Kommunerne og det frivillige arbejde. CIFRI-seminar 15. januar 2013

Transkript

1 Kommunerne og det frivillige arbejde CIFRI-seminar 15. januar 2013

2 Store politiske forventninger til det frivillige arbejde

3 XXX STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. xxx vil afsætte 100 mio. kr. i 20xx fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil xxxx løbende øge bevillingen i de følgende år. xxxxxxxx YYY STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund xxxxxxxx.

4 BLÅ STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. i 2011 fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil regeringen løbende øge bevillingen i de følgende år. RØD STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund REGERINGSGRUNDLAGET 2010 REGERINGSGRUNDLAGET 2011

5 Politikeres holdning til foreningers inddragelse i løsningen af kommunale opgaver Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Kilde: Malene Thøgersen. Institutionelle omgivelser og foreningslivet. Syddansk Universitetsforlag Det er ikke foreningernes opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

6 Momentum: Undersøgelse blandt kommunaldirektører

7 kl Kommunalreformens betydning for foreningslivet: Udviklingen i foreningslivet på Fyn, Langeland og Ærø fra 2004 til Bjarne Ibsen, SDU. Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Præsentation af Ph.D. afhandling. Malene Thøgersen, SDU. Kl kl Kl Kl Kl Frokost (foregår i Panoramaudsigten) Kommunale bestræbelser på at inddrage foreninger og frivillige i kommunalt definerede opgaver. Bjarne Ibsen, SDU Jens Josephsen, projektchef i Plan, Kultur og Teknik, Varde Kommune Anne Velling Christiansen, chef for Bystrategisk stab, Odense Kommune Kaffe og kage (foregår i Panoramaudsigten) MYPLACE-projektet. Et EU-projekt med fokus på unges samfundsengagement og deltagelse i civilsamfundet. Klaus Levinsen, Institut for Statskundskab, SDU. Afrunding og orientering om kommende aktiviteter i forskningsnetværket Lars Skov Henriksen og Bjarne Ibsen

8 Udviklingen i foreningslivet på Fyn, Langeland og Ærø fra 2004 til 2010

9 Forskellige former for civilsamfund Medlemsorienteret Konflikt- orienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET - Socialt mødested (Social kapital) Samfunds-orienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL)SAMFUND -Selvhjulpne fællesskaber - Helhed og social forpligtelse (Kommunitarisme)

10 Foreningsudvikling på to måder Ændringer i eksisterende foreninger Ændringer ved udskiftning af foreninger

11 Hypoteser Fremgang i antallet af foreninger Fremgang i antallet af aktivitetsorienterede foreninger Fremgang i antallet af foreninger, der har et lokalt sigte Tilbagegang i antallet af foreninger, som fungerer som interesseorganisation og har mål og interesser, der er sammenfaldende med kommunen Tilbagegang i antallet af værdi-orienterede foreninger

12 Antal foreninger og deres fordeling på foreningstyper på Fyn, Langeland og Ærø i 2004 og Ændringer siden 2004 N = Procent N = Procent N = Procent Kunst og kultur 524 9, Idræt, motion og dans , Fritid og hobbies , Uddannelse og forskning 274 4, Sundhed 158 2, Social indsats og hjælp 341 5, Miljø og natur 70 1, Lokalsamfund og bolig , Politik, juridisk bistand mv , Filantropi 8, Internationalt arbejde 90 1, Religion 39, Arbejde , Andet 68 1, Totalt ,

13 Har foreningen tilknytning til og/eller bygger foreningens arbejde på bestemte værdier, holdninger, ideologier og bevægelser af åndelig, politisk eller samfundsmæssig karakter? Ingen specielle værdier Kristne Muslimske Andre religiøse værdier Socialistiske værdier Liberale / borgerlige værdier Nationale værdier Andrepolitiske værdier International solidaritet Humanitære værdier Lokalt fællesskab Menneskerettigheder Grønne værdier Folkelig oplysning Social solidaritet Andre værdier

14 Andel af foreninger som ikke bygger på særlige værdier eller ideologier, opdelt på foreningstyper (pct.) Kultur og kunst Idræt Fritid og hobby Skole, undervisning Sundhed og sygdom Social indsats Miljø, natur mv. Bolig og lokalsamfund Poltik mv. Internationale akt. Religion Arbejdsrelaterede for. Andre Alle

15 Det geografiske område foreningerne opererer i (pct.), 2004 og 2010 Boligkvarter Skoledistrikt eller bydel Landsby, mindre by eller sogn Tidligere kommune Større område end tidligere kommune

16 Andel af foreninger som har en lokal tilknytning, dvs. opererer i et lokalsamfund (bydel, boligkvarter, landsby mv. (pct.) Kultur og kunst Idræt Fritid og hobby Skole, undervisning Sundhed og sygdom Social indsats Miljø, natur mv. Bolig og lokalsamfund Politik mv. Internationale akt. Religion Arbejdsrelaterede for. Andre Alle

17 Forandring i det civile samfund Samfundsorienteret Konflikt- orienteret Konsensusorienteret INTERESSER (Interesse-organisation) AKTIVITET (Social kapital) Medlemsorienteret SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

18 Hvad betyder denne udvikling for foreningslivets rolle i den kommunale opgavevaretagelse? Hvilke typer af foreninger er mest villige til at samarbejde med kommunen? Hvad vil de forskellige typer af foreninger samarbejde med kommunen om?