Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens"

Transkript

1 Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens

2

3 Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens et randomiseret interventionsstudie på ti danske plejeenheder Claire Gudex Charlotte Horsted Anders Møller Jensen Marianne Kjer Syddansk Universitetsforlag 2009

4 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2009 Sat af Unisats Trykt af Grafisk Data Center A/S Omslag: Donald Jensen, Unisats ISBN Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens er trykt med støtte fra: Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax

5 Indholdsfortegnelse Tabeloversigt Figuroversigt Oversigt over informationsbokse Forord Resume Baggrund for Reminiscensprojektet Formål med Reminiscensprojektet Hvad er reminiscens? Pleje og omsorg på demensområdet Litteraturgennemgang vedrørende reminiscensmetoden Effekter fra anvendelse af reminiscens Anvendelsesformer for reminiscensarbejde Erfaringer ved reminiscensimplementering Økonomiske aspekter i forhold til brugen af reminiscens Organisatoriske aspekter i forhold til brugen af reminiscens Opsummering af litteraturen vedrørende brugen af reminiscens Materiale og metode Studiedesign Præpilotstudie Pilotstudie Dataindsamling Anvendte måleinstrumenter i forbindelse med beboerne Anvendte måleinstrumenter i forbindelse med personalet Anvendte måleinstrumenter i forbindelse med beboernes pårørende Interviewer rekruttering og træning Interview med personalet vedrørende reminiscensimplementeringen Rekruttering af plejeenheder Beregning af nødvendig stikprøvestørrelse Første rekrutteringsrunde Anden rekrutteringsrunde Udvælgelse af plejeenheder

6 Randomiseringen af plejeenhederne Dannelse af to matchede grupper af fem enheder Anvendt lodtrækningsprocedure Statistisk analyse Implementering af reminiscens på plejeenhederne Ledelsens og ressourcepersonernes rolle i implementeringsforløbet Beskrivelse af implementeringsforløbet for plejepersonalet Implementeringsforløbet for de pårørende Udstillinger på enhederne (lørdagsarrangement) Materialer anvendt i forbindelse med reminiscensimplementeringen Vejledning i brug af reminiscensmaterialet Erfaringer i forbindelse med implementeringen Undervisernes erfaringer med implementering af reminiscens Erfaringer i forbindelse med ledelse og ressourcepersonerne Erfaringer i forbindelse med plejepersonalet Undervisernes erfaringer i forbindelse med beboernes pårørende Opsummering af undervisernes erfaringer Registrering af reminiscensaktiviteter Anvendelse af generel reminiscens Anvendelse af specifik reminiscens Anvendelse af spontan reminiscens Erfaringer med hensyn til registrering af reminiscens Konsekvenser af reminiscens for beboerne Kausalmodel og hypoteser for beboerne Oversigt over antal deltagende beboere Beskrivelse af beboernes karakteristika Sociodemografiske variable Helbredsmæssige variable Ændringer i beboernes karakteristika under projektforløbet Analyse af frafaldet hos beboerne Beboernes funktionsniveau ved baseline Baseline kognitiv funktionsvurdering ved MMSE og SIB-S Baseline daglige funktionsniveau ved GBS Baselinevurdering af agiteret adfærd ved CMAI Baselinevurdering af beboernes livskvalitet ved ADRQL Ændringer i beboernes funktionsniveau over tid Ændringer over tid i beboernes kognitive funktion ved MMSE og SIB-S Ændringer over tid i beboernes daglige funktionsniveau ved GBS Ændringer over tid i beboernes agiterede adfærd ved CMAI Ændringer over tid i beboernes livskvalitet ved ADRQL Ændringer over tid på enhedsniveau

7 Ændringer over tid i forhold til antallet af reminiscenssessioner Ændringer over tid i forhold til beboernes baseline kognitive funktion Multipel regressionsanalyse af scoreændringer over tid Opsummering: konsekvenser af reminiscens for beboerne Konsekvenser af reminiscens for kognitiv funktion Konsekvenser af reminiscens for dagligt funktionsniveau Konsekvenser af reminiscens for agiteret adfærd Konsekvenser af reminiscens for beboernes livskvalitet Konsekvenser af reminiscens for personalet Kausalmodel og hypoteser for personalet Personalets deltagelse og karakteristika ved baseline Analyse af frafaldet blandt personalet Personalets helbred og arbejdssituation ved baseline Baseline selvvurderede helbred ved SF-12v Baselinevurdering af udbrændthed ved MBI-HSS Baselinevurdering af arbejdsliv ved SNCW items Ændringer i personalets helbred og arbejdssituation over tid Ændringer over tid i personalets selvvurderede helbred ved SF-12v Ændringer over tid i personalets udbrændthed ved MBI-HSS Ændringer over tid i personalets vurdering af eget arbejdsliv Ændringer over tid på enhedsniveau Multipel regressionsanalyse af scoreændringer over tid Scoreændring på delskalaer i SF-12v Scoreændring på delskalaer i MBI-HSS Scoreændring i forbindelse med vurdering af arbejdslivet Opsummering: konsekvenser af reminiscens for personalet Konsekvenser af reminiscens for personalets helbred Konsekvenser af reminiscens for personalets grad af udbrændthed Konsekvenser af reminiscens for personalets syn på arbejdslivet Kommentar til multipel regressionsanalyse for personalet Personalets udsagn vedrørende effekterne af reminiscens Spørgeskemaudsagn vedrørende effekten af reminiscens Spørgeskemaudsagn vedrørende de forskellige typer reminiscensmateriale Interviewudsagn vedrørende implementering af reminiscens Personalets generelle syn på reminiscensmetoden og dens effekter Personalets vurdering af omfanget af reminiscensimplementering Personalets syn på forudsætninger for implementering af reminiscens Personalets syn på reminiscensimplementeringens tilgang

8 8 6. Konsekvenser af reminiscens for de pårørende Kausalmodel og hypoteser for de pårørende De pårørendes deltagelse og karakteristika ved baseline De pårørendes deltagelse i reminiscensimplementeringen Ændringer i de pårørendes vurderinger over tid De pårørendes vurdering af beboerens helbred og hukommelse De pårørendes vurdering af deres besøg på plejeenheden De pårørendes vurdering af beboernes situation De pårørendes vurdering af eget forhold til beboeren og personalet Faktoranalyse af items i pårørendespørgeskemaet Multiple regressionsanalyser af scoreændringer over tid Opsummering: konsekvenser for de pårørende Supplerende erfaringer og kommentarer Medieopmærksomhed i projektforløbet Ændringer på enhederne Interviewernes erfaringer Ressourceforbrug i forbindelse med implementering af reminiscens Diskussion og konklusion Kort opsamling af rapportens resultater Hvorfor ikke stærkere evidens for metoden? Situationen for beboerne og personalet var i forvejen optimal? Andre faktorer end reminiscens, der påvirkede enhederne? Designmæssige forhold Valg af måleinstrumenter og vurderingstidspunkter Omfanget af reminiscensimplementering på enhederne Resultaternes generaliserbarhed Forslag til fremtidige projekter Konklusion Referencer

9 9 Tabeloversigt Tabel 1. Oversigt over de forkortelser, der er anvendt i rapporten Tabel 2. Reminiscensformer anvendt i studier ifm. personer med en demenssygdom Tabel 3. Reminiscensformer anvendt i studier ifm. personer med depression Tabel 4. Oversigt over Reminiscensprojektets forløb Tabel 5. Oversigt over dataindsamling i Reminiscensprojektet Tabel 6. Antal beboere på de 10 deltagende enheder i Reminiscensprojektet Tabel 7. Matching af enhederne i Reminiscensprojektet Tabel 8. Oversigt over implementeringsforløbet for de fem implementeringsenheder i Reminiscensprojektet Tabel 9. Karakteristika af generelle reminiscenssessioner Tabel 10. Antallet og varighed af generelle reminiscenssessioner på enhedsniveau 84 Tabel 11. Personalets vurdering af beboernes reaktion ifm. generelle reminiscenssessioner Tabel 12. Karakteristika af specifikke reminiscenssessioner foretaget på implementeringsenhederne Tabel 13. Antal og varighed af specifikke reminiscenssessioner på enhedsniveau. 86 Tabel 14. Personalets vurdering af beboernes reaktion ifm. specifikke reminiscenssessioner Tabel 15. Antallet af spontane reminiscenssessioner registreret af implementeringsenhederne Tabel 16. Registrering af spontane reminiscenssessioner inden for 3-ugers perioder Tabel 17. Tidspunkt for anvendt spontan reminiscens på implementeringsenhederne Tabel 18. Beboerdeltagelse fordelt på de ti enheder Tabel 19. Sociodemografiske karakteristika af de deltagende beboere Tabel 20. Prævalens af demenssygdomme hos beboerne i Reminiscensprojektet.. 95 Tabel 21. Baselinevurdering af beboernes medicinforbrug og fysiske tilstand Tabel 22. Baselinevurdering af beboernes oplevelser af life events Tabel 23. Beboerfrafald i Reminiscensprojektets forløb fordelt på enhedsniveau.. 97 Tabel 24. Karakteristika hos de beboere, der henholdsvis faldt fra og forblev i Reminiscensprojektet Tabel 25. Gns. MMSE score ved 1. baseline Tabel 26. Gns. GBS totalscore ved 1., 2. og 3. baseline Tabel 27. Gns. CMAI Hyppighed score ved tre baseline dataindsamlinger Tabel 28. Gns. CMAI Forstyrrelse score ved tre baseline dataindsamlinger Tabel 29. Gns. baseline CMAI score Tabel 30. Gns. ADRQL total score ved tre baseline dataindsamlinger

10 10 Tabel 31. Gns. baseline ADRQL totalscore og delscore Tabel 32. Ændringer over tid i gennemsnitlige MMSE score Tabel 33. Ændringer over tid i gennemsnitlige SIB-S score Tabel 34. Forskelle mellem IG og KG i scoreændringer på MMSE og SIB-S Tabel 35. Ændringer over tid i gennemsnitlige GBS score Tabel 36. Forskelle mellem IG og KG i scoreændringer på GBS Tabel 37. Ændringer over tid i gns. CMAI Hyppighed og Forstyrrelse score Tabel 38. Forskelle mellem IG og KG i scoreændringer på CMAI Tabel 39. Ændringer over tid i ADRQL totalscore og delskalaer Tabel 40. Forskelle imellem IG og KG i scoreændringer på ADRQL Tabel 41. Scoreændringer over tid på enhedsniveau for MMSE Tabel 42. Scoreændringer over tid på enhedsniveau for GBS, CMAI og ADRQL 113 Tabel 43. Oversigt over scoreændringers retning på enhedsniveau (beboerne) Tabel 44. Antal reminiscenssessioner givet i forhold til beboernes baseline kognitive niveau Tabel 45. Multipel regressionsanalyse af beboernes scoreændringer over tid Tabel 46. Klassificering af scorer på MBI-HSS delskalaer Tabel 47. Kategorisering af personalet i forhold til MBI-HSS delskalaer (pct.) Tabel 48. Fire sammensatte faktorer, der vedrører Arbejdslivet på en plejeenhed 137 Tabel 49. Ændringer over tid i personalets selvvurderede fysiske helbred (ved PCS score fra SF-12v2) Tabel 50. Ændringer over tid i personalets selvvurderede psykiske helbred (ved MCS score fra SF-12v2) Tabel 51. Forskelle mellem IG og KG i scoreændringer på SF-12v Tabel 52. Ændringer over tid i personalets arbejdspræstation (ved PA fra MBI-HSS) Tabel 53. Ændringer over tid i personalets følelsesmæssige udmattelse (ved EE fra MBI-HSS) Tabel 54. Ændringer over tid i personalets depersonalisering (ved DP fra MBI-HSS) Tabel 55. Forskelle mellem IG og KG i scoreændringer på MBI-HSS Tabel 56. Ændringer over tid i personalets syn på arbejdslivet Tabel 57. Forskelle mellem IG og KG i scoreændringer i forhold til personalets syn på arbejdsliv Tabel 58. Scoreændringer over tid på enhedsniveau for SF-12v2 skalaer Tabel 59. Scoreændringer over tid på enhedsniveau for MBI-HSS delskalaer Tabel 60. Scoreændringer over tid på enhedsniveau for faktorerne vedrørende Arbejdsliv Tabel 61. Oversigt over scoreændringers retning på enhedsniveau (personalet) Tabel 62. Multipel regressionsanalyse af scoreændringer på SF-12v2 (PCS og MCS) og MBI-HSS (PA, EE, DP) Tabel 63. Multipel regressionsanalyse af scoreændringer på faktorer vedrørende personalets syn på arbejdslivet Tabel 64. Personalets grad af enighed i udsagn vedrørende reminiscens Tabel 65. Antal deltagende pårørende i Reminiscensprojektet over tid

11 Tabel 66. De pårørendes deltagelse i implementeringsaktiviteter Tabel 67. Pårørendes vurdering af beboerens helbredstilstand og hukommelse Tabel 68. Oversigt over hyppigheden af de pårørendes besøg Tabel 69. Oversigt over varigheden af de pårørendes besøg Tabel 70. De pårørendes vurdering af besøgenes kvalitet Tabel 71. Fire sammensatte faktorer ifm. pårørendes vurderinger i forhold til beboeren og personalet Tabel 72. Scoreændringer over tid på fire sammensatte faktorer ifm. pårørendes vurderinger i forhold til beboeren og personalet Tabel 73. Forskelle mellem IG og KG i scoreændringer på faktorer vedrørende pårørendes vurderinger i forhold til beboeren og personalet Tabel 74. Multipel regressionsanalyse af scoreændringer ifm. de pårørendes vurderinger i forhold til beboeren og personalet Tabel 75. Organisatoriske og personalemæssige ændringer på de enkelte enheder i Reminiscensprojektet (pr. februar 2007)

12 12 Figuroversigt Figur 1. Region Midtjylland Figur 2. Billede af dameudstillingen, Stop og broder Figur 3. Billede af herreudstillingen Figur 4. Kausalmodel: hvilken betydning forventes reminiscens at have for beboere i Reminiscensprojektet? Figur 5. Flowchart for beboernes deltagelse i Reminiscensprojektet Figur 6. Scoreændringer over tid i forhold til kognitiv funktion ved 3. baseline. 115 Figur 7. Scoreændringer over tid på MMSE og SIB-S for IG og KG Figur 8. Ændringer over tid på gns. GBS totalscore for IG og KG Figur 9. Personalets vurdering om, hvorvidt anvendelse af reminiscens havde styrket beboerne i deres daglige færdigheder Figur 10. Scoreændringer over tid ift. CMAI for IG og KG Figur 11. Personalets vurdering om, hvorvidt anvendelsen af reminiscens havde reduceret problematisk adfærd hos beboerne Figur 12. Ændringer over tid i gns. ADRQL score og delscoren Selvbevidsthed for IG og KG Figur 13. Kausalmodel: hvilken betydning forventes reminiscens at have for personalet i Reminiscensprojektet? Figur 14. Flowchart for personalets deltagelse i Reminiscensprojektet Figur 15. Personalets aldersfordelte baseline PCS score sammenlignet med danske normdata Figur 16. Personalets aldersfordelte baseline MCS score sammenlignet med danske normdata Figur 17. Personalets aldersfordelte baseline PA score sammenlignet med amerikanske normdata Figur 18. Personalets aldersfordelte baseline EE score sammenlignet med amerikanske normdata Figur 19. Personalets aldersfordelte baseline DP score sammenlignet med amerikanske normdata Figur 20. Scoreændringer over tid ift. gns. PCS score for IG og KG Figur 21. Scoreændringer over tid ift. gns. MCS score for IG og KG Figur 22. Scoreændringer ift. gns. PA score for IG og KG Figur 23. Scoreændringer ift. gns. EE score for IG og KG Figur 24. Scoreændringer ift. gns. DP score for IG og KG Figur 25. Ændring over tid i Trivsel og udvikling og Fællesskab og samarbejde. 163 Figur 26. Ændring over tid i Beboernes oplevelser og omsorg og Arbejde med beboerne Figur 27. Personalets vurdering af udsagnet: Jeg mener, at reminiscens er et godt arbejdsredskab

13 Figur 28. Personalets vurdering af udsagnet: Jeg synes, at det er belastende at arbejde med reminiscens Figur 29. Personalets vurdering af udsagnet: Anvendelsen af reminiscens mindsker personalets stressniveau Figur 30. Personalets vurdering af nødvendigheden af forskellige former for reminiscensmateriale Figur 31. Kvindeplakat anvendt på enheder i Reminiscensprojektets Implementeringsgruppe Figur 32. Mandeplakat anvendt på enheder i Reminiscensprojektets Implementeringsgruppe Figur 33. Kausalmodel: hvilken betydning forventes reminiscens at have for de pårørende i Reminiscensprojektet? Figur 34. Pårørendes vurdering af synligheden af reminiscens på enheden Figur 35. Ændring over tid i de pårørendes vurdering af Beboerens reaktion på at være i plejeenheden Figur 36. Inde- og udefrakommende faktorer, der kan påvirke effekten af reminiscens

14 14 Oversigt over informationsbokse Informationsboks 1. Metoder anvendt i litteratursøgningen Informationsboks 2. MMSE-instrumentet Informationsboks 3. SIB-S-instrumentet Informationsboks 4. GBS-instrumentet Informationsboks 5. CMAI-instrumentet Informationsboks 6. ADRQL-instrumentet Informationsboks 7. SF-12v2-instrumentet Informationsboks 8. MBI-HSS-instrumentet Informationsboks 9. Beregning af stikprøvestørrelsen Informationsboks 10. Lodtrækningsresultat Informationsboks 11. Ligning for multiple regressionsmodeller: beboerne Informationsboks 12. Ligning for multiple regressionsmodeller: personalet Informationsboks 13. Ligning for multiple regressionsmodeller: pårørende Informationsboks 14. Beskrivelse af generel, specifik og spontan reminiscens Informationsboks 15. Opsummering af undervisernes erfaringer mht. reminiscensimplementeringen Informationsboks 16. Konsekvenser af reminiscens for beboernes kognitive funktion Informationsboks 17. Konsekvenser af reminiscens for beboernes daglige funktionsniveau Informationsboks 18. Konsekvenser af reminiscens for agiteret adfærd hos beboerne Informationsboks 19. Konsekvenser af reminiscens for beboernes livskvalitet Informationsboks 20. Konsekvenser af reminiscens for personalets fysiske og psykiske helbred Informationsboks 21. Konsekvenser af reminiscens for personalets grad af udbrændthed Informationsboks 22. Konsekvenser af reminiscens for personalets syn på arbejdslivet

15 Forord 15 Forord Styrelsen for Social Service under Socialministeriet (i dag Servicestyrelsen under Velfærdsministeriet) bevilgede i 2003 økonomisk støtte til Reminiscenscenteret i Ringkjøbing Amt ved Remisen Brande (ved Birgit Vinge og Anders Møller Jensen) i forbindelse med afprøvning af reminiscens på plejehjem i det daværende Ringkjøbing Amt. Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Nørrebro Erindringscenter - Dansk Center for Reminiscens (ved Ove Dahl og Marianne Kjer). CAST Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering ved Syddansk Universitet blev af Servicestyrelsen inviteret til at drøfte, hvorledes effekten af reminiscens kunne dokumenteres. I løbet af disse drøftelser blev det klart, at der var interesse for at gennemføre en systematisk evaluering med detaljeret indsamling af effektdata i forhold til beboerne, personale og pårørende. I samarbejde med Reminiscensfolkene udviklede Mette Birk-Olsen og Jan Sørensen fra CAST en detaljeret plan for et evalueringsprojekt. Styrelsen for Social Service fandt det relevant at støtte projektet økonomisk dels for at opbygge forskningsbaseret viden om reminiscensmetodens virkninger og dels for at udvikle og afprøve metoder til evaluering inden for det kommunale ældreområde. Evidenshierarkiet ser randomiseringsstudier som værende den designform, der frembringer højeste evidens. Store randomiseringsstudier har dog kun sjældent været anvendt inden for det sociale forskningsområde. Et sekundært formål for projektet var derfor at afprøve dette undersøgelsesdesign på socialområdet. I den forbindelse menes det væsentligt, at projektgruppens erfaringer med studiet bliver grundigt dokumenteret. Dette med hensyn både til rekruttering og randomisering af plejeenheder samt til implementering af reminiscensmetoden, herunder undervisning og rådgivning af plejeenhedernes personale og indsamling og anvendelse af erindringsgenstande. Hensigten er, at andre, der overvejer at gå i gang med et lignende forskningsprojekt, er klar over nogle af de forhindringer, som et projekt inden for det sociale område kan afstedkomme. Dokumentationen for Reminiscensprojektet er således meget detaljeret. De personer, der muligvis vil kunne få mest ud af denne dokumentation er forskere, der ønsker at lave tilsvarende studier på socialområdet, samt demenskoordinatorer og undervisere f.eks. på en Masteruddannelse. Rapporten henvender sig dog også til andre. Således kan plejehjemsledere og ældrechefer få et indblik i, hvilke ressourcer, der er forbundet med implementeringen af et tiltag som reminiscens på en plejeenhed. Herudover kan man få en ide om hvilke effekter, man kan opnå fra et tiltag som reminiscens i forhold til både plejepersonalet og enhedens beboere. Projektorganisering Det blev aftalt, at evalueringsprojektet skulle forankres fagligt og organisatorisk ved Syddansk Universitet. Selve indsatsen med at implementere reminiscensmetoden skulle ske i et samarbejde mellem Dansk Center for Reminiscens og Reminiscenscenteret i Ringkjøbing Amt, og CAST skulle være ansvarlig for den forskningsmæssige evaluering og dokumentation.

16 16 Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens Reminiscenscenteret i Ringkjøbing Amt blev i august 2005 omdannet til Reminiscens Center Midtjylland i forbindelse med overdragelsen til Udviklings- og forskningsafdelingen (UFA) ved CVU Midt-Vest, Skive. I januar 2008 blev CVU Midt-Vest en del af VIA University College. Reminiscensprojektet er således blevet gennemført af en projektgruppe bestående af Anders Møller Jensen (AMJ) fra VIA University College, Marianne Kjer (MK) fra Dansk Center for Reminiscens og Claire Gudex (CG) og Charlotte Horsted (CH) fra CAST. Reminiscensundervisningsforløbet og -materialet blev udviklet af MK, der også var hovedansvarlig for undervisningsdelen. AMJ var hovedansvarlig for rekruttering af plejeenhederne samt den del af reminiscensimplementeringen, der vedrørte reminiscensgenstande (f.eks. erindringskasser, plakater og andet reminiscensmateriale), som skulle anvendes i forbindelse med reminiscensimplementeringen. CG og CH var hovedansvarlige for dataindsamling, analyse og afrapportering. Ud over den finansielle støtte fra Servicestyrelsen til køb af remedier og betaling af reminiscensundervisere har de deltagende kommunale plejeinstitutioner i Region Midtjylland selv skullet støtte projektet gennem henholdsvis aktiv deltagelse i implementering og dataindsamling, samt ved frikøb af personale eller vikardækning i de perioder, hvor personalet har deltaget i uddannelse og mødeaktiviteter. Projektets omfattende dataindsamling er sket i et samarbejde mellem CAST, personalet på de enkelte enheder og beboere og beboernes pårørende, samt af det til projektet uddannede interviewerkorps. I den forbindelse vil vi gerne bringe en stor tak til interviewerne: Ellen Bye Jensen, Tove Loftager, Elisabeth Kofoed Pedersen, Birgitte Kryger, Jette Baagøe Jensen og Kirsten Sejerøe-Szatkowski, som har gjort et stort arbejde ved at stå til rådighed for projektet i de perioder, hvor dataindsamlingen har fundet sted. Endvidere en stor tak til ledelsen og personalet på de involverede plejeenheder. Uden deres engagement og deltagelse kunne Reminiscensprojektet ikke have været gennemført. Endvidere tak til Mette Brynskov, udviklingskoordinator i Århus kommune, der var behjælpelig med rekruttering af interviewere i Århus området. Følgende plejeenheder deltog i projektet (i alfabetisk rækkefølge): Blichergården, NFS Grundtvigs Vej 13, 8800 Viborg Lokalcenter Søholm, Bispevej 70, Stavtrup, 8260 Viby J Møllestien, Grønnegade 10, Århus Nørregades Plejehjem, Nørregade 9, 7400 Herning Overlundgården, Tværvej 12, 8800 Viborg Plejeboligerne Skovlundgårdsvej 57, 8260 Viby J Solgården, Nygade 35, 7620 Lemvig Søparken, Nygade 35, 7620 Lemvig Toftebo Centret, Elmegade 32, 7400 Herning Toftegården, Sandkåsvej 1, 8210 Århus V Endvidere vil vi gerne takke leder Lone Høj, personalet og beboere på plejehjemmet Havebæk i Odense og leder Ruth Johannesen, personalet og beboere på plejehjemmet Vesterled i Herning for deres indsats i forbindelse med henholdsvis præpilotstudiet og pilotstudiet. Projektet blev planlagt med en faglig følgegruppe, men da startsfasen tidsmæssigt var

17 Forord 17 meget presset, var det ikke muligt at mødes samlet med gruppen. De enkelte medlemmer har dog haft mulighed for at gennemgå den detaljerede projekt- og evalueringsplan og give mundtlige og skriftlige råd i forhold til studiets design og overordnede forløb, samt beskrivelse af rekruttering og resultater fra baselineanalysen. Herudover har følgegruppens medlemmer har haft lejlighed til at gennemgå et tidligere udkast til rapporten og drøfte denne på et fælles møde. Vi vil gerne takke følgegruppens medlemmer for deres indsats: Embedslæge Svend Erik Damberg, Embedslægeinstitutionen Midtjylland Professor Terkel Christiansen, IST - Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet Lektor Bernard Jeune, CAF - Center for Aldringsforskning, IST, Syddansk Universitet Overlæge Rolf Bang-Olsen, Gerontopsykiatrisk Afsnit, Middelfart Sygehus Overlæge Kirsten Abelskov, Psykiatrisk Sygehus i Århus Forstander Johanne Petersen, Plejecentret Kærbo, København Forskningsleder Christine Swane, EGV Fonden, København Konsulent Jørgen Løkkegaard, Styrelsen for Social Service Centerleder Jan Sørensen, Syddansk Universitet Vi takker også professor Werner Vach, Syddansk Universitet, for statistisk rådgivning i de forskellige faser af projektet, samt Lisbeth Villemoes Sørensen og Mette Brynskov for deres kommentarer til et tidligere udkast af rapporten. Projektet er godkendt af Datatilsynet (j.nr ) og anmeldt til Den Videnskabsetiske Komite for Ringkøbing, Ribe og Sønderjyllands Amter, der dog ikke fandt, at projektet var anmeldelsespligtigt, fordi der ikke var tale om biomedicinsk forsøg. Rapportens indhold I kapitel 1 er projektets baggrund og formål præsenteret. Reminiscens er defineret og dens anvendelse inden for social- og sundhedsområdet beskrevet. Der opsummeres på tidligere studiers erfaringer vedrørende konsekvenser ved anvendelse af reminiscens blandt ældre personer med henholdsvis demens og depression. I kapitel 2 præsenteres Reminiscensprojektets design og metoder: Det generelle studiedesign, beskrivelse af dataindsamlingen og de anvendte måleinstrumenter samt interviewerrekruttering og træning Rekruttering og randomisering af plejeenhederne, herunder den anvendte lodtrækningsprocedure Statistiske metoder Forløbet vedrørende implementeringen af reminiscens, herunder beskrivelse af det anvendte reminiscensmateriale. I kapitel 3 til kapitel 7 præsenteres projektets resultater: Undervisernes erfaringer med implementeringen og en kvantitativ oversigt over enhedernes anvendelse af reminiscens under projektets forløb (kapitel 3) Konsekvenser af reminiscens for beboerne (kapitel 4)

18 18 Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens Konsekvenser af reminiscens for personalet (kapitel 5) Konsekvenser af reminiscens for de pårørende (kapitel 6) Andre kommentarer, herunder øvrige ændringer på enhederne, interviewernes erfaringer, og ressourceforbrug i forbindelse med implementeringen (kapitel 7). Kapitel 8 er en diskussion af projektets resultater og de anvendte metoder. Tabel 1. Oversigt over de forkortelser, der er anvendt i rapporten Forkortelse Forklaring RCT Randomiseret kontrolleret forsøg IG Implementeringsgruppen KG Kontrolgruppen 1. BL 1. baseline dataindsamling 2. BL 2. baseline dataindsamling 3. BL 3. baseline dataindsamling MV (=Midt) Midtvejs dataindsamling AS (=Afsl.) Afsluttende dataindsamling IQR KI s.d. NS Interquartile range Konfidensinterval Standard afvigelse/standard deviation Ikke statistisk signifikant Instrumenter ADRQL Alzheimer Disease Related Quality of Life CMAI Cohen-Mansfield Agitation Inventory GBS Gottfries-Bråne-Steen skala MBI-HSS Maslach Burnout Inventory Human Services Survey PA Personal Accomplishment = Arbejdspræstation EE Emotional Exhaustion = Følelsesmæssig udmattelse DP Depersonalisation = Depersonalisering MMSE Mini-Mental State Examination SF-12v2 Short-form Health Survey version 2 (12 items) PCS Physical Component Summary MCS Mental Component Summary SIB-S Severe Impairment Battery Short Form SNCW Satisfaction with Nursing Care and Work Assessment Scale

19 Resume 19 Resume Reminiscens er en psykosocial pleje-/omsorgsmetode, der siden begyndelsen af 1980 erne har været anvendt i plejen af ældre. Reminiscensmetoden kan defineres som en systematisk anvendelse af minder og erindringer som et bidrag til at genopvække eller forstærke følelsen af personlig identitet og selvværd hos svage ældre, herunder mennesker med demens. (1) Blandt ledere og ansatte inden for social- og sundhedsområdet er der stigende interesse for reminiscensmetoden og dens mulige bidrag til den daglige omsorg af ældre personer. En vurdering af metodens konsekvenser ud fra nuværende erfaringer er dog vanskelig, da der ikke er nogen standardtilgang til håndteringen og anvendelsen af reminiscens på social- og sundhedsområdet. Således anvendes metoden med forskellige formål, på forskellige målgrupper og med forskellige implementeringsformer. På baggrund af den store variation i den måde, hvorpå reminiscens er blevet anvendt, samt at der kun eksisterer få systematiske studier på området, er evidensen for metodens virkning som pleje/omsorgsmetode begrænset. Nærværende randomiseret interventionsstudie blev derfor igangsat for at undersøge konsekvenserne ved anvendelse af reminiscens på danske plejeenheder. Undersøgelsen blev gennemført som et randomiseret interventionsstudie. Dette blev gjort, så resultater fra de enheder, der fik implementeret reminiscens, kunne sammenlignes med enheder, der fortsatte med den sædvanlige pleje. Tanken ved denne tilgang er, at eventuelle forskelle mellem de to grupper afspejler brugen af reminiscens. Denne tilgang til evaluering af et tiltag er en sjælden anvendt metode inden for det sociale forskningsområde i Danmark. Formål At gennemføre en systematisk, forskningsbaseret vurdering af konsekvenser ved anvendelse af reminiscens for ældre beboere på plejeenheder, plejepersonalet og beboernes pårørende. Fokus for vurderingen var at undersøge effekten af reminiscensmetoden på følgende forhold: For ældre beboere på plejecentre i forhold til ændringer i kognitive evner, funktionsniveau, agiteret adfærd og livskvalitet For plejepersonalet på plejecentre i forhold til jobtilfredshed og udbrændthed For beboernes pårørende i forhold til deres helbredstilstand, samvær med beboerne og relation til plejepersonalet. Derudover var fokus at viderebringe projektgruppens erfaring om implementering af reminiscensmetoden i forhold til undervisning og rådgivning af plejecentrenes personale, indsamling og anvendelse af erindringsgenstande, samt få vurderet ressourceforbruget ved anvendelse af reminiscensmetoden.

20 20 Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens Metoder Undersøgelsen blev gennemført som et randomiseret, matched interventionsstudie på ti plejeenheder i Region Midtjylland. Randomiseringen af de ti enheder tog hensyn til enhedernes geografiske beliggenhed, enhedstype og størrelse. Reminiscens indførtes i perioden august 2006 til august 2007 på halvdelen af plejeenhederne (herefter Implementeringsgruppen ). De resterende enheder indgik i Kontrolgruppen og fortsatte med deres sædvanlige pleje og omsorg af de ældre. En undersøgelse af svarene ved 1. baseline dataindsamling viste, at der ingen signifikante forskelle var mellem de to grupper mht. beboernes funktionsniveau (kognitiv, daglig funktion, adfærdsmæssigt) og livskvalitet, og kun få forskelle i forhold til plejepersonalet (trivsel og ansættelsesvarighed). Hver af enhederne i Implementeringsgruppen fik individuel undervisning i anvendelsen af reminiscens. Dette skete via kursusdage, opfølgningsmøder og rådgivning. Enhederne fik endvidere stillet forskellige former for reminiscensmateriale til rådighed. Undervisningen omfattede samtlige plejepersoner. Pårørende til beboerne på plejeenheder i Implementeringsgruppen blev også informeret. De pårørende, der ønskede det, fik ligeledes nærmere introduktion til brugen af reminiscens. Implementeringsgruppen blev introduceret for tre former for reminiscens, som de skulle anvende. De tre former var: Generel reminiscens: strukturerede gruppesessioner med overordnede temaer; afholdes for en udvalgt gruppe af beboere med samme baggrund, interesser eller funktionsniveau Specifik reminiscens: strukturerede sessioner for 1-2 beboere, justeret i forhold til den enkeltes behov vedrørende omgivelser og kommunikation Spontan reminiscens: i forbindelse med de daglige gøremål (på- og afklædning, oprydning, måltider); stikord eller kommentarer anvendes til at skabe forbindelser til personens tidligere liv og erfaringer. Der var i alt fem dataindsamlinger. Der var tre baseline dataindsamlinger i perioden martsseptember 2006 efterfulgt af 4. og 5. dataindsamling i henholdsvis marts og september I både Implementerings- og Kontrolgruppen indsamledes der data vedrørende beboerne, plejepersonalet og pårørende: Beboerne Kognitiv vurdering (MMSE og derefter SIB-S, hvis MMSE score <15) Global vurdering af demenssymptomet (GBS) Agiteret adfærd (CMAI) Livskvalitet (ADRQL) Plejepersonalet Udbrændthed (MBI-HSS) Jobtilfredshed/arbejdsliv (spørgsmål fra SNCW) Eget helbred (SF-12v2)

21 Resume 21 Pårørende Indtryk af samvær med henholdsvis beboerne og personalet Eget helbred (SF-12v2; kun ved baseline) Efter den afsluttende dataindsamling blev der foretaget interviews med i alt 14 plejepersoner fra Implementeringsgruppen. Formålet var at høre om deres holdninger til henholdsvis implementeringsforløbet og brugen af reminiscens i dagligdagen Resultater I forhold til beboerne viste resultaterne, at reminiscens har en potentielt positiv virkning på henholdsvis deres kognitive funktionsniveau, agiterede adfærd og livskvalitet. De opnåede effekter var dog for det meste kun tendenser til, at beboerne i Implementeringsgruppen fik det bedre end beboerne i Kontrolgruppen. Forskellene mellem de to grupper var således ikke store, og kun få nåede statistisk signifikans. I forhold til beboerne i Kontrolgruppen viste beboerne i Implementeringsgruppen således: en mulig forsinket forværring i det kognitive funktionsniveau for beboere, der havde stærkt forringet kognitiv funktion ved baseline mindre hyppigt agiteret adfærd (hvor Kontrolgruppen viste mere hyppigt agiteret adfærd; dog var forskellen ikke statistisk signifikant) demenssymptomer blev forstærket hos beboere i begge grupper, men kun statistisk signifikant forstærket i Kontrolgruppen livskvaliteten (herunder delskalaen Selvbevidsthed ) blev forværret i begge grupper, men kun statistisk signifikant forværret i Kontrolgruppen. I forhold til personalet viste resultaterne, at reminiscens havde en potentielt positiv virkning på især arbejdslivet. Resultaterne viste: en signifikant forværring i Kontrolgruppens trivsel og professionel udvikling i forhold til uændret trivsel og udvikling i Implementeringsgruppen denne forskel var signifikant mellem Implementerings- og Kontrolgruppen signifikant flere i Implementeringsgruppen fandt ved afsluttende dataindsamling, at det var interessant at arbejde med de samme beboere hver dag (i forhold til en uændret holdning i Kontrolgruppen) denne forskel var signifikant mellem Implementeringsog Kontrolgruppen en tilnærmelsesvis signifikant tendens til at flere plejepersoner i Implementeringsgruppen ved afsluttende dataindsamling syntes, at det var vigtigt at de kunne leve sig ind i beboernes oplevelser tendenser til bedre psykisk helbred og mindre følelsesmæssig udmattelse over tid i Implementeringsgruppen i forhold til værre psykisk helbred og mere følelsesmæssig udmattelse i Kontrolgruppen (forskellene var dog ikke statistisk signifikante). Med hensyn til de pårørendes deltagelse i projektet var der færre i Implementeringsgruppen end forventet, der aktivt gik ind og anvendte reminiscens/livshistorie med beboerne.

22 22 Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens Det vurderedes, at dette skyldes manglende overskud og tid og ikke manglende interesse og omsorg. Der fandtes ingen markante forskelle på effektmålingerne mellem pårørende til beboeren i henholdsvis Implementerings- og Kontrolgruppen. Ved Afsluttende dataindsamling rapporterede flere af Implementeringsgruppens deltagende pårørende (40 pct.), at de oftere brugte minder og erindringer i deres samvær med beboeren end før projektet. Diskussion Inden for ældreområdet har reminiscens gennem de sidste år fået megen omtale. Reminiscens indgår desuden som en del af undervisning i forbindelse med de demenskurser, plejepersonalet inden for den danske ældrepleje skal deltage i. Der har således været en generel forventning/forhåbning om, at reminiscens ville vise sig at være til stor gavn for især beboere og personalet på de enheder, der kom i Implementeringsgruppen. At studiet primært kommer med resultater, der viser tendenser til, at reminiscens har en gavnlig effekt på henholdsvis beboerne og personalet på de danske plejehjem, vil derfor muligvis skuffe en del. Fraværet af stærk evidens for metodens effekt kan skyldes flere årsager. Det kan selvfølgelig være, at reminiscens kun har en mindre effekt på personalet såvel som på beboernes hukommelse, adfærd og trivsel; at metoden kan være nok så gunstig for den enkelte beboers og/eller plejepersonens selvbevidsthed og glæde i nuet og kan bidrage til et tættere forhold mellem beboeren og personalet, men at disse effekter ikke er store eller brede nok til at kunne måles på gruppeniveau eller over tid. Der er også andre forhold, der her kunne spille en rolle. Udgangspunktet for studiet var, hvorvidt man kunne påvise længerevarende effekter på beboerne. Det er dog muligt, at påvirkningen af reminiscens ikke er vedvarende, men mere umiddelbar og kortvarig - f.eks. et par timer eller et døgn/få dage efter reminiscenssessionen. Hvorvidt reminiscens blev implementeret fuldt ud på alle enhederne er også diskuterbart. På trods af plejepersonalets interesse i metoden, og deres villighed til at anvende de forskellige reminiscensformer med beboere, fik projektgruppen det indtryk, at personalet mange steder manglede ressourcer og redskaber til fuldt ud at kunne anvende deres reminiscenskundskaber i dagligdagen. Studiets generaliserbarhed Da man ønskede at afprøve reminiscensmetoden som en del af den almindelige hverdag på en plejeenhed, var der ingen selektion af beboer- eller personalegrupper. I alt blev 447 beboere vurderet for egnethed for projektdeltagelse. Herfra blev 11 pct. ekskluderet, da de enten ikke var fastboende, døde før baselineindsamlingen, eller var for svagelige til at deltage i projektet. Yderligere 12 pct. ønskede ikke at deltage i projektet. Det oplevede beboerfrafald over tid, blandt de beboere, der deltog i projektet, var på 32 pct. Denne var som forventet og skyldtes hovedsageligt dødsfald blandt beboerne. Resultaterne fra nærværende studie er derfor i princippet generaliserbare til andre (danske) plejeenheder. Den anvendte implementeringsproces var dog bredere i omfang end den introduktion, man normalt vil få på det typiske reminiscenskursus, da den omfattede samtlige plejepersoner og beboere på fem plejeenheder.

23 Resume 23 En af studiets begrænsninger var, at plejepersonalet agerede som proxy-respondenter for beboerne i forbindelse med vurderinger af beboernes daglige funktionsniveau, agiterede adfærd og livskvalitet. Bias kan være opstået. Dette f.eks. ved at plejepersonernes vurdering ikke afspejlede beboernes reelle funktionsniveau; dels fordi deres vurderinger var baseret på observationer og dels fordi spørgeskemaerne for nogle beboere over tid endte med at blive udfyldt af forskellige plejepersoner. Der var heller ikke mulighed for at dobbelt-blinde vurderingen, som er ønskeligt i forbindelse med et randomiseret studie. På trods af randomiseringstilgangen er der muligvis stadigvæk variationer mellem de to gruppers enheder i forhold til det daglige miljø og kultur, herunder relationer mellem personalet og henholdsvis beboere og ledelse. Der vides heller ikke, om de deltagende enheder er repræsentative for danske plejeenheder generelt. Det er dog projektgruppens vurdering, at de deltagende enheder repræsenterer et bredt udsnit af de plejeenhedstyper, der eksisterer i Danmark med hensyn til indretning, størrelse og kultur. Konklusion Resultaterne fra dette randomiseret interventionsstudie har vist, at anvendelse af reminiscens har en potentielt positiv virkning på både beboere og plejepersonalet på plejeenheder. Der var således indikationer på reminiscensmetodens betydning for beboernes livskvalitet, samt at den muligvis kan forsinke forværring i kognitiv funktion og progression i demenssymptomer, herunder agiteret adfærd. Personalet kan opleve en mulig forbedring i trivsel og professionel udvikling samt kan få et mere positivt syn på både beboerne og deres eget arbejdsliv. Langt de fleste plejepersoner i Implementeringsgruppen fandt, at reminiscens var et godt arbejdsredskab, som gjorde dem bedre til at kommunikere med beboerne, og ville anbefale implementeringen af reminiscens til andre enheder. Der er ikke noget i studiet, der peger på, at reminiscens er skadelig, hverken for beboere eller personale. Nærværende studie finder ikke umiddelbart problemer ved at reminiscens indføres som tilbud til den daglige omsorg af beboere på danske plejeenheder. En fuld implementering af metoden kræver dog synlig opbakning fra ledelsen, personalets forståelse for beboernes sociale og emotionelle behov samt brug af varierede former for reminiscensmaterialer.

24

25 1. Baggrund for Reminiscensprojektet Baggrund for Reminiscensprojektet Reminiscens er en psykosocial pleje-/omsorgsmetode, der siden begyndelsen af 1980 erne har været anvendt i plejen af ældre. Reminiscensmetoden kan defineres som en systematisk anvendelse af minder og erindringer som et bidrag til at genopvække eller forstærke følelsen af personlig identitet og selvværd hos svage ældre, herunder mennesker med demens. (1) Metodens formål er bevidst at vække erindringer via genkendelse gennem forskellige mindevækkere (2;3) som eksempelvis genstande fra fortiden, musik, billeder, farver eller lugte. Metoden henvender sig især til personer, der i større eller mindre grad har mistet evnen til at relatere begivenheder til hinanden og huske hændelser, f.eks. i forbindelse med en demenssygdom (4). Blandt ledere og ansatte inden for social- og sundhedsområdet er der stigende interesse for reminiscensmetoden og dens mulige bidrag til den daglige omsorg af ældre personer. En vurdering af metodens konsekvenser ud fra nuværende erfaringer er dog vanskelig, da der ikke er nogen standardtilgang til håndteringen og anvendelsen af reminiscens på social- og sundhedsområdet. Således anvendes metoden med forskellige formål, på forskellige målgrupper og med forskellige implementeringsformer. På baggrund af den store variation i den måde, reminiscens er blevet anvendt på, samt at der kun eksisterer få systematiske studier på området, er evidensen for metodens virkning som pleje/omsorgsmetode begrænset. Nærværende randomiseret interventionsstudie blev derfor igangsat for at undersøge konsekvenserne ved anvendelse af reminiscens på danske plejeenheder Formål med Reminiscensprojektet Baggrunden for projektet var et behov for en mere overbevisende dokumentation for virkningen af reminiscens som pleje-/omsorgsmetode. Socialministeriet (i dag Velfærdsministeriet) ønskede at få udført en videnskabelig undersøgelse af metoden for at give et dansk evidensbaseret grundlag for at træffe beslutning om en evt. bredere implementering af reminiscensmetoden i fremtidens ældrepleje. Formål med Reminiscensprojektet var primært: At gennemføre en systematisk, forskningsbaseret vurdering af konsekvenser ved anvendelse af reminiscens for ældre beboere på plejeenheder, plejepersonalet og beboernes pårørende. Fokus for vurderingen var at undersøge effekten af reminiscens på følgende forhold: For ældre beboere på plejecentre i forhold til ændringer i kognitive evner, funktionsniveau, agiteret adfærd og livskvalitet For plejepersonalet på plejecentre i forhold til jobtilfredshed og udbrændthed

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Gør tanke til handling VIA University College Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende Syddansk Universitet & VIA University College

Læs mere

Baggrundsrapport for projekt om reminiscens. Juli 2004. Mette Birk-Olsen

Baggrundsrapport for projekt om reminiscens. Juli 2004. Mette Birk-Olsen CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19, 3 5000 Odense C Tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Spørgeskemaundersøgelse om karakteristika hos kommuner og plejeenheder

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder ÅRHUS KOMMUNE AFDELINGEN FOR SUNDHED OG OMSORG SØREN FRICHS VEJ 36 8230 ÅBYHØJ Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder generelt Embedslægeinstitutionen har siden 1. januar 2002 ført tilsyn

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder?

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Oplæg til debat v. Annette Johannesen, Specialerg.t. gerontologi og MSc in OT: Den 7. September 2012 i Brøndby Kommune. Tendenser

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543 Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem Contents 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Baggrund og formål At få indblik i

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT

PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT FREDERICIA KOMMUNE PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET Af Chefkonsulent Anne Kristensen; AMA Drift & Udvikling 2012-13 1 [SKRIV FIRMAETS ADRESSE] INDHOLD A. Om projektet...3 Plejen

Læs mere

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune

Smartphones til borge. Evaluering af Remind forsøget i Skanderborg Kommune Smartphonestilborge remedadhd EvalueringafRemindforsøgeti SkanderborgKommune SMARTPHONESTILBORGEREMEDADHD EvalueringafRemindforsøgetiSkanderborgKommune KonsulentChristianeBundegaardPetersen Christiane.petersen@stab.rm.dk

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392 Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Digterparken Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Projekt god indflytning i plejebolig

Projekt god indflytning i plejebolig Projekt god indflytning i plejebolig Plejecentret Hørgården, Købehavns Kommune. 212 beboere i alderen 42-102 år. 70% skønnes at have demens Plejeboliger, beskyttede boliger, rehabiliteringspladser, dagcenter,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Projektrapport. Marts 2008. Charlotte Horsted Claire Gudex Lone Bakke

Projektrapport. Marts 2008. Charlotte Horsted Claire Gudex Lone Bakke CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: 6550 1000 Fax: 6550 3880 En retrospektiv evaluering af Marte Meo-metoden på Plejehjemmet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

Effekten af en interventionsform i praksis - en workshop kombineret med coaching. Et randomiseret studie.

Effekten af en interventionsform i praksis - en workshop kombineret med coaching. Et randomiseret studie. Side 1 Effekten af en interventionsform i praksis - en workshop kombineret med coaching. Et randomiseret studie. Abstrakt I det seneste årti har erhvervslivet haft et stigende fokus på trivsel, fordi flere

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere