Mål, kvalitet og styring krav til folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål, kvalitet og styring krav til folkeskolen"

Transkript

1 Mål, kvalitet og styring krav til folkeskolen Forord Der har gennem de senere år været kritik af de resultater, folkeskolens elever kan præstere. Selv om folkeskoleloven blev ændret for få år siden, viser de internationale sammenligninger, at der fortsat er behov for ændringer. Alle unge skal være veluddannede og kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Det er fundamentet. Derfor skal det sikres, at folkeskolen kan give de kvalifikationer, der er brug for. Kravene skal indfries ved at vægte både faglige, personlige og sociale kvalifikationer i folkeskolen, så eleverne får et godt udgangspunkt for det efterfølgende uddannelses- og arbejdsliv. Kvaliteten skal være høj, og den skal løbende evalueres. Erfaringer med både gode og dårlige resultater skal opsamles, så alle interessenter kan lære - ikke blot de nærmeste. Det kræver en indsats både nationalt og lokalt, og det kræver, at der foregår en løbende debat med erhvervslivet om udviklingen. Samarbejdet skal bl.a. udvikle de unges forst åelse for kravene på arbejdsmarkedet. Udfordringerne for folkeskolerne i de kommende år er så store, at de kun kan løses gennem et bredt samarbejde. DA deltager gerne og håber, at vi med denne pjece kan inspirere til fortsat dialog. Henning Gade Underdirektør, Dansk Arbejdsgiverforening Erhvervslivet har brug for kvalifikationer Balance mellem udbud og efterspørgsel Folkeskolens opgave er at give grundlæggende kundskaber, der kan bygges videre på i uddannelses- og arbejdslivet. Derfor er det afgørende, at folkeskolen fungerer optimalt. Samspillet mellem erhvervsliv og folkeskole skal være omdrejningspunktet for den løbende udvikling. Hvis det ikke bliver opfyldt, kan sammenhængen mellem erhvervsliv og folkeskole smuldre til skade for virksomhedernes konkurrenceevne og til skade for den enkelte elev og hans eller hendes muligheder for at klare sig. Der vil desuden både kunne opstå flaskehalse og ledighed, så man på én og samme gang mangler kvalificeret arbejdskraft og har ledig arbejdskraft, der ikke er kvalificeret.

2 "På trods af, at antallet af kortuddannede i arbejdsstyrken forventes at falde med ca personer til fra 1991 til 2000, må denne gruppe forventes at få en ledighed, der ligger betydeligt over gennemsnittet Generelt forventes antal job inden for de brancher, de kortuddannede især finder beskæftigelse i, at stige, men den øgede efterspørgsel skønnes altså at rette sig mod personer med en anden og bedre uddannelse." Kilde: Rapport fra udvalget om voksen- og efteruddannelse. Bilag: Bind 1, Behovet for voksen- og efteruddannelse vil være afhængigt af det kvalifikationsgrundlag, der gives i folkeskolen. Hvis fundamentet ikke er tilstrækkeligt, vil det ikke alene have konsekvenser for den enkelte og virksomhederne, men også for samfundet, der må satse store summer på at reparere en mismatch. Fakta om uddannelse og beskæftigelse I rapporten fra voksen- og efteruddannelsesudvalget 1994 fastslås, at behovet for arbejdskraft med erhvervsfaglig baggrund, og kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse vil være stigende i år Behovet for kortuddannede eller personer med afbrudt uddannelsesforløb vil falde markant, og gruppen vil være ramt af en højere ledighed end personer med en længerevarende uddannelse. Konklusionen er, at uddannelsesindsatsen skal forbedres for at skabe de nødvendige kvalifikationsmæssige forudsætninger for omstilling og vækst. Politiske initiativer Der skal i folkeskolen lægges vægt på nødvendigheden af at kvalificere sig. Der skal tidligt orienteres om den personlige risiko ved ikke at uddanne sig efter folkeskolen. Der skal lægges vægt på sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Uddannelse skal fremme vækst Videnssamfundet kræver kundskaber og færdigheder på højt niveau. Det giver både udfordringer og muligheder for den enkelte. Det skal ikke forveksles med den sorte skole og dens terperi og facitlister, der var ensbetydende med, at læreprocessen var en tung pligt. Viden er en nødvendighed Folkeskolen er grundlaget Informationsteknologi og globalisering vil spille en væsentlig rolle. Det vil medføre løbende ændringer i virksomhedernes samarbejdsflader og organisering. Evnen til at forstå informationsteknologien og kunne udnytte den til at skabe kreative løsninger vil derfor have stor betydning. Der vil desuden blive stillet krav om international forståelse og sproglige færdigheder. Fjerntliggende virksomheder vil være daglige samarbejdspartnere, og andre afdelinger og kolleger vil befinde sig i et andet land. Det medfører et stadigt behov for at ajourføre og udvikle kvalifikations- og kompetenceniveauerne både for at styrke den enkeltes evne til at klare jobbet og for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Kvalifikationssigtet skal allerede fra folkeskolen være bredt og udvikle en holdning til, at forandring, fleksibilitet

3 og mobilitet er en naturlig ting. Det gælder ikke blot i forhold til Danmark, men også i forhold til de øvrige lande i Europa og de lande, Europa skal konkurrere med. Den enkelte skal være indstillet på - ikke alene at uddanne sig efter folkeskolen men også at indgå i en livslang læring. Det kræver et kvalifikationsgrundlag allerede fra folkeskolen, som skal udbygges i uddannelses- og arbejdslivet. Derfor vil det være kritisk for det danske samfund og for det danske erhvervsliv, hvis folkeskolen ikke leverer det nødvendige grundlæggende fundament og de ønskede kvalifikationer. Den grundlæggende kvalifikationsprofil Professionel kompetence - en grundlæggende professionel viden, kunne kombinere teori og praksis, evne at lære. Personlig kompetence - kunne forpligte sig, være fleksibel, have innovativ kompetence, evne at træffe beslutninger. Social kompetence - kunne kommunikere, evne at arbejde i team, kunne integrere, evne at forstå, have gå-på-mod. Flere skal uddanne sig på et stadig højere niveau Efter folkeskolen skal der bygges videre med en ungdomsuddannelse og senere en efter- og videreuddannelse, og sammenhængen med erhvervslivet skal styrkes. Samtidig skal niveauet være så højt, at færrest muligt kommer til at stå uden erhvervskvalifikationer. "I Fællesskabet er procentdelen af alle i den normale aldersgruppe, der fuldfører en uddannelse på sekundærtrinnene, 42 pct. I USA er tallet 75 pct. og i Japan 90 pct. Af en given aldersgruppe er der i Fællesskabet 30 pct., der gennemfører en højere uddannelse, medens tallet for USA er 70 pct. og for Japan 50 pct." Kilde: Vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse udfordringer og veje ind i det 21. århundrede, Europa- Kommissionen, I Europa-Kommissionens oplæg til fremtidig uddannelsesstrategi i EU "Undervise og lære - på vej mod det kognitive samfund" fremhæves, at der i skolen skal lægges lige stor vægt på erhvervelse af viden og metoder - og på at lære at lære. Det er vigtigt af hensyn til innovation. Men de europæiske lande er ikke særligt gode til at være innovative. I sammenligning med de lande, Europa skal konkurrere med, er der f.eks. kun 4 forskere, ingeniører og videnskabsfolk ud af arbejdsaktive i Europa, mens tallet i USA og Japan er 7 ud af Uddannelse og I Retningslinjerne for Beskæftigelse i Europa fra 1998

4 beskæftigelse skal hænge sammen fastlægges 4 indsatsområder: en styrket iværksætterkultur, en kvalifikationsprofil, der matcher arbejdsmarkedet, en omstillingsevne, der styrker virksomhederne, og en ligestillingsindsats, der fremmer en øget erhvervsfrekvens. Målet for Europa er en erhvervsfrekvens på 70 pct. Den nuværende erhvervsfrekvens er på 60,4 pct. Det kræver, at der inden 5 år skal skabes 12 millioner nye job i Europa, hvis man blot skal nå op på en erhvervsfrekvens på 65 pct. Selv om erhvervsfrekvensen i Danmark i 1997 var 77,4 pct., betyder det ikke, at vi er på den sikre side. Tværtimod kan der forudses arbejdskraftsmangel, hvis udbuddet af arbejdskraft ikke stiger. Udfordringerne nationalt og europæisk viser, at uddannelse og beskæftigelse bør ses under ét. Skolen skal åbne sig Verdens bedste folkeskole? Der er en udbredt tro på, at Danmark har verdens bedste folkeskole. Men selv om folkeskolen i sin knap 200-årige udvikling har været påvirket af ændringerne i erhvervsstrukturen, synes der ikke længere at være en tilstrækkelig sammenhæng. Folkeskolens formålsparagraf siger, at eleverne skal tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Skolen skal skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse og medvirke til en alsidig, personlig udvikling. Skolen skal endvidere bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og forberede eleverne til medbestemmelse, rettigheder og pligter i samfundet. Målet er ikke klart Fakta om folkeskolen Formålsparagraffen handler om det værdigrundlag, skolen skal have, og den symbolværdi skolen bør have i samfundet. Men den handler ikke om, hvad målet med de 9 års skolegang skal være. Det giver problemer ved overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Et stadig stigende antal overgangsløsninger skaber yderligere forvirring, fordi den egentlige årsag er, at folkeskolen ikke hænger sammen med de efterfølgende uddannelsesforløb. Folkeskolens funktion som fundament for videre uddannelse og arbejdsliv er underkendt, og sammenhængen med nationale målsætninger som vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse - og forholdet til udlandet - er fraværende. Det skyldes måske, at folkeskolen i sin organisation og struktur er vidt forskellig fra det erhvervsliv, den skal uddanne til. Dermed er folkeskolens muligheder for at skabe sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af kvalifikationer begrænset. Formålsparagraffen udtrykker en overordnet hensigt og et overordnet sigte, der ikke er særlig konkret. De enkelte folkeskoler udvikler sig i hver sin retning, fordi der ikke stilles klare krav. Formålsparagraffen lægger så stor vægt på den personlige udvikling til demokrati i forhold til kundskaber og færdigheder til uddannelse og arbejde. Resultatet er,

5 at 20 pct. af en ungdomsårgang ikke afslutter en efterfølgende ungdomsuddannelse. Politiske initiativer Kundskaber og færdigheder skal vægtes ligeværdigt i skolens formål. Folkeskolen skal skabe bred forståelse for erhvervslivets vilkår. Der skal være en løbende dialog mellem erhvervsliv og skole på alle niveauer. Uddannelsesvalg grundlægges i folkeskolen Uddannelsesvalget grundlægges i folkeskolen. Derfor bør sammenhængen til de efterfølgende uddannelser understreges tidligt, så flest muligt unge gennemfører en uddannelse med erhvervskompetence. Mange udskyder uddannelsesvalget Der gemmer sig mange problemer bag uddannelsesvalget. De unge vælger meget sent, og en del falder fra. Allerede i folkeskolen er der problemer. Mange elever magter ikke at gennemføre det normale skoleforløb, og et stigende antal går på efterskole. Flere og flere går i 10. klasse og udskyder dermed uddannelsesvalget. En undersøgelse om uddannelsesvalget fra 1997 viste, at 67 pct. af de elever, der blev spurgt, ville i 10. klasse. I Jylland og på øerne var procenten over gennemsnittet, mens den i hovedstadsområdet var under gennemsnittet - fordi udbuddet af uddannelser er meget stort i hovedstadsområdet. En anden undersøgelse viste, at et stigende antal unge vælger at gå 9. eller 10. klasse om. Det er især udtalt for 10. klasses vedkommende, hvor procenten fra 1987 til 1996 er steget fra 1,3 til 2,9. Presset på 10. klasse blev imødekommet gennem en ændring af folkeskoleloven, så den frivillige 10. klasse kan gennemføres på særskilte skoler og ikke som tidligere skal gennemføres i tilknytning til de øvrige folkeskoleklasser. Men hovedproblemet er, at 10. klasse medvirker til at udskyde uddannelsesvalget. I 1997 søgte f.eks. hele 70,8 pct. af eleverne fra 9. til 10. klasse. Hertil kommer, at der gennem de senere år er blevet oprettet uddannelsesforløb, der ikke tager sigte på arbejdsmarkedet men alene er forløb, der opbevarer de unge. Det er uheldigt, fordi det yderligere udskyder uddannelsesvalget. Fakta om uddannelsesvalg Undervisningsministeriets beregninger viser for en ungdomsårgang i 1993., at 34 pct. vil afslutte med en videregående uddannelse, at 35 pct. vil afslutte med en erhvervsuddannelse, og at 31 pct. slet ikke vil få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Af de sidste, vil 7 pct. aldrig komme i gang med en uddannelse, 16 pct. vil falde fra - dog vil 5 pct. gå i gang med en videregående uddannelse - mens 13 pct. med en almen gymnasial uddannelse ikke vil have læst videre eller vil være begyndt på en videregående uddannelse, men være faldet fra.

6 Desuden vil der generelt være en stigning i valget af gymnasiale uddannelser og et fald i valget af erhvervsuddannelser ifølge en undersøgelse fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. Politiske initiativer Uddannelsesvalget skal træffes efter 9. klasse. Færre uddannelsesveje efter 9. klasse skal skabe overblik. Alle uddannelsesforløb skal føre til en erhvervskompetence. Manglende rekruttering fra alle miljøer Uddannelsesbilledet er ofte præget af den enkeltes sociale baggrund, fordi det ikke er lykkedes folkeskolen at bryde den sociale arv, frigøre samtlige ressourcer og dermed fremskaffe den dygtigst mulige arbejdskraft. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viste f.eks., at en årgang, som var 14 år i 1968, afspejler deres opvækstmiljøer, når de analyseres som 38-årige. Undersøgelsen viste, at det hovedsageligt var børn fra professionsmiljøerne, der gennemførte mellemlange eller lange videregående uddannelser, mens børn af arbejdsmænd stort set ikke gennemførte disse uddannelser. Billedet er omvendt, når man ser på korte videregående uddannelser. Vægt på den enkelte elev Derfor er det vigtigt, at folkeskolen reelt og ikke bare formelt arbejder ud fra den enkelte elevs forudsætninger. Undervisningen skal tilrettelægges sammen med den enkelte elev, og der skal lægges vægt på at styrke de svage sider og understøtte de stærke. Holdninger og grundlæggende færdigheder er vigtige En del af forklaringen på det manglende uddannelsesvalg eller frafaldet skal findes i, hvordan eleverne klarer de grundlæggende færdigheder i folkeskolen. En svaghed, der ikke sættes ind over for, bliver nemt en hindring for videreuddannelse. Få udfordringer i folkeskolen I en undersøgelse af elever i ungdomsuddannelserne gav de unge generelt udtryk for, at skolen blev stadig mere kedelig, jo længere tid de befandt sig i den. Især eleverne fra den almindelige folkeskole syntes, den var for let, mens eleverne fra de private skoler følte, at der var et større engagement om den enkelte elev, og at det faglige niveau var højere. I en anden undersøgelse fortalte eleverne i slutningen af 9. klasse, at de har problemer med at stave, men ikke med at læse. Mange syntes, der var problemer med at udtrykke sig skriftligt, og især pigerne opfattede matematik som et problem. Mere end halvdelen af eleverne havde problemer med henholdsvis regning/mate-matik, skriftlig fremstilling eller stavning. Kun et mindretal af eleverne syntes deres faglige niveau var meget godt. Halvdelen syntes, det var godt, mens en fjerdedel syntes, det var nogenlunde. Fordelingen følger i store træk fordelingen på spørgsmålet om, hvorvidt man meget godt, godt eller nogenlunde kunne lide at gå i skole.

7 Når elevernes oplevelse af folkeskolen er, at der ikke stilles relevante krav, og når nogle elever ikke er særlig glade for at gå i skole, er der behov for at revidere folkeskolens opgave over for eleverne. Det naturlige udgangspunkt er eleverne. Derfor skal skoleforløbet lægges til rette, så eleverne når nogle fastsatte mål og hjælpes, hvis de har svært ved at nå målene. Forløbet skal også imødekomme elever, der kan nå videre end de fastsatte mål. Politiske initiativer Der skal være udfordring til både stærke og svage elever. Der skal opstilles mål for, hvad eleverne skal kunne på forskellige trin. Prøver og eksaminer skal dokumentere kundskaber og færdigheder og være grundlag for indsatsen i undervisningen. Kvaliteten skal styrkes Internationale sammenligninger af folkeskolen viser, at den danske folkeskole ikke giver tilstrækkelige kundskaber og færdigheder i forhold til andre lande. Det drejer sig især om læsefærdighed og færdigheder inden for matematik og naturfag. Læsning - et vigtigt grundlag Svagt placeret i læsning Den internationale undersøgelse om læsefærdighed gav Danmark en dårlig placering. Selv om de svage elever var trukket fra, var der alligevel elever, som var ude af stand til at læse de tekster, der var beregnet for klassetrinnet. I den sammenlignende undersøgelse af læsefærdigheden i Sverige, Finland og Danmark, klarede Danmark sig også dårligst. Ikke alene var andelen af svage læsere, der blev trukket ud, størst i Danmark. Eleverne klarede sig også dårligst. I det informationsteknologiske samfund er det nødvendigt at kunne læse. En hurtig, flydende og differentieret læsning bliver et stigende krav i alle uddannelser. Gode læsekvalifikationer er nødvendige i det moderne samfund, men de er også nødvendige på arbejdsmarkedet. "Fremtidens arbejdsmarked kræver fleksibilitet og et højt fagligt niveau - og igen er læsning et uvurderligt redskab Det må derfor være en af de vigtigste opgaver overhovedet at sørge for, at alle børn får mulighed for at erhverve sig det uundværlige redskab, som en flydende, velfungerende læsning er." Kilde: Nordlæs - en nordisk undersøgelse af læsefærdigheden i klasse, Danmarks Pæ Læsning skal forbedres Når danske elever klarer sig dårligt internationalt i læsning, er der grund til en bekymring for, at kvalifikationerne samlet ikke imødekommer behovet for kompetence på arbejdsmarkedet. Når resultatet gentages i den nordiske undersøgelse, er der grund til eftertanke. Folkeskolerne i Norden er ensartede og deler et fælles socialt og samfundsmæssigt syn. Derfor må det føre til ændring af de overordnede mål. Grunden til, at de danske elever klarer sig dårligt, skal

8 findes i de ændringer, der er sket i kravene til kundskaber og færdigheder i dansk. I 1960 var formålet at opøve hver enkelt elev til at beherske modersmålet så godt som muligt både i tale og skrift. I 1994 er formålet at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på en æstetisk, etisk og historisk forståelse. Fakta om læsefærdighed I den internationale undersøgelse om læsefærdighed deltog 27 lande for 3. klasse og 31 lande for 8. klasse. Danmark opnåede for 3. klasse en 27. plads for hastighed og en 21. plads for sikkerhed. For 8. klasse blev opnået en 22. plads for hastighed og en 10. plads for sikkerhed. Undersøgelsen viste store forskelle mellem amterne og stor spredning i det enkelte amt. Data blev indsamlet i Undersøgelsen blev offentliggjort i I den nordiske undersøgelse af læsefærdighed blev godt 1200 elever i 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse i Sverige, Finland og Danmark sammenlignet. De danske elever i 1. klasse kendte færrest bogstaver og brugte længst tid på at løse opgaverne. De danske elever i 2. klasse havde flest fejl og læste langsommere, og de danske elever i 3. klasse var mest usikre og havde den st ørste spredning i læseresultaterne. Data blev indsamlet i Undersøgelsen blev offentliggjort i Politiske initiativer Færdigheder og kunnen i dansk skal prioriteres op ved hjælp af flere timer og nationalt fastsatte mål og niveauer. Der skal opstilles mål og niveauer for den enkelte skole og for den enkelte elev. Målene og niveauerne skal regelmæssigt evalueres. Der skal regelmæssigt gennemf'øres benchmarking på tværs af Danmark og i forhold til udlandet. Matematik og naturfag - en grundlæggende viden Under middel i matematik og naturfag I den internationale undersøgelse i matematik og naturfag lå Danmark i den lave ende af midtergruppen. De danske elever klarede sig dårligere end de asiatiske, de nordiske og de fleste europæiske lande. De danske elever var mindre dygtige til paratviden og nåede ikke opgaverne. Der ikke er forskel på drenges og pigers præstationer i matematik i langt de fleste lande - undtagen i Danmark og Korea. Til gengæld er der stort set forskel i alle lande på pigers og drenges præstationer i naturfag. Drengene er bedst bortset fra 2 lande, hvor pigerne er bedst. Det tyder på, at der er systematiske fejl i undervisningen. Når andre lande kan opnå ensartede resultater i matematik, og når pigerne i nogle lande kan præstere bedre end drengene i naturfag, skyldes det ikke en naturlig forskel i drenges og pigers evner og interesser. De dårlige resultater for de danske skoleelever i matematik og naturfag har en vidtrækkende betydning. Eleverne er ikke blot gode eller dårlige. De er dårligere end elever fra de lande, Danmark typisk skal konkurrere med.

9 Matematik og naturfag skal styrkes Grunden til, at de danske elever klarer sig middelmådigt i matematik og naturfag, skal findes i de ændringer, der er sket i kravene til kundskaber og færdigheder i matematik og naturfag. I 1960 var formålet med regne- og matematikundervisning at give eleverne sikkerhed i regning gennem at arbejde med emner fra familie-, samfunds- og erhvervslivet og at indføre eleverne i begreber og metoder inden for matematik. I 1994 er det overordnede formål for matematik at give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Tilsvarende er formålet med naturlære i 1960 at gøre eleverne fortrolige med, at naturlæren er en del af den fælles kulturelle og humanistiske arv. I 1994 skal eleverne i natur/teknik udvikle tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. I fysik/kemi skal elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af, øges. Fakta om færdigheder i I den internationale undersøgelse om matematik og matematik og naturfag naturfag deltog 13-årige elever fra 46 lande. Undersøgelsen sammenlignede på henholdsvis laveste og højeste klassetrin for 13-årige elever, dvs. udenlandske elever på 7. og 8. klassetrin blev sammenlignet med danske elever på 6. og 7. klassetrin. Forskellen skyldes, at de danske elever starter et år senere i folkeskolen end i de fleste andre lande. I matematik opnåede Danmark en 26. plads på det yngste klassetrin og en 27. plads på det ældste klassetrin. I naturfag opnåede de danske elever en 32. plads på det yngste klassetrin og en 31. plads på det ældste klassetrin. I et internationalt gennemsnit lå Danmark i midten, men der var meget stor spredning mellem de enkelte landes resultater. OECD bearbejdede tallene i forhold til OECD-landene og enkelte andre lande. Det viste, at Danmark lå på 20. pladsen i matematik og på 25. pladsen i naturfag - ud af 26 lande. Politiske initiativer Færdigheder og kunnen i matematik og naturfag skal prioriteres op ved hjælp af flere timer og nationalt fastsatte mål og niveauer. Der skal opstilles mål og niveauer for den enkelte skole og for den enkelte elev. Målene og niveauerne skal evalueres regelmæssigt. Der skal regelmæssigt gennemføres benchmarking på tværs af Dan-mark og i forhold til udlandet. IT - er et vigtigt redskab IT vil stille nye krav - ikke bare i kommunikations- og informationsindustrien men også inden for multimedia, servicesektoren generelt og overalt i den industrielle sektor. Folkeskoleloven har taget højde for udviklingen, og regeringen har yderligere opstillet mål for IT inden år Men folkeskolen kan langt fra indfri behovet.

10 EDB skal integreres overalt Det går langsomt Fakta om IT Folkeskoleloven pålægger lærerne at integrere edb i alle fag og på alle klassetrin. I folkeskolens 7 står om de obligatoriske emner, at alle elever skal have "en grundlæggende forståelse af informationsteknologiens begreber og metoder og kendskab til, hvordan datamaskinen med fordel kan anvendes i fagene." I lovbemærkningerne til 19 står der endvidere om undervisningsmidler, at "den igangværende udvikling med at udstyre skolerne med informationsteknologiske undervisningsmidler fortsætter, så intentionerne om EDB's fulde integration kan realiseres inden for de nærmeste år." I en rundspørge til 265 kommuner viste det sig, at der tænkes mere på økonomi end pædagogik, mere på hardware end på software, at nogle kommuner slet ikke har afsat midler til IT i 1997, og at mindre end halvdelen af kommunerne har afsat særlige midler til lærernes efteruddannelse. Forståelsen af, at IT er et væsentligt element i undervisningen, afspejles ikke i udviklingen. I forhold til lovens bestemmelser og regeringens målsætning er der ikke sammenhæng. Det er ikke tilfredsstillende, fordi det overordnede mål for IT i folkeskolen dermed ændres. Resultatet er katastrofalt, fordi en hel generation af unge dermed halter bagud i informationsteknologiske kundskaber og færdigheder. Behovet for en koordineret politik og en kommunal strategi er stort. Regeringens mål er 5-10 elever pr. tidssvarende computer i løbet af få år. IT stiller samtidig nye faglige og pædagogiske krav til lærerne, der både skal være tekniske hjælpere, inspiratorer og vejledere. En stikprøve fra Kommunernes Landsforening i 1997 viste, at der dette år ville være 10 elever pr. computer - nye som gamle. Regeringens mål kan derfor ikke nås inden årtusindskiftet. En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening forud for budgetåret 1997/98 viste, at færre end hver ottende kommune vil opprioritere efteruddannelsen. En tidligere budgetundersøgelse fra december 1996 viste, at kun 43 pct. af kommunerne forventede en højere standard på edb-udstyr i 1997, mens 47 pct. ville have en uændret standard. Politiske initiativer Eleverne skal sikres adgang til IT, og kravene til lærerne skal specificeres. Der skal opstilles mål for IT-anvendelsen i den enkelte kommune, på den enkelte skole og for de enkelte fag, mht. mål, udstyr, lokalernes indretning, undervisningsmaterialer og lærernes efteruddannelse. Efteruddannelsen af lærerne skal sikres i en aftale mellem Undervisningsministeriet og kommunerne. Læreren spiller en vigtig rolle Den danske folkeskole har metodefrihed, dvs. at læreren har ret til at vælge den metode, han eller hun anser for rigtig. Samtidig er læreren den eneste ansvarlige for

11 undervisningen. Hverken skoleleder, kolleger eller forældre kan beslutte den konkrete undervisning. Lærerens nye rolle Det lægger et stort pres på lærerne, men afspejler et ældre syn på lærerrollen. Kravet om en lærer med stor parat almenviden st år i modsætning til nutidens læringsmønster, hvor eleverne har adgang til righoldige tilbud uden for skolen. Læreren skal ikke blot hjælpe eleverne til at opnå kundskaber og færdigheder, men skal også lære eleverne at håndtere store mængder informationer og samtidig kunne skelne mellem informationskildernes troværdighed. Det medfører en større sammenhæng til omverdenen. Derfor må det være naturligt, at klasseværelset åbnes, og at lærere, skolebestyrelser og skoleledere sammen tilrettelægger undervisningen og fastlægger undervisningens metoder. Samarbejdet om undervisningen vil i langt højere grad afspejle samarbejdsforholdene på arbejdsmarkedet og vil dermed kunne understøtte udviklingen af de personlige og sociale kvalifikationer. Desværre er det almindeligt, at lærere underviser i fag, de ikke er uddannet i. Konsekvensen er, at den faglige baggrund for undervisningen - i en række tilfælde - ikke er tilstrækkelig. Ændring af læreruddannelsen Den nye læreruddannelse, der startede i 1998, afhjælper i nogen grad problemerne. Men de nye lærere vil først være færdiguddannet efter årtusindskiftet. Løbende efteruddannelse af lærerkorpset er derfor en forudsætning for forandringen af folkeskolen. I andre lande uddannes lærere på universitetsniveau. I 1960 blev det overvejet, om læreruddannelsen i Danmark skulle ligge på universiteterne, men det blev afvist, fordi man ikke fandt det relevant. Resultatet er en lang række små uddannelsessteder, der ofte er isoleret i forhold til andre uddannelsesmiljøer. Det giver ikke et særligt godt grundlag for at forstå andre uddannelser eller deres anvendelse på arbejdsmarkedet. Lærernes uddannelse er vigtig for, at folkeskolen kan udvikle sig i dynamisk sammenhæng med det øvrige uddannelsessystem og erhvervslivet. Fakta om lærere og undervisning Mange skoler har allerede taget hul på andre samarbejdsformer omkring tilrettelæggelsen af undervisningen. Eksemplerne er dog ikke samlet og offentliggjort. En undersøgelse fra Undervisningsministeriet fra 1997 viste, at få lærere har både linjefag og årskursus i det fag, de underviser i. Det gælder f.eks. 11,5 pct. i dansk, 6,5 pct. i regning, 12,5 pct. i fysik, 3 pct. i historie og 12,9 pct. i engelsk. Politiske initiativer Indsamling af eksempler på nye undervisningsformer og tilrettelæggelse skal være udgangspunkt for en national debat om undervisningens tilrettelæggelse.

12 Lærere bør kun undervise i fag, de er uddannet i - og de skal løbende efteruddannes. De læreruddannedes monopol på undervisningen skal brydes, så andre gruppers faglige viden kan medvirke til en høj faglig kvalitet. Flere penge giver ikke mere kvalitet Den danske folkeskole er dyr Den danske folkeskole er dyr, og man får relativt set ikke så meget for pengene set i en international sammenligning. Når det tilbagevendende tema i debatten om folkeskolens kvalitet er, at der skal flere penge til, må der i stedet stilles spørgsmål ved, om skolen er tilstrækkeligt effektiv. OECD har sammenlignet folkeskolerne på tre nøgleområder: det årlige antal undervisningstimer, udgifterne pr. elev og antallet af elever pr. lærer. Danmark markerer sig negativt på alle tre områder. International sammenligning Danske elever i 9-årsalderen får 662 og i 14-årsalderen 903 årlige undervisningstimer. Gennemsnittet i de undersøgte lande er henholdsvis 825 og 959 årlige timer. De danske udgifter pr. elev i klasse ligger i den høje ende. Danmark ligger sammen med Norge og Sverige over 100 i et særligt indeks. Japan ligger på 85 og Holland på 62. Der er forholdsvis få danske elever pr. lærer i klasse. Tallet er 11,1, mens det i Japan er 19,8 og i Holland 23,6. Større effektivitet nødvendig Der er ingen tvivl om, at folkeskolen skal være mere effektiv. Dels skal der på nationalt niveau ske en ændring af lærernes tjenestetidsaftale, så der ydes mere undervisning, dels skal der i kommunerne ses nærmere på skole- og klassestørrelse. Det er både muligt og nødvendigt, hvis ressourcerne ikke blot skal øges, uden at man får noget for pengene. Hvis folkeskolen skal blive bedre, både kan og skal det så vidt muligt ske inden for de eksisterende økonomiske rammer. Stigning i driftsudgifter - fald i elevtal De samlede driftsudgifter til folkeskolen er i perioden 1985 til 1995 steget mere end elevtallet. Elevtallet er faldet med 5 pct., mens driftsudgifterne er steget med 22 pct. Samtidig er procentdelen af elever, der går i klasse på efterskole steget ligesom andelen af børn, der går i privatskoler. Dvs. faldet i antallet af elever i den kommunale folkeskole er større end faldet i børnetallet. Ændringerne i elevbestanden 1987 til 1995 Antallet af elever i folkeskolen er faldet fra knap til knap Antallet af elever i klasse på efterskole er steget fra godt til knap Procenten af elever i folkeskolens 10. klasse er faldet med 21 mens efterskolens 10. klasse er steget med 45.

13 Procenten af elever i private skoler er steget fra 9 (1984/85) til godt 11,5 (1993/94) og er fortsat stigende. Da elevbestanden vil stige inden for de nærmeste 10 år på grund af et højere fødselstal, skal der ske tilpasninger. Ellers vil udgifterne stige - alene med 5 mia. kr. pr. år for de kommunale udgifter. Men elevtallet stiger ikke jævnt i hver kommune. Derfor skal tilpasningerne ske ud fra de lokale forhold. "Således vil nogle kommuner opleve faldende elevtal helt frem til efter år Samlet vil elevtallet i disse kommuner være faldet i år 2007 i forhold til Andre vil i samme periode opleve en stigning på 45 pct. eller mere. Fra 2007 og frem vender den samlede udvikling, og elevtallet vil igen være faldende ifølge Undervisningsministeriets elevtalsprognose." Kilde: Folkeskolens økonomi, Finansministeriet m.fl., Forskelle mellem kommunerne Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet Kommunalbestyrelsen fastlægger serviceniveauet i folkeskolen inden for de rammer, folkeskoleloven fastsætter. Men de kommunale nøgletal viser, at der er stor forskel på udgifterne pr. elev i den enkelte kommune. Høng kommune var den billigste i 1995/96 med en nettodriftsudgift pr. elev på godt kr., mens Høje Tåstrup var den dyreste med en nettodriftsudgift på godt kr. pr. elev. Tilsvarende var Ringkøbing det billigste amt med godt kr. pr. elev, mens Københavns amt var dyrest med godt kr. pr. elev. Behov for bedre styring Udviklingen i de seneste år i folkeskolens økonomi understreger, at den økonomiske styring af folkeskolen ikke har været tilstrækkelig. En analyse af kommunernes effektivitet viser, at mere end 80 pct. af kommunerne har en effektivitetsgrad under 80, og at de mindst effektive kommuner bruger over 40 pct. flere ressourcer end de bedste i forhold til antal producerede undervisningstimer. De mere effektive kommuner har flere fælles træk. Der er klare politiske principper for skolestruktur, klassedannelse, principper for timetildeling m.m.: Fælles træk for effektive kommuner Høj prioritering af undervisningstiden over landsgennemsnittet. Klassekvotienter tæt på eller over landsgennemsnittet. Velfungerende skolestruktur med føde/aftagerskoler, samkøring af overbygning, nedlæggelse af skoler og samlet ledelse for flere mindre skoler. Organisering og tilrettelæggelse af undervisningen er overladt til skolebestyrelsen.

14 Øvrige driftsomkostninger styres gennem faste normer eller centralt styrede puljer. Over 80 pct. af driftsudgifterne til folkeskolen er lærerlønninger. Da lønandelen udgør den største del af driftsudgifterne, er det nødvendigt at overveje, om der kan effektiviseres, så der kan opnås mere undervisning for pengene. Udgifter til lærerne vejer tungt Med den seneste overenskomst har det været hensigten at decentralisere beslutningerne og give mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Men reelt er det ikke sket. I stedet har aftalen virket som en barriere for folkeskolens videre udvikling ved at låse lærernes tid fast i undervisnings-, forberedelses- og øvrig tid. Resultatet er, at ressourceforbruget er steget - uden at man har fået mere for pengene. Ændringer i lærerforbruget 1984/85 til 1992/93 Lærerlønforbruget pr. elev er steget med 3 pct. Lærernes ugentlige undervisningsforpligtelse er faldet fra 27 timer til knap 25 timer. Antal elever pr. lærer er faldet fra 11,6 til 10,4. Klassekvotienten er steget fra 18,1 til 18,4. Stigningen i ressourceforbrug ikke omsat i flere timer Kommunerne bør prioritere Stigningen i ressourceforbruget har altså ikke medført flere undervisningstimer eller færre elever i klassen. Den er i stedet gået til nedsat arbejdstid. Til sammenligning udgør lærerlønningerne i de frie grundskoler 71 pct. af udgifterne mod 82 pct. i folkeskolen. Der er flere undervisningstimer, flere elever pr. lærer og en lavere klassekvotient sammenlignet med folkeskolen. Der skal prioriteres Da lærernes løn udgør den største del af ressourceforbruget, vil det være afgørende for en styring af de kommunale udgifter enten at fastlægge klassekvotienten eller fastlægge antallet af elever pr. lærer. Desuden kan der prioriteres mellem antal undervisningstimer pr. elev og klassekvotienten. Finansministeriet har beregnet, at der ved uændret skolestruktur og dannelse af en ny klasse ved den 29. elev vil kunne ske en opsugning af ca. 50 pct. af elevtalsstigningen frem til år Klassekvotienten på landsplan vil i så tilfælde blive 20,6 elever pr. klasse i gennemsnit mod det nuværende 18,4. Hvis klasser og skolestrukturer holdes konstant, vil der være en klassekvotient på 23 og derover i kommunen for ca elever i 2005, mens ca elever vil være i kommuner med under 18 elever pr. klasse i gennemsnit i kommunens skoler. Fakta om Normalt vil en stigende klassekvotient være

15 ressourceforbruget sammenfaldende med flere elever pr. lærer, fordi den enkelte lærer med en stigende klassekvotient underviser flere elever pr. undervisningstime. Men det er omvendt. Selv om der i perioden har været et fald i antallet af elever, har der ikke været en stigning i antallet af undervisningstimer pr. elev eller et fald i antallet af elever pr. lærer. Lærerne har i stedet undervist i en stadig mindre del af deres samlede arbejdstid. Politiske initiativer Skolestrukturen skal tilpasses i kommuner med lav klassekvotient ved oprettelse af fødeskoler og aftagerskoler og fælles ledelse for flere mindre skoler. Undervisning i 10. klasse, valgfag, særligt tilrettelagt danskundervisning og modersmålsundervisning skal samles. Bevidst planlægning af undervisningstiden gennem timetal, deletimer og holddannelse på tværs af klasser og klassetrin. Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningstiden dvs. ændring af lærernes overenskomst. Manglende styring og uklare regler Ansvaret for folkeskolen og styringen af folkeskolen er decentraliseret til den enkelte kommune - uden at det tilstrækkeligt klart er angivet, hvilke niveauer og standarder, det decentrale niveau skal nå. Det er kritisk for folkeskolens funktion. Og det bør give anledning til overvejelser om ansvar og styringsstruktur. Uden et klart ansvar og en klar styring vil folkeskolen ikke kunne omstilles til nutidens og fremtidens kvalifikationsog kvalitetskrav. Styring gennem mål og rammer De statslige regler er fastlagt i folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser. Lovgivningen fastlægger de overordnede mål og rammer, skolens struktur og formål. Undervisningsministeren fastlægger de overordnede målsætninger for fagene og udarbejder vejledende læseplaner. Men der er ikke tale om egentlige nationale mål og standarder. Det centrale Folkeskoleråd har en begrænset indflydelse, og repræsentationen sigter mere mod skolernes indre verden end mod skolernes sammenhæng med efterfølgende uddannelses- og arbejdsliv. Folkeskolens akilleshæl er netop sammenhængen til livet uden for skolen. Når rådgivningen fra Folkeskolerådet til ministeren ikke er tilstrækkelig og samtidig er lukket, vil sammenhængen til det efterfølgende uddannelses- og arbejdsliv ikke være sikret. Endvidere er evaluering af resultaterne i den enkelte skole/kom-mune et vigtigt redskab til løbende at udvikle folkeskolen. Det forudsætter, at der opstilles klare mål og standarder, og at disse løbende evalueres. Det forudsætter endvidere, at opgaven med at følge resultaterne lægges i en bred rådgivning. Politiske initiativer Der skal fastlægges nationale mål og standarder, der overvåges. Resultaterne skal indgå i en national og en international sammenligning.

16 Det samlede ressourceforbrug skal overvåges. Sammen med den øvrige overvågning skal det medvirke til en løbende udvikling af folkeskolen. Overvågningen skal følges af Folkeskolerådet, hvis sammensætning ændres, så folkeskolens opgave som fundament for uddannelses- og arbejdsliv afspejles. Kommunen har ansvaret Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for det kommunale skolevæsen og fører tilsyn med skolerne. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Hovedparten af kommunerne har vedtaget mål og rammer for skolernes virksomhed og opstillet mål for kvalitet og kvalitetsudvikling, men under halvdelen har taget stilling til en evaluering, bl.a. fordi målene i kommunens handlingsplan er vanskelige at evaluere. Det mindretal af kommuner, der allerede har fulgt op på planerne, har ikke gjort det særligt aktivt. Det er typisk sket gennem årsberetninger, virksomhedsrapporter, sp ørgeskemaer og eventuelt en dialog mellem lærere, skolebestyrelser eller skoleudvalg. Kun en femtedel af kommunerne bruger evalueringerne som udgangspunkt for ændringer. Skolebestyrelsen står svagt På skoleniveau forvaltes skolen delvist af skolebestyrelsen. Men skolebestyrelserne fungerer ikke tilfredsstillende. På færre og færre skoler er der kampvalg, og valgdeltagelsen har været stadig faldende. Det er et problem, at skolebestyrelserne ikke har økonomisk ansvar, ikke har indflydelse på ansættelse af skoleleder og lærere samt mangler indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. Kun delvis skoleledelse Skolens leder har det daglige ansvar for skolen. Det er lederens opgave at sikre klare retningslinjer og at stå for den pædagogiske ledelse. Der stilles ikke krav om en lederuddannelse, og ledelsesopgaven er ikke udtryk for en sammenhængende ledelse. Der er alvorlige begrænsninger i skolelederens opgaver: kun dispositionsret over lærere, når arbejdstiden ikke er bestemt af centrale eller kommunale aftaler, ikke ansvar for at ansætte, flytte eller afskedige lærere og ikke et samlet økonomisk ansvar. Politiske initiativer Den kommunale handlingsplan skal være præcis og kunne evalueres. Planen skal udarbejdes i samarbejde med interessenter, der repræsenterer efterfølgende uddannelses- og arbejdsliv. Evalueringen af eleverne skal bygge på standpunktsprøver og eksaminer. Forskelle til resultater i andre kommuner eller nationalt skal diskuteres åbent. Der skal være løbende kontakt mellem kommunalbestyrelse, skolebestyrelse, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Skolebestyrelsen skal have et normalt bestyrelsesansvar og skolens leder et normalt ledelsesansvar. Hvis der ikke er klare mål og regler, vil den enkelte folkeskole ikke løbende kunne gennemgå en kvalitetsudvikling. Resultaterne vil blive tilfældige, og der

17 vil ikke komme det løft, der er så hårdt brug for, hvis folkeskolen skal bringes frem til at være blandt de bedste. Det er problematisk, at en så omfattende organisation som folkeskolen ikke drives som enhver anden virksomhed med en bestyrelse, der træffer samlede beslutninger om virksomheden, og en leder, der har en professionel ledelsesbaggrund, og som kan forestå strategisk planlægning, økonomistyring, personaleledelse og organisationsudvikling. Fakta om folkeskolens styring Folkeskolen er ikke tilstrækkeligt forberedt på løbende forandringer. Skolen udgør en lukket verden, der både nationalt og kommunalt styres af repræsentanter for systemet. Der er begrænset sammenhæng mellem det nationale og det lokale niveau, og kommunernes handlingsplaner er svære at vurdere og følge op på. Skolebestyrelserne har ikke reelt mulighed for at fungere som bestyrelser inden for de rammer, der er fastsat i loven og i de kommunale handlingsplaner. Skolens leder får ikke tilstrækkelige ressourcer eller uddannelse til at lede. Tilbuddet om uddannelse i kerneydelserne som leder økonomisk, administrativt og ledelsesmæssigt er yderst begrænset. Befolkning og politikere ønsker ændringer Gennem de seneste 10 år er der gennemført en række undersøgelser af befolkningens forventninger og holdninger til folkeskolen. Resultaterne er sammenfaldende. Det er typisk kundskabsniveauet, undervisningen og lærerne, der kritiseres. Større krav til eleverne I den seneste undersøgelse var der enighed om, at der stilles for små krav til eleverne. Repræsentanter fra ungdomsuddannelserne udtrykte, at det er umuligt at presse fordybelse ned over eleverne, hvis de ikke har prøvet det i folkeskolen. Også eleverne er kritiske: "Folkeskolen er ikke længere så god til at stille krav til den enkelte, de stiller krav til grupper. Det værste, der kan ske, det er, at folkeskolen mister disciplinen, at det bliver et sted hvor eleverne ikke føler, at de skal yde et stykke arbejde." Kilde: Forventningsundersøgelse folkeskolen i søgelyset, PA Consulting Group, Der er kritik af både formålsparagraffen og af lærerne, som savner engagement og ikke mentalt har omstillet sig fra at være en autoritet til at fungere langt mere som procesvejleder. Det kritiseres desuden, at der er for megen fokus på det pædagogiske og for lidt på det faglige. Et større fagligt engagement ville have betydning for eleverne. Synspunkter om folkeskolen Vægt på grundlæggende læse- og regnefærdigheder og fokus på elevernes faglige udbytte.

18 Udskiftning af dårlige lærere og bedre udnyttelse af ressourcerne. Flere krav til eleverne og deres ansvarlighed samt mere hjemmearbejde. Mere fokus på sprog og den internationale dimension. Redegørelse om kvalitetsniveauet I en redegørelse fra 1996 til folketinget om kvalitetsniveauet i folkeskolen understregede undervisningsministeren, at det ikke stod så dårligt til, som det fremgik af de internationale sammenligninger. De tog nemlig ikke stilling til lysten og selvtilliden, men alene til kundskaber og færdigheder. National kompetenceudvikling Redegørelsen beskæftigede sig ikke med det vigtige perspektiv i forhold til arbejdsmarkedet og de kvalifikationer, der er brug for i virksomhederne. Men nødvendigheden af samarbejde med virksomhederne er fremhævet i rapporten om National kompetenceudvikling, som netop handler om erhvervsudvikling gennem kvalifikationsudvikling. "Uddannelse er en helt afgørende forudsætning for erhvervslivets konkurrenceevne. Danske uddannelser skal derfor tilhøre verdenseliten. Hele den danske talentmasse skal udvikles på højt niveau og endnu flere nå de højeste og fremragende niveauer." Kilde: Ole Vig Jensen, National kompetenceudvikling, Undervisningsministeriet, Men det vedrører tilsyneladende ikke folkeskolen. For målene for folkeskolen beskæftiger sig ikke med sammenhængen til erhvervslivet på nær et mål, der allerede er sat - nemlig en styrkelse af selvstændighedskulturen. Rapporten giver derfor hverken ideer eller forslag til, hvordan de overordnede tanker skal udmøntes. Uddannelse og erhvervsliv Tilsvarende omtales erhvervslivet som medspiller for uddannelsessystemet i programmet Uddannelse og erhvervsliv. Det siges, at uddannelsessystemet skal justeres, så det bliver mere "erhvervs-hensigtsmæssigt". Målsætningen er: " at vi skaber grobund for, at erhvervslivet får de medarbejdere, det har brug for, så det kan skabe den velstand, som er grundlaget for det hele." Kilde: Uddannelse og erhvervsliv, Undervisningsministeriet, Uddannelse og erhvervsliv har mange ideer til folkeskolen, men det beskrives ikke, hvordan ideerne skal sættes i værk, og hvordan det evalueres, om målene er nået. Uddannelse og erhvervsliv - folkeskolen år 2002: Selvstændige arbejdsformer og individuelle undervisningsforløb. Mere erhvervspraktik og opgaver/projekter med relevans for erhvervslivet.

19 5-10 elever pr. nyere computer og egen adresse på skolen fra 9. klasse. Skoler og virksomheder som potentielle læresteder. Folkeskolen år 2000 Den seneste aftale om Folkeskolen år 2000 mellem Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er heller ikke særlig præcis. ifølge aftalen skal der sættes en række aktiviteter i gang, men det drejer sig mere om proces end om resultater. De opstillede fokuspunkter kunne dog være udgangspunkt for en dialog med uddannelses- og erhvervslivet. De omfatter bl.a. kvalitet og udvikling, udfordring for den enkelte elev, kundskaber og færdigheder og målrettet anvendelse af ressourcerne. Dialog som redskab Samlet er programmerne et godt udgangspunkt for debatten om folkeskolen. Men kommer debatten ikke i gang, kan resultatet blive, at de nødvendige ændringer ikke gennemføres. Partiernes politiske programmer De politiske partier har i deres programmer mere præcise synspunkter. Nogle partier lægger stor vægt på at styrke konkurrenceevnen og velfærden, andre tager udgangspunkt i kommunernes rolle og ansvaret over for de svage. Behov for omstilling De gennemgående synspunkter er, at folkeskolen er et fundament i uddannelsessystemet, og at folkeskolen har behov for omstilling til en verden i hastig forandring. Der skal være tidssvarende mål- og rammebeskrivelser, og undervisningsmaterialerne skal være af høj kvalitet. Resultatmålinger skal opsamles i et videnscenter. Eleverne skal beherske de grundlæggende skolekundskaber og skal være fagligt velkvalificerede. En st ørre del af ressourcerne skal gå til undervisning af eleverne. I øvrigt foreslås, at skolestarten skal være et år tidligere, dvs. ved det 6. år, og at der skal være adgang for andre lærere end seminarieuddannede til at undervise. Fakta om holdninger Der er et udbredt ønske om ændringer. Undervisningsministeriet og erhvervslivet ønsker et tættere samarbejde. Folkeskolens parter har sat mål for kvalitetsudviklingen, og befolkningen har et udbredt ønske om bedre kundskaber og færdigheder, bedre ressourceudnyttelse og dygtigere lærere. De politiske mål er klare. Kvaliteten skal være høj både af hensyn til den enkelte og af hensyn til det danske erhvervsliv. Men der er uenighed om, hvordan det skal gøres. Uenigheden bygger på ideologiske forskelle, og løsningerne bliver derfor det muliges kunst.

20 Politiske initiativer Der skal sættes mål for folkeskolen, som placerer den blandt de bedste. Mål og kvalitet skal diskuteres åbent, så der er overensstemmelse mellem forventninger og resultater. Der skal en debat i gang om folkeskolen, som fører til ændringer. Debatten skal være bred, så skolens sammenhæng til uddannelses- og erhvervsliv understreges. Ændringerne skal evalueres, så folkeskolen forandres i takt med udviklingen. Arbejdsgiversidens forslag til udvikling af folkeskolen Læring er lig udvikling Kravet til folkeskolen som grundlag for udvikling af kvalifikationer til uddannelse og arbejdsmarked er stigende. Derfor skal folkeskolen åbne sig og omstille sig. Den danske folkeskole kunne samle de nye udviklingstendenser op, som f.eks. kommer til udtryk i den newzealandske folkeskole. New Zealand minder på mange måder om Danmark. Det er en lille nation med et menneskesyn og en demokratisk tradition, der svarer til den danske. Men til forskel fra Danmark har New Zealand taget fremtidens udfordringer op ved at kombinere udviklingen af den enkelte elev med et overordnet formål om at styrke det newzealandske erhvervsliv og landets økonomi. Den danske folkeskole skal også udvikle sig i takt med erhvervslivet. Derfor skal der gøres en indsats for folkeskolen på flere områder: Læring Undervisningen skal bygge på den enkelte elev og på elevernes forskellige evner. Permanent og løbende holddeling skal understøtte de stærke og styrke de svage. Eleverne skal have medansvar og inddrages aktivt i fastlæggelsen af egen uddannelsesplan. Eleverne skal starte tidligere i skolen med en individuel og fleksibel start i børnehaveklassen. Pædagoger og lærere skal samarbejde om indskolingen. Eleven skal i de afsluttende klasser udvikle kvalifikationer og kompetencer til brug i voksenlivet. Indhold, tilrettelæggelse og forløb skal vise en sammenhæng, der retter sig mod fremtiden. Undervisningens form, metoder og indhold skal løbende udvikles og debatteres gennem at åbne klasseværelset. Elevernes faglige grundlag skal styrkes gennem øget brug af andre lærerkræfter end folkeskolelærere. Kvalitet Kravet om læring og kvalitet skal præciseres i

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer 14. januar 2009 Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer AF KONSULENT CASPER HANSEN, CVHA@DI.DK. Der er stort potentiale for at øge den tid folkeskolens lærere bruger på at undervise

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

SKOLENS REJSEHOLD REJSEHOLDETS MEDLEMMER. Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI. Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet

SKOLENS REJSEHOLD REJSEHOLDETS MEDLEMMER. Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI. Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet 1 ETS MEDLEMMER Jørgen Søndergaard (formand) Direktør for SFI Mats Ekholm Professor emeritus ved Karlstads Universitet Eva Hofman-Bang Direktør for CPH West Henrik Berggren Jessen Skoleleder på Nørremarksskolen

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret 2011-2012 Studieparathed. Indikatorer for dette resultatmål er gennemførselsprocenter og karakterer som indberettes til UVM. Da Odder Gymnasium

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Uddannelse. Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet. Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald

Uddannelse. Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet. Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald Uddannelse Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald De officielle tal overvurderer fremgangen i uddannelsesniveauet Ca. halvdelen af de 25 til 34 årige

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere