APENDIX 2 - ORDFORKLARING

Transkript

1 samme gælder som udgangspunkt for de studerende, idet de selv har ansvaret for, at det materiale de anvender, ikke krænker ophavsretten. Råd om, hvordan du kan undgå problemer ved teknologistøttet undervisning, kan findes i: Bender, Hanne (1998) Hvad må jeg ophavsret i teknologistøttet undervisning. s. 72. Center for teknologistøttet uddannelse. 3. rev. udg. Publikationen kan hentes gratis på Ophavsret i ansættelsesforhold Ofte går man ud fra, at materiale, der er udviklet i et ansættelsesforhold overgår til arbejdsgiveren. Mere klart er det defineret, at arbejdsgiveren altid har ret til edb programmer lavet af en ansat. Ophavsretten kan overdrages til andre i henhold til aftalelovens 31 & 36 endvidere kan ophavsretten være indgået som en stiltiende aftale mellem ophavsmanden og arbejdsgiveren. Center for Teknologistøttet Undervisning har på deres hjemmeside åbnet op for muligheden for at stille spørgsmål til advokat Hanne Bender vedr. ophavsret. Der kræves dog medlemskab for at kunne logge sig ind. Europa-Parlamentets og Rådets direktiver Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet Europa Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser Europa Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer. APENDIX 2 - ORDFORKLARING ordforklaring præsenterer i alfabetisk form en række af de nøglebegreber, der er anvendt i bogen. Her er det også muligt for at se, hvilke engelske begreber der ligger bag den danske oversættelse. Oversat og redigeret af Rikke Schultz Akkommodative processer Med reference til Piaget kan man identificere 2 forskellige typer af kognitive processer. Assimilation er en proces, hvor nye informationer integreres i eksisterende strukturer. Akkomodation er udvikling af nye kognitive strukturer eller reorganisering af tidligere strukturer (omlæring). Akkreditering Er et eksternt og uafhængigt organs anerkendelse af, at et uddannelsesprogram eller en organisation opfylder de krav, der er nødvendige for at uddanne sine studerende, således at de, der har fulgt programmet, kan få adgang til et erhverv. Akkreditering er relevant, når uddannelse har et erhvervsmæssigt sigte, men også grunduddannelse og LLL kan inkluderes. Akkreditering skal gennemføres af et eksternt organ, og af hensyn til et erhvervs behov for relevans er de naturlige akkrediteringsorganer faglige sammenslutninger eller andre organer, som specielt varetager individuelle akkrediteringer, som er anerkendt på nationalt eller internationalt plan af akkrediteringsorganer for kvalitetssikring. Akkreditering anvendes i forbindelse med kompetencegivende uddannelse. Andragogik Videnskaben om voksnes læring. Voksnes læring adskiller sig fra børns læring og i fjernundervisning som al anden voksenundervisning er det vigtigt at være opmærksom på disse forskelle. Arbejdsforløb (Work packages) Arbejdsforløb er en måde at organisere indholdet i et undervisningsmodul. Et arbejdsforløb indeholder: En indholdsbeskrivelse med klar instruktion om, hvad forløbet indeholder, hvordan det forventes at deltageren arbejder med indholdet, og hvordan den studerendes arbejde bliver evalueret. Læringsobjekter der indeholder hele eller dele af den information, deltagerne skal tilegne sig, eller som er nødvendige for at løse den/de opgaver, der er knyttet til arbejdsforløbet. Arbejdsforløbet kan også indeholde anvisninger om brug af supplerende litteratur eller av-materiale og anvisninger på praktiske opgaver, der skal løses i tilknytning til pakken. Endelig skal den indeholde anvisninger på, hvordan deltageren dokumenterer, at øvelser er udført. Assimilative process Med reference til Piaget kan man identificere 2 forskellige typer af kognitive processer. Assimilation er en proces, hvor nye informationer integreres i eksisterende strukturer. Akkomodation er udvikling af nye kognitive strukturer. Asynkron læring Man skelner i fjernundervisning mellem synkron (samtidig) og asynkron (tidsforskudt) læring. Asynkrone værktøjer Forskellen mellem synkrone og asynkrone værktøjer er, om den studerende har mulighed for at interagere (stille spørgsmål) i øjeblikket. Derudover tilbyder de 2 værktøjstyper de samme funktioner. 110 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 111

2 Meget ofte kan et værktøj både anvendes synkront og asynkront. Fx. kan en bog være et asynkront værktøj når den studerende læser den alene, og et synkront værktøj, når den læses og diskuteres i klasserummet. er et eksempel på et asynkront værktøj, mens chat er et eksempel på et synkront værktøj. Audio informationer, der leveres som lyd. Autonomi (Learner autonomy) Den lærendes autonomi kommer i fjernundervisning til udtryk i den forstand, at det er den lærende, der fastlægger målene, udvælger læringserfaringer og afsætter den nødvendige tid til at løse opgaverne. Benchmarking Et værktøj, der skal hjælpe dig med at forbedre dine forretningsprocesser. Enhver forretningsproces kan benchmarkes. Benchmarking er at identificere, forstå og tilpasse enestående praksiser fra organisationer overalt i verden for at hjælpe din organisation med at forbedre sine præstationer. Benchmarking er en højt respekteret praksis inden for forretningsverdenen. Det er en aktivitet, hvor man vender blikket udad for at finde den bedste praksis og gode resultater, som virksomhedsdriften måles efter. Blended Learning Undervisningsformer, hvor fjernundervisning suppleres med forskellige tilbud af tilstedeværelsesundervisning ( face-to-face ) undervisning. Cd-rom - Compact Disk Read Only Memory. Lagringsmedie for digitale informationer. Chat synkron skriftlig kommunikation mellem medlemmer af en onlinetjeneste. Chat, som er et synkront værktøj, har visse pædagogiske potentialer i forhold til kollaborativ læring. Men det har også begrænsninger, på grund at kravet om samtidighed. Rent faktisk begrænses muligheden for refleksion af den hastighed, det kræver at svare synkront. Curriculum Er den overordnede beskrivelse af et læringsforløb, der informerer om læringsforudsætninger, rammer, mål, indhold, arbejdsformer og evaluering. Et curriculum tager ofte udgangspunkt i en uddannelsesbekendtgørelse eller læreplan. Den uafhængig læringsmodel (Independent learning model) Den uafhængige læringsmodel baserer sig på selv-styret læring kontrolleret af den lærende. Dens forudsætning er forventningen om, at de studerende er i stand til at vejlede sig selv, at definere egne mål - med støtte i materiale og opgaver, der anbefales af læreren. For at understøtte dette er det ønskeligt, at materiale og opgaver har mål og klart definerede formål, og at faget eller emnet er organiseret i relativt selvstændige sektioner, for at gøre studieprocessen mere overskuelig for den studerende. Diagnostisk undervisning (diagnostic teaching) Undervisning hvor underviseren tilstræber at undersøge, hvad deltagerne tænker om problemer og emner, man diskuterer og udfordrer deres misforståelser ved at tilbyder erfaringer og aktiviteter, der gør det muligt for den lærende at justere deres antagelser. Diagnostisk undervisning forudsætter kompetencer til at designe en læringsstruktur med basis i aktiviteter og erfaringer, der udfordrer den lærende. Didaktiske kompetencer En lærers kompetence består 3 niveauer. I fjernundervisning kan disse niveauer fortolkes således: K1: Gennemførelse af undervisningen: at kunne planlægge og formidle undervisningens indhold og arbejdsformer på en kyndig måde. K2: Planlægning af undervisning: at kunne udvælge indhold og arbejdsformer og designe materiale, opgaver, og evalueringsredskaber, der passer til indhold og arbejdsform. K 3: Kommunikation i og konstruktion af didaktisk teori: at kunne deltage aktivt i udvikling af nye teorier og modeller for fjernundervisning. Distribution (Delivery Method) Beskriver hvordan læringsprogrammer/materialer leveres til den studerende. Det kan være i form af bøger, video, lydbånd, dvd, cd-rom, eller via internettet. E-bog (E-book) Er en elektronisk udgave af en tekstbog. En e-bog er typisk konstrueret med hypertekst og tekstlag; den er forsynet med billedpræsentationer og gode søgefaciliteter. E-bøger er et produkt under udvikling. Lige nu er udbuddet af e-bøger ret begrænset. E-Learning Denne håndbog har taget sit udgangspunkt i fjernundervisning, men der er grund til at antage, at vi bevæger os i er retning, hvor de samme undervisningsmaterialer vil blive anvendt i både fjernundervisning og i mere traditionelle undervisningsformer. E-læring vil sandsynligvis med tiden blive en samlet betegnelse for computerunderstøttede læreprocesser. Elevcentrerede miljøer (Learner-centred environments) refererer til de miljøer, der fokuserer på den studerendes eksisterende viden, tro, færdigheder og attituder, som deltageren bringer med ind i den uddannelsesmæssige ramme. Derfor lægger disse læringsmiljøer vægt på at tilpasse uddannelseskulturen til den lærendes kultur eller subkultur og på at tilpasse den viden, der formidles, så den har kulturel relevans, passer til deltagernes forudsætninger og deres kulturelle idiosynkrasier. Ligeledes respekterer de elev-centrerede miljøer deltagernes sproglige praksis som en basis for fremtidig forståelse og forandring. Evaluering (Evaluation) - Er en systematisk måde at indsamle informationer om gennemførelsen og effektiviteten af et læringsforløb. Man taler ofte om løbende evaluering (formativ) og slutevaluering (summativ). En evaluering kan have fokus på særlige aspekter: den studerendes læring, programmets design, lærerrollen, administration eller support. Evaluering bygger på systematisk dataindsamling, analyse og rapportering. Face-to-face (face2face) Kommunikation hvor de kommunikerende parter er fysisk tilstede i samme rum. Facilitator I en kollaborativ læringsmodel er lærerens rolle at være facilitator og moderator af diskussioner og at lede kollaborative læreprocesser. Læringen understøttes af to typer af interaktion: interaktion mellem den studerende og indholdet og den interpersonelle interaktion. Den kollaborative models særkende er, at der er mulighed for interaktion mellem deltagerne om undervisningens indhold. Det er denne interaktion læreren skal facilitere (muliggøre). Fjernundervisning (Distance Learning) Fjernundervisning er i denne bog synonymt med det engelske (og i EU veletablerede) begreb ODL Open and Distance Learning. ODL er kendetegnet ved at kombinere mulighederne fra åben læring med mulighederne for fjernundervisning. Læs mere under Åben og fleksibel Læring. Flexible learning er kendetegnet ved: Ingen forud defineret progression Opgaver har karakter af problemløsning Strukturen er moduleret omkring forskellige temaer Målene defineres i kompetencekategorier Forfatterværktøjer (authoring tools (AT)) Software-programmer, der er en hybrid mellem grafisk design og præsentationsprogrammer med applikationer, der kan udforme tests og spørgeskemaer, og hvor det samlede indhold kan publiceres direkte på en cd-rom, som en html-fil eller et andet relevant format. Den type software er let at bruge for ikke-professionelle programmører, og man kan producere undervisningsmaterialer, der er simple at anvende for den lærende, og det hele kan afvikles på en computer tilsluttet en internet-browser. 112 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 113

3 Hypertekst (Hypertext) Består af en basistekst med horisontale links. En basistekst benyttes til at give et kort overblik over emnet, hvorefter læseren ved at følge udvalgte links klikker sig frem til sit tema. Indhold (Content) Vedrører indholdet i en læreproces. Det kan både referere til temaer, fag og materialer. Informal læring (informal learning) Er et resultat af daglige aktiviteter i relation til arbejde, familie og fritid. Den er ikke struktureret i form af læringsmål, tid eller hjælpemidler og den fører typisk ikke til certificering. Informal læring kan være bevidst, men i de fleste tilfælde er den ubevidst og tilfældig. Informations- og kommunikationsteknologi (ikt) (Information and Communications Technology (ICT)) Elektronisk opbevaring, bearbejdning og formidling af data gennem digitale medier. Instruktionel design (Instructional Design) Et generisk system til design af undervisning, baseret på den konstruktivistiske opfattelse, at læring er en aktiv proces, hvorigennem viden konstrueres, og at instruktion er en proces, der understøtter denne proces. Instruktive programmer (Instructive programmes) Er programmeret undervisning, der er opbygget som selvinstruerende materiale med meget lidt eller ingen direkte kommunikation mellem deltager og lærer i forløbet. Feedback er ofte indbygget i programmerne. De foretrukne applikationer er: Programmeret læring Træningsprogrammer Præsentationer og tests. Instruktivisme (Instructivism) Har rødder i behavioristiske teorier med en grundantagelse om, at læring formes af omgivelserne (miljøet), og at læring handler om at arrangere de optimale opgivelser, det vil føre til de ønskede forbedringer af den lærendes adfærd (reaktioner). Så for læreren er det mest afgørende, at kunne planlægge sådanne forandringer. Læring ses som tilegnelse af viden i en lineær progression; hver ny bid af viden føjes til den foregående, alt sammen i små velplanlagte skridt. Indholdet opdeles i små bidder, og målsætninger defineres omhyggeligt omkring simple fakta, større koncepter eller færdigheder. Forklarende og metodisk viden præsenteres af læreren ved brug af regler og eksempler, og den studerende forventes at mestre teoretisk information og at tilegne sig metoder gennem praksis. Integrerede publikationer (Integrated Publishing) Integrerede læringsmaterialer, hvor fx en cdrom, en tekstbog og et web-site supplerer hinanden. Just-in-case Man undervises i emner, man som professionel bør være fortrolig med for det tilfælde, at man får brug for det. Just-in-time Undervisning der er tilrettelagt, så stoffet er til rådighed for deltagerne, når man har behov for det. Kollaborativ læring (Collaborative Learning or Computer Supported Collaborative Learning [CSCL]) Indenfor CSCL tager man afstand fra en transfer -forståelse af undervisning, hvor det er underviseren, der overfører viden til de studerende. I CSCL sammenhæng konstrueres viden af den studerende selv bl.a. gennem deltagelse i kommunikationsprocesser. Kollaborative læringskoncepter giver de studerende mulighed for at tilegne sig og dele viden på en anden måde, end de er vant til, fordi konceptets idé er, at de studerende løser problemerne sammen. Læring betragtes her som et resultat af en forhandlingsproces mellem mennesker. Teorier bygger på en konstruktivistisk, virksomheds- eller shared kognitiv tilgang til læring, og den har fået fornyet opmærksomhed og aktualitet i forbindelse med udvikling af fjernundervisningskoncepter. Konstruktionisme (Constructionism) Kernen i konstruktionisme er læring gennem teser og tests. Foretrukne applikationer er værktøjsprogrammer (tekstbehandling, forfatterprogrammer, regneark m.v.) og simulationsprogrammer (hvad er der galt, hvad kan der gøres) eller konstruktion og afprøvning. Fx. har Lego udviklet et cad/cam system, hvor modeller af Lego kan kontrolleres af et computerprogram. Konstruktionisterne foretrækker åbne opgavetyper og direkte feedback. Konstruktionistisk læring (Constructionist learning) Konstruktionistisk læring bygger på teorien om, at ny viden forbindes med allerede eksisterende viden ved at forbinde konkrete eksperimenter med abstrakte principper. Der sker en vekselvirkning mellem konkret og abstrakt læring. Konkret læring bruges til at forbinde videnelementer og danne analoge netværk i hjernen. Abstrakt tænkning bruges til at forstå og udvide (digitalisere) de konkrete erfaringer ved hjælp af begreber og kategorier. På den måde etableres i hjernen to forskellige tilgange til den oplagrede viden - en kropslig erfaret analog viden i højre hjernehalvdel og en bevidst og meningsbåret viden i venstre hjernehalvdel og et netværk mellem den analoge og den digitaliserede viden. Konstruktivisme (Constructivism) Konstruktivismen baserer sig på - som ordet siger - at den lærende konstruerer sin egen viden og forståelse inden for rammen af et læringsforløb. Konstruktivister foretrækker åbne opgaver af typen: rollespil, case studier, problemorienteret læring, essays og studieproduktioner som hjemmesider og elektroniske aviser. Konstruktivistiske applikationer er ofte afhængige af kommunikation mellem deltagerne, og direkte feedback fra medstuderende og fra en lærer. Kvalitet (Quality) Den moderne opfattelse af kvalitet stammer fra det latinske ord qualitas - et ord, der bruges til at udtrykke det, med hvilket tingene siges at være, som de er 72. Filosofisk kan kvalitet overordnet defineres som den væsentlige eller særlige egenskab eller det karakteristiske træk, der muliggør differentiering. I den forstand er kvaliteten af et eller andet det, der gør den til noget særligt. Det er derfor, kvalitet er blevet synonymt med særlige egenskaber. I den sidste udgave af ISO 9000: beskrives kvalitet som et produkts eller en tjenesteydelses samlede egenskaber og karakteristika, der påvirker dets/dens evne til at opfylde angivne eller underforståede behov og forventninger. LMS Learning Management System (LMS) En elektronisk læringsplatform. Et LMS kan have forskellige funktioner, men det grundlæggende er, at systemet tilbyder et integreret læringsmiljø. Mulige funktioner inkluderer: Distribution af filer (tekst, lyd, billeder ect.) Opgaver Kalender Arkiv til læringsobjekter Kommunikationskanaler. Læringsmiljø (Learning environment) De fysiske, psykologiske, kognitive og sociale rammer om læring. Læringsmål (Learning Objective) Se mål. Læringsobjekter (LO) (Learning Objects) Et informationsobjekt eller et læringsobjekt (LO) er den mindste enhed af et læringsmateriale, der kan anvendes alene eller sammen med andre relevante læringsobjekter med henblik på erhvervelse af ny viden. Læringsobjekter refererer til institutionelle, nationale eller internationale standarder. En velbeskrevet standard for et læringsobjekt er en forudsætning for, at objektet kan bruges i forskellige sammenhænge. Den mest anvendte internationale forkortelse er RLO (Reusable Learning Object). 114 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 115

4 Læringsstil (Learning style) Igennem de senere år har man især i forbindelse med undervisning, der er baseret på konstruktivistiske læringsprincipper, sat fokus på begrebet læringsstil. Overordnet er der enighed om, at al undervisning bliver langt mere effektiv, hvis den tilrettelægges, sådan at den tilgodeser den enkelte elevs måde at indoptage viden på. Ser man på de forskellige definitioner af læringsstile, kan man overordnet inddele den i følgende fem kategorier. Læringsstile baseret på miljø Læringsstile baseret på personlighedstypologier Læringsstile baseret på intelligenser Læringsstile baseret på sanser Læringsstile baseret på perception og informationsbehandling Markedsføring Er et sæt aktiviteter og værktøjer, der understøtter et produkts succes på markedet. Men det er ikke kun et hjælpeværktøj, for markedsføring er en nødvendig forudsætning for at sikre succes for fjernundervisning (åben uddannelse og fjernundervisning). Markedsføring er en stor hjælp for fjernundervisningskurser og for implementeringen af e-læring inden for voksenuddannelse, og giver desuden mulighed for at definere målgrupper og bidrage til at afdække og identificere deres uddannelsesbehov. Markedsføring spiller også en rolle for planlægningen og identificeringen af ressourcer og økonomi. I de tilfælde, hvor fjernundervisningskurser sælges, er formålet med markedsføringen at forklare fordelene for potentielle deltagere som en hjælp for dem til at finde ud af, om kurset er det rigtige for dem. Mentorordning (Mentored Learning) En mentor er en erfaren person, der kan støtte og vejlede den studerende. Metadata Er krav til tekniske standarder og beskrivelser af læringsobjekter. Den internationale kode for sådanne standarder er LOM (Learning Object Metadata) i betydningen data om læringsdata. Idéen med standardisering er for det første at understøtte muligheden for at udveksle læringsobjekter mellem forskellige elektroniske læringssystemer (LMS) - men lige så vigtigt er det, at læringsobjekter kan indgå i forskellige pædagogiske sammenhænge. Ved at arbejde med veldefinerede standarder er det muligt for en institution at udvikle og registrere e- læringsobjekter til eget brug (copyright), men læringsobjekter kan også udveksles, eller rettigheder kan sælges i overensstemmelse med nationale og internationale regulativer. Metakognitiv viden (Metacognitive knowledge) Involverer strategisk viden, viden om kognition og selvindsigt. Metakognitiv viden vedrører evnen til at kunne taksere forskellige niveauer af vanskeligheder i en opgave. Det vedrører bevidstheden om, at nogle opgaver er vanskeligere end andre, og at de derfor stiller krav om brug af andre kognitive strategier. Metatags En HTML-etiket, der identificere indholdet af en web-side. Informationerne vedrører copyright info, nøgleord for søgemaskiner og en formateringsbeskrivelse. Mission statement En kort skriftligt dokument, der klargør forretningsmål og forankring af nye projekter i en organisation. M-learning - Mobil læring gennem trådløse medier som fx. mobiltelefon. Moduler (Module) Et kursus kan opdeles i moduler. Et modul er en afgrænset enhed, der udgør en didaktisk helhed (Se under curriculum). Motivation Er en psykologisk konstrueret beskrivelse af en indre tilstand, der tjener det formål at aktivere og give energi til adfærd og at give den retning. De fleste psykologer antager, at der er to former for motivation, en indre og en ydre. Den indre vedrører en aktivitet, der udføres af en person for dennes egen skyld. Begrundelsen 116 Kom i gang med fjernundervisning for aktiviteten findes i personlige mål, nydelse, eller nødvendighed der kan være drevet af enten fornuft eller følelse. Ydre motivation kan ligge i anerkendelse, belønning eller opmuntring (forstærkning). Mål Er et udtryk for, hvilke kompetencer der forventes udviklet gennem et undervisningsforløb. Typisk taler man om at udvikle deltagernes: Professionelle viden og færdigheder Personlige færdigheder Sociale kompetencer Læringskompetence ODL Open and Distance Learning - kombinerer fordelene ved åben og fleksibel læring med fjernundervisning. Online læring Læringsaktiviteter distribueret via Internettet eller et lokalt intranet. Pædagogisk platform (pedagogical platform) En pædagogisk platform er en model, der inkludere følgende overvejelser: Det pædagogiske (undervisningens tilrettelæggelse mål og midler tilpasset målgruppen). Det teknologiske (Hvilke medier skal inddrages, hvad passer bedst til indholdet og målgruppen). Det tekniske (hvilket udstyr og hvilke programflader passer bedst til indhold og metoder). Det organisatoriske (ressources og planlægning, udvikling, ledelse og vedligeholdelse af systemet). Rentabilitet (Return On Investment (ROI)) I arbejdet med rentabilitetsanalyser er det vigtigt at inddrage alle interessenter og specialister i overvejelserne over investeringerne og et muligt afkast. Mange fjernundervisningsprojekter er faldet til jorden på grund af utilstrækkelig ledelsesmæssig opbakning og ufuldstændige informationer om de omkostninger, der er forbundet med projektet. RLO (Reusable Learning Objects) Genbrugelige læringsobjekter, se læringsobjekter SCORM (Sharable Content Object Reference Model) SCORM er en samling af specifikationer samlet fra forskellige kilder med henblik på at tilvejebringe et hensigtsmæssigt udbud af e- læringskapacitet ved at muliggøre teknisk udveksling, adgang til og genbrugelighed af et webbaseret læringsindhold. SCORM s mål er at koordinere teknologiudvikling og kommerciel og offentlig implementering. SCORM er udviklet af det amerikanske militær. Selvevaluering (Self-assessment) En bedømmelse, der foretages af den studerende selv. Evalueringsværktøjer til selvevaluering kan være: Dialog mellem underviseren og den studerende (supervision). En elektronisk logbog, hvor den studerende reflekterer over sin læreproces. E-portfolie, hvor den studerende præsenterer sig selv og sine produkter. Selvindsigt (Self-knowledge) refererer til forståelse af egne styrker og svagheder. Selvstyret læring (Self-paced learning) Læring, hvor det er underviseren, der sætter rammerne og de studerende, der selv arbejder. Standarder se metadata eller SCORM Struktureret Betegnelsen struktureret refererer til en variabel, der udtrykker graden af fleksibilitet i et kursus eller program Kom i gang med fjernundervisning 117

5 Synkron læring (Synchronous Learning) Man skelner i fjernundervisning mellem synkron (samtidig) og asynkron (tidsforskudt) læring. Tekstlag (text layers) Tekstlag supplerer en basistekst med vertikale links. Basisteksten kan være en definition, det næste lag en uddybende forklaring, og det tredje lag kan være et eksempel. Tekst lag gør det muligt for den lærende at få mere information om et specifikt tema ved at klikke sig ned gennem lagene. Traditionel undervisning (Traditional learning) Er karakteriseret ved: Læringsprogression fra simpel til kompleks forståelse Pensumtænkning Faglig dannelse (just in case) Målsætning er defineret i indholdskategorier Tutor Inden for fjernundervisning forbindes ordet tutor ofte med det personlige forhold, der etableres mellem en elev/studerende og læreren. Ordet lærer har en bredere betydning og referer til udførelsen af en række forskellige opgaver, herunder udformning af kursus, udformning og produktion af kursusmaterialer, vejledning af studerende (herunder udarbejdelse af studievejledninger), evalueringer osv. Bestemte emner bør behandles, fx. lærerens pædagogiske og teknologiske kompetencer samt metoder til samspil mellem lærer og studerende samt de studerende imellem. Udvikler/designer Den person, der udvikler fjernundervisningskurser eller læringsforløb. Videncentrerede miljøer (Knowledge-centred environments) er uddannelsesmæssige rammer, der er designet til at hjælpe de studerende med at forøge deres viden. Det betyder, at et sådant miljø fokuserer på den type af informationer og aktiviteter, der hjælper studerende til at udvikle en forståelse af fag og emner på dette specifikke område. Virksomhedcentrerede miljøer (Community-centred environments) Virksomheds-centrerede læringsmiljøer er kendetegnet ved, at følelsen af at være gensidigt afhængig forstærkes af social interaktion og normer, der værdsætter bestræbelser for faglig udvikling og forståelse. I et sådant miljø er det tilladt at lave fejl, mens man lærer, fordi de medstuderende er samarbejdspartnere snarere end konkurrenter, og fordi læringsformen er kollaborativ. Virksomhedscentrerede læringsmiljøer er moduleret over rigtige virksomhedsformer, hvor der er fælles mål, og hvor alle forsøger at samarbejde med henblik på at nå disse mål. Åben og fleksibel læring Undervisning adskilt i tid og rum - ofte diskuteret omkring begreberne asynkront og distance, men i vores forståelse også en metafor for en distance mellem undervisning og læring, et koncept der giver den lærende langt mere kontrol over hans eller hendes læreproces og hermed også udbyttet af læringsforløbet. Åbent læringscenter (learning centre) En lokalitet, hvor der er adgang til læring gennem åbne og fleksible læringsmetoder, og hvor der er en form for institutionel understøttelse af læreprocessen. 118 Kom i gang med fjernundervisning Kom i gang med fjernundervisning 119