Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC
|
|
|
- Lise Klausen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Laboratoriearbejdets formål Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC
2 Roskilde Universitetscenter Forskningsspørgsmål 1.Hvilke potentielle læringsudbytter findes der for de laboratoriearbejder, der typisk bruges i det danske gymnasium? Hvilke formål kan opstilles for eksperimentelt arbejde? Hvilke laboratorietyper tjener disse forskellige formål? (Hvilke forsøg er typiske i gymnasiet (og hvilke laboratorietyper er de)?) (Hvilke specifikke formål kan opnås gennem de typiske forsøg?)
3 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.
4 Konceptuel Erindringsbank Episodisk hukommelse (at opnå en fornemmelse for fysiske fænomener) Semantisk hukommelse (blive bekendt med relationer mellem ord, symboler, tal, formler, algoritmer, etc.) Woolnough og Allsop (1985), Atkinson (1990)
5 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.
6 Inquiry At være forsker for en dag Woolnough og Allsop (1985), Klopfer (1991)
7 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.
8 Procedurale evner Praktisk evne Generelle kognitive processer (observere, klassificere, danne hypoteser, ) Praktiske teknikker (måle temperaturen med et termometer med en vis sikkerhed, adskille fast stof og væske genne filtrering, ) Inquiry taktikker (gentage målinger, tegne grafer for at se mønstre i data, identificere variablene der skal ændres, måles, kontrolleres, ) (Kan man ikke undervise i) (Kan man undervise i og forbedre) Millar (1991)
9 Procedurale evner Associeret med design: Variabel identifikation, fair test (variabelkontrol), sample størrelse og variabeltyper Associeret med målinger: Relativ skala, måleområde og interval, valg af udstyr, gentagelser, præcision, usikkerheder (tilfældige og systematiske) Associeret med databehandling: Tabeller, graftyper, mønstre, multivariate data, enheder, formel- oversættelse Associeret med evaluering: Usikkerheder og fejl, pålidelighed, validitet Associeret med rapportering: Kommunikation Med udgangspunkt i Gott og Duggan (1995)
10 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.
11 Nature of Science Naturfænomener er forudsigelige Millar (1998)
12 Data og målinger: Perfekt præcision? Sammenligning med den sande værdi? Gentagelser som bevis? Teori-uafhængig databehandling? Nature of Science Undersøgelsers natur: Verifikation og falsifikation symmetrisk? Falder forklarende modeller logisk ud af data (med kun en mulig fortolkning)? Teoriers natur: Videnskabelige teorier som en-til-en beskrivelse af naturfænomener? Forklaringers natur: Forskellige niveauer, typer og formål med forklaringer (teleologisk, kausal, beskrivende, model-baseret)? Offentlig naturvidenskabelig videns natur: Har alle naturvidenskabelige påstande samme status? Leach (2002)
13 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.
14 Naturvidenskabelige holdninger Nysgerrighed, risikovillighed, objektivitet, præcision, vedholdenhed, ansvarlighed, kritisk bevidsthed, fordomsfrihed, ærlighed, selvtillid, saglighed, skepsis, ydmyghed, anti-autoritet, samarbejde, respekt for empiriske beviser, etc. etc. Lære at gå til et ukendt problem og tro på egne evner til at løse opgaven! Hofstein og Lunetta (1982), Hodson (1990), Gardner og Gauld (1990), etc.
15 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.
16 Affektive Interesse, glæde, tilfredsstillelse, etc. 1. Faciliteterne 2. Tid 3. Forsøg som undervisningsvariation 4. Den konceptuelle sværhedsgrad 5. Den praktiske sværhedsgrad 6. Forsøgets sammenhæng med kendt teori 7. Lærerens organisering 8. Graden af autonomi 9. De sociale forhold mellem eleverne 10. Elevens personlige interesse i emnet 11. Eventuelle kønsspecifikke indvirkninger 12. Eksamens- eller karaktergivningsrelevans 13. Gardner og Gauld (1990), Wellington (2005)
17 Typer af forsøg Erfaringer: P-O-E om faldende kageforme for at se om hastigheden øges med øget vægt Opgave: Verificer v 2 -loven om luftmodstand og bestem værdien af k- koefficienten for faldende kageforme Undersøgelse: Undersøg luftmodstand gennem et forsøg med faldende kageforme Meta-forsøg: Hvor præcist kan man svare på hvor hurtigt en kageform falder? / Kan vi ved et forsøg med kageforme bestemme om v-modellen eller v 2 -modellen om luftmodstand er bedst? Vagt formuleret: Hvor meget tungere må en stor kageform være i forhold til en lille kageform, hvis de skal falde lige hurtigt? Juleforsøg: Konkurrence med forskellige typer af kageforme
18 Relatere laboratoriearbejder og formål Erfaring Opgave Undersøgelse Metaforsøg Vagt formuleret Konceptuel X (X) (X) (X) (X) Juleforsøg Procedurale evner Inquiry X (X) (X) (X) X Nature of science (X) (X) X Holdninger (X) X Affektive (X) (X) (X) (X) (X) X Udviklet på basis af Woolnough og Allsop (1985)
19 Konklusioner 1.Lærere er bevidste om generelle formål med eksperimentelt arbejde; mange lærere finder det svært at argumentere for specifikke forsøg 2.Et opklarende arbejde omkring formål for laboratoriearbejde er gjort, og seks kategorier er identificeret (konceptuel, inquiry, procedurale, nature of science, holdninger, affektiv) 3.De kategoriserede formål er relateret til seks forskellige typer af laboratoriearbejde (erfaring, opgave, undersøgelse, metaforsøg, vagt formulerede, juleforsøg)
20 Referencer Atkinson, E. P. Hegarty-Hazel, E. (ed.), Learning Scientific Knowledge in the Student Laboratory, The Student Laboratory and the Science Curriculum, London and New York: Routledge, 1990, Boud, D. J.; Dunn, J.; Kennedy, T. & Thorley, R. The Aims of Science Laboratory Courses: a Survey of Students, Graduates and Practising Scientists, European Journal of Science Education, 1980, 2, Dolin, J. Fysikfaget i forandring, Roskilde Universitetscenter, 2002 Dolin, J.; Krogh, L. B. & Troelsen, R. En kompetencebeskrivelse af naturfagene, Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser - En antologi, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 8, 2003, Gardner, P. & Gauld, C. Hegarty-Hazel, E. (ed.), Labwork and Students' Attitudes, The Student Laboratory and the Science Curriculum, London and New York: Routledge, 1990 Goldbech, O. & Paulsen, A. C., NORDLAB-DK - Det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene, IMFUFA, 2004 Gott, R. & Duggan, S., Investigative work in the science curriculum, Buckingham, Philidelphia: Open University Press, 1995 Gott, R. & Mashiter, J., Woolnough, B. (ed.), Practical work in science - a task-based approach?, Practical Science, Philadelphia: Open University Press, 1991, Gunstone, R. F., Woolnough, B. (ed.), Reconstructing theory from practical experience, Practical Science, Philidelphia: Open University Press, 1991, Hegarty-Hazel, E. The Student Laboratory and the Science Curriculum: A Model, The Student Laboratory and the Science Curriculum, London and New York: Routledge, 1990, 27-33
21 Referencer Hodson, D. A critical look at practical work in school science. School Science Review, 1990, 70, Hodson, D. Redefining and reorienting practical work in school science, School Science Review, 1992, 71, Hodson, D. Re-thinking Old Ways: Towards A More Critical Approach To Practical Work In School Science, Studies in Science Education, 1993, 22, Hodson, D. Laboratory work as scientific method: Three decades of confusion and distortion, Journal of Curriculum Studies, 1996, 28, Hofstein, A. & Lunetta, V. N., The Role of the Laboratory in Science Teaching: Neglected Aspects of Research, Review of Educational Research, 1982, 52, Hofstein, A. & Lunetta, V. N. The Laboratory in Science Education: Foundations for the Twenty-First Century, Science Education, 2004, 88, Kerr, J. F. Practical Work in School Science, Leicester: Leicester University Press, 1963 Klopfer, L., Hegarty-Hazel, E. (ed.), Learning Scientific Enquiry in the Student Laboratory, The Student Laboratory and the Science Curriculum, London and New York: Routledge, 1990, Leach, J. Students' Understanding of the Nature of Science and its Influence on Labwork, Teaching and Learning in the Science Laboratory, Kluwer Academic Publishers, 2002 Millar, R. Woolnough, B. E. (ed.), A means to and end: The role of processes in science education, Practical Science, Open University Press, 1991, 43-52
22 Referencer Millar, R. Rhetoric and realisty - what practical work in science education is really for, Practical work in school science - which way now?, London and New York: Routledge, 1998, Niedderer, H.; Aufschnaiter, S. v.; Tiberghien, A.; Buty, C.; Haller, K.; Hucke, L.; Sander, F. & Fischer, H. Talking Physics in Labwork Contexts - A Category Based Analysis of Videotapes, Teaching and Learning in the Science Laboratory, Kluwer Academic Publishers, 2002 Nott, M. & Wellington, J. When the black box springs open: practical work in schools and the nature of science International Journal of Science Education, 1996, 18, Psillos, D. & Niedderer, H. (ed.), Teaching and Learning in the Science Laboratory, Kluwer Academic Publishers, 2002 Schwab, J. J. Decision and choice: the coming duty of science teaching, Journal of Research in Science Education, 1974, 11, Wellington, J. Practical work in science: Time for a re-appraisal, Practical work in school science: Which way now?, London and New York: Routledge, 1998, 3-15 Wellington, J. Alsop, S. (ed.), Practical work and the affective domain: what do we know, what should we ask, and what is worth exploring further, Beyond Cartesian Dualism, Netherlands: Springer, 2005, Woolnough, B. E. & Allsop, T. Practical Work in Science, Cambridge: Cambridge University Press, 1985
At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation
Kapitel 6 Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde Robin Millar I forrige kapitel argumenteredes der for, at enhver diskussion af effektiviteten af praktisk
Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Hvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Almen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Evaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student [email protected] Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Sæt metoderne på skemaet!
Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Lene Hybel Kofod og Sara Tougaard Naturfaglige undersøgelsesmetoder og modellering er centralt indhold i naturfagsundervisningen og er desuden en central del af kompetencemålene
Naturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Sæt metoderne på skemaet!
Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod Skolefaget natur/teknik er på en og samme tid et meget lille fag og et meget stort fag. Det er lille i den forstand, at timetallet
117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene
117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback
Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide
70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU
Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,
*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Kapitel 8 EKSPERIMENTELT ARBEJDE I FYSIK
Kapitel 8 EKSPERIMENTELT ARBEJDE I FYSIK Af Verner Schilling Praktisk arbejde (hovedsageligt i laboratoriet) har i hele det sidste århundrede været en integreret del af fysikfaget i gymnasiet. Der har
Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, [email protected] Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende
Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende 1 Agenda Hvem er vi Baggrund Hvad har vi gjort Foreløbige resultater Det fremtidige arbejde Kontakt os gerne! 2 1 Man kan skabe relationer Frafaldet
Spilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback
Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium Indsigt i egen læring og formativ feedback Reformen om indsigt i egen læring hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere
Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?
104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse
Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering
Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger
Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?
Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi
Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
BK3 Theory of natural al science e (NIB) Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Den internationale naturvidenskabelige bacheloruddannelse basic course English Der sker løbende opdatering
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR
MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR D. 3. april 2019 Kl. 10:15-12:00 Nicolai Munksby + Mette F. Andersen 3. April 2019 Introduktion til workshop 10:15-12:00 Kort præsentation Lidt om baggrund
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016.
Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016 Jens Dolin Indhold Almendannelse i al almindelighed Scientific literacy, science
EVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT [email protected], WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
HOT (i matematik-fysik)
HOT (i matematik-fysik) Af Peter Limkilde, HOT (Højere Ordens Tænkning) bygger på en ide om, at evnen til at tænke abstrakt udvikles med alderen, og at man kan fremme den naturlige udvikling gennem målrettet
Observation Processes:
Observation Processes: Preparing for lesson observations, Observing lessons Providing formative feedback Gerry Davies Faculty of Education Preparing for Observation: Task 1 How can we help student-teachers
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Fjernundervisningens bidrag til læring
Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne
A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises
A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises 04-12-2013 1 Why Danmark vinder bronze i innovation, men sakker bagud i forhold til vores
Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 1
MONA 2008 3 7 Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 1 Derek Hodson (oversat af MONA-redaktionen) Abstract. Denne artikel kaster et kritisk blik på det praktiske arbejde i skolens naturfag og
GeoGebra, international videndelingimellem. Morten Misfeldt
GeoGebra, international videndelingimellem matematiklærere Morten Misfeldt Plan GeoGebra Et stærkt værktøj til matematisk begrebsdannelse GeoGebra en kreativ matematisk legeplads GeoGebra videndelingimellem
Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse
WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk
Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Skabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder
Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede
Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX
Klare MÅL. Fysik F/E
Klare MÅL Fysik F/E 2 Fysik F/E Fagets Mål niveau F 1. Eleven har kendskab til brug af fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske
De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole
Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus
1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet
Det store overblik Hundrede år med kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Noget om resultatstyring Eliminate management by numbers and goals. Instead, substitute
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og
Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende.
Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. af Dinna Balling og Jørn Schmidt. Hæftet Lige og ulige sætter
Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU
Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU HVORFOR? HVORFOR?/ HVORDAN? Løse et videnskabeligt spørgsmål eller problem 1. Definer spørgsmålet eller problemet 2. Indsaml information 3. Formuler en hypotese
Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler
Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe
