Velkommen til møde om energiforbedringer

Transkript

1 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Velkommen til møde om energiforbedringer Formand Erling Duus DI Sønderjylland

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj Energiaftalens betydning for virksomhederne? Branchedirektør Hans Peter Slente, DI Energi Sådan tilbyder vi energibesparelser til erhvervslivet; Salgsdirektør Lars Grønbæk, Scanenergi Virksomhedscase: Sådan sparer vi på energien hos Linak; Environmental & Maintenance Manager Morten Kragh, Linak gronets tilbud i relation til energibesparelser; Harald Karlsen, rådgiver i Energi- og Miljøledelse Pause Virksomhedscase: Omstilling til vedvarende energi i proces hos Sophus Fuglsang Maltfabrik A/S, Teknisk direktør Claes Fuglsang Sådan får du tilskud til anlæg af vedvarende energi i procesindustri; Nikolaj Ladegaard og Michael Bøgh, Energistyrelsen Spørgsmål og debat Afslutning Program 2

26 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Energiaftalen 2012 Muligheder for erhvervslivet frem mod 2020

27 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Energiaftale indgået i marts 2012 Bred, langsigtet, grøn Et bredt politisk forlig, der sætter en klar kurs for grøn omstilling En aftale med fokus på udvikling Hensyn til konkurrenceevnen og omkostningerne for virksomhederne Eftersyn af energiafgifterne, herunder påvirkning af konkurrenceevnen 4

28 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Energiaftalens mål 36 pct. vedvarende energi (VE) i pct. vindandel i elforbrug i pct. fald i bruttoenergiforbrug fra 2006 til pct. fald i drivhusgasudledning fra 1990 til 2020 Danmark uafhængig af kul, olie og gas i

29 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Energieffektivisering Fordobling af energiselskabernes energispareindsats Strategi for energirenovering af eksisterende bygninger 6

30 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Vedvarende energi 1000MW ekstra havvindmøller 500 MW ekstra kystnære vindmøller 500 MW ekstra vindmøller på land Omlægning fra kul til biomasse på centrale kraftvarmeværker Øget støtte til biogas Stop for olie- og gasfyr i nye bygninger fra 2013 (dog undtaget steder med manglende alternative tilslutningsmuligheder) 7

31 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Muligheder for virksomheder Energieffektiviseringer Virksomhederne få tilskud til energieffektivisering via den øgede energispareindsats fra energiselskaberne Tilskud til mere VE i erhverv Der vil kunne gives pct. støtte til investeringer i omlægning til biomasse og varmepumper samt energieffektivitet ifm. omstillingen. (250 mio. kr. i 2013, 500 mio. kr. årligt i ) Tilskud til industriel kraftvarme Støtte til industriel kraftvarme, ca. 30 mio. kr. årligt i

32 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Energieffektivitet giver mening Energispareaftalen er fundamentet for et selvbærende dansk energisparemarked - og den virker Stærke traditioner for partnerskaber mellem produktionsvirksomheder og energispareaktører skaber nye løsninger Energiselskaber, rådgivende ingeniører og ESCO-virksomheder giver brede muligheder for industrien Industrien har allerede fokus på energibesparelser, men der er meget mere at hente Fokus på rentable investeringer til fordel for konkurrenceevnen nu og her 9

33 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Energispareaftalen november Elnetselskaber 4,5 PJ 4,5 PJ 5,0 PJ Naturgasselskaber 2,0 PJ 2,0 PJ 2,3 PJ Fjernvarmeselskaber 3,7 PJ 3,7 PJ 4,3 PJ Olieselskaber 0,5 PJ 0,5 PJ 0,6 PJ I alt 10,7 PJ 10,7 PJ 12,2 PJ 10

34 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Dansk industri er allerede energieffektiv Energiintensitet i EU27 i 2011 TJ/mio Anm.: Energiintensiteten er beregnet som endeligt energiforbrug pr. BNP Kilde: Eurostat og DI-beregninger 11

35 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Industrien leverer store besparelser til energispareindsatsen 12

36 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Effektivt energiforbrug er et værn mod stigende energipriser Produktionserhvervenes endelige energiforbrug 2011 DKK/GJ 120 Fremskrivning af energipriser Råolie Naturgas Kul Anm.: WEO prognose efter 2011, for New Policy Scenariet. Kilde: World Energy Outlook 2012 og DI beregninger 13

37 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Nye muligheder for omstilling til VE Helt ny ordning om omstilling til vedvarende energi i proces DI undersøgelse: der er stor interesse blandt virksomhederne Ordningen forventes give en reduktion af fossil energi på 16 PJ 14

38 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Afgiftsbesparelse ved Vækstplan DK på el til proces Mio kr Total besparelse,alle brancher: 1,8 mia. kr Industri Handel Anm.: Besparelsen angiver forskellen på branchernes omkostninger ved de nuværende 2014-afgiftsatser og afgiftsomkostningen efter afskaffelsen af energispareafgiften, el-distributionsbidraget og sænkelsen af energiafgiften til 0,4 øre/kwh Kilde: Vækstplan DK og DI-beregninger 15

39 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Besparelse fordelt efter afgift - virksomhedseksempel - Fremstillingsvirksomhed m. elforbrug på 70 GWh Energiafgift: t. kr. 23 pct. El-distributionsbidrag: 150 t. kr. 3 pct. 75 pct. Energispareafgift: t. kr. Anm.: Besparelsen angiver forskellen på virksomhedernes omkostninger ved de nuværende 2014-afgiftsatser og afgiftsomkostningen efter afskaffelsen af energispareafgiften, el-distributionsbidraget og sænkelsen af energiafgiften til 0,4 øre/kwh Kilde: Vækstplan DK og DI-beregninger 16

40 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Vækstfondens grønne vækstlån - Lån til grønne investeringer Finansiering af kommercielle serviceydelser, produkter og processer, som effektiviserer brugen af ressourcer og gavner miljøet. Både for virksomheder, som ønsker at implementere nye grønne løsninger, og de leverandører, som udvikler og implementerer løsningerne.

41 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 DI fokuserer på EE og VE i virksomhederne DI Sydvestjylland Onsdag den 13. marts 2013 kl DI Aalborg Tirsdag den 9. april 2013 kl DI Hovedstaden Onsdag den 10. april 2013 kl DI Randers/Norddjurs, DI Silkeborg og DI Østjylland Torsdag den 2. maj kl DI Sønderjylland Onsdag den 22. maj kl DI Hovedstaden Torsdag den 16. september kl Netværk for energieffektivisering, bioenergi, smart grid med mere 18

42 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Du kan optimere virksomhedens energiforbrug og omkostninger Energieffektivisering Vedvarende energi Reducerede energiafgifter Kompensation for NOx-afgifter Udnyttelse af spildvarme Fleksibelt energiforbrug smart grid smart energy Grønne lån og investeringer Grøn innovation: EUDP, Markedsmodningsfonden, Grøn omstillingsfond 19

43 Hans Peter Slente DI Medlemsmøde 22. maj 13 Vil du vide mere? Energieffektivisering Energipolitisk konsulenter Nethe Veje Laursen, og Casper Andersen, Tilmeld dig DI s netværk for energieffektivisering Vedvarende energi til proces Energipolitisk konsulent Nethe Veje Laursen, nevl@di.dk, og Troels Yde Toftdahl, tryt@di.dk Vækstfonden / Tlf Følg med på DI s og DI Energibranchens hjemmesider / - og tilmeld dig DI Energibranchens nyhedsbrev 20

44 Energioptimering på LINAK A/S GREEN LEAN LINAK

45 Hvad handler det om? Kroner / ører Til hverdag Ingen BC Ingen midler Branding Tiltag ud over normen Ting der ikke nødvendigvis kan eftervises, men som gøres fordi vi er overbeviste om princippet 2

46 Hvad driver det? Målsætninger Pas på hvilke mål man efterfølger Opfølgninger Sørg for nogle KPI er der giver mening Passion Konstant stræben efter det bedre MANTRA: Det må kunne gøre bedre 3

47 Hvordan gør vi? Prioritering, prioritering, prioritering Vi er 26 vedligeholdere (2 ledere, 1 ingeniørpraktikant, 4 bygningsvedligeholdere, 19 produktionsvedligeholdere og 2 lærlinge Vi har m2 produktions- og kontorfaciliteter Opsøge og beregne NEXT STEP Rettidig omhu Lytte til sælgerne (dem der har noget fornuftigt at sige) 4

48 Hvad kræver det? Viden Det er vigtigt at have et godt vidensgrundlag for at træffe de rette beslutninger Kunnen Hvilke kompetencer har vi og hvad har vi brug for Vilje For at sikre vi kommer i mål med vores planer 5

49 Vores DASHBOARD 6

50 Aktivitetsoversigt energi & miljø Reduktion gas [m3 / år] Reduktion el [kwh / år] Reduktion CO2 [ton / år] Forventet omkostning [kr] Afsluttede projekter Varmegenvinding fra malerkabine (Ventilationsluft) Afsluttet Gasfyr Deskline (22 % reduktion) Afsluttet Kompressor Nord (22kW til 15kW) Afsluttet Kompressor Syd (22kW til 11kW) Afsluttet Kompressor DESKLINE (30kW til 15kW) Afsluttet Intern reduktion i lækage trykluftforbrug Afsluttet Nye kontrolbokse på vores skriveborde (0,1 W standby) Afsluttet Igangværende projekter Belysning (LED) Min. 40 % besparelse Projekteres Varmegenvinding malerkabine (processvarme fra afkast) ? Aktiv Kompressor Øst (Udskiftning 2 stk. Last/aflast til VLT Ialt ca. 75 kw) Aktiv Nye computere på LINAK A/S Aktiv Kommende projekter Varmegenvinding luft kompressorer Planlagt Ventilationsoptimering Planlagt Cirkulationspumper Planlagt Gasfyr LINAK A/S (Udskiftning til kondenserende enheder) % Planlagt Grøn energi Solcelleanlæg med LINAK trackingsystem Afsluttet Biogas anlæg & grøn fjernvarme. AFLYST Status LINAK målsætning (5% reduktion af el og gas) INGEN CO2 2011/ /13. Besparelse El forbrug CO2 udledning Gas forbrug CO23 udledning I alt CO2 - El: 303 g/kwh (2012) 378 g/kwh (2011) 448 g/kwh (2010) (Derfor er det et dårligt mål ) CO2 - Gas: 2284 g/m3 7

51 Hvad har vi til at hjælpe os? CTS anlæg Overvåger alle ventilations-, køle- og procesanlæg LEAN Root cause, 5 x hvorfor, problemknusning Resten bruger vi vores måleinstrumenter, gå-ben og sunde fornuft til at kortlægge (og selvfølgelig lommeregnere ;) 8

52 Hvor skal vi hen? Facility Management Alt vedligehold skal foregå planlagt og budgetteret Fast fordeling mellem need to have og nice to have Energy Management Overvågning af alt vores energiforbrug (BMS) Kilde overvågning, standby-forbrug og ikke mindst OPMÆRKSOMHED og oplysning 9

53 Hvad skal vi have fokus på? Vores produkter DESKLINE har udgivet ny type kontrolboks Vi sælger stk % hvert år Vi reducerer standby forbruget fra 1-2 W til 0,1 W Det er en energibesparelse på kwh og 2000 ton CO2 pr. år. Det svarer næsten til vores årsforbrug af strøm på LINAK A/S 10

54 Så har vi fat i den lange ende 11

55

56 Energiledelse og kommunikation Kursus og kompetence udvikling gronet Bjerggade 4 K 6200 Aabenraa kh@gronet.dk Udarbejdet af Harald Karlsen Støttet af EU

57 Udfordringer i Danske Virksomheder Produktivitetstilvæksten i DK er blandt den laveste i EU Konkurrence evnen er blevet reduceret Omkostningsniveauet er steget Større krav til at differentiere sig Det stiller store krav til virksomhederne. Strategi Resultater Opgaver Kompetencer gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

58 Produktivitetstilvækst Slovatiet Sydkorea Polen Tjekkiet Slovenien Irland Ungarn Grækenland Storbritannien USA Island Japan Sverige OECD Finland Frankrig Østrig Tyskland Norge Portugal New Zealand Australien Holland Canada Euro-zone Belgien Mexico Schweiz Luxembourg Spanien Danmark Italien Kilde: OECD Produktivitetsforøgelsen i DK er blandt de mindste Vækst i BNP pr. præsteret arbejdstime gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

59 Dansk Konkurrence Evne Konkurrence evnen i Danmark er over en 10 årig periode blevet forringet Kilde: Danmark Statistik, Eurostat og OECD. gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

60 Udvikling i Energi priser Pris udvikling råolie (US$ pr tønde) Historisk set er energi priserne steget eksplosivt gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

61 jan-05 apr-05 jul-05 okt-05 jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Udvikling i Energi priser 100,0 Udvikling i El pris for små virksomheder i Danmark 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Selv på kort sigt er priserne steget fx- er el-prisen steget med ca. 40% siden 2005 Kurven viser den gennemsnitlige elpris for små virksomheder (< kwh pr år) samlet pris excl. moms men incl. PSO, net og system tarif og transmission bidrag m.m. gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

62 Omkostning Omkostningsfordeling 1% 19% Lønninger m.m. 8% Energi og miljø ink. rengøring 54% Reparation og vedligehold 18% Afskrivninger & genvinst af salg Løn udgiften er typisk den største omkostningspost i de fleste virksomheder Energi og miljø er i mange virksomheder den 2. eller 3. post og i visse virksomheder nr 1! Mange virksomheder betragter energi og miljøomkostninger som en fast udgift gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

63 Danske afgifter de højeste i Europa

64 Danske afgifter de højeste i Europa Danmark har de største Energiafgifter i Danmark. I 2012 udgør de estimerede indtægter fra de samlede energiafgifter for erhverv 17,2 mia. kr. sammenlignet med 13,3 mia. kr. i Omkostningerne forbundet med at fremme miljøvenlig elproduktion finansieres over den såkaldte PSO-ordning og er ikke medregnet her. Dette er en stigning på 29,2 pct., hvoraf knap halvdelen kan forklares af den generelle prisstigningstakt gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

65 Differentiering et must Kilde: Boston Consulting Group, MIT Sloan Managment Review Artikel bragt i Mandag morgen 16 marts 2009

66 Energi Politik på EU Topmøde høje energipriser er grunden til EU's faldende konkurrenceevne overfor blandt andet USA. Dette er angiveligt også årsagen til, at europæiske virksomheder flytter ud af EU, og at vi derfor skal sænke energipriserne. -Virksomhedernes samlede energiomkostninger består som nævnt af pris gange mængde, og ved at hjælpe vores virksomheder til at producere mere effektivt, nedbringer vi de samlede produktionsomkostninger, og styrker dermed konkurrenceevnen. Det er investeringer i vores produktionsapparat, som bidrager til langsigtet og varig vækst, siger Ulrich Bang..

67 Udfordringer i Danske Virksomheder Det stiller således store krav til virksomhederne om at. Blive mere produktive Reducere Omkostninger Øge effektiviteten Reducere energi forbruget Differentiering fx gennem Grønt og miljø venligt produkt, produktion CSR Strategi Resultater Opgaver Kompetencer gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

68 Udfordringer i Danske Virksomheder Stiller også større krav til den Energiansvarlige Ikke bare nok med fagteknisk viden og kunnen Energilederen skal også udvise Coache ledelsen herunder frembringe det nødvendige beslutningsgrundlag, rådgive på det strategiske niveau Leaderskab og kunne lede opad, nedad og på tværs Strategi Resultater Opgaver Kompetencer gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

69 Energilederen som Multi kunsteren Den moderne energiansvarlige skal kunne dække over mange roller, opgaver og indeholde mange kompetencer Den moderne energiansvarlige skal også kunne samarbejde og få mange forskellige mennesker til at samarbejde Strategi Resultater Opgaver Kompetencer gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

70 Energilederen som LEDER og Multikunster Strategi Struktur Kompetencer Systemer og værktøjer Aktører Den moderne energiansvarlige skal kunne dække over mange roller, (Medarb.) opgaver og indeholde mange kompetencer Værdi- Den moderne energiansvarlige skal også kunne grundlag samarbejde og få mange forskellige mennesker til at samarbejde Strategi Resultater Opgaver Kompetencer gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

71 Den Energiansvarlige som leder Lederskab er den grundlæggende forudsætning for, at en organisation lykkes med sine aktiviteter. Det er balance mellem management og lederskabet, der sikrer, at arbejdsprocesserne fungerer. Lederskabet er at kunne skabe balance mellem: at se ud, fremad m.m. og sikre driften at have struktur og være fleksibel at motivere og tilpasse kontrol at have beslutningskraft og skabe involvering at være gennemslagskraftig og skabe samspil at have personlig autoritet gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

72 Det handler om ledelse Herunder også kompetencer

73 Energilederen som leder og coach Samarbejde og udfordre Kommunikere & snakke samme sprog Indgå i virksomheden fastlæggelse af strategi til at styrke virksomhedens overordnede mål Energiansvarlig

74 Hvorfor er energiledelse attraktiv? Økonomi Besparelsespotentialet i danske virksomheder er på 10-20% med en TBT på 2-4 år De fleste virksomheder fokuserer på tekniske forbedringer men glemmer at op til 40% af besparelsespotentialet kan realiseres gennem effektivisering af energiledelsessystemet Rentabiliteten er ofte langt bedre (Tilbagebetalingstid TBT < 1-1,5 år) Effektivisering af det eksisterende energiledelsessystem De fleste virksomheder har energiledelse.. men kun få kan dokumentere værdien og resultater som følge af energiledelse. Fx er mindre end 5-10% af processerne reelt værdiskabende Der er mange faldgruber og udfordringer fx hvordan får man den nødvendige opbakning fra ledelse, et rimeligt budget til tiltag, inddraget andre afdelinger, etableret en troværdig energistyring etc.. Synliggøre og dokumenterer resultater Fx synliggøre fx realiserede besparelser / reduceret energiomkostninger Indirekte resultater fx forbedret processer, kompetence udviklingen og eff. af energiledelsessystem Fastholde allerede realiserede besparelser og best practice gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

75 Hvorfor er energiledelse attraktiv? Forrentning Tilbagebetalingstid Energistyring Lean Energy Medarbejder involvering m.m. 1 år 2 år 4 år Tekniske forbedring Vedvarende energi (Grøn energi) Operationelle (Lavt hængende frugter) God Økonomi! Strategisk Investering Besparelser % 40% af besparelsespotentialet er indenfor effektivisering af Energiledelsessystemet herunder medarbejder involvering, industriel energistyring og løbende forbedringer. Tilbagebetalingstiden er kort - typisk mindre en 1-1,5 år gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

76 Energi effektivisering ikke kun besparelser Styrket Konkurrence evne eller øget indtjening Produktionsomkostninger reduceres Indenfor affald kan udgifter endda vendes til indtægter Styrket Grøn / SCR image både overfor kunder og lokal samfund Flere virksomheder stiller krav til leverandører om forhold vedr. SCR inkl. miljø og klima 3. part organisationer måler/benchmarker virksomhedernes SCR Skaber overskrifter og sikrer positiv omtale Mindre miljø belastning til gavn for både klima og nærmiljø Ekstra salgs og marketing feature ifht. konkurrenter og overfor kunder Kan bruges aktivt i markedsføring til at skabe mersalg & styrke brand Gør virksomheden klar til at kunne agere i et fremtidig marked med CO2 footprint labeling Styrket samarbejde med intern og eksternt Attraktiv virksomhed og brand Skaber et klart signal om virksomhedens grund værdier og arbejdsmiljø Fastholder nuværende medarbejdere og attraktiv virksomhed for nye medarbejdere Tiltrækker kunder og investorer gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

77 Kursus - Energiledelse og kommunikation Projektet har til formål at styrke den energiansvarliges kompetencer og forståelse kommunikationen i virksomhederne Den Energilederen skal kunne: Coache ledelsen og tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag på strategisk, taktisk og operationelt niveau samt synliggøre udfordringer & eventuelle barrierer. Kommunikere og dokumentere de fx de økonomiske fordele ved energieffektive investeringer Lede og inspirere andre medarbejdere Kursusforløbet klæder energilederen på til at kunne udarbejde og formidle den nødvendige dokumentation De energiansvarlige bliver desuden tilført kompetencer, der gør dem i stand til at motivere virksomhedens øvrige ansatte til adfærdsændringer, der kan generere energibesparelser. I forløbet kommer der endvidere til at indgå en slags Praktisk ERFA, hvor de enkelte energiledere får mulighed for at følge en kollega i en anden virksomhed og lære af dennes erfaringer med helt konkrete opgaver. gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

78 Kursus - Energiledelse og kommunikation 5 moduls kompetence udviklings kursusforløb Opstart i Efteråret Oktober Uge 43 Slut i forår 2014 Indhold Energiledelse med fokus på ledelsesopgaven Energistyring Medarbejder involvering Løbende forbedringer Kortlægning af virksomhedens energiledelsessystem Kompetencer m.m. Opstilling af handlingsplaner Tager udgangspunkt i hver enkelte deltager / deltager virksomhed gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

79 Kursus - Energiledelse og kommunikation Er du interesseret eller vide noget mere så tag venligst kontakt til Karen Hansen gronet Tlf: kh@gronet.dk eller Harald Karlsen Tlf: hk@hkrk.dk gronet - Bjerggade 4 K Aabenraa udarbejdet af Harald Karlsen hk@hkrk.dk

80 Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik A/S Claes Fuglsang, Teknisk direktør

81 Fuglsang-historien

82 Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik A/S

83 Energiforbruget KWh/tons malt Varme (Thisted) Varme (Haderslev) El (Haderslev) El (Thisted)

84 Prisen for energien Kr./100 kg malt , , ,

85 Køllen Frisk luft Glasrørsveksler RECIRKULATION DELSTRØM C C C C C C C C VARME VARME VARME VARME

86 Køllen med eldreven varmepumpe VP COP 4,4 VARME kw 700 KW el Frisk luft Glasrørsveksler Evt. ekstra opvarmning RECIRKULATION DELSTRØM C C C C C C C C VARME VARME VARME VARME

87 Investering i el-dreven varmepumpe Energiforbrug i dag: Varme MWh/år: x 350 kr./mwh El-forbrug MWh/år: x 700 kr./mwh Energiforbruget efter investering Varme MWh/år: x 350 kr./mwh El-forbrug MWh/år: x 700 kr./mwh = kr = kr = kr = kr = kr = kr Total besparelse = kr

88 Rentabilitet Total investering: kr Salg af energibesparelse: Mindre varmeforbrug Højere el-forbrug Nettosalg af besparelsen: MWh MWh MWh Salgspris? F.eks. salgspris på 4 mio. kr. nettoinvestering på 7 mio. kr. Tilbagebetalingstid på 2-3 år afhængig af endeligt projektdesign.

89 Alternativ investering i biomassedreven absorbtions-varmepumpe Biomasse-/fliis-fyr Absorbtionsvarmepumpe Frisk luft Glasrørsveksler Evt. ekstra opvarmning RECIRKULATION DELSTRØM C C C C C C C C VARME VARME VARME VARME

90 Tak!

91 Oplæg ved Energistyrelsen Nikolaj Ladegaard Michael Bøgh DI medlemsmøde Padborg 22. maj 2013

92 Nyt fra Energistyrelsen Status for politiske udspil Vækstplan.dk VE til proces tilskudsordningen

93 Status for politiske udspil Vækstplan.dk betydning for virksomheder. Energispareafgiften (CO2-afgift) afskaffes Tilskudspulje til gartnerier og andre el-intensive virksomheder Yderligere tilskud til industriel kraftvarme(noxafgift) Tilskudspulje til udnyttelse af overskudsvarme Energiafgifter til brændsel til proces nedsættes til EU s minimumsafgift Eldistributionsbidraget bortfalder Selskabsskatten nedsættes

94 VE til proces tilskudsordningen Morten Pedersen (Chef) Kristian H. Sørensen (projektleder) Jette Ellegaard Vejen Eva Lembke Thomas Drivsholm Nikolaj Ladegaard Michael Bøgh Dorthe W. Christensen Helle Liemann

95 VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser. Støtte gives til: 1. Anlægstilskud til konvertering til vedvarende energi 2. Anlægstilskud til konvertering til fjernvarme 3. Energieffektiviseringer i direkte tilknytning til 1 og Kraftvarme- og varmeværker, der omstiller til biomasse og leverer fjernvarme til proces.

96 VE til proces effekter Forventede effekter i 2020: Reduktion af fossil energi: ca. 16 PJ/år Forøgelse af VE andel: ca. 1,1% Reduktion i CO 2 udledning: ca. 1,5% (1990) svarende til 1 mio. tons CO 2 e/år

97 VE til proces midler Der er afsat følgende midler: 2013: 250 mio. kr : 500 mio. kr. pr. år I alt: 3,75 mia. kr. Sigtelinie: 23 kr/gj

98 Støtte gives som Anlægstilskud VE (biomasse, solvarme, varmepumper) Fjernvarme Energieffektivisering Kraftvarme-/varmeværker, som omstiller til biomasse og leverer procesvarme. Enten eller Solceller Vindmøller Biogas

99 Forventet tidsplan, med forbehold Emne April Maj Juni Juli August Lovforslag Fremsættelse i Folketinget X Forventet vedtagelse X I kraft X Bekendtgørelse Udarbejde udkast Høring Vejledning og ansøgningsskema Udarbejde udkast Test Ordningen starter X

100 Den videre proces med bekendtgørelse, vejledning m.m. Fastsætte endelige rammer for: Kriterier for tildeling af støtte Energi til procesformål Energieffektivitet Energisyn Procesoptimering Varmepumper Overskudsvarme m.m. Støtteberettigede omkostninger Ombygninger Nyanlæg

101 Den videre proces med bekendtgørelse, vejledning m.m Tilskuddets størrelse EU rammer (gruppefritagelsesforordningen) Konvertering: max 45% - 65% Energieffektivisering: max 20% - 40% Ordningens rammer Rentabilitet Ansøgningsprocedure Klagemuligheder m.v.

102 Procedure for ansøgning om og modtagelse af tilskud 1. Indsendelse af ansøgning Elektronisk ansøgningsmateriale m.m. på Energistyrelsens hjemmeside 2. Sagsbehandling i Energistyrelsen 3. Godkendelse og tilsagn Husk, først start på projektet efter tilsagn 4. Projektet gennemføres 5. Indsendelse af anmodning om udbetaling På baggrund af regnskab og dokumentation 6. Udbetaling af tilskud

103 Tidlig interessetilkendegivelse DI og Dansk Gartneri har udsendt spørgeskema til medlemmer i januar og februar 2013 Landbrug & Fødevarer er i gang Stor interesse for ordningen i form af planer om støtteberettigede projekter

104 Følg med på Energistyrelsens hjemmeside Se mere her: Tilmeld jer til vores nyhedsbrev

105 Tak for jeres opmærksomhed! Spørgsmål?