Oplæg til vidensyntesen "Økologisk jordbrug i et globalt perspektiv"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til vidensyntesen "Økologisk jordbrug i et globalt perspektiv""

Transkript

1 Oplæg til vidensyntesen "Økologisk jordbrug i et globalt perspektiv" Hugo Fjelsted Alrøe og Erik Steen Kristensen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) har udfærdiget et oplæg til strategi for med titlen "Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet" (FØJO 2003). I strategien nævnes økologisk jordbrug i et globalt perspektiv som et væsentligt nyt forskningsområde. FØJOs bestyrelse har efterfølgende besluttet at igangsætte en vidensyntese 1 på området, og nærværende papir er et oplæg til denne vidensyntese. Formål Vidensyntesen skal give et overblik over økologisk jordbrugs rolle i et globalt perspektiv og danne grundlag for at iværksætte forskning på området. I lyset af den stigende globalisering skal der, med udgangspunkt i fødevareproduktionen, inddrages væsentlige hensyn som bæredygtighed og fair samhandel, og belyses væsentlige aspekter som o økologiske værdier og principper som ledetråde for udviklingen o kommunikation og netværk mellem producenter og brugere o magtrelationer og barrierer i form af økonomiske, politiske og sociale strukturer Centrale spørgsmål i syntesen kan være: a) Kan økologisk produktion i ulande medvirke til en bæredygtig udvikling? Hvordan? b) Kan økologisk certificering beskytte naturressourcer, forbedre arbejdsvilkår, med videre? Hvordan? c) Kan en fair global handel med økologiske varer realiseres? Hvordan? d) Kan verden brødfødes ved økologisk drift? Hvordan? e) Kan den økologiske forskning i de rige lande gavne økologisk jordbrug i fattige lande? Hvordan? Besvarelsen af spørgsmålene skal ikke alene være beskrivende med udgangspunkt i de nuværende økologiske fødevaresystemer, men også tegne et udviklingsperspektiv for disse. Vidensyntesen skal således ikke skarpt afgrænses i forhold til de eksisterende standarder for økologisk jordbrug, men i højere grad orientere sig efter de økologiske ideer og principper samt beslægtede ideer 2. Vidensyntesen skal endvidere afdække på hvilke delområder det er hensigtsmæssigt at iværksætte forskning i regi af FØJO, hvor stor en indsats der er påkrævet, og hvilken ekspertise der er til stede eller behov for at tilvejebringe. Kontakt: Hugo Alrøe, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, Postboks 50, 8830 Tjele. Internet: Tlf: Fax: Vidensynteser spiller en vigtig rolle i udviklingen og kommunikationen af forskningen under FØJO. I en vidensyntese analyseres, diskuteres og syntetiseres den eksisterende viden om et uafklaret, ofte omstridt, emne i forhold til de væsentligste synspunkter. Arbejdet foregår i en gruppe af eksperter på forskellige områder, som repræsenterer forskellige tilgange til emnet. I dette tværdisciplinære arbejde er diskussionen og afklaringen af opfattelser og grundliggende værdier en vigtig forudsætning for de mere tekniske diskussioner. Det er derfor vigtigt at inddrage eksperter med forskellig baggrund og forskellig opfattelse af emnet. Et vigtigt mål for vidensyntesen er at skabe gensidig forståelse mellem eksperterne med tanke på kommende forskning. Men processen og dens resultater bliver også formidlet bredt i form af fx workshops og en afsluttende rapport. 2 Såsom Low External Input Sustainable Agriculture, LEISA (se fx 1

