FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé:
|
|
- Clara Jespersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 13. september 2008 FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET Resumé: - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE Arbejdsstyrken blandt unge i alderen år, der ikke er under uddannelse, er steget med næsten personer siden Det svarer til en sjettedel af en ungdomsårgang. Analysen viser desuden, at væksten er særlig udtalt blandt de årige, og at den primært skyldes, at de unge vælger beskæftigelse frem for uddannelse. De gode konjunkturer kan være en del af forklaringen, men da prognoser forudser faldende efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft frem til 2015, vil der opstå store ubalancer på arbejdsmarkedet, hvis de unge fortsætter med at fravælge uddannelserne. I 2007 udgjorde arbejdsstyrken blandt unge i alderen år lidt over personer. Siden 2005, hvor konjunkturerne for alvor vendte, er arbejdsstyrken steget med lidt over personer for unge under 25 år, jf. figur 1. En del af de unge, der deltager på arbejdsmarkedet, er dog i gang med en uddannelse. Arbejdsstyrken blandt unge, der ikke er i gang med en uddannelse, er dog også steget, nemlig med knap personer, således at arbejdsstyrken for gruppen i 2007 lå på knap personer. Den overordnede stigning svarer til en vækst på 5,7 procent. Til sammenligning er en ungdomsårgang på godt personer, hvorfor væksten i arbejdsstyrken svarer til, at en sjettedel af en ungdomsårgang ikke er i gang med en uddannelse. Stigningen i arbejdsstyrken kan sammenlignes med, at der hvert år starter omkring elever i årsalderen på de almene gymnasier og erhvervsuddannelserne 1. 1 Kilde: UNI-C Dynamiske databaser på samt statistikbanken Macintosh HD:Users:janusbreck:Desktop: Unge vælger a#27dd91.doc
2 2 Figur 1. Ændringer i arbejdsstyrken blandt årige, Det ses af figur 1, at væksten i arbejdsstyrken blandt unge, der ikke er i uddannelse, særligt er sket fra 2006 til 2007, hvor arbejdsstyrken steg med knap personer, svarende til 5 procent. Tabel 1 viser ændringer i arbejdsstyrken på aldersgrupper blandt unge, der ikke er under uddannelse. Der er dog stor forskel på væksten mellem de forskellige årgange. Arbejdsstyrken blandt de 16-årige er steget voldsomt med 68 procent, og for de øvrige aldersgrupper under 20 år er der ligeledes store vækstrater. Blandt de årige har der været moderate stigninger, mens arbejdsstyrken er faldet for unge i alderen år. Tabel 1. Ændringer i arbejdsstyrken blandt årige, der ikke er i uddannelse, Vækst Antal personer Procent 16 år ,4 17 år ,0 18 år ,1 19 år ,9 20 år ,5 21 år ,7 22 år ,9 23 år ,0 24 år ,0 25 år ,2 I alt ,7
3 3 Forklaringen på ændringerne i arbejdsstyrken skyldes dels befolkningssammensætningen og dels en ændret adfærd blandt de unge. Derfor er væksten i arbejdsstyrken opdelt på et demografisk og et adfærdsmæssigt bidrag. Tabel 2 viser ændringerne i arbejdsstyrken fordelt på vækstbidrag. Blandt de årige skyldes væksten primært, at flere vælger at deltage på arbejdsmarkedet. I perioden fra 2005 til 2007 er antallet af 16-årige, der ikke er under uddannelse, men som deltager på arbejdsmarkedet, steget med personer, hvoraf de personer skyldes, at flere vælger at arbejde frem for at uddanne sig. Tabel 2. Vækstbidrag til ændringer i arbejdsstyrken blandt unge, der ikke er under uddannelse, Demografi Adfærd Demografi Adfærd Samlet vækst -----Antal personer Procent år ,3 63,2 68,4 17 år ,3 16,7 25,0 18 år ,3 21,9 28,1 19 år ,5 18,5 22,9 20 år ,4 9,1 16,5 21 år ,5 5,2 11,7 22 år ,0 2,9 2,9 23 år ,2 1,2 0,0 24 år ,3 0,3-5,0 25 år ,6-0,6-8,2 I alt ,2 5,6 5,7 Anm.: Tabellen viser ændringen i arbejdsstyrken fra 2005 til Vækstbidraget fra demografien er fundet ved at fastholde erhvervsfrekvensen fra 2005 skaleret op med den demografiske udvikling Figur 2 viser vækstbidragene som andel af den samlede vækst. Det fremgår tydeligt, at den største vækst er sket blandt unge under 21 år, og at væksten for unge under 20 år hovedsageligt er drevet af adfærdsændringer. Demografien har dog også påvirket væksten i en positiv retning. Der er således både kommet flere unge indenfor aldersgrupperne samtidig med, at flere unge nu vælger arbejdsmarkedet frem for uddannelse. Den negative vækst for de årige har primært været drevet af små årgange.
4 4 Figur 2. Vækstbidrag til ændringer i arbejdsstyrken blandt unge, der ikke er under uddannelse, Anm.: Tabellen viser ændringen i arbejdsstyrken fra 2005 til Vækstbidraget fra demografien er fundet ved at fastholde erhvervsfrekvensen fra 2005 skaleret op med den demografiske udvikling De unge på arbejdsmarkedet Stort set alle unge under 25 år, der deltager på arbejdsmarkedet, uden at være under uddannelse, er i beskæftigelse, jf. tabel 3. Kun 3,8 procent af de årige er ledige, mens det er 4,5 procent af de årige. Tabel 3. Arbejdsstyrken blandt unge under 25 år, der ikke er i uddannelse, fordelt på beskæftigelsesstatus, 2007 Beskæftigelse Ledige årige 96,2 3, årige 95,5 4,5 I alt 95,7 4,3 Figur 3 viser arbejdstidsfordelingen for de unge, der ikke er under uddannelse. Blandt unge under 20 år, der er i beskæftigelse uden at være under uddannelse, arbejder stort set lige mange deltid og fuldtid. For de årige er det langt mere almindeligt at arbejde på fuldtid, idet kun 17 procent arbejder deltid.
5 5 Figur 3. Arbejdsstyrken blandt unge i alderen år, der ikke er under uddannelse, fordelt på arbejdstid, 2007 Anm.: Arbejdstiden opgøres på baggrund af personernes ATP-indbetaling. Arbejdstiden kan bl.a. være uoplyst, hvis der er tale om selvstændige. Figur 4 viser arbejdsstyrken blandt unge fordelt på branche. Det ses, at langt de fleste under 20 år er ansat i handelssektoren eller i den offentlige sektor. Dernæst er det især finans- og servicesektoren, der tiltrækker de unge under 20 år. For de årige er spredningen på brancherne større, således at fordelingen er blevet mere lige. Der er dog stadig flest, der er beskæftiget i handelssektoren eller i den offentlige sektor. Figur 4. Arbejdsstyrken blandt unge i alderen år, der ikke er under uddannelse, fordelt på branche, 2007
6 6 Tabel 3 viser en ydereligere branchefordelingen for de unge, der er ansat i den offentlige sektor. Langt de fleste unge under 20 år er ansat på sociale institutioner som f.eks. pædagogmedhjælpere. Dernæst er mange ansat i ældreplejen eller i forsvaret, men også forlystelsesbranchen og folkeskolen har mange unge ansat. Tabel 3. Arbejdsstyrken blandt unge i alderen år, der ikke er under uddannelse, fordelt på underbrancher i den offentlige sektor, 2007 Underbranche Antal personer Procent Sociale inst. for børn og unge ,8 Sociale inst. for voksne ,0 Forsvar, politi og retsvæsen ,4 Forlystelser, kultur og sport ,9 Folkeskoler ,2 Hospitaler 500 2,9 Øvrige ,8 I alt ,0 I handelssektoren er det detailhandelen, der er den største branche blandt de årige. Mere end en tredjedel af de unge, der er ansat i handelssektoren, arbejder med detailhandel som f.eks. servicemedarbejdere og salgspersonale, jf. tabel 4. Dernæst er unge under 20 år typisk beskæftiget i restauranter og i varehuse eller stormagasiner. Tabel 4. Arbejdsstyrken blandt unge i alderen år, der ikke er under uddannelse, i handelssektoren fordelt på underbranche, 2007 Underbranche Antal personer Procent Detailhandel ,2 Restauranter mv ,5 Varehuse og stormagasiner ,8 Engros- og agenturhandel ,3 Øvrige ,2 I alt ,0 De årige, der er ansat i finans- og servicesektoren, er hovedsageligt beskæftiget med anden forretningsservice og rengøring, jf. tabel 5. Anden forretningsservice er f.eks. picolinejob, vikarjob og andet ufaglært kontorog servicearbejde.
7 7 Tabel 5. Arbejdsstyrken blandt unge i alderen år, der ikke er under uddannelse, i finans- og servicesektoren fordelt på underbranche, 2007 Underbranche Antal personer Procent Anden forretningsservice ,2 Rengøringsvirksomhed ,0 Reklame- og markedsføring 500 6,3 Udlejning undtagen af fast ejendom 300 3,3 Øvrige ,3 I alt ,0 Færre unge er under uddannelse Det, at flere unge deltager på arbejdsmarkedet uden at være i uddannelse, kunne tyde på, at uddannelsen vælges fra til fordel for et job. Dette skyldes, at det har været forholdsvis let for unge at få arbejde de seneste år i takt med den faldende ledighed. Figur 5 viser arbejdsstyrken blandt unge, der ikke er under uddannelse, fordelt på højest fuldførte uddannelse. 96 procent af de årige er ufaglærte, fordi de ikke har nået at tage sig en uddannelse, inden de gik ud på arbejdsmarkedet. For de årige på arbejdsmarkedet har lidt flere en uddannelse i bagagen, men alligevel står 54 procent uden uddannelse. Hovedparten af den unge arbejdsstyrke er således ufaglærte. Figur 5. Arbejdsstyrken blandt unge i alderen år, der ikke er under uddannelse, fordelt på højest fuldførte uddannelse, 2007 Tabel 6 viser andelen af aldersgrupperne, der er under uddannelse i 2005 og Blandt de årige er uddannelsesomfanget faldet fra 71,8 procent til 70 procent i Faldet er særligt udtalt blandt de 16- og 19-årige, hvor
8 8 3-4 procent færre af en årgang er i gang med en uddannelse i Mens uddannelsesomfanget er faldet for unge under 21 år, så er flere unge over 21 år i gang med en uddannelse. Selvom de unge i princippet kan tage en uddannelse senere i livet, er det bekymrende, at uddannelsesomfanget er faldet i takt med de gode konjunkturer på arbejdsmarkedet. Det er nemlig hovedsageligt blandt de unge, der burde være i gang med en ungdomsuddannelse, at uddannelsesomfanget er faldet, og ses tallene i forhold til regeringens målsætning om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i 2015, går udviklingen den forkerte vej. Tabel 6. Andel af en årgang, der er under uddannelse, Ændring Procent Procentenheder 16 år 91,5 87,9-3,6 17 år 82,9 81,9-0,9 18 år 78,1 76,9-1,2 19 år 59,2 56,5-2,7 20 år 44,3 43,3-1,0 21 år 44,8 45,2 0,3 22 år 45,5 45,9 0,3 23 år 44,2 44,8 0,6 24 år 40,5 41,4 0,9 25 år 35,2 36,6 1,4 I alt, årige 71,8 70,0-1,8 I alt, årige 41,9 42,7 0,9 Anm.: Uddannelsesomfanget er beregnet som andelen af en aldersgruppe, der er under uddannelse set i forhold til befolkningen for samme aldersgruppe. Unge under uddannelse arbejder i stor stil Figur 6 viser arbejdsmarkedstilknytningen blandt unge under 25 år, der er under uddannelse. Blandt de årige har 62 procent job ved siden af uddannelsen, imens arbejdsmarkedstilknytningen er langt større blandt de årige, hvor tre ud af fire har arbejde samtidig med, at de er under uddannelse.
9 9 Figur 6. Unge under 25 år, der er under uddannelse, fordelt på arbejdsmarkedstilknytning, 2007 Figur 7 viser arbejdsomfanget blandt de unge, der er under uddannelse. Blandt de årige, der er under uddannelse, er der stor forskel på arbejdstiden, idet næsten lige mange arbejder under 10 timer eller timer om ugen. 23 procent af de årige er ansat på fuld tid, hvilket bl.a. kan være lærlinge eller andre unge, der har praktik som en del af deres uddannelse. Blandt de årige er der en del flere, der arbejder fuldtid, og arbejdsomfanget er tydeligvis steget. Kun 29 procent af unge mellem 21 og 25 år, der er under uddannelse, har kun arbejde under 10 timer om ugen.
10 10 Figur 7. Fordeling af arbejdstid blandt unge under uddannelse, der er i beskæftigelse, 2007 Anm.: Unge, der er under erhvervsfaglig uddannelse, tæller som værende under uddannelse. Derfor vil unge, der har lønnet praktik som et led i deres uddannelse, naturligvis fremstå som værende i arbejde.
HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA
7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereBEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE
i:\marts-2001\vel-b-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE Forskydninger i befolkningens alderssammensætning medfører i sig selv ændringer i
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereKvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten
Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereFlere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereStatistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor
Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereYngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte
Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereHandel i tal. DI Handels konjunkturanalyse. September 2008. Omsætning i handel Indeks 2001=100
DI Handels konjunkturanalyse September 8 Handel i tal Omsætning Engroshandlens omsætning er steget med 1/3 i løbet af de seneste 3 år. Alene inden for sidste år, er omsætningen i engroshandel steget med
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2007
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereMange job med relativt få timer om ugen
11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereDET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE
15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mereDeltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Læs mereAndelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund er steget fra 6,4 procent i 2007 til 7,2 procent i 2008.
N O TAT Ansatte i kommunerne og deres etniske KL har gentaget den årlige særkørsel hos Danmarks Statistik, der viser hvor mange indvandrere og efterkommere med henholdsvis vestlig og ikkevestlig, der er
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereByggeriet uddanner også til andre brancher
Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at
Læs mereUngdomsuddannelse, privatansættelse og løn
ANALYSE Ungdomsuddannelse, privatansættelse og løn Der er systematisk væsentlige forskel på, hvad gennemsnitslønnen er for personer med en stx, hf, hhx og htx-baggrund. Der er også store forskel på, hvor
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereNotat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed
Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereBeskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereBeskæftigelsen i fødevareindustrien
DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereVoldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher
25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens
Læs mereSTIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID
12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995
Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereUdviklingsstatistik 2010
Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau
Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereKERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE
17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der
Læs mereNOTAT Udviklingen i sygeplejersker på fuld tid og nedsat tid
Cecilie Bisgaard-Frantzen Januar 2017 NOTAT Udviklingen i sygeplejersker på fuld tid og nedsat tid 2007-16 47 % af alle sygeplejersker har en aftalt arbejdstid på 37 timer eller højere. 39 % har en aftalt
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereKrisen og dens betydning for omstilling af
Krisen og dens betydning for omstilling af arbejdsstyrken Oplæg v/palle Christiansen d. 19. marts 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Kort om ministerens mål og udfordringerne
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mereNordjyske virksomheders brug af jobrotation
Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Privat jobrotation i alle nordjyske kommuner Alle nordjyske kommuner har godkendt jobrotation i private virksomheder. I alt 388 virksomheder har gjort brug af
Læs mereStor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft
3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereLidt færre rekrutteringsproblemer
Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde
Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mere