Filip Øbro og Thomas Kildegaards. Speciale Vedr: Flybaseret termisk kortlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Filip Øbro og Thomas Kildegaards. Speciale Vedr: Flybaseret termisk kortlægning"

Transkript

1 Filip Øbro og Thomas Kildegaards Speciale Vedr: Flybaseret termisk kortlægning KLT4 ViaUC Horsens marts april 2010

2 Speciale Vedr: Flybaseret termisk kortlægning Afleveret 09 April 2010 Vejleder: Jarl Rolighed Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 PROBLEMFORMULERING... 4 DATA... 5 FORARBEJDE:... 6 BEREGNINGER... 6 REMOTE SENSING TEORI... 7 FLYBASERET TERMISK KORTLÆGNING... 7 FEJLKILDER... 7 TAGMATERIALER OG EMISSIONSFAKTOR I PRAKSIS... 9 REGISTRERING AF VARMESYNDERE EMISSIONSBEREGNING KORTANALYSE ALTERNATIV MÅDE AT REGISTRERE VARMESYNDERE : FORBRUGSKORTET ANALYSE DATATILGÆNGELIGHED TERMOGRAFISK FLYDATA EMISSIONSTABEL BBR KORT KONKLUSION UNDERSKRIFTER: PERSPEKTIVERING TAK TIL: BILAG LINKS COPYRIGHT Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 3

4 Indledning I disse tider med global opvarmning og erkendelse af for stor CO2 udledning i atmosfæren, er det svært at undgå at høre om de tiltag der bliver gjort for at registrere og mindske varmeudslippet fra bygninger, hvis opvarmningsform er en stor bidragyder i form af afbrænding af fossilt brændstof. Vi forestiller os at der vil komme en del arbejde inden for dette felt i fremtiden og vil herfor gerne fordybe os i emnet.. Flere kommuner er for tiden meget interesseret i flybaseret termisk kortlægning af boligområder, med formål at registrere boliger og industri, såkaldte varmesyndere, som har stort varmetab til omgivelserne. Vi vil hermed, for et begrænset område i Horsens, gennemgå metoden og vurdere fordele og ulemper. Problemformulering Dette speciale vil gennemgå flybaseret termisk kortlægning for et repræsentativt område i Horsens og analysere registreringsmetodens fordele og ulemper. Vi vil, undervejs, undersøge den geografiske nøjagtighed, samt hvilke øvrige faktorer der spiller ind ved optagelse af termografiske flyfotos og deres omdannelse til termografiske kort.. Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 4

5 Data Vi er taknemmelige over fra Andrew Flatman hos FUGRO at have modtaget termofoto over tre områder i Horsens. Vi valgte et let genkendeligt område med stor varietet i tagmaterialer. Mette Nørgaard, hos Horsens Varmeværk, har ligeledes hjulpet os med varmeforbrugdata for det valgte område. Vi benytter derudover data og kortmateriale fra: BBR Tak til Karsten Holst, Horsens Kommune. kort 10, Teknisk kort (TK3), og Kraks skråfoto. Vi udfører visuel inspektion (se fig 1, noter i bilag3) i de tvivlstilfælde omkring tagmaterialer som ikke kan fastslås ud fra Kraks ellers udmærkede skråfotos. Fig 1 Vor egen visuelle inspektion, som illustrerer varieteten af tagflader inden for et lille område. Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 5

6 Handlingsforløb Forarbejde: Telefon interview med Fugro vedr. flybaseret termisk kortlægning Undervisning i VirtualMapper ved LandInspektør Susanne Høiberg Modtagelse af data fra Fugro, Andew Flatman Hr. Kartograf Jarl Rolighed er vejleder og leverer TK3 data Horsens Kommune leverer BBR data for vores område Arbejde med skema over emissionsfaktorer og tilhørende matematiske beregningsmetoder Horsens Varmeværk leverer varmeforbrugsdata for vores område. Beregninger MapInfo og Vertical Mapper bruges til følgende: Ved hjælp af flyfoto og TK3 tegnes tagflader hvorpå BBR geokodes. Vores ny tabel tilføjes emissionsfaktorer. Vi laver nu et korrigeret termokort, som sammenlignes med det oprindeligt tilsendte termodatasæt. Vi analyserer efter hvert fremstillet kort Vi afslutter med at producere et alternativt forbrugskort som tager udgangspunkt i det årlige varmeforbrug pr kvm pr bygning Her bruges også de indtegnede tagflader, hvorpå BBR geokodes. Forbrugsoplysninger fra Horsens Varmeværk indtastes. SQL forespørgsel beregner, udfra BBR og varmeoplysninger, forbrug pr kvm baseret på gennemsnitligt årsforbrug. Udfra disse oplysninger fremstilles temakort som overskueligt viser størrelsen af forbrug ved den enkelte ejendom. Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 6

7 Remote Sensing teori flybaseret termisk kortlægning (Baseret på telefon interview med Andrew Flatman hos FUGRO og Kristian Andersen, COWI. Teori hentet fra PhD af David Allinson: Evaluation of aerial thermography to discriminate loft insulation in residential housing, 2007 (Se links nederst) ) Ved overflyvning af byområder foregår det på følgende måde: Flyet har monteret gyroophængt infrarødt kamera (Mikrobolometer se fig 2) som med speciel infrarød chip og infrarøde optikker registrerer emissionen fra overflader. Fig 2 Infrarødt kamera (Bolometer) som bruges af Cowi, Fugro Der registreres i det infrarøde område som ligger inden for 7,5 14 µm bølgelængde. I en flyvehøjde på 500 meter er pixelstørrelsen på jorden 50 X 50 cm (Fugro) og her måles emissionsdifferencer indenfor 0,5 C. Mikrobolometeret optager 7 billeder pr sek. Emissionsfaktoren opgives i 1/100 af 1 som er emissionen af et ideelt materiale, et såkaldt Black body som udstråler 100% af sit modtagne varme. Ex: Rød Teglsten opgives ved opslag til emissionsfaktor 0,62 Eternit : 0,95 Skifer: 0,96 Da det er emissionen fra fotograferede overflader som registreres, kræves, for at kende temperaturen, at emissionsfaktoren for det pågældende materiale kendes. Fejlkilder Udover emissionsfaktoren skal korrigeres efter avancerede formler for (se Fig 3): Taghældning (til korrektion for: kulderefleksion fra himmelrummet og varmerefleksion fra naboejendomme) Baggrundstemperatur Atmosfæriske forstyrrelser mellem tagflade og sensor. Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 7

8 Fig 3 Illustration af fejlkilder ved fastsættelse af tagfladens temperatur udfra flytermografisk optagelse (David Allinson) Ved fast sættelse af bygningens varmeafgivelse til tagfladen via loftrummet, skal desuden kendes (Fig 4): Ventilationsluftskifte pr time Tagkonstruktionens form (rækkehus, valmet tag eller alm. saddeltag). Konvektion og Kondensering vil ændre tagfladens temperatur. Fig 4 Illustration af medvirkende faktorer i tagrummet ved fastsættelse af bygningens temperatur udfra flytermografisk optagelse (David Allinson) Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 8

9 Ved selve flyoptagelsen skal tages hensyn til: Ingen solpåvirkning af overflader og restvarme fra solen skal være væk. Der må ikke være Is, regn og vind over 4 meter/sek (pga chillfactor). Der må gerne være højtliggende skyer som kan skærme for rummets indstråling af kold temperatur (Fugro nævner at Velux tagvinduer i praksis måles til 52 C!) Optagelserne foregår derfor bedst mellem kl 2100 og Inde og udetemperatur skal have forskel > 20 gr Celsius Forskelle i terrænnineveauer giver geometrisk forvanskning, som skal korrigeres for korrekt positionering af data. Kamerachip registrerer ikke helt ens fra billede til billede. Dette kan give op til 1,5 meters geografisk unøjagtighed i terrænniveau. Tagmaterialer og emissionsfaktor i praksis For at fastslå materialer gøres det i praksis (Cowi) på en statistisk måde: Først optages billedet over bydelen som termofoto. Der vurderes hvor der er bygninger som "stikker ud" fra de øvrige med store emissions differencer. Der kan derefter optages et nærinfrarødt ortofoto, hvoraf kan skelnes materialer (tegl, glaceret tegl, tagpap, stål osv.). Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 9

10 Redegørelse Registrering af varmesyndere (se også flowdiagram over forløbet bilag 1) Først udvælger vi området udfra et af de tre tilsendte overflyvninger af bydele i Horsens. Den udvalgte karre begrænset af Svanes Torv, Rædersgade og Grønnegade er let genkendelig og har et stort udvalg af tagmaterialer (fig 5). Fig 5 Karreen Svanes Torv, Rædersgade og Grønnegade Vi valgte at arbejde med GISprogrammet MapInfo til dette speciale. Programmet kan ved hjælp af tillægs værktøjet Vertical Mapper, arbejde med grid (raster format), hvor hver celle har en værdi tilknyttet. Vi importerer Fugros venligst tilsendte ASC filer (fig 6) fra den termografiske overflyvning af bydelen i Horsens. Fig 6 ASC filer er ren ASCII tekst med talværdiangivelser for registreret temperatur i Celsiusgrader for hver pixel. Headeren styrer pixelstørrelse og placering ved import som grid i Mapinfo. Vi kan se at koordinaterne i nederste venstre (LL) hjørne er UTM og det skal være zone 32N. Cellestørrelse er 0,5mtr/pixel (Interpoleret fra 1mtr/pixel). Antal kolonner og rækker er nævnt øverst (ncols og nrows). Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 10

11 Inden vi importerer ASC filen, tegner vi tagfladerne udfra et TK 3 kort og et, ved hjælp af 4 punkter registreret, luft foto af området. Mapinfo kalder det at registrere rasterdata på vektorkort, eksempelvis ortofoto på TK3 BBR data for området geokodes også på kortet, for om muligt at få opgivet tagmaterialer. Vi skal bruge detaljeret matrialebetegnelse for hver eneste tagflade, for at korrigere for emissionen og da BBR har så grov tagklassifikation ( eks: fibercement, herunder Asbest (bølge eller skifereternit ) kan vi ikke bruge dem. Vi henter informationerne ved visuel inspektion (bilag 3) og udfra Kraks skråfoto. BBR s oplysninger om adresseudtræk, opvarmningsmidler og boligarealer, kan vi imidlertid godt bruge ved fremstilling af forbrugsdatakortet. Det importerede termodatasæt registreres på plads på de tegnede tagflader ved hjælp af 4 punkter. Dernæst udklippes ( trimmes ) de forskellige tag typer, så man får et grid pr. tag type. Alt øvrig data er vi ikke interesseret i, da eksempelvis generering af contour (isotermiske) kort i så fald vil interpolere mellem tagflader og eksempelvis brostensbelægning. Dette øvrige data optræder nu som NoData Hver grid repræsenterer nu et tagmateriale. Vi beregner nu med formel (se emissionsberegning, nedenfor), som til hver pixel med temperaturværdi, adderer emissionsfaktoren for de pågældende tagtyper Vi bruger funktionen Calculator i Grid manager. Hver celle i grid en får dermed en tilnærmet temperaturværdi (fig 7). Denne formel giver kun til dels vejledende resultat, da en korrekt beregning af temperaturen for tagfladerne vil være for vidtspændende for dette speciale. Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 11

12 Fig 7 Tilnærmet beregning af temperatur på tagfladerne. Ill. viser beregning for tagpap Histogrammet (fig 8 ) ændrer sig ved udklipning af hver grid, da den automatisk registrerer og inddeler højeste og laveste værdier og derved forskyder skiftet fra een farve til den næste. Disse farveskift skal tilbage på plads ved at loade et gemt histogram fra rådata eller indtaste samme værdier i histogrammet. Oprindelige emissionsintervaller henover den enkelte tagflade bibeholdes, men optræder nu som temperatur intervaller. Rød er varmest og blå er koldest. Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 12

13 Fig 8 Histogrammet viser fordelingen af temperaturværdier. Farve values skal fastholdes for hver tagtype. Ved beregningen får vi hermed Data korrigeret for emissionsfaktorer (Fig 9). Vi har sat rådatasættet på samme kort til sammenligning. Emissionsberegning Hvis vi placerede et teoretisk Black body, med sit 100% emission, i gadebilledet, ville det vise den korrekte baggrundstemperatur og farvereference. Ingen materialer har emissionsfaktoren 1 (100%), derfor vil tagfladerne alle registreres koldere på rådataoptagelsen. Ved korrektion for emissionsfaktor skal tagfladerne dermed blive varmere. Dette har vi konstrueret beregningsformelen udfra. Vores formel: t2=( t1*(e 1)+t 1) tillægger simpelthen emissionsfaktorens forholdstal af råtemperaturen t1 til denne i positiv temperatur retning. Formlen kan bruges for negative temperaturer, hvilket er hovedparten. (se resultat nederst kort Fig 9). Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 13

14 Fig 9 Øverste kort viser rådata. Derunder emissionskorrigeret kort. Tagene vises nu varmere Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 14

15 Fig 10 Skråfoto over området til fastsættelse af tagmaterialer. Reference bogstaver bruges ved Kortanalyse se nedenfor Kortanalyse Se fig 9,10 Fem huse undersøger vi her nærmere: A, B, C, D og E. Trods manglerne ved vor simple formel, kan resultaterne godt bruges til at analysere bygninger indbyrdes med samme tagmateriale. For at starte med B er vi overbevist om at bygningen stadig var under ombygning da flytermodata blev registreret 25.marts 09. Det vil i så fald være en stor pressening til beklædning af stilladset, som er registreret, så denne bygning ser vi bort fra i analysen.. Bygning C s tagpaptag har fået tildelt samme emissionsfaktor som andre tagpaptage, eksempelvis den største bygning mod vest. C udviser markant anden emission/temperatur. Den store bygning har fladt tag, sandsynligvis med tagpap brændt direkte på hårde isoleringbatts. Bygning C har derimod høj tagrejsning, sikkert konstrueret med ventilation. Vi ved fra David Allinson s undersøgelser(side 61) at: Convection was found tobe a heat gain as roof surfaces dropped below ambient air temperature on cold, clear, calm nights and radiative losses to the cold night sky dominated. The loft space heat balance developed for this study included radiative and convective heat exchange at the inside surfaces, and ventilation of the air. Ventilation was found to be a heat gain, under the conditions at the time of the Nottingham survey, for all but the most poorly insulated houses modelled. Radiative heat exchange dominated the heat transfer in the loft space. Vi forstår det som velisolerede huse med høj rejsning ophober varme under tagfladen på grund af ventilation, åbenbart mest for godt isolerede huse. Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 15

16 Da vi forudsætter at C har ventileret tagrum, kunne dette være årsagen til den varmere tagflade. I det tilfælde er det et spørgsmål om uens taghældning,som spiller ind (Se fig 11). Fig 11 Skema viser sammenhæng mellem taghældning og varmetab ved udstråling (David Allinson) Bygning A, D og E har tagrejsning med bølge eternit. Vi ser en stor temperaturspredning mellem E og de to andre bygninger. Taghældningen er lavere hos E end hos de to andre. Fig 3 Beskriver indstrålingen fra Cold night sky. Denne refleksion vil være større for lave taghældninger, som samtidigt medfører laverer varmerefleksion fra naboejendomme, og dermed giver et koldere tag. Vi anbefaler dog at bygning E bliver undersøgt nærmere for tagrummets isolering og ventilation. Bygningen huser et diskotek som næppe kræver den store opvarmning. Vi observerer faktisk her en sammenhæng mellem lavt varmeforbrug og en registreret kold tagflade (Se næste afsnit om Forbrugskortet ). Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 16

17 Alternativ måde at registrere varmesyndere : Forbrugskortet Vi har haft mange tvivlspørgsmål undervejs i fremstillingen af termokortet, herunder tolkningen af de resulterende temperaturer og om hvorvidt kortet kan bruges til at afsløre varmesyndere. For at færdiggøre kortanalysen fremstiller vi derfor nedenstående supplerende kort som viser varmeforbrug på de enkelte ejendomme. Det alternative Forbrugskort udføres ligeledes som flyfoto, hvilket giver det gode overblik. Kortet er bygget op over aktuelle forbrugsdata per kvadratmeter for hver ejendom. På samme måde som ved ovenstående får vi farvetemaer, hvor rød er stort forbrug, over orange, gul, grøn, til blå, som er mindste forbrug. Her skal i praksis også korrigeres for mange ting: Er der supplerende opvarmningsformer: brændeovn, varmepumpe, løs gasovn? Derudover skal vurderes hvor stor andel af forbruget går til opvarmning af rindende vand, er der flere langttidsbadende teenagere, som måske ikke åbner vinduer og på denne måde holder på varmen i rummene. Dette og flere andre ting kan forskubbe det faktiske billede af opvarmningsforbruget. Fremstillingen af kortet visende varmeforbrug: (se også flowdiagram over forløbet på bilag 2) Vi bruger den samme Tegnbyg, som er tegnet tidligere af tagene og påført vejkode og husnr, bogst svarende til tabelstrukturen i BBR. Dernæst geokodes BBR på Kortet med denne nøgle. ID nummeret fra Tegnbyg har vi, ved indtastning af varmedata i ny tabel, også påført så de passer med adresser. Vi kan nu, via sql forespørgsel, få tabel som viser: bolig og erhvervs arealer, varmeforbrug for perioden (ca et år) og adresser (Fig 12). Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 17

18 Fig 12 Tegnede tagflader, BBR og varmedata sammmenlægges via SQL forespørgsel Denne tabel gemmes og der kan nu beregnes sammenlignelige forbrug pr år. Til brug for temakort over Energiklasser deles forbruget pr kvm yderligere op i erhverv og bolig som ses herunder (Fig 13). Fig 13 SQL forespørgsel som beregner forbrug pr kvm opdelt i bolig og erhverv. Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 18

19 Sql forespørgselen danner, ud over ID og adressekolonner,følgende forbrugsdata (se fig 14) Læg mærke til at Horsens Varmeværks (HHV) arealer skulle stemme overens med summen af BBRs bolig og erhvervs arealer, ellers kunne de ikke bruges. 14 bygninger ud af 22 har overensstemmelse arealmæssigt: Fig 14 Resultat af SQL beregning af forbrug per år pr kvm, fordelt på bolig og erhverv Da vi besluttede at det blev for omfattende med energiklassekortet og droppede dette, valgte vi at bruge en tidligere SQL beregning, som viser de nedennævnte varmedata for alle bygninger, her i W pr kvm pr dag, men stadig baseret på årsgennemsnit (fig 15): Fig 15 Resultat af SQL beregning, visende W pr KVM pr DAG baseret på årsgennemsnittet Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 19

20 Udfra tabel fig 15 dannes så det tematiske kort (Fig 16): Fig 16 Forbrugskort Baseret på forbrugsdata. Hvide tal viser forbruget for hver ejendom Analyse Af forbrugskortet kan direkte udlæses et stort eller lille forbrug for hver ejendom. Disse resultater skal selvfølgelig også korrigeres for supplerende brug af brændeovne, gasovne og varmepumper, som er mere og mere populære. Fordelingen af varmeforbruget til rumopvarmning i forhold til opvarmning af rindende vand kan ikke umiddelbart aflæses og må indgå i beregningen, hvis husets isoleringsforhold skal fastslås. Vores alternative metode med forbrugskortet, ser vi som en væsentligt bedre metode til at konstatere varmesyndere. Data er umiddelbart nemmere tilgængelige, de viser et genemsnitligt forbrug over længere tid, ca et år, i modsætning til flyfotoets registrering på 1/7 sek. Data kan indsamles om dagen og man er ikke begrænset af vejrliget. Ved supplering med elforbrug og brug af bolig/erhverv tabellen fig 13, er det endvidere muligt at kategorisere husene med en Energiklasse. Dette forudsætter dog ajourførte BBR oplysninger. Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 20

21 Datatilgængelighed Termografisk flydata Udvalget af termografisk flyfotodata er ikke stor. Det er stadig en ny metode og vi mangler derfor det store repræsentative udvalg af forskellige tagflader, til sammenligning og validering af de enkeltes fladers emissivitet Emissionstabel Til korrigering af termodata for tagmaterialer kræves emissionstal. Vi finder en hel del tabeller, som dog ikke er enige om tallene. Tabellerne er meget enige omkring metalmaterialer, men når det drejer sig om byggematerialer er de ikke enige. Vi bruger tal fra forskellige tabeller, og skeler til om resultaterne rammer den samme udetemperatur. Vi ved at de ventilerede tagflader har udetemperaturen, så farverne skal faktisk ende på samme resultat. BBR Da BBR traditionelt hovedsageligt er baseret på ejendomsejeres frivillige indsendelse af rettelser omkring ejendomme, og dermed ikke fuldstændigt ajourført, er de tilgængelige data ikke fyldestgørende for vores projekt. BBRs kategorisering af tagmaterialer (se eksempel ovenfor) er for grov, da for eksempel bølge eternit har en anden emissionsfaktor end skifer eternit. Vi laver herfor visuel inspektion af tagflader (se bilag 3) Ved fremstilling af temakort 3 omkring forbrug/kvm opdages endvidere uoverenstemmelse mellem BBRs og Horsens Varmeværks oplysninger om arealfordeling bolig/ erhverv. Der er sammenhæng i arealerne i 14 ejendomme ud af 22. Kort 10 Vi finder hurtigt ud af at vi ikke kan bruge kort 10 som baggrundskort, da vi tegner tagflader: Nøjagtigheden er ikke god ved sammenligningen med Teknisk kort 3. Fuldstændigheden i Kort 10 (31 august 2009) mangler desuden bygninger som findes endnu, og som også optræder på det ældre TK3 kort (30 august 2001). Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 21

22 Konklusion Vi har analyseret den flybaserede termografiske kortlægnings fordele og ulemper og kom frem til at metoden er vanskeligt anvendelig, da der er for mange faktorer der spiller ind herunder tidskrævende, økonomisk krævende og usikkerhedsprægede faktorer. Metoden kan kun i sjældne tilfælde bruges til at finde varmesyndere. Samme konklusion kommer Teknologisk Institut frem til i analyse af 2. marts 2010: Det er Teknologisk Instituts praktiske, såvel som teoretiske erfaringer, at man med hensyn til isoleringsstandarden af en bygning kun i relativt set sjældne tilfælde kan uddrage en korrekt og nyttig information af en termografering af bygninger fra luften. Underskrifter: Horsens d. 09 april 2010 Filip Øbro Thomas KIldegaard Perspektivering Til registrering af varmespild ser det stadigt ud til at indendørs håndholdt termografering er den mest retvisende måde at bruge termografien på. Her kendes rumtemperaturen, luftsprækker kan konstateres og man får et meget præcist billede af problemerne. Vi vil i senere rapporter undersøge andre muligheder som ligger i Flybaseret Termografering, herunder konstatering af labile grænser (hav,land), forurening af vandløb og hav, lækager i rørledninger og andet. Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 22

23 Tak til: Andrew Flatman, Fugro Mette Nørgaard, Horsens Varmeværk Karsten Holst, Horsens Kommune Kristian Andersen, Cowi David Allinson, Fantastisk gennemarbejdet PhD om emnet (se link nedenfor) Mikkel Sølyst Jørgensen, Tak for inspiration Vertical Mapper instr: Susanne Høiberg Vejleder, Kartograf Jarl Rolighed Forfattere: Filip Øbro Thomas Kildegaard KLT 4 VIAUC Horsens Udført: marts april 2010 Bilag Links Rapport som støtter vores konklusion: PhD af David Allinson: Evaluation of aerial thermography to discriminate loft insulation in residential housing, _Thesis.pdf Øvrige links som støtter rapporten: Copyright Krak Fugro David Allinson Teknologisk Institut Horsens varmværk Medfølgende antal af bilag er reduceret i netversion. Flybaseret termografisk kortlægning Filip Øbro & Thomas Kildegaard 23

24 Arbejdsgang ved brug af TERMOGRAFISK data software: MapInfo og Vertical Mapper TK 3 kort Fly foto Registreres sammen Termokort placeres med registreringspunkter Termografisk kort FUGRO Tagflader tegnes og husnr bogst tilføjes tagflader, vejkode, husnr bogst. og termofoto BBR geokodes på kortet vejkode og husnr bogst BBR.txt gemmes som TAB tagflader, ID BBR, termofoto Data tilføjes i nye kolonner Emissionsfaktorer tagflader, ID BBR, termofoto emission, isol Analyse og vurdering af kort C:\ADmappe\speciale\rapport\flow1.xls

25 Arbejdsgang ved brug af FORBRUGS data software: MapInfo og Vertical Mapper TK 3 kort tagflader, ID varmedata og BBR BBR.txt + ID gemmes i TAB tagflader, ID, varmedata, BBRarealer Forbrug perioder tagflader, ID, varmedata, BBRarealer Forbrug perioder og forbrug / kvm / år BBR geokodes på kortet Kun BBRareal = VARMEareal Analyse og vurdering af kort Registreres sammen med Tagflader tegnes + ID Fly foto visende tagflader Excel med Varmedata + ID forbrugstema interval fastsættes Beregning til forbrug/kvm/år arbejdsproces kort eller tabel

26

NOTAT Vurdering af mulighederne for ved termografering fra luften at udarbejde et termografisk kort, hvor man kan klassificere energitab fra bygninger

NOTAT Vurdering af mulighederne for ved termografering fra luften at udarbejde et termografisk kort, hvor man kan klassificere energitab fra bygninger Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 400 Offentligt 2. marts 2010 \\dmwclus\dmw_docs\1387227\1288203_pfc10_351703_012_version 2.doc NOTAT Vurdering af mulighederne for ved termografering

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning

Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning ATV Øst 11. maj 2011 Ulla Lyngs Ladekarl ALECTIA Kirsten Harbo NST Vestjylland Stefán Meulengracht Sørensen NST Vestjylland Thomas

Læs mere

Excel-1: kom godt i gang!!

Excel-1: kom godt i gang!! Excel-1: kom godt i gang!! Microsoft Excel er et såkaldt regneark, som selvfølgelig bliver brugt mest til noget med tal men man kan også arbejde med tekst i programmet. Excel minder på mange områder om

Læs mere

Vejledning til Geokoderen.dk 16. JANUAR 2017

Vejledning til Geokoderen.dk 16. JANUAR 2017 Vejledning til Geokoderen.dk 16. JANUAR 2017 Indhold Fremsøgning af ejendom... 2 Hvad betyder farven på bygningspolygonen og på BBR-punktet... 2 Forklaring af lister og BBR-ikoner... 5 Sådan gemmer du

Læs mere

Binært LAS-format Denne indstilling import Laser scan datafiler, i LAS format.

Binært LAS-format Denne indstilling import Laser scan datafiler, i LAS format. Kvadratnetsmodel - Import af Laser Scan Datafiler Funktionen til at oprette kvadratnetsmodeller er nu blevet udvidet og omfatter nu også en funktion til at importere laser scanning datafiler. Metoden bag

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 3456.78 123456 TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 30. juli 2015 Indhold Indledning Side 3 Sådan kommer du i gang Side 4 Oprette nye varer Side 5 Ændre eksisterende

Læs mere

IDAP manual Emission

IDAP manual Emission IDAP manual Emission Dato: 08-06-2005 16:32:35 Indhold INDHOLD... 1 1 EMISSION... 2 1.1 KURVER... 2 1.2 RAPPORTER... 5 1.3 DATA REDIGERING... 6 1.3.1 Masse redigering... 7 1.3.2 Enkelt redigering... 10

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Calc fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i regneark. De øvrige

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

VELUX tag- og ovenlysvinduer til klassiske bygninger

VELUX tag- og ovenlysvinduer til klassiske bygninger VELUX tag- og ovenlysvinduer til klassiske bygninger VELUX Danmark A/S velux.dk VELUX klassisk tagvindue GVR til fredede og bevaringsværdige bygninger Nyhed VELUX Gruppen har udviklet et helt nyt klassisk

Læs mere

GIS Eksamens projekt Peter Kongstad - Studie nummer: (Dated: 19. januar 2016)

GIS Eksamens projekt Peter Kongstad - Studie nummer: (Dated: 19. januar 2016) GIS Eksamens projekt 2016 Peter Kongstad - Studie nummer: 201407911 (Dated: 19. januar 2016) 2 I. OPGAVE 1 - AFSMELTNING AF IS I denne opgave vil jeg regne på afsmeltningen af is på Grønland og konsekvenserne

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynets indberetningssystem Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynet - 2. udgave oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 2 FORUDSÆTNINGER... 3 3 TRIN FOR TRIN... 4 3.1 Hent

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

χ 2 -test i GeoGebra Jens Sveistrup, Gammel Hellerup Gymnasium

χ 2 -test i GeoGebra Jens Sveistrup, Gammel Hellerup Gymnasium χ 2 -test i GeoGebra Jens Sveistrup, Gammel Hellerup Gymnasium Man kan nemt lave χ 2 -test i GeoGebra både goodness-of-fit-test og uafhængighedstest. Den følgende vejledning bygger på GeoGebra version

Læs mere

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Termografirapport Vuggestuen Firkanten Firkanten I

Læs mere

Vejledning i brug af MiljøGIS.

Vejledning i brug af MiljøGIS. NOTAT Naturplanlægning, naturprojekter og skov J.nr. NST-3379-00005 Ref. MOBKI/TRDIP/KINIE Den 11. februar 2014 Vejledning i brug af MiljøGIS. Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 1. Fremsøgning af lokalitet...

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 129 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 21 C Ude temperatur: Målt til ca. -5 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Danmarks byer fra nye vinkler

Danmarks byer fra nye vinkler Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt

Læs mere

Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word.

Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word. 75 Paint & Print Screen (Skærmbillede med beskæring) Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word. 1. Minimer straks begge

Læs mere

Vejledning til indtastning af overnatningspladser for skarv, samt tællinger af disse på hjemmesiden Cormorant counts in the Western Palearctic

Vejledning til indtastning af overnatningspladser for skarv, samt tællinger af disse på hjemmesiden Cormorant counts in the Western Palearctic Vejledning til indtastning af overnatningspladser for skarv, samt tællinger af disse på hjemmesiden Cormorant counts in the Western Palearctic Denne vejledning forklarer, hvordan man definerer en overnatningsplads

Læs mere

Sammenknytning af listedata fra MUD til tabel i MapInfo (SVM-eksempel)

Sammenknytning af listedata fra MUD til tabel i MapInfo (SVM-eksempel) Sammenknytning af listedata fra MUD til tabel i MapInfo (SVM-eksempel) Indhold Introduktion...1 Eksport og tilpasning af tabeldata MUD...1 Direkte til Excel...1 Via Rapport i Word-format til Excel...1

Læs mere

Vejledning PROPHIX 11. Driftsbudgettering ved åbning af templates (Kun til Avanceret-brugere)

Vejledning PROPHIX 11. Driftsbudgettering ved åbning af templates (Kun til Avanceret-brugere) PROPHIX 11 Systemansvarlige Michael Siglev Økonomiafdelingen 9940 3959 msi@adm.aau.dk Daniel Nygaard Ricken Økonomiafdelingen 9940 9785 dnr@adm.aau.dk Vejledning (Kun til Avanceret-brugere) Opdateret:

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning

Termografisk inspektion af bygning Termografisk inspektion af bygning Bygnings data: Inde temperatur målt i bygning ved opstart: Ca. 22 C Ude temperatur: Målt til ca. 10 C Temperatur differences inde - ude Δt 12 C Type af bygning: Nyt indgangsparti

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Vejledning til registrering af virksomheder og personer (effekter) Projektrapporteringsværktøj - PRV

Vejledning til registrering af virksomheder og personer (effekter) Projektrapporteringsværktøj - PRV Vejledning til registrering af virksomheder og personer (effekter) Projektrapporteringsværktøj - PRV Registrering af virksomheder og personer Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora ønsker at styrke

Læs mere

MESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug

MESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug RELS - brugermanual August 2016 MESSEUDGAVE Excel-program og brugermanual kan downloades fra Teknologisk Instituts hjemmeside på: http://www.teknologisk.dk/projekter/projektenergieffektive-laboratorier/37477?cms.query=stinkskab

Læs mere

Windows Vista 1. Side 1 af 10

Windows Vista 1. Side 1 af 10 Windows vista...2 Lukke for PC,en...3 Velkomstcenter...3 Finde/starte et program...4 Alle programmer...5 Menuen Start...5 Stifinder...6 Windows Sidepanel og gadgets...7 Dokumenter...7 Tilbehør...8 Windows

Læs mere

TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2)

TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2) TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2) Denne brugervejledning beskriver kort hvorledes Tagisolering -programmet benyttes. Indledningsvis gennemgås de forskellige menuer, knap panelet, input, beregningsvinduer

Læs mere

GIS. Guide til indlæsning af data i ArcGIS herunder KMS-data fra internettet

GIS. Guide til indlæsning af data i ArcGIS herunder KMS-data fra internettet GIS Af Anders Bartholdy Guide til indlæsning af data i ArcGIS herunder KMS-data fra internettet Baggrundskort fra KMS er en rigtig god resurse der er tilgængelig via ArcGIS. Derfor starter vi med at gennemgå

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

ectrl Skabelonkonvertering

ectrl Skabelonkonvertering ectrl Skabelonkonvertering Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Import ved hjælp af standardskabeloner 4 Kolonneopsætning og feltdefinition 6 3. Opsætning af konverteringsdefinitioner 8 4. Udvidede muligheder

Læs mere

Vejledning Lønindberetning. Opdateret 14. februar 2012

Vejledning Lønindberetning. Opdateret 14. februar 2012 Vejledning Lønindberetning Opdateret 14. februar 2012 Indhold Forudsætninger... 3 Indberetningsmappe... 3 TF-koder... 3 Lærernes aktiviteter... 4 Forud-oprettelse... 4 Bagud-oprettelse... 4 Indstillinger...

Læs mere

ENERGIBESPARELSE I STATEN.

ENERGIBESPARELSE I STATEN. ENERGIBESPARELSE I STATEN. 24-09- 2010 Vejledning til indberetning af målerdata. Ministeriums niveau. Denne vejledning er et supplement til 8 i Vejledning til cirkulære nr. 9787 af 1. oktober 2009 om energieffektivisering

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting

Læs mere

NR. 67 LUDUS WEB OG LUDUS

NR. 67 LUDUS WEB OG LUDUS NR. 67 LUDUS WEB OG LUDUS DEN 16. DECEMBER 2011 Studieretningsvalg og skift af hold og klasser Denne vejledning henvender sig til de skoler, som anvender LUDUS Web til kursisternes valg af studieretning,

Læs mere

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk København d. 13.03.2011 Sag 10259 Termografirapport

Læs mere

Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag

Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag Geodatastyrelsen 3. december 2015 Resumé I denne vejledning gennemgår vi hvordan ortofotos med nærinfrarød bånd kan vises i de mest almindelige GIS programmer.

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Betjeningsvejledning vedr. elektronisk indberetning i indberetningssystemet INDB Opdateret d. 20/2 2012

Betjeningsvejledning vedr. elektronisk indberetning i indberetningssystemet INDB Opdateret d. 20/2 2012 Betjeningsvejledning vedr. elektronisk indberetning i indberetningssystemet INDB Opdateret d. 20/2 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Log på systemet 1 1.2 Generel arbejdsgang 3 1.3 Knapper og

Læs mere

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database Kursusbeskrivelse Oprettelse af en Access-database Som eksempel på en Access-database oprettes en simpelt system til administration af kurser. Access-databasen skal indeholde: et instruktørkartotek et

Læs mere

Alars den 17. november 2014 Tilskud og Projekter Naturstyrelsen Version 1.0 Vejledning i brug af MiljøGIS til ansøgning under Stormfaldsordningen

Alars den 17. november 2014 Tilskud og Projekter Naturstyrelsen Version 1.0 Vejledning i brug af MiljøGIS til ansøgning under Stormfaldsordningen Vejledning i brug af MiljøGIS til ansøgning under Stormfaldsordningen Indhold Indledning... 1 Find lokalitet og baggrundskort... 1 Opret arbejdsområdet og tegn arealer m.v.... 4 Mål areal eller længde...

Læs mere

UDKAST: Indeholder kun indtastning

UDKAST: Indeholder kun indtastning København d. dd. mmmmm yyyy Dokument: Måler modul manual.doc Manual vedrørende: IDAP manual Måler modul UDKAST: Indeholder kun indtastning Adresse: Århusgade 88, 4.sal 2100 København Ø Danmark Kontakt:

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: VORES NORDSJÆLLAND HURTIGT I GANG MANUAL 01: Bruger HVAD INDEHOLDER DENNE MANUAL? I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: 1. Finder Vores Nordsjælland hjemmesiden 2. Opretter

Læs mere

Elektromagnetisk spektrum

Elektromagnetisk spektrum 1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnsbjerg 28 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-107658 Energikonsulent: Henning Heiner Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Strømgade 2 Strømgade 2 9330 Dronninglund Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. februar 2013 Til den 11. februar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Oversigts billedet: Statistik siden:

Oversigts billedet: Statistik siden: 1 Tilslutning: Tilslut et nætværks kabel (medfølger ikke) fra serverens ethernet port til din router. Forbind derefter bus kablet til styringen, brun ledning til kl. 29, hvid ledning til kl. 30 Forbind

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

Bredbåndspuljen. Guide til brug af Energistyrelsens tilskudsportal. Indhold. 1. Hvor finder jeg tilskudsportalen? Opret din profil...

Bredbåndspuljen. Guide til brug af Energistyrelsens tilskudsportal. Indhold. 1. Hvor finder jeg tilskudsportalen? Opret din profil... Bredbåndspuljen Guide til brug af Energistyrelsens tilskudsportal Kontor/afdeling Center for Tele Dato 31. marts 2017 Indhold 1. Hvor finder jeg tilskudsportalen?... 2 2. Opret din profil... 3 3. Opret

Læs mere

Afgrænsning/filtrering, sortering m.v. i Klienten

Afgrænsning/filtrering, sortering m.v. i Klienten Afgrænsning/filtrering, sortering m.v. i Klienten Afgrænsning/filtrering I det efterfølgende gennemgås de tre standard afgrænsnings-/filtrerings metoder i Prisme Klient: Avanceret filter Er den overordnede

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

REDIGERING AF REGNEARK

REDIGERING AF REGNEARK REDIGERING AF REGNEARK De to første artikler af dette lille "grundkursus" i Excel, nemlig "How to do it" 8 og 9 har været forholdsvis versionsuafhængige, idet de har handlet om ting, som er helt ens i

Læs mere

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Køreplan for indberetning af regnskab og budget til provstiet.... 2 Hvordan indberettes regnskab 2008 og budget

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arnakkegårds Alle 46 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-008220 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig

Læs mere

BBR-nr.: 710-017267 Energimærkning nr.: 100104454 Gyldigt 5 år fra: 18-11-2008 Energikonsulent: Arnbjørn Egholm Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 710-017267 Energimærkning nr.: 100104454 Gyldigt 5 år fra: 18-11-2008 Energikonsulent: Arnbjørn Egholm Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lavritsdalsvej 22 Postnr./by: 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-017267 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

LINEÆR PROGRAMMERING I EXCEL

LINEÆR PROGRAMMERING I EXCEL LINEÆR PROGRAMMERING I EXCEL K A P P E N D I X I lærebogens kapitel 29 afsnit 3 er det med 2 eksempler blevet vist, hvordan kapacitetsstyringen kan optimeres, når der er 2 produktionsmuligheder og flere

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling

Spørgeskemaundersøgelser og databehandling DASG. Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning. side 1 af 12 Spørgeskemaundersøgelser og databehandling Disse noter er udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt samarbejde mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Dit personlige SkoleKom

Dit personlige SkoleKom Dit personlige SkoleKom Når du første gang åbner dit skrivebord på SkoleKom har det et standardudseende I form af en standard-baggrund og et standard-resumé. Du kan nu tilpasse baggrunden, så den passer

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING TIL SYSTEMET LBF STAMDATA

BRUGERVEJLEDNING TIL SYSTEMET LBF STAMDATA BRUGERVEJLEDNING TIL SYSTEMET LBF STAMDATA FOR ALMENE BOLIGER Indledning... 1 Overblik... 1 Brug af søgefunktionaliteten... 3 A - Gruppering af data... 3 B - Søgning... 4 C - Begrænsning på organisationstyper...

Læs mere

AAU Landinspektøruddannelsen

AAU Landinspektøruddannelsen AAU Landinspektøruddannelsen Universal Mercator Projektion Mads Hvolby, Nellemann & Bjørnkjær 2003 UTM Projektion Indhold Forord Generelt UTM-Projektiionen UTM-Nettet Specifikationer for UTM-Projektionen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Anden rumopvarmning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Anden rumopvarmning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Anden rumopvarmning 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG ANDEN RUMOPVARMNING Registrering Hvis bygningen har anden rumopvarmning end et vandbårent varmefordelingssystem

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere