FISK & HAV udgives 1-2 gange årligt af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU).

Transkript

1 Nr

2 FISK & HAV udgives 1-2 gange årligt af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU). FISK & HAV er et populærvidenskabeligt tidsskrift som indeholder artikler om ferskvands- og havundersøgelser, om det erhvervsmæssige og rekreative fiskeris udnyttelse af ressourcerne, om miljøet samt om forarbejdning og forædling af fisk og skaldyr. FISK & HAV kan bestilles ved henvendelse til Danmarks Fiskeriundersøgelser Informationsenheden Jægersborgvej Lyngby Tlf.: Redaktion Jens Astrup, Informationsenheden Gorm Rasmussen, Afd. for Ferskvandsfiskeri Tine Kjær Hassager, Direktionssekretariatet Lone Gram, Afd. for Fiskeindustriel Forskning Erik Hoffmann, Afd. for Havfiskeri Stig Mellergaard, Afd. for Havøkologi og Akvakultur Grundlæggende design: Knud Rath Figurer (hvor intet andet er angivet), sats og side-layout: Olsen & Olsen, Fredensborg Trykning: Nørhaven A/S, Viborg Forsidefoto: Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser 2001 FISK & HAV eller dele heraf må ikke kopieres uden forudgående aftale med DFU. ISSN

3 Nr Niels Madsen & Kurt Hansen Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet... 2 André W. Visser Det turbulente liv i havet Marco Frederiksen, Erling Larsen, Carsten Østerberg & Allan Bremner Sporbar kvalitet af ferske fisk Stig Mellergaard Sygdomme hos østers Anja S. Schmidt & Morten S. Bruun Antibiotika-resistens hos bakterier fra danske ferskvandsdambrug Bettina Spanggaard & Lone Gram Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom.. 44

4 Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til at fange dem med finmaskede net. Men det giver desværre en for stor bifangst af småfisk som er under mindstemålet, og som derfor ikke kan landes, men i stedet må smides ud. Det er ikke kun dårligt for fiskene, men også for fiskeren, som skal bruge tid på at sortere småfiskene fra. Man søger derfor med forskellige typer riste i trawl-redskaberne at sortere småfiskene fra allerede under fiskeriet. De eksisterende riste er dog svære at håndtere på mindre sidetrawlere og ristens konstruktion bevirker at mange fisk undslipper, selvom de er store nok til at fiskeren må lande dem. Vi har derfor forsøgt at udvikle en rist, som ikke lider af disse skavanker. Figur 1. Dybhavsreje, Pandalus borealis. 2 Fiskeri efter dybhavsrejer (Pandalus borealis) i Skagerrak og Nordsøen foregår med trawl som vist i Figur 2. Sorteringen af rejer og fisk finder primært sted i fangstposen som findes allerbagerst i trawlen. Netmaskerne i fangstposer som anvendes til rejer har en maskestørrelse på 35 mm. Til sammenligning bruges 100 mm-masker i konsumfiskeriet med trawl. Småfisk har derfor kun meget begrænsede muligheder for at undslippe. Bifangsten består primært af de vigtige konsumfiskearter kuller, hvilling og torsk. Derudover kan der være en ganske betydelig bifangst af sperling og blåhvilling, som ikke er konsumfisk, men som kan være meget tidskrævende for fiskeren at pille fra rejefangsten. En sådan fisk som er pillet fra fangsten og som smides ud, har ingen chancer for at overleve. Hvis en reje-rist i trawlredskabet derimod allerede i fangstsituationen sorterer fiskene ud, har de meget gode chancer for at overleve kontakten med fiskeredskabet. Reje-risten kan placeres i forlængerstykket som er det netstykke der sidder mellem trawlkroppen og fangstposen (Figur 2). De små rejer

5 Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet passerer uhindret gennem risten og ind i fangstposen mens fiskene fordi de er for store rent mekanisk forhindres i at passere gennem tremmerne. Erfaringerne fra mange lande tyder på at det ofte er muligt at udsortere % af bifangsten når der anvendes riste i rejefiskeri. Riste benyttes i dag af omkring Historisk udvikling I slutningen af firserne blev de første forsøg udført i Norge med en rist placeret i en rejetrawl for at undgå bifangst af vandmænd. Det viste sig at risten også var velegnet til at udsortere fisk, og siden de første forsøg har forskere og fiskere i Norge brugt megen energi og store ressourcer på at teste og udvikle risten for at forbedre udsorteringen af småfisk. Det norske rejeristkoncept er i dag kendt som Nordmøreristen. 85 cm Hul til fisk Led Led Figur 2. Skitse af en trawl som viser ristens placering samt ristens udformning set forfra. I dag er risten påbudt ved lov i Barentshavet. De norske fiskere er motiverede for at bruge risten fordi den både giver dem mindre sorteringsarbejde samt forbedrer rejernes kvalitet, idet de bliver mindre beskadigede når der ikke er fisk i fangstposen. Reje-rist Hul til jomfruhummer Trawlåbning Forlængerstykke Fangstpose 3

6 Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet 1000 kommercielle fartøjer på verdensplan. En del fartøjer i Danmark, Sverige og Norge anvender reje-riste frivilligt. Nordsøen og Skagerrak er et af de sidste steder i Nordatlanten hvor der ikke er påbud om brug af riste i rejefiskeriet. Udvikling af en reje-rist til det danske fiskeri Ulempen ved de riste, der anvendes i mange lande i dag, er at de ofte er svære at håndtere og primært er beregnet for store rejetrawlere. Desuden udsorterer de også større konsumfisk. Dette er et problem fordi denne fangst kan være en økonomisk væsentlig biindtægt for det danske rejefiskeri. Der blev derfor igangsat et dansk projekt med støtte fra EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med formålet at udvikle og teste en rist der er lettere at håndtere på små både, og som er egnet til at udsortere den utilsigtede bifangst i rejefiskeriet i Nordsøen uden at fiskeren mister landbar fangst. Forsøgene med risten blev gennemført på Fladen i den nordlige Nordsø fordi der på Fladen ofte er en betydelig bifangst af småfisk af konsumfiskearter. Hovedparten af de danske trawlere som fisker rejer, er sidetrawlere, hvor nettet vindes op på en nettromle der er monteret langs fartøjets side foran styrehuset. Den norske Nordmørerist er ikke særlig hensigtsmæssig, da den er svær at håndtere dels på grund af vægten (rustfrit stål eller aluminium) dels på grund af den fysiske størrelse, der betyder, at klaringen mellem tromle og dæk samt tromle og ræling ikke er stor nok til at risten kan følge nettet rundt om tromlen. I hårdt vejr kan håndteringen af risten udgøre en decideret sikkerhedsrisiko for fiskeren. Derudover vil risten være for stor til at være på net-tromlen. Desuden slipper Nordmøreristen al større bifangst ud. Derfor blev der lagt vægt på, at den nye rist både skulle være fleksibel samt være i stand til at tilbageholde bifangsten af store fisk og jomfruhummer. Da vi undersøgte sagen nærmere, viste det sig at flere danske fartøjer frivilligt anvender en modificeret udgave af Nordmøreristen. Disse fartøjer anvender riste for at undgå at skulle sortere bifangsten fra. Det er primært fartøjer som fisker i Skagerrak, hvor det specielt er bifangsten af blåhvilling der lejlighedsvis er et problem. Den type rist som anvendes, er designet på en måde så den kan tilbageholde bifangsten af store landbare fisk. Det drejer sig om arter som havtaske, sej og torsk. Den rist som vi har konstrueret, er en videreudvikling af denne rist. Risten blev lavet i en netsektion som kan indsættes i forlængerstykket foran fangstposen, uden at fiskeren behøver at ændre yderligere på fangstredskabet. Risten blev lavet i nylon som er et let og stærkt materiale, og derved blev risten lettere end Nordmøreristen. En opdeling af risten i sektioner der er hængslede, betyder at risten lettere kan vindes omkring nettromlen. Dette medfører at nylonristen i modsætning til metalristen ikke bliver bøjet med tiden. Et andet problem med metalriste er at de undertiden snor forlængerstykket foran risten. Dette problem 4

7 Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Figur 3. Risten, indsat i en netsektion, testes i prøvetanken i Hirtshals. Til venstre for risten ses ledetragten som udmunder i den nederste del af nettet foran risten. Ved ristens hul til fisk (det øverste hul) ses det orangefarvede kvadratmaskenet hvor småfisk udsorteres. Fisk som ikke passerer igennem kvadratmaskenettet, bliver sluset videre mod fangstposen. minimeres fordi man ikke behøver opdriftskugler på nylonristen for at holde den flydende. Risten er vist i Figur 2. Afstandene mellem tremmerne i risten er 19 mm. I toppen af risten er et hul på 30 cm hvor fisk kan passere igennem. Når fiskene er kommet igennem dette hul, passerer de under et netstykke med kvadratiske netmasker (det orange netstykke som ses på Figur 3). Disse masker holder sig konstant åbne og har en form som passer godt til at torskearter (rundfisk) kan slippe ud igennem dem. Jomfruhummer holder sig altid i bunden af fangstposen, og derfor er der lavet et hul i bunden af risten hvor jomfruhummer kan passere igennem. Bifangsten af jomfruhummer kan i perioder være betydelig på Fladen, og er som sådan ikke uønsket, da den kan give en biindtægt i perioder. Men den kan også udgøre et problem fordi hummerne kan hægte sig fast med deres kløer og derved blokere risten så den ikke virker optimalt. For at få jomfruhummer-hullet til at virke optimalt øgede vi i løbet af vores forsøg højden af dette fra 10 cm til 15 cm. Som det kan ses på fotoet (Figur 3) er der en tragt af net der udmunder en halv meter foran risten. Den har til formål at føre fangsten ned til bunden af risten. Fangsten glider så op langs den skråtstillede rist, og dermed udnyttes hele ristens areal til at sortere. To stykker tov, som også kan ses på fotoet, er fastgjort på hver side af toppen på risten og fæstnet til nettet længere fremme med den anden ende. Deres formål er at holde risten i en konstant hældning på 48 grader hvilket i norske forsøg har vist at give den bedste sortering. Forsøg i Nordsøen med den nyudviklede reje-rist Vi gennemførte to forsøgssejladser i 1998 med Hirtshals-fartøjet Tannisbugt (HG 470) på Fladengrund i den nordlige Nordsø. Et to-trawlssystem blev brugt. En normal 35-mm fangstpose blev brugt i den ene af trawlene, mens der var indsat en rist i den anden trawl.vi kunne således bedømme ristens sorteringsevne ved at sammenligne fangsterne i de to trawl. 5 NIELS MADSEN

8 Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Fangstpose med rist, forskel til fangstpose uden rist, % 50 Forsøg 1 Maskestørrelse på kvadratmaskenet i toppen: 150 mm 0 50 Figur 4. Forskel i fangster når risten sammenlignes med fangsterne i en trawl uden rist. De orange søjler viser den andel af fangsten som fiskeren kan lande fordi den holder mindstemålet. De sorte søjler viser den andel af fangsten som må smides ud fordi den er under mindstemålet, eller fordi den ikke er egnet til konsum. Udsmid, antal 100 Torsk Kuller Hvilling Sej Havtaske Sperling Jomfruhummer Fangstpose med rist, forskel til fangstpose uden rist, % Forsøg 2 Maskestørrelse på kvadratmaskenet i toppen: 110 mm Rejer Landbar fangst, kg 100 Torsk Kuller Hvilling Sej Havtaske Sperling Jomfruhummer Figur 4 viser resultaterne af de to forsøg. Figuren viser forskellen i procent når en fangstpose med en rist sammenlignes med den normale fangstpose uden en rist. De orange søjler viser den andel af fangsten som fiskeren kan lande fordi den holder mindstemålet. De sorte søjler viser den andel af fangsten, som måtte smides ud Rejer for torsk, kuller, hvilling og jomfruhummer fordi de er under mindstemålet, for sperling fordi den ikke har økonomisk interesse. For det første forsøg kan det således ses at reje-risten reducerer bifangsten, og dermed udsmiddet, med omkring 80% for små torsk, 95% for kuller og knap 90% for hvilling. Der sker dog også et bety- 6

9 Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Figur 5. Fordeling af fangsten målt i antal. Opdelingerne af søjlen viser henholdsvis den andel der passerede igennem jomfruhummer-hullet og havnede i den nederste opsamlingspose, den andel der gik gennem ristens tremmer og havnede i fangstposen, og den andel der gik igennem fiskehullet, men ikke passerede ud gennem kvadratmaskenettet og derfor havnede i den øverste opsamlingspose. Fangst, % Øverste opsamlingspose Fangstpose Nederste opsamlingspose deligt tab i fangsten af de store torsk, kuller, hvilling, sej og jomfruhummer. Tabet af kuller og hvilling er størst fordi de er relativt små arter i forhold til sej og torsk, og derfor kan de lettere passere gennem kvadratmaskerne. Der er en reduktion på omkring 55% af sperlingbifangsten, men ikke nogen væsentlig forskel for havtaske. Fangsten af rejer, som er mål-arten, stiger derimod med næsten 10%. Dette kan skyldes at vægten af fangsten normalt kan få trawlens åbning til at lukke sig lidt sammen. Når der er en rist reduceres fiskefangsten væsentligt, specielt på grund af udsortering af sperling, og trawlen lukker sig ikke så meget sammen og fisker derfor mere effektivt. I forsøg 2 blev maskestørrelsen på kvadratmaskenettet i toppen af fangstposen reduceret fra 150 til 110 mm. Derfor er der ikke noget tab i fangsten af landbar torsk og sej. Faktisk fanger fangstposen med rist flere landbare torsk og havtaske og omtrent det samme antal sej. Fangstposen med rist fangede væsentlig flere rejer og jomfruhummer hvilket også her kan skyldes at den reducerede fiskefangst betød at trawlene ikke lukkede sig så meget sammen. I forsøg 2 var der stadigvæk et stort tab af landbar kuller (55%) og hvilling (knap 90%), og reduktionen i bifangsten af små torsk (70%), kuller (knap 90%) og sperling (40%) var ikke helt så stor som i forsøg 1. Der blev næsten ikke fanget nogle små hvilling (udsmid), og disse er derfor ikke med i figuren. Fordeling af fangsten For at indsamle mere information om ristens evne til at sortere placerede vi i forsøg 2 en opsamlingspose ved det nederste hul til jomfruhummer. Desuden placerede vi en opsamlingspose efter kvadratmaskenettet i toppen af trawlen til at opsamle de fisk som passerede igennem ristens øverste hul, men som ikke blev udsorteret igennem kvadratmaskenettet. Det var derfor muligt at se hvad der passerede igennem de forskellige dele af risten. Figur 5 viser at de fleste torsk, kuller, hvilling, sej og havtaske blev fanget i den øverste opsamlingspose. Flest sperling og rejer blev fanget i selve fangstposen mens flest jomfruhummer blev fanget i bundopsamlingsposen. En stor del af den samlede sperlingfangst var dog i den nederste opsamlingspose ligesom der også var en del sej i denne pose. Der var ingen rejer eller sperling i den øverste opsamlingspose, så risten fungerer efter hensigten. 0 Torsk Kuller Hvilling Sej Havtaske Sperling Jomfruhummer Rejer Fangsten i den nederste opsamlingspose skal betragtes med et vist 7

10 Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet forbehold, idet fisk som døde inden de nåede frem til risten, eller som befandt sig i området omkring risten når den blev trukket ombord, ofte røg igennem den nederste åbning. Men under alle omstændigheder tyder resultaterne på at den nederste åbning var særdeles effektiv til at opfange jomfruhummerne. De tyder også på at en del sperling gik igennem åbningen. Nogle af disse ville blive udsorteret hvis de var kommet i kontakt med selve ristene. Det bedste ville være, hvis man kunne finde en løsning hvor det nederste hul kun var åbent når der var mange jomfruhummere i fangsten. En stor del af jomfruhummerfangsten var under mindstemålet (udsmid), og derfor kan det også overvejes om det var bedre at acceptere en stor reduktion af jomfruhummerfangsten ved at lave et hul i nettet foran risten hvor de kunne falde ud, før de nåede denne. Et sådant hul bruges i Norge til at udsortere sten. Ristens sorteringsevner for fiskebifangsten En sorteringsrist som den der er beskrevet i denne artikel, giver mulighed for at reducere udsmiddet af hvilling, kuller og torsk ganske effektivt samtidig med at en stor del af den væsentlige landbare bifangst som sej, torsk, havtaske og hummer kan tilbageholdes. Udsorteringen af småfisk var bedst i det første forsøg, hvor maskevidden i kvadratmaskenettet var størst (150 mm). Det betød dog også, at der var et vist tab af landbar sej og torsk fra mindstemålet og op til cm. STEN MUNCH-PETERSEN 8

11 Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Med den mindre maskevidde i kvadratmaskenettet (110 mm) blev dette tab elimineret. Hvis tabet af disse sej og torsk er acceptabelt for fiskeren, er det bedst for udsorteringen af de mindre fisk at bruge de store netmasker. De store netmasker bruges da også allerede af de fleste danske fiskere, som frivilligt bruger reje-riste. Det er fiskere der, som nævnt, fisker i Skagerrak, og her er det specielt blåhvilling, som er større end sperlingen, der er et bifangst-problem. Hovedparten af den landbare fangst af kuller og hvilling bliver også udsorteret hvilket skyldes at disse arter er relativt små. Disse arter udgør dog kun en meget begrænset biindtægt under rejefiskeri, og da risten samtidig var i stand til at reducere sperlingbifangsten til omkring det halve, lettes fiskerens sorteringsarbejde betydeligt da der ofte er tusindvis af sperling i fangsten (sperlingen er en relativ lille art, og en del sperling passerer derfor gennem tremmerne i risten sammen med rejerne). Da Fladenrejerne er relativt små, vil man formentlig kunne anvende en endnu mindre tremmeafstand i risten og dermed udsortere endnu flere sperling og øvrige småfisk. Perspektiver for fremtiden Fra år 2000 blev lovgivningen ændret således at der nu skal anvendes et 70-mm sorteringspanel med kvadratiske netmasker i rejefangstposen, når der fiskes rejer i Nordsøen og Skagerrak (men der er altså stadigvæk ikke påbud om at bruge en sorteringsrist i disse farvande). Denne tekniske lovændring sikrer at bifangsten af småfisk vil blive reduceret, men ikke desto mindre viser forsøgene beskrevet her at en rist kombineret med et sorteringspanel med store kvadratmasker udsorterer småfisk mindst dobbelt så godt som et 70- mm kvadratmaske-sorteringspanel alene. Der er altså ingen tvivl om ristens fortrinlige evner til at udsortere bifangst i rejefiskeriet. Det viste sig endda at der blev fanget flere rejer i fangstposen med rist. I praksis betyder det at en rist både kan effektivisere fiskeriet samt give en bedre kvalitet på rejerne, fordi de ikke beskadiges af bifangsten. En velfungerende rist er derfor et aktiv for fiskerne samtidig med at den forbedrer ressource-udnyttelsen af kommercielt vigtige fiskearter ganske væsentligt. Der er som nævnt mange muligheder for at tilpasse risten yderligere til det aktuelle fiskeri. Det er for eksempel også muligt at udsortere alle fisk, store som små, som går igennem det øverste hul. Dette er allerede aktuelt fordi tilbagegangen af de fleste torskearter betyder store fangstbegrænsninger for disse. For at få risten til at fungere optimalt over en længere periode end i disse forsøg kræves der formentligt mere udviklingsarbejde. SINTEF arbejder derfor med at forbedre ristens håndterbarhed. DFU har startet nye forsøg for at teste om ristens sorteringsevner også kan anvendes i industrifiskeriet efter sperling til at bortsortere den utilsigtede bifangst. Det er også muligt at risten har anvendelsesmuligheder i jomfruhummerfiskeri hvor der til tider kan være en del bifangst af småfisk. 9

12 André W. Visser Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Det turbulente liv i havet Turbulens er et fundamentalt træk i havets økosystem både i lille (mikroskopisk) og stor skala. Turbulens påvirker både de marine organismer individuelt såvel som hele deres populationsdynamik. Det er på grund af det indviklede sammenspil mellem turbulens, cirkulation af vand samt biologi at de marine økosystemer er så komplekse. Havforskere befinder sig i en fascinerende tid, hvor det er nødvendigt at integrere ideer fra forskellige fagområder fra fysik til biologi for at forstå de marine økosystemer. Turbulens et naturligt dagligdags fænomen som vi alle har oplevet. Vi kender det fra at røre i en kop te, fra en ustabil flyrejse eller i forbindelse med en storm på havet uden dog helt at vide hvad det er. Leonardo da Vinci indfangede essensen af hvad turbulens egentlig er på en meget fin måde da han sad og skitserede en vandstrøm der fossede fra et rør ud i et bassin (Figur 1). Turbulens er en indviklet og kaotisk bevægelse af væske der forårsager en eller anden form for opblanding. Men til trods for at alle kender turbulens, har det vist sig at det er ganske vanskeligt at komme med en præcis definition af hvad det er. Turbulent energi forekommer på næsten alle niveauer i det marine miljø lige fra de store oceaner ned til planktonstørrelse. Turbulens er en nødvendig livsfaktor for næsten alle havets organismer, især for dyreplankton og fiskelarver. Turbulens påvirker livet i havet på flere forskellige måder. For det første sikrer den en opblanding af vandmasserne. Dette er især en vigtig proces i de danske farvande. Her sikrer turbulensen at næringssalte føres fra havbunden op til overfladen hvorved de kan udnyttes af algerne havets planter. For det andet er turbulens vigtig for de enkelte dyreplanktonorganismer idet den styrer hyppigheden hvormed de mødes f.eks. i forbindelse med at søge føde, møde en mage eller undgå et rovdyr. For det tredje forårsager turbulens at havet danner såkaldte fronter, hvor man ser en uensartet fordeling af sediment, næringssalte og planktonorganismer. Turbulensens fysik Studiet af turbulens som et fysisk fænomen startede for flere århundreder siden. Fundamentet blev lagt af Isaac Newton ( ), Leonhard Euler ( ) og Joseph-Louis Lagrange ( ) 10

13 Figur 1 Leonardo da Vinci ( ): Studie af vandformationer ( ), Royal Library, Windsor. Indsat: Selvportræt (o. 1512), Biblioteca Reale, Torino. der alle satte deres geniale fingeraftryk på faget. De love som væsker bevæger sig efter, blev dog først endeligt formuleret af Claude Navier ( ) og af George Gabriel Stokes ( ). Disse love er sammenfattet i Navier-Stokes-ligningerne. Turbulensen er styret af lovene, men den er alt for kompleks til alene at kunne beskrives af ligningerne. Gennembruddet kom i 1894 med Osborne Reynolds ( ). Han nøjedes med at se på den samlede turbulenseffekt. Han fandt frem til at turbulens mere lignede diffusion, især hvis man anskuede det udfra en statistisk synsvinkel. Faktisk benyttes Reynolds antagelse om at turbulens ligner diffusion i næsten alle nutidens modeller for hav- og luftcirkulation. Mere detaljerede undersøgelser af turbulens viser, at den ikke er tilfældig, men varierer på en forudsigelig måde. Det viste observationer i 1920 erne af Lewis Fry Richardson ( ) og teoretiske overvejelser af Andrei Kolmogorov ( ) i 1940 erne. Eksterne kræfter (i kystområder er det primært vind, bølger og tide- 11

14 Det turbulente liv i havet Figur 2. Produktionen i marine systemer, målt som vækst af planteplankton, dyreplankton eller fiskelarver, er optimal inden for et vist turbulensniveau. Moderat turbulens stimulerer produktion; næringssalte opblandes i vandet så de er tilgængelige for planteplankton, og samtidig bevirker turbulensen at rovdyr og byttedyr møder hinanden. Ved for lav turbulens opblandes næringssaltene dårligt, og rovdyr og byttedyr møder kun sjældent hinanden. Dette fører til lav produktion. Omvendt betyder for kraftig turbulens at planteplanktonet føres ned, hvor der er for lidt lys til at det kan vokse optimalt. Desuden bevirker kraftig turbulens at rovdyrenes sansesystemer forstyrres, at de skal jagte deres byttedyr mere samt at den strøm, hvormed de suger byttedyr ind, forstyrres. Dermed nedsættes deres væksthastighed. 12 Produktion Dyreplankton Fiskelarver Planteplankton Tiltagende produktion pga. opblanding af næringssalte samt øget encounter -rate blandt bytte- og rovdyr vand) tilfører kinetisk energi dvs. bevægelsesenergi til systemet (f.eks. havet), som lidt efter lidt fordeler sig i stadig mindre bevægelser, indtil al bevægelsesenergien til sidst er omdannet til varme. Dette fænomen gælder overalt og følger de samme love uanset om det drejer sig om omrøring af vand i et bæger i laboratoriet eller storme i atmosfæren eller i interstellart støv i spiralgalakser. Dette må regnes som en af det 20. århundredes store opdagelser. Er der tale om et system med stor masse, f.eks. en havstrøm, er det massen der er afgørende for turbulensens opførsel. Er der derimod tale om et system med lille masse, f.eks. vandmassen omkring en vandloppe, er det viskositeten der er afgørende for turbulens-mønstret vandloppen oplever vandet så tyktflydende som sirup. Aftagende produktion pga. lysbegrænsning, fødespredning og for ringe sansning Turbulens Undersøgelser i 1920 erne og 40 erne viste at udbredelsen af turbulent energi varierer på en forudsigelig måde. Der behøves kun to parametre til at beskrive den turbulente energi i et system. Den ene parameter er viskositeten, (udtales ny), som er et mål for hvor tyktflydende væsken er. Den anden parameter er den såkaldt turbulente dissipationsrate, (epsilon), som er et mål for hvor hurtigt den turbulente bevægelsesenergi omdannes til varme. I den senere tid har tekniske landvindinger betydet at den turbulente dissipationsrate kan måles direkte. I fremtiden vil den slags målinger bruges rutinemæssigt på mange havforskningstogter, og det vil give os en væsentlig bedre beskrivelse af turbulensen i havet og dermed den virkelighed som havets organismer lever i. Turbulens og havøkologi I de fleste marine økosystemer har produktionen af levende materiale et kuppel-formet forløb i forhold

15 Det turbulente liv i havet til turbulens (Figur 2). Det vil sige at lidt turbulens er godt idet det blander næringssalte op i vandet så de bliver tilgængelige for planteplankton, dvs. alger. Men ved for meget turbulens vil algerne blive ført bort fra overfladelaget, og da de jo som planter er afhængige af lys til deres fotosyntese, medfører det at de vokser langsommere. Går vi et trin højere op i fødekæden til dyreplankton (f.eks. vandlopper), så behøver disse organismer som er rovdyr en vis turbulens i havet for at finde deres byttedyr når fødemængden er begrænset (den positive effekt er dog også stærkt afhængig af vandloppernes fødesøgningsadfærd). Turbulensen øger chancen for at rovdyrene møder deres byttedyr. Men hvis turbulensen bliver for kraftig vil den have en negativ effekt på dyreplanktons fødeoptagelse idet dyrenes fødesøgningsmekanismer bliver forstyrret. Effekten af øget turbulens på dette niveau i fødekæden følger det samme kuppel-formede mønster som set for planteplankton (Figur 2). Tilsvarende processer er også gældende for næste trin i fødekæden, fiskelarver og videre op igennem fødekæderne, og er således overordentlig vigtige faktorer for hele produktionen i havet. Turbulens, vandloppefødeindtagelse og vertikal fordeling Mange vandloppearter foretager daglige vandringer vertikalt, dvs. lodret, i vandsøjlen. Om dagen søger de ned under dagslyset i de øverste vandmasser for dermed at reducere risikoen for at blive ædt mens de i tusmørket vender tilbage for at spise. Men laboratoriestudier har vist at vandlopper også ændrer deres svømmeadfærd i forhold til turbulens. Det er nemlig sådan at der er mest turbulens ved bunden og i overfladen. Det giver dyreplankton mulighed for at vandre vertikalt (lodret) til det dybdelag hvor der er det bedste kompromis mellem turbulens, fødekoncentration og risikoen for selv at blive ædt. Om det vitterligt også er tilfældet i havet, har DFU været med til at undersøge gennem det EU-støttede projekt PROVESS (Processes of Vertical Exchange in Shelf Seas). På nogle intensive togter i efteråret 1998 har vi ved hjælp af havundersøgelsesskibe og en række forankrede bøjer med måleudstyr indsamlet en lang række data til at belyse disse forhold. Undersøgelserne viste at turbulens havde en negativ påvirkning på fødeindtagelsen hos alle de vandloppearter der blev undersøgt. Det vil sige når turbulensen var høj blev vandloppernes evne til at indfange føde reduceret. Da der i hele undersøgelsesperioden var meget kraftig vind og deraf følgende høj turbulens, resulterede det dog i at vi kun fik undersøgt den negative effekt af turbulensen, dvs. vi befandt os på højre side af den kuppel-formede graf i Figur 2. Dette kan også have været årsagen til at vi kun for én vandloppeart Oithona similis så den ventede sammenhæng mellem turbulens og vandloppens vertikale fordeling i vandsøjlen. Når turbulensen er høj, undlader denne art at svømme op til overfladen om natten. Årsa- 13

16 Det turbulente liv i havet Figur 3. Vandlopper er udstyret med en række meget følsomme sansehår, der sidder på deres følehorn (antennerne). Til venstre for vandloppen ses en ciliat (en lille dyreplanktonorganisme). Omkring ciliaten er der et hydromekanisk felt dvs. en strøm af vand som opstår ved at den bevæger nogle fimrehår som sidder på dens yderside, og som den bruger til at svømme gennem vandet. Jo længere væk fra ciliaten man kommer, desto svagere er vandstrømningerne naturligvis, men de afhænger også af dyrets bevægelsesmønster. I det viste tilfælde kan man se at ciliaten skaber et hydromekanisk felt med vandbevægelse i fire forskellige retninger. Et hydromekanisk felt med vandbevægelse i kun to retninger vil være kraftigere, og havde ciliaten skabt et sådant felt, ville det være nemmere for vandloppen at opdage. Ciliat Sansehår Hydrodynamisk felt Antenne gen er formentlig at turbulensen forstyrrer Oithonas evne til at lokalisere byttedyr. Turbulens og fjernsansning Set fra en planktonorganismes synsvinkel er havet tyndt besat med organismer. Hvis disse organismer skal møde mager, fange byttedyr eller flygte fra rovdyr, er det derfor altafgørende for dem at de er i stand til at detektere dvs. opdage dem på afstand (se Fisk&Hav 50, side 48-55). Kemiske signaler kan være vigtige i denne sammenhæng, men det har også vist sig at en stor gruppe af dyreplankton-arter (f.eks. vandlopper, ciliater, pileorme) er følsomme over for hydromekaniske signaler, det vil sige bevægelser i vandet som opstår ved de bittesmå bevægelser som andre smådyr og nogle planteplankton-arter giver anledning til. Dels ved deres svømmebevægelser og ved at de passivt synker i vandet, men også ved at Vandloppe de aktivt skaber en såkaldt fødestrøm hvormed de suger fødeemner til sig. På grund af deres ringe størrelse er der tale om meget svage signaler, og f.eks. vandlopper er derfor udstyret med en række meget følsomme sansehår på deres antenner, dvs. deres følehorn (Figur 3). Afstanden, inden for hvilken plankton kan opdage og påvirke hinanden, afhænger af deres følsomhed, størrelse, bevægelse, den hydrodynamiske karakter af deres adfærd (dvs. svømning, fødestrøm, passiv synkning). Disse signaler kan dog blive overdøvet som følge af den omgivende turbulens, som virker som støj for vandloppen. Om de bliver overdøvet afhænger ikke alene af hvor kraftig turbulensen er, men også af hvordan organismen bevæger sig. De forskellige bevægelsesmønstre giver ophav til forskellige hydromekaniske signaler som ikke 14

17 Det turbulente liv i havet Figur 4. Forskellige typer planteplankton fra danske farvande. HELGE A. THOMSEN 15

18 Det turbulente liv i havet a. Næringssalte b. Planteplankton c. Dyreplankton Figur 5. Simulation af et forenklet marint økosystem. a) en ansamling næringssalte deformeret af turbulens i nogle bånd- og trådformige arme. b) planteplankton i gang med at optage næringssaltene. c) dyreplankton som æder af planteplankton-organismerne. Selvom ansamlingen i første omgang deformeres af turbulens, så er det de biologiske processer der sørger for opblandingen. Gengivet med tilladelse fra Nature, Macmillan Magazines Ltd. Copyright (1998). 16 alle er lige følsomme over for turbulens idet nogle er kraftigere end andre (Figur 3). At man på denne måde har kunnet kortlægge turbulensens virkning på en del af det marine økosystem, har opmuntret havforskerne til at gå ind i en nærmere undersøgelse af de funktionelle former for stimulans, der hører til specifikke typer af byttedyr. Endvidere har man iværksat omfattende undersøgelser af vandloppers respons på forskellige stimulanser såsom hydromekaniske og kemiske signaler, og af mere generelle spørgsmål om hvordan fjernsansning og undvigelsesreaktioner har udviklet sig parallelt med hinanden i noget som man udmærket kan betragte som et regulært våbenkapløb; helt efter de samme principper som for forskellige landes militær er udviklingen af advarselssystemer og stealth -teknologi nødvendig for planktonorganismer for at de ikke skal blive deres modstandere for underlegne. Turbulens og patchiness Et af de turbulensfænomener der er sværest at forstå, er det forhold at turbulens skaber en inhomogen, dvs. uensartet fordeling af stoffer, partikler og dyr i havet. Denne uensartede fordeling kaldes med et engelsk fagudtryk for patchiness (der eksisterer ikke et dækkende dansk betegnelse). To hovedspørgsmål har beskæftiget forskerne. Det ene er: Hvordan danner turbulens sådanne inhomogene fordelinger af stoffer eller organismer i havet? Det andet spørgsmål er: Hvordan kan havets organismer fra bakterier til hvaler finde, udnytte og opholde sig i zoner (patches) hvor forholdene for deres livsytringer er optimale? Til at besvare det første spørgsmål kan vi betragte en lille ansamling af partikler f.eks. planteplankton eller et område med høj koncentration af næringssalte der er opløst i havvand. Turbulens kan deformere ansamlingen eller området ved at strække den ud i trådformige eller båndformige formationer og eventuelt opsplitte den i mindre enheder på en meget kompleks måde. Set i større perspektiv ligner processen diffusion, dvs. almindelig opblanding af ansamlingen med det omgivende havvand. Men faktisk spil-

19 Det turbulente liv i havet Figur 6. Turbulens skaber pletter som ser fundamentalt ens ud både på stor og lille skala.ved at se på mønstret af ansamlingen kan man altså ikke se om skalaen er 10 km eller 10 cm. Gengivet med tilladelse fra Nature, Macmillan Magazines Ltd. Copyright (1998). ler diffusion kun en meget lille rolle. Det der ændrer koncentrationer af f.eks. næringssalte er biologiske processer at planteplankton optager næringssaltene, at dyreplankton æder planteplanktonet, at organismerne bevæger sig etc. At diffusion ikke spiller nogen videre rolle i opblandingen kan man belyse ved hjælp af simulationer. Det er computermodeller som på baggrund af ligningerne konstruerer turbulente strømfelter, og man kan følge de drivende partikler gennem et sådant felt. Desuden kan man give partiklerne en biologi der får dem til at opføre sig som de forskellige involverede arter (f.eks. næringssalte, plante- eller dyreplankton) i de simulerede turbulente omgivelser. Figur 5 viser hvordan turbulente bevægelser påvirker disse biologiske processer og skaber pletter af forskellige størrelser. Men hvis man forstørrer en lille del af den viste ansamling af næringssalte, så vil man ligesom med de mønstre man ser i en matematisk fraktal se (omtrent) det samme billede! (Figur 6). Turbulens trækker altså ganske vist ansamlingen ud i tråde og arme, men ændrer ikke ved at der eksisterer skarpe grænser mellem områder med lav og høj koncentration af i dette tilfælde næringssalte. Det er de biologiske processer der sørger for decideret opblanding. Dette kræver dog tid. I tilfældet med næringssalte bliver den oprindelige ansamling mere udvisket, jo længere planteplanktonet er om at optage saltene.turbulensens effekt på fordelingen af dyreplankton er endnu mere forsinket og dermed mere udvisket idet den ikke blot er afhængig af væksten af det planteplankton som er føde for dyreplanktonet, men også af hastigheden af deres egen fødeoptagelse. Dvs. der er en tidsmæssig buffer mellem turbulensen og de højere niveauer i fødekæden, og denne buffer fører til en mere plettet, dvs. kompliceret fordeling i vandet af organismerne på disse højere fødekæde-niveauer. Det er ved at opsamle mere viden om turbulensens indvirkning på havmiljøet og dyrenes evner til at sanse deres omgivelser at vi med tiden vil få svaret på det andet vigtige spørgsmål om hvordan havets organismer finder og udnytter de steder hvor de har gode livsbetingelser. Litteratur Abraham E.R., The generation of plankton patchiness by turbulent stirring. Nature 391: Kiørboe T., Mærk verden lokalisering af mad, mage og fjende hos vandlopper. Fisk&Hav 50:

20 Marco Frederiksen, Erling Larsen, Carsten Østerberg & Allan Bremner Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Sporbar kvalitet af ferske fisk I fremtiden vil det blive en stærk konkurrenceparameter at sikre en optimal kvalitet gennem alle led i kæden fra fisker til detailleddet, således at forbrugeren sikres den til enhver tid bedste spisekvalitet. Dette vil kræve en intakt, ubrudt kølekæde fra fisker til forbruger med hurtig omsætning. Her har den danske fiskerisektor en klar fordel, fordi den har et veludbygget logistiksystem. Men det vil samtidig kræve et system et såkaldt sporbarhedssystem der kan dokumentere over for detailleddet og/eller forbrugeren hvornår fisken er er fanget. På Danmarks Fiskeriundersøgelser har vi arbejdet med at udvikle et sådant system. Køberne af fersk fisk, forbrugerne, ønsker i stigende grad mere information om produkternes spisekvalitet, oprindelse og behandling. En stor del af forbrugerne vil vide mere om, hvad de spiser, og hvordan råvaren/produktet er blevet behandlet, før det ender på forbrugerens tallerken. Som et eksempel kan nævnes den økologiske bølge i Danmark og Tyskland. I en tid med frygt for kogalskab, dioxin og pesticider vil det være betryggende for forbrugerne at kende oprindelsen af den fisk eller det fiskeprodukt, som de skal spise. Viden om spisekvalitet, fangststed, fangsttidspunkt og forarbejdning vil blive fremtidens vigtigste konkurrenceparameter. De store fødevarekæder i Europa (8-10 supermarkedskæder som f.eks. Marks & Spencer) og cateringsektoren som f.eks. fastfoodkæderne og lignende har i flere år stillet krav om at kende produkternes oprindelse, når der er indgået nye kontrakter med leverandører af fisk primært frossen fisk. Det krav har, indtil nu, kun i mindre grad kunnet opfyldes, da sporbarhed (se boks) for ferske fiskeprodukter helt tilbage til fiskeskibet blev anset for umuligt. Men på Danmarks Fiskeriundersøgelser satte vi os for at undersøge om det med moderne teknologi er muligt at lave et system der kan dokumentere hvornår fisken er blevet fanget og dermed hvor længe fisken har været oppe af vandet. Af økonomiske og praktiske grunde er det ikke fornuftigt at sætte en temperaturføler på hver eneste fisk. Derfor er det vigtigt at slå fast, at fangstdatoen kun siger noget om fiskens kvalitet, hvis kølekæden er intakt dvs. at fisken holdes forsvarligt nedkølet hele vejen fra fiskeskibet til detailleddet. 18

21 Hvad er spisekvalitet af fersk fisk? Fersk fisk er fisk som i det væsentlige er konserveret ved (is)køling. Spisekvaliteten, som forbrugeren opfatter det, er ikke noget entydigt begreb, men afhænger af den enkeltes egne præferencer. Ved at anvende trænede smagsdommere kan man dog opnå en næsten objektiv vurdering af spisekvalitet, hvor en høj kvalitet karakteriseres af fiskens egensmag og fravær af fremmed (fordærvet) lugt og smag. Spisekvaliteten af fersk iset hvidfisk som torsk og rødspætter er relativ høj frem til otte dage efter fangst. Derefter mindskes kvaliteten hurtigt, og fisken må typisk kasseres omkring 14 dage efter fangst. De anførte tidsintervaller forudsætter opbevaring ved 0 C. Ved blot 5 C er ovennævnte tider halveret, dvs. fisken har kun høj kvalitet i fire dage efter fangst Hvis man forudsætter (og kontrollerer), at fisken holdes kold (opbevares i is ved 0 C) under al transport og lagring, kan fiskens lagringstid anvendes som et mål for dens kvalitet. En simpel og praktisk måde at håndtere spisekvaliteten på i en kæde fra fisker til detailled er ved at mærke produktet med fangstdatoen. Men stadigvæk: Forudsætningen for at en sporbar fangstdato kan anvendes som mål for spisekvaliteten, er en intakt kølekæde. Hvad er sporbarhed? Den Internationale Standardiserings Organisation (ISO) definerer sporbarhed som Muligheden for at spore: historie, anvendelse eller placeringen af en given vare/enhed, ved hjælp af registrerede identifikationer. Sporbarhed kan anvendes både internt i en virksomhed og eksternt imellem virksomheder. Sporbarhed for fødevarer kan indebære, at man til enhver tid i hele forarbejdnings- og distributionskæden kan dokumentere, hvor varen (råvare, ingredienser) mv. kommer fra og hvilken behandling den har været udsat for. Sporbarhed er ikke en fast defineret størrelse, men vil afhænge af hvilke informationer, der ønskes om det aktuelle produkt. For en vare, der er berettiget til at have et bestemt mærke som f.eks. et økologimærke, er det vigtigt at kunne spore alle ingredienser i varen og de betingelser hvorunder de er blevet dyrket, transporteret og forarbejdet. Som beskrevet er det for fersk fisk meget vigtigt at vide, hvilken temperatur fisken har været opbevaret ved og i hvor lang tid. 19

22 Sporbar kvalitet af ferske fisk Her har Danmark en fordel.vi har en meget velfungerende logistik, og danske fisk har i Europa et ry for god og høj kvalitet. Et velfungerende transportsystem fra den danske fiskeeksportør til modtageren ude i Europa har givet dansk fersk fisk en klar fordel i forhold til konkurrenterne. Denne velfungerende logistik gør det i dag muligt at få en fisk solgt på en dansk auktion frem til modtageren et sted i Europa inden for to døgn (Nordeuropa inden for et døgn). Men i dag er logistikken hos vore konkurrenter på ferskfisk-markedet (f.eks. Holland, Frankrig, Skotland og Irland) forbedret, så det er nødvendigt at vi i Danmark nu også forbedrer systemet på andre områder. Sporbarhed vil være et oplagt valg, og Danmark vil formentlig kunne høste store fordele af at være pionér på området. Forudsætninger for etablering af et sporbarhedssystem Før man giver sig i kast med at udarbejde et sporbarhedssystem, er der en række spørgsmål der skal besvares. Hvad skal spores? På hvilket niveau skal denne sporing foregå? Hvad er formålet med at kunne spore et bestemt produkt? Og hvor stor, eller lille, skal den sporbare enhed være? For at kunne besvare disse spørgsmål er det nødvendigt at kende hele kæden fra primærproducent til detailled/ forbruger og vide, hvilke informationer de enkelte led ønsker. På et fiskeskib kan en sporbar enhed f.eks. være en enkelt kasse fisk, et enkelt slæb, en dags fangst eller en hel rejse. Alle disse overvejelser er dog helt afhængige af behovet senere i kæden. Introduktion og brug af sporbarhedssystemer repræsenterer i første omgang en ekstraomkostning, og det må derfor afgøres i hver enkelt tilfælde, om det er pengene værd. Det er næppe rentabelt at prøve at spore én enkelt fisk, som en sild til 30 øre, men at spore én 150 kg tunfisk til kr fra fangst til detailleddet er meget meningsfuldt. Hvis fordelene ved et sporbarhedssystem ikke går videre i kæden, således at kædens ydeevne, effektivitet og rentabilitet forbedres, så er fordelene for det enkelte led begrænset til dets egen virksomhed. Dette kan i sig selv være nyttigt nok, men potentialet for at opveje udgifterne er større, desto flere led i kæden der medvirker i sporbarhedssystemet. At kunne spore varer/ingredienser tilbage til oprindelse kræver opsamling og lagring af informationer. Dette kan ske ved at skrive alting ned og lade papirer og dokumenter følge varerne. Dette sker da også i dag for fiskeprodukter med meget høj værdi, f.eks. med ferske tunfisk der fanges i Australien og sælges på det japanske marked. Der bliver dog hurtigt tale om meget store datamængder, og manuel sporbarhed er derfor forbundet med store omkostninger. Danske fiskeprodukter har oftest lavere værdi og større mængde, så implementering af sporbarhedssystemer i Danmark er derfor helt afhængig af elektroniske systemer, hvor store datamængder kan lagres og overføres med relativt små omkostninger. Almindelige etiketter eller stregkode-mærkater som sættes på produktet kan kun lagre en begrænset informationsmængde. Computer- 20

23 Sporbar kvalitet af ferske fisk chips (RF-tags) som kan lagre meget mere information, og som i princippet kan følge hver enkelt pakke/produkt, er endnu for dyre til at kunne anvendes. En løsning er derfor at produktet eller den sporbare enhed påføres et identifikationsnummer f.eks. med en stregkode, og at de detaljerede informationer om produktet lagres et andet sted, nemlig i et IT-system, som overfører dem mellem de enkelte led i kæden fra fisker til detailled. Vi arbejder i DFU med at søge at løse de teoretiske og praktiske problemer for at udvikle et sådant ITsystem, og med det system som er beskevet fra side 23, har vi taget de første skridt på vejen til at løse problemerne. Eksempler på anvendelse af sporbarhedssystemer Et velfungerende sporbarhedssystem vil være meget værdifuldt i forbindelse med sporing af årsager til udbrud af fødevarebåren sygdom. Hvis en forbruger bliver syg af salmonella, og man via laboratorie-undersøgelser har mistanke til en paté indeholdende æg, skal det være muligt via deklarationer på pateen at finde æg-leverandør, ægtransportør, betingelser (f.eks. tid og temperatur under transport), æg-producent og efterfølgende undersøge om det er denne råvare der var skyld i sygdommen. Andre eksempler på brug af sporbarhedssystemer er f.eks. ved fund af BSE i kvægbesætninger, hvor det er blevet meget vigtigt at kunne spore oprindelsen af foder og det kød- og benmel, der eventuelt er indgået i foderet. Fødevarers kvalitet er i dag udsat for megen opmærksomhed fra presse og forbrugere, og sygdomsudbrud forårsaget af forekomst af Salmonella, Listeria eller andre sygdomsfremkaldende bakterier samt gentagne fund af for høje koncentrationer af kemiske forbindelser, som formodes at være giftige, har skabt mistanke til kvaliteten af vore fødevarer. Derfor er de enkelte producenter af fødevarer interesseret i at beskytte deres mærkevarer mod ubehagelige overraskelser. Et effektivt sporbarhedssystem kan anvendes offensivt over for underleverandører, således at en fejl hurtigt kan spores tilbage til kilden og samtlige fejlbehæftede varer hurtigt kan tages ud af markedet med færrest mulige omkostninger. Og ikke mindst det gør det i højere grad muligt at finde årsagen til at fejlen opstod og få årsagen rettet så fejlen ikke opstår igen. Søpakningssystemerne de første sporbarhedstiltag på ferskfisk-området Det første DFU-arbejde inden for området sporbarhed blev igangsat i 1996 i samarbejde med to fabrikanter af søvægte, Scanvægt og Marel, der udviklede to vejesystemer til deklarering af fangsten ombord (se DFU rapport nr. 45/97). Dette gjorde det muligt at størrelsessortere, veje, mærke og deklarere fangsten ombord, hvilket kaldes søpakning med deklaration. Deklarationen består som minimum af information om, hvornår fisken er fanget samt arten, størrelsen og vægten pr. kasse. Resultatet af dette arbejde blev, at to fiskeskibe lige siden har søpakket deres fisk på kommercielle vilkår. 21

24 Sporbar kvalitet af ferske fisk Søpakning kræver imidlertid plads ombord, og alene søpakningssystemet kræver en investering for det enkelte fiskeskib på over kr. Dertil kommer investering i udstyr, der gør det muligt at størrelsessortere ombord på fiskeskibet. Derfor er det kun de større fiskeskibe, der har muligheden for at anvende søpakning. Der er i dag solgt mindst ti søpakningssystemer i Danmark. Fiskeskibet sparer de udgifter der betales for at få fisken sorteret på land som er 5-7%. En anden effekt er, at det enkelte fiskeskib fremhæver og står inde for kvaliteten af sin fisk, hvilket er tillagt en værdi af fiskerne. Informationerne på hver enkelt fiskekasse kommer i dag ikke videre til detailleddet, men går tabt undervejs. Det har desuden ikke været muligt at påvise en større indtjening for de fartøjer, der lander sporbare ferske fisk. Årsagerne til det kan være at: Auktionspriserne varierer meget og det der påvirker prisen mest, er variationen i udbud og efterspørgsel. Det er dermed meget svært at vise en evt. forskel mellem traditionel pakket fisk og søpakket deklareret fisk. Informationerne kommer ikke videre i kæden. Investering i udstyr på land til at overføre informationen i de næste led i kæden vil først ske når der er tilstrækkeligt med fiskeskibe til at sikre en stabil tilførsel af fisk til den enkelte auktion. Manglende samarbejde imellem leddene i omsætningskæden. Et enkelt led i kæden kan ikke høste udbyttet af en investering fordi informationsstrømmen stopper inden produktet kommer frem til detailleddet. Projektets konklusion blev også en erkendelse af, at hvis en så betydelig investering i både merarbejde og udstyr til at sikre kvaliteten og overføre information imellem de enkelte led i kæden skulle kunne betale sig økonomisk, skal informationerne fra de enkelte led nødvendigvis føres gennem dem alle helt frem til detailleddet. Kun derigennem er det muligt at rationalisere og optimere omsætningen i hele kæden. Svind, kundeklager og kassation vil kunne spores tilbage og dermed formodentlig minimeres. En prisdifferentiering afhængig af spisekvaliteten (antal døgn i is) er også en oplagt mulighed. Igangværende arbejde med sporbarhed af fersk fisk Det forhold, at information om fisken ikke fulgte med helt ud i detailleddet, var baggrunden for et ph.d.-projekt, der startede i 1999 med titlen Fersk fisk med sporbar kvalitet. Sideløbende med dette studie blev projektet Info-fisk etableret for at afprøve sporbarhed i hele distributions-kæden fra fisker til detailled/forbruger. Formålet med projektet er at påvise, at sporbarhed i en ferskfisk-kæde kan lade sig gøre og at dokumentere tidsforbruget ved dette. Dette kræver, at hele kæden dokumenteres med hensyn til til tid og temperatur før og under demonstrationssystemets afprøvning. Derved kan omkostningerne ved sporbarhed/mærkning dokumenteres. De første afprøvninger af et sporbarhedssystem baseret på Internetteknologi er netop afsluttet. 22