Faglighed og kvalitet

Transkript

1 Faglighed og kvalitet i undervisningen Af Lisbeth Lunde Frederiksen, lektor Faglighed og kvalitet er absolut centrale begreber i forbindelse med såvel politisk som pædagogisk debat om bl.a. uddannelse og uddannelsesinstitutioner. En simpel googlesøgning af websites på dansk på ordet faglighed understreger begrebets popularitet med hit. Ønsket om styrket faglighed har været et gennemgående træk i programmer og publikationer fra undervisningsministeriet gennem 90 erne og op til nu. Man vil have mere faglighed, større faglighed og bedre faglighed. Begrebet faglighed betragtes som kvalitet i sig selv og kan f.eks. forstås som den kvalificerede måde, man kan arbejde med fag på. I undervisningsministeriets uddannelsesredegørelse fra 2000 Faglighed sat under pres defineres faglighed som følger: Fagligheden er således udtryk for den værdsættelse og dyrkelse af faget, som fagfolket fx håndværkere, der arbejder inden for et fag med dets opgaver, funktioner og værktøjer, forskere inden for et videnskabsfag, der arbejder med at systematisere og udvikle fagets vidensindhold eller lærere, der underviser inden for et undervisningsfags rum eller område er optaget af. Fagligheden er udtryk for både en dyrkelse af fagets materielle, formelle og på de højere niveauer: kategoriale - aspekter og for beskyttelsen af det faglige rums grænser mod tilstødende faglige områder. Derfor er såvel den faglige indsigt som værdsættelsen af samme af afgørende betydning for fagfolket og er afgørende for, at det dyrkede faglige rum eller område får den kvalitet, som faget kræver af sine udøvere Liv i skolen nr indd :25:10

2 Såvel den faglige indsigt som værdsættelsen af samme er af afgørende betydning for fagfolket. Lisbeth Lunde Frederiksen er ph.d. og lektor i de pædagogiske fag på VIA, Læreruddannelsen i Århus. Hun er bl.a. programkoordinator for programmet Faglighed og kvalitet i pædagogiske institutioner under Videncenter for Skole- og institutionsstudier. Faglighed er således bl.a. noget, der kendetegner fagfolk, dvs. personer, der gennem deres faglige uddannelse har oparbejdet en særlig indsigt og kunnen inden for deres pågældende fag. Pædagogisk faglighed og fagfaglighed I folkeskolen er faglighed knyttet an til overvejelser om professionelle lærere. Ifølge Katrin Hjort 1 karakteriseres professionelle ved, at deres arbejde hviler på en særlig viden, kunnen og villen. For lærere betyder dette, at de har en særlig teoretisk videnskabelig funderet viden, en særlig praktisk ekspertise til at håndtere komplicerede, flertydige og foranderlige situationer og en særlig etisk eller social forpligtelse til at arbejde for elevens bedste. Det betyder, at der i den grad er tale om et temmelig komplekst felt, når man taler om faglighed og kvalitet inden for skolefeltet. For lærere betyder det bl.a. en viden, kunnen og villen inden for det fagfaglige, det pædagogisk/didaktiske felt, det sociale/relationelle felt og organisatoriske felt. 2 Ydermere pointeres det af Dansk Clearingshouse for Uddannelsesforskning, at læreres relationskompetence, regelledelseskompetence og deres didaktikkompetence i høj grad bidrager til læring hos børn og unge. 3 Således må også disse kompetencer knyttes til begrebet faglighed i 1 F.eks. i Hjorth Katrin Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag, 2 Se f.eks. Frederiksen, Lunde Lisbeth Vitalisering og lærerarbejde. Roskilde Universitetsforlag, eller Hjort, Katrin Tekster om moderniseringen af den offentlige sektor. Erhvervs-og voksenuddannelsesgruppen. Institut for uddannelsesforskning RUC. 3 Nordenbo, Larsen, Tiftikçi,Wendt og Østergaard Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo. DPU. professionelt pædagogisk arbejde. Faglighed knyttes som nævnt også til læreres fagfaglighed; at kende sit undervisningsfags kernefaglighed, så det kan bringes i spil i en omskiftelig praksis også dette bidrager yderligere til kompleksiteten i begrebet. Der kan være tale om pensumfaglighed eller brugsfaglighed (Hans Jørgen Kristensen, tidligere seminarielektor 4 ) eller deskriptiv eller kreativ faglighed, hvis man tyr til i tidligere professor Vagn Oluf Nielsens 5 termer. Folkeskolens opgave Folkeskolens opgave er blevet præciseret i skolens forskellige formålsparagraffer, og formålsparagrafferne har fået sit konkrete udtryk primært gennem undervisningen i skolens fag. Fag og faglighed kan i denne sammenhæng således ses som en konkretisering af skolens opgave. En given tids dannelsestænkning har været tænkt ind i formålsformuleringen og dermed igen i de enkelte fag og i tidens forståelse af faglighed. Når der således i løbet af årene har været diskuteret faglighed, har det været ud fra forskellige dannelsesmæssige aspekter; materiale teorier (objektivistiske som klassiske), formale teorier (funktionelle som metodiske), kategorial dannelse og politisk dannelse; ud fra en fokusering på stof og de virkninger indholdet kan have på eleverne, eller ud fra fokus på individet; måder at forholde sig eller lære på eller ud fra dimensionerne tilpasning/dannelse i Jon Hellesnes termi- 4 Kristensen, Hans Jørgen.07. Didaktik og pædagogik. Gyldendals Lærerbibliotek 5 Nielsen. Vagn Oluf At styrke fagligheden- hvad vil det sige? Uddannelse 04/ undervisningsministeriet Liv i skolen nr indd :25:11

3 Hver enkelt elev får personlig faglig opmærksomhed, således at de får mulighed for at udvikle sig og lære optimalt. 8 nologi 6. Tilpasning, hvor den enkelte socialiseres mere til at være genstand for styring og kontrol eller dannelse, hvor mennesket socialiseres til at blive et tænkende handlende subjekt. I folkeskolelovens 5, stk. 1 står der, at: Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhæng. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. Faglighed beskrives her som fordybelse, overblik, oplevelse af sammenhænge og mulighed for tilegnelse af erkendelses- og arbejdsformer. Faglighed har således været og er nært knyttet til diskussioner om, hvad faget skal bruges til eller bi-drage til. Det ses bl.a. i danskfaget, hvor faget dansk i 1976 blev anskuet ud fra en kommunikationsvin-kel mhp. politisk dannelse, i 1984 ud fra en litterært bundet dannelsesbegreb mhp. litterær dannelse og i Dansk 1995 ud fra en større helhedstænkning mhp. dannelse som personlig dannelse. Test svækker faglighed og kvalitet i undervisningen Med ovenstående som forståelsesramme søsatte Center for skole og institutionsstudier, VIA UC et program omhandlende faglighed og kvalitet i skole og pædagogiske institutioner. Hovedprojektet inden for programmet blev Lærere og pædagogers forståelse af faglighed og kvalitet i folkeskolen. I projektet blev der sat fokus på lærere og pæda- 6 Hellesnes Jon Socialisering og teknokrati. Gyldendal. gogers forståelse af faglighed og kvalitet i deres arbejde samt på deres behov for i den forbindelse at udvikle praksis. Gennem kvalitative fokusgruppeinterviews blev begreberne udfoldet, forstået og udviklet i dialog med lærere og pædagoger i feltet. Processen gav anledning til mange refleksioner hos såvel lærere, pædagoger som forskere; refleksioner med et fremadrettet perspektiv. I samtlige interview står det krystalklart, at lærere og pædagoger 7 i den grad er optaget af at udvikle faglighed og kvalitet i undervisningen, men at de i deres bestræbelse på faglighed og kvalitet også kan støde på forskellige barrierer, bl.a. den herskende accountability tankegang (opstilling af faglige mål, der kan testes), manglen på sammenhængende tid og mere eller mindre individuelle skolekulturer. Når lærerne tænker i faglighed og kvalitet udfoldes der en forståelse af undervisning, hvor der tænkes i såvel indhold, motivation og samspil. Der tænkes derudover bl.a. i opdragelse til demokrati, i metodemangfoldighed, i engagement, i anerkendelse og i medejerskab i forhold til undervisningens indhold og form. Læringsmiljø og personlig faglig opmærksomhed Der hersker ingen tvivl om, at de interviewede lærere ligeledes vægter opbygning af et trygt og tillidsfuldt læringsmiljø, hvor alle elever oplever sig som en del af et fællesskab, tæt knyttet sammen med tanker om faglighed og kvalitet i undervisningen. Læringsmiljøet skal efter såvel læreres som pædagogers udsagn give hver enkelt elev mulighed for at acceptere sig selv og sine klassekammerater, således at eleven både formår at arbejde selvstændigt og sammen med andre. Lærere og pædagoger er ydermere optaget af, at hver enkelt elev får personlig faglig opmærk- 7 I denne sammenhæng i børnehaveklasserne Liv i skolen nr indd :25:11

4 Der skal være plads til elevernes medbestemmelse, medejerskab og medansvar. somhed, således at de får mulighed for at udvikle sig og lære optimalt. Samtidig er netop den personlige vinkel også det, som lærerne oplever tyngende. En lærer udtaler f.eks. i et interview: Det mest belastende er nok at holde snor i den enkeltes faglige udvikling, pga. spredningen, altså hele ti-den Jamen nu har Victor problemer med det, det skal jeg også lige ha tilgodeset ja altså det at holde det der overblik og hele tiden at have god samvittighed i forhold til, om man nu også laver noget som gør, at den enkelte er på rette spor. Aktivitet og engagement De interviewede lærere fremhæver yderligere, at en undervisning kendetegnet ved kvalitet bl.a. er præget af meningsfuld undervisning for eleverne. Den er ligeledes præget af kreativ tænkning og af, at eleverne er aktive og engagerede i processen. Derudover bestræber lærerne sig på at gennemføre undervisning, der faciliterer en reflekterende tilgang til indhold og proces hos eleverne. Endvidere er lærerne meget opmærksomme på at medtænke leg, cases, rollespil og andre former for konkretisering af indholdet, alt efter klassetrin, for målet er, at alle elever uanset spredning i klassen skal opleve læring. Ifølge de interviewede lærere er en undervisning præget af kvalitet ikke så umiddelbart lærerstyret. Der skal være plads til elevernes medbestemmelse, medejerskab og medansvar. Mange af lærerne havde i interviewene fokus på undervisning, hvor man som lærer til en vis grad slipper kontrollen, samtidig med at man har fuldt styr på undervisningen f.eks. i form af faste rammer, klar struktur, synlige mål og velovervejede opgaver. En lærer udtrykker det sådan: Man skal i hvert fald passe på, at man ikke tror, at de bare skal smides ud på egen boldgade. Altså et eller andet sted, så har vi jo et net under dem, for vi har jo planlagt, hvad det er vi gerne vil, rammerne og strukturen, det skal være i orden og så skal man have tid og overskud. Derudover er lærerne opmærksomme på, at en undervisning med kvalitet er præget af varierede un-dervisningsformer og forskellige tilgange til stoffet for dermed at tilgodese så mange elever som muligt og for at få belyst det faglige stof ud fra forskellige vinkler. Yderligere pointere lærerne, at en undervisning præget af kvalitet også karakteriseret af, at lærerne har høje forventninger til eleverne. Slip af kontrol Jeg tænker, at der skal være en tovholder, som strammer en gang imellem og så skal der gives lods! Og så skal man tro på det og så skal man også sige til dem: Det her det er godt prøv at gå i den retning, gå videre bliv ved, eller: det der, der skal I ind og justere Liv i skolen nr indd :25:12

5 Undervisning med kvalitet er præget af varierede undervisningsformer og forskellige tilgange til stoffet. Processen er vigtig Der er ingen tvivl om, at lærere har fokus på processen, når de tænker faglighed og kvalitet i undervisning. En lærer udtaler f.eks.: Mange gange ligger kvaliteten vel egentlig i processen, altså indtil man når frem til et resultat, altså indtil man når frem til det endelige det er jo mange gange alt det, der sker op til, der sætter tankevirksomheden i gang, og det er jo ikke altid, at man kan måle og se det. Tid og måske i højere grad: sammenhængende tid pointeres som en vigtig faktor i forbindelse med fordybelse, dialog, engagement, dynamik, kreativitet og innovativ tænkning og muligheden for at jonglere mellem varierende arbejdsformer. Lærere har ikke brug for opskrifter eller forskrifter Det ser ud til, at lærere i høj grad selv er bevidste om og reflekterer over, hvad der bidrager til faglighed og kvalitet i undervisningen og det ser ud til, at det ikke er opskrifter eller forskrifter for god pædagogisk praksis, som lærerne har brug for i den forbindelse. Lærerne synes i den grad selv at være i stand til at kunne udvikle faglighed og kvalitet i deres undervisning ud fra deres kvalificerede professionelle skøn baseret på teoretisk viden, deres praktiske ekspertise til at håndtere komplekse, flertydige og foranderlige situationer og deres udprægede etiske og sociale overvejelser mht. forpligtelse over for folkeskolens elever. Det lærerne derimod synes at have brug for, er mere sammenhængende tid med eleverne og en mere kollektiv og transparent lærerkultur, der giver mulighed for kollektive refleksionsrum til at analysere og udvikle undervisning i forhold til konkrete elever og konkrete klasser. De efterfølgende artikler om faglighed og kvalitet er resultater af den fælles refleksion og erfaringsudveksling på begrebet faglighed og kvalitet i undervisning lærere, pædagoger og forskere imellem. Erfaringsfeltet i form af artiklerne præsenteres her i håbet om, at de kan være et afsæt til at udvikle teoretisk viden og praktisk kunnen i forhold til professions- og kompetenceudvikling både i folkeskolen og professionsuddannelserne med fokus på faglighed og kvalitet i undervisningen Liv i skolen nr indd :25:15