2 Baggrund I det globale perspektiv har globalisering og bæredygtig udvikling været to af de mest fremherskende diskurser i de sidste årtier. Vidensyntesen må placere sig i denne sammenhæng, og det er af afgørende betydning at der i arbejdet tages hensyn til de mange forskellige forståelser af de to begreber, der er i spil. I det følgende gives en indledende afklaring. Med globalisering menes her nedbrydningen af de barrierer i rum og tid der begrænser menneskelig aktivitet på vores klode, samt den voksende sociale bevidsthed om disse ændringer (jf. Byrne & Glover 2002). Mens globaliseringen er en følge af den dominerende teknologiske og sociale udvikling, er bæredygtig udvikling en normativ, retningsgivende reaktion på de voksende konsekvenser af den dominerende udvikling. I et stort konsensusopbyggende arbejde blev bæredygtighed sat på den internationale dagsorden af Verdenskommissionen for miljø og udvikling med formuleringen: "bæredygtig udvikling sigter mod at dække nutidens behov og målsætninger uden at sætte evnen til at dække fremtidens behov i fare" (WCED 1987: s. 8). Arbejdet pegede på at den eksisterende teknologiske og sociale udvikling støder på grænser i form af begrænsede naturressourcer og grænser for økosystemernes regenererende evne 3, men sagde samtidig at menneskeheden har muligheden for at skabe en bæredygtig udvikling gennem en "økologisk modernisering" der reformerer økonomi, teknologier og sociale institutioner. Bevægelserne for økologisk jordbrug kan ses som konkrete forsøg på at skabe og bidrage til en sådan bæredygtig udvikling på et helt centralt område: jordbrug og fødevareproduktion. I Danmark har økologisk jordbrug hidtil hovedsageligt haft et lokalt og nationalt perspektiv. I denne vidensyntese skal der tages et globalt perspektiv i tråd med Verdenskommissionens arbejde. Men til forskel fra de mange andre indsatser vedrørende bæredygtig udvikling er fokus her på den rolle som økologisk jordbrug kan spille. Det betyder at der tages udgangspunkt i de økologiske ideer og principper, og det leder dermed også til spørgsmålet om hvorledes økologisk jordbrug kan løfte et ansvar for bæredygtig udvikling af det globale fødevaresystem uden at give slip på de grundlæggende økologiske ideer. Bæredygtighed er et særdeles bredt begreb der rummer økologiske, sociale, institutionelle og økonomiske aspekter (jf. fx Valentin & Spangenberg, 1999, se også Kjeldsen 2003). Bæredygtighed må i forbindelse med økologisk jordbrug forstås som "funktionel integritet", der er et systems evne til at reproducere sig selv og dermed overleve på længere sigt. Det står i modsætning til "ressourceregnskab" der kun ser på fødevareforsyning mv. ud fra forholdet mellem input og output fra systemet (Thompson 1996, Miljøstyrelsen 1999) 4. For at et komplekst agroøkologisk system kan være bæredygtigt, må det reproducere og regenerere fundamentale elementer og processer i systemet som fx naturgrundlaget, jordfrugtbarheden, husdyr, afgrøder og bærende sociale institutioner 5. 3 Nødvendigheden af at iagttage grænser for vækst i forhold til naturgrundlaget svarer i økonomiske termer til at tale om en "kritisk naturkapital" (Det økonomiske råd 1998, Perk et al. 2000). 4 Funktionel integritet (functional integrity) og ressourceregnskab (resource sufficiency) er formuleret af Paul B. Thompson (1996) som to forskellige opfattelse af hvad bæredygtig udvikling betyder i en jordbrugssammenhæng. Der er flere begreber i den internationale debat om bæredygtighed og miljø- og naturbeskyttelse der er beslægtede med funktionel integritet. Tre af de mest brugte begreber er "ecological integrity" (fx Westra & Lemons 1995 og Pimentel et al. 2001), "ecosystem health" (fx Constanza 1992) og "ecosystem integrity" (fx Leo & Levin 1997). 5 Det betyder ikke at funktionel integritet fastlægger hvordan de sociale institutioner skal se ud, kun at disse skal udføre nogle fundamentale funktioner for at systemet kan overleve. 2

3 FØJO understreger i sin strategi at den kommende forskning skal tage udgangspunkt i de økologiske principper og refererer til tre normative principper for økologisk jordbrug (FØJO 2003: side 11). Disse principper konkretiserer funktionel integritet, som en norm, på tre områder: o kredsløbsprincippet vedrører forholdet til naturgrundlaget o forsigtighedsprincippet vedrører forholdet til ny teknologi o nærhedsprincippet vedrører de sociale relationer mellem producenter og brugere. I Verdenskommissionens formulering af bæredygtig udvikling spiller muligheden for at skabe ny økonomisk vækst gennem bedre teknologier og sociale organisationer en afgørende rolle. Forholdet mellem økonomisk vækst (globalisering) og økologiske grænser (bæredygtighed) er imidlertid et omdiskuteret spørgsmål der er af stor betydning for diskussionen om økologisk jordbrugs rolle i et globalt perspektiv. Byrne og Glover (2002) identificerer forskellige positioner i forhold til globalisering og bæredygtig udvikling: 1. Vækst og frihandel uden økologiske grænser (markedsliberalisme) 2. Vækst og frihandel inden for visse grænser (økologisk økonomi) 3. Vækst og frihandel som opskrift på økologisk uretfærdighed (politisk økologi) Vækst uden grænser Ud fra et markedsliberalistisk økonomisk perspektiv er der intet problem i globaliseringen, der tværtimod ses som en forbedring af mulighederne for at de frie markedskræfter kan virke og skabe en effektiv allokering af ressourcerne. Løsningen på verdens fattigdomsproblemer ligger i vækst og åbne markeder, og den stigende velstand vil skaffe mere end nok kapital til at reparere alle de skader som væksten måtte have skabt. Denne position tager udgangspunkt i et uafhængigt, stadigt voksende, økonomisk system. Miljøøkonomien erkender at markedet har mangler med hensyn til miljøet og anbefaler institutioner der kan internalisere eksterne miljøomkostninger, sådan at markedet kan finde det "optimale" niveau for forurening og økologiske tab. Udviklingens bæredygtighed kan måles ved en enkelt økonomisk indikator: værdien af samfundets samlede kapitalbeholdning. Prisen for denne enkelhed er en antagelse om substituerbarhed: at alle naturressourcer og miljøgoder (med tiden) kan erstattes af producerede goder eller, med andre ord, at der ikke er nogen kritisk naturkapital. Vækst inden for grænser Markedsliberalismens position er blevet betegnet som en "svag" bæredygtighedsopfattelse (fx Neumeyer 1999, Ayres et al. 1998). Der er andre økonomiske perspektiver med "stærkere" bæredygtighedsopfattelser der mener, at det økonomiske system er et delsystem i et større, endeligt og sårbart, økologisk system, og at der kun er begrænsede muligheder for at erstatte naturkapital med menneskeskabte produkter. Økologisk økonomi er et pluralistisk, transdisciplinært alternativ til markedsliberalismen, der især adskiller sig ved at inddrage de økologiske grænser og den økologiske skala 6 som økonomien er knyttet til. Et centralt argument er at bæredygtig skala, retfærdig fordeling og effektiv allokering er tre forskellige (men dog ikke uafhængige) mål, der kræver forskellige politiske instrumenter (Daly 6 Skala er et begreb for størrelsen af de energi- og stofstrømme der er knyttet til de økonomiske aktiviteter, se fx Gibson et al. 2000, and Jordan & Fortin

4 & Farley 2003: Summary and conclusions). Med bæredygtig skala menes der, at de økonomiske aktiviteter holder sig inden for økosystemernes naturlige kapacitet til at absorbere affald og regenerere ressourcer. Vækst og økologisk uretfærdighed Som en tredje position beskriver Byrne og Glover politisk økologi 7, der ikke ser udvikling og effektivitet som løsninger men tvært imod som de primære kilder til sociale og økologiske problemer. Politisk økologi opponerer mod globalisering og økologisk modernisering, der begge forudsætter at handel i sin grund er et økonomisk fænomen, og placerer handel i en politisk ramme som en strid mellem hvad der er varer, og hvad der er fælles goder, en strid om økologisk retfærdighed. Ud fra dette perspektiv har bæredygtig udvikling i form af økologisk modernisering primært været den rige verdens agenda. Bæredygtig udvikling strider ikke imod globaliseringen, men er reelt en del af den. De to diskurser indebærer begge en udskiftning af fælles goder med værdisatte varer, som virker til gavn for de multinationale virksomheder og handelsinteresser og nedbryder samfund der baserer sig på fælles goder. Indhold I vidensyntesens formål er der nævnt en række spørgsmål som skal forme syntesens indhold. Den ovenfor beskrevne baggrund giver en ramme for besvarelsen af disse spørgsmål. Det er ikke meningen at ekspertgruppen skal vælge en af de beskrevne positioner at arbejde ud fra. Hvert perspektiv kan belyse forhold som de øvrige perspektiver ikke har blik for. Vidensyntesen bør således referere til alle de nævnte positioner og inddrage andre relevante positioner. Ingen af perspektiverne bør indgå på en ureflekteret måde, men anvendes kontekstuelt inden for den helhedsforståelse som kendetegner økologisk jordbrug. Denne helhedsforståelse tager som nævnt blandt andet udgangspunkt i forståelsen af bæredygtighed som funktionel integritet, og derfor må de mulige konflikter mellem økonomisk vækst/økologisk modernisering og funktionel integritet tages i betragtning. Nedenfor uddybes de enkelte spørgsmål. Kan økologisk produktion i ulande medvirke til en bæredygtig udvikling? Et centralt spørgsmål er, hvilken rolle økologisk jordbrug og andre lav-input produktionsformer kan spille ved løsningen af de udfordringer som verdens fattige lande står overfor med hensyn til at sikre en bæredygtig udvikling. Mange tropiske jorde lider under mangel på organisk stof, og i mange områder af den tredje verden kan anvendelsen af produktionsfaktorer såsom pesticider, antibiotika og kunstgødning være problematisk både af økonomiske årsager, men også i forhold til miljø, arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed. Økologisk produktion kan muligvis være en løsning på disse problemer, hvis denne produktionsform kan sikre bønderne en bæredygtig økonomi. Økologisk jordbrug indebærer endvidere muligheder for indkomst via eksport af certificerede produkter af høj værdi, forudsat at en fair handel med produkterne kan realiseres. Det er imidlertid et spørgsmål hvilke bedriftstyper der reelt vil kunne drage fordel af certificering til eksport: småbønder eller store markedsorienterede bedrifter. Kan økologisk certificering beskytte naturressourcer, forbedre arbejdsvilkår, med videre? Handel med certificerede økologiske varer kan være en måde at sikre at der tages miljømæssige og sociale hensyn i lande, hvor sådanne hensyn ikke er sikret gennem love og reguleringer. Under 7 Dimitros Roussopoulos har skrevet en dansk introduktion til politisk økologi (Roussopoulos 1993). 4

5 hvilke betingelser (fx med hensyn til den globale handel og udvikling af regler for social ansvarlighed) kan det lykkes? Kan en fair global handel med økologiske varer realiseres? Der er i den forbindelse behov for at belyse hvorledes en global "økologisk markedsplads" kan se ud, hvis de økologiske værdier og hensyn skal kunne komme til udtryk i markedet. Der er bl.a. behov for viden om regulering og certificering, som sikrer fair konkurrence og troværdighed af økologiske produkter. Kan verden brødfødes ved økologisk drift? Vil der være mad nok, hvis mere jordbrug lægges om til økologisk produktion? Kan der produceres en tilstrækkelig mængde fødevarer i sådanne lav-input systemer til at møde fremtidige behov i ulandene? Og kan, på den anden side, mere økologisk jordbrug føre til en bedre og mere sikker fødevareforsyning (ved fx at afhjælpe problemer med pesticidresistens og erosion) og sundere og mere sikre fødevarer? Disse spørgsmål indebærer også, at der ses på hvor maden produceres, af hvem og hvem der har adgang til den. Spørgsmålet hænger snævert sammen med spørgsmål om fx befolkningstilvækst, urbanisering, fattigdom, fødevarepriser, markedsforhold og spisevaner. Alle disse faktorer kan påvirkes gennem politiske tiltag. Spørgsmålet om hvorvidt økologisk jordbrug kan producere mad nok, er derfor ikke blot et spørgsmål om hvilke mængder der produceres. I moderne fødevaresystemer er der en økonomisk konkurrence om afgrødeproduktionen mellem rige og fattige lande, og kødproduktion kan konkurrere med fattige menneskers fødevareforsyning. I dette perspektiv kan man diskutere konsekvenserne af den globale handel med foder og animalske produkter for de dårligst stillede. Spørgsmålet er om disse konsekvenser kan imødegås gennem lokale, selvbærende fødevaresystemer og nye markedsstrukturer, der sikrer at regionale og globale forsyningssystemer ikke nedbryder lokalt tilpassede, bæredygtige systemers stabilitet og diversitet. Konklusionen fra NGO Forumet på FAO's fødevaretopmøde i Rom taler således for nødvendigheden af en bonde- og fællesskabsdrevet fødevareforsyning og fødevaresikkerhed (WFS, 1996). Kan den økologiske forskning i de rige lande gavne økologisk jordbrug i fattige lande? Hvilke sider af den økologiske forskning herhjemme har en sådan form at erfaringerne kan overføres til ulande? Hvordan kan de sider der egner sig, reelt overføres? Hvad kan der gøres for at forskningen i de rige lande i højere grad gavner ulandene eller i det mindste ikke er til ulempe for dem? Gennemførelse Et centralt mål med denne vidensyntese er at anskue økologisk jordbrug ud fra forskellige globale perspektiver samt at diskutere og syntetisere den fremlagte viden. Til det formål sammensættes en bred ekspertgruppe der dækker forskellige synsvinkler. Det er vigtigt at ikke kun fagligt funderede eksperter deltager, men også eksperter der kan formidle sammenhængen til økologisk jordbrugs værdigrundlag og fremme en tværfaglig tilgang. Den samlede ekspertgruppe mødes ca. fem gange i forbindelse med vidensyntesen, inklusive to åbne workshops, en indledende og en afsluttende. 5

6 Første møde skal bruges til diskussion af oplægget til vidensyntesen, generel brainstorming omkring emnet, foreløbig fastlæggelse af rapportens struktur samt udpegning af penneførere for det videre arbejde. Endvidere skal den indledende workshop planlægges. På andet møde diskuteres skriftlige oplæg fra penneførere, og rapportens struktur og indhold fastlægges endeligt. Endvidere udpeges granskere på de enkelte kapitler. På det tredje møde diskuteres første version af rapportens kapitler, og eventuelle ændringer og tilføjelser besluttes. Endvidere planlægges den afsluttende workshop. Undervejs kan der forventes mindre møder mellem penneførere, granskere og eksperter inden for de enkelte delområder. Som supplement til ekspertgruppens møder etableres der et engelsksproget netsted med baggrundsmateriale, arbejdspapirer og et diskussionsforum. Der søges endvidere input fra internationale oplægsholdere samt internationale granskere på rapportens kapitler. Vidensyntesen afsluttes med en engelsksproget DARCOF Report. Resultaterne præsenteres og diskuteres nationalt ved Økologi-kongressen i november 2004 og internationalt ved den afsluttende workshop samt på relevante konferencer. Ekspertgruppe Ekspertgruppen sammensættes af danske forskere fra relevante forskningsmiljøer med ekspertise i jordbrug, miljø og fødevarer i relation til: o bæredygtig udvikling o certificering og regulering o forbrugerrelationer o global handel o globalt miljø o internationale institutioner o jordbrugssystemer o landskabs- og humanøkologi o politik og forvaltning o sociologi o ulande o økologisk jordbrug o økonomi Bredden af området tilsiger en ret stor gruppe på deltagere. Tidsplan februar 2004 Nærværende oplæg til vidensyntese planlægges præsenteret på den internationale konference "Ecological Justice and Global Citizenship" i København, med henblik på at få kommentarer til arbejdet. Conference homepage: <http://www.inter-disciplinary.net/ptb/ejgc/ejgc3/ejgc303cfp.htm> Marts 2004 Første møde i ekspertgruppen: diskussion af vidensyntesens gennemførelse, udpegning af penneførere samt planlægning af den indledende workshop. 6

7 April 2004 Indledende åben workshop med det formål at give input til vidensyntesen. Engelsksproget, internationale oplægsholdere. Forsommer 2004 Andet møde i ekspertgruppen: skriftlige oplæg diskuteres. Efterår 2004 Tredje møde i ekspertgruppen: første version af kapitlerne til den afsluttende rapport diskuteres. Efterår/vinter 2004 Afsluttende åben workshop med det formål at formidle vidensyntesens konklusioner til potentielle deltagere i en eventuel efterfølgende forskningsindsats. Engelsksproget, ekspertgruppen (og eventuelt andre) giver oplæg. Vinter 2004 Aflevering af DARCOF Report. Referencer Ayres, Robert U., Jeroen C.J.M. van den Bergh and John M. Gowdy (1998) Viewpoint: Weak versus Strong Sustainability. Tinbergen Institute Discussion Papers no /3. Online at <http://ideas.repec.org/p/dgr/uvatin/ html> Byrne, John and Leigh Glover (2002) A common future or towards a future commons: Globalization and sustainable development since UNCED. International Review for Environmental Strategies Vol. 3, No. 1, pp Online at <http://www.udel.edu/ceep/papers/ires.pdf> Daly, Herman and Joshua Farley (2003) Ecological Economics: Principles and Applications. Island Press. Draft copy online at <http://www.uvm.edu/~jfarley/book/book.html> Det økonomiske råd (1998) Dansk økonomi, efterår <http://www.dors.dk/rapp/dors041.htm> FØJO (2003) Strategioplæg Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, september Online at <http://www.foejo.dk/debat/strat19sep03.pdf> Gibson, C. C., E. Ostrom and T. K. Ahn (2000): The concept of scale and the human dimensions of global change: a survey. Ecological Economics 32(2): Online (restricted access) at <http://dx.doi.org/ /s (99) Jordan, G. J. and M.-J. Fortin (2002): Scale and topology in the ecological economics sustainability paradigm. Ecological Economics 41(2): Online at <http://www.zoo.utoronto.ca/fortin/jordan2002.pdf > Kjeldsen, Chris (2003) Samfundsvidenskabelig bæredygtighedsteori. Arbejdspapir 27.okt.03. Online at <http://orgprints.org/ >. Miljøstyrelsen (1999) Økologiske scenarier for Danmark. Rapport fra den tværfaglige økologigruppe til Bichel-udvalget. Miljøstyrelsen, København. Online at <http://www.mst.dk/kemi/ htm> 7

8 Neumayer, Eric (1999) Weak Versus Strong Sustainability - Exploring the Limits of Two Opposing Paradigms. Cheltenham, Edward Elgar. Perk, Johan van der, Anna Chiesura and Rudolf de Groot (2000) Towards a Conceptual Framework to Identify and Operationalise Critical Natural Capital. CRITINC Working Paper 1B, SPIRE, Keele University. Online at <http://www.keele.ac.uk/depts/spire/working%20papers/critinc/critinc%20working%20pap ers.htm> Roussopoulos, D. I. (1993). Politisk Økologi - mere end miljøbevægelse. København, Forlaget politisk revy. Thompson, Paul B. (1996) Sustainability as a norm. Techné: Journal of the Society for Philosophy and Technology, Vol. 2 no. 2, pp Online at <http://scholar.lib.vt.edu/ejournals/spt/v2n2/pdf/thompson.pdf> Valentin, A and J.H. Spangenberg (1999) Indicators for sustainable communities. Wuppertal Institute for Climate, Environment, Energy. WCED - World Commission on Environment and Development (1987) Our common future. New York: Oxford University Press. WFS - World Food Summit (1996) Profit for few or food for all. Food Sovereignty and Security to Eliminate the Globalisation of Hunger. A Statement by the NGO FORUM to the World Food Summit, Rome, Italy, 17. November On-line at <http://www.ukabc.org/wfs+5_ngo_forum96.doc> 8

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr

De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr AARHUS UNIVERSITET 15. DECEMBER 2009 De økologiske principper i forhold til sygdomsbehandling af dyr Hugo F. Alrøe, seniorforsker Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer

Læs mere

FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET ETISKE ASPEKTER OG HÅNDFASTE KONSEKVENSER

FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET ETISKE ASPEKTER OG HÅNDFASTE KONSEKVENSER Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Danmark Tel: +45 8999 1679 E-post: hugo.alroe@agrsci.dk FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET ETISKE ASPEKTER OG HÅNDFASTE KONSEKVENSER Forsigtighedsprincippet

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

FØJOinternt. Strategioplæg for FØJO. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

FØJOinternt. Strategioplæg for FØJO. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJOinternt Internt nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Oktober 2003 6. Årgang nr. 5 FØJOnyt nr. 2 03 Strategioplæg for FØJO FØJO s bestyrelse har i samarbejde med brugerudvalget udarbejdet

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse torsdag den 14. juni 2007 hos DFFE, København

Referat af møde i FØJOs bestyrelse torsdag den 14. juni 2007 hos DFFE, København 3. juli 2007 Referat af møde i FØJOs bestyrelse torsdag den 14. juni 2007 hos DFFE, København Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Erik Steen Jensen, Stig Milan Thamsborg, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 16. marts 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 25. februar 2004 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Henrik Refsgaard, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard (indtil

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET

PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET GRIBES AN? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Planlægning for og med landskabet

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Aalborg Universitet - København november 2015

Aalborg Universitet - København november 2015 . MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 ER GRØN ØKONOMI ET BRUGBART VÆRKTØJ TIL UDVIKLING AF BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI? Miljøøkonomi vs. Økologisk Økonomi Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars

Læs mere

Valg af ekstern eller intern evaluering

Valg af ekstern eller intern evaluering Valg af ekstern eller intern evaluering Minikursus i dokumentation og evaluering af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser Anna Paldam Folker, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk Forskningsprogrammet

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Bæredygtighed i Økologisk produktion V/ Økologikonsulent Malene Kræfting Projektet har modtaget tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram.

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde.

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde. 6. november 2014 /chrska Beslutningsreferat: 14. møde i institutionen den 28. oktober 2014 Til stede: Mads Øvlisen (formand), Jonas Christoffersen, Jens Erik Ohrt, Kim Haggren, Marie Voldby, Christina

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede landskaber Behov

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Synergier mellem fødevaresikkerhed og bæredygtighed. Mejeritekniskselskab 26. maj 2016 Mejeriingeniør, Karin Hansen

Synergier mellem fødevaresikkerhed og bæredygtighed. Mejeritekniskselskab 26. maj 2016 Mejeriingeniør, Karin Hansen Synergier mellem fødevaresikkerhed og bæredygtighed Mejeritekniskselskab 26. maj 2016 Mejeriingeniør, Karin Hansen Om Karin Hansen MSc Dairy Science & Technology (Thesis: Microfiltration of cheese milk,

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Handlingsplan 2012 Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk FØJO Indlæg den 30 november 2006 Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk Disposition Generelle udfordringer Udfordringer

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

FØJO, arbejdsdag den 3. december 2003, Forskningscenter Foulum Indtryk fra workshop 5, Forarbejdning, distribution og afsætning

FØJO, arbejdsdag den 3. december 2003, Forskningscenter Foulum Indtryk fra workshop 5, Forarbejdning, distribution og afsætning Mogens Lund, Fødevareøkonomisk Institut Thomas Roland, Forbrugerrådet Den 8. december 2003 Dok.: 20923/TR FØJO, arbejdsdag den 3. december 2003, Forskningscenter Foulum Indtryk fra workshop 5, Forarbejdning,

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler

Læs mere

Innovation og iscenesættelse af bornholmske fødevarer Nye produktions- og konsumptionsmodeller

Innovation og iscenesættelse af bornholmske fødevarer Nye produktions- og konsumptionsmodeller Dansk Byplanlaboratorium ÅBEN LAND KONFERENCE Når man skal leve af landskabet 26. - 27. maj i Rønne Innovation og iscenesættelse af bornholmske fødevarer Nye produktions- og konsumptionsmodeller Jesper

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - De 17 nye Verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars Josephsen

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 135 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jura/LBSA/LAK/CME/UHE Sagsnr.: 30467 Dok.nr.: 814383 Den

Læs mere

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning 1. Indledning... 1 2. To virkeligheder mødes... 2 3. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 3 4. Proces for

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

FORSKNINGSFINANSIERING OG FORSKNINGSPERFORMANCE

FORSKNINGSFINANSIERING OG FORSKNINGSPERFORMANCE FORSKNINGSFINANSIERING OG FORSKNINGSPERFORMANCE kriften a Light ER DER EN SAMMENHÆNG? Præsentation til DARMA s årsmøde 9. Juni 2015 Kaare Aagaard Seniorforsker Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces

Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces Søren Kerndrup Department of Development and Planning Geography Aalborg University Denmark Formål

Læs mere

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Strategioplæg 2005-2010. Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet. September 2003 FØJO

Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Strategioplæg 2005-2010. Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet. September 2003 FØJO Strategioplæg 2005-2010 Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet September 2003 FØJO Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forord Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) har

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine

University of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog

Læs mere

Hindsgavl 29.-30. september 2014

Hindsgavl 29.-30. september 2014 Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere