APENDIX 2 - ORDFORKLARING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "APENDIX 2 - ORDFORKLARING"

Transkript

1 samme gælder som udgangspunkt for de studerende, idet de selv har ansvaret for, at det materiale de anvender, ikke krænker ophavsretten. Råd om, hvordan du kan undgå problemer ved teknologistøttet undervisning, kan findes i: Bender, Hanne (1998) Hvad må jeg ophavsret i teknologistøttet undervisning. s. 72. Center for teknologistøttet uddannelse. 3. rev. udg. Publikationen kan hentes gratis på Ophavsret i ansættelsesforhold Ofte går man ud fra, at materiale, der er udviklet i et ansættelsesforhold overgår til arbejdsgiveren. Mere klart er det defineret, at arbejdsgiveren altid har ret til edb programmer lavet af en ansat. Ophavsretten kan overdrages til andre i henhold til aftalelovens 31 & 36 endvidere kan ophavsretten være indgået som en stiltiende aftale mellem ophavsmanden og arbejdsgiveren. Center for Teknologistøttet Undervisning har på deres hjemmeside åbnet op for muligheden for at stille spørgsmål til advokat Hanne Bender vedr. ophavsret. Der kræves dog medlemskab for at kunne logge sig ind. Europa-Parlamentets og Rådets direktiver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet Europa Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser Europa Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer. APENDIX 2 - ORDFORKLARING ordforklaring præsenterer i alfabetisk form en række af de nøglebegreber, der er anvendt i bogen. Her er det også muligt for at se, hvilke engelske begreber der ligger bag den danske oversættelse. Oversat og redigeret af Rikke Schultz Akkommodative processer Med reference til Piaget kan man identificere 2 forskellige typer af kognitive processer. Assimilation er en proces, hvor nye informationer integreres i eksisterende strukturer. Akkomodation er udvikling af nye kognitive strukturer eller reorganisering af tidligere strukturer (omlæring). Akkreditering Er et eksternt og uafhængigt organs anerkendelse af, at et uddannelsesprogram eller en organisation opfylder de krav, der er nødvendige for at uddanne sine studerende, således at de, der har fulgt programmet, kan få adgang til et erhverv. Akkreditering er relevant, når uddannelse har et erhvervsmæssigt sigte, men også grunduddannelse og LLL kan inkluderes. Akkreditering skal gennemføres af et eksternt organ, og af hensyn til et erhvervs behov for relevans er de naturlige akkrediteringsorganer faglige sammenslutninger eller andre organer, som specielt varetager individuelle akkrediteringer, som er anerkendt på nationalt eller internationalt plan af akkrediteringsorganer for kvalitetssikring. Akkreditering anvendes i forbindelse med kompetencegivende uddannelse. Andragogik Videnskaben om voksnes læring. Voksnes læring adskiller sig fra børns læring og i fjernundervisning som al anden voksenundervisning er det vigtigt at være opmærksom på disse forskelle. Arbejdsforløb (Work packages) Arbejdsforløb er en måde at organisere indholdet i et undervisningsmodul. Et arbejdsforløb indeholder: En indholdsbeskrivelse med klar instruktion om, hvad forløbet indeholder, hvordan det forventes at deltageren arbejder med indholdet, og hvordan den studerendes arbejde bliver evalueret. Læringsobjekter der indeholder hele eller dele af den information, deltagerne skal tilegne sig, eller som er nødvendige for at løse den/de opgaver, der er knyttet til arbejdsforløbet. Arbejdsforløbet kan også indeholde anvisninger om brug af supplerende litteratur eller av-materiale og anvisninger på praktiske opgaver, der skal løses i tilknytning til pakken. Endelig skal den indeholde anvisninger på, hvordan deltageren dokumenterer, at øvelser er udført. Assimilative process Med reference til Piaget kan man identificere 2 forskellige typer af kognitive processer. Assimilation er en proces, hvor nye informationer integreres i eksisterende strukturer. Akkomodation er udvikling af nye kognitive strukturer. Asynkron læring Man skelner i fjernundervisning mellem synkron (samtidig) og asynkron (tidsforskudt) læring. Asynkrone værktøjer Forskellen mellem synkrone og asynkrone værktøjer er, om den studerende har mulighed for at interagere (stille spørgsmål) i øjeblikket. Derudover tilbyder de 2 værktøjstyper de samme funktioner. 110 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 111

2 Meget ofte kan et værktøj både anvendes synkront og asynkront. Fx. kan en bog være et asynkront værktøj når den studerende læser den alene, og et synkront værktøj, når den læses og diskuteres i klasserummet. er et eksempel på et asynkront værktøj, mens chat er et eksempel på et synkront værktøj. Audio informationer, der leveres som lyd. Autonomi (Learner autonomy) Den lærendes autonomi kommer i fjernundervisning til udtryk i den forstand, at det er den lærende, der fastlægger målene, udvælger læringserfaringer og afsætter den nødvendige tid til at løse opgaverne. Benchmarking Et værktøj, der skal hjælpe dig med at forbedre dine forretningsprocesser. Enhver forretningsproces kan benchmarkes. Benchmarking er at identificere, forstå og tilpasse enestående praksiser fra organisationer overalt i verden for at hjælpe din organisation med at forbedre sine præstationer. Benchmarking er en højt respekteret praksis inden for forretningsverdenen. Det er en aktivitet, hvor man vender blikket udad for at finde den bedste praksis og gode resultater, som virksomhedsdriften måles efter. Blended Learning Undervisningsformer, hvor fjernundervisning suppleres med forskellige tilbud af tilstedeværelsesundervisning ( face-to-face ) undervisning. Cd-rom - Compact Disk Read Only Memory. Lagringsmedie for digitale informationer. Chat synkron skriftlig kommunikation mellem medlemmer af en onlinetjeneste. Chat, som er et synkront værktøj, har visse pædagogiske potentialer i forhold til kollaborativ læring. Men det har også begrænsninger, på grund at kravet om samtidighed. Rent faktisk begrænses muligheden for refleksion af den hastighed, det kræver at svare synkront. Curriculum Er den overordnede beskrivelse af et læringsforløb, der informerer om læringsforudsætninger, rammer, mål, indhold, arbejdsformer og evaluering. Et curriculum tager ofte udgangspunkt i en uddannelsesbekendtgørelse eller læreplan. Den uafhængig læringsmodel (Independent learning model) Den uafhængige læringsmodel baserer sig på selv-styret læring kontrolleret af den lærende. Dens forudsætning er forventningen om, at de studerende er i stand til at vejlede sig selv, at definere egne mål - med støtte i materiale og opgaver, der anbefales af læreren. For at understøtte dette er det ønskeligt, at materiale og opgaver har mål og klart definerede formål, og at faget eller emnet er organiseret i relativt selvstændige sektioner, for at gøre studieprocessen mere overskuelig for den studerende. Diagnostisk undervisning (diagnostic teaching) Undervisning hvor underviseren tilstræber at undersøge, hvad deltagerne tænker om problemer og emner, man diskuterer og udfordrer deres misforståelser ved at tilbyder erfaringer og aktiviteter, der gør det muligt for den lærende at justere deres antagelser. Diagnostisk undervisning forudsætter kompetencer til at designe en læringsstruktur med basis i aktiviteter og erfaringer, der udfordrer den lærende. Didaktiske kompetencer En lærers kompetence består 3 niveauer. I fjernundervisning kan disse niveauer fortolkes således: K1: Gennemførelse af undervisningen: at kunne planlægge og formidle undervisningens indhold og arbejdsformer på en kyndig måde. K2: Planlægning af undervisning: at kunne udvælge indhold og arbejdsformer og designe materiale, opgaver, og evalueringsredskaber, der passer til indhold og arbejdsform. K 3: Kommunikation i og konstruktion af didaktisk teori: at kunne deltage aktivt i udvikling af nye teorier og modeller for fjernundervisning. Distribution (Delivery Method) Beskriver hvordan læringsprogrammer/materialer leveres til den studerende. Det kan være i form af bøger, video, lydbånd, dvd, cd-rom, eller via internettet. E-bog (E-book) Er en elektronisk udgave af en tekstbog. En e-bog er typisk konstrueret med hypertekst og tekstlag; den er forsynet med billedpræsentationer og gode søgefaciliteter. E-bøger er et produkt under udvikling. Lige nu er udbuddet af e-bøger ret begrænset. E-Learning Denne håndbog har taget sit udgangspunkt i fjernundervisning, men der er grund til at antage, at vi bevæger os i er retning, hvor de samme undervisningsmaterialer vil blive anvendt i både fjernundervisning og i mere traditionelle undervisningsformer. E-læring vil sandsynligvis med tiden blive en samlet betegnelse for computerunderstøttede læreprocesser. Elevcentrerede miljøer (Learner-centred environments) refererer til de miljøer, der fokuserer på den studerendes eksisterende viden, tro, færdigheder og attituder, som deltageren bringer med ind i den uddannelsesmæssige ramme. Derfor lægger disse læringsmiljøer vægt på at tilpasse uddannelseskulturen til den lærendes kultur eller subkultur og på at tilpasse den viden, der formidles, så den har kulturel relevans, passer til deltagernes forudsætninger og deres kulturelle idiosynkrasier. Ligeledes respekterer de elev-centrerede miljøer deltagernes sproglige praksis som en basis for fremtidig forståelse og forandring. Evaluering (Evaluation) - Er en systematisk måde at indsamle informationer om gennemførelsen og effektiviteten af et læringsforløb. Man taler ofte om løbende evaluering (formativ) og slutevaluering (summativ). En evaluering kan have fokus på særlige aspekter: den studerendes læring, programmets design, lærerrollen, administration eller support. Evaluering bygger på systematisk dataindsamling, analyse og rapportering. Face-to-face (face2face) Kommunikation hvor de kommunikerende parter er fysisk tilstede i samme rum. Facilitator I en kollaborativ læringsmodel er lærerens rolle at være facilitator og moderator af diskussioner og at lede kollaborative læreprocesser. Læringen understøttes af to typer af interaktion: interaktion mellem den studerende og indholdet og den interpersonelle interaktion. Den kollaborative models særkende er, at der er mulighed for interaktion mellem deltagerne om undervisningens indhold. Det er denne interaktion læreren skal facilitere (muliggøre). Fjernundervisning (Distance Learning) Fjernundervisning er i denne bog synonymt med det engelske (og i EU veletablerede) begreb ODL Open and Distance Learning. ODL er kendetegnet ved at kombinere mulighederne fra åben læring med mulighederne for fjernundervisning. Læs mere under Åben og fleksibel Læring. Flexible learning er kendetegnet ved: Ingen forud defineret progression Opgaver har karakter af problemløsning Strukturen er moduleret omkring forskellige temaer Målene defineres i kompetencekategorier Forfatterværktøjer (authoring tools (AT)) Software-programmer, der er en hybrid mellem grafisk design og præsentationsprogrammer med applikationer, der kan udforme tests og spørgeskemaer, og hvor det samlede indhold kan publiceres direkte på en cd-rom, som en html-fil eller et andet relevant format. Den type software er let at bruge for ikke-professionelle programmører, og man kan producere undervisningsmaterialer, der er simple at anvende for den lærende, og det hele kan afvikles på en computer tilsluttet en internet-browser. 112 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 113

3 Hypertekst (Hypertext) Består af en basistekst med horisontale links. En basistekst benyttes til at give et kort overblik over emnet, hvorefter læseren ved at følge udvalgte links klikker sig frem til sit tema. Indhold (Content) Vedrører indholdet i en læreproces. Det kan både referere til temaer, fag og materialer. Informal læring (informal learning) Er et resultat af daglige aktiviteter i relation til arbejde, familie og fritid. Den er ikke struktureret i form af læringsmål, tid eller hjælpemidler og den fører typisk ikke til certificering. Informal læring kan være bevidst, men i de fleste tilfælde er den ubevidst og tilfældig. Informations- og kommunikationsteknologi (ikt) (Information and Communications Technology (ICT)) Elektronisk opbevaring, bearbejdning og formidling af data gennem digitale medier. Instruktionel design (Instructional Design) Et generisk system til design af undervisning, baseret på den konstruktivistiske opfattelse, at læring er en aktiv proces, hvorigennem viden konstrueres, og at instruktion er en proces, der understøtter denne proces. Instruktive programmer (Instructive programmes) Er programmeret undervisning, der er opbygget som selvinstruerende materiale med meget lidt eller ingen direkte kommunikation mellem deltager og lærer i forløbet. Feedback er ofte indbygget i programmerne. De foretrukne applikationer er: Programmeret læring Træningsprogrammer Præsentationer og tests. Instruktivisme (Instructivism) Har rødder i behavioristiske teorier med en grundantagelse om, at læring formes af omgivelserne (miljøet), og at læring handler om at arrangere de optimale opgivelser, det vil føre til de ønskede forbedringer af den lærendes adfærd (reaktioner). Så for læreren er det mest afgørende, at kunne planlægge sådanne forandringer. Læring ses som tilegnelse af viden i en lineær progression; hver ny bid af viden føjes til den foregående, alt sammen i små velplanlagte skridt. Indholdet opdeles i små bidder, og målsætninger defineres omhyggeligt omkring simple fakta, større koncepter eller færdigheder. Forklarende og metodisk viden præsenteres af læreren ved brug af regler og eksempler, og den studerende forventes at mestre teoretisk information og at tilegne sig metoder gennem praksis. Integrerede publikationer (Integrated Publishing) Integrerede læringsmaterialer, hvor fx en cdrom, en tekstbog og et web-site supplerer hinanden. Just-in-case Man undervises i emner, man som professionel bør være fortrolig med for det tilfælde, at man får brug for det. Just-in-time Undervisning der er tilrettelagt, så stoffet er til rådighed for deltagerne, når man har behov for det. Kollaborativ læring (Collaborative Learning or Computer Supported Collaborative Learning [CSCL]) Indenfor CSCL tager man afstand fra en transfer -forståelse af undervisning, hvor det er underviseren, der overfører viden til de studerende. I CSCL sammenhæng konstrueres viden af den studerende selv bl.a. gennem deltagelse i kommunikationsprocesser. Kollaborative læringskoncepter giver de studerende mulighed for at tilegne sig og dele viden på en anden måde, end de er vant til, fordi konceptets idé er, at de studerende løser problemerne sammen. Læring betragtes her som et resultat af en forhandlingsproces mellem mennesker. Teorier bygger på en konstruktivistisk, virksomheds- eller shared kognitiv tilgang til læring, og den har fået fornyet opmærksomhed og aktualitet i forbindelse med udvikling af fjernundervisningskoncepter. Konstruktionisme (Constructionism) Kernen i konstruktionisme er læring gennem teser og tests. Foretrukne applikationer er værktøjsprogrammer (tekstbehandling, forfatterprogrammer, regneark m.v.) og simulationsprogrammer (hvad er der galt, hvad kan der gøres) eller konstruktion og afprøvning. Fx. har Lego udviklet et cad/cam system, hvor modeller af Lego kan kontrolleres af et computerprogram. Konstruktionisterne foretrækker åbne opgavetyper og direkte feedback. Konstruktionistisk læring (Constructionist learning) Konstruktionistisk læring bygger på teorien om, at ny viden forbindes med allerede eksisterende viden ved at forbinde konkrete eksperimenter med abstrakte principper. Der sker en vekselvirkning mellem konkret og abstrakt læring. Konkret læring bruges til at forbinde videnelementer og danne analoge netværk i hjernen. Abstrakt tænkning bruges til at forstå og udvide (digitalisere) de konkrete erfaringer ved hjælp af begreber og kategorier. På den måde etableres i hjernen to forskellige tilgange til den oplagrede viden - en kropslig erfaret analog viden i højre hjernehalvdel og en bevidst og meningsbåret viden i venstre hjernehalvdel og et netværk mellem den analoge og den digitaliserede viden. Konstruktivisme (Constructivism) Konstruktivismen baserer sig på - som ordet siger - at den lærende konstruerer sin egen viden og forståelse inden for rammen af et læringsforløb. Konstruktivister foretrækker åbne opgaver af typen: rollespil, case studier, problemorienteret læring, essays og studieproduktioner som hjemmesider og elektroniske aviser. Konstruktivistiske applikationer er ofte afhængige af kommunikation mellem deltagerne, og direkte feedback fra medstuderende og fra en lærer. Kvalitet (Quality) Den moderne opfattelse af kvalitet stammer fra det latinske ord qualitas - et ord, der bruges til at udtrykke det, med hvilket tingene siges at være, som de er 72. Filosofisk kan kvalitet overordnet defineres som den væsentlige eller særlige egenskab eller det karakteristiske træk, der muliggør differentiering. I den forstand er kvaliteten af et eller andet det, der gør den til noget særligt. Det er derfor, kvalitet er blevet synonymt med særlige egenskaber. I den sidste udgave af ISO 9000: beskrives kvalitet som et produkts eller en tjenesteydelses samlede egenskaber og karakteristika, der påvirker dets/dens evne til at opfylde angivne eller underforståede behov og forventninger. LMS Learning Management System (LMS) En elektronisk læringsplatform. Et LMS kan have forskellige funktioner, men det grundlæggende er, at systemet tilbyder et integreret læringsmiljø. Mulige funktioner inkluderer: Distribution af filer (tekst, lyd, billeder ect.) Opgaver Kalender Arkiv til læringsobjekter Kommunikationskanaler. Læringsmiljø (Learning environment) De fysiske, psykologiske, kognitive og sociale rammer om læring. Læringsmål (Learning Objective) Se mål. Læringsobjekter (LO) (Learning Objects) Et informationsobjekt eller et læringsobjekt (LO) er den mindste enhed af et læringsmateriale, der kan anvendes alene eller sammen med andre relevante læringsobjekter med henblik på erhvervelse af ny viden. Læringsobjekter refererer til institutionelle, nationale eller internationale standarder. En velbeskrevet standard for et læringsobjekt er en forudsætning for, at objektet kan bruges i forskellige sammenhænge. Den mest anvendte internationale forkortelse er RLO (Reusable Learning Object). 114 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 115

4 Læringsstil (Learning style) Igennem de senere år har man især i forbindelse med undervisning, der er baseret på konstruktivistiske læringsprincipper, sat fokus på begrebet læringsstil. Overordnet er der enighed om, at al undervisning bliver langt mere effektiv, hvis den tilrettelægges, sådan at den tilgodeser den enkelte elevs måde at indoptage viden på. Ser man på de forskellige definitioner af læringsstile, kan man overordnet inddele den i følgende fem kategorier. Læringsstile baseret på miljø Læringsstile baseret på personlighedstypologier Læringsstile baseret på intelligenser Læringsstile baseret på sanser Læringsstile baseret på perception og informationsbehandling Markedsføring Er et sæt aktiviteter og værktøjer, der understøtter et produkts succes på markedet. Men det er ikke kun et hjælpeværktøj, for markedsføring er en nødvendig forudsætning for at sikre succes for fjernundervisning (åben uddannelse og fjernundervisning). Markedsføring er en stor hjælp for fjernundervisningskurser og for implementeringen af e-læring inden for voksenuddannelse, og giver desuden mulighed for at definere målgrupper og bidrage til at afdække og identificere deres uddannelsesbehov. Markedsføring spiller også en rolle for planlægningen og identificeringen af ressourcer og økonomi. I de tilfælde, hvor fjernundervisningskurser sælges, er formålet med markedsføringen at forklare fordelene for potentielle deltagere som en hjælp for dem til at finde ud af, om kurset er det rigtige for dem. Mentorordning (Mentored Learning) En mentor er en erfaren person, der kan støtte og vejlede den studerende. Metadata Er krav til tekniske standarder og beskrivelser af læringsobjekter. Den internationale kode for sådanne standarder er LOM (Learning Object Metadata) i betydningen data om læringsdata. Idéen med standardisering er for det første at understøtte muligheden for at udveksle læringsobjekter mellem forskellige elektroniske læringssystemer (LMS) - men lige så vigtigt er det, at læringsobjekter kan indgå i forskellige pædagogiske sammenhænge. Ved at arbejde med veldefinerede standarder er det muligt for en institution at udvikle og registrere e- læringsobjekter til eget brug (copyright), men læringsobjekter kan også udveksles, eller rettigheder kan sælges i overensstemmelse med nationale og internationale regulativer. Metakognitiv viden (Metacognitive knowledge) Involverer strategisk viden, viden om kognition og selvindsigt. Metakognitiv viden vedrører evnen til at kunne taksere forskellige niveauer af vanskeligheder i en opgave. Det vedrører bevidstheden om, at nogle opgaver er vanskeligere end andre, og at de derfor stiller krav om brug af andre kognitive strategier. Metatags En HTML-etiket, der identificere indholdet af en web-side. Informationerne vedrører copyright info, nøgleord for søgemaskiner og en formateringsbeskrivelse. Mission statement En kort skriftligt dokument, der klargør forretningsmål og forankring af nye projekter i en organisation. M-learning - Mobil læring gennem trådløse medier som fx. mobiltelefon. Moduler (Module) Et kursus kan opdeles i moduler. Et modul er en afgrænset enhed, der udgør en didaktisk helhed (Se under curriculum). Motivation Er en psykologisk konstrueret beskrivelse af en indre tilstand, der tjener det formål at aktivere og give energi til adfærd og at give den retning. De fleste psykologer antager, at der er to former for motivation, en indre og en ydre. Den indre vedrører en aktivitet, der udføres af en person for dennes egen skyld. Begrundelsen 116 Kom i gang med fjernundervisning for aktiviteten findes i personlige mål, nydelse, eller nødvendighed der kan være drevet af enten fornuft eller følelse. Ydre motivation kan ligge i anerkendelse, belønning eller opmuntring (forstærkning). Mål Er et udtryk for, hvilke kompetencer der forventes udviklet gennem et undervisningsforløb. Typisk taler man om at udvikle deltagernes: Professionelle viden og færdigheder Personlige færdigheder Sociale kompetencer Læringskompetence ODL Open and Distance Learning - kombinerer fordelene ved åben og fleksibel læring med fjernundervisning. Online læring Læringsaktiviteter distribueret via Internettet eller et lokalt intranet. Pædagogisk platform (pedagogical platform) En pædagogisk platform er en model, der inkludere følgende overvejelser: Det pædagogiske (undervisningens tilrettelæggelse mål og midler tilpasset målgruppen). Det teknologiske (Hvilke medier skal inddrages, hvad passer bedst til indholdet og målgruppen). Det tekniske (hvilket udstyr og hvilke programflader passer bedst til indhold og metoder). Det organisatoriske (ressources og planlægning, udvikling, ledelse og vedligeholdelse af systemet). Rentabilitet (Return On Investment (ROI)) I arbejdet med rentabilitetsanalyser er det vigtigt at inddrage alle interessenter og specialister i overvejelserne over investeringerne og et muligt afkast. Mange fjernundervisningsprojekter er faldet til jorden på grund af utilstrækkelig ledelsesmæssig opbakning og ufuldstændige informationer om de omkostninger, der er forbundet med projektet. RLO (Reusable Learning Objects) Genbrugelige læringsobjekter, se læringsobjekter SCORM (Sharable Content Object Reference Model) SCORM er en samling af specifikationer samlet fra forskellige kilder med henblik på at tilvejebringe et hensigtsmæssigt udbud af e- læringskapacitet ved at muliggøre teknisk udveksling, adgang til og genbrugelighed af et webbaseret læringsindhold. SCORM s mål er at koordinere teknologiudvikling og kommerciel og offentlig implementering. SCORM er udviklet af det amerikanske militær. Selvevaluering (Self-assessment) En bedømmelse, der foretages af den studerende selv. Evalueringsværktøjer til selvevaluering kan være: Dialog mellem underviseren og den studerende (supervision). En elektronisk logbog, hvor den studerende reflekterer over sin læreproces. E-portfolie, hvor den studerende præsenterer sig selv og sine produkter. Selvindsigt (Self-knowledge) refererer til forståelse af egne styrker og svagheder. Selvstyret læring (Self-paced learning) Læring, hvor det er underviseren, der sætter rammerne og de studerende, der selv arbejder. Standarder se metadata eller SCORM Struktureret Betegnelsen struktureret refererer til en variabel, der udtrykker graden af fleksibilitet i et kursus eller program Kom i gang med fjernundervisning 117

5 Synkron læring (Synchronous Learning) Man skelner i fjernundervisning mellem synkron (samtidig) og asynkron (tidsforskudt) læring. Tekstlag (text layers) Tekstlag supplerer en basistekst med vertikale links. Basisteksten kan være en definition, det næste lag en uddybende forklaring, og det tredje lag kan være et eksempel. Tekst lag gør det muligt for den lærende at få mere information om et specifikt tema ved at klikke sig ned gennem lagene. Traditionel undervisning (Traditional learning) Er karakteriseret ved: Læringsprogression fra simpel til kompleks forståelse Pensumtænkning Faglig dannelse (just in case) Målsætning er defineret i indholdskategorier Tutor Inden for fjernundervisning forbindes ordet tutor ofte med det personlige forhold, der etableres mellem en elev/studerende og læreren. Ordet lærer har en bredere betydning og referer til udførelsen af en række forskellige opgaver, herunder udformning af kursus, udformning og produktion af kursusmaterialer, vejledning af studerende (herunder udarbejdelse af studievejledninger), evalueringer osv. Bestemte emner bør behandles, fx. lærerens pædagogiske og teknologiske kompetencer samt metoder til samspil mellem lærer og studerende samt de studerende imellem. Udvikler/designer Den person, der udvikler fjernundervisningskurser eller læringsforløb. Videncentrerede miljøer (Knowledge-centred environments) er uddannelsesmæssige rammer, der er designet til at hjælpe de studerende med at forøge deres viden. Det betyder, at et sådant miljø fokuserer på den type af informationer og aktiviteter, der hjælper studerende til at udvikle en forståelse af fag og emner på dette specifikke område. Virksomhedcentrerede miljøer (Community-centred environments) Virksomheds-centrerede læringsmiljøer er kendetegnet ved, at følelsen af at være gensidigt afhængig forstærkes af social interaktion og normer, der værdsætter bestræbelser for faglig udvikling og forståelse. I et sådant miljø er det tilladt at lave fejl, mens man lærer, fordi de medstuderende er samarbejdspartnere snarere end konkurrenter, og fordi læringsformen er kollaborativ. Virksomhedscentrerede læringsmiljøer er moduleret over rigtige virksomhedsformer, hvor der er fælles mål, og hvor alle forsøger at samarbejde med henblik på at nå disse mål. Åben og fleksibel læring Undervisning adskilt i tid og rum - ofte diskuteret omkring begreberne asynkront og distance, men i vores forståelse også en metafor for en distance mellem undervisning og læring, et koncept der giver den lærende langt mere kontrol over hans eller hendes læreproces og hermed også udbyttet af læringsforløbet. Åbent læringscenter (learning centre) En lokalitet, hvor der er adgang til læring gennem åbne og fleksible læringsmetoder, og hvor der er en form for institutionel understøttelse af læreprocessen. 118 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 119

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG?

KAPITEL 2 HVORDAN KOMMER MAN I GANG? 8. BIBLIOGRAFIER OG REFERENCER Cantor, J.A. 1992. Delivering Instruction to Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Cranton, P. 1992. Working with Adult Learners. Toronto: Wall & Emerson Diaz, D.P., &

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Læring i fremtidens arbejdsmiljø

Læring i fremtidens arbejdsmiljø Læring i fremtidens arbejdsmiljø Om e-læring og tekniske muligheder for kompetenceudvikling Powerpoint tilgængelig på ce.rm.dk hvorefter der tilføjes /arkiv i url en. www.regionmidtjylland.dk Indhold Hvornår

Læs mere

Kontoruddannelse med specialer

Kontoruddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

KAPITEL 4 LÆRERENS ROLLE

KAPITEL 4 LÆRERENS ROLLE Det endelige valg Måske er det vanskeligste aspekt ved beslutning om form og indhold i fjernundervisning, at så meget skal være planlagt og udviklet, inden et kursus kan starte. Det gælder på mange niveauer

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en

Læs mere

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance En E-bog fra Peak Balance Trin 1: Gør dig klar Hvorfor vil du lave digital læring? Der kan være mange årsager til at gå digitalt. En årsag kan være, at du gerne vil forankre viden hos modtagerne, så det

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM

KAPITEL 1 FJERNUNDERVISNING: HVAD, HVORFOR OG FOR HVEM involveret i læreprocessen. Emner som læringsforudsætninger, rammer, forventede mål, relevant indhold, arbejdsformer og evaluering er detaljeret beskrevet. Forfattere: Pia Melchior Petersen, Danmark og

Læs mere

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

ODL LIFELONG LEARNING. Kom i gang med FJERNUNDERVISNING

ODL LIFELONG LEARNING. Kom i gang med FJERNUNDERVISNING Udbydere af voksenundervisning har behov for at kunne udbyde fjernundervisning. Traditionel undervisning er ikke gearet til at tiltrække studerende over store geografiske afstande, og den imødekommer ikke

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer Team Optimering Ledergrupper og teams på alle niveauer Teamoptimering hvordan kommer dit team til at præstere på topniveau. Uddannelsen handler om at optimere et team til at yde det bedste, skabe bevidsthed

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

International Computer and Information Literacy Study. Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse

International Computer and Information Literacy Study. Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse International Computer and Information Literacy Study Skolelederspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 FORTROLIGT ICILS-MATERIALE MÅ IKKE CITERES ELLER REFERERES Secretariat The Australian Council

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Lad os lære af udlandet

Lad os lære af udlandet Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere