Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC"

Transkript

1 Laboratoriearbejdets formål Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC

2 Roskilde Universitetscenter Forskningsspørgsmål 1.Hvilke potentielle læringsudbytter findes der for de laboratoriearbejder, der typisk bruges i det danske gymnasium? Hvilke formål kan opstilles for eksperimentelt arbejde? Hvilke laboratorietyper tjener disse forskellige formål? (Hvilke forsøg er typiske i gymnasiet (og hvilke laboratorietyper er de)?) (Hvilke specifikke formål kan opnås gennem de typiske forsøg?)

3 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.

4 Konceptuel Erindringsbank Episodisk hukommelse (at opnå en fornemmelse for fysiske fænomener) Semantisk hukommelse (blive bekendt med relationer mellem ord, symboler, tal, formler, algoritmer, etc.) Woolnough og Allsop (1985), Atkinson (1990)

5 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.

6 Inquiry At være forsker for en dag Woolnough og Allsop (1985), Klopfer (1991)

7 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.

8 Procedurale evner Praktisk evne Generelle kognitive processer (observere, klassificere, danne hypoteser, ) Praktiske teknikker (måle temperaturen med et termometer med en vis sikkerhed, adskille fast stof og væske genne filtrering, ) Inquiry taktikker (gentage målinger, tegne grafer for at se mønstre i data, identificere variablene der skal ændres, måles, kontrolleres, ) (Kan man ikke undervise i) (Kan man undervise i og forbedre) Millar (1991)

9 Procedurale evner Associeret med design: Variabel identifikation, fair test (variabelkontrol), sample størrelse og variabeltyper Associeret med målinger: Relativ skala, måleområde og interval, valg af udstyr, gentagelser, præcision, usikkerheder (tilfældige og systematiske) Associeret med databehandling: Tabeller, graftyper, mønstre, multivariate data, enheder, formel- oversættelse Associeret med evaluering: Usikkerheder og fejl, pålidelighed, validitet Associeret med rapportering: Kommunikation Med udgangspunkt i Gott og Duggan (1995)

10 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.

11 Nature of Science Naturfænomener er forudsigelige Millar (1998)

12 Data og målinger: Perfekt præcision? Sammenligning med den sande værdi? Gentagelser som bevis? Teori-uafhængig databehandling? Nature of Science Undersøgelsers natur: Verifikation og falsifikation symmetrisk? Falder forklarende modeller logisk ud af data (med kun en mulig fortolkning)? Teoriers natur: Videnskabelige teorier som en-til-en beskrivelse af naturfænomener? Forklaringers natur: Forskellige niveauer, typer og formål med forklaringer (teleologisk, kausal, beskrivende, model-baseret)? Offentlig naturvidenskabelig videns natur: Har alle naturvidenskabelige påstande samme status? Leach (2002)

13 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.

14 Naturvidenskabelige holdninger Nysgerrighed, risikovillighed, objektivitet, præcision, vedholdenhed, ansvarlighed, kritisk bevidsthed, fordomsfrihed, ærlighed, selvtillid, saglighed, skepsis, ydmyghed, anti-autoritet, samarbejde, respekt for empiriske beviser, etc. etc. Lære at gå til et ukendt problem og tro på egne evner til at løse opgaven! Hofstein og Lunetta (1982), Hodson (1990), Gardner og Gauld (1990), etc.

15 Argumenter for forsøg Konceptuel Inquiry Procedurale evner Nature of Science Naturvidenskabelige holdninger Affektiv Kerr (1963), Schwab (1974), Boud et al. (1980), Woolnough og Allsop (1985), Hodson (1990, 1992, 1993, 1996), Hegarty-Hazel (1990), Nott og Wellington (1996), Millar (1991,1998), Hofstein og Lunetta (1982, 2004), Gott og Mashiter (1991), Gott og Duggan (1995), LSE (Labwork in Science Education), Goldbech og Paulsen (2004), Dolin (2002), Dolin, Krogh og Troelsen (2003), etc. etc.

16 Affektive Interesse, glæde, tilfredsstillelse, etc. 1. Faciliteterne 2. Tid 3. Forsøg som undervisningsvariation 4. Den konceptuelle sværhedsgrad 5. Den praktiske sværhedsgrad 6. Forsøgets sammenhæng med kendt teori 7. Lærerens organisering 8. Graden af autonomi 9. De sociale forhold mellem eleverne 10. Elevens personlige interesse i emnet 11. Eventuelle kønsspecifikke indvirkninger 12. Eksamens- eller karaktergivningsrelevans 13. Gardner og Gauld (1990), Wellington (2005)

17 Typer af forsøg Erfaringer: P-O-E om faldende kageforme for at se om hastigheden øges med øget vægt Opgave: Verificer v 2 -loven om luftmodstand og bestem værdien af k- koefficienten for faldende kageforme Undersøgelse: Undersøg luftmodstand gennem et forsøg med faldende kageforme Meta-forsøg: Hvor præcist kan man svare på hvor hurtigt en kageform falder? / Kan vi ved et forsøg med kageforme bestemme om v-modellen eller v 2 -modellen om luftmodstand er bedst? Vagt formuleret: Hvor meget tungere må en stor kageform være i forhold til en lille kageform, hvis de skal falde lige hurtigt? Juleforsøg: Konkurrence med forskellige typer af kageforme

18 Relatere laboratoriearbejder og formål Erfaring Opgave Undersøgelse Metaforsøg Vagt formuleret Konceptuel X (X) (X) (X) (X) Juleforsøg Procedurale evner Inquiry X (X) (X) (X) X Nature of science (X) (X) X Holdninger (X) X Affektive (X) (X) (X) (X) (X) X Udviklet på basis af Woolnough og Allsop (1985)

19 Konklusioner 1.Lærere er bevidste om generelle formål med eksperimentelt arbejde; mange lærere finder det svært at argumentere for specifikke forsøg 2.Et opklarende arbejde omkring formål for laboratoriearbejde er gjort, og seks kategorier er identificeret (konceptuel, inquiry, procedurale, nature of science, holdninger, affektiv) 3.De kategoriserede formål er relateret til seks forskellige typer af laboratoriearbejde (erfaring, opgave, undersøgelse, metaforsøg, vagt formulerede, juleforsøg)

20 Referencer Atkinson, E. P. Hegarty-Hazel, E. (ed.), Learning Scientific Knowledge in the Student Laboratory, The Student Laboratory and the Science Curriculum, London and New York: Routledge, 1990, Boud, D. J.; Dunn, J.; Kennedy, T. & Thorley, R. The Aims of Science Laboratory Courses: a Survey of Students, Graduates and Practising Scientists, European Journal of Science Education, 1980, 2, Dolin, J. Fysikfaget i forandring, Roskilde Universitetscenter, 2002 Dolin, J.; Krogh, L. B. & Troelsen, R. En kompetencebeskrivelse af naturfagene, Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser - En antologi, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 8, 2003, Gardner, P. & Gauld, C. Hegarty-Hazel, E. (ed.), Labwork and Students' Attitudes, The Student Laboratory and the Science Curriculum, London and New York: Routledge, 1990 Goldbech, O. & Paulsen, A. C., NORDLAB-DK - Det praktiske og eksperimentelle arbejde i naturfagene, IMFUFA, 2004 Gott, R. & Duggan, S., Investigative work in the science curriculum, Buckingham, Philidelphia: Open University Press, 1995 Gott, R. & Mashiter, J., Woolnough, B. (ed.), Practical work in science - a task-based approach?, Practical Science, Philadelphia: Open University Press, 1991, Gunstone, R. F., Woolnough, B. (ed.), Reconstructing theory from practical experience, Practical Science, Philidelphia: Open University Press, 1991, Hegarty-Hazel, E. The Student Laboratory and the Science Curriculum: A Model, The Student Laboratory and the Science Curriculum, London and New York: Routledge, 1990, 27-33

21 Referencer Hodson, D. A critical look at practical work in school science. School Science Review, 1990, 70, Hodson, D. Redefining and reorienting practical work in school science, School Science Review, 1992, 71, Hodson, D. Re-thinking Old Ways: Towards A More Critical Approach To Practical Work In School Science, Studies in Science Education, 1993, 22, Hodson, D. Laboratory work as scientific method: Three decades of confusion and distortion, Journal of Curriculum Studies, 1996, 28, Hofstein, A. & Lunetta, V. N., The Role of the Laboratory in Science Teaching: Neglected Aspects of Research, Review of Educational Research, 1982, 52, Hofstein, A. & Lunetta, V. N. The Laboratory in Science Education: Foundations for the Twenty-First Century, Science Education, 2004, 88, Kerr, J. F. Practical Work in School Science, Leicester: Leicester University Press, 1963 Klopfer, L., Hegarty-Hazel, E. (ed.), Learning Scientific Enquiry in the Student Laboratory, The Student Laboratory and the Science Curriculum, London and New York: Routledge, 1990, Leach, J. Students' Understanding of the Nature of Science and its Influence on Labwork, Teaching and Learning in the Science Laboratory, Kluwer Academic Publishers, 2002 Millar, R. Woolnough, B. E. (ed.), A means to and end: The role of processes in science education, Practical Science, Open University Press, 1991, 43-52

22 Referencer Millar, R. Rhetoric and realisty - what practical work in science education is really for, Practical work in school science - which way now?, London and New York: Routledge, 1998, Niedderer, H.; Aufschnaiter, S. v.; Tiberghien, A.; Buty, C.; Haller, K.; Hucke, L.; Sander, F. & Fischer, H. Talking Physics in Labwork Contexts - A Category Based Analysis of Videotapes, Teaching and Learning in the Science Laboratory, Kluwer Academic Publishers, 2002 Nott, M. & Wellington, J. When the black box springs open: practical work in schools and the nature of science International Journal of Science Education, 1996, 18, Psillos, D. & Niedderer, H. (ed.), Teaching and Learning in the Science Laboratory, Kluwer Academic Publishers, 2002 Schwab, J. J. Decision and choice: the coming duty of science teaching, Journal of Research in Science Education, 1974, 11, Wellington, J. Practical work in science: Time for a re-appraisal, Practical work in school science: Which way now?, London and New York: Routledge, 1998, 3-15 Wellington, J. Alsop, S. (ed.), Practical work and the affective domain: what do we know, what should we ask, and what is worth exploring further, Beyond Cartesian Dualism, Netherlands: Springer, 2005, Woolnough, B. E. & Allsop, T. Practical Work in Science, Cambridge: Cambridge University Press, 1985

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation Kapitel 6 Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde Robin Millar I forrige kapitel argumenteredes der for, at enhver diskussion af effektiviteten af praktisk

Læs mere

Formål med eksperimentelt arbejde i fysikundervisningen

Formål med eksperimentelt arbejde i fysikundervisningen 22 MONA 2008 4 Formål med eksperimentelt arbejde i fysikundervisningen Lærke Bang Jacobsen, Roskilde Universitetscenter Abstract Med udgangspunkt i Hodsons 1990 artikel som findes i en oversat udgave i

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre

Læs mere

Et projekt under NORDLAB DK. Ole Goldbech, Københavns Dag- og Aftenseminarium Eva Totzki, Krogårdskolen, Greve Kommune

Et projekt under NORDLAB DK. Ole Goldbech, Københavns Dag- og Aftenseminarium Eva Totzki, Krogårdskolen, Greve Kommune NORDLAB-DK 11: Lærerrollen i det praktiske og eksperimentelle arbejde 1 i folkeskolens fysik/kemiundervisning - med fokus på vægtningen af samtale og diskussion før og efter det praktiske og eksperimentelle

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Sæt metoderne på skemaet!

Sæt metoderne på skemaet! Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Lene Hybel Kofod og Sara Tougaard Naturfaglige undersøgelsesmetoder og modellering er centralt indhold i naturfagsundervisningen og er desuden en central del af kompetencemålene

Læs mere

Sæt metoderne på skemaet!

Sæt metoderne på skemaet! Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod Skolefaget natur/teknik er på en og samme tid et meget lille fag og et meget stort fag. Det er lille i den forstand, at timetallet

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene

117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene 117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Kan laboratoriearbejde erstattes af simuleringsprogrammer?

Kan laboratoriearbejde erstattes af simuleringsprogrammer? 80 KOMMENTARER Kan laboratoriearbejde erstattes af simuleringsprogrammer? Jens Josephsen, Institut for Natur, Systemer og Modeller, Roskilde Universitet Dette spørgsmål kunne man stille sig efter at have

Læs mere

RESEARCH TEACHING NEXUS

RESEARCH TEACHING NEXUS RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning

Læs mere

De autentiske (skole)miljøer

De autentiske (skole)miljøer KOMMENTARER 79 De autentiske (skole)miljøer Anders V. Thomsen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Kommentar til artiklen Autenticitet i spil: Gymnasieelevers møde med naturvidenskabelig

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Kapitel 8 EKSPERIMENTELT ARBEJDE I FYSIK

Kapitel 8 EKSPERIMENTELT ARBEJDE I FYSIK Kapitel 8 EKSPERIMENTELT ARBEJDE I FYSIK Af Verner Schilling Praktisk arbejde (hovedsageligt i laboratoriet) har i hele det sidste århundrede været en integreret del af fysikfaget i gymnasiet. Der har

Læs mere

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? 104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009

Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009 Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

eksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde

eksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde Biologis iden+tet Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. Biologi giver gennem observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt

Læs mere

Passing on Power & Voice

Passing on Power & Voice e ordet(ene) Passing on Power & Voice Being inside the classroom observing and reflecting reversed roles among nursing students and nurse teachers ECER, Porto, 2014 Vibeke Røn Noer, MScN, Ph.d. Student

Læs mere

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering

Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Konsekvenser for OPSTILLINGSDESIGN

Konsekvenser for OPSTILLINGSDESIGN Konsekvenser for OPSTILLINGSDESIGN Konsekvenser for opstillingsdesign Staging Museografisk form Naturfagligt indhold Opstilling Framing Achiam 2012 Forskellige museografiske former Diorama Immersion Deskriptive

Læs mere

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,

Læs mere

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen Studiets metoder Pia Bøgelund & Søren Hansen Dagsorden 1. Hvad er videnskabelighed? 1. En gruppediskussion efterfulgt af fælles opsamling 2. Hvilke metoder, teorier og modeller kender I fra jeres projektarbejde?

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

HOT (i matematik-fysik)

HOT (i matematik-fysik) HOT (i matematik-fysik) Af Peter Limkilde, HOT (Højere Ordens Tænkning) bygger på en ide om, at evnen til at tænke abstrakt udvikles med alderen, og at man kan fremme den naturlige udvikling gennem målrettet

Læs mere

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises

A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises 04-12-2013 1 Why Danmark vinder bronze i innovation, men sakker bagud i forhold til vores

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt

Læs mere

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016.

Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016. Naturvidenskabelig almendannelse oplæg på 2. strategigruppemøde for national naturvidenskabsstrategi, 16. december 2016 Jens Dolin Indhold Almendannelse i al almindelighed Scientific literacy, science

Læs mere

Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 1

Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 1 MONA 2008 3 7 Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 1 Derek Hodson (oversat af MONA-redaktionen) Abstract. Denne artikel kaster et kritisk blik på det praktiske arbejde i skolens naturfag og

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på KU

Forskningsbaseret undervisning på KU Forskningsbaseret undervisning på KU Camilla Østerberg Rump, Lektor, PhD Institut for Naturfagenes Didaktik 1 Læringsmål Kan differentiere mellem forskellige former for forskningsbaseret undervisning (FBU)

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab

See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab Relevansfor hvem? Private virksomheder Konsultvirksomheder Offentlige

Læs mere

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Jan Alexis Nielsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Baseret på: Nielsen, J. A. (in press).

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Hvad får jeg for det?

Hvad får jeg for det? Hvor mange mennesker mon der kommer i dag? Hvordan er de placeret? Er der stole nok eller alt for mange stole? Hvordan finder jeg derud? Hvad tid skal jeg være der? Hvor lang tid er jeg om at cykle derud?

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Det store overblik. Hundrede år med kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet Det store overblik Hundrede år med kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Noget om resultatstyring Eliminate management by numbers and goals. Instead, substitute

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Mikael B. Skov dubois@cs.aau.dk HCI Laboratoriet Institut for datalogi Aalborg Universitet Tiden læger alle sår? IPJ 2.3: Elektronisk patientjournal

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Forsker Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt Nordisk Trafiksikkerhedsforum København, 19. november 2009 Civilingeniør,

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk

Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdningspåvirkning er en udbredt metode, der benyttes til at ændre adfærd

Læs mere

UCL på engelsk, opdateret december 2016

UCL på engelsk, opdateret december 2016 Notat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk, opdateret

Læs mere

Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende.

Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. af Dinna Balling og Jørn Schmidt. Hæftet Lige og ulige sætter

Læs mere

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør og Mit første møde med matematikken - i Odense d. 9.2.2017 Lektor Thorleif Frøkjær, UCC Forskningsprogram for læring og didaktik NATUREN & NATURFÆNOMENER I vejledningen

Læs mere

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede

Læs mere

Aktuelle naturfagsdidaktiske problematikker

Aktuelle naturfagsdidaktiske problematikker Aktuelle naturfagsdidaktiske problematikker Naturfagslærerefteruddannelse, Svendborg Gymnasium 24. august 2010 Jens Dolin/Claus Jessen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Kursets

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner

Læs mere

STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM. DNA & liv. Statens Naturhistoriske Museum Formidlingsafdelingen Andreas Kelager

STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM. DNA & liv. Statens Naturhistoriske Museum Formidlingsafdelingen Andreas Kelager STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM DNA & liv Statens Naturhistoriske Museum Formidlingsafdelingen Andreas Kelager STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM

Læs mere

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider.

I fysik er der forskellige skriftlige discipliner, som du kan læse mere om på denne og de følgende sider. Side 1 af 7 Indhold Rapportering rapportskrivning... 1 Løsning af fysikfaglige problemer opgaveregning.... 2 Formidling af fysikfaglig indsigt i form at tekster, præsentationer og lignende... 4 Projektrapporter...

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 MFØ/MM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS

Læs mere

UCL på engelsk/opdateret september 2015

UCL på engelsk/opdateret september 2015 otat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk/opdateret

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Ny kvalifikationsramme: Terminologi for beskrivelser af læringsudbytte Viden, færdigheder og kompetencer.

Ny kvalifikationsramme: Terminologi for beskrivelser af læringsudbytte Viden, færdigheder og kompetencer. Ny kvalifikationsramme: Terminologi for beskrivelser af læringsudbytte, færdigheder og kompetencer. Lektor Annie Aarup Jensen og lektor Lone Krogh, Inst. For Uddannelse, Læring og Filosofi September, 2010

Læs mere

Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse. Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott

Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse. Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott Disposition Motivering af forløbet Unge og medier Design af Unge

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

De nye fysikstuderende efter gymnasiereformen - DEN DOBBELTE UDFORDRING

De nye fysikstuderende efter gymnasiereformen - DEN DOBBELTE UDFORDRING De nye fysikstuderende efter gymnasiereformen - DEN DOBBELTE UDFORDRING Debatmøde i Dansk Fysisk Selskab Aarhus d.18.4.2007 Oplæg Lars Brian Krogh, Steno Instituttet Fysik i gymnasiereform 2005 Ny struktur:

Læs mere

Oversigt over oplægget i dag

Oversigt over oplægget i dag Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1 Oversigt

Læs mere