag 2015, at udgiftsbudgettet til styrket normering i daginstitutionerne er fordelt til det decentrale område i 2015, jf. punkt 1: Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det centrale område. Budgettet vedrørende det decentrale område nedjusteres efterfølgende med 4,7 mio. kr. jf. punkt 1: Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det centrale område. Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Aktivitetsområdet omfatter ni dag/aftenklubber, heraf en selvejende, Engvadgård og to temaklubber; Gokart-klubben, der fra 2015 organisatorisk er en del af Selsmoseskolen og Knallertklubben, der organisatorisk er del af Klub 5 eren. Derudover er der 2 ungdomscafeer, en i Taastrupgård og en i Gadehavegård. Områdets funktion er at aktivere de unge i alderen år i dag- og aftentimerne med fornuftige aktiviteter og motivere dem til at få en uddannelse. I budgettet er indarbejdet en beslutning om, at belastningsgraden på fritidsklubområdet justeres, fritidsklubbernes åbningstid reduceres efter den enkelte klubbestyrelses valg med én time ugentligt samt, at Landsbyordning i Reerslev indføres. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget på 50,5 mio. kr. og et indtægtsbudget på 9,3 mio. kr., jf. Tabel 2.5. Mængder og forudsætninger Tabel 2.2: Mængder og forudsætninger dagtilbud i budget Mængde/forudsætning Opr. Budget 2014 Budget Antal institutioner på dagtilbudsområdet Antal vuggestuer 3 3 Heraf selvejende 2 2 Antal børnehaver 5 5 Heraf selvejende 4 4 Antal integrerede institutioner Heraf selvejende 3 3 Frit valg af dagtilbud over kommunegrænsen Gennemsnitligt antal børn fra Høje-Taastrup Kommune, der passes i andre kommuner Gennemsnitligt antal børn fra andre kommuner, der passes i Høje-Taastrup Kommune Børnetal i dagpleje og daginstitutioner Aftalt gennemsnitsbørnetal Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Børnetal i alt årige årige Antal institutioner - Selvejende institutioner Virksomhedsinstitutionen MiniGiro er ejet af Danske Bank. Høje-Taastrup Kommune har anvisningsret til en andel af pladserne. Aftalt børnetal På baggrund af sidste års indskrivning, nuværende antal indskrevne og plads- og befolkningsprognoser, fastsættes der hvert år i august måned et gennemsnitsbørnetal for det kommende budgetår på baggrund af særlig prognose på daginstitutionsområdet. 7

8 Øvrige budgetforudsætninger på daginstitutionsområdet Belastningsgraden er i budget 2015 til ,654. Den er et udtryk for antal børn pr. medarbejder pr. åbningstime. Den gennemsnitlige åbningstid er 52,9 time pr. uge ekskl. virksomhedsinstitutionen MiniGiro, som har en udvidet åbningstid på 72,33 time pr. uge. Fordeling af pædagoger og pædagogmedhjælpere i budgetlægningen svarer til 60 pct. pædagoger og 40 pct. pædagogmedhjælpere. Vikarprocenten er 4,22 pct. Vikarbudgettet bevilges som 60 pct. pædagogtimer og 40 pct. Pædagogmedhjælpertimer. Puljen til vikardækning ved langvarig sygdom og barsel samt sygdom v. graviditet beregnes som 11,925 time pr. børneenhed. Budgettet beregnes med 100 pct. pædagogmedhjælpertimer. Køkken-normering i forhold til mad til vuggestuebørn beregnes som 10 timer for de første 10 børn. Derefter gives 0,5 time pr. barn. I forhold til frokostordning for børnehavebørn tildeles en lønsum i forhold til antal børn. Børnehavemad er 100 pct. forældrefinansieret. Vikarprocenten er for køkkenpersonale 14,4 i forhold til mad til vuggestuebørn. Den forholdsvis høje vikardækning i forhold til køkkenfunktionen relaterer til, at der er en vis sårbarhed i denne funktion, da der er specifikke krav til uddannelse (hygiejne-kurser mv.) til køkkenpersonale. Tabel 2.3: Mængder og forudsætninger klubber i budget Mængde/forudsætning Opr. Budget 2014 Budget Klubber Antal klubtilbud heraf temaklubber (Knallert og Gokartklub) heraf selvejende (Engvadgård) 1 1 heraf Ungdomscafeer (Taastrupgård og 1 2 Gadehavegård) Øvrige budgetforudsætninger Åbningstid dagklub, antal uger: Skoleåret 16 timer plus 2 timer alternativ til lektiecafe Skoleferie Åbningstid aftenklub (excl. Ungdomscafeer): 14,7 14,7 Personalenormering: 80/20 pct. 80/20 pct. Pædagoger/pædagogmedhjælpere Vikardækning 3,97 pct. 3,97 pct. Antal klubtilbud Inklusiv Ungdomscafeer i Taastrupgaard og Gadehavegård, den selvejende klub Engvadgård, samt to temaklubber, Gokartklub der organisatorisk er under Selsmoseskolen og knallertklubben der organisatorisk er under klub 5 eren. Åbningstid aftenklub 50 uger, timetallet er et gennemsnit af alle klubber. Vikardækning Vikarbudgettet bevilges som en procentdel af ressourcetildelingen i årsværk. 8

9 Bevillingsoversigt 2015 Tabel 2.4: Økonomisk oversigt for politikområde Institutioner for børn og unge fordelt på udgift/indtægt Aktivitetsområde og udgiftstype (Mio. kr.) Budget 2015 (Netto) Budget 2015 (Udgift) Budget 2015 (Indtægt) Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det centrale område -38,1 44,6-82,7 Dagpleje- og daginstitutionsområdet Det decentrale område 264,0 266,9-2,9 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 41,2 50,5-9,3 Kommissioner, råd og nævn 0,0 0,0 0,0 I alt 267,1 362,0-94,9 Serviceudgifter 267,1 362,0-94,9 Budget er angivet i 2015-prisniveau. 9

10 3. Politikområde Børn og unge med særlige behov Udfordringer og aktuelle problemstillinger Budgetgenopretning Det specialiserede børneområde har i perioden været økonomisk udfordret. Området har siden 2011 været i budgetbalance. Det skyldes dels et systematisk arbejde via handleplaner med løbende at reducere udgifterne, dels via 1-årige budgetkorrektioner tildelt fra Økonomi udvalgets særlige pulje til det specialiserede socialområde, der har kompenseret for ubalancen mellem det afsatte budget og de faktiske aktiviteter (udgifter). Der er i forbindelse med budgetforliget for 2015 sket en varig genopretning af det specialiserede børneområde. Stigende antal underretninger med mistanke om børn i mistrivsel. Antallet af underretninger er stærk stigende. Pt. modtager kommunen ca. 60 underretninger om måneden. Med regeringens overgrebspakke vedrørende børn og unge skal kommunen inden for 24 timer efter, at en underretning er modtaget, vurdere om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare således, at der straks skal iværksættes en indsats. Bestemmelsen retter sig mod de tilfælde, hvor kommunen modtager en underretning med en alvorlig bekymring, eksempelvis hvis et barn eller en ung har været udsat for overgreb. Sådanne bekymringer må antages at være af så alvorlig karakter, at barnet eller den unge kan risikere at lide alvorlig skade og have behov for akut hjælp. Forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har i udgivet 11 forebyggelses-pakker til kommunerne med faglige anbefalinger til kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Disse pakker skal implementeres i kommunen. Eksempelvis skal der være hjemmebesøg af sundhedsplejersken til alle familier med 3-årige børn. Ved besøget drøftes barnets trivsel med særligt fokus på råd og vejledning om kost og bevægelse med henblik på at forebygge overvagt. Barnet måles og vejes, og barnets motorik vurderes. Stigende bandedannelser Høje-Taastrup kommune har oplevet et stigende antal unge, der opsøger ikke organiserede aktiviteter i form af bander. SSP og Gadeplan indgår i den forebyggende indsats mod bandedannelser. Mål Den overordnede målsætning for børn og unge med særlige behov er: Alle børn og unge skal udvikles og udfordres, så de trives og lærer mest muligt, uanset forudsætninger. Indsatsen koncentrerer sig i 2015 om følgende overskrifter og målsætninger: Folkeskolereformen Der er et ønske om at bidrage konkret til øget trivsel blandt børn, unge og deres familier. Øget psykisk, fysisk og social trivsel styrker børn og unges parathed til at indgå og profitere af kommunens institutions- og skoletilbud. Forebyggelse og tidlig indsats Målet er at bidrage til, at barnet/den unge og familien via en helhedsorienteret, koordineret og tidlig indsats opnår øget trivsel og sundhed og styrker sine muligheder for at få et godt børneliv. God sagsbehandling Det er målet, at indsatsen skal føre til, at borgere og samarbejdsparter oplever en klar og tydelig formidling, der fører til god forventningsafstemning i forhold til, hvad kommunen kan hjælpe med og inden for hvilken 10

11 tidsramme. Tværfagligt samarbejde og koordination Der ydes en målrettet indsats for at opnå en øget grad af tværfaglig og helhedsorienteret tilgange til børn/unge og familier. Derudover arbejdes der med: SSP/Gadeplans målgruppe I 2015 skal der arbejdes med særlige indsatser overfor religiøs radikalisering og ekstremisme, samt rocker-/bandegrupperinger for, at forebygge udbredelse samt hjælpe de personer som er kommet i mistrivsel. Opsøgende arbejde Opsøgende arbejde i lokalområderne i samarbejde med Fritids- og ungdomsklubberne. Flere unge inkluderes i organiserede tilbud og får de tilbud/den hjælp, som understøtter at de bliver selvhjulpne. Økonomisk oversigt Budget på politikområde Børn og unge med særlige behov er dannet med udgangspunkt i det oprindelige budget 2014, tillagt pris- og lønudvikling. Dertil kommer ændringer som følge af tekniske korrektioner, herunder nedjusteringer som følge af flytning af huslejebetaling (Bulderby) implementering af sygefraværsindsatsen på og diverse administrative tilpasninger. I modsat retning trækker implementering af Lov- og cirkulæreprogrammet for Endvidere er budgettet på politikområderne Børn og unge med særlige behov samt Undervisning blev justeret som følge af den vedtagne langsigtede budgetgenopretning af det specialiserede børneområde. Nedenstående vises politikområdets budget fordelt på aktivitetsområder. Aktivitetsområder er defineret som en sum af funktioner. Budgetopdelingen svarer til den opdeling, der løbende følges op på i året. Tabel 3.1: Økonomisk oversigt for politikområde Børn og unge med særlige behov Aktivitetsområde Opr. budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 (Mio. kr.) Anbringelser 105,9 98,7 98,9 99,0 99,0 Forebyggende mv. 31,2 42,8 42,8 42,8 42,8 Almenområdet (Sundhedstjenesten og Tandplejen) 30,2 31,0 31,0 31,0 31,0 PPR mv. 59,0 52,3 52,3 52,3 52,3 SSP og Gadeplan 3,9 3,9 3,9 3,9 3,9 Øvrige områder 15,2 16,2 16,3 16,3 16,3 I alt 245,3 245,1 245,3 245,3 245,4 Heraf Serviceudgifter 241,9 241,7 243,8 243,9 243,9 Overførsel 8,2 8,0 8,0 8,0 8,0 - Den centrale refusionsordning -4,9-4,6-6,6-6,6-6,6 Anm.: Budget 2014 er i 2014-prisniveau, mens budget er i 2015-prisniveau. Som følge af genopretningsarbejdet på det specialiserede børneområde foregår der løbende budgettilpasninger mellem aktivitetsområderne, således at der er sammenhæng mellem den faktiske aktivitet og budgettet. De økonomiske udsving mellem 2014 og 2015 afspejler disse tilpasninger. Anbringelser Anbringelser omfatter områderne: Plejefamilier og opholdssteder mv. samt Døgninstitutioner og Sikrede Døgninstitutioner. Endvidere er indtægter fra statens centrale refusionsordning vedr. særligt dyre enkeltsager placeret her. Der er i 2015 og budgetoverslags årene lagt en række positive og negative budgetbeløb ind vedr. DUT samt de forventede (men endnu ikke realiserede) tilpasninger ved at omlægge fra dyre anbringelser til billigere (forebyggende) tilbud. 11

12 Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget i 2015 på 105,2 mio. kr. og et indtægtsbudget på 6,6 mio. kr., jf. tabel 3.2. Forebyggende foranstaltninger mv. Forebyggende foranstaltninger mv. omfatter områderne: Forebyggende foranstaltninger samt Sociale formål. Forebyggende foranstaltninger er forskellige ydelser i form af praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet samt weekendaflastning. Sociale formål vedrører økonomisk kompensation til familier med et handicappet barn i forbindelse med merudgifter samt tabt arbejdsfortjeneste. Der ydes i forbindelse med Sociale formål 50 pct. statsrefusion (overførsel) for størstedelen af udgifterne. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget i 2015 på 50,7 mio. kr. og et indtægtsbudget på 7,8 mio. kr., jf. tabel 3.2. Almenområdet Almenområdet omfatter den kommunale tandpleje og Kommunal sundhedstjeneste. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget i 2015 på 32,3 mio. kr. og et indtægtsbudget på 1,3 mio. kr. Tabel 3.2. PPR PPR mv. omfatter: Pædagogisk Psykologisk rådgivning, Støttepædagoger (fælles formål), Særlige dagtilbud og særlige klubber samt støtte i forbindelse med socialpædagogiske fripladser. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget i 2015 på 53,3 mio. kr. og et indtægtsbudget på 0,9 mio. kr., jf. tabel 3.2. SSP og Gadeplan SSP er et skole, social og politisamarbejde. Gadeplan er et opsøgende team, der har hele kommunen som opland og hvis primære opgave er at opsøge og motivere de unge, der hænger ud i gadebilledet til andre aktiviteter, fx deltage i klubberne eller sport. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget i 2015 på 4,3 mio. kr. og et indtægtsbudget på 0,4 mio. kr., jf. tabel 3.2. Øvrige områder Øvrige områder omfatter: Rådgivningsinstitutioner samt Sekretariat (driften af IT-system mv.). Rådgivningsinstitutioner omfatter eksempelvis fysio- og ergoterapi på kommunens Børneterapi samt skole- og behandlingstilbuddet på Flønghuset. Sekretariat vedrører udgifter til driften og vedligeholdelsen af aktivitets- og økonomisystemet Calibra, som er en vigtig brik i forhold til styre områdets økonomi. Budgettet på området omfatter alene et udgiftsbudget i 2015 på 16,2 mio. kr. 12

13 Mængder og forudsætninger Figur 3.1: Udviklingen i antal helårs anbragte børn i perioden Det er ikke forventningen, at niveauet for 2013 kan holdes, da der i 2. halvår 2014 har vist sig tendenser til stigning i antallet af anbringelser. Denne stigning forventes at have effekt på niveauet i 2015 og frem. Der er dog igangsat en række forebyggende indsatser, der forventes at reducere stigningen noget. Bevillingsoversigt 2015 Tabel 3.2: Økonomisk oversigt for politikområde Børn og unge med særlige behov fordelt på udgift/indtægt. Bevillingsniveau Budget 2015 (Netto) Budget 2015 (Udgift) Budget 2015 (Indtægt) (Mio. kr.) Anbringelser 98,6 105,2-6,6 Serviceudgifter 103,2 103,2 0,0 Den centrale refusionsordning -4,6 2,0-6,6 Forebyggende mv. 43,0 50,7-7,8 Serviceudgifter 34,9 34,9 0,0 Overførsel 8,0 15,8-7,8 Almenområdet (Sundheds-tjenesten og Tandplejen) 31,0 32,3-1,3 Serviceudgifter 31,0 32,3-1,3 PPR mv. 52,3 53,3-0,9 Serviceudgifter 52,3 53,3-0,9 SSP og Gadeplan 3,9 4,3-0,4 Serviceudgifter 3,9 4,3-0,4 Øvrige områder 16,2 16,2 0,0 Serviceudgifter 16,2 16,2 0,0 I alt 245,1 262,1-17,0 Anm.: Budget 2015 er i 2015-prisniveau. 13

14 4. Politikområde Undervisning Udfordringer og aktuelle problemstillinger Skolereform Det samlede skolevæsen er i gang med at implementere den nye folkeskolereform, der trådte i kraft i skoleåret 2014/15, dog er lektiecaféordningen frivillig for eleverne frem til Herefter bliver lektiecaféen obligatorisk. Omfattende uddannelsesindsats i forbindelse med Morgendagens Børne- og ungeliv Inden for skoleområdet er der iværksat et stort uddannelsesprogram med henblik på at øge kvaliteten i såvel skolen som SFO en. Uddannelsesprogrammet vedrørende det samlede skoleområde strækker sig over flere skoleår. Stigende privatskolefrekvens Høje-Taastrup Kommune har siden 2009 oplevet, at en større andel af kommunens elever bliver optaget på en privatskole. Det er en udfordring, dels fordi udgifterne til privatskoler stiger, uden at dette nødvendigvis giver en tilsvarende besparelse på folkeskolen, dels fordi det er de mest ressourcestærke elever, der flytter, hvilket vanskeliggør det for folkeskolen at øge de faglige resultater, ligesom det også bliver vanskeligere at inkludere mere ressourcekrævende elever. Stigende antal tosprogede elever Høje-Taastrup Kommune har gennem de seneste år oplevet, at både antallet og andelen af tosprogede elever er steget. Det vanskeliggør muligheden for at øge folkeskolens faglige resultater, idet mange af de tosprogede elever ikke har alderssvarende danskforudsætninger, når de starter i skolen. Fokus på problemet med utilpassede unge Der er inden for skoleområdet et stort fokus på at rumme de utilpassede unge, og det har desværre ført til mindre fokus på de bedst fungerende elever, hvilket kan få/kan have haft betydning for såvel de faglige resultater som privatskolefrekvensen. Der vil derfor blive igangsat initiativer, der gør det muligt at rumme såvel de ressourcestærke som de ressourcesvage elever. Specialundervisning Administrationen er i gang med at afdække Høje-Taastrup Kommunes specialundervisningstilbud for at kunne vurdere, om der er behov for at justere tilbuddene i forhold til krav og forventninger. Mål Færre børn bliver ekskluderet Det er et mål på politikområdet at inkludere flere børn i almenområdet og dermed ekskludere færre elever til vidtgående og mere indgribende foranstaltninger. Højere kvalitet og professionalisme i undervisningen for alle elever Det er et mål, at uddannelsesindsatsen i forbindelse med Morgendagens børne- og ungeliv skal højne kvaliteten og professionalismen i undervisningen for alle elever. Der følges op på målet på baggrund af karakter og læseprøveresultater. Privatskolefrekvens Det er et mål at nedbringe privatskolefrekvensen inden for en 3-årig periode. Der følges op på målet årligt på baggrund af antallet af privatskoleelever pr. 5/9. Sygefraværsindsats Det er et mål at nedbringe lærernes sygefravær til landsgennemsnittet i løbet af 3 år. 14

15 Økonomisk oversigt Budget på politikområde Undervisning er dannet med udgangspunkt i det oprindelige budget 2014, tillagt pris- og lønudvikling. Dertil kommer ændringer som følge af tekniske korrektioner, herunder demografiregulering. Tabel 4.1: Økonomisk oversigt for politikområde Undervisning Funktion 3. niveau /Aktivitetsområde Opr. budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 (Mio. kr.) Folkeskoler 320,7 331,2 332,1 332,8 333,1 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 0,8 1,4 1,4 1,4 1,4 Syge- og hjemmeundervisning 0,8 1,0 1,0 1,0 1,0 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 0,1 0,7 0,7 0,7 0,7 Skolefritidsordninger 41,7 47,7 46,4 46,4 46,4 Befordring af elever i grundskolen 2,3 1,7 1,7 1,7 1,7 Specialundervisning i regionale tilbud 5,0 2,9 2,9 2,9 2,9 Kommunale specialskoler 39,0 51,5 52,3 52,3 52,3 Efter- og videreuddannelse i folkeskolen 0 0, Bidrag til statslige og private skoler 47,4 53,1 53,1 53,1 53,1 Efterskoler og ungdomskostskoler 4,6 4,9 4,9 4,9 4,9 Ungdommens Uddannelsesvejledning 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 Produktionsskoler 4,9 4,6 4,6 4,6 4,6 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Ungdomsskolevirksomhed 10,4 10,4 10,4 10,4 10,4 Sekretariat og forvaltninger 1) 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Nye muligheder i Folkeskolereformen 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 484,9 517,3 516,6 517,3 517,6 Serviceudgifter 484,9 517,3 516,6 517,3 517,6 Anm.: Budget 2014 er i 2014-prisniveau, mens budget er i 2015-prisniveau Note 1): De afsatte midler på aktiviteten Sekretariat og forvaltning er midler til ledelse, der endnu ikke er fordelt til skolerne. F o l k e s k o l e r Området folkeskoler består af udgifter til de enkelte folkeskoler, men også udgifter og indtægter af mere central karakter, fx frit skolevalg m.v. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget på 335,1 mio. kr. og et indtægtsbudget på 3,8 mio. kr., jf. tabel 4.3. Ændringen fra oprindeligt budget 2014 til budget 2015 skyldes flere forhold. Dels har folkeskolereformen fuld effekt i 2015 mod 5/12 i Dels er der foretaget budgetomplaceringer fra politikområde 661 til 663, til den vidtgående specialundervisning. Dels er Byrådets beslutning om at afsætte midler til tovoksen ordning indarbejdet i budget Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Området dækker over udgifter, der ikke entydigt kan rubriceres ud på skolerne. Syge- og hjemmeundervisning Området dækker over udgifter til undervisning på hospitaler ved elevers sygefravær, der forhindrer eleven i at deltage i undervisningen på skolen. PPR Der er under dette område afsat budget til diverse materialer i forbindelse med Tale-høre-lærernes arbejde. 15

16 Skolefritidsordninger Skolefritidsordninger dækker over udgifter til de enkelte SFO er, men også udgifter og indtægter af mere central karakter, fx økonomiske fripladser, frit sfo-valg m.v. Stigningen fra 2014 til 2015 skyldes dels, at der er budgetlagt med lidt flere børn i specialafdelinger, dels et fald i indtægterne i forbindelse med folkeskolereformen, hvor forældrebetalingen er besluttet nedsat forholdsmæssigt til den kortere åbningstid. I modsat retning betyder folkeskolereformens fulde implementering, at udgifterne bliver reduceret som konsekvens af den kortere åbningstid i SFO erne. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget på 73,5 mio. kr. og et indtægtsbudget på 25,8 mio. kr., jf. tabel 4.3. Befordring af elever i grundskolen Området vedrører udgifter til befordring af elever i henhold til Folkeskoleloven, fx udgifter til buskørsel i forbindelse med trafikfarlig skolevej, men også udgifter til fx svømmeundervisning registreres på dette område. Specialundervisning i regionale tilbud Specialundervisning i regionale tilbud dækker over vidtgående specialundervisningsforløb, der ikke kan løftes inden for Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler eller specialskoler. Faldet skyldes, at administrationen forventer køb af færre pladser på sikrede afdelinger. Kommunale specialskoler Området dækker over udgifter på Høje-Taastrup Kommunes specialskoler, fx afdeling Øtoften og andre kommuners specialskoler. Specialundervisningsområdet, der er en del af det specialiserede børneområde (se evt. politikområde 661), er omfattet af budgetgenopretningsplanen. Det betyder, at der løbende sker budgettilpasninger mellem aktivitetsområderne, således at der er sammenhæng mellem den faktiske aktivitet og budgettet. De økonomiske udsving mellem 2014 og 2015 afspejler disse tilpasninger. Herudover kan forskellen mellem oprindeligt budget 2014 og 2015 forklares med udmøntning af Økonomiudvalgets særlige pulje til det specialiserede område. Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Der er som konsekvens af folkeskolereformen afsat midler til efter- og videreuddannelse af personalet i folkeskolen i budget Midlerne er finansieret via DUT: Bidrag til statslige og private skoler Området dækker over udgifter til elever, der går på privatskole og SFO v/privatskole. Forskellen på budget 2014 og budget 2015 og frem skyldes en stigning i privatskolefrekvensen. Efterskoler og ungdomskostskoler Området dækker over udgifter til elever, der går på efterskole. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens uddannelsesvejledning dækker over udgifter til UU-Vestegnen for varetagelse af uddannelsesvejledningen for Høje-Taastrup Kommunes unge. P r o d u k t i o n s s k o l e r Området dækker dels over udgifter for de af Høje-Taastrup Kommunes elever, der går på produktionsskole, dels over tilskud til Greve Produktionsskole. Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Området dækker og udgifter og indtægter i forbindelse med knallertkørekort. U n g d o m s s k o l e v i r k s o m h e d Ungdomsskolevirksomhed dækker over udgifter i forbindelse med kommunens ungdomsskolevirksomhed, der både består af et almindeligt ungdomsskoletilbud og et 16

17 h e l d a g s s k o l e t i l b u d. Sekretariat og forvaltning Området dækker over parkerede lederlønsmidler i forbindelse med ændret skolestruktur, idet ledelsesrokaden ikke var faldet endeligt på plads på budgetlægningstidspunktet for budget Midlerne vil blive omplaceret. Ny muligheder i folkeskolereformen Området dækker over den fremtidige organisering af det samlede fritidstilbud som konsekvens af en kortere åbningstid, der kan føre til fald i efterspørgsel, men også over muligheder for fælles ledelse. Mængder og forudsætninger Der er inden for området en række bindinger, det vil sige, at det afsatte budget til en række formål ikke kan anvendes til andre formål uden politisk godkendelse, da udgifterne er lovbundne og derfor ikke skal være mulige at anvende til andre formål, uden forudgående politisk godkendelse. Det gælder fx budget til frit skolevalg, økonomiske fripladser, søskendetilskud og befordring af elever i grundskolen. Tabel 4.2: Forudsætninger i budget Forudsætning Budget Budget Skoleområdet Før folkeskolereform Efter Fuld indfasning af folkeskolereform folkeskolereform Normalelever Normalklasser Gruppeordningselever/grupper (En gruppe er normeret til 8 elever) 19/152 19/152 Elever i regionale specialskoler 5 5 Elever i kommunale specialskoler Elevernes faglige undervisningstimetal, lektioner pr. uge 0. 25,0+1,5 25,0+1,5 25,0+1, ,0 25,0 25, ,0 25,0 25, , , , , , , , , Elevernes understøttende undervisningstimetal, lektioner pr. uge Indskoling (0.-3. kl.) 7,46 7,46 Mellemtrin (4.-6. kl.) 5,33 5,33 Udskoling (7.-9. kl.) 6,53 6, ,00 0,00 Lærernes tildelingsmæssige undervisningsforpligtigelse til faglig undervisning, alm. Skoler Lærernes tildelingsmæssige undervisningsforpligtigelse til faglig / /716 undervisning, Selsmoseskolen (0.-6. kl./7.-9. kl.) Børnehaveklasseledernes tildelingsmæssige undervisningsforpligtigelse til faglig undervisning Lærernes tildelingsmæssige undervisningsforpligtigelse til understøttende undervisning Pædagogernes tildelingsmæssige undervisningsforpligtigelse til understøttende undervisning Understøttende undervisning, lærere 50 % 50 % Understøttende undervisning, pædagoger 50 % 50 % SFO-området Børn i SFO Åbningstid i SFO, gns. pr. uge (skoledag og skolefridage) (med brug af lektiecafé/uden brug af lektiecafé) 26,75 22,59/24,15 22,59/24,15 17

18 Belastningsgrad i SFO, almen 17,2 17,2 Belastningsgrad i SFO, spec. 3,3/6,6 3,3/6,6 Privat-, efter- og produktionsskoler Privatskoleelever Skole SFO Efterskoler Almindelige Læsesvage 9 9 Produktionsskoleelever u/18 år 45,3 45,2 o/18 år 54,4 47,2 Normalelever Normalelever er beregnet med 7/12 af elevtallet i normalklasser pr. 1. marts 2014 (skoleår 2014/15) og 5/12 af det estimerede elevtal i normalklasser pr. 1. marts 2015 (skoleår 2015/16). Estimatet for skoleåret 2015/16 er beregnet med udgangspunkt i en rulning af eleverne fra skoleåret 2014/15, således at en 1. klasseelev i skoleåret 2014/15 bliver 2. klasseelev i skoleåret 2015/ klasse og 10. klasse elever er sat lig skoleåret 2014/15. Normalklasser Antal normalklasser er beregnet med 7/12 af antal klasser i skoleår 2014/15 og 5/12 af det estimerede antal klasser i skoleår 2015/16. Der tildeles budget med udgangspunkt i Folkeskolelovens maksimale elevtal på 28, dog undtaget Selsmoseskolen hvor klassekvotientgrænsen er 24. Det vil sige, at 29. elever giver 2 klasser, mens 28 elever kun giver en klasse (på Selsmoseskolen giver 25 elever 2 klasser, mens 24 elever kun giver en klasse). Fagligt undervisningstimetal Folkeskolereformen medfører, at elevernes undervisningsuge skal øges fra skoleåret 2014/15. Den faglige undervisning, der er fuldt implementeret i budget 2015, svarer til minimumstimetallet. Understøttende undervisningstimetal Den nye folkeskolereform indeholder en understøttende undervisning, der fx kan være motion og faglig fordybelse. Den understøttende undervisning er implementeret svarende til det vejledende timetal hertil. Tildelingsmæssig undervisningsforpligtigelse Budget 2015 Der blev i 2013 forhandlet en ny arbejdstidsaftale for lærerne med virkning fra skoleåret 2014/15. Arbejdstidsaftalen giver mulighed for differentiering af forberedelsestiden, tid til klasselærerfunktion m.v., og tildelingsmodellen til skolerne er derfor ændret, så skolerne fra skoleåret 2014/15 tildeles ressourcer med udgangspunkt i en gennemsnitlig undervisningsforpligtigelse for lærere. Lønsum Dækker over lønsum til ledelser, administration og pædagogisk personale på skolerne, og herunder udgifter til skolelederen (inspektøren) og souschefer/afdelingsledere samt sekretariatsledere og sekretærer. Lønsummen indeholder fra skoleåret 2013/2014 midler til enkeltintegration på ca. 9,5 mio. kr., jf. beslutning om at lægge disse ud til skolerne. Rammebeløb Dækker over budget til undervisningsmaterialer, elevråd, kontorhold m.v. Børn i SFO Består af børn i almen SFO og 111 børn i specialgrupper i SFO (pr. 1. maj 2014). Åbningstid i SFO Budget 2015 For børn der benytter lektiecaféen: 14 timer om ugen i 40 uger og 52,75 time i 11,40 uge. 18

19 For børn der ikke benytter lektiecaféen: 16 timer om ugen i 40 uger og 52,75 time i 11,40 uge. Belastningsgrad Belastningsgraden er udtryk for antal børn pr. pædagog/medhjælper. I specialgrupper opereres der med to forskellige belastningsgrader, idet der er forskel på børnenes handicap, og dermed hvor mange børn der kan være pr. pædagog/medhjælper. Lønsum SFO-ledelse, administration og pasningsudgifter Dækker over SFO-lederen og evt. ekstra ledelsestildeling samt stedfortrædertildeling sekretærer og pædagogisk personale. Rammebeløb i SFO Dækker over budget til aktiviteter, materialer m.v. 19

20 Bevillingsoversigt 2015 Tabel 4.3: Økonomisk oversigt for politikområde Undervisning fordelt på udgifts/indtægt Bevillingsniveau (Mio. kr.) Budget 2015 (Netto) Budget 2015 (Udgift) Budget 2015 (Indtægt) Folkeskoler 331,2 335,0-3,8 Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen 1,4 1,4 - Syge- og hjemmeundervisning 1,0 1,0 - Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. 0,7 0,7 - Skolefritidsordninger 47,7 73,5-25,8 Befordring af elever i grundskolen 1,7 1,7 - Specialundervisning i regionale tilbud 2,9 2,9 - Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk. 5 51,5 51,5 - Efter- og videreuddannelse i folkeskolen 0,9 0,9 - Bidrag til statslige og private skoler 53,1 53,1 - Efterskoler og ungdomskostskoler 4,9 4,9 - Ungdommens Uddannelsesvejledning 4,6 4,6 - Produktionsskoler 4,6 4,6 - Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Ungdomsskolevirksomhed 10,4 10,4 - Sekretariat og forvaltninger 2) 0,6 0,6 - Nye muligheder i Folkeskolereformen 0,0 0,0 - I alt 517,3 546,8-29,6 Serviceudgifter 517,3 546,8-29,6 20