Organisering Af frivillige, foreninger og lokalsamfund

Transkript

1 Organisering Af frivillige, foreninger og lokalsamfund Simon Schärfe Rasmussen Konsulent DGI Lokaludvikling

2 Organisering er, hvad man gør ved en eftersøgning, for at man ikke alle sammen på samme tid skal søge på det samme sted Organisere gør man, før man gør noget, for at det man gør, ikke skal gå i kludder

3 Samfundstendenser Foreningerne og organisationer oplever i disse år en bevægelse imod en ny type fællesskaber, drevet af tre primære samfundstendenser: Individualisering Fleksibilitet Lyst og motivation

4 Fællesskabet i forandring DET TRADITIONELLE FÆLLESSKAB DET MODERNE FÆLLESSKAB Pligtorienterende Arvet Bundet til sted Fokus på det kollektive Lukket Hierarkisk Tidsbundet og planlagt Kontinuerligt og uden tidsbegrænsning Lystorienteret Tilvalgt Interaktivt og knyttet til relationer Fokus på individet i kollektivet Åbent Flad struktur Fleksibelt og spontant Projektorienteret og tidsbegrænset

5 Kontinuum fra traditionel til moderne Traditionel Moderne

6 Kontinuum fra traditionel til moderne Hvordan er fællesskabet i jeres forening? Hvor placerer det sig på kontinuummet? Hvordan bliver det mere moderne? Andre fællesskaber, I indgår i? Traditionel Moderne

7 En ny frivillighed vinder frem Nye fællesskaber Nye frivillige Frivilligheden er i forandring De frivillige, der kommer flere af i dag, er de typer, som handler ud fra lyst, og som bl.a. ønsker fleksibilitet Folk er i dag frivillige på flere områder: Fra 25% tidligere til 50% i dag* Frivillige vil gerne gøre en forskel nu og her *Frivilligrapport 2014, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

8 Frivilligheden i forandring DEN TRADITIONELLE FRIVILLIGE DEN MODERNE FRIVILLIGE Loyale overfor foreningen - det frivillige arbejde er ofte et livsprojekt Engagerer sig fordi det er vigtigt, at nogen gør det Trives i en stærk kultur med veldefinerede ansvarsområder, klare opgaver og en kontinuerlig indsats uden for mange afbrydelser Er ikke loyale over for én forening, men mange forskellige Engagerer sig i arbejdet forbi det er vigtigt, at de gør det Trives ikke i en fast struktur, men i omskiftelige projekter

9 og det kræver tilpasninger Fællesskabet (foreningerne & lokalsamfund) skal tilpasse sig omverdenen og de frivilliges ønsker Folk vil gerne engagere sig, men på en anden måde end det ofte tilbydes i dag Det kræver, at man gør tingene på en ny måde. Som forening er det derfor vigtigt, at man gør op med sig selv, om man skal ændre på nogle ting. Det der har fungeret i lang tid, kræver måske noget andet i dag Hvordan passer det i forhold til den nuværende struktur, med mange traditionelle enheder, store haller, faste træningstider, vedtægter, generalforsamlinger og valg for flere år? Der findes inden one-size-fits-all løsning. Kontekster og foreninger er forskellige. Hvad der er rigtigt og forkert afhænger derfor af jeres egen forening

10 Insanity: Doing the same thing over and over again and expecting different results

11 Manglende tilpasning giver problemer Foreninger er typisk opbygget omkring de meget loyale frivillige, som godt kan lide faste strukturer Foreninger har sværere ved at rekruttere frivillige til faste opgaver som fx bestyrelsesarbejde Det samme billede ses lidt mindre med hensyn til rekruttering af trænere og folk til underudvalg, mens foreninger har lettere ved at skaffe frivillige til små ad hoc opgaver Det fremstilles, at omverdenen har et problem at folk ikke engagerer sig Det er IKKE engagementet, der er noget galt med 1,9 millioner danskere over 16 år var i løbet af 2014 frivillige. Det svarer til ca. 40 %, hvilket er en konstant fra 2010 og 2012* Er det mest oplagt at ændre på folks måde at være på, eller er det nemmere at ændre de opgaver og muligheder, der er for at befolkningen kan engagere sig. Svaret giver sig selv. *Frivilligrapport 2014, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

12 Rekrutteringen er en stor udfordring. Status er ikke særlig god. Folk er ikke indstillet på at bidrage til fællesskabet. Kilde: Foreninger mangler alarmerende

13 Seks frivillige arketyper Konventionelle frivillige: Vil have ejerskab i en stærk struktur. Går op i procedurer og punktlighed. Elsker regler og rutiner. Stort timeforbrug. En stor ressource for alle foreninger. Det klassiske bestyrelsesmedlem Entreprenante frivillige: En igangsætter af nye initiativer. Søger puljer og projektmidler. Sikrer netværk og samarbejde i foreningen og med andre foreninger. Kommer til foreningen med en god idé, som de ønsker at realisere. Bringer selv ressourcer, viden og netværk. Er der ikke plads til nye idéer, finder den entreprenante en anden forening Jordbundne frivillige: Praktisk hjælp til fx faste møder og træninger. Træneren, besøgsvennen eller lektiehjælperen. Søger den nære kontakt og det praktiske arbejde, hvor de oplever, de gør noget for nogen. Kreative frivillige: En kreativ borger som finder på måder at bruge sine evner til gavn for fællesskabet. Den mest flyvske frivillige. I modsætning til den jordbundne, er der ikke et ønske om at være tæt på målgruppen eller sagen. Fx en grafisk designer eller fotograf Sociale frivillige: Et festudvalgsmedlem eller en der laver medlemsarrangementer. Tiltrækkes som den jordbundne af praktisk arbejde. Gode til at byde nye frivillige velkomne. Husker kaffe og kage til møderne. Gode ambassadører for foreningen. Mangler de noget sociale, finder de et andet sted at være frivillig Spontane frivillige: En hjælper til fester og arrangementer. Vil have kortsigtede og afgrænsede opgaver med mulighed for at vælge til og fra. Hjælper fx til indsamlinger. Vil gerne hjælpe med den gode sag Kilde: Ingerfair

14 Ledelse Ejerskab Hvordan skal de seks forskellige frivilligtyper placeres i matrixen? Og hvor ligger I selv? Traditionel Svære at rekruttere lette at fastholde Høj tolerance over for struktur og rutiner Moderne Lette at rekruttere svære at fastholde Lav tolerance over for struktur og rutiner

15 Arbejdsspørgsmål Hvor mange af de frivillige arketyper har I plads til i jeres forening? Inkluderer I alle typer? Hvordan vil/kan I organisere jer, så der er plads til alle arketyperne? Hvad kan I gøre for at imødekomme de frivilliges ønsker om større fleksibilitet?

16 Ledelse Ejerskab Den konventionelle Den entreprenante Den kreative Den sociale Den jordbundne Den spontane Traditionel Svære at rekruttere lette at fastholde Høj tolerance over for struktur og rutiner Moderne Lette at rekruttere svære at fastholde Lav tolerance over for struktur og rutiner

17 Kulturministeriets Idrætspris 2015 IF Skjold Skævinge og Klub Frivillig: De har fundet svaret på, hvordan man løser problemet med manglende frivillige Klub Frivillig er en klub i klubben, som er åben for alle i lokalsamfundet Alle melde sig med telefonnummer og mailadresse, hvis de har lyst til at give en hånd med til opgaver Før Klub Frivillig havde IF Skjold Skævinge 14 frivillige. I dag er der 225 frivillige De frivillige hjælper bl.a. til ved den årlige sportsuge. De gør klubhuset sæsonklart. Og de passer telte og har vagter på et Kræmmermarked, hvilket giver penge til klubkassen Flere der starter i Klub Frivillig får lyst til at blive trænere og ledere i idrætsforeningen

18 Frivillig på forskellige måder To måder at tænke frivillige på: Få flere af dem I har Giv de frivillige nye roller Overvej jeres forening i dag: Hvor mange frivillige er I? Hvem er I? Hvilke opgaver og roller udfylder I? Typisk viser det sig, at en meget lille gruppe laver alle opgaverne. Man har opbygget en kultur, hvor der kun er én rigtig måde at være frivillige på. Her skal man både deltage i organisatorisk arbejde og i hverdagens små gøremål. Hvem kan det så være et problem for? Og hvorfor

19 Fiktiv case (eventuelt) Carsten er medlem af bestyrelsen i en fodboldklub og har været det i mange år. Han er dybt involveret i kernesagen, og har både kompetencer, tid, lyst og en position i organisationen, hvor han kan lave det langsigtede arbejde sætte rammer for foreningens virke, og med hans indsigt i feltet er han med til at lave organisatorisk arbejde, som styrker fodboldklubben. Desværre er der for få frivillige, så Carsten bruger det meste af sin tid i på at fylde vagter i det daglige, hvor han skal sørge for, at cafeteriet er åbent. Det vil han gerne det er jo det vi gør, men med tiden mister han noget motivation, fordi hans kompetencer ikke kommer i spil, og derved føler han ikke, at han kan bidrage bedst muligt til klubben. For kort tid siden startede Aase i cafeteriet. Hun bor lige i nærheden og har fået noget tid til overs, som hun gerne vil bruge på at hjælpe til med salget af sodavand og franske hotdogs. Hun har altid ønsket, at skabe gode praktiske rammer for de idrætsaktive. Efter kort tid begynder bestyrelsen dog at hive lidt i Aase. Når hun nu kommer og gerne vil give sin tid kunne hun da lige så godt også tage lidt flere organisatoriske tjanser hun kan da være med til at udvikle nye tilbud og komme med til kampagnemøder. Hun skal nok blive oplært og få kurser, lokker de fra bestyrelsen. Da hun gerne vil være behjælpelig tager hun disse opgaver på sig, men lige så stille bruger hun mindre og mindre tid i cafeteriet og mister dermed sin egentlige motivation for at være der.

20 Fiktiv case (eventuelt) Spildte potentialer Dette eksempel er selvfølgeligt fiktivt og karikeret, men virkeligheden mange steder er, at potentialer går til spilde, fordi man ikke gør sig klart, hvad man gerne vil opnå, hvilke veje der er til at opnå det og hvilke personer, der kan være med til at opnå det. Frivillige lægger timer og ressourcer for sagen og derfor skal deres tid og kompetencer bruges bedst muligt ikke for at udnytte dem, men for at respektere dem! For at kunne tiltrække de rigtige mennesker handler det selvfølgelig om at finde ud af hvad, der motiverer folk, og om man som organisation kan opfylde disse krav. Hvordan vil I undgå, at Carsten og Aase, ikke mister motivationen?

21 Hvad kan I gøre? For at komme videre fra, hvor I er i dag, kræver det et opgør med mageligheden og plejer Start med at holde op med at gøre det, der ikke virker (jf. A. Einstein) Tag chancen, prøv noget nyt og se hvad der sker. Arbejd med udvalg og en løsere tilknytning Bliver I mere bevidste, bliver det også nemmere at rekruttere frivillige

22

23 Opsummering Samfundet har forandret sig Fællesskabet har forandret sig Frivilligheden har forandret sig Foreninger har IKKE tilpasset sig

24 Organisering i lokalsamfundet Antallet af borgere, som har glæde af frivilligt arbejde, er fordoblet. Det betyder, at den samme mængde frivillige, skal være det for dobbelt så mange borgere*. Det giver en kamp om de frivillige Hvordan skal et lokalsamfund organiseres, så der er frivillige nok? I deler for lidt (fx organisation, kommunikation og frivillige) Der er behov for at tænke i fællesskab frem for små kasser Der skal ikke længere kun kommunikeres til medlemmer, men til hele befolkningen I skal ikke kun tage vare på jeres forening, men i stedet på alle borgerne Alle har deres egen organisation, deres egen ledelse, deres egen økonomi. Alle skal rekrutterer, finde sponsorer, finde på nyt, vedligeholde. Det er meget traditionelt *Frivilligrapport 2014, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

25 DM i Foreningsudvikling 2016 Vinderne af DM i Foreningsudvikling 2016 havde fokus på netop nogle af de ting, som jeg har talt om i dag. VIF Mors: "Fidusen går til en forening, der som mange andre foreninger har stor opmærksomhed om at have en samlende effekt i lokalområdet Tim 0-100: Samarbejde med badmintonklubben, borgerforeningen og hallen. "Det, der gør, at denne forening vinder er, at samtidig med, at de når deres ambitiøse mål, så formår de også at kommunikere en klar fortælling. Deres fortælling rummer en indsats, der dækker flere aktiviteter og nye relationer, faciliteter og kommunikation

26 DM i Foreningsudvikling 2016 Vinderne af DM i Foreningsudvikling 2016 havde fokus på netop nogle af de ting, som jeg har talt om i dag. Faaborg BK: Klubben sætter gang i mere samarbejde med bl.a. skole, asylcenter og andre foreninger. Den daglige drift er sat mere i system og de frivillige anerkendes Purhus IF: Hold oprettes på baggrund af borgerundersøgelser de ved, hvad borgerne ønsker og opretter hold efter det. Aktiviteter testes på bæredygtighed via events. Nye målgrupper tiltrækkes i samarbejde med sundhedscentret og skolesamarbejdet udvides Purhus IF har mod, prøver nyt og lukker ned, for det, der ikke virker

27 Fællesskab Mange enkeltstående netværk Et fællesskab Styrkelse af den enkelte Styrkelse af fællesskabet

28 Fællesskab og samarbejde Foreningslivet Fælles ejerskab til lokalsamfundets udvikling: Borgere, foreninger, institutioner, erhverv, politikere og embedsmænd Erhvervslivet? Offentlige Institutioner Lokalsamfundet har en stemme: Fælles visioner, strategier og handleplaner Helhedstænkning Fælles kommunikationsstrategi: Borgerne og brugerne i centrum Politikere Embedsmænd Borgere Samarbejde og dialog: På tværs lokalt Til alle de gode naboerne

29 Styregruppen i centrum Styregruppen: Består af dem der gerne vil være med Har mulighed for udskiftning undervejs Fællesskab Styregruppe Er dynamoen fremadrettet

30 Lokalrådet i centrum Lokalråd Kommunikation Institutioner Foreninger Politikere Erhverv Borgerne??? Skolen Idrætsforeninger Spejderne

31 Styregruppen og lokalrådet Plads til alle: Erhverv, foreningsliv, institutioner, borgere, kommunen osv. Organisationen omkring skal opbygges og styrkes løbende Koordinering mellem alle aktørerne Eksisterende aktiviteter, foreninger og faciliteter screenes Nye grupper og aktiviteter opstår Skal gøre det, de andre ikke allerede gør

32 Fællesskab i lokalsamfundet

33

34 Arbejdsspørgsmål Hvad kunne vi dele og være fælles om? Lokaler, arealer, aktiviteter, forplejning Trænere, servicefunktioner, uddannelse Økonomi, ledere, bestyrelser, strategi Kommunikation (hjemmeside, sociale medier) Hvad har jeres forening at tilbyde de øvrige foreninger i landsbyen/byen/området? Hvad kunne I godt bruge fra jeres naboer til at forbedre foreningen?

35 Opsummering Samme antal frivillige, men flere har brug for hjælp Samfund skal dele Lokalråd eller en styregruppe skal organisere Lokalsamfund skal dele

36 Hvis man ikke ved, hvilken vej man skal, er det vel lige meget, hvilken vej man tager

37 Tak for i dag og fortsat god konference