Oplæg til vidensyntesen "Økologisk jordbrug i et globalt perspektiv"

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til vidensyntesen "Økologisk jordbrug i et globalt perspektiv""

Transkript

1 Oplæg til vidensyntesen "Økologisk jordbrug i et globalt perspektiv" Hugo Fjelsted Alrøe og Erik Steen Kristensen, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) har udfærdiget et oplæg til strategi for med titlen "Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet" (FØJO 2003). I strategien nævnes økologisk jordbrug i et globalt perspektiv som et væsentligt nyt forskningsområde. FØJOs bestyrelse har efterfølgende besluttet at igangsætte en vidensyntese 1 på området, og nærværende papir er et oplæg til denne vidensyntese. Formål Vidensyntesen skal give et overblik over økologisk jordbrugs rolle i et globalt perspektiv og danne grundlag for at iværksætte forskning på området. I lyset af den stigende globalisering skal der, med udgangspunkt i fødevareproduktionen, inddrages væsentlige hensyn som bæredygtighed og fair samhandel, og belyses væsentlige aspekter som o økologiske værdier og principper som ledetråde for udviklingen o kommunikation og netværk mellem producenter og brugere o magtrelationer og barrierer i form af økonomiske, politiske og sociale strukturer Centrale spørgsmål i syntesen kan være: a) Kan økologisk produktion i ulande medvirke til en bæredygtig udvikling? Hvordan? b) Kan økologisk certificering beskytte naturressourcer, forbedre arbejdsvilkår, med videre? Hvordan? c) Kan en fair global handel med økologiske varer realiseres? Hvordan? d) Kan verden brødfødes ved økologisk drift? Hvordan? e) Kan den økologiske forskning i de rige lande gavne økologisk jordbrug i fattige lande? Hvordan? Besvarelsen af spørgsmålene skal ikke alene være beskrivende med udgangspunkt i de nuværende økologiske fødevaresystemer, men også tegne et udviklingsperspektiv for disse. Vidensyntesen skal således ikke skarpt afgrænses i forhold til de eksisterende standarder for økologisk jordbrug, men i højere grad orientere sig efter de økologiske ideer og principper samt beslægtede ideer 2. Vidensyntesen skal endvidere afdække på hvilke delområder det er hensigtsmæssigt at iværksætte forskning i regi af FØJO, hvor stor en indsats der er påkrævet, og hvilken ekspertise der er til stede eller behov for at tilvejebringe. Kontakt: Hugo Alrøe, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, Postboks 50, 8830 Tjele. Internet: Tlf: Fax: Vidensynteser spiller en vigtig rolle i udviklingen og kommunikationen af forskningen under FØJO. I en vidensyntese analyseres, diskuteres og syntetiseres den eksisterende viden om et uafklaret, ofte omstridt, emne i forhold til de væsentligste synspunkter. Arbejdet foregår i en gruppe af eksperter på forskellige områder, som repræsenterer forskellige tilgange til emnet. I dette tværdisciplinære arbejde er diskussionen og afklaringen af opfattelser og grundliggende værdier en vigtig forudsætning for de mere tekniske diskussioner. Det er derfor vigtigt at inddrage eksperter med forskellig baggrund og forskellig opfattelse af emnet. Et vigtigt mål for vidensyntesen er at skabe gensidig forståelse mellem eksperterne med tanke på kommende forskning. Men processen og dens resultater bliver også formidlet bredt i form af fx workshops og en afsluttende rapport. 2 Såsom Low External Input Sustainable Agriculture, LEISA (se fx 1

2 Baggrund I det globale perspektiv har globalisering og bæredygtig udvikling været to af de mest fremherskende diskurser i de sidste årtier. Vidensyntesen må placere sig i denne sammenhæng, og det er af afgørende betydning at der i arbejdet tages hensyn til de mange forskellige forståelser af de to begreber, der er i spil. I det følgende gives en indledende afklaring. Med globalisering menes her nedbrydningen af de barrierer i rum og tid der begrænser menneskelig aktivitet på vores klode, samt den voksende sociale bevidsthed om disse ændringer (jf. Byrne & Glover 2002). Mens globaliseringen er en følge af den dominerende teknologiske og sociale udvikling, er bæredygtig udvikling en normativ, retningsgivende reaktion på de voksende konsekvenser af den dominerende udvikling. I et stort konsensusopbyggende arbejde blev bæredygtighed sat på den internationale dagsorden af Verdenskommissionen for miljø og udvikling med formuleringen: "bæredygtig udvikling sigter mod at dække nutidens behov og målsætninger uden at sætte evnen til at dække fremtidens behov i fare" (WCED 1987: s. 8). Arbejdet pegede på at den eksisterende teknologiske og sociale udvikling støder på grænser i form af begrænsede naturressourcer og grænser for økosystemernes regenererende evne 3, men sagde samtidig at menneskeheden har muligheden for at skabe en bæredygtig udvikling gennem en "økologisk modernisering" der reformerer økonomi, teknologier og sociale institutioner. Bevægelserne for økologisk jordbrug kan ses som konkrete forsøg på at skabe og bidrage til en sådan bæredygtig udvikling på et helt centralt område: jordbrug og fødevareproduktion. I Danmark har økologisk jordbrug hidtil hovedsageligt haft et lokalt og nationalt perspektiv. I denne vidensyntese skal der tages et globalt perspektiv i tråd med Verdenskommissionens arbejde. Men til forskel fra de mange andre indsatser vedrørende bæredygtig udvikling er fokus her på den rolle som økologisk jordbrug kan spille. Det betyder at der tages udgangspunkt i de økologiske ideer og principper, og det leder dermed også til spørgsmålet om hvorledes økologisk jordbrug kan løfte et ansvar for bæredygtig udvikling af det globale fødevaresystem uden at give slip på de grundlæggende økologiske ideer. Bæredygtighed er et særdeles bredt begreb der rummer økologiske, sociale, institutionelle og økonomiske aspekter (jf. fx Valentin & Spangenberg, 1999, se også Kjeldsen 2003). Bæredygtighed må i forbindelse med økologisk jordbrug forstås som "funktionel integritet", der er et systems evne til at reproducere sig selv og dermed overleve på længere sigt. Det står i modsætning til "ressourceregnskab" der kun ser på fødevareforsyning mv. ud fra forholdet mellem input og output fra systemet (Thompson 1996, Miljøstyrelsen 1999) 4. For at et komplekst agroøkologisk system kan være bæredygtigt, må det reproducere og regenerere fundamentale elementer og processer i systemet som fx naturgrundlaget, jordfrugtbarheden, husdyr, afgrøder og bærende sociale institutioner 5. 3 Nødvendigheden af at iagttage grænser for vækst i forhold til naturgrundlaget svarer i økonomiske termer til at tale om en "kritisk naturkapital" (Det økonomiske råd 1998, Perk et al. 2000). 4 Funktionel integritet (functional integrity) og ressourceregnskab (resource sufficiency) er formuleret af Paul B. Thompson (1996) som to forskellige opfattelse af hvad bæredygtig udvikling betyder i en jordbrugssammenhæng. Der er flere begreber i den internationale debat om bæredygtighed og miljø- og naturbeskyttelse der er beslægtede med funktionel integritet. Tre af de mest brugte begreber er "ecological integrity" (fx Westra & Lemons 1995 og Pimentel et al. 2001), "ecosystem health" (fx Constanza 1992) og "ecosystem integrity" (fx Leo & Levin 1997). 5 Det betyder ikke at funktionel integritet fastlægger hvordan de sociale institutioner skal se ud, kun at disse skal udføre nogle fundamentale funktioner for at systemet kan overleve. 2

3 FØJO understreger i sin strategi at den kommende forskning skal tage udgangspunkt i de økologiske principper og refererer til tre normative principper for økologisk jordbrug (FØJO 2003: side 11). Disse principper konkretiserer funktionel integritet, som en norm, på tre områder: o kredsløbsprincippet vedrører forholdet til naturgrundlaget o forsigtighedsprincippet vedrører forholdet til ny teknologi o nærhedsprincippet vedrører de sociale relationer mellem producenter og brugere. I Verdenskommissionens formulering af bæredygtig udvikling spiller muligheden for at skabe ny økonomisk vækst gennem bedre teknologier og sociale organisationer en afgørende rolle. Forholdet mellem økonomisk vækst (globalisering) og økologiske grænser (bæredygtighed) er imidlertid et omdiskuteret spørgsmål der er af stor betydning for diskussionen om økologisk jordbrugs rolle i et globalt perspektiv. Byrne og Glover (2002) identificerer forskellige positioner i forhold til globalisering og bæredygtig udvikling: 1. Vækst og frihandel uden økologiske grænser (markedsliberalisme) 2. Vækst og frihandel inden for visse grænser (økologisk økonomi) 3. Vækst og frihandel som opskrift på økologisk uretfærdighed (politisk økologi) Vækst uden grænser Ud fra et markedsliberalistisk økonomisk perspektiv er der intet problem i globaliseringen, der tværtimod ses som en forbedring af mulighederne for at de frie markedskræfter kan virke og skabe en effektiv allokering af ressourcerne. Løsningen på verdens fattigdomsproblemer ligger i vækst og åbne markeder, og den stigende velstand vil skaffe mere end nok kapital til at reparere alle de skader som væksten måtte have skabt. Denne position tager udgangspunkt i et uafhængigt, stadigt voksende, økonomisk system. Miljøøkonomien erkender at markedet har mangler med hensyn til miljøet og anbefaler institutioner der kan internalisere eksterne miljøomkostninger, sådan at markedet kan finde det "optimale" niveau for forurening og økologiske tab. Udviklingens bæredygtighed kan måles ved en enkelt økonomisk indikator: værdien af samfundets samlede kapitalbeholdning. Prisen for denne enkelhed er en antagelse om substituerbarhed: at alle naturressourcer og miljøgoder (med tiden) kan erstattes af producerede goder eller, med andre ord, at der ikke er nogen kritisk naturkapital. Vækst inden for grænser Markedsliberalismens position er blevet betegnet som en "svag" bæredygtighedsopfattelse (fx Neumeyer 1999, Ayres et al. 1998). Der er andre økonomiske perspektiver med "stærkere" bæredygtighedsopfattelser der mener, at det økonomiske system er et delsystem i et større, endeligt og sårbart, økologisk system, og at der kun er begrænsede muligheder for at erstatte naturkapital med menneskeskabte produkter. Økologisk økonomi er et pluralistisk, transdisciplinært alternativ til markedsliberalismen, der især adskiller sig ved at inddrage de økologiske grænser og den økologiske skala 6 som økonomien er knyttet til. Et centralt argument er at bæredygtig skala, retfærdig fordeling og effektiv allokering er tre forskellige (men dog ikke uafhængige) mål, der kræver forskellige politiske instrumenter (Daly 6 Skala er et begreb for størrelsen af de energi- og stofstrømme der er knyttet til de økonomiske aktiviteter, se fx Gibson et al. 2000, and Jordan & Fortin

4 & Farley 2003: Summary and conclusions). Med bæredygtig skala menes der, at de økonomiske aktiviteter holder sig inden for økosystemernes naturlige kapacitet til at absorbere affald og regenerere ressourcer. Vækst og økologisk uretfærdighed Som en tredje position beskriver Byrne og Glover politisk økologi 7, der ikke ser udvikling og effektivitet som løsninger men tvært imod som de primære kilder til sociale og økologiske problemer. Politisk økologi opponerer mod globalisering og økologisk modernisering, der begge forudsætter at handel i sin grund er et økonomisk fænomen, og placerer handel i en politisk ramme som en strid mellem hvad der er varer, og hvad der er fælles goder, en strid om økologisk retfærdighed. Ud fra dette perspektiv har bæredygtig udvikling i form af økologisk modernisering primært været den rige verdens agenda. Bæredygtig udvikling strider ikke imod globaliseringen, men er reelt en del af den. De to diskurser indebærer begge en udskiftning af fælles goder med værdisatte varer, som virker til gavn for de multinationale virksomheder og handelsinteresser og nedbryder samfund der baserer sig på fælles goder. Indhold I vidensyntesens formål er der nævnt en række spørgsmål som skal forme syntesens indhold. Den ovenfor beskrevne baggrund giver en ramme for besvarelsen af disse spørgsmål. Det er ikke meningen at ekspertgruppen skal vælge en af de beskrevne positioner at arbejde ud fra. Hvert perspektiv kan belyse forhold som de øvrige perspektiver ikke har blik for. Vidensyntesen bør således referere til alle de nævnte positioner og inddrage andre relevante positioner. Ingen af perspektiverne bør indgå på en ureflekteret måde, men anvendes kontekstuelt inden for den helhedsforståelse som kendetegner økologisk jordbrug. Denne helhedsforståelse tager som nævnt blandt andet udgangspunkt i forståelsen af bæredygtighed som funktionel integritet, og derfor må de mulige konflikter mellem økonomisk vækst/økologisk modernisering og funktionel integritet tages i betragtning. Nedenfor uddybes de enkelte spørgsmål. Kan økologisk produktion i ulande medvirke til en bæredygtig udvikling? Et centralt spørgsmål er, hvilken rolle økologisk jordbrug og andre lav-input produktionsformer kan spille ved løsningen af de udfordringer som verdens fattige lande står overfor med hensyn til at sikre en bæredygtig udvikling. Mange tropiske jorde lider under mangel på organisk stof, og i mange områder af den tredje verden kan anvendelsen af produktionsfaktorer såsom pesticider, antibiotika og kunstgødning være problematisk både af økonomiske årsager, men også i forhold til miljø, arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed. Økologisk produktion kan muligvis være en løsning på disse problemer, hvis denne produktionsform kan sikre bønderne en bæredygtig økonomi. Økologisk jordbrug indebærer endvidere muligheder for indkomst via eksport af certificerede produkter af høj værdi, forudsat at en fair handel med produkterne kan realiseres. Det er imidlertid et spørgsmål hvilke bedriftstyper der reelt vil kunne drage fordel af certificering til eksport: småbønder eller store markedsorienterede bedrifter. Kan økologisk certificering beskytte naturressourcer, forbedre arbejdsvilkår, med videre? Handel med certificerede økologiske varer kan være en måde at sikre at der tages miljømæssige og sociale hensyn i lande, hvor sådanne hensyn ikke er sikret gennem love og reguleringer. Under 7 Dimitros Roussopoulos har skrevet en dansk introduktion til politisk økologi (Roussopoulos 1993). 4

5 hvilke betingelser (fx med hensyn til den globale handel og udvikling af regler for social ansvarlighed) kan det lykkes? Kan en fair global handel med økologiske varer realiseres? Der er i den forbindelse behov for at belyse hvorledes en global "økologisk markedsplads" kan se ud, hvis de økologiske værdier og hensyn skal kunne komme til udtryk i markedet. Der er bl.a. behov for viden om regulering og certificering, som sikrer fair konkurrence og troværdighed af økologiske produkter. Kan verden brødfødes ved økologisk drift? Vil der være mad nok, hvis mere jordbrug lægges om til økologisk produktion? Kan der produceres en tilstrækkelig mængde fødevarer i sådanne lav-input systemer til at møde fremtidige behov i ulandene? Og kan, på den anden side, mere økologisk jordbrug føre til en bedre og mere sikker fødevareforsyning (ved fx at afhjælpe problemer med pesticidresistens og erosion) og sundere og mere sikre fødevarer? Disse spørgsmål indebærer også, at der ses på hvor maden produceres, af hvem og hvem der har adgang til den. Spørgsmålet hænger snævert sammen med spørgsmål om fx befolkningstilvækst, urbanisering, fattigdom, fødevarepriser, markedsforhold og spisevaner. Alle disse faktorer kan påvirkes gennem politiske tiltag. Spørgsmålet om hvorvidt økologisk jordbrug kan producere mad nok, er derfor ikke blot et spørgsmål om hvilke mængder der produceres. I moderne fødevaresystemer er der en økonomisk konkurrence om afgrødeproduktionen mellem rige og fattige lande, og kødproduktion kan konkurrere med fattige menneskers fødevareforsyning. I dette perspektiv kan man diskutere konsekvenserne af den globale handel med foder og animalske produkter for de dårligst stillede. Spørgsmålet er om disse konsekvenser kan imødegås gennem lokale, selvbærende fødevaresystemer og nye markedsstrukturer, der sikrer at regionale og globale forsyningssystemer ikke nedbryder lokalt tilpassede, bæredygtige systemers stabilitet og diversitet. Konklusionen fra NGO Forumet på FAO's fødevaretopmøde i Rom taler således for nødvendigheden af en bonde- og fællesskabsdrevet fødevareforsyning og fødevaresikkerhed (WFS, 1996). Kan den økologiske forskning i de rige lande gavne økologisk jordbrug i fattige lande? Hvilke sider af den økologiske forskning herhjemme har en sådan form at erfaringerne kan overføres til ulande? Hvordan kan de sider der egner sig, reelt overføres? Hvad kan der gøres for at forskningen i de rige lande i højere grad gavner ulandene eller i det mindste ikke er til ulempe for dem? Gennemførelse Et centralt mål med denne vidensyntese er at anskue økologisk jordbrug ud fra forskellige globale perspektiver samt at diskutere og syntetisere den fremlagte viden. Til det formål sammensættes en bred ekspertgruppe der dækker forskellige synsvinkler. Det er vigtigt at ikke kun fagligt funderede eksperter deltager, men også eksperter der kan formidle sammenhængen til økologisk jordbrugs værdigrundlag og fremme en tværfaglig tilgang. Den samlede ekspertgruppe mødes ca. fem gange i forbindelse med vidensyntesen, inklusive to åbne workshops, en indledende og en afsluttende. 5

6 Første møde skal bruges til diskussion af oplægget til vidensyntesen, generel brainstorming omkring emnet, foreløbig fastlæggelse af rapportens struktur samt udpegning af penneførere for det videre arbejde. Endvidere skal den indledende workshop planlægges. På andet møde diskuteres skriftlige oplæg fra penneførere, og rapportens struktur og indhold fastlægges endeligt. Endvidere udpeges granskere på de enkelte kapitler. På det tredje møde diskuteres første version af rapportens kapitler, og eventuelle ændringer og tilføjelser besluttes. Endvidere planlægges den afsluttende workshop. Undervejs kan der forventes mindre møder mellem penneførere, granskere og eksperter inden for de enkelte delområder. Som supplement til ekspertgruppens møder etableres der et engelsksproget netsted med baggrundsmateriale, arbejdspapirer og et diskussionsforum. Der søges endvidere input fra internationale oplægsholdere samt internationale granskere på rapportens kapitler. Vidensyntesen afsluttes med en engelsksproget DARCOF Report. Resultaterne præsenteres og diskuteres nationalt ved Økologi-kongressen i november 2004 og internationalt ved den afsluttende workshop samt på relevante konferencer. Ekspertgruppe Ekspertgruppen sammensættes af danske forskere fra relevante forskningsmiljøer med ekspertise i jordbrug, miljø og fødevarer i relation til: o bæredygtig udvikling o certificering og regulering o forbrugerrelationer o global handel o globalt miljø o internationale institutioner o jordbrugssystemer o landskabs- og humanøkologi o politik og forvaltning o sociologi o ulande o økologisk jordbrug o økonomi Bredden af området tilsiger en ret stor gruppe på deltagere. Tidsplan februar 2004 Nærværende oplæg til vidensyntese planlægges præsenteret på den internationale konference "Ecological Justice and Global Citizenship" i København, med henblik på at få kommentarer til arbejdet. Conference homepage: <http://www.inter-disciplinary.net/ptb/ejgc/ejgc3/ejgc303cfp.htm> Marts 2004 Første møde i ekspertgruppen: diskussion af vidensyntesens gennemførelse, udpegning af penneførere samt planlægning af den indledende workshop. 6

7 April 2004 Indledende åben workshop med det formål at give input til vidensyntesen. Engelsksproget, internationale oplægsholdere. Forsommer 2004 Andet møde i ekspertgruppen: skriftlige oplæg diskuteres. Efterår 2004 Tredje møde i ekspertgruppen: første version af kapitlerne til den afsluttende rapport diskuteres. Efterår/vinter 2004 Afsluttende åben workshop med det formål at formidle vidensyntesens konklusioner til potentielle deltagere i en eventuel efterfølgende forskningsindsats. Engelsksproget, ekspertgruppen (og eventuelt andre) giver oplæg. Vinter 2004 Aflevering af DARCOF Report. Referencer Ayres, Robert U., Jeroen C.J.M. van den Bergh and John M. Gowdy (1998) Viewpoint: Weak versus Strong Sustainability. Tinbergen Institute Discussion Papers no /3. Online at <http://ideas.repec.org/p/dgr/uvatin/ html> Byrne, John and Leigh Glover (2002) A common future or towards a future commons: Globalization and sustainable development since UNCED. International Review for Environmental Strategies Vol. 3, No. 1, pp Online at <http://www.udel.edu/ceep/papers/ires.pdf> Daly, Herman and Joshua Farley (2003) Ecological Economics: Principles and Applications. Island Press. Draft copy online at <http://www.uvm.edu/~jfarley/book/book.html> Det økonomiske råd (1998) Dansk økonomi, efterår <http://www.dors.dk/rapp/dors041.htm> FØJO (2003) Strategioplæg Internationalt forskningssamarbejde og økologisk integritet. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, september Online at <http://www.foejo.dk/debat/strat19sep03.pdf> Gibson, C. C., E. Ostrom and T. K. Ahn (2000): The concept of scale and the human dimensions of global change: a survey. Ecological Economics 32(2): Online (restricted access) at <http://dx.doi.org/ /s (99) Jordan, G. J. and M.-J. Fortin (2002): Scale and topology in the ecological economics sustainability paradigm. Ecological Economics 41(2): Online at <http://www.zoo.utoronto.ca/fortin/jordan2002.pdf > Kjeldsen, Chris (2003) Samfundsvidenskabelig bæredygtighedsteori. Arbejdspapir 27.okt.03. Online at <http://orgprints.org/ >. Miljøstyrelsen (1999) Økologiske scenarier for Danmark. Rapport fra den tværfaglige økologigruppe til Bichel-udvalget. Miljøstyrelsen, København. Online at <http://www.mst.dk/kemi/ htm> 7

8 Neumayer, Eric (1999) Weak Versus Strong Sustainability - Exploring the Limits of Two Opposing Paradigms. Cheltenham, Edward Elgar. Perk, Johan van der, Anna Chiesura and Rudolf de Groot (2000) Towards a Conceptual Framework to Identify and Operationalise Critical Natural Capital. CRITINC Working Paper 1B, SPIRE, Keele University. Online at <http://www.keele.ac.uk/depts/spire/working%20papers/critinc/critinc%20working%20pap ers.htm> Roussopoulos, D. I. (1993). Politisk Økologi - mere end miljøbevægelse. København, Forlaget politisk revy. Thompson, Paul B. (1996) Sustainability as a norm. Techné: Journal of the Society for Philosophy and Technology, Vol. 2 no. 2, pp Online at <http://scholar.lib.vt.edu/ejournals/spt/v2n2/pdf/thompson.pdf> Valentin, A and J.H. Spangenberg (1999) Indicators for sustainable communities. Wuppertal Institute for Climate, Environment, Energy. WCED - World Commission on Environment and Development (1987) Our common future. New York: Oxford University Press. WFS - World Food Summit (1996) Profit for few or food for all. Food Sovereignty and Security to Eliminate the Globalisation of Hunger. A Statement by the NGO FORUM to the World Food Summit, Rome, Italy, 17. November On-line at <http://www.ukabc.org/wfs+5_ngo_forum96.doc> 8

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde.

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde. 6. november 2014 /chrska Beslutningsreferat: 14. møde i institutionen den 28. oktober 2014 Til stede: Mads Øvlisen (formand), Jonas Christoffersen, Jens Erik Ohrt, Kim Haggren, Marie Voldby, Christina

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Side 1 af 5. Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere:

Side 1 af 5. Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere: Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere: Dagsorden 1. Niels Halberg: Økologien som redskab til at brødføde verden Notat/referat Kommer fra

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013

Bæredygtighed og fondes rolle. Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 Bæredygtighed og fondes rolle Inspirationsoplæg for Fondsforum 16. januar 2013 DEL 1 OVERORDNET FORSTÅELSE AF BÆREDYGTIGHED OG UDFORDRINGER - FRA DET GLOBALE TIL DET LOKALE Alle taler mere og mere om bæredygtighed

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter Sevilla processen under IED

Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter Sevilla processen under IED Kommissionens udarbejdelse af BREF dokumenter under IED JRC IPTS Seville The European IPPC Bureau Kristine Raunkjær Stubdrup JRC IPTS Seville Joint Research Center Institute of Prospective Technological

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

DIAS. Fra økologisk jordbrug til økologiske fødevarekæder og globale fødevaresystemer?

DIAS. Fra økologisk jordbrug til økologiske fødevarekæder og globale fødevaresystemer? Fra økologisk jordbrug til økologiske fødevarekæder og globale fødevaresystemer? Tillid og nærhed i de globale økologiske fødevarekæder Let's go! Mød landmanden På pakken med Nature and More label findes

Læs mere

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012

Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter. Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Kritisk og kreativ respons på Madhusets projekter Repræsentantskabsmøde Københavns Madhus april 2012 Pippi skal med os i 2012 Anne-Birgitte Agger Idéen er en helhed EAT-fabrik med flere EAT-skoler og gymnasier

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

At arbejde med fremtiden - metoder og redskaber blandt andet: Fremskrivninger og prognoser Tendenser trend spotting Megatrends Scenarier Wild Cards

At arbejde med fremtiden - metoder og redskaber blandt andet: Fremskrivninger og prognoser Tendenser trend spotting Megatrends Scenarier Wild Cards SCENARIOMETODEN Gjennom scenarier kan vi se for oss flere mulige fremtidsbilder som tar opp i seg usikkerheten om fremtiden. Gode scenarier synliggjør hva vi må ta hensyn til når vi skal ta beslutninger

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø

Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Standardiseringsarbejdet indenfor Transport og miljø Netværksmøde 9. april 2013 Carsten Riis Fredriksen Dansk Standard Agenda Hvem er Dansk Standard? Hvorfor benytte standarder? Hvad tilbyder vi? Eksempler

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Bæredygtig udvikling: sammenkædning af økonomi, samfund, miljø

Bæredygtig udvikling: sammenkædning af økonomi, samfund, miljø OECD Insights Sustainable Development: Linking Economy, Society, environment Summary in Danish Bæredygtig udvikling: sammenkædning af økonomi, samfund, miljø Sammendrag på dansk I disse dage ser vi udtrykket

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco

Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco Medlemsmøde 15. marts 2011, Danisco IR Best Practice - Hvordan arbejder man systematisk med en IR strategi? Agenda IR Best Practice: - Hvordan arbejder man systematisk med en IR strategi 1. DIRF IR Best

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere