Recoverybegrebet mellem mental sundhed og rus

Transkript

1 Titel: Recoverybegrebet mellem mental sundhed og rus Av: Liese Recke Revetal, Recoverybegrebet mellem mental sundhed og rus Med recoverybegrebet uoversat som recovery inden for den danske socialpsykiatri, og benævnt som bedringsbevegelsen inden for mental sundhed i Norge (Borg, M. 2009), er ideen om at komme sig fra psykiske lidelser blevet introduceret i Skandinavien efter inspiration fra udviklingen i USA og i Storbritannien. Recovery som fænomen inden for mental sundhed har sit udgangspunkt i patientbevægelsers krav om ændrede magtrelationer, opgør med psykiatriske sygdomsbegreber, ukritisk brug af psykofarmaka, krav om brugermedvirkning og vægter betydningen af likemannsarbeid, hvor nuværende eller tidligere patienter støtter hinanden (se f.eks. Repper & Carter, 2011). Men recovery beskrives først og fremmest som en personlig, unik proces, hvor det enkelte menneske gennem en personlig udviklingsproces ændrer holdninger, værdier, følelser, mål, færdigheder og roller med henblik på at leve et tilfredsstillende, socialt inkluderende liv, selv med de begrænsninger, der følger af en sindslidelse (Anthony, 1993). Ud over at betegne en personlig ændringsproces formulerer recoverybegrebet kritik af det psykiatriske behandlingssystem og præsenterer et opgør med kronicitetsforestillinger og traditionel, paternalistisk behandlingskultur. Recovery anvendes både som betegnelse for proces og endemål (Braslow, 2013; Pilgrim, 2008; Roberts & Wolfson, 2004). Danskerne har officielt baseret socialpsykiatrien på et løst defineret recoveryparadigme (Socialstyrelsen, 2014), og i Norge har myndighederne gennem de sidste 30 år i offentlige dokumenter vægtet betydningen af patienters egen viden, erfaringer og rettigheder inden for mental sundhed i overensstemmelse med 1

2 grundtankerne inden for recovery, omend praksis ikke altid har formået at omsætte de officielle hensigtserklæringer (Borg & Karlsson, 2011). ROP og recovery Den norske stat overtog ansvaret for behandling av ruslidelser fra kommunerne i forbindelse med rusreformerne og etablerede en «tverrfaglig spesialisert behandling av rusavhengighet» (TSB) organiseret under sygehusene, og i 2013 opprettede Helse- og omsorgsdepartementet «Nasjonal kompetansetjeneste for tverrfaglig spesialisert rusbehandling» med henblik på kvalificering af de nye behandlingsenheder. På deres hjemmeside formidler Kompetansesentret (napha.no) temaer omkring rusbehandling i et recoveryperspektiv og arrangerer nationale konferencer om recovery med inddragelse af oplæg fra brugerrepræsentanter. Både i faglitteraturen og gennem manifestationer på norske konferencer fremstår recovery inden for mental sundhed med mange og uklare betydninger, som forstærkes yderligere når begrebet samtidig anvendes på rusfeltet. Rusområdet er et behandlingsfelt som idehistorisk og organisatorisk adskiller sig fra både psykiatri og mental sundhed, og hvor der anvendes andre begreber og rationaler, end de vi kender fra området for mental sundhed. De norske forskere Borg, Karlsson og Stenhammer har i en nyere norsk publikation illustreret de mangfoldige betydninger som recoverybegrebet dækker over i faglitteraturen, men specifikt udeladt at forholde sig til recoverybegrebet på rusfeltet (Borg, Karlsson, & Stenhammer, 2013 p. 7 ). Men måske finder vi en gryende problemstilling i ROPretningslinjene, hvori det norske Helsedepartement angiver retningslinjer for behandling af patienter med både psykisk lidelse og rusproblemer. Her fremstilles recovery som betegnelse for et helhetlig perspektiv på pasientens tilfriskning hvor målet er at støtte pasientens ønske, vilje og evne til å redusere eller slutte med rusmidler (Helsedirektoratet, 2012 p. 59 ), og vi begynder at identificere velkendte problemstillinger inden for rusfeltet i den rummelige formulering redusere eller slutte med rusmidler. Men ingen steder finder vi bud på, hvordan det løst definerede recoverybegreb inden for mental sundhed relateres til rusfeltets praktiske og ideologiske udfordringer omkring skadesreduktion, abstinensorienteret behandling og substitutionsmedicin. I den internationale engelsksprogede litteratur fremstår recovery som et grundlæggende begreb på rusfeltet i en veldefineret og snæver betydning, men selve ordet recovery kan imidlertid give anledning til forvirring. For selvom recovery anvendes synomymt både inden for mental sundhed i Skandinavien og inden for den engelsksprogede rusforskning, er der tale om mindst to forskellige fænomener. Med henblik på at identificere hvilket recoverybegreb der er tale om her i teksten, vil 2

3 recovery i det følgende blive mærket som recovery når der er tale om rusfeltets historiske og ideologiske fremstillinger af recovery. Alcoholics Anonymous og addiction Oprindelsen til betydningen af recovery finder vi i 30'ernes USA, hvor en række selvhjælpsgrupper for alkoholafhængige efterhånden fik etableret sig i bestemte strukturer og med anvendelse af bestemte dogmer. Grupperne kaldte sig Alcoholics Anonymous (AA). AA's grundlæggende antagelser benævnt som 12-trinsideologi danner struktur og indhold for de utallige grupperinger og tilbud som efterfølgende er blevet dannet som anonyme grupper centreret omkring addiction (Laudet, 2008). Addiction er for så vidt ikke et ord man anvender i Skandinavien. Danskerne siger afhængighed, nordmænd avhengighed og svenskere beroende. Etymologisk set deler ordet afhængighed ordstamme med det engelske dependence, som har en anden betydning end addiction i daglig tale. Det latinske ord dependere kommer af en afledning af det latinske verbum pendõ, som betyder at hænge, overlevere eller betale, og dependency i det engelske sprog synes oprindeligt at være et udtryk for en geopolitisk konstellation, hvor to landområder er politisk sammenhængende (Babor, 1990; Blankfield, 1987). Flere forfattere peger på at addiction har manifesteret sig som et grundlæggende patologisk begreb i moderniteten, hvor betoningen af individets frie vilje inkluderes i politiske styringsstrategier med målet om, at det enkelte menneske i størst muligt omfang styrer og leder sig selv (Reith, 2004; Seddon, 2007). I den seneste revision af den amerikanske diagnoseliste DSM-5 præsenteres addiction som en langt mere omfattende patologi end tidligere set i nosologiske sammenhænge (Hasin et al., 2013). 12-trinsideologiens sygdomsbegreb Ingen steder i den vestlige verden har addictionsbegrebet både historisk, terapeutisk og kulturelt manifesteret sig mere afgørende end i 12-trinsideologien. I den originale litteratur, som er godkendt af AA's World Service, anvendes begrebet alkoholisme synonymt med addiction. Ordet addiction kom ind i 12-trinsretorikken gennem dannelsen af NA - Narcotics Anonymous i Californien i 1953, hvor sygdommen alkoholisme blev transformeret til sygdommen addiction (White, 2014, p. 326 ff). Sygdommen alkoholisme beskrives i AA's tekster med vendinger som snigende, overrumplende og magtfuld (AA World Service, 1999, p. 53 ff) og ikke mindst kronisk. Patienter, som har været 3

4 indlagt på danske døgninstitutioner drevet med udgangspunkt i 12-trinsideologi, har fortalt, hvordan de i behandlingen lærte at sygdommen addiction ligger under din seng om natten og tager armbøjninger for at blive stærk, og at de derfor resten af livet måtte være på vagt for ikke at blive overmandet af de syge tanker eller impulser (Recke, 2010). I forbindelse med etableringen af AA, advokerede grunlæggerne for at alkoholismen skyldtes allergi hos den ramte. En særlig overfølsomhed udløste en umættelig trang og viljessvækkelse hos alkoholikeren ved den mindste kontakt med alkohol (Silkworth, 1937). Allergien blev anset som en permanent livsbetingelse, og medførte at sygdommen blev identificeret som kronisk, progressiv, dødelig og absolut: Enten havde man sygdommen, eller også havde man den ikke. Også i nutiden stiller 12-trinsideologien krav om livslangt totalt afhold fra alkohol og øvrige sinds- og stemningsændrende substanser ud fra antagelsen om en særlig allergi som manifesterers hos enkeltindivider gennem en særlig personlighedspatologi, der i nogle sammenhænge benævnes som den addictive personlighed (se f.eks. Nakken, 1996). Såfremt et såkaldt tilbagefald indtræffer, antages det, at sygdommen sætter ind på samme patologiske niveau som før afholdenhedsperioden, og derfra udvikler sig til døden indtræffer. I NA- grupper læses der højt af en pamflet med ordlyden: [ ]Helt enkelt, en addict er en mand eller kvinde, hvis liv er styret af stoffer. Vi er mennesker, fanget af en vedvarende og fremadskridende sygdom, hvis endeligt altid er det samme: Fængsler, institutioner og død (Narcotics Anonymous World Services, 2004). En åndelig opvågning Sygdommen alkoholisme eller addiction karakteriseres imidlertid først og fremmest som en åndelig sygdom, og begreberne Gud og højere magt er centrale i forståelsen af den transformation af det syge selv, som ifølge 12-trinsideologien er formålet med recovery (Swora, 2004). Fremstillingen af de religiøse elementer i 12-trinsbevægelsen som en spirituel frem for en religiøs konstruktion, er central i promoveringen af 12-trinsideologien. Der lægges vægt på formuleringen Gud sådan som vi opfattede Ham, med henblik på at understrege betydningen af den personlige definition af en højere magt, men AA's store bog dedikerer alligevel et særligt kapitel til ateister om nødvendigheden af omvendelse og overgivelse til en højere magt for opnå recovery (AA World Service, 1999 kap. 4). Men trods 12-trinsbevægelsernes insisteren på, at der ikke drives religiøs praksis i selvhjælpsgrupperne har amerikanske domstole i en lang række domme dømt 12- trinsgrupper som religiøst propaganderende, og argumenteret for, at en gennemgang af AA- 4

5 litteraturen demonstrerer, at den højere magt refererer til en transcendent kristen gudsfigur (Recke, 2008). Sygdom og recovery Som tidligere nævnt anses sygdommen for at være kronisk uden mulighed for helbredelse og ingen kan derfor påberåbe sig at være recovered. Man vil højst kunne hævde at være i en livslang recoveryproces, i bedring eller i tilfriskning, som man siger i de danske og norske 12- trinsgrupper. Sygdommens uundgåelige progression kan ifølge 12-trinsdogmerne kun standses, dersom man udviser livslang afholdenhed også fra psykoaktiv medicin. Patienter i behandling med metadon eller buprenorphin anses for at befinde sig i sygdommens vold og kan derfor ikke påberåbe sig at være i recovery, og LAR-patienters aktive deltagelse i 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper afvises derfor mere eller mindre subtilt gennem henvisning til bevægelsens internationale retningslinier (Recke, 2013). At påberåbe sig recoverystatus fordrer, at man regelmæssigt deltager i 12-trinsmøder og successivt forbedrer sit forhold til Gud (Recke, 2008; Warner, 2013). Dertil bør man supplerende arbejde sig igennem de 12 trin sammen med en såkaldt sponsor; en anden gruppedeltager som gennem udvisning af loyalitet mod 12-trinsideologiens anvisninger har erhvervet sig den uformelle titel oldtimer. Genoptagelse af tidligere forbrug eller adfærd om end kortvarigt tilbagestiller ens recovery til en eventuel ny begyndelse, og i 12-trinsgrupperne bedømmes den enkeltes recovery ud fra ubrudt længde af tid i recovery, en status som bevidnes gennem udlevering af forskellige symboler i form af særlige mønter eller nøgleringe akkompagneret af klapsalver fra gruppedeltagerne. Eksport af recovery Forskere har anslået, at mellem 85 og 92 % af den samlede amerikanske rusbehandlingsindsats de seneste 10 år har været funderet i 12-trinsideologi (Fletcher, 2013; Lemanski, 2001). Ikke på baggrund af velovervejet helseplanlægning, men fordi selvhjælp i et samfund uden offentlig sygesikring oftest har været den eneste behandlingsmulighed for rusafhængige mennesker. Udbredelsen af AA's ideologi skyldes først og fremmest historiske og markedsøkonomiske årsager i USA, nationen der egenhændigt påstår at finansiere 85 % af verdens samlede rusforskning, og som derfor øver en betydelig global indflydelse (Leshner, 1997). 12-trinsideologiens budskab om den 5

6 sande udlægning af recovery, som åndelig opvågning og total afholdenhed eksporteres løbende til de globale markeder. I det 12. trin opfordres gruppedeltageren til at dele budskabet om recovery, og et at de mange slogans i bevægelsen lyder at du kan kun beholde [din recovery] ved at give det videre (12step.org). Danmark, Norge og ikke mindst Sverige har de sidste to årtier været præget af private behandlingstilbud til rusafhængige baseret på 12-trinsideologi og 12-trinsbaserede selvhjælpsgrupper, og antallet af 12-trinsgrupper, private behandlingsinstitutioner og NGObaserede tiltag i Skandinavien vokser fortsat. I oversigten over selvorganisert selvhjelp i møte med rusproblemer udgivet af det norske Helsedirektoratet i 2011 fremgår det, at mindst 6 af de nævnte 10 typer af selvhjælpsgrupper er baseret på AA's 12-trinsideologi, og derfor abonnerer på AA's definition af recovery. Det norske Senter for rus-og avhengighetsforskning (SERAF) under Oslo Universitet har gennem de senere år tilbudt et kursus i 12-trinsbaseret behandling (SERAF, 2013) Recovery og skadesreduktion Recovery positionerer sig historisk set i et modsætningsforhold til skadesreduktion, en tilgang til rusbehandling, som stort set er fraværende i amerikansk ruspolitik (Marlatt, 1996). Til gengæld danner skadesreduktion et overordnet grundlag for behandlingsideologien i mange europæiske lande, herunder Danmark og Norge (Hedrich & Rhodes, 2010). Skadesreduktion kendertegnes af indsatser, som har til formål at reducere skadelige omstændigheder forbundet med brug af rusmidler, og hvor der ikke i udgangspunktet stilles betingelser om reduktion eller ophør med forbruget. En skadesreducerende tilgang til rusbehandling står derfor i modsætning til 12- trinsideologiens recoverybegreb, hvor abstinens i sig selv er en forudsætning for at være i recovery, og hvor skadesreducerende tiltag udsættes for dæmonisering og anklages for at muliggøre rusafhængiges fortsatte rusbrug (Davidson et al., 2010; Jourdan, 2013). Hvor indsatser og behandling i et skadesreducerende regime sigter mod reduktion af sygdomme og skader, orienterer sig mod små gradvise fremskridt og hverken forudsætter abstinens eller medicinfrihed, så kræver 12-trinsideologiens recovery som udgangspunkt total afholdenhed fra alle psykoaktive substanser, regelmæssig mødedeltagelse i en 12-trinsgruppe samt stræben efter kontakt med en transcendent gudsfigur. Gennem tilegnelse af en særlig identitet som alkoholiker, addict eller rusavhengig i norsk kontekst må den enkelte tilslutte sig 12-trinsideologiens definitioner af en ganske bestemt sygdomstilstand som forudsætning for recovery. 6

7 Recovery anbefales, men i hvilken udgave? Både i Norge og i Danmark anbefaler sundhedsmyndigheder, at rusafhængighed og psykiske lidelser behandles samtidigt, og i en virkelighed hvor recoverybegrebet synes at få en stigende betydning inden for mental sundhed, forsøges integration af 12-trinsideologiens recovery i udviklingen af et fælles recoverybegreb for dobbeltdiagnosepatienter (Nathanael, 2013a, 2013b). Under betegnelsen selvhjælpsgrupper anbefales deltagelse i 12-trinsgrupper som Alcoholics Anonymous (AA) eller Narcotics Anonymous (NA) for rusafhængige patienter i Danmark og Norge med referencer til amerikanske forhold (se f.eks. Bjerke, 2012; Nathanael, 2013a, 2013b; Pedersen, 2009; Vederhus & Kristensen, 2008). På nationale konferencer i Norge om recovery for ROPpatienter tages der mere eller mindre direkte udgangspunkt i recovery på grundlag af abstinensbaseret og medicinfri behandling. På en konference januar 2015 arrangeret af Nasjonal kompetansetjeneste ROP i Oslo blev brugersiden repræsenteret gennem deltagelse af organisationen Rusmisbrukernes Interesseorganisasjon, en organisastion, der er kendt som en stærk fortaler for en abstinensbaseret behandlingspolitik. Ingen af de øvrige brugerorganisationer på rusfeltet, f.eks. FHN, LAR-net eller ProLar var repræsenteret. 12-trinsretorik og 12-trinspromovering stod stærkt i brugerbidragene, som da Esben fra scenen præsenterede sig som jeg hedder Esben, og jeg er rusavhengig, og fik hele salen til at respondere Hej Esben klassisk indledningsretorik på alle 12-trinsmøder. Ingen refererede til de store udfordringer det amerikanske recoverybegreb introducerer i norsk rusbehandling eller tydeliggjorde konsekvenserne, såfremt obligatorisk abstinens, religiøs stræben, obligatorisk gruppedeltagelse eller accept af en bestemt sygdomsidentitet integreres som en forudsætning for at være i recovery eller bare for deltagelse i en af de selvhjælpsgrupper, professionelle henviser til. En fraværende kritik Trods fraværende kritik af 12-trinsmodellens recoverybegreb i Skandinavien, tiltager kritikken internationalt. Omfanget af fastlagte ritualer, normer og dogmer og krav om accept af en særlig sygdomsmodel indenfor 12-trinsfællesskaberne rejser spørgsmålet om det er meningsfuldt at anvende betegnelsen selvhjælpsgrupper for 12-trinsbaserede grupper, og flere har da også benævnt 12-trinsfællesskaber som sekteriske eller kultlignende (se f.eks. Bufe, 1998; Galanter, 1999; Peele, 1995). Også diskussionen om hvorvidt total og permanent afholdenhed fra alle psykoaktive substanser er en nødvendig forudsætning for bedring har længe været diskuteret i den 7

8 internationale forskning, blandt andet på baggrund af studier som illustrerer, at opnåelse af et normalt forbrug af f.eks. alkohol er et almindeligt resultat for personer, som på et tidligere tidspunkt har opfyldt kriterierne for alkoholafhængighed (f.eks. Chen, 2006; Peele & Brodsky, 1991). Flere forfattere har på baggrund af egne oplevelser i 12-trinsgrupper advaret mod deltagelse og mod den ensretning af recoveryprocessen, de her har oplevet (f.eks. Fransway, 2000; Warner, 2013; Wayman, 2000). William White, som er en anerkendt amerikansk rusforsker med erklærede gode erfaringer fra 12-trinsgrupper, har anklaget 12-trinsbevægelsen for at være rigid og ekskluderende i synet på opioidafhængige i substitutionsbehandling (White, 2011) Afsluttende bemærkninger Recovery artikuleres i den internationale litteratur som et begreb under stadig udvikling og gøres til genstand for mangefacetterede faglige diskussioner, hvorimod rusfeltets recovery, som er genereret og formidlet gennem ideologien i de selvhjælpsgrupper, som ifølge nogle danske og norske forskere bør anbefales til ruspatienter, fremstår i form af en række stagnerede dogmer fra Alcoholics Anonymous Blå Bog, der er stort set uændret siden Hvor recovery inden for mental sundhed gør op med tidligere tiders kronicitetsforståelse, bliver det i Alcoholics Anonymous og de mange afledte 12- trinsgrupperinger slået fast, at addiction er en kronisk sygdom, som aldrig kan helbredes. Og hvor man indenfor mental sundhed opererer med gradvis eller delvis recovery, møder man indenfor 12-trinsideologien både et absolut sygdomsbegreb og et absolut recoverybegreb. Recovery repræsenterer en ganske bestemt tænkning om afhængighed, rus og identitet med dybe rødder i en kristen vækkelsesdiskurs. Retorik og rationaler er i bund og grund religiøst funderede, og der findes ikke videnskabelige rationaler for en lang række af ideologiens dogmer, som dertil på afgørende punkter står i et modsætningsforhold til mange af de tiltag, vi i Skandinavien kalder for skadesreduktion. I udviklingen af integrerede recoveryforståelser som forsøges i behandlingen af ROP-patienter må der ske overvejelser om, hvordan man organisatorisk og fagligt forholder sig krav om abstinens som forudsætning for recovery og ikke mindst må det overvejes, hvordan man forstår og formidler relationen mellem substitutionsmedicin og recovery. Forsøg på kritikløst at integrere recovery f.eks. gennem anbefaling af 12-trinsgrupper eller gennem promovering af 12-trinstilhængeres særlige retorik og dogmatik kan få utilsigtede konsekvenser for rusfeltet herunder eksklusion af den største gruppe ruspatienter i rusbehandling, LAR-patienterne, fra deltagelse i udviklingen af en overordnet recoveryforståelse. 8

9 Litteratur 12step.org. The steps. Step 12. Retrieved , from 12.html AA World Service (Ed.). (1999). Alcoholics Anonymous Big Book (4. edition ed.). New York: AA World Service. Anthony, W. A. (1993). Recovery from Mental Illness: The Guiding Vision of the Mental Health Service System in the 1990s. Psychosocial Rehabilitation Journal, 16(4), Babor, T. F. (1990). Social, scientific, and medical issues in the definition of alcohol and drug dependence. In G. Edwards & M. Lader (Eds.), The nature of Drug Dependence. Oxford University Press, Oxford (1. edition ed., Vol. 1, pp ): Oxford University Press. Bjerke, T. N. (2012). Self-help groups for substance addiction. Tidsskrift for den Norske lægeforening: tidsskrift for praktisk medicin, 132(1), 54. Blankfield, A. (1987). The concept of dependence. International Journal of the Addictions, 22(11), Borg, M., & Karlsson, B. (2011). Recovery og hva så? Om erfaringsbasert kunnskaps vilkår og muligheter. Tidsskrift for psykisk helsearbeid, 8(04). Borg, M., Karlsson, B., & Stenhammer, A. (2013). Recoveryorienterte praksiser. En systematisk kunnskapssammenstilling. Norway: Høgskolen i Buskerud. Braslow, J. T. (2013). The manufacture of recovery. Annual Review of Clinical Psychology, 9, Bufe, C. (1998). Alcoholics Anonymous. Cult or cure? (2. edition ed.). Tuscon, Arizona: See Sharp Press. Chen, C. M. (2006). Alcohol use and alcohol use disorders in the United States: Main findings from the National Epidemiologic Survey on Alcohol and Related Conditions (NESARC): National Institute on Alcohol and Alcoholism. Davidson, L., White, W., Sells, D., Schmutte, T., O'Connell, M., Bellamy, C., & Rowe, M. (2010). Enabling or Engaging? The Role of Recovery Support Services in Addiction Recovery Alcoholism Treatment Quarterly (Vol. 28, pp ): Routledge. Fletcher, A. M. (2013). Inside Rehab: The Surprising Truth About Addiction Treatment and How to Get Help That Works: Penguin Group US. Fransway, R. (2000). 12-Step Horror Stories. New York: See Sharp Press. Galanter, M. (1999). Cults: Faith, Healing and Coercion: Oxford University Press, USA. Hasin, D. S., O Brien, C. P., Auriacombe, M., Borges, G., Bucholz, K., Budney, A.,... Petry, N. M. (2013). DSM-5 criteria for substance use disorders: recommendations and rationale. American Journal of Psychiatry, 170(8), Hedrich, D., & Rhodes, T. (2010) Harm reduction: evidence, impacts and challenges. Cais do Sodré, Lisbon, Portugal: EMCDDA. 9

10 Helsedirektoratet. (2012). Nasjonal faglig retningslinje for utredning, behandling og oppfølging av personer med samtidig rus - og psykisk lidelse ROP- lidelser. Oslo: Helsedirektoratet. Jourdan, M. (2013). Desserten og fodklinikken. Stof, 21, Laudet, A. B. (2008). The Impact of Alcoholics Anonymous on Other Substance Abuse-Related Twelve-Step Programs. In L. A. Kaskutas & M. Galanter (Eds.), Recent Developments in Alcoholism (pp ). USA: Springer. Lemanski, M. (2001). History of Addiction and Recovery in the United States: See Sharp Press. Leshner, A. I. (1997). Formal statement before the Labor, Health and Human Services, and Education Subcommittee of the House Appropriations Committee. USA: Retrieved from Marlatt, G. A. (1996). Harm reduction: Come as you are. Addictive Behaviors, 21(6), doi: Nakken, C. (1996) The Addictive Personality. Hazeldon: Hazeldon USA. Narcotics Anonymous World Services. (2004). Hvem, Hvad, Hvorfor og Sådan. Det hvide hæfte Pamphlet. Copenhagen: Den danske oversættelseskomite for NA Danmark. Nathanael, F. L. (2013a). Effektivt ettervern ved dobbeltdiagnose. Tidsskrift Psykisk Helse og Rus, 3. Nathanael, F. L. (2013b). Prosjekt: Tolv doble trinn. Hvordan kan 12- trinnsmodellen integreres i rehabiliteringsprosessen for dobbeltdiagnosepasienter innlagt på institusjon? Et pilot- og evalueringsprosjekt.. Norway: Skjelfoss psykiatriske senter. Pedersen, M. U. (2009). Stoffri døgnbehandling 1997 til 2007.: Center for Rusmiddelforskning. Århus Universitet. Peele, S. (1995). Diseasing of America. San Francisco: Jossey-Bass. Peele, S., & Brodsky, A. (1991). The Truh about Addiction and Recovery. NY: Simon & Schuster. Pilgrim, D. (2008). Recovery'and current mental health policy. Chronic Illness, 4(4), Recke, L. (2008). Men det virker jo for nogen. Omvendelse gennem 12 trin som behandlingsstrategi af stofavhengige. Materialisten, 2/3. Recke, L. (2010). Erfaringer med behandling. Brugere hos Gadejuristen i København Interviews. Recke, L. (2013, 2013). 'Det koster ikke noget at tilhøre NA-fællesskabet. Du er medlem, hvis du siger, du er'. Stof, 21. Reith, G. (2004). Consumption and its discontents: Addiction, identity and the problems of freedom. The British Journal of Sociology, 55(2), Repper, J., & Carter, T. (2011). A review of the literature on peer support in mental health services. Journal of Mental Health, 20(4), Roberts, G., & Wolfson, P. (2004). The rediscovery of recovery: open to all. Advances in Psychiatric Treatment, 10(1), Seddon, T. (2007). Drugs and freedom. Addiction Research & Theory, 15(4),

11 Selvhjelp Norge og Helsedirektoratet. (2010). Informasjon om mulighetene for selvorganisert selvhjelp i møte med rusproblemer. In Helsedirektoratet (Ed.). Oslo: Selvhjelp Norge og Helsedirektoratet. SERAF. (2013). Fordypningskurs i 12-trinnsbehandling. Retrieved , from /kurs-i-12-trinnsmodellen.html Silkworth, W. D. (1937). Alcoholism as a manifestation of allergy: Medical Journal and Record Publishing Company. Socialstyrelsen. (2014). Socialpsykiatri. Retrieved , from Swora, M. G. (2004). The rhetoric of transformation in the healing of alcoholism: The twelve steps of alcoholics anonymous. Mental Health, Religion & Culture, 7(3), Vederhus, J. K., & Kristensen, Ø. (2008). Tolvtrinnsbaserte selvhjelpsgrupper: En ressurs i rehabiliteringen av rusmiddelavhengige. Tidsskrift for norsk psykologforening, 45, Warner, R. (2013). A. A. - How Alcoholics Anonymous Steals Your Soul: Indoctrinating America in 12 Easy Steps: CreateSpace Independent Publishing Platform. Wayman, A. (2000). Powerfully recovered. A confirmed 12 Stepper Challenges The Movement. USA: Universal-Publisher. White, W. L. (2011). Narcotics Anonymous and the Pharmacotherapeutic Treatment of Opioid Addiction in the United States. Philadelphia, USA: SAMSHA. White, W. L. (2014). Slaying the Dragon (second ed.). Illinois, USA: Chestnut Health Systems. 11