Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 1"

Transkript

1 MONA Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 1 Derek Hodson (oversat af MONA-redaktionen) Abstract. Denne artikel kaster et kritisk blik på det praktiske arbejde i skolens naturfag og på de ofte ekstraordinært store forventninger vi stiller til det. Idet forfatteren hævder at meget af det vi gør, er dårligt forstået, rodet og af ringe uddannelsesmæssig værdi, argumenteres der for en mere præcis, teoridrevet tilgang. Introduktion til artiklen Af Rie Troelsen, Syddansk Universitet Denne artikel er nummer to i rækken af artikler som MONA-redaktionen har kunnet klassificere som klassiske. Den første artikel i rækken var Deweys artikel om naturvidenskab som stofområde og som metode der blev bragt i MONA, 2008(1). Artiklen her er klassisk i den forstand at den hjælper os med at stille spørgsmål til det praktiske arbejde i naturfagsundervisningen. Hvad er meningen med det? Hvordan bidrager det til det overordnede mål for undervisningen? Hvordan hjælper det særligt eleverne i deres læringsproces? Spørgsmål som disse skal ikke stilles for at nå frem til svar om at praktisk arbejde som undervisningsform lige så godt kan udfases eller nedlægges til fordel for mere tids- og resursebesparende undervisningsformer. Som Joan Solomon udtrykker det, så må naturfagsundervisning finde sted i et laboratorium; dette står ikke til diskussion. Her hører naturfag til lige så naturligt som madlavning hører til i et køkken, og havearbejde i en have. (Teaching children in the laboratory, 1980). 1 Denne artikel er oprindelig udgivet som Hodson, D. (1990). A Critical Look at Practical Work in School Science. School Science Review, 71(256), s

2 8 Derek Hodson MONA Derimod opnår man ved at forsøge at svare på spørgsmål om det praktiske arbejdes eksistensberettigelse at det kan blive tydeligt for både dem som skal planlægge, give og modtage undervisningen, hvad der er det praktiske arbejdes egenart. Artiklen kan dog ikke kun bruges som afsæt for diskussioner der tydeliggør meningen og målet med praktisk arbejde for alle de involverede parter i undervisningen. Den kan også bruges til diskussioner om hvorvidt de udtrykte rationaler stemmer overens med de signaler som den aktuelle undervisning sender om formålet med praktisk arbejde. Lever virkelighedens praktiske arbejde op til de idealer og argumenter som praktisk arbejde bliver begrundet med er der overensstemmelse mellem retorik og realitet? Hodson skriver sig med sin artikel ind i en debat om nødvendigheden af og ræsonnementet for at anvende praktisk arbejde i naturfagsundervisningen på primært og sekundært niveau en debat som primært skal ses i lyset af historikken bag det praktiske arbejdes plads i undervisningen. Oprindeligt var praktisk arbejde i forbindelse med naturfagsundervisning kun tiltænkt de elever som skulle videre i en naturvidenskabelig karriere, og mål og indhold var derfor tilpasset hertil. Først i 1960 erne blev praktisk arbejde en del af undervisningen for alle elever uanset videre uddannelsesvej, mange skoler blev udstyret med laboratoriefaciliteter, og meget naturfagsundervisning blev tilrettelagt ud fra synet på eleverne som værende små videnskabelige forskere. Debatten som Hodson skriver sig ind i drejer sig derfor meget om hvorvidt rationalet bag praktisk arbejde følger naturfagsundervisningens overordnede mål mellem uddannelse for alle og uddannelse for de få, og dermed har artiklen også relevans i dagens diskussioner om bl.a. naturfag for alle, naturvidenskab som almendannelse og mål og indhold i det naturvidenskabelige grundforløb i gymnasiet. Men hvad er praktisk arbejde? Er det laboratorieundervisning, feltarbejde, ekskursioner, demonstrationsforsøg eller eksperimentelt arbejde? Kært barn har mange navne. Som regel bruges termen praktisk arbejde som paraply for alle de undervisningsformer der indeholder elementer af observation, beskrivelse, klassifikation, opøvning af manuelle færdigheder, databehandling, sikkerhed, vurdering af usikkerhed og hensigtsmæssighed samt generalisering mellem praksis og teori dvs. lige fra det typiske feltarbejde i geografi til udførelsen af et forsøg i fysik. Ind under paraplyen hører også forskelle på det praktiske arbejdes udøvere det kan både være læreren og eleverne ligesom der kan være forskel på, på hvilket niveau det praktiske arbejde indgår som undervisningsdel det kan både være i forbindelse med natur/teknik-timen i 1. klasse og som led i et studieretningsprojekt i 3. g.

3 MONA Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 9 Grunden til at jeg lister alle disse forskellige tolkninger og udmøntninger op, er at artiklen herunder og dens pointer naturligvis relaterer sig forskelligt til praktisk arbejde som det lige netop bliver praktiseret i de forskellige fag, timer og skoler og på de forskellige niveauer. Nogle af de kritiske blikke som Hodson her kaster på praktisk arbejde, vil derfor med rette kunne opleves som misvisende for netop den enkeltes situation. Spørgsmålet er om Hodsons kritik også er misvisende for forholdene i den danske grundskole og i ungdomsuddannelserne anno 2008? Er den videnskabscentrerede undervisning helt luget ud? Er vi helt fri af kogebogslignende øvelser hvis pædagogiske værdi handler om at kunne følge en opskrift? Lærer vi børnene at bruge en pipette af almendannende grunde? Min holdning er at det praktiske arbejde i naturfagsundervisningen paraplybegreb, geografisk og tidslig afstand til trods sagtens kan blive beriget ved at se det kritiske blik i øjnene og debattere de bagvedliggende rationaler. Mange ting er forhåbentlig og givetvis ændret, men der mangler i det mindste i min bevidsthed aktuelle, nationale undersøgelser om det praktiske arbejdes begrundelse og plads i naturfagsundervisningen i Danmark. Lad dette være en opfordring til at diskutere og videreudvikle det praktiske arbejde som det står i dag både i form af kommentarer til denne artikel, forsknings- og udviklingsarbejder og gerne som artikler til MONA! Praktisk arbejde i skolens naturfag har en meget lang historie. Så langt tilbage som i 1882 bekendtgjorde Education Department [i England, red.] at instruktionen af studerende i naturfag hovedsagelig skal gives gennem eksperimenter [1], men det er tydeligt at det var demonstrationsforsøg foretaget af læreren de havde i tankerne, snarere end de eleveksperimenter som blev anbefalet af pionerer som fx H.E. Armstrong. I en artikel i School Science Review [2] beskriver Roger Lock de skiftende fortolkninger og grader af entusiasme for praktisk arbejde i de sidste 125 år nogle gange afskrevet som spild af tid [3]. I nyere tid har næsten alle større læreplansarbejder inden for naturfag i 1960 erne og 1970 erne anbefalet hands on praktisk arbejde som en inspirerende og effektiv form for læring. De lærere som har afvist denne tilgang til undervisning og læring i naturfag, har typisk gjort det pga. omkostningerne eller en tro på at eksterne prøver ikke på tilstrækkelig vis lønner sig set i forhold til denne store investering i tid og energi, snarere end pga. teoriunderbyggede argumenter [4]. Der inkluderes nu betydelige elementer af praktisk arbejde til bedømmelse i 16 års-eksaminationen i Storbritannien, og skridt hen imod øget intern bedømmelse og lærerstyring af prøver i Australien og på det seneste i New Zealand er blevet fulgt op af krav om mere

4 10 Derek Hodson MONA udbredt anvendelse af praktisk arbejde i naturfagenes læreplaner. Australian Academy of Science fastslår ligefrem eksplicit at kemi er en eksperimentel videnskab, og (derfor) er laboratoriearbejde en essentiel del af læseplanen [5]. Det fremhæves yderligere at laboratoriearbejde tillader udvikling fra konkrete situationer til abstrakte idéer og kan være et middel til at styrke nysgerrigheden (og) værdsættelsen af de æstetiske aspekter af faget [6]. Tiden er derfor inde til en nøje ransagelse af det praktiske arbejdes rolle og oplevede uddannelsesmæssige værdi. Det er min egen vurdering baseret på tyve års erfaring med undervisning og læreruddannelse at praktisk arbejde som det udøves i mange skoler, er dårligt forstået, sammenrodet og uproduktivt. Det tilvejebringer kun liden reel uddannelsesmæssig værdi. For mange børn bidrager det der foregår i laboratoriet kun i ringe grad til deres læring af naturvidenskab eller til deres læring om naturvidenskab. De bliver heller ikke engageret i at udøve naturvidenskab i nogen meningsfuld forstand. Vi bliver med en vis grad af uopsættelighed nødt til at spørge hvordan denne situation er opstået, og mere vigtigt hvad vi kan gøre for at forbedre situationen. Nutidige perspektiver på det praktiske arbejdes rolle En af hovedårsagerne til det praktiske arbejdes utilfredsstillende natur i skolen er at lærere bruger det ureflekteret. Ikke fordi de er ureflekterede mennesker, men fordi de er genstand for den kraftigt mytedannende retorik inden for lærerprofessionen som ser praktisk arbejde som et universalmiddel, som den pædagogiske løsning på alle læringsproblemer. Lynch [7] har noteret sig at når en gruppe lærere samstemmende bifalder praktisk arbejde, har de muligvis meget forskellige formål i tankerne. Og spørger man lærerne om deres begrundelse for at anvende praktisk arbejde, afsløres et forvirrende spektrum af argumenter som af hensyn til diskussionen her kan sammenfattes i fem kategorier At motivere ved at stimulere interesse og inspiration At undervise i laboratoriefærdigheder At fremme læring af videnskabelig viden At give indsigt i naturvidenskabelige metoder og udvikle ekspertise i at anvende dem At udvikle særlige naturvidenskabelige holdninger som fx fordomsfrihed, objektivitet og accept af at man ikke skal drage forhastede konklusioner. Disse forskellige og ekstravagante argumenter kræver kritisk analyse. Ikke bare fordi sådanne mål måske bedre opnås med andre midler, men også fordi det kan tænkes at ingen af målene med naturfagsundervisningen bedst opnås med praktisk arbejde. Vi bør ikke længere kritikløst acceptere lærerprofessionens universelle og ureflekterede

5 MONA Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 11 blåstempling af og dedikation til praktisk arbejde. Som et første skridt bør vi stille følgende spørgsmål: Motiveres børn af praktisk arbejde? Er der alternative eller bedre måder at motivere dem på? Opnår børn laboratoriefærdigheder gennem praktisk arbejde i skolen? Er tilegnelsen af disse færdigheder af uddannelsesmæssig værdi? Bidrager praktisk arbejde til at børn udvikler forståelse af naturvidenskabelige begreber? Er der bedre måder at bidrage til denne udvikling på? Hvilket syn på/billede af naturvidenskab og videnskabelige aktiviteter opnår børn ved at deltage i praktisk arbejde? Er dette billede en troværdig repræsentation af faktisk naturvidenskabelig praksis? Er de såkaldte naturvidenskabelige holdninger nødvendige for udøvelse af naturvidenskab? Og er det sandsynligt at de udvikles gennem den slags praktisk arbejde som børn deltager i? Motivation Mens mange børn inspireres af de aktiviteter vi udsætter dem for i klassen, er der også mange som ikke gør. Modsat hvad mange lærere forventer, øges elevernes interesse og tilfredsstillelse ikke altid når mængden af praktisk arbejde stiger [8]. Eksempelvis førte den betydelige stigning i mængden af praktisk arbejde som fandt sted under de Nuffield-inspirerede læseplansændringer i 1960 erne, ikke til en stigning i optaget til den valgfrie naturfagsundervisning eller til mere positive holdninger til naturvidenskab [9, 10]. En række undersøgelser har vist at generelt betragter børn praktisk arbejde som et mindre kedeligt alternativ til andre undervisningsmetoder snarere end noget de glæder sig over i sig selv [11, 12]. En undersøgelse af årige i en række skoler i Auckland indikerer at mens 57 % er positive over for praktisk arbejde, så er der 40 % der begrunder deres entusiasme med kommentarer som Jeg kan lide når jeg ved hvad jeg laver og Jeg kan ikke lide når det går galt [13]. Måske ville påstanden om motivationseffekten have større vægt hvis det praktiske arbejde var spændende og interessant. Men ofte er det håbløst kedeligt! Argumentet ville også have mere gyldighed hvis vi tillod børnene at forfølge deres egne undersøgelser på deres egen måde. I praksis beder vi dem ofte udforske lærerens problemstillinger efter lærerens procedurer. Argumentet ville have langt større vægt hvis eksperimenterne i klassen havde visuelle stimuli, viste et positivt resultat, eller hvis de lykkedes alt sammen noget som Auckland-børnene nævner som vigtige faktorer der har betydning for deres motivation. Det veldokumenterede dyk i entusiasmen for praktisk arbejde som ses når børn bliver ældre, afspejler måske et skift i den type af praktisk arbejde vi anvender. Ofte tillader vi de mindre børn forholdsvis

6 12 Derek Hodson MONA ustrukturerede personlige undersøgelser mens vi forlanger at ældre børn gennemfører praktiske øvelser ud fra et sæt udførlige instruktioner netop på det tidspunkt i deres liv hvor de kæmper med at etablere deres individualitet. Intet under at deres interesse og entusiasme falder! Motivation afhænger delvis af evnen til at stimulere den lærendes interesse og nysgerrighed. Ifølge Kreitler & Kreitler er der fire overordnede typer af nysgerrighed som hver især er karakteristisk for et bestemt trin i den kognitive udvikling: den manipulative, den perceptuelle, den konceptuelle og nysgerrigheden over for det komplekse, det flertydige og det usædvanlige [14]. Hvis praktisk arbejde skal motivere, må det stimulere en tilsvarende nysgerrighed. Erfaringer viser at mens mindre børn nogle gange motiveres bare ved muligheden for at betjene et apparat eller lave målinger, så kræver motivation af ældre børn ofte en kognitiv stimulus som fx at udforske idéer, undersøge inkonsistente forhold eller konfrontere problemer. Men ofte udelukker praktisk arbejde i naturfagene en forudgående teoretisering til fordel for en angivelig objektiv indsamling af data. Det foregående er ikke et forsøg på at benægte at praktisk arbejde kan have en motiverende effekt. Det er derimod et forsøg på at minde os om at det er urealistisk at forvente at alle børn motiveres af de samme faktorer, at der er andre teknikker som vi kan anvende i naturfagsundervisningen som også kan have høj motivationseffekt, samt endelig at motivation ikke er garanteret blot ved at udføre praktisk arbejde medmindre vi sørger for at tilvejebringe interessante og spændende eksperimenter og giver børnene lov til at lave delvis selvstændige undersøgelser. De lærende skal have en interesse og et engagement i læringsopgaven som konventionelt praktisk arbejde sjældent tilvejebringer. Dette engagement opstår ved at personalisere erfaringen ved at fokusere på konceptuelle aspekter af eksperimentet, ved at man selv identificerer et problem man synes er interessant og værd at undersøge, eller selv designer den undersøgelsesprocedure som skal følges. Tilegnelse af færdigheder Der er to typer argumenter for at praktisk arbejde skal være et middel til tilegnelse af laboratoriefærdigheder: dels dem der går ud på at børn skal tilegne sig et sæt af indholdsfrie, generaliserbare og overførbare færdigheder af værdi for alle børn, og dels dem som går ud på at børn skal udvikle basale håndværksmæssige færdigheder der betragtes som essentielle for fremtidige forskere og teknikere. Mens det sidste argument er moralsk tvivlsomt (da det forudsætter at alle børns skolegang skal underlægges de oplevede behov og interesser hos de få som måske vil studere naturvidenskab på et højere niveau eller kommer til at arbejde i et laboratorium) og håbløst over-ambitiøst (da det kræver at lærerne skal kunne forudse den fremtidige teknologiske udvikling og de industrielle behov), så er det første argument

7 MONA Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 13 på grænsen til det absurde! Det er svært at se på hvilken måde en færdighed i at bruge en pipette eller en burette i en volumetrisk analyse kan overføres til en anden laboratoriesituation hvor der fx anvendes et oscilloskop eller et mikroskop, eller hvor en hundehaj dissekeres. Og endnu sværere er det at se hvordan denne færdighed kan overføres til en situation uden for laboratoriet i hverdagslivet. Men det er præcis hvad der hævdes. Tilmed findes der fra fx APU en overvældende mængde dokumentation for at den praktiske erfaring vi gennemfører i klassen, slet ikke medfører tilegnelsen af færdigheder! Selv efter en række år med praktisk orienteret naturfagsundervisning er mange børn ikke i stand til at foretage simple laboratorieforsøg tilfredsstillende. APU-rapporten Science at Age 15 [15] afslører fx at kun 11 % af børnene kan aflæse et forudindstillet amperemeter (s. 19), kun 14 % kan samle et elektrisk kredsløb ud fra et givet kredsløbsdiagram (s. 21), og blot 57 % kan udføre en simpel filtreringsteknik til at fjerne overskydende kobberoxid under fremstilling af kobbersulfat (s. 21). Jeg vil mene at tilegnelse af laboratoriefærdigheder har begrænset, hvis overhovedet nogen, værdi i sig selv. Snarere er det målet der helliger midlet nemlig det mål at lære mere. Ved at retfærdiggøre praktisk arbejde i skolen med at det udvikler færdigheder, gør man sig skyldig i at sætte vognen foran hesten! Det forholder sig ikke sådan at praktisk arbejde er nødvendigt for at give børn særlige laboratoriefærdigheder. Det er snarere sådan at særlige kundskaber er nødvendige hvis børn skal kunne deltage med succes i praktisk arbejde. To pointer følger heraf: Vi skal kun undervise i de færdigheder som har værdi for yderligere læring, og når det er tilfældet, skal vi sikre at disse færdigheder udvikles til et tilstrækkeligt kompetenceniveau. Hvis gennemførelsen af et eksperiment kræver en færdighed som børn ikke får brug for igen, eller et kompetenceniveau som de ikke hurtigt kan opnå, må der findes alternative tilgange på forhånd samlet apparatur, demonstration ved læreren, computersimulation etc. Alt for ofte sætter vi børn i en situation hvor deres utilstrækkelige færdighedsniveau bliver en betydelig barriere for læring. Komplekse færdigheder som vurderes nødvendige for yderligere læring skulle måske forud-indlæres i særlige øvelser med færdighedstræning. At forsøge at mestre et apparatur eller en teknik for første gang (forstå hvad der sker, lære at bruge det, gøre det, vide hvornår resultaterne kan bruges, og hvornår de ikke kan, osv.) samtidig med at man er opmærksom på andre aspekter af eksperimentet og måske ligeledes anvender bestemte begreber for første gang er for meget at klare på én gang. Dette er ikke ment som et argument mod at undervise i alle laboratoriefærdigheder. Det er snarere et argument til fordel for at være mere kritisk i udvælgelsen af hvilke færdigheder der undervises i, og et argument til fordel for at gøre det klart for de lærende at laboratoriefærdigheder giver forudsætninger for at deltage i andre

8 14 Derek Hodson MONA værdifulde aktiviteter. De der indser at der er gode grunde til at tilegne sig bestemte færdigheder, vil formentlig være mere motiverede for at tilegne sig dem. At lære naturvidenskabelig viden og at lære naturvidenskabelige metoder Den empiriske dokumentation for virkningsgraden af praktisk arbejde som en måde til at lære naturvidenskabelig viden på er vanskelig at fortolke og ikke fyldestgørende. I en samlet afvejning kan der ikke argumenteres for at den er overlegen i forhold til andre metoder. Noget tyder oven i købet på at den i visse tilfælde er mindre succesfuld [12, 16, 17]. Et amerikansk studie af tre undervisningsstile (forelæsning/diskussion, laboratoriearbejde/diskussion, forelæsning/lærerdemonstration/diskussion) afslørede at kun i forhold til at udvikle laboratoriefærdigheder viste det praktiske arbejde nogen som helst signifikant fordel i forhold til andre metoder [18]. Der var ingen signifikante forskelle mht. begrebsmæssig læring, forståelse af naturvidenskabelig metodologi eller motivation. Med andre ord fandtes den eneste læringsfordel ved praktisk arbejde inden for et område som de andre metoder slet ikke forsøgte at undervise i! Det er bemærkelsesværdigt at børn tilsyneladende betragter tilegnelsen af laboratoriefærdigheder som det primære mål med praktisk arbejde, og det er til en vis grad deprimerende at de ofte ikke relaterer laboratoriearbejdet til andre dele af deres læring [11]. I et studie af praktiske undervisningstimer i en række britiske skoler fandt Moreira [19] at børn ofte udfører eksperimenter i undervisningen med kun en rudimentær idé om hvad de har gang i, og med praktisk taget ingen forståelse af formålet med eksperimentet eller af begrundelserne for den valgte procedure og kun lille forståelse af de underliggende begreber. Det ser ud til at de ikke gør meget mere end at følge opskrifter. I bedste fald er sådanne aktiviteter spild af tid. Snarere er de dog forvirrende og kontraproduktive. Mange lærere tror selvfølgelig at praktisk arbejde også lærer børn om naturvidenskab og dens metodologi. Lige siden de heftige dage i 1960 erne har der været fortalere for det synspunkt at opdagelseslæring [discovery learning, red.] er både en interessant og effektiv måde at lære naturvidenskab på og en slagkraftig måde at lære metoder og procedurer i naturvidenskab på. Uheldigvis er det syn på naturvidenskab som opdagelseslæring gør sig til talsmand for, i høj grad forvrænget og baseret på en række misforståede antagelser om fortrinnene ved og pålideligheden af observationer. Naturvidenskab starter med observation. Naturvidenskabelige observationer er pålidelige og fordomsfrie. Observation giver objektive, ikke-værdiladede data. Tendenser og generaliseringer opstår ud fra disse data i et fravær af forudgående teoretisering. Forudgående teoretisering er tilmed forbudt i denne forståelse af naturvidenskab.

9 MONA Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 15 Forklaringer på disse tendenser og generaliseringer i form af principper, love og teorier kan udledes af disse data. Principper, love og teorier kan bekræftes (bevises?) af efterfølgende observatio- ner. Pladsen her tillader ikke en detaljeret gennemgang af manglerne i den induktive forståelse af naturvidenskab som opdagelseslæring implicerer. Det rækker at sige at sådanne synspunkter længe har været opgivet af videnskabsteoretikere. Det er på høje tid at naturfagslærere også opgiver dem! Men manglerne ved opdagelsesmetoderne begrænser sig ikke kun til deres fejlagtige erkendelseslære. De er også psykologisk set usunde og pædagogisk set uanvendelige. Forestillingen om at børn let kan tilegne sig nye begreber ved at deltage i ikke-vejledte og åbne [open-ended, red.] opdagelseslæringsaktiviteter, er absurd. Den virkelige kilde til problemet er at lærere foregiver over for børnene at formålet med sådanne undervisningstimer er at deltage i videnskabelige undersøgelser (at opdage ) når det virkelige formål er at fremme tilegnelsen af en bestemt naturvidenskabelig viden ( de etablerede fakta ). Så når lærere henviser til opdagelse, mener de i virkeligheden gen-opdagelse ; de har tænkt sig at børnene skal opdage noget bestemt. Men med fraværet af vejledning eller dyb teoretisk forståelse er det usandsynligt at børn vil nå de bestemte mål som læreren forestiller sig. I praksis bliver det hurtigt tydeligt at børn ikke når de ønskede mål. Men i stedet for at opfordre til teoretisk omvurdering med henblik på at opfordre børn til at modificere deres eksperimentelle design eller at genfortolke deres data giver lærere instruktioner. Som konsekvens degenererer det der startede som åben dataindsamling, til en slags pointeløs følg opskriften. En anden komplikation er at mange eksperimenter giver uventede resultater der får børn til at opdage en alternativ naturvidenskab. Den sædvanlige reaktion er at fortælle børnene at de har fået det forkerte resultat. Dette får børnene til at bekymre sig om hvad der burde ske, og at være optagede af at finde det rigtige svar. Det giver også indtryk af at forskerne i forvejen udmærket kender resultaterne af de eksperimenter de udfører. Tilbage står at teoriløse observationer hverken vil eller kan føre til tilegnelsen af nye begreber. Krav om teorifri eksperimenteren er urimelige både af epistemologiske og psykologiske årsager. For at deltage i en hvilken som helst undersøgelse og for at opdage noget som helst skal man arbejde inden for en eksisterende begrebsramme. Det er ikke den praktiske erfaring der giver disse begrebsmæssige strukturer. Det er i stedet de begrebsmæssige strukturer der giver mening, formål og retning til de praktiske erfaringer. Kort sagt må teoretiske overvejelser gå forud for eksperimentelle undersøgelser. Ved at placere teori og teoretisk overvejelse efter observationerne i stedet for før, sætter man med praktisk arbejde baseret på opdagelseslæring vognen

10 16 Derek Hodson MONA foran hesten. Konsekvensen er at disse metoder kan afskrives som ineffektive læringsstrategier, ligesom de kan afskrives i forhold til at levere en realistisk forståelse af naturvidenskabelige aktiviteter. Der er flere komplikationer som skaber endnu mere alvorlige pædagogiske mangler. Ikke bare kommer opdagelseslæring til kort med at sikre at børn har en passende begrebsramme, men den ignorerer også fuldstændig den oplagte mulighed at børn kan have alternative opfattelser som måske får dem til at fortolke de efterfølgende begivenheder på en noget anderledes måde end den læreren ønskede. Utallige forskere har leveret rammende påvisninger af hvordan børns alternative teoretiske forståelse får dem til at misfortolke arten af og formålet med de eksperimenter de udfører, hvorved deres misforståelser forstærkes [20]. Opdagelseslæringsmetoder står ikke til at redde, og vi har brug for fuldstændig at revurdere vores syn på arten af og formålet med praktisk arbejde i naturfagsundervisningen og specielt den afgørende rolle teori spiller i eksperimenter, hvis vi skal retfærdiggøre dets plads i undervisningen. Naturvidenskabelige holdninger Naturvidenskabelige holdninger kan defineres som de tilgange og holdninger til information, idéer og procedurer der betragtes som essentielle for udøvere af naturvidenskab. Det er klart at dette er forskelligt fra holdninger til naturvidenskab og fra evnen til at anvende naturvidenskabelige procedurer [21]. Der er ingen tvivl om at det at indprente naturvidenskabelige holdninger har høj prioritet når vi taler udvikling af naturfagsundervisningen. Det er den generelle opfattelse at børn bedre kan værdsætte forskernes aktiviteter når de selv tilegner sig en holdning af ikke-værdiladet og teoretisk neutral objektivitet, fordomsfrihed og accept af at man ikke skal drage forhastede konklusioner, samt at sådanne kvaliteter både er ønskværdige i sig selv og kan overføres til andre vigtige områder. Tre spørgsmål springer i øjnene Er det sandsynligt at den slags praktisk arbejde som vi tilvejebringer, fremmer disse holdninger? Er det det image der får børn til at vælge naturvidenskab? Har de virkelige forskere disse karakteristika? Bestræbelserne på at finde det korrekte svar og optagetheden af hvad der burde ske, som karakteriserer så meget laboratoriearbejde i skolen gør det meget usandsynligt at opnå et bekræftende svar på det første af disse spørgsmål. At det stereotype ideal for naturvidenskabelige holdninger er så verdensfjernt og tilsyneladende undertrykker individualiteten, må forventes at blive ugunstigt modtaget af mange

11 MONA Et kritisk blik på praktisk arbejde i naturfagene 17 børn, så et bekræftende svar på det andet spørgsmål er også usandsynligt. Unge har brug for at opleve at forskere kan være varme, følsomme, humoristiske og passionerede, eller og mere vigtigt at varme, følsomme, humoristiske og passionerede mennesker kan blive forskere. Mht. det tredje spørgsmål er svaret formentlig ikke. Det er mere end 25 år siden Roe [22] argumenterede for at forskere ikke har disse særlige holdninger selv om de tror de har dem! Med andre ord har de også slugt myterne råt om den objektive og kønsløse forsker. I et forsøg på at undersøge i hvilken grad forskere udviser karakteristika som den stereotype objektive og lidenskabsløse søger af sandheden, når Mahoney [23] frem til at forskere ofte er ulogiske i den måde de arbejder på, specielt når de forsvarer deres egen opfattelse eller angriber en konkurrerende opfattelse. Han hævder at forskere er højst selektive i deres afrapportering og i nogle tilfælde ikke holder sig for gode til at forvrænge eller undertrykke data, og at de stædigt vil fastholde deres foretrukne opfattelse selv når dokumentation til fordel for det modsatte er overvældende. Han konkluderer at forskeren snarere end at acceptere ikke at træffe forhastede konklusioner ofte er en fremfusende sandhedsspinder som gerne fremsætter hypoteser og teorier længe før data er holdbare. Mitroff & Mason [24] skelner mellem to slags forskere: de ekstremt spekulative forskere som ikke ville afholde sig fra at bygge en hel teori for Solsystemet uden nogen som helst data, og de databundne forskere som ikke ville være i stand til at redde deres eget skind hvis en brand opstod ved siden af dem, fordi de aldrig ville have nok data til at bevise at branden virkelig var der. Det som dette og en række andre studier viser, er modsat lærebogsstereotypen at jo større forsker, desto mere sandsynligt er det at han eller hun gør myten om den uegennyttige, neutrale forsker til skamme (Mitroff & Mason [24]). Hvis der er så store forskelle mellem det idealiserede billede af naturvidenskabelige holdninger og karakteristika for virkelige forskere, er det på høje tid at vi opgiver stereotyperne og den slags praktisk arbejde der fastholder myterne. Som Gauld [25] bemærker: Undervisningen i at forskere besidder disse karakteristika, er slem nok, men det er skrækkeligt at naturfagsundervisere faktisk forsøger at forme børnene i det samme falske billede. Der findes nu et stigende antal etnografiske studier af forskere in action som giver forventninger om et mere troværdigt billede af laboratorieliv og de beslutningsprocesser der er involveret i naturvidenskabelige undersøgelser [26]. Det er bydende nødvendigt at finde en metode til at omsætte disse resultater til passende aktiviteter i klasserummet. Konklusion Gennem hele denne artikel har teoretiske argumenter og forskningsresultater konsekvent bestyrket det synspunkt at praktisk arbejde i naturfagene som det i dag er

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC

Laboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC Laboratoriearbejdets formål Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC Roskilde Universitetscenter Forskningsspørgsmål 1.Hvilke potentielle læringsudbytter findes der for de laboratoriearbejder, der typisk

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014 Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Kendsgerningerne taler for sig selv

Kendsgerningerne taler for sig selv Kendsgerningerne taler for sig selv Af cand.scient. Kristian Bánkuti Østergaard Creationisten og evolutionisten kan betragte den samme abe, men mens creationisten ser det som et argument for skabelse,

Læs mere

Fra Folkeskolens netudgave

Fra Folkeskolens netudgave Fra Folkeskolens netudgave to. 4. dec. 2014 kl. 09:44 781 Lærende team kan løfte elevernes læringsresultater Debat Kronik Illustration: Mai-Britt Bernt Jensen Flere billeder: 1 2 Af: Sten Clod Poulsen

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Kortlæg din læringsstil

Kortlæg din læringsstil Kortlæg din læringsstil For hver af de 44 spørgsmål som følger skal du svare enten a eller b. Du skal vælge udelukkende ét svar for hver spørgsmål. Hvis du føler, at du både kan besvare et spørgsmål med

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

ibsedeltagerstyret Problem- og

ibsedeltagerstyret Problem- og ibsedeltagerstyret Problem- og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning Et udviklingsprojekt med støtte fra NTS-centeret NTS -CENTERET Formål Formålet med projektet var at implementere, undersøge og

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

IGLC 15 Summit. Møde i Lean Construction - DK. 18. September 2007

IGLC 15 Summit. Møde i Lean Construction - DK. 18. September 2007 IGLC 15 Summit Møde i Lean Construction - DK 18. September 2007 Introduktion Generelt Papers Videre udvikling af Lean Construction Esben Misfeldt Sven Bertelsen Arrangementet Sted: Michhigan State University

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

www.sails-project.eu Strategier for evaluering af undersøgelsesbaseret læring i naturfagene

www.sails-project.eu Strategier for evaluering af undersøgelsesbaseret læring i naturfagene Strategier for evaluering af undersøgelsesbaseret læring i naturfagene n Naturfagsundervisning i et Europa under forandring n Undersøgelsesfærdigheder og evaluering Vi lever I en verden i forandring hvor

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Naturfagslæreres motivation for og engagement i udviklingsarbejde og efteruddannelse. Lektor cand. scient. Peer S. Daugbjerg (projektansvarlig)

Naturfagslæreres motivation for og engagement i udviklingsarbejde og efteruddannelse. Lektor cand. scient. Peer S. Daugbjerg (projektansvarlig) Naturfagslæreres motivation for og engagement i udviklingsarbejde og efteruddannelse. Lektor cand. scient. Peer S. Daugbjerg (projektansvarlig) Resumé Læreres erfaringer med lærergerning og naturfag har

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !"#$%&'()*+*,-.,*/''*0"1234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!"#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*="327(3*8)0>"44"7#5!

Hvad fortæller. du dig selv? om dig selv? !#$%&'()*+*,-.,*/''*01234*0)4)0%)$5*6078)039*7:*!#$%&'()5*!&9*#73*;)*0)807$(<)$*=327(3*8)0>447#5! Hvad fortæller du dig selv? om dig selv?!"#%&'()+,-.,/''0"12340)4)0%)56078)0397:!"#%&'()5!&9#73;)0)807(

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

ICC Europe Howzat Text Danish Version

ICC Europe Howzat Text Danish Version ICC Europe Howzat Text Danish Version Velkommen til Howzat! ECB Coach Education, i samarbejde med ICC Europa, er forpligtet til at yde ressourcer i verdensklasse; Howzat! er designet til at spille en vigtig

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere