Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC
|
|
- Lise Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Laboratoriearbejdets formål Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC
2 Roskilde Universitetscenter Forskningsspørgsmål 1.Hvilke potentielle læringsudbytter findes der for de laboratoriearbejder, der typisk bruges i det danske gymnasium? Hvilke formål kan opstilles for eksperimentelt arbejde? Hvilke laboratorietyper tjener disse forskellige formål? (Hvilke forsøg er typiske i gymnasiet (og hvilke laboratorietyper er de)?) (Hvilke specifikke formål kan opnås gennem de typiske forsøg?)
3 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.
4 Konceptuel Erindringsbank Episodisk hukommelse (at opnå en fornemmelse for fysiske fænomener) Semantisk hukommelse (blive bekendt med relationer mellem ord, symboler, tal, formler, algoritmer, etc.) Woolnough og Allsop (1985), Atkinson (1990)
5 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.
6 Inquiry At være forsker for en dag Woolnough og Allsop (1985), Klopfer (1991)
7 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.
8 Procedurale evner Praktisk evne Generelle kognitive processer (observere, klassificere, danne hypoteser, ) Praktiske teknikker (måle temperaturen med et termometer med en vis sikkerhed, adskille fast stof og væske genne filtrering, ) Inquiry taktikker (gentage målinger, tegne grafer for at se mønstre i data, identificere variablene der skal ændres, måles, kontrolleres, ) (Kan man ikke undervise i) (Kan man undervise i og forbedre) Millar (1991)
9 Procedurale evner Associeret med design: Variabel identifikation, fair test (variabelkontrol), sample størrelse og variabeltyper Associeret med målinger: Relativ skala, måleområde og interval, valg af udstyr, gentagelser, præcision, usikkerheder (tilfældige og systematiske) Associeret med databehandling: Tabeller, graftyper, mønstre, multivariate data, enheder, formel- oversættelse Associeret med evaluering: Usikkerheder og fejl, pålidelighed, validitet Associeret med rapportering: Kommunikation Med udgangspunkt i Gott og Duggan (1995)
10 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.
11 Nature of Science Naturfænomener er forudsigelige Millar (1998)
12 Data og målinger: Perfekt præcision? Sammenligning med den sande værdi? Gentagelser som bevis? Teori-uafhængig databehandling? Nature of Science Undersøgelsers natur: Verifikation og falsifikation symmetrisk? Falder forklarende modeller logisk ud af data (med kun en mulig fortolkning)? Teoriers natur: Videnskabelige teorier som en-til-en beskrivelse af naturfænomener? Forklaringers natur: Forskellige niveauer, typer og formål med forklaringer (teleologisk, kausal, beskrivende, model-baseret)? Offentlig naturvidenskabelig videns natur: Har alle naturvidenskabelige påstande samme status? Leach (2002)
13 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.
14 Naturvidenskabelige holdninger Nysgerrighed, risikovillighed, objektivitet, præcision, vedholdenhed, ansvarlighed, kritisk bevidsthed, fordomsfrihed, ærlighed, selvtillid, saglighed, skepsis, ydmyghed, anti-autoritet, samarbejde, respekt for empiriske beviser, etc. etc. Lære at gå til et ukendt problem og tro på egne evner til at løse opgaven! Hofstein og Lunetta (1982), Hodson (1990), Gardner og Gauld (1990), etc.
15 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.
16 Affektive Interesse, glæde, tilfredsstillelse, etc. 1. Faciliteterne 2. Tid 3. Forsøg som undervisningsvariation 4. Den konceptuelle sværhedsgrad 5. Den praktiske sværhedsgrad 6. Forsøgets sammenhæng med kendt teori 7. Lærerens organisering 8. Graden af autonomi 9. De sociale forhold mellem eleverne 10. Elevens personlige interesse i emnet 11. Eventuelle kønsspecifikke indvirkninger 12. Eksamens- eller karaktergivningsrelevans 13. Gardner og Gauld (1990), Wellington (2005)
17 Typer af forsøg Erfaringer: P-O-E om faldende kageforme for at se om hastigheden øges med øget vægt Opgave: Verificer v 2 -loven om luftmodstand og bestem værdien af k- koefficienten for faldende kageforme Undersøgelse: Undersøg luftmodstand gennem et forsøg med faldende kageforme Meta-forsøg: Hvor præcist kan man svare på hvor hurtigt en kageform falder? / Kan vi ved et forsøg med kageforme bestemme om v-modellen eller v 2 -modellen om luftmodstand er bedst? Vagt formuleret: Hvor meget tungere må en stor kageform være i forhold til en lille kageform, hvis de skal falde lige hurtigt? Juleforsøg: Konkurrence med forskellige typer af kageforme
18 Relatere laboratoriearbejder og formål Erfaring Opgave Undersøgelse Metaforsøg Vagt formuleret Konceptuel X (X) (X) (X) (X) Juleforsøg Procedurale evner Inquiry X (X) (X) (X) X Nature of science (X) (X) X Holdninger (X) X Affektive (X) (X) (X) (X) (X) X Udviklet på basis af Woolnough og Allsop (1985)
19 Konklusioner 1.Lærere er bevidste om generelle formål med eksperimentelt arbejde; mange lærere finder det svært at argumentere for specifikke forsøg 2.Et opklarende arbejde omkring formål for laboratoriearbejde er gjort, og seks kategorier er identificeret (konceptuel, inquiry, procedurale, nature of science, holdninger, affektiv) 3.De kategoriserede formål er relateret til seks forskellige typer af laboratoriearbejde (erfaring, opgave, undersøgelse, metaforsøg, vagt formulerede, juleforsøg)
20 Referencer Atkinson, E. P. Hegarty-Hazel, E. (ed.), Learning Scientific Knowledge in the Student Laboratory, The Student Laboratory and the Science Curriculum, London and New York: Routledge, 1990, Boud, D. J.; Dunn, J.; Kennedy, T. & Thorley, R. The Aims of Science Laboratory Courses: a Survey of Students, Graduates and Practising Scientists, European Journal of Science Education, 1980, 2, Dolin, J. Fysikfaget i forandring, Roskilde Universitetscenter, 2002 Dolin, J.; Krogh, L. B. & Troelsen, R. En kompetencebeskrivelse af naturfagene, Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser - En antologi, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 8, 2003, Gardner, P. & Gauld, C. Hegarty-Hazel, E. (ed.), Labwork and Students' Attitudes, The Student Laboratory and the Science Curriculum, London and New York: Routledge, 1990 Goldbech, O. & Paulsen, A. C., NORDLAB-DK - Det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene, IMFUFA, 2004 Gott, R. & Duggan, S., Investigative work in the science curriculum, Buckingham, Philidelphia: Open University Press, 1995 Gott, R. & Mashiter, J., Woolnough, B. (ed.), Practical work in science - a task-based approach?, Practical Science, Philadelphia: Open University Press, 1991, Gunstone, R. F., Woolnough, B. (ed.), Reconstructing theory from practical experience, Practical Science, Philidelphia: Open University Press, 1991, Hegarty-Hazel, E. The Student Laboratory and the Science Curriculum: A Model, The Student Laboratory and the Science Curriculum, London and New York: Routledge, 1990, 27-33
21 Referencer Hodson, D. A critical look at practical work in school science. School Science Review, 1990, 70, Hodson, D. Redefining and reorienting practical work in school science, School Science Review, 1992, 71, Hodson, D. Re-thinking Old Ways: Towards A More Critical Approach To Practical Work In School Science, Studies in Science Education, 1993, 22, Hodson, D. Laboratory work as scientific method: Three decades of confusion and distortion, Journal of Curriculum Studies, 1996, 28, Hofstein, A. & Lunetta, V. N., The Role of the Laboratory in Science Teaching: Neglected Aspects of Research, Review of Educational Research, 1982, 52, Hofstein, A. & Lunetta, V. N. The Laboratory in Science Education: Foundations for the Twenty-First Century, Science Education, 2004, 88, Kerr, J. F. Practical Work in School Science, Leicester: Leicester University Press, 1963 Klopfer, L., Hegarty-Hazel, E. (ed.), Learning Scientific Enquiry in the Student Laboratory, The Student Laboratory and the Science Curriculum, London and New York: Routledge, 1990, Leach, J. Students' Understanding of the Nature of Science and its Influence on Labwork, Teaching and Learning in the Science Laboratory, Kluwer Academic Publishers, 2002 Millar, R. Woolnough, B. E. (ed.), A means to and end: The role of processes in science education, Practical Science, Open University Press, 1991, 43-52
22 Referencer Millar, R. Rhetoric and realisty - what practical work in science education is really for, Practical work in school science - which way now?, London and New York: Routledge, 1998, Niedderer, H.; Aufschnaiter, S. v.; Tiberghien, A.; Buty, C.; Haller, K.; Hucke, L.; Sander, F. & Fischer, H. Talking Physics in Labwork Contexts - A Category Based Analysis of Videotapes, Teaching and Learning in the Science Laboratory, Kluwer Academic Publishers, 2002 Nott, M. & Wellington, J. When the black box springs open: practical work in schools and the nature of science International Journal of Science Education, 1996, 18, Psillos, D. & Niedderer, H. (ed.), Teaching and Learning in the Science Laboratory, Kluwer Academic Publishers, 2002 Schwab, J. J. Decision and choice: the coming duty of science teaching, Journal of Research in Science Education, 1974, 11, Wellington, J. Practical work in science: Time for a re-appraisal, Practical work in school science: Which way now?, London and New York: Routledge, 1998, 3-15 Wellington, J. Alsop, S. (ed.), Practical work and the affective domain: what do we know, what should we ask, and what is worth exploring further, Beyond Cartesian Dualism, Netherlands: Springer, 2005, Woolnough, B. E. & Allsop, T. Practical Work in Science, Cambridge: Cambridge University Press, 1985
At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereFormål med eksperimentelt arbejde i fysikundervisningen
22 MONA 2008 4 Formål med eksperimentelt arbejde i fysikundervisningen Lærke Bang Jacobsen, Roskilde Universitetscenter Abstract Med udgangspunkt i Hodsons 1990 artikel som findes i en oversat udgave i
Læs mereLæringsmål, tilrettelæggelse og præsentation
Kapitel 6 Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde Robin Millar I forrige kapitel argumenteredes der for, at enhver diskussion af effektiviteten af praktisk
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereEt projekt under NORDLAB DK. Ole Goldbech, Københavns Dag- og Aftenseminarium Eva Totzki, Krogårdskolen, Greve Kommune
NORDLAB-DK 11: Lærerrollen i det praktiske og eksperimentelle arbejde 1 i folkeskolens fysik/kemiundervisning - med fokus på vægtningen af samtale og diskussion før og efter det praktiske og eksperimentelle
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereSæt metoderne på skemaet!
Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Lene Hybel Kofod og Sara Tougaard Naturfaglige undersøgelsesmetoder og modellering er centralt indhold i naturfagsundervisningen og er desuden en central del af kompetencemålene
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs mereSæt metoderne på skemaet!
Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod Skolefaget natur/teknik er på en og samme tid et meget lille fag og et meget stort fag. Det er lille i den forstand, at timetallet
Læs mere117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene
117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereUndervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide
70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design
Læs mereStuderendes viden om og forståelse af begrebet plagiat
Studerendes viden om og forståelse af begrebet plagiat Mikkel Willum Johansen Sektion for videnskabsteori, videnskabshistorie og videnskabsstudier Institut for Naturfagenes Didaktik Plagiering: Typer og
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereSPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK TINE WIRENFELDT JENSEN & GINA BAY
SPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK PROBLEM Fremdriftsreformen betyder, at studerende er nødt til at udnytte tiden afsat til at skrive speciale optimalt. Det gælder også starten af specialeskrivningsprocessen,
Læs mereRESEARCH TEACHING NEXUS
RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning
Læs mereKan laboratoriearbejde erstattes af simuleringsprogrammer?
80 KOMMENTARER Kan laboratoriearbejde erstattes af simuleringsprogrammer? Jens Josephsen, Institut for Natur, Systemer og Modeller, Roskilde Universitet Dette spørgsmål kunne man stille sig efter at have
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereDe autentiske (skole)miljøer
KOMMENTARER 79 De autentiske (skole)miljøer Anders V. Thomsen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Kommentar til artiklen Autenticitet i spil: Gymnasieelevers møde med naturvidenskabelig
Læs mereUddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU
Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereIs there anybody in here? - positioner og roller i MOOCs
Lea Tilde Rosenlund - lear@sdu.dk Institut for Design og Kommunikation Syddansk Universitet Rene B Christiansen - rbc@ucsj.dk Center for Skole og Læring University College Sjælland Is there anybody in
Læs mereKapitel 8 EKSPERIMENTELT ARBEJDE I FYSIK
Kapitel 8 EKSPERIMENTELT ARBEJDE I FYSIK Af Verner Schilling Praktisk arbejde (hovedsageligt i laboratoriet) har i hele det sidste århundrede været en integreret del af fysikfaget i gymnasiet. Der har
Læs mereLaboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Læs mereLæremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009
Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad
Læs mereIAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning
IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler
Læs mereeksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde
Biologis iden+tet Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. Biologi giver gennem observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt
Læs mereRelationsdannelse mellem undervisere og online studerende
Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende 1 Agenda Hvem er vi Baggrund Hvad har vi gjort Foreløbige resultater Det fremtidige arbejde Kontakt os gerne! 2 1 Man kan skabe relationer Frafaldet
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereNanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback
Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium Indsigt i egen læring og formativ feedback Reformen om indsigt i egen læring hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere
Læs mereVisible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?
104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse
Læs mereElevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering
Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Methodology course in Advanced Molecular Biology - Antimicrobial Peptides B - Experimental Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Medicinal biologi / Molekylær biologi master course
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen
Læs mereHvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?
Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi
Læs merePassing on Power & Voice
e ordet(ene) Passing on Power & Voice Being inside the classroom observing and reflecting reversed roles among nursing students and nurse teachers ECER, Porto, 2014 Vibeke Røn Noer, MScN, Ph.d. Student
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
BK3 Theory of natural al science e (NIB) Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Den internationale naturvidenskabelige bacheloruddannelse basic course English Der sker løbende opdatering
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Læs mereMULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR
MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR D. 3. april 2019 Kl. 10:15-12:00 Nicolai Munksby + Mette F. Andersen 3. April 2019 Introduktion til workshop 10:15-12:00 Kort præsentation Lidt om baggrund
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereStudiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen
Studiets metoder Pia Bøgelund & Søren Hansen Dagsorden 1. Hvad er videnskabelighed? 1. En gruppediskussion efterfulgt af fælles opsamling 2. Hvilke metoder, teorier og modeller kender I fra jeres projektarbejde?
Læs mereForvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab
Videregående egående metodekursus: Avancerede ede Kvantitative Metoder Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab kandidatkursus
Læs mereKonsekvenser for OPSTILLINGSDESIGN
Konsekvenser for OPSTILLINGSDESIGN Konsekvenser for opstillingsdesign Staging Museografisk form Naturfagligt indhold Opstilling Framing Achiam 2012 Forskellige museografiske former Diorama Immersion Deskriptive
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereTekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mereGeo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF
Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at
Læs mereNaturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016.
Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016 Jens Dolin Indhold Almendannelse i al almindelighed Scientific literacy, science
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur - Aalborg 3 respondenter 10 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 30% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereOpgavegenrer, stemme og matematikfaglig diskurs
Opgavegenrer, stemme og matematikfaglig diskurs Skriv! Les! 2-7.-8. maj 2013 Steffen M. Iversen Institut for Kulturstudier - Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet 1 Del-projekt - FoS Skrivere og skriftlighed
Læs mereLærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen
Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En
Læs mereHOT (i matematik-fysik)
HOT (i matematik-fysik) Af Peter Limkilde, HOT (Højere Ordens Tænkning) bygger på en ide om, at evnen til at tænke abstrakt udvikles med alderen, og at man kan fremme den naturlige udvikling gennem målrettet
Læs mereObservation Processes:
Observation Processes: Preparing for lesson observations, Observing lessons Providing formative feedback Gerry Davies Faculty of Education Preparing for Observation: Task 1 How can we help student-teachers
Læs mereSÆRE SYMBOLER OG FORVIRRENDE FORMLER
SÆRE SYMBOLER OG FORVIRRENDE FORMLER Et oplæg om brugen af symboler og formler i undervisningen og om nogle af de problemer, de er skyld i. Marit Hvalsøe Schou IN D H O L D Præsentation Symboler i overgangen
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereFjernundervisningens bidrag til læring
Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne
Læs mereHvad får jeg for det?
Hvor mange mennesker mon der kommer i dag? Hvordan er de placeret? Er der stole nok eller alt for mange stole? Hvordan finder jeg derud? Hvad tid skal jeg være der? Hvor lang tid er jeg om at cykle derud?
Læs mereA Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises
A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises 04-12-2013 1 Why Danmark vinder bronze i innovation, men sakker bagud i forhold til vores
Læs mereEt kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 1
MONA 2008 3 7 Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 1 Derek Hodson (oversat af MONA-redaktionen) Abstract. Denne artikel kaster et kritisk blik på det praktiske arbejde i skolens naturfag og
Læs mereGeoGebra, international videndelingimellem. Morten Misfeldt
GeoGebra, international videndelingimellem matematiklærere Morten Misfeldt Plan GeoGebra Et stærkt værktøj til matematisk begrebsdannelse GeoGebra en kreativ matematisk legeplads GeoGebra videndelingimellem
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mere16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse
WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereImplicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder
Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede
Læs mereDen uddannede har viden om: Den uddannede kan:
Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereArbejds- og Organisationspsykologi Læseplan
Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX
Læs mereKlare MÅL. Fysik F/E
Klare MÅL Fysik F/E 2 Fysik F/E Fagets Mål niveau F 1. Eleven har kendskab til brug af fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske
Læs mereDe nationale test som ny praksis i den danske folkeskole
Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereDet store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet
Det store overblik Hundrede år med kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Noget om resultatstyring Eliminate management by numbers and goals. Instead, substitute
Læs mereUndervisningsplan/pensumliste for:
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Tore Vincent Olsen, Kasper Lippert-Rasmussen, og Søren Flinch Midtgaard Undervisningsplan/pensumliste for: Videnskabsteori Undervisningsplan: KOMP = teksten er optrykt i et kompendium,
Læs mereSkal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og
Læs mereEngelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereEvaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems
Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereSee: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab
See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab Relevansfor hvem? Private virksomheder Konsultvirksomheder Offentlige
Læs mereAktuelle naturfagsdidaktiske problematikker
Aktuelle naturfagsdidaktiske problematikker Naturfagslærerefteruddannelse, Svendborg Gymnasium 24. august 2010 Jens Dolin/Claus Jessen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Kursets
Læs mereNogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende.
Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. af Dinna Balling og Jørn Schmidt. Hæftet Lige og ulige sætter
Læs mereAfdelingen for materialeforskning Risø, DTU
Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU HVORFOR? HVORFOR?/ HVORDAN? Løse et videnskabeligt spørgsmål eller problem 1. Definer spørgsmålet eller problemet 2. Indsaml information 3. Formuler en hypotese
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens
Læs mereFormidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet
Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af
Læs mereProjektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler
Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe
Læs mere