Mål, kvalitet og styring krav til folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål, kvalitet og styring krav til folkeskolen"

Transkript

1 Mål, kvalitet og styring krav til folkeskolen Forord Der har gennem de senere år været kritik af de resultater, folkeskolens elever kan præstere. Selv om folkeskoleloven blev ændret for få år siden, viser de internationale sammenligninger, at der fortsat er behov for ændringer. Alle unge skal være veluddannede og kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Det er fundamentet. Derfor skal det sikres, at folkeskolen kan give de kvalifikationer, der er brug for. Kravene skal indfries ved at vægte både faglige, personlige og sociale kvalifikationer i folkeskolen, så eleverne får et godt udgangspunkt for det efterfølgende uddannelses- og arbejdsliv. Kvaliteten skal være høj, og den skal løbende evalueres. Erfaringer med både gode og dårlige resultater skal opsamles, så alle interessenter kan lære - ikke blot de nærmeste. Det kræver en indsats både nationalt og lokalt, og det kræver, at der foregår en løbende debat med erhvervslivet om udviklingen. Samarbejdet skal bl.a. udvikle de unges forst åelse for kravene på arbejdsmarkedet. Udfordringerne for folkeskolerne i de kommende år er så store, at de kun kan løses gennem et bredt samarbejde. DA deltager gerne og håber, at vi med denne pjece kan inspirere til fortsat dialog. Henning Gade Underdirektør, Dansk Arbejdsgiverforening Erhvervslivet har brug for kvalifikationer Balance mellem udbud og efterspørgsel Folkeskolens opgave er at give grundlæggende kundskaber, der kan bygges videre på i uddannelses- og arbejdslivet. Derfor er det afgørende, at folkeskolen fungerer optimalt. Samspillet mellem erhvervsliv og folkeskole skal være omdrejningspunktet for den løbende udvikling. Hvis det ikke bliver opfyldt, kan sammenhængen mellem erhvervsliv og folkeskole smuldre til skade for virksomhedernes konkurrenceevne og til skade for den enkelte elev og hans eller hendes muligheder for at klare sig. Der vil desuden både kunne opstå flaskehalse og ledighed, så man på én og samme gang mangler kvalificeret arbejdskraft og har ledig arbejdskraft, der ikke er kvalificeret.

2 "På trods af, at antallet af kortuddannede i arbejdsstyrken forventes at falde med ca personer til fra 1991 til 2000, må denne gruppe forventes at få en ledighed, der ligger betydeligt over gennemsnittet Generelt forventes antal job inden for de brancher, de kortuddannede især finder beskæftigelse i, at stige, men den øgede efterspørgsel skønnes altså at rette sig mod personer med en anden og bedre uddannelse." Kilde: Rapport fra udvalget om voksen- og efteruddannelse. Bilag: Bind 1, Behovet for voksen- og efteruddannelse vil være afhængigt af det kvalifikationsgrundlag, der gives i folkeskolen. Hvis fundamentet ikke er tilstrækkeligt, vil det ikke alene have konsekvenser for den enkelte og virksomhederne, men også for samfundet, der må satse store summer på at reparere en mismatch. Fakta om uddannelse og beskæftigelse I rapporten fra voksen- og efteruddannelsesudvalget 1994 fastslås, at behovet for arbejdskraft med erhvervsfaglig baggrund, og kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse vil være stigende i år Behovet for kortuddannede eller personer med afbrudt uddannelsesforløb vil falde markant, og gruppen vil være ramt af en højere ledighed end personer med en længerevarende uddannelse. Konklusionen er, at uddannelsesindsatsen skal forbedres for at skabe de nødvendige kvalifikationsmæssige forudsætninger for omstilling og vækst. Politiske initiativer Der skal i folkeskolen lægges vægt på nødvendigheden af at kvalificere sig. Der skal tidligt orienteres om den personlige risiko ved ikke at uddanne sig efter folkeskolen. Der skal lægges vægt på sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Uddannelse skal fremme vækst Videnssamfundet kræver kundskaber og færdigheder på højt niveau. Det giver både udfordringer og muligheder for den enkelte. Det skal ikke forveksles med den sorte skole og dens terperi og facitlister, der var ensbetydende med, at læreprocessen var en tung pligt. Viden er en nødvendighed Folkeskolen er grundlaget Informationsteknologi og globalisering vil spille en væsentlig rolle. Det vil medføre løbende ændringer i virksomhedernes samarbejdsflader og organisering. Evnen til at forstå informationsteknologien og kunne udnytte den til at skabe kreative løsninger vil derfor have stor betydning. Der vil desuden blive stillet krav om international forståelse og sproglige færdigheder. Fjerntliggende virksomheder vil være daglige samarbejdspartnere, og andre afdelinger og kolleger vil befinde sig i et andet land. Det medfører et stadigt behov for at ajourføre og udvikle kvalifikations- og kompetenceniveauerne både for at styrke den enkeltes evne til at klare jobbet og for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Kvalifikationssigtet skal allerede fra folkeskolen være bredt og udvikle en holdning til, at forandring, fleksibilitet

3 og mobilitet er en naturlig ting. Det gælder ikke blot i forhold til Danmark, men også i forhold til de øvrige lande i Europa og de lande, Europa skal konkurrere med. Den enkelte skal være indstillet på - ikke alene at uddanne sig efter folkeskolen men også at indgå i en livslang læring. Det kræver et kvalifikationsgrundlag allerede fra folkeskolen, som skal udbygges i uddannelses- og arbejdslivet. Derfor vil det være kritisk for det danske samfund og for det danske erhvervsliv, hvis folkeskolen ikke leverer det nødvendige grundlæggende fundament og de ønskede kvalifikationer. Den grundlæggende kvalifikationsprofil Professionel kompetence - en grundlæggende professionel viden, kunne kombinere teori og praksis, evne at lære. Personlig kompetence - kunne forpligte sig, være fleksibel, have innovativ kompetence, evne at træffe beslutninger. Social kompetence - kunne kommunikere, evne at arbejde i team, kunne integrere, evne at forstå, have gå-på-mod. Flere skal uddanne sig på et stadig højere niveau Efter folkeskolen skal der bygges videre med en ungdomsuddannelse og senere en efter- og videreuddannelse, og sammenhængen med erhvervslivet skal styrkes. Samtidig skal niveauet være så højt, at færrest muligt kommer til at stå uden erhvervskvalifikationer. "I Fællesskabet er procentdelen af alle i den normale aldersgruppe, der fuldfører en uddannelse på sekundærtrinnene, 42 pct. I USA er tallet 75 pct. og i Japan 90 pct. Af en given aldersgruppe er der i Fællesskabet 30 pct., der gennemfører en højere uddannelse, medens tallet for USA er 70 pct. og for Japan 50 pct." Kilde: Vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse udfordringer og veje ind i det 21. århundrede, Europa- Kommissionen, I Europa-Kommissionens oplæg til fremtidig uddannelsesstrategi i EU "Undervise og lære - på vej mod det kognitive samfund" fremhæves, at der i skolen skal lægges lige stor vægt på erhvervelse af viden og metoder - og på at lære at lære. Det er vigtigt af hensyn til innovation. Men de europæiske lande er ikke særligt gode til at være innovative. I sammenligning med de lande, Europa skal konkurrere med, er der f.eks. kun 4 forskere, ingeniører og videnskabsfolk ud af arbejdsaktive i Europa, mens tallet i USA og Japan er 7 ud af Uddannelse og I Retningslinjerne for Beskæftigelse i Europa fra 1998

4 beskæftigelse skal hænge sammen fastlægges 4 indsatsområder: en styrket iværksætterkultur, en kvalifikationsprofil, der matcher arbejdsmarkedet, en omstillingsevne, der styrker virksomhederne, og en ligestillingsindsats, der fremmer en øget erhvervsfrekvens. Målet for Europa er en erhvervsfrekvens på 70 pct. Den nuværende erhvervsfrekvens er på 60,4 pct. Det kræver, at der inden 5 år skal skabes 12 millioner nye job i Europa, hvis man blot skal nå op på en erhvervsfrekvens på 65 pct. Selv om erhvervsfrekvensen i Danmark i 1997 var 77,4 pct., betyder det ikke, at vi er på den sikre side. Tværtimod kan der forudses arbejdskraftsmangel, hvis udbuddet af arbejdskraft ikke stiger. Udfordringerne nationalt og europæisk viser, at uddannelse og beskæftigelse bør ses under ét. Skolen skal åbne sig Verdens bedste folkeskole? Der er en udbredt tro på, at Danmark har verdens bedste folkeskole. Men selv om folkeskolen i sin knap 200-årige udvikling har været påvirket af ændringerne i erhvervsstrukturen, synes der ikke længere at være en tilstrækkelig sammenhæng. Folkeskolens formålsparagraf siger, at eleverne skal tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Skolen skal skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse og medvirke til en alsidig, personlig udvikling. Skolen skal endvidere bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og forberede eleverne til medbestemmelse, rettigheder og pligter i samfundet. Målet er ikke klart Fakta om folkeskolen Formålsparagraffen handler om det værdigrundlag, skolen skal have, og den symbolværdi skolen bør have i samfundet. Men den handler ikke om, hvad målet med de 9 års skolegang skal være. Det giver problemer ved overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Et stadig stigende antal overgangsløsninger skaber yderligere forvirring, fordi den egentlige årsag er, at folkeskolen ikke hænger sammen med de efterfølgende uddannelsesforløb. Folkeskolens funktion som fundament for videre uddannelse og arbejdsliv er underkendt, og sammenhængen med nationale målsætninger som vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse - og forholdet til udlandet - er fraværende. Det skyldes måske, at folkeskolen i sin organisation og struktur er vidt forskellig fra det erhvervsliv, den skal uddanne til. Dermed er folkeskolens muligheder for at skabe sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af kvalifikationer begrænset. Formålsparagraffen udtrykker en overordnet hensigt og et overordnet sigte, der ikke er særlig konkret. De enkelte folkeskoler udvikler sig i hver sin retning, fordi der ikke stilles klare krav. Formålsparagraffen lægger så stor vægt på den personlige udvikling til demokrati i forhold til kundskaber og færdigheder til uddannelse og arbejde. Resultatet er,

5 at 20 pct. af en ungdomsårgang ikke afslutter en efterfølgende ungdomsuddannelse. Politiske initiativer Kundskaber og færdigheder skal vægtes ligeværdigt i skolens formål. Folkeskolen skal skabe bred forståelse for erhvervslivets vilkår. Der skal være en løbende dialog mellem erhvervsliv og skole på alle niveauer. Uddannelsesvalg grundlægges i folkeskolen Uddannelsesvalget grundlægges i folkeskolen. Derfor bør sammenhængen til de efterfølgende uddannelser understreges tidligt, så flest muligt unge gennemfører en uddannelse med erhvervskompetence. Mange udskyder uddannelsesvalget Der gemmer sig mange problemer bag uddannelsesvalget. De unge vælger meget sent, og en del falder fra. Allerede i folkeskolen er der problemer. Mange elever magter ikke at gennemføre det normale skoleforløb, og et stigende antal går på efterskole. Flere og flere går i 10. klasse og udskyder dermed uddannelsesvalget. En undersøgelse om uddannelsesvalget fra 1997 viste, at 67 pct. af de elever, der blev spurgt, ville i 10. klasse. I Jylland og på øerne var procenten over gennemsnittet, mens den i hovedstadsområdet var under gennemsnittet - fordi udbuddet af uddannelser er meget stort i hovedstadsområdet. En anden undersøgelse viste, at et stigende antal unge vælger at gå 9. eller 10. klasse om. Det er især udtalt for 10. klasses vedkommende, hvor procenten fra 1987 til 1996 er steget fra 1,3 til 2,9. Presset på 10. klasse blev imødekommet gennem en ændring af folkeskoleloven, så den frivillige 10. klasse kan gennemføres på særskilte skoler og ikke som tidligere skal gennemføres i tilknytning til de øvrige folkeskoleklasser. Men hovedproblemet er, at 10. klasse medvirker til at udskyde uddannelsesvalget. I 1997 søgte f.eks. hele 70,8 pct. af eleverne fra 9. til 10. klasse. Hertil kommer, at der gennem de senere år er blevet oprettet uddannelsesforløb, der ikke tager sigte på arbejdsmarkedet men alene er forløb, der opbevarer de unge. Det er uheldigt, fordi det yderligere udskyder uddannelsesvalget. Fakta om uddannelsesvalg Undervisningsministeriets beregninger viser for en ungdomsårgang i 1993., at 34 pct. vil afslutte med en videregående uddannelse, at 35 pct. vil afslutte med en erhvervsuddannelse, og at 31 pct. slet ikke vil få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Af de sidste, vil 7 pct. aldrig komme i gang med en uddannelse, 16 pct. vil falde fra - dog vil 5 pct. gå i gang med en videregående uddannelse - mens 13 pct. med en almen gymnasial uddannelse ikke vil have læst videre eller vil være begyndt på en videregående uddannelse, men være faldet fra.

6 Desuden vil der generelt være en stigning i valget af gymnasiale uddannelser og et fald i valget af erhvervsuddannelser ifølge en undersøgelse fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. Politiske initiativer Uddannelsesvalget skal træffes efter 9. klasse. Færre uddannelsesveje efter 9. klasse skal skabe overblik. Alle uddannelsesforløb skal føre til en erhvervskompetence. Manglende rekruttering fra alle miljøer Uddannelsesbilledet er ofte præget af den enkeltes sociale baggrund, fordi det ikke er lykkedes folkeskolen at bryde den sociale arv, frigøre samtlige ressourcer og dermed fremskaffe den dygtigst mulige arbejdskraft. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viste f.eks., at en årgang, som var 14 år i 1968, afspejler deres opvækstmiljøer, når de analyseres som 38-årige. Undersøgelsen viste, at det hovedsageligt var børn fra professionsmiljøerne, der gennemførte mellemlange eller lange videregående uddannelser, mens børn af arbejdsmænd stort set ikke gennemførte disse uddannelser. Billedet er omvendt, når man ser på korte videregående uddannelser. Vægt på den enkelte elev Derfor er det vigtigt, at folkeskolen reelt og ikke bare formelt arbejder ud fra den enkelte elevs forudsætninger. Undervisningen skal tilrettelægges sammen med den enkelte elev, og der skal lægges vægt på at styrke de svage sider og understøtte de stærke. Holdninger og grundlæggende færdigheder er vigtige En del af forklaringen på det manglende uddannelsesvalg eller frafaldet skal findes i, hvordan eleverne klarer de grundlæggende færdigheder i folkeskolen. En svaghed, der ikke sættes ind over for, bliver nemt en hindring for videreuddannelse. Få udfordringer i folkeskolen I en undersøgelse af elever i ungdomsuddannelserne gav de unge generelt udtryk for, at skolen blev stadig mere kedelig, jo længere tid de befandt sig i den. Især eleverne fra den almindelige folkeskole syntes, den var for let, mens eleverne fra de private skoler følte, at der var et større engagement om den enkelte elev, og at det faglige niveau var højere. I en anden undersøgelse fortalte eleverne i slutningen af 9. klasse, at de har problemer med at stave, men ikke med at læse. Mange syntes, der var problemer med at udtrykke sig skriftligt, og især pigerne opfattede matematik som et problem. Mere end halvdelen af eleverne havde problemer med henholdsvis regning/mate-matik, skriftlig fremstilling eller stavning. Kun et mindretal af eleverne syntes deres faglige niveau var meget godt. Halvdelen syntes, det var godt, mens en fjerdedel syntes, det var nogenlunde. Fordelingen følger i store træk fordelingen på spørgsmålet om, hvorvidt man meget godt, godt eller nogenlunde kunne lide at gå i skole.

7 Når elevernes oplevelse af folkeskolen er, at der ikke stilles relevante krav, og når nogle elever ikke er særlig glade for at gå i skole, er der behov for at revidere folkeskolens opgave over for eleverne. Det naturlige udgangspunkt er eleverne. Derfor skal skoleforløbet lægges til rette, så eleverne når nogle fastsatte mål og hjælpes, hvis de har svært ved at nå målene. Forløbet skal også imødekomme elever, der kan nå videre end de fastsatte mål. Politiske initiativer Der skal være udfordring til både stærke og svage elever. Der skal opstilles mål for, hvad eleverne skal kunne på forskellige trin. Prøver og eksaminer skal dokumentere kundskaber og færdigheder og være grundlag for indsatsen i undervisningen. Kvaliteten skal styrkes Internationale sammenligninger af folkeskolen viser, at den danske folkeskole ikke giver tilstrækkelige kundskaber og færdigheder i forhold til andre lande. Det drejer sig især om læsefærdighed og færdigheder inden for matematik og naturfag. Læsning - et vigtigt grundlag Svagt placeret i læsning Den internationale undersøgelse om læsefærdighed gav Danmark en dårlig placering. Selv om de svage elever var trukket fra, var der alligevel elever, som var ude af stand til at læse de tekster, der var beregnet for klassetrinnet. I den sammenlignende undersøgelse af læsefærdigheden i Sverige, Finland og Danmark, klarede Danmark sig også dårligst. Ikke alene var andelen af svage læsere, der blev trukket ud, størst i Danmark. Eleverne klarede sig også dårligst. I det informationsteknologiske samfund er det nødvendigt at kunne læse. En hurtig, flydende og differentieret læsning bliver et stigende krav i alle uddannelser. Gode læsekvalifikationer er nødvendige i det moderne samfund, men de er også nødvendige på arbejdsmarkedet. "Fremtidens arbejdsmarked kræver fleksibilitet og et højt fagligt niveau - og igen er læsning et uvurderligt redskab Det må derfor være en af de vigtigste opgaver overhovedet at sørge for, at alle børn får mulighed for at erhverve sig det uundværlige redskab, som en flydende, velfungerende læsning er." Kilde: Nordlæs - en nordisk undersøgelse af læsefærdigheden i klasse, Danmarks Pæ Læsning skal forbedres Når danske elever klarer sig dårligt internationalt i læsning, er der grund til en bekymring for, at kvalifikationerne samlet ikke imødekommer behovet for kompetence på arbejdsmarkedet. Når resultatet gentages i den nordiske undersøgelse, er der grund til eftertanke. Folkeskolerne i Norden er ensartede og deler et fælles socialt og samfundsmæssigt syn. Derfor må det føre til ændring af de overordnede mål. Grunden til, at de danske elever klarer sig dårligt, skal

8 findes i de ændringer, der er sket i kravene til kundskaber og færdigheder i dansk. I 1960 var formålet at opøve hver enkelt elev til at beherske modersmålet så godt som muligt både i tale og skrift. I 1994 er formålet at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på en æstetisk, etisk og historisk forståelse. Fakta om læsefærdighed I den internationale undersøgelse om læsefærdighed deltog 27 lande for 3. klasse og 31 lande for 8. klasse. Danmark opnåede for 3. klasse en 27. plads for hastighed og en 21. plads for sikkerhed. For 8. klasse blev opnået en 22. plads for hastighed og en 10. plads for sikkerhed. Undersøgelsen viste store forskelle mellem amterne og stor spredning i det enkelte amt. Data blev indsamlet i Undersøgelsen blev offentliggjort i I den nordiske undersøgelse af læsefærdighed blev godt 1200 elever i 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse i Sverige, Finland og Danmark sammenlignet. De danske elever i 1. klasse kendte færrest bogstaver og brugte længst tid på at løse opgaverne. De danske elever i 2. klasse havde flest fejl og læste langsommere, og de danske elever i 3. klasse var mest usikre og havde den st ørste spredning i læseresultaterne. Data blev indsamlet i Undersøgelsen blev offentliggjort i Politiske initiativer Færdigheder og kunnen i dansk skal prioriteres op ved hjælp af flere timer og nationalt fastsatte mål og niveauer. Der skal opstilles mål og niveauer for den enkelte skole og for den enkelte elev. Målene og niveauerne skal regelmæssigt evalueres. Der skal regelmæssigt gennemf'øres benchmarking på tværs af Danmark og i forhold til udlandet. Matematik og naturfag - en grundlæggende viden Under middel i matematik og naturfag I den internationale undersøgelse i matematik og naturfag lå Danmark i den lave ende af midtergruppen. De danske elever klarede sig dårligere end de asiatiske, de nordiske og de fleste europæiske lande. De danske elever var mindre dygtige til paratviden og nåede ikke opgaverne. Der ikke er forskel på drenges og pigers præstationer i matematik i langt de fleste lande - undtagen i Danmark og Korea. Til gengæld er der stort set forskel i alle lande på pigers og drenges præstationer i naturfag. Drengene er bedst bortset fra 2 lande, hvor pigerne er bedst. Det tyder på, at der er systematiske fejl i undervisningen. Når andre lande kan opnå ensartede resultater i matematik, og når pigerne i nogle lande kan præstere bedre end drengene i naturfag, skyldes det ikke en naturlig forskel i drenges og pigers evner og interesser. De dårlige resultater for de danske skoleelever i matematik og naturfag har en vidtrækkende betydning. Eleverne er ikke blot gode eller dårlige. De er dårligere end elever fra de lande, Danmark typisk skal konkurrere med.

9 Matematik og naturfag skal styrkes Grunden til, at de danske elever klarer sig middelmådigt i matematik og naturfag, skal findes i de ændringer, der er sket i kravene til kundskaber og færdigheder i matematik og naturfag. I 1960 var formålet med regne- og matematikundervisning at give eleverne sikkerhed i regning gennem at arbejde med emner fra familie-, samfunds- og erhvervslivet og at indføre eleverne i begreber og metoder inden for matematik. I 1994 er det overordnede formål for matematik at give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Tilsvarende er formålet med naturlære i 1960 at gøre eleverne fortrolige med, at naturlæren er en del af den fælles kulturelle og humanistiske arv. I 1994 skal eleverne i natur/teknik udvikle tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. I fysik/kemi skal elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af, øges. Fakta om færdigheder i I den internationale undersøgelse om matematik og matematik og naturfag naturfag deltog 13-årige elever fra 46 lande. Undersøgelsen sammenlignede på henholdsvis laveste og højeste klassetrin for 13-årige elever, dvs. udenlandske elever på 7. og 8. klassetrin blev sammenlignet med danske elever på 6. og 7. klassetrin. Forskellen skyldes, at de danske elever starter et år senere i folkeskolen end i de fleste andre lande. I matematik opnåede Danmark en 26. plads på det yngste klassetrin og en 27. plads på det ældste klassetrin. I naturfag opnåede de danske elever en 32. plads på det yngste klassetrin og en 31. plads på det ældste klassetrin. I et internationalt gennemsnit lå Danmark i midten, men der var meget stor spredning mellem de enkelte landes resultater. OECD bearbejdede tallene i forhold til OECD-landene og enkelte andre lande. Det viste, at Danmark lå på 20. pladsen i matematik og på 25. pladsen i naturfag - ud af 26 lande. Politiske initiativer Færdigheder og kunnen i matematik og naturfag skal prioriteres op ved hjælp af flere timer og nationalt fastsatte mål og niveauer. Der skal opstilles mål og niveauer for den enkelte skole og for den enkelte elev. Målene og niveauerne skal evalueres regelmæssigt. Der skal regelmæssigt gennemføres benchmarking på tværs af Dan-mark og i forhold til udlandet. IT - er et vigtigt redskab IT vil stille nye krav - ikke bare i kommunikations- og informationsindustrien men også inden for multimedia, servicesektoren generelt og overalt i den industrielle sektor. Folkeskoleloven har taget højde for udviklingen, og regeringen har yderligere opstillet mål for IT inden år Men folkeskolen kan langt fra indfri behovet.

10 EDB skal integreres overalt Det går langsomt Fakta om IT Folkeskoleloven pålægger lærerne at integrere edb i alle fag og på alle klassetrin. I folkeskolens 7 står om de obligatoriske emner, at alle elever skal have "en grundlæggende forståelse af informationsteknologiens begreber og metoder og kendskab til, hvordan datamaskinen med fordel kan anvendes i fagene." I lovbemærkningerne til 19 står der endvidere om undervisningsmidler, at "den igangværende udvikling med at udstyre skolerne med informationsteknologiske undervisningsmidler fortsætter, så intentionerne om EDB's fulde integration kan realiseres inden for de nærmeste år." I en rundspørge til 265 kommuner viste det sig, at der tænkes mere på økonomi end pædagogik, mere på hardware end på software, at nogle kommuner slet ikke har afsat midler til IT i 1997, og at mindre end halvdelen af kommunerne har afsat særlige midler til lærernes efteruddannelse. Forståelsen af, at IT er et væsentligt element i undervisningen, afspejles ikke i udviklingen. I forhold til lovens bestemmelser og regeringens målsætning er der ikke sammenhæng. Det er ikke tilfredsstillende, fordi det overordnede mål for IT i folkeskolen dermed ændres. Resultatet er katastrofalt, fordi en hel generation af unge dermed halter bagud i informationsteknologiske kundskaber og færdigheder. Behovet for en koordineret politik og en kommunal strategi er stort. Regeringens mål er 5-10 elever pr. tidssvarende computer i løbet af få år. IT stiller samtidig nye faglige og pædagogiske krav til lærerne, der både skal være tekniske hjælpere, inspiratorer og vejledere. En stikprøve fra Kommunernes Landsforening i 1997 viste, at der dette år ville være 10 elever pr. computer - nye som gamle. Regeringens mål kan derfor ikke nås inden årtusindskiftet. En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening forud for budgetåret 1997/98 viste, at færre end hver ottende kommune vil opprioritere efteruddannelsen. En tidligere budgetundersøgelse fra december 1996 viste, at kun 43 pct. af kommunerne forventede en højere standard på edb-udstyr i 1997, mens 47 pct. ville have en uændret standard. Politiske initiativer Eleverne skal sikres adgang til IT, og kravene til lærerne skal specificeres. Der skal opstilles mål for IT-anvendelsen i den enkelte kommune, på den enkelte skole og for de enkelte fag, mht. mål, udstyr, lokalernes indretning, undervisningsmaterialer og lærernes efteruddannelse. Efteruddannelsen af lærerne skal sikres i en aftale mellem Undervisningsministeriet og kommunerne. Læreren spiller en vigtig rolle Den danske folkeskole har metodefrihed, dvs. at læreren har ret til at vælge den metode, han eller hun anser for rigtig. Samtidig er læreren den eneste ansvarlige for

11 undervisningen. Hverken skoleleder, kolleger eller forældre kan beslutte den konkrete undervisning. Lærerens nye rolle Det lægger et stort pres på lærerne, men afspejler et ældre syn på lærerrollen. Kravet om en lærer med stor parat almenviden st år i modsætning til nutidens læringsmønster, hvor eleverne har adgang til righoldige tilbud uden for skolen. Læreren skal ikke blot hjælpe eleverne til at opnå kundskaber og færdigheder, men skal også lære eleverne at håndtere store mængder informationer og samtidig kunne skelne mellem informationskildernes troværdighed. Det medfører en større sammenhæng til omverdenen. Derfor må det være naturligt, at klasseværelset åbnes, og at lærere, skolebestyrelser og skoleledere sammen tilrettelægger undervisningen og fastlægger undervisningens metoder. Samarbejdet om undervisningen vil i langt højere grad afspejle samarbejdsforholdene på arbejdsmarkedet og vil dermed kunne understøtte udviklingen af de personlige og sociale kvalifikationer. Desværre er det almindeligt, at lærere underviser i fag, de ikke er uddannet i. Konsekvensen er, at den faglige baggrund for undervisningen - i en række tilfælde - ikke er tilstrækkelig. Ændring af læreruddannelsen Den nye læreruddannelse, der startede i 1998, afhjælper i nogen grad problemerne. Men de nye lærere vil først være færdiguddannet efter årtusindskiftet. Løbende efteruddannelse af lærerkorpset er derfor en forudsætning for forandringen af folkeskolen. I andre lande uddannes lærere på universitetsniveau. I 1960 blev det overvejet, om læreruddannelsen i Danmark skulle ligge på universiteterne, men det blev afvist, fordi man ikke fandt det relevant. Resultatet er en lang række små uddannelsessteder, der ofte er isoleret i forhold til andre uddannelsesmiljøer. Det giver ikke et særligt godt grundlag for at forstå andre uddannelser eller deres anvendelse på arbejdsmarkedet. Lærernes uddannelse er vigtig for, at folkeskolen kan udvikle sig i dynamisk sammenhæng med det øvrige uddannelsessystem og erhvervslivet. Fakta om lærere og undervisning Mange skoler har allerede taget hul på andre samarbejdsformer omkring tilrettelæggelsen af undervisningen. Eksemplerne er dog ikke samlet og offentliggjort. En undersøgelse fra Undervisningsministeriet fra 1997 viste, at få lærere har både linjefag og årskursus i det fag, de underviser i. Det gælder f.eks. 11,5 pct. i dansk, 6,5 pct. i regning, 12,5 pct. i fysik, 3 pct. i historie og 12,9 pct. i engelsk. Politiske initiativer Indsamling af eksempler på nye undervisningsformer og tilrettelæggelse skal være udgangspunkt for en national debat om undervisningens tilrettelæggelse.

12 Lærere bør kun undervise i fag, de er uddannet i - og de skal løbende efteruddannes. De læreruddannedes monopol på undervisningen skal brydes, så andre gruppers faglige viden kan medvirke til en høj faglig kvalitet. Flere penge giver ikke mere kvalitet Den danske folkeskole er dyr Den danske folkeskole er dyr, og man får relativt set ikke så meget for pengene set i en international sammenligning. Når det tilbagevendende tema i debatten om folkeskolens kvalitet er, at der skal flere penge til, må der i stedet stilles spørgsmål ved, om skolen er tilstrækkeligt effektiv. OECD har sammenlignet folkeskolerne på tre nøgleområder: det årlige antal undervisningstimer, udgifterne pr. elev og antallet af elever pr. lærer. Danmark markerer sig negativt på alle tre områder. International sammenligning Danske elever i 9-årsalderen får 662 og i 14-årsalderen 903 årlige undervisningstimer. Gennemsnittet i de undersøgte lande er henholdsvis 825 og 959 årlige timer. De danske udgifter pr. elev i klasse ligger i den høje ende. Danmark ligger sammen med Norge og Sverige over 100 i et særligt indeks. Japan ligger på 85 og Holland på 62. Der er forholdsvis få danske elever pr. lærer i klasse. Tallet er 11,1, mens det i Japan er 19,8 og i Holland 23,6. Større effektivitet nødvendig Der er ingen tvivl om, at folkeskolen skal være mere effektiv. Dels skal der på nationalt niveau ske en ændring af lærernes tjenestetidsaftale, så der ydes mere undervisning, dels skal der i kommunerne ses nærmere på skole- og klassestørrelse. Det er både muligt og nødvendigt, hvis ressourcerne ikke blot skal øges, uden at man får noget for pengene. Hvis folkeskolen skal blive bedre, både kan og skal det så vidt muligt ske inden for de eksisterende økonomiske rammer. Stigning i driftsudgifter - fald i elevtal De samlede driftsudgifter til folkeskolen er i perioden 1985 til 1995 steget mere end elevtallet. Elevtallet er faldet med 5 pct., mens driftsudgifterne er steget med 22 pct. Samtidig er procentdelen af elever, der går i klasse på efterskole steget ligesom andelen af børn, der går i privatskoler. Dvs. faldet i antallet af elever i den kommunale folkeskole er større end faldet i børnetallet. Ændringerne i elevbestanden 1987 til 1995 Antallet af elever i folkeskolen er faldet fra knap til knap Antallet af elever i klasse på efterskole er steget fra godt til knap Procenten af elever i folkeskolens 10. klasse er faldet med 21 mens efterskolens 10. klasse er steget med 45.

13 Procenten af elever i private skoler er steget fra 9 (1984/85) til godt 11,5 (1993/94) og er fortsat stigende. Da elevbestanden vil stige inden for de nærmeste 10 år på grund af et højere fødselstal, skal der ske tilpasninger. Ellers vil udgifterne stige - alene med 5 mia. kr. pr. år for de kommunale udgifter. Men elevtallet stiger ikke jævnt i hver kommune. Derfor skal tilpasningerne ske ud fra de lokale forhold. "Således vil nogle kommuner opleve faldende elevtal helt frem til efter år Samlet vil elevtallet i disse kommuner være faldet i år 2007 i forhold til Andre vil i samme periode opleve en stigning på 45 pct. eller mere. Fra 2007 og frem vender den samlede udvikling, og elevtallet vil igen være faldende ifølge Undervisningsministeriets elevtalsprognose." Kilde: Folkeskolens økonomi, Finansministeriet m.fl., Forskelle mellem kommunerne Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet Kommunalbestyrelsen fastlægger serviceniveauet i folkeskolen inden for de rammer, folkeskoleloven fastsætter. Men de kommunale nøgletal viser, at der er stor forskel på udgifterne pr. elev i den enkelte kommune. Høng kommune var den billigste i 1995/96 med en nettodriftsudgift pr. elev på godt kr., mens Høje Tåstrup var den dyreste med en nettodriftsudgift på godt kr. pr. elev. Tilsvarende var Ringkøbing det billigste amt med godt kr. pr. elev, mens Københavns amt var dyrest med godt kr. pr. elev. Behov for bedre styring Udviklingen i de seneste år i folkeskolens økonomi understreger, at den økonomiske styring af folkeskolen ikke har været tilstrækkelig. En analyse af kommunernes effektivitet viser, at mere end 80 pct. af kommunerne har en effektivitetsgrad under 80, og at de mindst effektive kommuner bruger over 40 pct. flere ressourcer end de bedste i forhold til antal producerede undervisningstimer. De mere effektive kommuner har flere fælles træk. Der er klare politiske principper for skolestruktur, klassedannelse, principper for timetildeling m.m.: Fælles træk for effektive kommuner Høj prioritering af undervisningstiden over landsgennemsnittet. Klassekvotienter tæt på eller over landsgennemsnittet. Velfungerende skolestruktur med føde/aftagerskoler, samkøring af overbygning, nedlæggelse af skoler og samlet ledelse for flere mindre skoler. Organisering og tilrettelæggelse af undervisningen er overladt til skolebestyrelsen.

14 Øvrige driftsomkostninger styres gennem faste normer eller centralt styrede puljer. Over 80 pct. af driftsudgifterne til folkeskolen er lærerlønninger. Da lønandelen udgør den største del af driftsudgifterne, er det nødvendigt at overveje, om der kan effektiviseres, så der kan opnås mere undervisning for pengene. Udgifter til lærerne vejer tungt Med den seneste overenskomst har det været hensigten at decentralisere beslutningerne og give mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Men reelt er det ikke sket. I stedet har aftalen virket som en barriere for folkeskolens videre udvikling ved at låse lærernes tid fast i undervisnings-, forberedelses- og øvrig tid. Resultatet er, at ressourceforbruget er steget - uden at man har fået mere for pengene. Ændringer i lærerforbruget 1984/85 til 1992/93 Lærerlønforbruget pr. elev er steget med 3 pct. Lærernes ugentlige undervisningsforpligtelse er faldet fra 27 timer til knap 25 timer. Antal elever pr. lærer er faldet fra 11,6 til 10,4. Klassekvotienten er steget fra 18,1 til 18,4. Stigningen i ressourceforbrug ikke omsat i flere timer Kommunerne bør prioritere Stigningen i ressourceforbruget har altså ikke medført flere undervisningstimer eller færre elever i klassen. Den er i stedet gået til nedsat arbejdstid. Til sammenligning udgør lærerlønningerne i de frie grundskoler 71 pct. af udgifterne mod 82 pct. i folkeskolen. Der er flere undervisningstimer, flere elever pr. lærer og en lavere klassekvotient sammenlignet med folkeskolen. Der skal prioriteres Da lærernes løn udgør den største del af ressourceforbruget, vil det være afgørende for en styring af de kommunale udgifter enten at fastlægge klassekvotienten eller fastlægge antallet af elever pr. lærer. Desuden kan der prioriteres mellem antal undervisningstimer pr. elev og klassekvotienten. Finansministeriet har beregnet, at der ved uændret skolestruktur og dannelse af en ny klasse ved den 29. elev vil kunne ske en opsugning af ca. 50 pct. af elevtalsstigningen frem til år Klassekvotienten på landsplan vil i så tilfælde blive 20,6 elever pr. klasse i gennemsnit mod det nuværende 18,4. Hvis klasser og skolestrukturer holdes konstant, vil der være en klassekvotient på 23 og derover i kommunen for ca elever i 2005, mens ca elever vil være i kommuner med under 18 elever pr. klasse i gennemsnit i kommunens skoler. Fakta om Normalt vil en stigende klassekvotient være

15 ressourceforbruget sammenfaldende med flere elever pr. lærer, fordi den enkelte lærer med en stigende klassekvotient underviser flere elever pr. undervisningstime. Men det er omvendt. Selv om der i perioden har været et fald i antallet af elever, har der ikke været en stigning i antallet af undervisningstimer pr. elev eller et fald i antallet af elever pr. lærer. Lærerne har i stedet undervist i en stadig mindre del af deres samlede arbejdstid. Politiske initiativer Skolestrukturen skal tilpasses i kommuner med lav klassekvotient ved oprettelse af fødeskoler og aftagerskoler og fælles ledelse for flere mindre skoler. Undervisning i 10. klasse, valgfag, særligt tilrettelagt danskundervisning og modersmålsundervisning skal samles. Bevidst planlægning af undervisningstiden gennem timetal, deletimer og holddannelse på tværs af klasser og klassetrin. Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningstiden dvs. ændring af lærernes overenskomst. Manglende styring og uklare regler Ansvaret for folkeskolen og styringen af folkeskolen er decentraliseret til den enkelte kommune - uden at det tilstrækkeligt klart er angivet, hvilke niveauer og standarder, det decentrale niveau skal nå. Det er kritisk for folkeskolens funktion. Og det bør give anledning til overvejelser om ansvar og styringsstruktur. Uden et klart ansvar og en klar styring vil folkeskolen ikke kunne omstilles til nutidens og fremtidens kvalifikationsog kvalitetskrav. Styring gennem mål og rammer De statslige regler er fastlagt i folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser. Lovgivningen fastlægger de overordnede mål og rammer, skolens struktur og formål. Undervisningsministeren fastlægger de overordnede målsætninger for fagene og udarbejder vejledende læseplaner. Men der er ikke tale om egentlige nationale mål og standarder. Det centrale Folkeskoleråd har en begrænset indflydelse, og repræsentationen sigter mere mod skolernes indre verden end mod skolernes sammenhæng med efterfølgende uddannelses- og arbejdsliv. Folkeskolens akilleshæl er netop sammenhængen til livet uden for skolen. Når rådgivningen fra Folkeskolerådet til ministeren ikke er tilstrækkelig og samtidig er lukket, vil sammenhængen til det efterfølgende uddannelses- og arbejdsliv ikke være sikret. Endvidere er evaluering af resultaterne i den enkelte skole/kom-mune et vigtigt redskab til løbende at udvikle folkeskolen. Det forudsætter, at der opstilles klare mål og standarder, og at disse løbende evalueres. Det forudsætter endvidere, at opgaven med at følge resultaterne lægges i en bred rådgivning. Politiske initiativer Der skal fastlægges nationale mål og standarder, der overvåges. Resultaterne skal indgå i en national og en international sammenligning.

16 Det samlede ressourceforbrug skal overvåges. Sammen med den øvrige overvågning skal det medvirke til en løbende udvikling af folkeskolen. Overvågningen skal følges af Folkeskolerådet, hvis sammensætning ændres, så folkeskolens opgave som fundament for uddannelses- og arbejdsliv afspejles. Kommunen har ansvaret Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for det kommunale skolevæsen og fører tilsyn med skolerne. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Hovedparten af kommunerne har vedtaget mål og rammer for skolernes virksomhed og opstillet mål for kvalitet og kvalitetsudvikling, men under halvdelen har taget stilling til en evaluering, bl.a. fordi målene i kommunens handlingsplan er vanskelige at evaluere. Det mindretal af kommuner, der allerede har fulgt op på planerne, har ikke gjort det særligt aktivt. Det er typisk sket gennem årsberetninger, virksomhedsrapporter, sp ørgeskemaer og eventuelt en dialog mellem lærere, skolebestyrelser eller skoleudvalg. Kun en femtedel af kommunerne bruger evalueringerne som udgangspunkt for ændringer. Skolebestyrelsen står svagt På skoleniveau forvaltes skolen delvist af skolebestyrelsen. Men skolebestyrelserne fungerer ikke tilfredsstillende. På færre og færre skoler er der kampvalg, og valgdeltagelsen har været stadig faldende. Det er et problem, at skolebestyrelserne ikke har økonomisk ansvar, ikke har indflydelse på ansættelse af skoleleder og lærere samt mangler indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse. Kun delvis skoleledelse Skolens leder har det daglige ansvar for skolen. Det er lederens opgave at sikre klare retningslinjer og at stå for den pædagogiske ledelse. Der stilles ikke krav om en lederuddannelse, og ledelsesopgaven er ikke udtryk for en sammenhængende ledelse. Der er alvorlige begrænsninger i skolelederens opgaver: kun dispositionsret over lærere, når arbejdstiden ikke er bestemt af centrale eller kommunale aftaler, ikke ansvar for at ansætte, flytte eller afskedige lærere og ikke et samlet økonomisk ansvar. Politiske initiativer Den kommunale handlingsplan skal være præcis og kunne evalueres. Planen skal udarbejdes i samarbejde med interessenter, der repræsenterer efterfølgende uddannelses- og arbejdsliv. Evalueringen af eleverne skal bygge på standpunktsprøver og eksaminer. Forskelle til resultater i andre kommuner eller nationalt skal diskuteres åbent. Der skal være løbende kontakt mellem kommunalbestyrelse, skolebestyrelse, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Skolebestyrelsen skal have et normalt bestyrelsesansvar og skolens leder et normalt ledelsesansvar. Hvis der ikke er klare mål og regler, vil den enkelte folkeskole ikke løbende kunne gennemgå en kvalitetsudvikling. Resultaterne vil blive tilfældige, og der

17 vil ikke komme det løft, der er så hårdt brug for, hvis folkeskolen skal bringes frem til at være blandt de bedste. Det er problematisk, at en så omfattende organisation som folkeskolen ikke drives som enhver anden virksomhed med en bestyrelse, der træffer samlede beslutninger om virksomheden, og en leder, der har en professionel ledelsesbaggrund, og som kan forestå strategisk planlægning, økonomistyring, personaleledelse og organisationsudvikling. Fakta om folkeskolens styring Folkeskolen er ikke tilstrækkeligt forberedt på løbende forandringer. Skolen udgør en lukket verden, der både nationalt og kommunalt styres af repræsentanter for systemet. Der er begrænset sammenhæng mellem det nationale og det lokale niveau, og kommunernes handlingsplaner er svære at vurdere og følge op på. Skolebestyrelserne har ikke reelt mulighed for at fungere som bestyrelser inden for de rammer, der er fastsat i loven og i de kommunale handlingsplaner. Skolens leder får ikke tilstrækkelige ressourcer eller uddannelse til at lede. Tilbuddet om uddannelse i kerneydelserne som leder økonomisk, administrativt og ledelsesmæssigt er yderst begrænset. Befolkning og politikere ønsker ændringer Gennem de seneste 10 år er der gennemført en række undersøgelser af befolkningens forventninger og holdninger til folkeskolen. Resultaterne er sammenfaldende. Det er typisk kundskabsniveauet, undervisningen og lærerne, der kritiseres. Større krav til eleverne I den seneste undersøgelse var der enighed om, at der stilles for små krav til eleverne. Repræsentanter fra ungdomsuddannelserne udtrykte, at det er umuligt at presse fordybelse ned over eleverne, hvis de ikke har prøvet det i folkeskolen. Også eleverne er kritiske: "Folkeskolen er ikke længere så god til at stille krav til den enkelte, de stiller krav til grupper. Det værste, der kan ske, det er, at folkeskolen mister disciplinen, at det bliver et sted hvor eleverne ikke føler, at de skal yde et stykke arbejde." Kilde: Forventningsundersøgelse folkeskolen i søgelyset, PA Consulting Group, Der er kritik af både formålsparagraffen og af lærerne, som savner engagement og ikke mentalt har omstillet sig fra at være en autoritet til at fungere langt mere som procesvejleder. Det kritiseres desuden, at der er for megen fokus på det pædagogiske og for lidt på det faglige. Et større fagligt engagement ville have betydning for eleverne. Synspunkter om folkeskolen Vægt på grundlæggende læse- og regnefærdigheder og fokus på elevernes faglige udbytte.

18 Udskiftning af dårlige lærere og bedre udnyttelse af ressourcerne. Flere krav til eleverne og deres ansvarlighed samt mere hjemmearbejde. Mere fokus på sprog og den internationale dimension. Redegørelse om kvalitetsniveauet I en redegørelse fra 1996 til folketinget om kvalitetsniveauet i folkeskolen understregede undervisningsministeren, at det ikke stod så dårligt til, som det fremgik af de internationale sammenligninger. De tog nemlig ikke stilling til lysten og selvtilliden, men alene til kundskaber og færdigheder. National kompetenceudvikling Redegørelsen beskæftigede sig ikke med det vigtige perspektiv i forhold til arbejdsmarkedet og de kvalifikationer, der er brug for i virksomhederne. Men nødvendigheden af samarbejde med virksomhederne er fremhævet i rapporten om National kompetenceudvikling, som netop handler om erhvervsudvikling gennem kvalifikationsudvikling. "Uddannelse er en helt afgørende forudsætning for erhvervslivets konkurrenceevne. Danske uddannelser skal derfor tilhøre verdenseliten. Hele den danske talentmasse skal udvikles på højt niveau og endnu flere nå de højeste og fremragende niveauer." Kilde: Ole Vig Jensen, National kompetenceudvikling, Undervisningsministeriet, Men det vedrører tilsyneladende ikke folkeskolen. For målene for folkeskolen beskæftiger sig ikke med sammenhængen til erhvervslivet på nær et mål, der allerede er sat - nemlig en styrkelse af selvstændighedskulturen. Rapporten giver derfor hverken ideer eller forslag til, hvordan de overordnede tanker skal udmøntes. Uddannelse og erhvervsliv Tilsvarende omtales erhvervslivet som medspiller for uddannelsessystemet i programmet Uddannelse og erhvervsliv. Det siges, at uddannelsessystemet skal justeres, så det bliver mere "erhvervs-hensigtsmæssigt". Målsætningen er: " at vi skaber grobund for, at erhvervslivet får de medarbejdere, det har brug for, så det kan skabe den velstand, som er grundlaget for det hele." Kilde: Uddannelse og erhvervsliv, Undervisningsministeriet, Uddannelse og erhvervsliv har mange ideer til folkeskolen, men det beskrives ikke, hvordan ideerne skal sættes i værk, og hvordan det evalueres, om målene er nået. Uddannelse og erhvervsliv - folkeskolen år 2002: Selvstændige arbejdsformer og individuelle undervisningsforløb. Mere erhvervspraktik og opgaver/projekter med relevans for erhvervslivet.

19 5-10 elever pr. nyere computer og egen adresse på skolen fra 9. klasse. Skoler og virksomheder som potentielle læresteder. Folkeskolen år 2000 Den seneste aftale om Folkeskolen år 2000 mellem Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er heller ikke særlig præcis. ifølge aftalen skal der sættes en række aktiviteter i gang, men det drejer sig mere om proces end om resultater. De opstillede fokuspunkter kunne dog være udgangspunkt for en dialog med uddannelses- og erhvervslivet. De omfatter bl.a. kvalitet og udvikling, udfordring for den enkelte elev, kundskaber og færdigheder og målrettet anvendelse af ressourcerne. Dialog som redskab Samlet er programmerne et godt udgangspunkt for debatten om folkeskolen. Men kommer debatten ikke i gang, kan resultatet blive, at de nødvendige ændringer ikke gennemføres. Partiernes politiske programmer De politiske partier har i deres programmer mere præcise synspunkter. Nogle partier lægger stor vægt på at styrke konkurrenceevnen og velfærden, andre tager udgangspunkt i kommunernes rolle og ansvaret over for de svage. Behov for omstilling De gennemgående synspunkter er, at folkeskolen er et fundament i uddannelsessystemet, og at folkeskolen har behov for omstilling til en verden i hastig forandring. Der skal være tidssvarende mål- og rammebeskrivelser, og undervisningsmaterialerne skal være af høj kvalitet. Resultatmålinger skal opsamles i et videnscenter. Eleverne skal beherske de grundlæggende skolekundskaber og skal være fagligt velkvalificerede. En st ørre del af ressourcerne skal gå til undervisning af eleverne. I øvrigt foreslås, at skolestarten skal være et år tidligere, dvs. ved det 6. år, og at der skal være adgang for andre lærere end seminarieuddannede til at undervise. Fakta om holdninger Der er et udbredt ønske om ændringer. Undervisningsministeriet og erhvervslivet ønsker et tættere samarbejde. Folkeskolens parter har sat mål for kvalitetsudviklingen, og befolkningen har et udbredt ønske om bedre kundskaber og færdigheder, bedre ressourceudnyttelse og dygtigere lærere. De politiske mål er klare. Kvaliteten skal være høj både af hensyn til den enkelte og af hensyn til det danske erhvervsliv. Men der er uenighed om, hvordan det skal gøres. Uenigheden bygger på ideologiske forskelle, og løsningerne bliver derfor det muliges kunst.

20 Politiske initiativer Der skal sættes mål for folkeskolen, som placerer den blandt de bedste. Mål og kvalitet skal diskuteres åbent, så der er overensstemmelse mellem forventninger og resultater. Der skal en debat i gang om folkeskolen, som fører til ændringer. Debatten skal være bred, så skolens sammenhæng til uddannelses- og erhvervsliv understreges. Ændringerne skal evalueres, så folkeskolen forandres i takt med udviklingen. Arbejdsgiversidens forslag til udvikling af folkeskolen Læring er lig udvikling Kravet til folkeskolen som grundlag for udvikling af kvalifikationer til uddannelse og arbejdsmarked er stigende. Derfor skal folkeskolen åbne sig og omstille sig. Den danske folkeskole kunne samle de nye udviklingstendenser op, som f.eks. kommer til udtryk i den newzealandske folkeskole. New Zealand minder på mange måder om Danmark. Det er en lille nation med et menneskesyn og en demokratisk tradition, der svarer til den danske. Men til forskel fra Danmark har New Zealand taget fremtidens udfordringer op ved at kombinere udviklingen af den enkelte elev med et overordnet formål om at styrke det newzealandske erhvervsliv og landets økonomi. Den danske folkeskole skal også udvikle sig i takt med erhvervslivet. Derfor skal der gøres en indsats for folkeskolen på flere områder: Læring Undervisningen skal bygge på den enkelte elev og på elevernes forskellige evner. Permanent og løbende holddeling skal understøtte de stærke og styrke de svage. Eleverne skal have medansvar og inddrages aktivt i fastlæggelsen af egen uddannelsesplan. Eleverne skal starte tidligere i skolen med en individuel og fleksibel start i børnehaveklassen. Pædagoger og lærere skal samarbejde om indskolingen. Eleven skal i de afsluttende klasser udvikle kvalifikationer og kompetencer til brug i voksenlivet. Indhold, tilrettelæggelse og forløb skal vise en sammenhæng, der retter sig mod fremtiden. Undervisningens form, metoder og indhold skal løbende udvikles og debatteres gennem at åbne klasseværelset. Elevernes faglige grundlag skal styrkes gennem øget brug af andre lærerkræfter end folkeskolelærere. Kvalitet Kravet om læring og kvalitet skal præciseres i

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 18. og 19. august 2005 1 Indledning: Folkeskolen og globaliseringen Folkeskolen har et hovedansvar

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Tema: 10. årgangs placering

Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Tema: 10. årgangs placering Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Kommissorium: Arbejdsgruppen har sagligt analyseret og vurderet og derefter beskrevet såvel fordele som ulemper ved forskellige placeringer af 10. årgang. Arbejdsgruppens

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere