1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne"

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål med redskabet Baggrund for projektet Viden til at handle Formål med vejledningen Vejledningens opbygning Redskabet Baggrund for udvikling af redskabet Dimensioner af trivsel Skemaer til måling af trivsel Metoder til indsamling af data Borgeren besvarer spørgeskemaet Udfyldelse ved observation Resultater af målingen Støttemateriale Refleksionsskema til opfølgning på den enkelte borger Refleksionspunkter til opfølgning på plejecentret Praktiske redskaber til gennemførelsen af målingen Yderligere inspiration til arbejdet med trivsel

3 1.Indledning 1.1. Formål med redskabet Formålet med redskabet er at få indsigt i ældres trivsel. Projektet fokuserer særligt på også at få viden om, hvilke forhold der påvirker svage ældres trivsel. Det er hensigten, at redskabet på den måde skal bidrage til at styrke den faglige indsats for at forbedre trivslen for denne målgruppe. Trivsel afhænger af både fysiske, psykiske og sociale faktorer. Dette redskab kommer omkring alle disse aspekter med henblik på at sikre et dækkende billede af ældres trivsel. Redskabet kan fungere som et supplement til brugertilfredshedsundersøgelser. Trivsel handler om, hvorvidt den enkelte borger har et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, hvilket ikke nødvendigvis er i overensstemmende med, hvorvidt borgeren er tilfreds med det konkrete plejetilbud. Erfaringen viser desuden, at de svageste ældre har svært ved at deltage i brugertilfredshedsundersøgelser. Det drejer sig særligt om ældre med kognitive problemer, som ikke er i stand til at forstå eller besvare interviewspørgsmål eller udfylde spørgeskemaer. Derfor er dette redskab udviklet specifikt til måling af trivsel blandt ældre i plejeboliger, herunder også svage ældre Baggrund for projektet Redskabet er udviklet som led i projekt Faglige Kvalitetsoplysninger, der har til formål at understøtte det kommunale arbejde med faglig kvalitet i plejeboliger. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne omfatter: Viden om hverdagstræning Viden om ældres ernæringstilstand Sårpleje Den Danske Kvalitetsmodel Reduktion af forebyggelige indlæggelser Viden om ældres trivsel. Resultatet af projektet er et oplæg til regeringen om erfaringerne med udviklingen og afprøvningen af redskaberne og relevant støttemateriale. Det er forventningen, at redskaberne kan understøtte kommunernes arbejde med at dokumentere faglig kvalitet. 3

4 Tyve pilotkommuner har bidraget i forhold til udviklingen af de fem redskaber. Der har desuden været løbende faglig sparring med eksperter på social- og sundhedsområdet. Der er så vidt muligt taget udgangspunkt i allerede udviklede målemetoder med dokumenteret høj validitet Viden til at handle De fem redskaber til måling af faglig kvalitet skal bruges til at måle den faglige kvalitet i indsatsen på landets plejecentre. Det er dog vigtigt, at målingerne ikke bliver et mål i sig selv, men giver grundlag for at handle og dermed forbedre kvaliteten. Redskabet til måling af trivsel tager konkret udgangspunkt i, hvordan borgeren oplever sin egen situation. Men resultaterne giver et godt grundlag for en faglig refleksion på det enkelte plejecenter, for eksempel i forhold til hvordan plejen tilrettelægges, hvilke aktiviteter der er, og hvordan måltiderne fungerer m.v. Afprøvningen af redskabet har vist, at borgernes trivsel ofte kan forbedres ved forholdsvis små justeringer i den daglige pleje eller ved mindre ændringer i borgerens daglige aktiviteter. Der kan altså ofte foretages store forbedringer med små ændringer i den faglige indsats. På den måde kan borgerens oplevelse af trivsel give et meget brugbart grundlag for at arbejde med at udvikle kvaliteten i den faglige indsats. Ved at måle trivsel for borgere på plejecentre over tid får man et redskab til løbende refleksion og udvikling af den faglige indsats. Det er fint i tråd med læringscirklen til højre, der lægger op til en systematisk løbende refleksion og forbedring af egen praksis. Handling og udvikling af den faglige kvalitet Refleksion over den faglige kvalitet Måling af trivsel Resultat ny viden 1.4. Formål med vejledningen Formålet med denne vejledning er at understøtte anvendelsen af redskabet til at måle trivsel og sikre en ensartet anvendelse af redskabet. Vejledningen er blevet tilpasset på baggrund af afprøvningen, der fandt sted i perioden juni til oktober

5 Vejledningen indeholder dels en beskrivelse af baggrunden for projektet, dels en konkret vejledning i, hvordan redskabet bruges. Vejledningen kan bruges som opslagsværk. Indholdsfortegnelsen giver mulighed for hurtigt at finde frem til det afsnit, der indeholder de ønskede oplysninger Vejledningens opbygning Vejledningen indeholder følgende afsnit: Kapitel 2. Redskabet beskriver baggrunden for redskabets udformning og brugen af redskabet. Kapitel 3. Støttemateriale beskriver det støttemateriale, der kan bruges i det videre arbejde med at forbedre ældres trivsel. 5

6 2. Redskabet 2.1. Baggrund for udvikling af redskabet Redskabet er udviklet med henblik på at måle ældres trivsel, og der er særlig fokus på, at redskabet også skal kunne måle svage ældres trivsel. Det betyder konkret, at redskabet også skal kunne anvendes i forhold til ældre, der måske ikke har et sprog eller savner fysiske eller kognitive funktioner til at indgå i en måling. Derudover er det en forudsætning for redskabet, at det skal være nemt at bruge, og at det skal indgå som led i medarbejdernes hverdag. Derfor er der lagt vægt på at udvikle et letforståeligt redskab, der metodisk bygger på både observation og direkte spørgsmål til borgeren. Spørgsmålene skal samtidig give mulighed for, at borgeren kan tolke det enkelte spørgsmål forskelligt, fordi opfattelsen af trivsel er individuel og personlig. Det er forskelligt fra person til person, hvad der får den enkelte til at opleve trivsel Dimensioner af trivsel Redskabet indeholder en række dimensioner, der samlet giver et indtryk af, om den enkelte borger har et meningsfuldt og tilfredsstillende liv på områder, der har betydning for den enkelte. Der er lagt vægt på, at dimensionerne samlet skal give et dækkende billede af den enkelte borgers trivsel. Redskabet måler på ni dimensioner, der fremgår af figuren herunder. Omgivelser Tryghed Individuelle hensyn Meningsfulde aktiviteter Livskvalitet og trivsel Sociale relationer Psykisk velbefindende Værdighed Fysisk velbefindende Selvbestemmelse 6

7 Afdækningen af dimensionerne foregår ved, at borgeren besvarer ét spørgsmål for hver dimension, der indfanger de mest essentielle aspekter i dimensionerne. Formuleringen af spørgsmålene er valgt under hensyntagen til behovet for at udvikle et enkelt spørgeskema med letforståelige spørgsmål og enslydende svarkategorier. Nedenfor beskrives de enkelte dimensioner og tilknyttede spørgsmål. 1. Omgivelser Dimensionen omgivelser afdækkes ved at spørge, om borgeren befinder sig godt i boligen og på plejecentret. Dimensionen afdækkes ved spørgsmålet: Er du glad for de omgivelser, du bor i? Formålet med spørgsmålet er særligt at sætte fokus på de ting i boligens omgivelser, som det vil være muligt at ændre på. 2. Individuelle hensyn Dimensionen individuelle hensyn afdækkes ved at spørge, om borgeren har opfattelsen af, at der tages hensyn til hans/hendes personlige ønsker og behov. Dimensionen afdækkes ved spørgsmålet: Bliver der taget hensyn til dine personlige ønsker og behov? Dimensionen kan have betydning for borgerens mulighed for at opretholde sin personlige identitet og kan dermed supplere spørgsmålene vedrørende oplevelsen af værdighed og selvbestemmelse. 3. Sociale relationer Dimensionen sociale relationer afdækkes ved at spørge, om borgeren oplever at være tilfreds med sit sociale liv. Dimensionen afdækkes ved spørgsmålet: Er du tilfreds med dit samvær med andre mennesker? Svarene på spørgsmålet kan være udtryk for forskelle i de ældres sociale behov, fordi det handler om, hvorvidt borgeren selv er tilfreds med sit sociale liv. Eksempelvis kan der være forskel på, i hvilken grad de ældre ønsker at engagere sig i sociale aktiviteter, hvor mange relationer de ældre har behov for og lyst til, samt i hvilken grad de ældre har behov for at dele tanker og følelser med andre. 4. Værdighed Dimensionen værdighed afdækkes ved at spørge, om borgeren generelt har opfattelsen af at blive behandlet med værdighed. Dimensionen afdækkes ved spørgsmålet: 7

8 Bliver du behandlet på en værdig måde? Følelsen af at blive behandlet med værdighed kan afhænge af specifikke forventninger til, hvordan borgeren ønsker at blive behandlet (fx respekt for tidligere høj social position, individuelle hensyn, personlighedstræk m.v.). 5. Selvbestemmelse Dimensionen selvbestemmelse afdækkes ved at spørge, om borgeren oplever at have tilstrækkelig indflydelse i relation til valg og beslutninger omkring forhold, der vedrører borgerens eget liv. Dimensionen afdækkes ved spørgsmålet: Er du tilfreds med den indflydelse, du har på din hverdag? Svarene på spørgsmålet kan være udtryk for forskelle i de ældres behov for indflydelse. Alle ældre ønsker ikke lige meget indflydelse. Nogle ældre kan måske være tilfredse med den indflydelse, de har, netop fordi andre træffer beslutninger på deres vegne, mens andre ønsker en højre grad af selvbestemmelse. 6. Fysisk velbefindende Dimensionen fysisk velbefindende afdækkes ved at spørge, om borgeren på trods af eventuelle fysiske begrænsninger har det godt med sin fysiske helbredstilstand. Dimensionen afdækkes ved spørgsmålet: Er du tilfreds med dit helbred for tiden? Formuleringen for tiden sikrer, at besvarelsen ikke udelukkende tager udgangspunkt i borgerens situation den pågældende dag men mere generelt. 7. Psykisk velbefindende Dimensionen psykisk velbefindende afdækkes ved at spørge, om borgeren generelt har et godt humør. Dimensionen afdækkes ved spørgsmålet: Er du i godt humør for tiden? Formuleringen for tiden sikrer, at besvarelsen ikke udelukkende tager udgangspunkt i borgerens situation den pågældende dag, men mere generelt. 8. Meningsfulde aktiviteter Dimensionen meningsfulde aktiviteter afdækkes ved at spørge, om borgeren har mulighed for at beskæftige sig med aktiviteter, som borgeren finder meningsfulde. Dimensionen afdækkes ved spørgsmålet: 8

9 Har du mulighed for at lave de ting, der betyder noget for dig? Ting kan for eksempel være aktiviteter på plejecentret. Spørgsmålet er dog formuleret så bredt, at svarene kan rumme alle de forhold, borgeren kunne tænkes at finde meningsfulde at beskæftige sig med. 9. Tryghed Dimensionen tryghed afdækkes ved at spørge, om borgeren generelt oplever at føle sig tryg i sine omgivelser. Dimensionen afdækkes ved spørgsmålet: Føler du dig tryg for tiden? Formuleringen for tiden sikrer, at besvarelsen ikke udelukkende tager udgangspunkt i borgerens situation den pågældende dag, men mere generelt. Der er fokus på oplevelsen af tryghed i forhold til omgivelserne generelt Skemaer til måling af trivsel De ni spørgsmål, der er blevet gennemgået i forrige afsnit, har til formål at indfange de mest essentielle aspekter i hver af de ni dimensioner for trivsel. Spørgsmålene er samlet i et spørgeskema med enslydende svarkategorier. Dette spørgeskema fungerer som praktisk redskab for indsamling af data blandt borgerne. Spørgeskemaet fremgår herunder. 9

10 Medarbejderen er pennefører for borgeren ved udfyldelsen af spørgeskemaet. Spørgsmålene skal læses højt for borgeren. Hvis det vurderes, at borgeren ikke forstår spørgsmålet, kan spørgsmålet uddybes. Hvis uddybning ikke hjælper på borgerens forståelse, eller hvis borgeren ikke er i stand til at udtrykke sine svar, skal der i stedet udfyldes et observationsskema. Indholdet i observationsskemaet svarer til indholdet i spørgeskemaet, men spørgsmålene er formuleret således, at de henvender sig direkte til medarbejderen, der gennemfører observationen. Observationsskemaet fremgår herunder. 10

11 Øverste del af hvert skema indeholder en kort forklaring på, hvordan skemaet anvendes. De dataindsamlingsmetoder, der knytter sig til udfyldelsen af hvert skema, henholdsvis spørgeskemaet og observationsskemaet, uddybes i næste afsnit. Det gælder for begge skemaer, at der til hvert spørgsmål kan vælges mellem fire svarkategorier: 11

12 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke. Der må kun sættes ét kryds for hver svarkategori, og der må ikke sættes kryds imellem svarkategorierne. Nederst i spørgeskemaet skal det markeres, hvis borgeren ikke ønsker at medvirke Metoder til indsamling af data Medarbejdergruppen skal sikre, at det rigtige skema udfyldes, og at det pågældende skema udfyldes på den rigtige måde. Kriterierne for valg mellem de to metoder fremgår af boksen herunder. Borgeren besvarer spørgeskemaet Observation Medarbejderen skal være pennefører for borgeren og registrere borgerens svar i spørgeskemaet, hvis: hvis: Borgeren forstår spørgsmålene og hvis Medarbejderen skal gennemføre observation og udfylde observationsskemaet, Borgeren ikke forstår spørgsmålene eller hvis Borgeren er i stand til at svare på spørgsmålene. Borgeren ikke er i stand til at udtrykke sine svar. Der skal som udgangspunkt gennemføres målinger for alle borgere. Terminale borgere bør dog af etiske årsager ikke indgå i målingerne. Den medarbejder, som udfylder registreringsskemaet for borgere, der selv besvarer spørgsmålene, bør ikke være borgerens kontaktperson. Det anbefales dog, at borgerens kontaktperson inddrages ved gennemførelse af observation. De to metoder uddybes i de næste afsnit Borgeren besvarer spørgeskemaet Det er vigtigt, at alle borgere, der kan, også får mulighed for at besvare spørgsmålene. Det indebærer, at medarbejderen læser de ni spørgsmål højt eller viser spørgeskemaet til borgeren og noterer borgerens svar. Den metode forudsætter, at borgeren forstår spørgsmålene og er i stand til at svare. Hvis borgeren forstår spørgsmålene, men ikke er i stand til at svare verbalt, kan ikke-verbale udtryk såsom nik, rysten på hovedet, armbevægelser, blink eller lignende fungere som svar. Fortolkning af ikke-verbale udtryk Medarbejderne må dog ikke være i tvivl om, hvilken af skemaets fire svarkategorier borgerens ikke-verbale udtryk er rettet mod. 12

13 Medarbejderne kan derfor vælge at lade borgeren pege på det understøttende smiley-kort, hvor hver smiley svarer til en svarkategori i spørgeskemaet. Hvis medarbejderen er i tvivl om, hvordan borgerens udtryk skal forstås, skal medarbejderen gennemføre observation. Mulighed for at uddybe spørgsmålene Borgeren skal helst besvare spørgsmålene ud fra sin egen umiddelbare fortolkning af spørgsmålene. Årsagen til dette er, at oplevelsen af trivsel er individuel for hver enkelt borger. Redskabet skal derfor kunne rumme borgernes forskellighed. Enhver uddybende forklaring vil i praksis afgrænse borgerens mulighed for at besvare spørgsmålene ud fra sin egen opfattelse af spørgsmålene og vil dermed mindske metodens validitet. I praksis kan det dog forekomme, at borgeren har brug for en uddybning eller et eksempel for at kunne besvare et spørgsmål. Hvis der er behov for at forklare spørgsmålet, kan der findes støtte i støttekortet Støttepunkter til uddybning af spørgsmål ved borgerens direkte besvarelse. Støttekortet ses herunder. 13

14 Det anbefales, at medarbejderne medbringer støttekortet til besøget hos borgerne Udfyldelse ved observation Medarbejderne skal udfylde spørgeskemaet ved observation, hvis borgeren ikke forstår spørgsmålene eller ikke er i stand til at udtrykke sine svar. Hvad er observation? Observation er en undersøgelsesmetode, hvor der er fokus på at observere menneskers adfærd. At udfylde spørgeskemaet ved observation handler ikke om at forestille sig, hvad borgeren selv ville have svaret på spørgsmålet. Det handler om at observere borgerens adfærd og situation. 14

15 Konkret kan observation indebære en særlig opmærksomhed omkring følgende forhold ved den enkelte borger: Borgerens forsøg på at udtrykke sig, fx kropssprog, bevægelser og mimik. Borgerens ansigtsudtryk, fx smil og udtryk i øjnene. Borgerens bevægelsesmuligheder og reaktioner på disse. Borgerens adfærd og reaktioner i samvær med andre og alene. Personalets sprogbrug og adfærd i forhold til borgeren. Personalets imødekommelse af borgerens ønsker. Borgerens rutiner og tidsfordriv. Når vi som mennesker indgår i sociale sammenhænge, er vi vant til at observere hinanden. På baggrund af vores observationer kan vi forsøge at vurdere, hvorfor andre mennesker opfører sig, som de gør. Vores observationer er dog ikke helt neutrale. Det, vi ser, er også påvirket af, hvem vi selv er. Som observatør er det derfor vigtigt at være opmærksom på egne forventninger til borgeren. Det kan være en god ide at diskutere observationer med andre for at kontrollere, om observationerne vurderes ens. Erfaringerne viser, at det kan være en fordel at organisere disse drøftelser i grupper. Eksempler på observationspunkter Observationerne af borgerens adfærd afgør, hvor krydset i spørgeskemaet skal sættes. Støttekortet Støttepunkter til gennemførelse af observation, der fremgår herunder, indeholder en række eksempler, der kan understøtte observation af borgeren. Eksemplerne skal ikke bruges som en facitliste. De skal tjene som udgangspunkt for refleksion i forhold til observationer af borgeren. 15

16 Det anbefales, at medarbejderne medbringer støttekortet ved gennemførelse af målingen Resultater af målingen Resultaterne af målingen skal kunne bruges til at tilrettelægge en målrettet faglig indsats i forhold til den enkelte borger. Resultaterne opgøres ved at tildele borgernes besvarelse et antal point for hver svarkategori. Pointgivningen er illustreret herunder. 16

17 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Dernæst beregnes en samlet score for trivsel for hver borger, der går fra 0 til 27. Den samlede score fremkommer ved at lægge alle point i borgerens besvarelse sammen. Sammenlægningen af point for hver række i spørgeskemaet giver i alt 17 point. Det er borgerens samlede score for trivsel. Scoren bruges til at kategorisere borgerne i tre grupper. Til hver gruppe er der knyttet krav til handling og/eller opfølgning. Skemaet illustrerer, hvordan redskabet skal bruges risikobaseret: Der følges hyppigere op på de borgere, der kategoriseres i grupperne med lav og middel trivsel (dvs. borgere med score 0-9 og score 10-18), end de borgere, der kategoriseres i gruppen med høj trivsel (dvs. borgere med score 19-27). 0-9 point Borgere med lav trivsel. Kræver umiddelbar handling og opfølgning hver tredje måned point point Borgere med middel trivsel. Kræver handling og opfølgning hver tredje måned. Borgere med høj trivsel. Kræver opfølgning hvert halve år. I støttematerialet, der gennemgås i afsnit 3, er der inspiration til handlingsindsatser, som det anbefales at overveje for borgere med udfordringer for trivsel efter målingen. Skemaet introducerer desuden forskellige kadencer for opfølgning for de enkelte grupper. Konkret betyder det, at målingen skal gentages for på den måde at kunne måle resultatet af de handlingsindsatser, der eventuelt er igangsat. Konkret gentages målingen med følgende kadence: Hver tredje måned for borgere, der har lav eller middel trivsel. Hvert halve år for borgere, der har høj trivsel. Borgernes score og inddeling i grupper gør det muligt løbende at observere og følge op på følgende indikatorer: Andel ældre, der har høj trivsel. Andel ældre, der fastholder eller forbedrer deres trivsel. Indikatorerne kan blandt andet anvendes til formidling på kommunens hjemmeside, når kommuner fra 2011 hvert andet år skal offentliggøre oplysninger om faglig kvalitet. 17

18 3.Støttemateriale For at støtte op om en helhedsorienteret indsats er der udarbejdet en række støtteredskaber, der skal understøtte målingen og muligheden for at reflektere over og handle på målingens resultater. Resultaterne af målingerne skal kunne bruges til at tilrettelægge en faglig indsats i forhold til den enkelte borger, der for eksempel kan bestå i konkrete handlingsindsatser, der tager udgangspunkt i den viden, målingen har givet om den enkelte borger. Støttematerialet omfatter: To handlingsanvisende redskaber, der har til formål at tilskynde til handlinger, der fremmer trivsel for borgerne. Disse redskaber giver gode råd til, hvordan medarbejderne kan bruge de faglige kvalitetsoplysninger, der tilvejebringes via målingerne. Redskaberne omfatter et refleksionsskema til opfølgning på den enkelte borger og refleksionspunkter til opfølgning på plejecentret. Praktiske redskaber, der understøtter gennemførelsen af målingen. En oversigt over litteratur, der eventuelt kan tjene til inspiration for plejecentrenes videre arbejde med trivsel Refleksionsskema til opfølgning på den enkelte borger Støtteredskabet Refleksionsskema til fremme af trivsel for den enkelte borger indeholder en række forslag til refleksion, som vil være relevante at overveje, hvis resultatet af målingen viser, at borgeren oplever udfordringer i forhold til trivsel. Forslagene i støtteredskabet indeholder anbefalinger om at reflektere over resultatet af målingen og giver gode råd til overvejelser omkring handlinger for at forbedre borgerens trivsel. Skemaet har plads til noter og kan på den måde også fungere som et konkret arbejdsredskab. 18

19 3.2. Refleksionspunkter til opfølgning på plejecentret Støtteredskabet Refleksionspunkter til fremme af trivsel på plejecentret indeholder en række forslag til handlinger, der kan drøftes af medarbejderne på for eksempel gruppemøder eller lignende. Forslagene omhandler forslag til, hvilke målrettede indsatser medarbejderne kan overveje, hvis målingen viser, at der er gennemgående problemer i forhold til borgernes trivsel på en afdeling eller på plejecentret generelt. Støtteredskabet sætter fokus på plejecentrets arbejdskultur og vilkårene for at tilpasse indsatsen Praktiske redskaber til gennemførelsen af målingen Det anbefales, at medarbejderne medbringer en række praktiske støtteredskaber til besøgene hos borgerne ved gennemførelsen af målingerne. Støtteredskaber er udviklet til at understøtte hver af de to dataindsamlingsmetoder, henholdsvis Borgeren besvarer spørgeskemaet (jf. afsnit 2.5) og Observation, hvor medarbejderen udfylder et observationsskema for borgeren (jf. afsnit 2.6). Til gennemførelse af målinger, hvor borgeren besvarer spørgeskemaet, medbringes følgende: 19

20 Spørgeskema ét skema per borger Smiley-kort Støttekortet Støttepunkter til uddybning af spørgsmål ved borgerens direkte besvarelse Ud over spørgeskemaet til måling af trivsel, som er en forudsætning for at gennemføre målingen, anbefales det medarbejderne at medbringe smiley-kort, som borgeren kan bruge til at pege på sit ønskede svar, hvis borgeren for eksempel mangler sprog. Derudover anbefales det medarbejderne at medbringe Støttepunkter til uddybning af spørgsmål ved borgerens direkte besvarelse, der er en hjælp til medarbejderen ved uddybning af spørgsmål over for borgeren. Til gennemførelse af målinger, hvor medarbejderen gennemfører observation og udfylder observationsskemaet, medbringes følgende: Observationsskema ét skema per borger Støttekortet Støttepunkter til gennemførelse af observation 20

21 Observationsskemaet til måling af trivsel er en forudsætning for at gennemføre målingen for borgere, der ikke forstår eller er i stand til at svare på spørgsmålene i spørgeskemaet. Herudover anbefales det medarbejderne at benytte Støttepunkter til gennemførelse af observation, der er en hjælp til medarbejderne ved gennemførelse af observation og danner et godt udgangspunkt for faglige drøfter om borgerens adfærd og situation Yderligere inspiration til arbejdet med trivsel Ud over de ovenfor nævnte konkrete støtteredskaber er der udarbejdet en oversigt over artikler, rapporter og bøger, der kan give inspiration til arbejdet med trivsel. Samlingen omfatter blandt andet grundbøger, cases og praktiske og handlingsorienterede redskaber, herunder særligt ide- og metodekataloger. Materialet er grupperet efter de dimensioner af trivsel, det er mest relateret til. Eksempelvis kan man finde ideer til tilrettelæggelse af aktiviteter, gode måltidsoplevelser, inspiration til arbejdet med menneskesyn og omgangstonen på centret m.v. Materialet omfatter også en linksamling til relevante institutioner og organisationer. 21

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

1. Støttepunkter til uddybning af spørgsmål ved borgerens direkte besvarelse 2. 2. Støttepunkter til gennemførelse af observation 3. 3.

1. Støttepunkter til uddybning af spørgsmål ved borgerens direkte besvarelse 2. 2. Støttepunkter til gennemførelse af observation 3. 3. 0 Indholdsfortegnelse 1. Støttepunkter til uddybning af spørgsmål ved borgerens direkte besvarelse 2 2. Støttepunkter til gennemførelse af observation 3 3. Smiley-kort 4 4. Refleksionspunkter til fremme

Læs mere

Notat om redskabets udformning

Notat om redskabets udformning Notat om redskabets udformning 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Begrebet trivsel... 3 2. Udvælgelse af dimensioner...4 2.1. Fysisk velbefindende... 5 2.2. Psykisk

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

15. december Faglige kvalitetsoplysninger

15. december Faglige kvalitetsoplysninger 15. december 2009 Faglige kvalitetsoplysninger Program 12.00-12.30 Introduktion til projektets formål, rammer og roller i udviklings- og afprøvningsforløbet 12.30-13.15 Præsentation af og spørgsmål til

Læs mere

1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet

1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 2 1.4. Formål med vejledningen... 2 1.5. Vejledningens opbygning... 3

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009

Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt

Læs mere

Gårdhaven SIP-Socialpsykiatri. Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2014.

Gårdhaven SIP-Socialpsykiatri. Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2014. Gårdhaven 2013 SIP-Socialpsykiatri Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2014. Introduktion til rapporten Indhold Sådan læses rapporten Sådan læses figurerne

Læs mere

Bostedet Blåkærgård 2013

Bostedet Blåkærgård 2013 Bostedet Blåkærgård 2013 SIP-Socialpsykiatri Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2014. Introduktion til rapporten Indhold Sådan læses rapporten Sådan

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Resultater fra borgerundersøgelsen Juni 2017 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Uanmeldt tilsyn Ulleruphus, Fredericia Kommune. Søndag den 19. september 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn Ulleruphus, Fredericia Kommune. Søndag den 19. september 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn Ulleruphus, Fredericia Kommune Søndag den 19. september 2010 fra kl. 16.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ulleruphus. Generelt er

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Rapport - Trivselsundersøgelsen - Plejecentret Løvdalen/Humlehaven Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014

Uanmeldte tilsyn Plejecentre 2014 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Arresøparken/Solhjem Rapport - Trivselsundersøgelsen 22 - Plejecentret Arresøparken/Solhjem Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE

TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE ÆLDRE OG HANDICAPFORVALTNINGEN LYKKEVANG PLEJECENTER Uanmeldt socialfagligt tilsyn April 2017 1. SOCIALFAGLIGT TILSYN 1.1 OVERORDNET VURDERING BDO har på vegne af Aalborg

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus

Rapport - Trivselsundersøgelsen Hundested Børnehus Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Hundested Børnehus Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Baggersvej Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Baggersvej Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Årsrapport 2015 Plejecentre Ringsted Kommune Social og sundhed. Uanmeldte helhedstilsyn

Årsrapport 2015 Plejecentre Ringsted Kommune Social og sundhed. Uanmeldte helhedstilsyn Årsrapport 2015 Plejecentre Ringsted Kommune Social og sundhed Uanmeldte helhedstilsyn Januar 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 2.0 Tilsynsresultat 3 3.0 Samlet vurdering 4 4.0 Konklusion og udviklingspunkter

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2017

Brugertilfredshedsundersøgelse 2017 Brugertilfredshedsundersøgelse 2017 Hornslet Skole Skole og Dagtilbud Side 0 af 11 Indhold 1 Baggrund... 2 1.1 Undersøgelsens omfang... 2 2 Metode... 2 2.1 Spørgeskemaerne... 2 2.2 Mål for svarprocent

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt

Læs mere

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl. 10.00

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl. 10.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune Tirsdag den 6. december 2011 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Gødvad Plejecenter.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Vester

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Afrapporteringsskema. - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet

Afrapporteringsskema. - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet Læsevejledning: Nærværende afrapporteringsskema anvendes som skabelon for skriftlig tilbagemelding til tilbud i forbindelse med pilottest af Undersøgelse

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg På Hjørnet. Formålet med

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Anmeldt tilsyn på den selvejende Institution Inge Marie Hjemmet Ringsted Kommune. Mandag den 31. oktober 2011 fra kl

Anmeldt tilsyn på den selvejende Institution Inge Marie Hjemmet Ringsted Kommune. Mandag den 31. oktober 2011 fra kl TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på den selvejende Institution Inge Marie Hjemmet Ringsted Kommune Mandag den 31. oktober 2011 fra kl. 16.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL)

Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL) Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Jf. 151 (SEL) Koncept 2017 1 Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger jf. servicelovens

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet

Rapport - Trivselsundersøgelsen Træning og Aktivitet Rapport - Trivselsundersøgelsen 2 - Træning og Aktivitet Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Pædagogisk tilsynsmateriale

Pædagogisk tilsynsmateriale Center for Børn & Undervisning Pædagogisk tilsynsmateriale - Faxe Kommunes Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Tilsynets rammer og varighed...3 Uformelt tilsyn... 4 Øvrige tilsyn i Faxe Kommunes

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af borgernes funktionsniveau er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af borgernes funktionsniveau er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Grøndalshusene, Faxe Kommune. Tirsdag den 26. juli 2016 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Grøndalshusene, Faxe Kommune. Tirsdag den 26. juli 2016 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Grøndalshusene, Faxe Kommune Tirsdag den 26. juli 2016 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Faxe Kommune aflagt tilsynsbesøg på Grøndalshusene. Generelt er formålet

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

INNOVATION. BLOGS. KU. DK

INNOVATION. BLOGS. KU. DK $ SPØRGEGUIDE TIL BRUGERTEST INNOVATION. BLOGS. KU. DK Katapult og Katalyst interviewer ca. 8 brugere af innovation.blogs.ku.dk for at samle viden om deres adfærd og behov i relationen til udvikling og

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem Jammerbugt Kommune. mandag den 30. september 2013 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem Jammerbugt Kommune. mandag den 30. september 2013 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem Jammerbugt Kommune mandag den 30. september 2013 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Fanø Kommune Sundhed og Ældre

Fanø Kommune Sundhed og Ældre Fanø Kommune Sundhed og Ældre Sagsnr.: 563-2008-45894 Doknr.: 563-2014-34723 Tilsyn på Fanø Plejecenter med virkning fra 1.6.2014 Lovgrundlag I følge Servicelovens 151 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt, uanmeldt tilsyn i område Faxe Midt den 27. september 2012 hos borgere, der ikke bor på plejecenter Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag GENTOFTE KOMMUNE Alle kommuner skal fra 1. juli 2016 have en værdighedspolitik, som beskriver et værdigt ældreliv for borgere over 65, som modtager hjemmehjælp, rehabilitering,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Afrapporteringsskema. - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet

Afrapporteringsskema. - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet - Til afrapportering af brugeroplevet kvalitet Læsevejledning: Nærværende afrapporteringsskema anvendes som skabelon for skriftlig tilbagemelding til tilbud i forbindelse med pilottest af Undersøgelse

Læs mere

Hedebo-Centret. 8. oktober 2009

Hedebo-Centret. 8. oktober 2009 Indstilling til Voksen og Plejeudvalget vedrørende Uanmeldt kommunalt tilsyn Hedebo-Centret 8. oktober 2009 Den 30. november 2009 Plejehjemmet Hedebo-Centret Uanmeldt kommunalt tilsyn d.8. oktober 2009

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Odense Kommune. Ærtebjerghaven Plejecenter

Odense Kommune. Ærtebjerghaven Plejecenter INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad er vigtigt for dig? Hvad er vigtigt for dig? En kvalitativ undersøgelse af borgerinddragelse i Sundhed og Omsorg September 2017 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse gennemført af Sundhed

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere