Bredbånd i Region Nordjylland. Bilag: - Mastepolitik - Pjece til borgere - Fælles retningslinjer for Gravetilladelser - Tab på lejeindtægter

Transkript

1 INFRASTUKTUR Bredbånd i Region Nordjylland Bilag: - Mastepolitik - Pjece til borgere - Fælles retningslinjer for Gravetilladelser - Tab på lejeindtægter

2 MASTEPOLITIK FOR DE NORDJYSKE KOMMUNER Retningslinjer for opstilling af master og mobilantenner i Nordjylland

3 Indhold Indledning... 3 Business Region North Denmark (BRN) er et samarbejde mellem Region Nordjylland og regionens 11 kommuner. Formålet er at samle de nordjyske kræfter og sammen skabe fælles vækst og udvikling. BRN har iværksat et projekt, der skal søge at forbedre dækningen med mobiltelefoni og bredbånd i Nordjylland ved hjælp af forskellige initiativer. Denne mastepolitik for de nordjyske kommuner er lavet som en del af projektet for at styrke samarbejdet med private leverandører og mobilteleselskaber samt hjælpe borgere og virksomheder i Nordjylland, der oplever problemer med dækningen. Læs mere om projektet på BRNs hjemmeside. 2 Formål... 4 Lovgivning... 5 Ansøgning om tilladelse... 5 Sagsbehandling... 7 Vilkår for placering og tilladelser... 8 Udformning valg af mastetype... 9 Retningslinjer for placering af antenner og master Kommune- og lokalplaner Principper for masteleje Kortlægning af bredbånds- og mobildækning Oversigt over kommuner og kontaktoplysninger... 16

4 Indledning Regeringen har en målsætning om digital infrastruktur der sikrer alle adgang til 100 Mbit download og 30 Mbit upload i En stærk digital infrastruktur understøtter både erhvervsudviklingen og bosætningen. I Nordjylland ser vi således en udfordring for bl.a. landbruget der er helt afhængige af internet til vedligehold af maskiner, rapporteringer mm., håndværksvirksomheder der ønsker at bruge moderne it-redskaber, hvor lagerstyring og fakturering er integreret, turismeindustrien der tilbyder digitale oplevelser i forbindelser med museer og udlejning af sommerhuse, hvor hurtigt bredbånd er et krav. Bosætningen er også afhængig af en udbygget infrastruktur, da børnefamilier i dag ser det som en helt grundlæggende forudsætning for deres hverdag. Dansk Industri (ITEK), der er et branchefællesskab for bl.a. de danske teleoperatører, har peget på de kommunale og regionale barrierer for opsætninger af master og antenner, som et af problemerne der forhindrer at Danmark, og Nordjylland, ikke får udbygget infrastruktur til bredbånd i tilstrækkelig grad. Håndtering af gravetilladelser og tilladelser til etablering af mastepositioner er en af disse barrierer og de bliver håndteret meget forskelligt fra kommune til kommune og ofte fra sag til sag. En mere ensartet og gennemskuelig proces vil mindske barrierer for leverandørerne, fordi der skal bruges færre ressourcer og det bliver nemmere at planlægge udbygningen. Men det giver også bedre styring for kommunerne, der i højere grad kan udnytte de muligheder der er givet for at fremme etablering af f.eks. mastepositioner, hvor kommunerne har behov for dette En fælles mastepolitik er ikke den fulde løsning på Nordjyllands udfordringer på mobildækningsområdet, men skal ses som ét af de nordjyske kommuner og Region Nordjyllands bidrag til at løse problemet. Det er således vores intention, at fælles retningslinjer, ensartede procedurer og opstilling af fælles servicemål for sagsbehandlingstid mm. skal gøre det enklere og lettere for teleselskaberne at samarbejde med kommunerne om opstillinger af telemaster og dermed sørge for en lettere adgang til mobildækning for os alle. 3

5 Formål Formålet med en fælles nordjysk mastepolitik er primært at reducere oplevede barrierer i forbindelse med udbygning af den digitale infrastruktur. Intentionen er at gøre det enklere, hurtigere og mere simpelt for ansøgeren at få en tilladelse til etablering af en mast eller antenne. Nøglebegreberne er proaktivitet, dialogbaseret samarbejde samt gennemsigtighed gennem en fælles ensartet tilgang til ansøgning af mastetilladelser i Nordjylland. Retningslinjerne vil forbedre muligheden for at vejlede teleselskaberne på et tidligt tidspunkt i processen, og vil kunne hjælpe teleudbyderne til at inde de bedst egnede placeringsmuligheder for opstilling af antennemaster og systemer. Den skal under hensyntagen til det tekniske formål (opnåelse af god dækning og kapacitet) med at etablere antennemasten sikre, at antennemasterne opstilles så hensigtsmæssigt som muligt og at der tages de nødvendige hensyn til planforhold, bevaringsinteresser og landskabelige forhold. Klare retningslinjer for ansøgninger og en proaktiv dialog mellem teleselskaberne og kommunerne om den mest hensigtsmæssige placering af telemaster skal nedbringe den tid, der går, fra teleselskaberne hen-vender sig med ønsket om at opstille en mast til, den er opstillet. Retningslinjerne vil derfor redegøre for de forhold, der har betydning for opstilling af en telemast. Teleselskaberne vil i politikken kunne inde retningslinjer for ansøgningsproceduren og hvilke forventninger, kommunerne har til en færdig ansøgning. Den vil ligeledes klargøre, hvilke retningslinjer der er for opstilling af master i forskellige typer af landskaber sammen med særlige retningslinjer for opstilling i henholdsvis by- og landområder. Endelig vil retningslinjerne opstille nogle generelle standarder for, hvordan kommunerne og Region Nordjylland beregner størrelsen af et lejemål, hvis en mast skal opstilles på kommunal eller regional jord eller bygninger. Mastepolitikken skal derfor understøtte en god og hurtig udbygning af den mobile bredbåndsdækning i Nordjylland. 4

6 Lovgivning Lovmæssigt berører nyetablering, ud- eller ombygning af master ire lovområder: Byggeloven Byggeloven, som blandt andet gælder ved nybyggeri og ved ombygninger. Master er i lovens forstand bebyggelse og skal derfor have en byggetilladelse. Antenner på eksisterende master eller bygninger skal kun anmeldes. Planloven Planloven regulerer arealanvendelsen og er relevant, fordi store master kan skæmme både bymiljøer og landskaber, hvis de ikke placeres med omhu. Master og antennesystemer skal indpasses i forhold til omgivelserne med størst mulig hensyntagen til bebyggelse og landskaber. Etablering af nye master og væsentlige ændringer af bestående anlæg udenfor byområder forudsætter en landzonetilladelse, medmindre en lokalplan for området fastsætter andet. Masteloven Masteloven regulerer bl.a. fælles udnyttelse af master til radiokommunikation og opsætning af antennesystemer på bygninger. Loven indeholder regler om, hvad der skal tages hensyn til, hvis man ønsker at udnytte allerede eksisterende master, eller hvis man ønsker at sætte antennesystemer op på bygninger. Masteloven slår bl.a. fast, at ejere af master til radiokommunikationsformål har pligt til at imødekomme alle anmodninger om fælles udnyttelse af den pågældende mast fra andre, der er tildelt radiofrekvenser, og som har behov for at sætte antennesystemer op. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser der bl.a. skal beskytte naturen, de landskabelige værdier, fredninger m.v. Andre love, der kan have betydning for kommunens sagsbehandling er: Museumsloven Lov om miljøvurdering af planer og programmer Bygningsfredningsloven Skovloven Vandløbsloven Råstoloven Lov om jagt og vildtforvaltning Vejloven 5

7 Ansøgning om tilladelse Det anbefales så tidligt som muligt at kontakte den enkelte kommune for en hurtig afklaring af hvorvidt det påtænkte kræver enten tilladelse eller blot en anmeldelse. I alle de 11 nordjyske kommuner er der udpeget medarbejder der tjener som kontaktperson, når der skal søges om tilladelse til etablering af antennemaster. Se oversigten over kommuner og kontaktoplysninger på side 16. I fordialogen etableres der et samarbejde mellem kommune og ansøger om at antenner placeres bedst muligt, ud fra en helhedsmæssig vurdering. I landzone kræves endvidere en tilladelse efter Planlovens 35 (landzonetilladelse) til opsætning af master. Inden, der kan gives byggetilladelse og ved anmeldelse, skal det undersøges om projektet er i strid med bestemmelser i lovgivningen, jf. afsnit om lovgivning. Ansøgning om byggetilladelse/anmeldelse skal ske gennem Byg og Miljø portalen og indeholde: Fuldmagt fra ejer og teleselskab, såfremt der benyttes rådgiver. Situationsplan der viser mastens placering i forhold til omgivelserne. Typisk i målestok 1:1000 Grundplan af masten samt eksisterende bygninger i umiddelbar nærhed. Teknik-kabiner skal indtegnes inkl. disses afstand til skel og vej. Desuden angives nordpil, indkørsel og eventuelle byggelinjer. Opstalt visende master med antenner eller antenners placering på skorsten/bygning. Beskrivelse af mast og teknikbygning, herunder tegning visende areal, højder farve og beklædning. Beskrivelse af planlagte antennekonstruktioner, som påmonteres på et senere tidspunkt, såfremt planer for fremtidige antenner er kendt på ansøgningstidspunktet. Redegørelse for, at skorstenen/bygningen har tilstrækkelig bæreevne til ekstrabelastning fra antenner og kabler. Statiske beregninger over den mast der opstilles. I ganske særlige tilfælde til der blive forlangt visualisering af mastens placering med antenner i forhold til omgivelserne set fra lere retninger og afstande. Det aftales med sagsbehandleren i den enkelte kommune. Dækningskort der påviser nødvendigheden af placeringen og mastehøjde, herunder dokumentation for, at andre selskabers master i området ikke kan opfylde behovet. I tilfælde af, at der ansøges om etablering af en mast, skal ansøgningen vedlægges dokumentation for høring af andre operatørers interesse i fællesudnyttelse af masten. Redegørelse for, om der er alternative placeringsmuligheder, såfremt ansøgningen ikke kan imødekommes fx hvilke positioner, der har været undersøgt. 6

8 Sagsbehandling Ansøgninger vedrørende master og antenner skal indsendes elektronisk til den enkelte kommune, der behandler dem efter de fælles retningslinjer samt gældende lovgivning. Derefter gives de nødvendige tilladelser og eventuelle dispensationer (Se side 27 for kontaktoplysningerne på de enkelte kommuner). Kommunerne i Nordjylland tilstræber, at sagsbehandlingen igangsættes hurtigt efter en ansøgnings modtagelse, og at tidsforbruget mellem de enkelte delforløb i sagsbehandlingen minimeres. Sagsgangen er forskellig afhængig af zoneforhold: Nye master i landzone kræver landzonetilladelse og byggetilladelse Nye master i byzone og sommerhusområde kræver byggetilladelse Nye samt evt. fremtidige antenner på eksisterende master/konstruktioner skal anmeldes til kommunen. Sagsbehandlingens varighed Sagsbehandlingstiden afhænger af hvor kompleks sagen er, om der kræves høringer, andre tilladelser eller dispensation. Jo mere veldokumenteret ansøgningsmateriale, jo kortere sagsbehandlingstid. Hvad sker der i kommunens sagsbehandling: Konliktsøgning af mulige natur-, miljø-, og landskabelige interesser i området Vurdering af sagens oplysninger i forhold til praksis på området Naboorientering/partshøring (lovbestemt høring med frist på 2 uger). Naboorienteringen kan dog undlades, såfremt det ansøgte vurderes at være af underordnet betydning. Orientering af ansøger om naboorienteringen Vurdering af mulige indgåede bemærkning til naboorienteringen Der meddeles byggetilladelse, såfremt det ikke forudsætter en landzonetilladelse Skal der meddeles landzonetilladelse, sker der på nuværende tidspunkt følgende: Offentliggørelse af zonetilladelsen (lovbestemt høringsfrist på 4 uger, tilladelsen må ikke udnyttes før fristen er udløbet) Klager har opsættende virkning og derfor må tilladelsen ikke udnyttes, hvis der er indgået en klage Orientering af ansøger om at tilladelsen kan udnyttes eller ej Der meddeles byggetilladelse. 7

9 Vilkår for placering og tilladelser Der skal sikres en udbygning på telekommunikationsområdet som svarer til standarden i de øvrige dele af landet. Samtidig skal der tages vide hensyn til landskabsværdier og herunder også de kulturhistoriske værdier. Dette hensyn kan i et vist omfang berøre udbygningen praktisk eller økonomisk. Udgangspunktet er, at master placeres enten i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer. Ved placering af master i det åbne land skal de landskabs- og kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. Kommunernes målsætning er, at antennemaster og lignende anlæg indpasses, så de syner mindst muligt. I det åbne land er der en række areal- og beskyttelsesinteresser, der som udgangspunkt forhindrer opstilling af antennemaster. Derudover er der en lang række af areal- og beskyttelsesinteresser, hvor placeringsmulig-hederne for antennemaster afhænger af en konkret vurdering. Fredskov, fredede områder, Natura 2000-områder, 3-natur og strand-, kirke- og fortidsmindebeskyttelses-linjerne er områder, hvor antennemaster som udgangspunkt ikke kan opstilles. Kommuneplanerne rummer også udpegninger, hvor opstilling som udgangspunkt ikke kan ske f.eks. inden for særlige værdifulde og bevaringsværdige landskaber, indsigtskiler omkring kirkerne og arealreservationer for infrastrukturanlæg. Derudover er der lovgivning og kommunale udpegninger, hvor opstilling af antennemaster forudsætter en konkret vurdering. Her kan opstilling kun ske, hvis der er et dokumenteret behov, hvis alternative placeringer er undersøgt og der ikke i området er brugbare strukturer, der kan anvendes til at opnå en rimelig dækning. Der er blandt andet tale om sø- og åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, kystnærhedszonen, kommunale retningslinjer for landskabsbeskyttelse, større sammenhængende landskaber, geologi, kulturmiljø, lavbundsarealer og naturbeskyttelse. Areal- og beskyttelsesinteresserne kan ses på Danmarks Miljøportal Arealinformation eller på de enkelte kommuners hjemmesider. En kortlægning, der viser areal- og beskyttel-sesinteresserne i hver enkelt kommune vil være et øjebliksbillede. Areal- og beskyttelsesinteresserne kan ændre sig i forbindelse med ændringer af kommuneplanen eller hvis ny lovgivning komme til. Hvor det er muligt i det åbne land, kan antenneanlæg installeres på eksisterende høje bygninger og anlæg, såsom skorstene, siloer, vindmøller og højspændingsmaster. Placeres antennesystemer på sådanne bygningsanlæg bør de tilpasses bygningsanlæggets farve så de virker mindre fremtrædende. Kommunen kan stille krav om, at der skal foretages en visualisering af det ansøgte så indvirkningen på omgivelserne belyses bedst muligt. Kommunerne kan efter reglerne i Masteloven, knytte bestemte vilkår om f.eks. størrelse til tilladelsen til at opføre en ny mast. Det vil typisk ske for at sikre, at masten fremtidssikres, så den kan bruges til fælles udnyttelse senere. Altså vil det i sådanne tilfælde kunne kræves, at masten skal bygges større end ansøgeren umiddelbart selv har brug for. 8

10 Kommunerne kan også stille vilkår om at der skal etableres afskærmende beplantning omkring en mast eller teknikbygning. Opstilles lere teknikbygninger skal disse opstilles sammenhængende og tilpasses omgivelserne. I landzonen er det praksis, at landzonetilladelse til antennemaster gives på vilkår om, at antennemasten: Afskærmes med beplantning og eller hegn uden om nederste mastedel og kabine. Der tinglyses i deklarationen på ejedommen om nedtagelse senest 1 år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til. Ansøgere, der ønsker at opstille antennemaster opfordres til at tage kontakt til kommunen så tidligt som muligt med henblik på en afklaring af, hvor der er de bedste muligheder for at kunne opnå de nødvendige tilladelser. Kommunen vil i dialog med ansøger hjælpe med at inde den bedst egnede placering. Udformning valg af mastetype Den rigtige type mast, placeret med omtanke, tiltrækker sig ikke væsentlig opmærksomhed og dette er kommunernes mål i alle sager. Afgørelser om, hvilken mastetype, der kan opstilles hvor, er derfor altid en balance mellem ønsket om, at sikre den bedst mulige dækning overalt i Nordjylland og så hensynet til ønsket om, at master visuelt træder mindst muligt frem i landskabet. Ud fra et teknisk perspektiv afhænger valg af mastetype af forskellige faktorer som forsyningssikkerhed, omgivelser og økonomi. Masten skal kunne bære de fornødne antenner, den skal indpasses i omgivelserne og være økonomisk attraktiv for mobilselskaberne. Forskellige typer af master har forskellige fordele og ulemper i forhold til dækning, placering, omkostning ved opførelse osv. De forskellige valgmuligheder vil typisk være: Gittermast Teleskoprørsmast Flagstangsmast Falsk skorsten Arkitektegnet mast, der er designet til at passe ind i omgivelserne Endelig kan antenner placeres på allerede eksisterende strukturer. 9

11 Retningslinjer for placering af antenner og master Antennesystemer skal placeres således, at der kan skabes den ønskede tilfredsstillende dækning fra den ansøgte antenneposition. Dette skal så vidt muligt ske under iagttagelse af følgende punkter: 1.01 Antennesystemer skal søges opsat på eksisterende anlæg og konstruktioner som master, fritstående skorstene, bygninger på mere end 2 etager og lignende. Hvis det ikke er muligt at inde en placering på eksisterende anlæg, kan der tillades opstillet en antennemast Master og antenner skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til dækningsbehovet og således at antallet af nødvendige master bliver begrænset mest muligt Eksisterende og nye master skal så vidt muligt kunne udnyttes af lere operatører og til lere sendesystemer Nye antenner og master skal som hovedregel placeres i tilknytning til byerne eller i umiddelbar tilknytning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyggelse Antenner og master skal i størrelse og form passe ind i omgivelserne. Det vil eksempelvis sige være afpasset højden på en bys skyline. Der kan være tale om at camoulere masten som eksempelvis en lagstang, lysmast eller pæl Antenner må som udgangspunkt ikke placeres indenfor afgrænsningen af en lokalplan med bygningsbevarende bestemmelser eller bestemmelser om bevaringsværdigt miljø. Hvis det for at opnå en tilfredsstillende dækningsgrad, er nødvendigt at placere en antenne inden for bevaringsområdet, skal en antenne placeres, så den er mindst mulig synlig fra gadeplan. Antenner skal i hvert tilfælde tilpasses konstruktion og arkitektur ved det enkelte hus. Antennepositionen skal vurderes i forhold til husets bevaringsværdi Af hensyn til landskabet og naturen skal antallet af master i det åbne landbegrænses. Dog kan der i særlige tilfælde være grund til at opsætte lere men lavere master i stedet for een høj mast Masters visuelle påvirkning af omgivelserne skal så vidt muligt begrænses. Der skal altid foretages en vurdering af mastens visuelle påvirkning Antenner og master skal visuelt træde mindst muligt frem i landskabet Antennemaster må som udgangspunkt ikke kan opstilles inden for områderne: Fredskov og fredede områder (Skovloven og Naturbeskyttelsesloven) Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) Beskyttet natur (Naturbeskyttelsesloven) 10

12 Strandbeskyttelseslinjen, Kirkebeskyttelseslinjen og Fortidsmindebeskyttelseslinjen (Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven) Beskyttede, værdifulde / bevaringsværdige landskaber (Planloven) Kirkeindsigtszonen (Planloven) Arealreservationer til infrastruktur (Planloven) 1.11 Antennemaster må opstilles, hvis der er et dokumenteret behov, alternative placeringer er undersøgt, og der ses ikke at være andre brugbare strukturer i nærområdet, hvorfra der vil kunne opnås en rimelig dækningsgrad inden for områderne: Sø- og åbeskyttelseslinjen (Naturbeskyttelsesloven) Skovbyggelinjen (Naturbeskyttelsesloven) Kystnærhedszonen (Planloven) Beskyttelsesområder for geologi og kulturmiljøer (Planloven) Øvrige kommunale retningslinjer for landskabsbeskyttelse Større sammenhængende landskaber (Planloven) Beskyttet natur (Naturbeskyttelsesloven) Lavbundsarealer, potentielle vådområder og retningslinjer for naturbeskyttelse (Planloven) 1.12 Antennemaster må opstilles i det åbne land uden for områderne nævnt i retningslinjerne 1.10 og 1.11, hvis de generelle retningslinjer og øvrig lovgivning er overholdt Antennesystemer må som udgangspunkt ikke opsættes på bygninger og bebyggelser, der er registreret som værende bevaringsværdige i en lokalplan eller med bevaringskategori 1-4 i kommuneatlas/kommuneplanen Master, antenner og teknikbygninger skal udformes og farvesættes i harmoni med omgivelserne. Valg af mastetype sker i samarbejde mellem kommune og ansøger med henblik på at vælge den mest hensigtsmæssige mastetype, farve osv. i forhold til funktion og omgivelser Tekniske installationer i forbindelse med antenneanlæg skal så vidt muligt indbygges i den eksisterende bebyggelse. Hvor dette ikke er muligt, skal teknikbygninger placeres, evt. udformes og omgives med beplantning således, at de ikke virker dominerende i nærmiljøet Antennemaster, sendeanlæg, teknikbygninger og fundamenter skal være fjernet senest 12 måneder efter at de er taget ud af drift. 11

13 Kommune- og lokalplaner Lokalplaner Lokalplaner kan indeholde bestemmelser omkring opstilling af master. Opstilling af en mast inden for et lokalplanlagt område skal være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. En evt. dispensation fra en lokalplan vil skulle søges samtidig med byggetilladelsen. Alle forslag til nye annonceres på plansystem.dk, det er muligt at tilmelde sig en -liste, således man bliver adviseret ved nye planforslag. Kommuneplan De fælles retningslinjer vil blive indarbejdet i de enkelte kommuners kommuneplan ved førstkommende revision. Principper for masteleje Markedsværdi som udgangspunkt for leje De nordjyske kommuner og Region Nordjylland er enige om, at indgåelse af lejeaftaler for kommunale og regionale arealer og bygninger i forbindelse med opsætning af telemaster og antenner skal ske med udgangspunkt i markedsværdien af arealerne. Det skal forstås sådan, at der i hvert tilfælde tages udgangspunkt i værdien af det udlejede areal, bygningen eller facilitet såfremt dette kan identiiceres konkret eller der bør tages udgangspunkt i prisen for sammenlignelige arealer. Prisfastsættelsen skal ikke afhænge af, hvor mange teleselskaber, der anvender en mast, men alene afspejle det areal eller den bygning, der udlejes. Når Teleselskaber skal opsætte antenneudstyr kan dette ske enten ved, at der opsættes en mast på et bart jordareal, eller ved at der opsættes antenner på eksisterende bygning. Det er således for disse to forskellige lejeforhold, der skal indes en model for fastsættelse af markedsværdien. Markedslejen for arealer til opsætning af master Størrelsen af det udlejede areal aftales mellem parterne i lejeforholdet. Ved arealets fastlæggelse skal der tages højde for adgangsveje til det lejede og anvendelse af eventuel spildplads rundt om mast og udstyr. I forbindelse med prisfastsættelse af jordarealer til opstilling af master vil det være et sagligt kriterium at tage udgangspunkt i objektive forhold i forbindelse med fastsættelsen af værdien af det areal, der skal udlejes. Som udgangspunkt er alle ejendomme og jordstykker i Danmark vurderet af Skat. Derfor vil det mest hensigtsmæssige objektive grundlag for fastsættelsen af værdien af et areal være den offentlige vurdering af den pågældende matrikel, hvor arealet er beliggende. 12

14 I de sjældne situationer, hvor et areal ikke er selvstændigt vurderet eksempelvis i forbindelse med udstykning eller frastykning af arealer eller ved nyopståede arealer - vil værdien blive fastsat som en gennemsnitsværdi af den offentlige vurdering af de nærmest omliggende arealer. Den årlige markedsleje beregnes herefter på baggrund af værdifastsættelsen af arealet: 8,5 % af værdien kr. til administration af lejeaftalen Lejen reguleres med nettoprisindekset dog maksimalt 2,5 % i overensstemmelse med TIstandardaftalen for antennepositioner. Markedslejen for placering af antenner på bygninger Ved leje til opsætning af antenner til telekommunikationsformål på bygninger, vil der typisk være tale om placering af mobilantenner på bygningens tag eller på siden af bygningen. Når telekommunikationsudstyr placeres på en bygning, er der typisk tale om faciliteter, som i meget begrænset omfang har andre erhvervsmæssige anvendelsesmuligheder. Det gælder eksempelvis for tagkonstruktioner, gavle eller siderne på fx skorstene og vandtårne. Da opsætning af antenner altid vil indebære, at der også skal anvendes arealer til placering af det tekniske udstyr, fastsættes lejen alene på baggrund af det areal, der anvendes til placering af udstyret og et passende areal uden om udstyret, som lejeren vil kunne disponere over. Herudover skal der ved arealets fastlæggelse tages højde for adgangsveje til det lejede og anvendelse af eventuel spildplads rundt om udstyret. Lejen fastsættes på baggrund af dette areal uanset om udstyret placeres ovenpå bygningen, inden i bygningen eller i tilknytning til bygningen udendørs. Lejen fastsættes på baggrund af den gennemsnitlige kvadratmeterprise for erhvervslejemål (lager/kælderlokaler/produktionslokaler eller lignende) i kommunen. Kvadratmeterprisen fastsættes på baggrund af en vurdering, foretaget af en til to ejendomsmæglere med lokalkendskab. Vurderingen foretages hvert 5. år. Den årlige markedsleje beregnes herefter således: Kvadratmeterprisen for erhvervslejemål x arealets størrelse Lejen dækker forrentning af værdien af det udlejede, drift og vedligeholdelse m.v. i det omfang, der ikke særskilt indgås særlige aftaler herom se nedenfor. Lejen reguleres med nettoprisindekset dog maksimalt 2,5 % i overensstemmelse med TIstandardaftalen for antennepositioner. 13

15 Rimelig forrentning Når der beregnes en pris for leje af arealer tages der udgangspunkt i værdien af arealet, og at der skal ske en rimelig forrentning af den værdi, det udlejede areal repræsenterer. Teleselskabernes interne aftale om forrentning ved udleje til antenner på eksisterende master er 8½ %. Det vurderes derfor, at markedsrenten for forrentning af de udlejede arealers værdi ved disse lejeforhold er 8½ %. Aftaler om vedligeholdelse af arealer adgangsvej m.v. Aftaler indgås med udgangspunkt i TI-standardaftale mellem operatør og tredjemand. Se dokumenterne TI Lejeaftale for antenneposition og TI Generelle vilkår antenneposition på adressen: Generelle forhold vedrørende adgangsveje, ombygninger og vedligehold er beskrevet nærmere i 8 og 9 i de generelle vilkår i standardaftalen. I forbindelse med indgåelse af de konkrete lejeaftaler kan der være faktiske forhold og omstændigheder, der skal tages speciikt stilling til i aftalen. Dette kan eksempelvis være: Ny adgangsvej: Er der behov for en ny adgangsvej for, at lejer kan få adgang til sin mast, bør der indgås aftale om afholdelsen af udgiften hertil og om den løbende vedligeholdelse. Udgangspunktet bør i dette tilfælde være, at lejer afholder udgifter til anlæg og vedligeholdelse/drift. Eksisterende adgangsvej: Fordeling af udgifter til vedligeholdelse/drift af vejen bør ske i forhold til fordelingen mellem udlejer og lejer af anvendelsen af vejen, således at der sker en fordeling af udgifterne efter principperne i lov om private fællesveje. Vedligeholdelse af det lejede areal: Udgangspunktet for vedligeholdelse og renholdelse af et lejet areal er, at dette skal ske på samme niveau, som gælder for udlejers øvrige omliggende areal. Det er lejers ansvar, at arealet vedligeholdes og renholdes. Der kan indgås konkret aftale om, at udlejer skal foretage vedligeholdelsen af det lejede areal. Skal udlejer stå for vedligeholdelsen, kan denne kræve de faktiske udgifter hertil betalt af lejer. Vedligeholdelse af bygninger: Udgangspunktet for vedligeholdelse og renholdelse af et lejet areal i eller ved en bygning er, at dette skal ske på samme niveau, som gælder for udlejers øvrige del af bygningen og grunden. Det er lejers ansvar, at arealet vedligeholdes og renholdes. Der kan indgås konkret aftale om ansvaret for den indvendige vedligeholdelse og rengøring. Der kan indgås konkret aftale om, at udlejer skal foretage vedligeholdelsen af det lejede areal. Skal udlejer stå for vedligeholdelsen, kan denne kræve de faktiske udgifter hertil betalt af lejer. Vilkår ved ombygning, renovering og lignende: Ved indgåelse af lejeaftalen kan der konkret aftales vilkår i forbindelse med udlejers behov for at kunne ombygge, renovere, nedrive m.v. den lejede bygning. 14

16 Kortlægning af bredbånds- og mobildækning Teleselskabernes licensforpligtelser varierer alt efter teknologi, udbyder samt hvorvidt der er tale om indendørs eller udendørs dækning. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med opfyldelsen af dette og styrelsen udarbejder løbende kortlægninger over dækning med bredbånd og mobil telekommunikation. Mobilkortlægningen er udarbejdet på baggrund af data fra de mobilselskaber, der har eget net. Materialet sammenstiller alle selskabers udendørs mobildækning for telefoni. De data gør det muligt at vise en beregnet samlet udendørs dækningsgrad på postnummerniveau. Generelt er der forskel på hvor godt et mobilselskab dækker et bestemt område. Hvis man har en dårlig dækning er det muligt, at et andet selskab har en bedre dækning det samme sted. Dette fremgår også af de dækningskort, som mobilselskaberne offentliggør på deres hjemmesider. Kortlægningen viser derudover, at forskelle på mobiltelefonernes modtageegenskaber har stor betydning for, hvordan dækningen opleves et bestemt sted. Bor man et sted med dårlig dækning, vil det være en god idé at vælge en mobiltelefon med gode modtageegenskaber. Mastedatabase Mastedatabasen giver en oversigt over nuværende og fremtidige antennepositioner. Mastedatabasen er etableret for at skabe synlighed om, hvor teleoperatørerne har eksisterende antennepositioner og i hvilke områder, de planlægger at bygge nye. Via mastedatabasen kan alle interesserede få oplysning om: hvor eksisterende antennepositioner er placeret, det område, hvor der påtænkes placeret nye antennepositioner, den tjenesteydelse og teknologi antennepositionen anvendes til, hvem der ejer den enkelte antenneposition. Oplysningerne om eksisterende og fremtidige antennepositioner er offentlig tilgængelige på 15

17 Kommuneoversigt og kontaktoplysninger 16 Brønderslev Kommune Afd xx xxx Tlf. yy yy yy yy Morsø Kommune Afd xx xxx Tlf. yy yy yy yy Frederikshavn Kommune Afd xx xxx Tlf. yy yy yy yy Rebild Kommune Afd xx xxx Tlf. yy yy yy yy Hjørring Kommune Afd xx xxx Tlf. yy yy yy yy Thisted Kommune Afd xx xxx Tlf. yy yy yy yy Jammerbugt Kommune Afd xx xxx Tlf. yy yy yy yy Vesthimmerland Kommune Afd xx xxx Tlf. yy yy yy yy Læsø Kommune Afd xx xxx Tlf. yy yy yy yy Aalborg Kommune Afd xx xxx Tlf. yy yy yy yy Mariagerfjord Kommune Afd xx xxx Tlf. yy yy yy yy Region Nordjylland Afd xx xxx Tlf. yy yy yy yy

18 Udgivet af: Business Region North Denmark (BRN) Januar 2016

19 Vi giver Nordjylland bedre dækning Business Region North Denmark (BRN) er et samarbejde mellem Region Nordjylland og regionens 11 kommuner. Formålet er at samle de nordjyske kræfter og sammen med erhvervslivet skabe fælles vækst og udvikling. HAR DU DÆKNING PÅ MOBILEN? BRN er døren ind til et stærkt Nordjylland. BRN har iværksat et projekt, der skal søge at forbedre dækningen med mobiltelefoni og bredbånd i Nordjylland. Denne pjece er lavet som en del af projektet, for at hjælpe de borgere og virksomheder i Nordjylland, der oplever problemer med mobildækningen. Vi arbejder for bedre dækning med mobiltelefoni og bredbånd i Nordjylland Kontakt din kommune Kort over mobildækningen i Nordjylland Oplever du problemer med dårlig dækning på din mobiltelefon eller langsom hastighed på dit internet? Har du været i dialog med din mobiloperatør? Kontakt din kommune, så vi sammen kan undersøge mulighederne for bedre dækning, der hvor du bor. Vores målevogne har kørte vejene tynde i Nordjylland for at kortlægge den virkelige mobildækning, som den opleves af borgere og virksomheder. Her bliver der plads til efterfølgende at påklistre label (70x36 mm) med kontaktinfo på den enkelte kommune. Kortlægningen er afsættet for samarbejdet om løsninger, som kan styrke dækningen med mobiltelefoni og bredbånd i Nordjylland. Du kan se kortet på vores hjemmeside.

20 1. Hvordan er din dækning? Oplever du problemer med mobildækning? Bor eller arbejder du i et tyndere befolket område, kan du ikke forvente, at alle mobilteleselskaber kan tilbyde en god dækning. Vær derfor opmærksom på, hvor gode forskellige fabrikater og modeller af mobiltelefoner er til at udnytte mobilsignalet. 2. Kontakt din mobiloperatør Hvis du oplever vedvarende problemer med dækningen i dit område, er det vigtigt, at du gør din mobiloperatør opmærksom på problemet. På dit mobilteleselskabs hjemmeside kan du inde en vejledning i, hvordan du gør. Mobiltelefonselskaberne kan undersøge, om der er mulighed for at opnå bedre dækning ved justering af det tekniske udstyr i området. Ellers kan der kun opnås bedre dækning ved, at der opsættes nye antenner. 3. Hvad gør kommunerne? De nordjyske kommuner har aftalt, at alle ansøgninger om opstilling af antennemaster og nedgravning af nye bredbåndskabler skal foretages ud fra en række fælles principper, og der er lavet vejledning til mobil-teleselskaberne. Det gør det lettere for mobilselskaberne at opnå tilladelse til at etablere en bedre dækning. Der er desuden etableret fora, hvor kommunerne sammen med mobilselskaberne drøfter udbygningen med mobiltelefoni med henblik for at fjerne unødvendige barrierer for udviklingen. Vi vil desuden gerne medvirke i forbindelse med kommunikationen rundt om i lokalsamfundene om etablering af en bedre dækning. 4. Skal der opsættes nye master? Det er dyrt at opstille nye antennemaster. Derfor skal der være en del potentielle kunder i et område, før det kan blive en overskudsforretning for et mobilteleselskab at opsætte nyt udstyr. Og derfor er det vigtigt, at omkostningerne til opsætningen holdes på så lavt et niveau som muligt. Det er samtidig grunden til, at mobilteleselskaberne ofte deler de opstillede master, og kan de nye antenner i stedet sættes op i en ekisterende høj bygning, vindmølle eller lignende, forbedrer det mulighederne for, at der bliver fundet en løsning. Den brede dialog mellem naboer, kommunen, foreninger, virksomheder m.v. er vigtig for at alle tænkelige og utænkelige muligheder bliver undersøgt. Samtidig er det vigtigt at mobilselskaberne ved, at der i området er et stort antal kunder, der efterspørger en bedre løsning. 5. Dialog og info i lokalområdet For at inde de bedste løsninger er information og dialog med de lokale borgere og virksomheder afgørende. Det kan dels give et billede af, hvor i lokalområdet dækningen er mangelfuld, og dels afklare de lokale muligheder for at løse udfordringen. Er der borgere eller virksomheder, som vil give plads til opstilling af en mobilmast på deres jord? Er der tomme grunde, som kan anvendes? Kan udstyret placeres i en skorsten, en vindmølle eller lignende? Kommunen vil gerne være en aktiv igangsætter af og deltager i denne dialog. 6. Landsbyplaner og landsbyråd I nogle kommuner indes landsbyråd og der udarbejdes landsbyplaner. Her kan mobildækning medtages som et centralt emne, så der sikres bred lokal opbakning til de ønskede løsninger. Kommunen er din aktive medspiller i denne proces. Det er hensigtsmæssigt, hvis mobilteleselskaberne også inddrages i processen. 7. Tilladelse til ønskede løsninger De nordjyske kommuner har aftalt, at alle ansøgninger om opstilling af antennemaster og nedgravning af nye bredbåndskabler skal foretages ud fra en række fælles principper, og der er lavet vejledning til mobilteleselskaberne. Det gør det lettere at opnå tilladelse til at etablere en bedre dækning. 8. Midlerne og markedskræfterne I Danmark er det vedtaget, at det er markedskræfterne, der skal styre udbredelsen med mobiltelefoni og bredbånd. I forbindelse med udbuddet af de forskellige frekvenser for mobiltelefoni er der dog fra statens side stillet krav til den procentvise dækning af landets yderområder. Mobilteleselskaberne er i skarp konkurrence, og det er ofte marginaler, der sikrer indtjeningen. Samtidig er nye antennemaster dyre. Man kan derfor ikke forvente, at der i løbet af kort tid er sikret løsninger alle steder, hvor dækningen i dag er mangelfuld. Men det er håbet, at øget samarbejde og en fælles indsats kan sikre fremtidens dækning i hele Nordjylland.

21 Indledning (Kapiteloverskrift) Den fysiske og digitale infrastruktur er med til at definere rammerne for borgere og virksomheder i Nordjylland, og er dermed en afgørende forudsætning for urbanisering og vækst i Nordjylland. Nordjylland har midlertidig Danmarks dårligst udbyggede digitale infrastruktur, hvilket ifølge udbyderne af bredbånd bl.a. skyldes barrierer forbundet med maste- og gravetilladelser. For at komme denne problemstilling til livs, er der i regi af Business Region North (BRN) gennemført et projekt, der har til formål at reducere disse barrierer. Projektets arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra fire nordjyske kommuner, har opfordret udbyderne af bredbånd til at udpege de forhold der opleves som barrierer i forbindelse med ansøgning af maste- eller gravetilladelse. Disse forhold har bidraget til at definere projektets indsatsområder og givet arbejdsgruppen en pejling om, hvor det er nødvendigt at ændre administrative rutiner og politiske holdninger. Resultatet af projektet er en række fælles retningslinjer for de 11 nordjyske kommuner. Disse retningslinjer er samlet i to rapporter for hhv. den trådløse del (mastetilladelser) og den trådede del (gravetilladelser). Dette notat beskriver retningslinjerne for den trådede del, der tilsiger at: Reducere og ensarte sagsbehandlingstiden for udstedelse af gravetilladelse Skabe større gennemsigtighed ved ansøgning af gravetilladelser gennem standardisering af gravevilkår. Tilbyde forhåndsgodkendelser for mindre gravearbejder (stikledninger). Øge fokus for brug af passiv infrastruktur i forbindelse med anlægsprojekter og byggemodninger. Forankre et proaktivt og dialogbaseret samarbejde mellem kommuner og udbydere af bredbånd, med henblik på optimering af arbejdsgange og vidensudveksling.

22 Formål (Kapiteloverskrift) Formålet med fælles nordjyske retningslinjer for graveansøgninger er primært at reducere oplevede barrierer i forbindelse med udbygning af den digitale infrastruktur. Intentionen er at gøre det enklere, hurtigere og mere simpelt for ansøgeren at få en graveansøgning. Nøglebegreberne er proaktivitet, dialogbaseret samarbejde samt gennemsigtighed gennem en fælles ensartet tilgang til ansøgning af gravetilladelser. Retningslinjer skal bidrage til, at de nordjyske kommuner gennem dialog kommer på forkant med udrulningen af bredbånd, og derved kan levere en hurtige sagsbehandlings. Med retningslinjerne standardiseres vilkår der stilles i forbindelse med udstedelse af gravetilladelser, så udbyderen på forhånd er bekendt med vilkårene, uanset hvor i Nordjylland der graves. Udbyderen af bredbånd har derudover mulighed for at få forhåndsgodkendt mindre gravearbejder (eksempelvis stikledninger), som skal anmeldes umiddelbart efter afslutning af gravearbejdet. Forhåndsgodkendelser er betinget af foruddefinerede vilkår, der dels gør opmærksom på vilkår under udførelsen, dels beskriver tilfælde hvor forhåndsgodkendelsen ikke kan anvendes. Som bilag til denne politik er vedhæftet en handlingsplan, der er baseret på erfaringer fra Aalborg Kommune, med henblik på best practice samarbejde mellem vejmyndighed og udbyder. Handlingsplanen beskriver processerne fra idefasen til færdigmeldingen af et bredbåndsprojekt, og skal bidrage til imødekommelse af retningslinjerne. Samtidig sikrer processen vidensdeling og forventningsafstemning mellem vejmyndighed og udbyder, hvilket i sidste ende optimerer de fremadrettede arbejdsgange.

23 Ansøgning om gravetilladelse (Kapiteloverskrift) I dette afsnit beskrives proceduren for ansøgning om gravetilladelse i de nordjyske kommuner samt forhold, der vedrører gravetilladelsen. Ansøgning (overskrift) Ansøgninger om gravetilladelse indsendes elektronisk via virk.dk til den relevante kommune, der behandler dem efter de fælles retningslinjer. Såfremt der er behov for opmagasinering af materiel eller maskiner på omkringliggende areal, skal dette ansøges særskilt. Dette gøres ligeledes via virk.dk (råden over vejareal). Sagsbehandlingstid (overskrift) Som udgangspunkt behandles alle graveansøgningen indenfor fem arbejdsdage, afhængig af hvor gravearbejdet skal udføres. Undtaget er private fællesveje, hvor sagsbehandlingstiden kan forventes at tage 14 dage, grundet partshøring. Derudover kan gravearbejder uden for vejareal, ved 3 områder, vandløb e.l. påregnes en længere sagsbehandlingstid. Ved mere omfattende graveansøgninger, er forudsætningen for en hurtig sagsbehandling, at udbyder afsætter ressourcer til forhåndsdialog, hvorved vejmyndigheden bliver bekendt med det påtænkte gravearbejde. Fælles gravevilkår (overskrift) De nordjyske kommuner har besluttet at standardisere vilkår stillet i forbindelse med gravetilladelser. Formuleringen af vilkår vil dermed væres ens i alle nordjyske kommuner, med undtagelse af eksempelvis kontaktoplysninger, der naturligvis henviser til personer eller afdelinger i de respektive kommuner. Listen over vilkårene fremgår af bilag 2.

24 Bilag 1 Handlingsplan: Dialogbaseret samarbejde om etablering af fiberbredbåndsprojekter (Kapiteloverskrift) Forhåndsdialog og koordinering er væsentlige forudsætninger for et godt samarbejde mellem vejmyndighed og udbyder. I det følgende beskrives en handlingsplan, baseret på positive erfaringer fra Aalborg Kommune og Himmerland Elforsyning, der har til formål at optimere og forankre det gode samarbejde mellem nordjyske kommuner og udbydere af fiberbredbånd. Derudover tilstræber planen, at optimere vejmyndighedens samlede ressourceforbrug til myndighedsbehandling i forbindelse med udførelse og færdigmelding. Tilgangen sætter skærpet krav til fiberbredbåndsselskabernes egenkontrol med grave- og retableringsarbejdet, da tilgangen bygger på goodwill. Proaktiv planlægning gennem dialogbaseret samarbejde (overskrift) Grundstenen i samarbejdet er en proaktiv planlægning af de kommende fiberbredbåndsprojekter, der kombineret med en arbejdstilrettelæggelse for de enkelte projekter sikrer gode rammer for planlægning, ansøgning og udførelse. Den generelle dialog og proaktive planlægning udføres for at sikre koordinering af fiberbredbåndsprojekter med øvrige planlagte lednings- og vejarbejder, og for at give vejmyndigheden mulighed at udføre en bedre ressourceplanlægning. Den proaktive planlægning forventes udført gennem årlige, halvårlige eller kvartals dialogmøder mellem fiberbredbåndsselskabet og vejmyndigheden antal dialogmøder planlægges efter behov. Den proaktive planlægning udføres ligeledes for at imødekomme oplysningspligten iht. til den ny vejlovgivning, der er indført pr. 1. juli 2015, og omfatter planlagte projekter inden for en tidshorisont på et ½ år. Figur 1: Eksempel på oversigt over planlagte fiberbredbåndsprojekter det kommende ½ år. Oversigten drøftes på dialogmøderne, og føres løbende ajour.

25 Dialogmøder og oplysninger om kommende fiberbredbåndsprojekter drøftes i fortrolighed, og når fiberbredbåndsprojekter bliver aktuelle og konkrete planer forligger koordineres disse iht. koordineringspligten i den nye vejlovgivning. Planlægning af det enkelte fiberbredbåndsprojekt (overskrift) Planlægning af det enkelte fiberbredbåndsprojekt skal ske i dialog mellem vejmyndigheden og fiberbredbåndsselskabet. Dialogen skal sikre vejmyndigheden mulighed for at optimere det samlede ressourceforbrug til myndighedsbehandling i forbindelse med ansøgning, udførelse og færdigmelding. Vejmyndigheden bruger udover ressourcer til selve sagsbehandlingen (udstedelse af tilladelse, forsyn, placering af ledningsskabe, færdigsyn), også ressourcer på at sikre færrest mulig gener for borger og trafikanter, samt at sikre kvaliteten af grave- og retableringsarbejdet (kontrol). Ved at optimere vejmyndighedens ressourceforbrug kan sagsbehandlingstiden nedsættes og flere projekter kan udføres sideløbende. Med henblik på at sikre færrest mulig gene ved arbejdet samt kvaliteten af det udførte graveog retableringsarbejdet indføres en begrænsning på 3-5 gravetilladelser pr. ledningsprojekt i en bydel / et kvarter. I større ledningsprojekter forlanges projektet opdelt i etaper. Når en opgravning er retableret i acceptabel stand og færdigmeldt, så kan vejmyndigheden udstede en ny tilladelse. Ansøgning om gravetilladelse planlægges iht. projekt- og etapeplan. Etapeopdeling af projekter Større ledningsprojekter forlanges opdelt i etaper, således at mindre områder løbende afsluttes, og således at der ikke pågår grave- og retableringsarbejde flere steder samtidigt. På denne måde mindskes gener for både trafikanter og borger. Opdelingen i etaper skal ske på baggrund af et oplæg fra fiberbredbåndsselskabet og i dialog med vejmyndigheden. Opdelingen i etaper skal ske ud fra hensyntagen til tilrettelæggelsen af den kommende udførelse hvor bl.a. placering af større ledningsskabe eller POP-stationer, kan få indflydelse på både opdeling/indretning af ledningsanlæg, valg af ledningstracé, den forventede anlægsrækkefølge m.m. Figur 2: Eksempel på etapeopdeling af fiberbredbåndsprojekt.

26 Planlægning af den enkelte etape Planlægning af den enkelte etape skal ske på baggrund af et oplæg fra fiberbredbåndsselskabet og i dialog med vejmyndigheden. Planlægning af den enkelte etape skal ske både med hensyntagen til ovennævnte opdeling/indretning af ledningsanlæg m.m., og med hensyntagen til de lokale forhold som f.eks. trafik, parkering og vejens lovmæssige status. De lokale forhold mht. trafik afspejles bl.a. i trafiktal og typen af trafik (bil, lastbil og bus m.m.) og forhold mht. parkering er typisk lokalisere ved bl.a, indkøbscentre, seværdigheder, kulturcentre, idrætsfaciliteter m.m. Ligeledes medtages i planlægning af den enkelte etape hensyn til vejens lovmæssige status, da sagsbehandlingstiden for offentlige veje og private fællesveje er forskellige. Figur 3: Eksempel på detailplanlægning af etape i fiberbredbåndsprojekt. Ansøgning til det enkelte fiberbredbåndsprojekt (overskrift) Ansøgning til det enkelte fiberbredbåndsprojekt skal ske på baggrund af planlægningen udført i dialog mellem vejmyndigheden og fiberbredbåndsselskabet. Ansøgning om gravetilladelse fremsendes i den rækkefølge som tilladelserne ønskes udsted i ud fra projekt- og etapeplan, og med angivelse af de præcise forventede tider for udførelse, samt med hensyntagen til vejens lovmæssige status. Vejens lovmæssige status kan bl.a. findes via det centrale vejregister på Når fiberbredbåndsselskabet følger denne praksis for ansøgning, så kan vejmyndigheden optimere brugen af ressourcer til myndighedsbehandling, hvilket gør, at sagsbehandlingstiden kan nedbringes. De kommunale vejmyndigheder kan udstede tilladelse til offentlige veje, der er kommunale, og private fællesveje i byer og bymæssige områder (inkl. sommerhusområder), jf. den gældende vejlovgivning. Ved udstedelse af tilladelse til private fællesveje i byer er vejmyndigheden jf. forvaltningsloven forpligtiget til at partshøre i forbindelse med udstedelse af tilladelse. I

27 forbindelse med denne partshøring skal sagsbehandlingen tillægges en sagsbehandlingstid på 10 arbejdsdage. Med hensyn til placering af ledningsanlæg og gravning i private fællesveje på landet, så er dette er rent privat retligt anliggende mellem vejeren og fiberbredbåndsselskabet. Figur 4: Vejens lovmæssige status fra den centrale vej- og stifortegnelse. Når ansøgningerne modtages kontrolleres ansøgningerne iht. projekt- og etapeplan, og ansøgningerne bliver screenet for ansøgninger til private fællesvej. Ansøgninger til private fællesveje på landet sendes retur til ansøger med bemærkning herom, og ansøgninger til private fællesveje i byer og bymæssige områder sendes i høring. Herefter behandles ansøgningerne og påføres vilkår for tilladelse. Når dette arbejde er afsluttet, så lægges disse i pipeline (under behandling) og udstedes når de skal afløse en færdigmeldt gravetilladelse. Ansøgning af stikledninger til kundeopkoblinger Ansøgning af stikledninger til kundeopkobling sker ofte umiddelbart efter etablering af selve forsyningsinfrastrukturen i projektet/etapen, dvs. hovedledninger inkl. POP-stationer og ledningsskabe m.m. Etablering af stikledninger til kundeopkoblinger kræver typiske mindre opgravninger i fortovs- og rabatarealer, som ikke er nødvendige at koordineret i forhold til sammengravning, trafik m.m. Gennem dialog mellem vejmyndigheden og fiberbredbåndsselskabet kan aftales, at stikledninger til kundeopkoblinger kan udføres som anmeldelser i udvalgte tilfælde. Endvidere kan vejmyndigheden i forbindelse med partshøring af tilladelser til private fællesveje, sikrer fiberbredbåndsselskabet en længere periode til etablering af stikledninger til kundeopkoblinger uden fornyet partshøring. Formålet med denne tilgang til håndtering af stikledninger til kundeopkoblinger er, at optimere vejmyndighedens samlede ressourceforbrug til myndighedsbehandling i forbindelse med ansøgning, udførelse og færdigmelding. Dette sætter dog skærpet krav til fiberbredbåndsselskabernes egenkontrol med grave- og retableringsarbejdet, da tilgangen bygger på goodwill.

28 Private fællesveje Stikledninger ansøges: I forbindelse med partshøring af gravetilladelser til private fællesveje kan vejmyndigheden indsætte en passus i partshøringen om at tilladelse gælder for en fremtidig gravetilladelse for stikledninger, såfremt gravetilladelsen med stik udføres inden for 4 måneder fra den planlagte startdato. (Forslag til partshøringsbrev kan evt. vedlægges som bilag.) En frist på 4 måneder er den længst tidsfrist, der sagligt kan forsvares iht. afgørelse efter gældende vejlovning og forvaltningsloven. En længere frist vil konflikte med forvaltningslovens formål, da en længere frist vil kunne sidestilles med en generel tilladelse/afgørelse og ikke som en saglig konkret afgørelse, der berør den individuelle part. Offentlige veje Stikledninger ansøges, og i enkelte tilfælde anmeldes: Stikledninger på offentlige veje skal som udgangspunkt ansøges, og stikledningerne tillades udført inden for graveperioden angivet i tilladelsen. I enkelte tilfælde kan stikledninger dog tillades udført som anmeldelser på følgende vilkår: Alle de stikledninger, der kan udføres samtidig med hovedledning, skal udføres som del af ansøgning på hovedledning. Stilkledninger må kun udføres som mindre opgravning i fortov/rabat dvs. samme fortov/rabat som hovedledninger og ingen krydsninger af kørebane/cykelsti. Opgravning til stikledninger er max 1 m2. Flere stikledninger på samme vej skal anmeldes på samme anmeldelse ved at tilføje ekstra gravested med stationering. Alle stikledninger i den indre del af byer med over indbygger skal udføres som ansøgninger. Alle stikledninger, der kræver krydsning af kørebane og cykelsti, skal udføres som ansøgninger. Tid på anmeldelse er det præcise tidspunkt for udførelsen. Arbejdet færdigmeldes med det samme, dvs. ved anmeldelsen. Anlægsmetoder Stikledninger anlægges primært ved brug af arbejdsmetoderne jordfortrængning og underboringer. Metoderne er nærmere beskrevet i DS 475. Det er vejmyndigheden, der ud fra en konkret vurdering angiver hvilken metode, der skal benyttes, og dette vil fremgå af gravetilladelsen. Som udgangspunkt må det forventes af vejens klassificering vil kunne benyttes som vejledning her til. På samtlige trafikveje må som udgangspunkt forventes anvendt underboring, og på lokalvej må forventes tilladt jordfortrængning, med mindre en konkret trafikalvurdering taler mod dette. Vejens klassificering kan findes ved opslag i vejman.dk.