Evaluering af kvalitetsmidler til sprog. Dagtilbuddets navn: Hvor meget har I fået tilført? 2013: kr : kr : kr. 928.

Transkript

1 Evaluering af kvalitetsmidler til sprog Dagtilbuddets navn: Distriktsinstitutionen Rugvænget, herunder Afdeling Kornblomsten Afdeling Kirstinevang Afdeling Stjernehuset Farven relaterer sig til afdelingens evaluering. Hvor meget har I fået tilført? 2013: kr : kr : kr Den sorte farve relaterer sig overordnet til Distriktsinstitutionen. Hvilke ressourcer er pengene anvendt til? (fx. antal timer, fordeling i afd.) Hvilke indsatser har I lavet for midlerne? (fx. projekter, ændringer i dagligdagen) Pengene er anvendt til: Indkøb af sprogmaterialer Opretholdelse af stillinger i Oprettelse af 3 stillinger, svarende til timer ugentlig i 2015 Kompetenceudvikling omhandlende Didaktik i pædagogisk praksis og kompetenceudvikling omhandlende Sprogunderstøttende teknikker Hvad kan du gøre konkret i hverdagspraksis. Vi har haft et særligt fokus på barnets sproglige udvikling men med udgangspunkt i både barnets læringsmiljø, barnet og børnegruppens forudsætninger for læring, personalets samarbejde omkring børnegrupper samt kompetenceudvikling gennem mange aktionslæringsforløb. Den sproglige udvikling tager afsæt ud fra mange dimensioner og det har været betydningsfuldt for os, at sikre den brede udvikling med mange didaktiske overvejelser undervejs. Det har været vigtigt i Kornblomsten, at sikre indsatser som har medvirket til, at det er blevet meningsfuldt for både børn og medarbejdere, hvilket har betydet, at flere projekter har krydset hinandens snitflader men at det i et samlet perspektiv har skabt en styrket didaktisk tilgang, hvor planlægning, dokumentation samt evaluering er ved at blevet forankret. 1

2 Vi har arbejdet og udviklet os hen imod en struktur som understøtter ikke kun det enkeltes barn udvikling men med et fokus på ALLE børns udvikling uanset det enkeltes barns forudsætninger for læring, udvikling og trivsel. Vi har udarbejdet temaperioder, hvor vi har arbejdet målrettet med: De 3 årige De 4 årige De 5 årige Derudover har vi arbejdet med sproggrupper som har handlet om særligt udvalgte børn. Vuggestuen 2-3 årige Udarbejdet pædagogisk beskrivelse Børnehaven 3-4 årige Udarbejdet pædagogisk beskrivelse Vi har bl.a. i perioden 2015 anvendt vores midler til at ansætte en ekstra pædagogisk medarbejder. Vi indledte her et samarbejde med jobcenteret, hvor vi fandt en kvalificeret kandidat der måtte arbejde 20 timer om ugen. Vedkommende havde en pædagogisk uddannelse, hvilket kvalificerede medarbejderen til stillingen. Stillingen er i perioden fra maj 25. september 2015 og har været med til at kvalificere vores organisering af arbejdet med mindre børnegrupper samt arbejdet med den lokale forankrede sproggruppe. Vi har i samme periode haft tildelt en ressourcepædagog som fik tildelt en opgave på en fast børnegruppe.(stue) Vi valgte, at vores nye pædagog fik til opgave, at skulle understøtte arbejdet med de mindre grupper på de to andre stuer så alle havde en fordelingsnøgle af hænder, hvor arbejdet kunne forankres over en længere periode. Der har været indsatser som har understøttet udviklingen af små pigegrupper, drengegrupper, aldersopdelte grupper m.m. 2 Indsatsen efter sommeren 2015 Fokus her har været, at understøtte den aldersopdelte organisering, hvor særligt de små 3 årige har skullet have en medarbejder mere, for at det har kunnet lykkedes at kunnet dele gruppen på de 18 børn til 2 grupper med 9 børn i hver. De fire medarbejdere har udarbejdet en fælles målsætning og et fælles temaforløb for

3 alle 18 børn i hele perioden fra september november Vi har i 2014 igangsat et projekt, hvor den sproglige indsats er rettet mod alle børn i alderen 0-6 år. Sprogprojektet har det overordnede formål, at sikre alle børn har udviklet sproglige forudsætninger for at kunne begå sig i socialt samspil i hverdagen, og den kommende skolestart. I vuggestuen er det grundlæggende at skabe gode rammer for tryghed, og for at de basale behov dækkes. Nærværende voksne og gode relationer mellem barn og voksen er med til at skabe rammer hvori barnet kan lære at kommunikere og udtrykke behov og følelser. De voksne skal bruge et varieret sprog i samspillet med barnet, både når der kommunikeres omkring behov, og i aktiviteter. Vi lægger vægt på i aktiviteterne, at der både indgår det at se, føle og synge. Sprogstimuleringen indgår i alt hvad vi foretager os i vuggestuen, fra daglige ting som at tage tøj af og på, til temaer som hele vuggestuen arbejder med samtidig. Vuggestuen har samlet set arbejdet på, at gennemføre de samme emner på ugebasis, for at få et samlet fokus på hvad det betyder i hverdagen. Små ugeprojekter med forskellige emner planlægges. I børnehaven har vi fokus på overgangen fra vuggestue til børnehave. En nedsat arbejdsgruppe er undersøgende på de tiltag og indsatser der virker og som der skal arbejdes videre med. Børnehaven skal understøtte at det tillærte i vuggestuen fortsætter, og at der arbejdes videre med det enkelte barns ordforråd, i et udviklende læringsmiljø som støtter op om barnet/børnenes sprogudvikling i den daglige praksis. I børnehaven arbejdes der i hele børnegruppen, fra 3-6 år med talesprog og udviklingen af det enkelte barns sproglige forudsætninger for at indgå i sociale interaktioner med andre børn. Der arbejdes med sproggrupper hvori indgår særligt udvalgte børn. Der har været indsatser som har understøttet udviklingen af små pigegrupper, drengegrupper, aldersopdelte grupper m.m. 3

4 Vi har igangsat et sprogprojekt i 2013 som har udviklet sig i 2014 og 15. Projektet har fokus på sproglig udvikling i børnenes læringsmiljø. Der har i forløbet været opmærksomhed rettet mod det betydningsfulde og fundamentale som skal være til stede, for at vi kan tale om at børn kan indgå i et sprogfremmende miljø. Projektet har relateret sig til krop og bevægelse hvor vi har sammenkoblet bevægelse og ord. I starten af projektet var målgruppen 3-4 årige børn. Ved at opretholde ansatte i stillinger er ressourcerne blevet anvendt til at ændre organiseringen af personaleressourcerne i praksis. Der er etableret børnegrupper på tværs af teams, som dels har været aldersopdelt og dels har været opdelt med udgangspunkt i det enkelte barn / børnegruppens behov. Der har eksempelvis været indsatser som har understøttet udviklingen af små specifikke sproggrupper, pigegrupper, drengegrupper, slåsgrupper, eventyrgrupper grupper som er og har været kendetegnende ved at sproget og socialiseringen har været et fokus samt kendetegnet ved at grupperne har været sammensat med 4 7 børn i gruppen med hensynet til at understøtte det enkelte barns sproglige udvikling. Derudover arbejdes med sproggrupper hvori indgår særligt udvalgte børn. Der har været indsatser som har understøttet udviklingen af små pigegrupper, drengegrupper, aldersopdelte grupper m.m. Hvad var målet med indsatserne? Målet med indsatserne har været at understøtte mål og resultatmål som er beskrevet i projektskitsen for Distrikt Rugvænget. Målet er at alle børn skal have sproglige kompetencer, så de kan få et godt udbytte af deres skolegang og blive i stand til at følge en ungdomsuddannelse. Resultatmålene som har været retningsgivende for indsatserne i Kornblomsten, Kirstinevang og Stjernehuset har været: - Vi bestræber op på, at have en viden om barnets måde at tilegne sig viden - Alle børn skal være undervisningsparate i 0. klasse - Alle børn skal have sproglige kompetencer til at indgå i leg og socialt 4

5 samvær - Alle børn skal blive i stand til at udtrykke egne følelser og behov gennem sprog - Alle børn skal blive i stand til at kommunikere egne følelser og behov i relation til andre Vi har særligt fokus på den sproglige udvikling da vores børn generelt er sprogfattige på det almene sprog. Det betyder, at vi er forpligtet til at skabe læringsmiljøer, hvor børnene tilbydes aktiviteter og forløb som understøtter deres personlige, sociale samt sproglige udvikling. Dette kræver en særlig didaktisk tilgang og vores struktur og organisering spiller en suveræn rolle i forhold til de muligheder vi har. Vi har valgt, at afprøve forskellige former for læringsmiljøer undervejs og vores fremtidige indsats bygger på viden, dokumentation og evaluering fra de forløb vi har arbejdet med tidligere. Vi håber, at vi fremadrettet kan få tildelt ressourcer eller midler så vi fremtidigt kan arbejde med de ekstra 20 timer som i den grad gør en kæmpe forskel for ALLE vores børn. Målet er at vi gennem didaktik får udarbejdet en platform for vores børnehave så vi herigennem sikre de bedst mulige og kvalificerede løsninger så børnenes læringsmiljøer bliver skabt ud fra de bedste rammer og forudsætninger vi har til rådighed. Vores børn skal blive til små og senere store livsduelige unge, hvor de på bedte vis kan gennemføre folkeskolen og senere få sig en uddannelse så de kan klare sig selv. Det enkelte barn tilegner sig et sprog således, at der i det videre arbejde i børnehaven sikres en stadig udvikling. Vi anvender dialogisk oplæsning, som et redskab til at opnå bedre viden om det enkelte barns sproglige forudsætninger i sociale dialoger med andre voksne og børn. 5 Didaktik - hvilken indflydelse har planlægning og strukturelle forandringer for det enkelte barn. Her er der lagt vægt på at der i de forskellige læringsmiljøer skabes de fornødne rammer for tryghed og socialt samspil børnene imellem.

6 Dagligdagens praksis skal naturligt styrke det enkelte barns sprogtilegnelse og ordforståelse. Eksempelvis samtaler med børn i hverdagen, med særligt fokus på at gøre samtalen meget konkret, dvs. når vi taler om frugt, så har vi rigtig frugt med i samtalen, her skal både snuses, føles og spises, samt snakkes om form og farver. Eksempelvis sang, musik, rim og remser som en del af hverdagen. Målet er via didaktik at understøtte den sproglige stimulation i alt hvad vi foretager os i dagligdagen. Således at alle børn tilegner sig et tilpas ordforråd således at skolestarten bliver optimal for det enkelte barn. Målet er at mindske antallet af skoleudsættelser. Vi har igennem vores projekt haft en opmærksomhed på, at understøtte vores børn, særlig de meget sprogfattige børn. Vi har med udgangspunkt i børnene sat retning og mål for arbejdet. Målet har været at skabe sammenhæng mellem krop og begreber og generelt styrke børnenes sproglige niveau. Herunder har vi fokus på rim, remser, begreber, former og farver. Målet for sproggrupperne, som er sammensat af børn med særlige udfordringer sprogligt er, at barnet udvikler større forudsætninger for tilegnelse af sproglige og kommunikative kompetencer. Hvilke resultater har I opnået, og hvordan har I dokumenteret dem? Indsatserne og resultaterne omkring arbejdet med sprog har været differentieret i hver afdeling. Læringsforløb, læringsmiljøet og den sproglige indsats har været tilrettelagt og udført med et udgangspunkt i barnet/børnenes sproglige udfordringer. Dokumentationen er belyst via TRAS (tidlig registrering af sprogudvikling), pædagogiske skabeloner, digitale medier, testskemaer som er udarbejdet i samarbejde med logopæd. Vores resultater bygger på en mangfoldig dokumentation. Vi er blevet mere 6

7 tydelige på, at skabe udvikling og læringsforløb som er målbare. Det er vigtigt for os, at bruge dokumentationsformer som kan retningsanvise eller blive tydelig på tegn som vi umiddelbart ikke selv kan få øje på. Vi har resultater der peger på, at vores børn udvikler sig i struktureret forløb, hvor vi arbejder med gentagelser og arbejder med at udvikle forståelsen og ord kendskab ved at skabe sammenhæng mellem ord og genstande. Vores børn har brug for at arbejdet bliver meget konkret, at vi sætter ord på alle hverdagsting og alle handlinger i hverdagen. Vi kan se, at børnene udvikler sig, får et større ordforråd og bliver mere robuste i forhold til deres personlige og sociale udvikling. Et mere veludviklet sprog bliver nøglen til at kunne agere i fællesskabet og håndtere små og store konflikter i hverdagen. Vi har fået en viden om, at børnene godt ved, hvad forskellige genstande bruges til men at de ikke ved, hvad de forskellige genstande hedder. Vi er blevet mere bevidste om personales sprogbrug. Det betyder, at vi er særligt opmærksomme på, hvilke ord vi bruger så betydningen af f.eks. genstanden er korrekt. F.eks. har vi en lille skraldespand på bordet så børnene kan smide deres affald i. Det er en skål med en pose i så vi kan smide vores affald ud. Der er mange små detaljer som vi skal have en opmærksomhed på så børnene får det rigtige kendskab til ordenes betydning. Vi har bl.a. brugt aktionslæring som metode. Aktionslæring har været med til at stille skarpt på mange forskellige områder at vores arbejde. Men ikke mindst af alt, medarbejderens måde at agere, handle og tale på i samspillet med hinanden og i samspillet med børnene. Det har også medvirket til, at blive nysgerrige omkring det arbejde der foregår. Hvilken læring ønsker vi skal finde sted og hvordan? Hvorfor gør vi som vi gør og hvad skal børnene have ud af de forløb som vi udvikler og skaber sammen med dem. Dette forløb har været med til, at sikre en diskussion omkring vores kvalitet og det at blive nysgerrige på den voksne og den voksnes rolle. 7 Vi har brugt video som dokumentation for at se hvad der foregår når vi er i gang med en aktivitet. Vi har her opdaget, at børn deltager men på en anden måde end vi oplever det når vi er en del af samspillet. Vi har børn som taler men uden lyd. Her kan vi se, at de rent faktisk har en viden og de fortæller med eller siger svar bare uden lyd. Vi har mange små vigtige observationer som dokumentationen er med til at få øje på og hvor vi nøje kan følge barnet eller børnenes udvikling over

8 en periode. Vi bruger logbøger for at kunne huske små perler, bekymringer, nye tiltag, dilemmaer eller andet som er vigtigt at få med fra gang til gang. Vi bruger billeder for at skabe dialog med børnene. Billede dokumentation er også vigtig for at sikre forældrenes interesse og forståelse for projekter eller temaer. Vi vil fremadrettet have barnets stemme mere i centrum. I den kommende periode vil der være børneinterview og små filmoptagelser med børnene så vi får deres oplevelser mere i spil. Vi har oplevet en langt højere grad af forældre der henvender sig og giver udtryk for, at deres barn pludselig kan mange flere ord end de havde forventet. Forældrene fortæller også at de kan snakke meget mere med deres barn om, hvad der er foregået i vuggestuen, og flere børn fortæller også af sig selv, om livet i vuggestuen. Børnene er blevet meget bedre til at give udtryk for følelser og behov, de henvender sig meget mere til personalet. Børnene synger mere med end tidligere, og kan rim og remser i højere grad. Spontant bryder nogle børn ud i sang og fortæller rim de har lært. Børnene kan svare på spørgsmål mere end før. Flere børn end før udviser større interesse for de emner der arbejdes med, og de deltager mere nu, og de lærer hurtigere ord, begreber, form og farver. De voksne forstår det enkelte barn bedre nu, og kan i flere tilfælde have en længere dialog med barnet. På voksensiden har hverdagens små projekter betydet, at den enkelte stue har fokuseret på, hvilken planlægning og struktur der skaber de bedste betingelser for sproglig tilegnelse hos det enkelte barn. For at dokumentere hvad der opleves har personalet indført kl. 9 møder hver dag, således at de har været i stand til at reflektere over dagenes forløb og struktur. 8 I vuggestuen anvender vi TRASS skema til registrering af det enkelte barns sproglige udvikling. I de tilfælde hvor barnets tilegnelse har været for udfordrende,

9 har vi også benyttet os at Kompetencehjulet 1 Personalemøderne er lavet om, således at vuggestuen og børnehaven hver for sig holder aftenmøder, hvor omdrejningspunktet er, hvad sker der i hverdagens pædagogiske arbejde, og hvad skal ændres fra ikke at virke til at virke. Vi har iagttaget en fremgang og kan få øje på at børnene har profiteret af de forløb, som de har været en del af. Resultaterne viser en fremgang i forhold til barnet/børnenes evne til at kommunikere egne følelser og behov. Vi har udarbejdet test skemaer som har fulgt barnet i forløbet. Eksempelvis har vi i en periode arbejdet med form, farver, tal og begreber, hvor vi har testet børnene, for at kunne få en indsigt og viden omkring hvor det pædagogisk var meningsfuldt at sætte ind. Vi kan se resultater af børnenes udvikling med hensyn til ordforråd og forståelsen af, hvad ord betyder. Vi kan spore en udvikling i børnenes fortællelyst. Vi har gode erfaringer med at arbejde med aktionslæring og anvende video. Vi anvender TRAS som dokumentationsmateriale og vi anvender billeddokumentation. Vi har i forbindelse med projekter haft stor glæde af vores billede dokumentation som en metode til at understøtte fortællelysten hos børnene og skabe god dialog mellem barnet og dets forældre.. Hvilke erfaringer har I gjort 1 Kompetencehjulet er et redskab fra Legeteket, og professionelle fagfolk har adgang til "Teori og dokumentation". Her er der adgang til den omfattende faglitteratur og forskning, der danner baggrund for beskrivelserne af barnets udvikling i "Kompetencehjulet". Endvidere har fagfolk adgang til "IKV" (internt kompetence vurdering), som er et redskab til at skabe overblik over barnets kompetencer i forhold til Pædagogiske læreplaner. 9

10 Vi har gennem vores forløb evalueret, at det ikke giver mening at arbejde med enkelte børn i mindre gruppesammenhænge, hvor barnet bliver løsrevet fra den almene daglige kontekst (egen stue) for at mødes med særligt udvalgte børn fra tre forskellige stuer i hele børnehaven. Vores observationer har betydet, at barnet står alene med sin nye viden og at barnets muligheder for at byde ind, bruge sin viden i samspillet med den øvrige gruppe ikke er til stede. Det at børnene vælges på baggrund af manglende sprogkundskaber, får en fin effekt i det læringsmiljø der er udviklet når barnet er en del af det, men når barnet ikke kan bruge det i samspillet med sin kammerater og ikke har mulighed for at komme i dialog gennem hverdagens begivenheder så bliver den nye viden tabt. Effekten af forløbet er kortvarigt og når selve læringsmiljøet ikke er implementeret omkring barnet, i hverdagen og i det almene miljø så får barnet ikke udviklet sig ud fra vores ønskede målsætning. Vi har erfaret betydningen af planlægning og struktur som forudsætning for at kunne gennemføre, fastholde os selv i arbejdet med det enkelte barns sprogtilegnelse. I vores didaktiske overvejelser og planlægninger opererer vi med, at det giver mening i den daglige praksis at vi indfører plan A og plan B. Dette i betydningen af vigtigheden af at gennemføre sproglige aktiviteter. Forældreinddragelsen i form af samarbejde og informationer, således at der skabes sammenhæng mellem indsatserne i dagtilbud/hjem vedrørende det sproglige arbejde har været betydningsfuldt. Tidligere delte personalet børnene op i grupper på tværs af stuerne. Det gør vi ikke mere, da personalet oplevede, at det betød rigtig meget for det enkelte barn at være sammen med personale som de var trygge ved. Vores erfaringer har betydet, at vi fra at afholde fælles personalemøder for både vuggestue og børnehavepersonale har struktureret mødevirksomheden anderledes. Der holdes både samlede møder og opdelte personalemøder mellem vuggestue og børnehavens personaler. 10 Vi har erfaret at videns deling er betydningsfuld. Vi har et fantastisk samarbejde med logopæd, som undervejs har kvalificeret vores sprogarbejde. Personalet har ønske om yderligere sproglig kompetenceudvikling i 2016.

11 Vores samarbejde med forældrene i form af dialog og informationer om hvordan vi arbejder med sproget, har betydet at forældrenes interesse er blevet skærpet. Vi har fokus på, at sprogarbejdet for og med børn foregår fra vi åbner og til vi lukker. Hvilke fokuspunkter har I for den kommende periode Vi har derfor valgt ud fra vores evaluering at skabe læringsmiljøer som handler om at sikre, at alle børn er i meget struktureret forløb men et særligt målsat udviklingsperspektiv inden for en given periode. Vi har valgt at arbejde videre med sproggrupperne i vuggestuen trods vores evaluering. Vi skal fremadrettet sikre at den læring der finder sted i gruppen bliver bredt mere ud p alle grupper. Temaperiode fra september til slut november 2015 handler om kroppen. Alle årgangsgrupper har udarbejdet en temabeskrivelse og arbejder med grupper 2 x ugentligt. Vi anvender vores midler til bl.a. at understøtte det at arbejde i mindre grupper for den yngste gruppe. Vi har 18 børn som er 3 år. Vi vil gerne med vores evaluering af den lokale forankrede sproggruppe arbejde med alle de 3 årige, frem for at nogle børn forfordeles særlige forløb. Det betyder, at vi med vores kvalitetsmidler har kunnet ansætte en medarbejder til netop det formål, at kunne dele den yngste årgangsgruppe så der er 2 medarbejdere til 9 børn. Hele børnehaven arbejder med kroppen alle ugens 5 dage. Det betyder, f.eks. at der er morgen gymnastik for alle. Samling, aktiviteter m.m. som er ude på stuerne, hvor børnene er blandet fra 0-5 år har kroppen som tema i alt hvad de gør. Vi prøver ihærdigt at skabe et fælles udgangspunkt, hvor børnene i alle de sammenhænge, hvor de kommer, kan bruge den viden de har, kan synge de samme sange, kan snakke ud fra fælles præferencer så de oplever et fællesskab i de mange arenaer og kontekster der finder sted mellem børnene og barn / voksen. Vi har fokus på medarbejderne og deres forpligtelse gennem samarbejde. Alle årgangsgrupper repræsenterer en medarbejder fra hver af stuerne med børn i alderen 0-5 år. Alle får en betydning og har et ansvar for at de små lærings rum opstår og at børnenes tilbydes et målrettet og gennemarbejdet 11

12 forløb. Vi vil afprøve en ny måde at involvere og forpligte vores forældre. Vi mener, at uanset hvilken forældre vi har som samarbejdspartner i Kornblomsten så kan de byde ind og bidrage. Vi vil fremadrettet lave forældremøder, hvor forældrene i de årgangsgrupper, hvor deres barn er tilknyttet inviteres til forældremøder, hvor forældrerollen vil komme i spil. Det betyder, at forældrene skal kobles på vores projekter/temaperioder og at de gennem forældremødet bliver klædt på til, hvordan de bedst muligt kan støtte op omkring deres børn og dets udvikling i hjemmet. Vi vil involvere forældrene, vise dem hvordan de kan arbejde og forpligte dem så de kan møde deres barn i forhold til det der foregår i børnehaven. Der er mange snitflader i dette samarbejde og for nogle forældre handler det mere om at de skal øve sig på at de praktiske ting skal være i orden. Vi fortsætter arbejdet og indsatsen for at gøre det enkelte vuggestuebarn klar til børnehave livet, at barnet kan give udtryk for følelser og behov, og at barnet opnår en høj grad af selvhjulpenhed. I børnehaven skal vi fokusere på anvendelsen af daglig talesprog, således at det enkelte barn opnår et større socialt samspil med andre børn, her skal der sættes fokus på, hvordan barnet henvender sig til andre børn, og tager initiativ til at indgå i legerelationer, og aktiviteter i hverdagen. Fokus i storebørnsgruppen er, at det enkelte barn til stadighed udvikler sproglige forudsætninger for at indgå i sociale relationer og aktiviteter, samt udvikler et sprog som gør dem i stand til at kommunikere og være parate til den kommende skolestart. Forældrene inddrages i, på hvilken måde de kan støtte deres barns sproglige udvikling. Det sker via samtaler og hvor der er behov for det, indkaldes til møder med særlig fokus på barnets tilegnelse af sproget, på dets modersmål. Vi vil fortsat have fokus på krop, bevægelse og sprog. Vi vil holde fast i dagligdagens velkendte ritualer som skaber trygheden og genkendeligheden for alle børn. 12 Vi vil fortsætte indsatsen der vedrører tidlig indsats i vuggestuen og have fokus på

13 at give børn de bedste forudsætninger for at kunne håndtere overgange fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til BFO/skole. Fokus er at vi til stadighed støtter op om at barnet gives mulighed for at tilegne sig sproglige og kommunikative kompetencer og at barnet opnår tillid til egne evner og lyst til at anvende sproget i hverdagen samt i sociale relationer. Vi vil gerne udvikle forældreinddragelse i form af at skabe tydeligere snitflader i forhold til at understøtte barnets sproglige udvikling i samarbejdet mellem hjemmet og dagtilbuddet. Hvordan vil I følge op på betydningen for børnenes skolegang? Vores struktur er bygget op således, at alle årgange arbejder i faste forløb. 1. Februar medium april (sidste uge er evaluering) 2. September medium november (sidste uge er evaluering) 3. De aldersopdelte grupper er samlet 2 gange om ugen. Vi har bygget vores tema perioder op som fælles temaer for hele børnehaven. Hver årgang tilrettelægger et forløb som imødekommer årgangens udviklingstrin og læringspotentiale. Vi bygger videre på årgangens arbejde og den ældste gruppe arbejder målrettet hen imod de forventninger og det læring og udviklings niveau der forventes i forhold til kommende skolestart. Vi afholder årgangs forældremøder mellem temaperioderne så forældrene kobles på og involveres. Vi vil fremadrettet indgå i et langt tættere samarbejde med BFO RUG. Vi skal sikre en bedre overgang og at BFO har en viden og indsigt i det pædagogiske arbejde der finder sted i børnehaven. Vi vil prøve at indlede et samarbejde i den sidste periode inden børnene stopper. F.eks. at en BFO medarbejder er en del af den ældste gruppe. Vi vil have fokus på den periode fra børnene stopper i børnehave 30.4 til skolen starter i midt august. Det er meget vigtigt, at børnene ikke har et slip i denne periode, men at der fortsat sker forløb, hvor børnene sikres og tilbydes læringsmiljøer der er med til at sikre den gode start i skolen. 13 Vi vil fremadrettet indgå i et langt tættere samarbejde med BFO RUG. Vi

14 skal sikre en bedre overgang og at BFO har en viden og indsigt i det pædagogiske arbejde der finder sted i børnehaven. Vi vil prøve at indlede et samarbejde i den sidste periode inden børnene stopper. F.eks. at en BFO medarbejder er en del af den ældste gruppe. Vi vil have fokus på den periode fra børnene stopper i børnehave 30.4 til skolen starter i midt august. Det er meget vigtigt, at børnene ikke har et slip i denne periode, men at der fortsat sker forløb, hvor børnene sikres og tilbydes læringsmiljøer der er med til at sikre den gode start i skolen. Vi vil fremadrettet indgå i et langt tættere samarbejde med BFO RUG. Vi skal sikre en bedre overgang og at BFO har en viden og indsigt i det pædagogiske arbejde der finder sted i børnehaven. Vi vil prøve at indlede et samarbejde i den sidste periode inden børnene stopper. F.eks. at en BFO medarbejder er en del af den ældste gruppe. Vi vil have fokus på den periode fra børnene stopper i børnehave 30.4 til skolen starter i midt august. Det er meget vigtigt, at børnene ikke har et slip i denne periode, men at der fortsat sker forløb, hvor børnene sikres og tilbydes læringsmiljøer der er med til at sikre den gode start i skolen. Andet I Distrikt Rugvænget har vi anvendt kvalitetsmidlerne med henblik på at sikre differentiering i forhold til sprogindsatserne og samtidig skabe udviklende læringsmiljøer for alle børn. Indsatsen/ anvendelsen af kvalitetsmidler i Distrikt Rugvænget i forbindelse med at understøtte og udvikle sprogindsatsen i og 15 har følgende overskrifter: - Kompetenceudvikling gennem aktionslæringsforløb - Strukturelle forløb og systematik i planlægning og udførelse af sprogindsatsen - Lokalforankrede sproggrupper i samarbejde med logopæd - Organisering med mindre børnegrupper. 14