TOP 5. Integration NYE NABOER. efterår 2009 NR ÅRGANG

Transkript

1 Integration NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER efterår 2009 NR ÅRGANG NYE NABOER Retspræsindent Alex Elisiussen mødtes med en gruppe kursister fra NSI s uddannelseshold, hvor han fortalte om danske retsforhold og især om Retten i Næstved. Kursisterne har arbejdet med emnet i undervisningen, og de var glade for at træffe Alex Elisiussen. JEG HAR VÆRET HELDIG SET OG HØRT HVOR KOMMER DE NYE KURSISTER FRA? TOP 5

2 NYE NETVÆRK 1500 eksemplarer af Integration er endnu en gang på vej ud til NSI s kursister og deres pårørende samt til en lang række samarbejdspartnere, som vi ved er interesserede i at høre nyt fra NSI. En nytilkommen samarbejdspartner er Retten i Næstved, som vinteren 2009 flyttede ind på Kasernen. Det har bragt en ny institution tæt på NSI, hvilket for alle på NSI har været en rigtig god oplevelse. I forbindelse med, at retten flyttede ind, har Tinglysningskontoret haft til huse hos os på NSI indtil september 2009, hvor kontoret i forbindelse med digitaliseringen af tinglysningen i Danmark nedlægges. Jeg skal takke Retten i Næstved generelt, men i særdeleshed Alex Elisiussen og Tingslysningskontorets personale for den positive ånd, der har hersket mellem os. Samarbejdet mellem Retten i Næstved og NSI fortsætter. Det udmøntes blandt andet i udarbejdelsen af et undervisningsmateriale for tosprogede vedrørende det danske retsvæsen, eksemplificeret ved Retten i Næstved. Materialet vil blive målrettet kursister på modul 3-5. Generelt ser det i skrivende stund ud til, at netværket mellem NSI og vores mange samarbejdspartnere vil blive styrket betydeligt i de kommende år, ligesom nye tegner sig i horisonten. Samarbejdet med de øvrige uddannelsesinstitutioner, med vores tre kommuner samt med jobcentre, fagforbund og virksomheder vil blive videreudviklet, hvorfor vi i bladet denne gang blandt andet fortæller om kommende projekter i forlængelse af midler vi har søgt og fået bevilget fra Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet samt de tre Lokale Beskæftigelsesråd. Samarbejdet mellem Guldborgsund Sprogcenter og NSI er blevet yderligere styrket gennem sommeren 2009, idet de to sprogcentre i samarbejde med andre voksenuddannelsesinstitutioner står overfor en række uddannelsesudfordringer i både vores område og i det nordligste Tyskland med bygningen af den faste forbindelse over Fehmern Bælt. Traditionen tro bringer vi også i dette nummer af Integration en række gode historier om tidligere kursister, der har fundet deres vej i Danmark eller som overvejer deres fremtid i Danmark. Idet alle ønskes god læselyst, opfordres læserne også denne gang til at sende eventuelle kommentarer eller gode ideer til vores blad. Næste udgave af Integration udkommer i begyndelsen af det nye år, så hvis der er nogen blandt vores eksterne læsere, som har lyst til at bidrage til næste blad, bedes I kontakte os senest udgangen af november. Forstander Lene Eriksen Integration Nyt fra Næstved Sprogog Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter Kasernevej Næstved Telefon: Telefax: nsi-center@nsi-center.dk Redaktion Lene Eriksen (ansvarsh. redaktør) Cecilie Sandbjerg Joen Juel Jensen Tekst og foto Cecilie Sandbjerg Joen Juel Jensen Jens Vejen Design Cecilie Sandbjerg Tryk Sangill Grafisk, Holme-Olstrup Oplag 1500 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

3 INDHOLD 4 FRA INTEGRATION TIL FASTHOLDELSE NSI s udviklingskonsulent Jesper Tranberg-Hansen om fastholdelse af indvandrere, flygtninge og deres efterkommere på det danske arbejdsmarked. 12 SET OG HØRT Se et lille udpluk fra nogle af de aktiviteter der har været både inden og uden for NSI. 6 SOM AT VINDE I LOTTO Dina Kisevic er optimist, og så tror hun på, at man skal blive ved, indtil man har fundet sin rette jobmæssige plads. 14 JEG HAR OPGIVET AT FINDE JOB I DANMARK Nellie Narigon er uddannet lærer i USA. Hun vil gerne undervise i den danske folkeskole, men det er ikke så ligetil... 7 UDDANNELSER OG PRØVER PÅ NSI Se hvordan danskuddannelserne er opbygget og læs om kravene til de afsluttende prøver. 15 DROP FORDOMMENE! Fanny Tarif er tidligere kursist på NSI. Læs om nogle af hendes erfaringer efter ni år i Danmark. 9 ALLE SKAL VÆRE MED Udviklingskonsulent i Næstved Kommune Berit Rosenkilde fortæller om baggrunden for kommunes medborgerskabspolitik. INTEGRATION efterår 2009

4 FRA INTEGRATION TIL FASTHOLDELSE NSI sætter fokus på de nye medborgere på arbejdsmarkedet I en undersøgelse gennemført af Catinet Research for Fagbladet 3f i 2005, svarer op mod 45 % af de adspurgte med minoritetsbagrund, at et begrænset kendskab til det danske sprog er en barriere for dem på arbejdsmarkedet... AF JESPER TRANBERG-HANSEN Nu handler det om at holde fast i de gode resultater, der er opnået under højkonjunkturen, hvor langt flere indvandrere, flygtninge og deres efterkommere er kommet i beskæftigelse. Nøglen til fastholdelse er danskundervisning og anden efteruddannelse på arbejdspladserne. NSI har oplevet udviklingen gennem markante forandringer i kursistgrundlaget, idet andelen af kursister på overførselsindkomster er faldet markant. Kursister med ydelse under integrations- og beskæftigelseslovene udgjorde i 2008 under en fjerdedel af det samlede antal kursister på NSI. De øvrige kursister er i dag selvforsørgende borgere. Finanskrise og ledighed Virksomhederne har indtil for kort tid siden opsuget det meste af den arbejdskraft, der var til rådighed på arbejdsmarkedet, og i mange brancher har eventuelle manglende danskkundskaber ikke i sig selv været en forhindring for at få arbejde. Nu er konjunkturerne vendt og ledigheden er stigende. Erfaringerne viser, at når det sker, er det dem med de færreste kompetencer, der først mister jobbet. Det bringer indvandrere, flygtninge og deres efterkommere i farezonen. Mange af dem er kommet ind på arbejdsmarkedet med begrænsede danskkundskaber. Men nu øges kravene til medarbejdernes kvalifikationer på arbejdsmarkedet og dermed behovet for opkvalificering af arbejdsstyrken. For en del medarbejdere med udenlandsk baggrund er det imidlertid vanskeligt at deltage i de ordinære voksen- og efteruddannelsestilbud på grund af utilstrækkelige danskkundskaber - især manglende læse- og skrivefærdigheder. Hold fast i de gode resultater Nøglen til fastholdelse af indvandrere, flygtninge og deres efterkommere er dansksproglig opkvalificering og faglig opkvalificering hvor dansk indgår som støttefag. Under højkonjunkturen har voksenog efteruddannelsesaktiviteten generelt været på vågeblus. Fulde ordrebøger og travlhed har fjernet fokus fra den løbende opkvalificering på virksomhederne. I en situation med økonomisk afmatning og stigende ledighed bliver det imidlertid afgørende at fokusere på fastholdelse af medarbejdere gennem uddannelse. Det vil gøre medarbejderne bedre rustet, når den økonomiske aktivitet atter er i fremgang. Finansieringsmuligheder Regeringen og arbejdsmarkedets parter har afsat betydelige resurser til opkvalificering på arbejdsmarkedet gennem Trepartsaftalen om Voksen- og Efteruddannelse (VEU). Kombineres den offentlige finansiering med tilskud fra arbejdsmarkedets kompetencefonde, vil det i de fleste tilfælde være gratis for virksomhederne og medarbejderne at deltage i danskundervisning, INTEGRATION efterår 2009

5 og det vil være muligt at få løntabsdækning på op til 85% af medarbejderens normale løn. Udfordringen for uddannelsesinstitutionerne bliver at tilrettelægge undervisningen, så den modsvarer virksomhedernes og medarbejdernes behov, samt lette virksomhederne for de administrative og planlægningsmæssige opgaver. Samarbejde om efteruddannelse og fastholdelse I samarbejde med EUC Sjælland, SOSU Næstved, 3f, FOA og Jobcentrene i Vordingborg, Faxe og Næstved sætter NSI nu fokus på opkvalificerings- og fastholdelsesindsatsen. Samarbejdet skal sikre at indvandrere, flygtninge og deres efterkommere også kan drage fordel af de resurser, som staten og arbejdsmarkedets parter har afsat til voksen- og efteruddannelse, gennem en målrettet uddannelsesindsats, der kan sikre deres fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Et målrettet og systematisk samarbejde om VEU-indsatsen på virksomhederne kan ligeledes bidrage til at øge de fremtidige vækstmuligheder på det sydsjællandske arbejdsmarked. KURSISTKATEGORIER på NSI i 2008 Omfattet af integrationslov med ydelse Omfattet af LAB lov Forsikrede ledige Selvforsørgere Selvforsørgere omfattet af integrationslov Prognoser fra blandt andet AE Rådet peger på, at et meget stort antal ufaglærte arbejdspladser vil forsvinde i den næste tiårsperiode. OECD s SIALS undersøgelse peger samtidig på at en stor del af arbejdsstyrken ikke har de nødvendige kompetencer, der skal til for begår sig på et arbejdsmarked i hastig forandring. Jesper Tranberg-Hansen er udviklingskonsulent på NSI. Vidensområder: integrations- og arbejdsmarkedspolitik, organisationsudvikling, voksen- og efteruddannelse, uddannelsesplanlægning, voksenpædagogik, didaktik og læringsformer mv. Arbejdsområder: aktivitetsmæssig og strategisk udvikling, projektledelse, faglig og pædagogisk sparring af vejledere og undervisere, strategisk og organisatorisk rådgivning af ledelsen. INTEGRATION efterår

6 SOM AT VINDE I LOTTO AF CECILIE SANDBJERG Dina Kisevic blev ansat på Herlufsholm Idrætscenter for godt et år siden og lige siden har hun været ekstra glad. For hun har verdens bedste mand, verdens bedste job og verdens bedste chef mennesker har hvert år glæde af Dinas arbejde. Så mange kommer der nemlig gennem de områder af Herlufsholm Idrætscenter, hvor Dina er ansvarlig for, at der er rent, pænt og ordentligt. Og udover det har Dina en evne til at nusse om tingene og gøre det ekstra indbydende for alle: blandt andet pynter hun op til de årlige højtider. Dinas chef, centerleder Philip Green, siger: - Dina har øje for detaljerne. Hun tager initiativ og gør lige det ekstra. Sammenhold På Herlufsholm Idrætscenter er det ikke usædvanligt, at de ansatte bliver i mange år. Og da det er en forholdsvis lille arbejdsplads med 12 fastansatte, er det vigtigt for Philip Green, at alle føler sig som en del af fællesskabet. Derfor gør han meget ud af det, når der bliver en stilling ledig, og viser blandt andet ansøgerne rundt på stedet for at få et bedre indtryk af dem. - Dina spurgte ind til arbejdsopgaverne, og var i det hele taget vældig interesseret. Og så gjorde hun det utroligt godt under selve samtalen. Der var ingen tvivl om, at det skulle være Dina. De retter mig Philip Green fortæller, at da Dina blev ansat, sagde hun, at hun ikke er typen, der siger så meget: - Men vi fandt ud af, at det passer ikke helt! Ifølge Dina var det fordi hun i starten var lidt genert, og især fordi hun ikke mente, at hendes dansk var så godt. Derfor er Dina glad for al den støtte omkring det danske sprog, som hendes kolleger og chef giver hende: - De er gode til at rette mig, når jeg siger noget forkert, og det har hjulpet mig meget. Det er vigtigt at blive rettet, også selvom de siger, at jeg ikke var dårlig til dansk. Lang vej Dina kom fra Bosnien til Danmark i 1993, og i 1998 fik hun asyl. Siden da har målet været at kunne forsørge sig selv. Hun har gået på sprogcentret, og hun har været på kursus til syerske, hvilket gav job på en fabrik. Under barslen med den nu 4-årige søn overvejede hun sine muligheder, og søgte blandt andet ind på social- og sundhedsuddannelsen, for hun vidste, at der var der gode jobmuligheder. - I praktikken oplevede jeg, at det ikke var muligt at gøre meget. Jeg ville hjælpe de ældre mennesker, men det var ikke nok, siger Dina og tilføjer: - Desuden tog jeg deres problemer med mig hjem, og det var ikke godt. Det der gør en forskel For Philip Green og Herlufsholm Idrætscenter gør Dina en forskel, for hun er god til at håndtere mennesker og får ansatte og brugere til at føle sig hjemme på alle måder. Hun har ideer til forbedringer og hun er ikke bange for at give en hånd med, der hvor der er brug for det. For Dina er det, udover at kunne bidrage på jobbet, vigtigt at have baglandet i orden. På sin rejse ud af Bosnien mødte hun en kvinde, der ville være hendes svigermor og da hun endelig mødte kvindens søn, var det kærlighed ved første blik. At finde sin plads For Dina står det klart, at hun har fundet sin rette plads: - Når det er svært, skal man tænke på at det bliver bedre, og så, trin for trin, kan man ændre sin situation. Og man skal ikke vente på, at der er nogen, der kommer og ændrer tingene for en. Om fremtid har Dina kun en ting at sige: - Jeg vil blive her! I mit job og i Næstved, hvor jeg er heldig at have en del af min familie. Jeg vil ikke bytte med nogen! INTEGRATION efterår 2009

7 TEMA GENVEJSHOLDET Top 5 på NSI Ifølge Integrationsministeriets netop udkomne rapport Integration 2009 bor der i indvandrere og deres efterkommere i Danmark, hvilket svarer til 9,5 % af befolkningen. Af rapporten fremgår det, at der i de senere år er sket en betydelig ændring af indvandrergrupperne, idet nettoindvandringen fra 2001 til 2008 er faldet blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og steget blandt indvandrere fra vestlige lande, her defineret som EUlande, nordiske lande, øvrige lande i Europa samt Canada, USA, Australien og New Zealand Denne tendens er slået tydeligt igennem rundt om på landets sprogcentre, selv om der kan være mindre afvigelser i enkelte lokalområder. Også her på NSI er denne ændring mærkbar, idet langt den største del af kursisterne er fra vestlige lande, bortset fra enkelte grupper fra Asien. Sidste nummer af Integration indeholdt en opgørelse over, hvilke fem lande der var stærkest repræsenteret blandt det samlede antal kursister på NSI i december Det var Thailand, Irak, Polen, Tyskland og Kina i nævnte rækkefølge. Top 5 i september 2009 er: Polen Irak Thailand Rusland Tyskland Som eksempel på, hvilke lande de nye kursister kommer fra, kan nævnes, at der på NSI i sidste uge af august 2009 startede personer fra Kina, Thailand, Bhutan, Tyskland, Rusland, Polen, Island, Storbritannien, Irak, Syrien, Marokko, Brasilien og Spanien. Den sidste dag før sommerferien tog kursister og undervisere på stranden i Karrebæksminde. NSI s afsluttende prøver NSI s mål er, at kursisterne får mest muligt ud af undervisningen, og at alle kursister afslutter med at bestå en prøve. Det er det bedst tænkelige springbræt videre at blive sprogligt kvalificeret, blandt andet i forhold til arbejdsmarkedet. Der er stor forskel på, hvor meget man kan nå på tre år på Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Det skyldes, at kursister på Danskuddannelse 3 har mere erfaring med at gå i skole og derfor lærer hurtigere end kursister på Danskuddannelse 2, der har en kortere skolebaggrund. At det er sådan, har ikke betydning for, hvordan kursisterne klarer sig på en arbejdsplads eller i hverdagen i øvrigt. Indholdet i Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 er fastlagt i lov om danskuddannelse for voksne udlændinge. Alle tre prøver består af en skriftlig og en mundtlig del og dækker de fire discipliner læseforståelse, skriftlig fremstilling, lytteforståelse og mundtlig kommunikation. Prøve i Dansk 1 lægger vægt på, at kursisten kan tale om emner fra hverdagen, og på at kursisten kan læse og skrive meget korte og enkle tekster. Prøve i Dansk 2 lægger vægt på, at kursisten kan læse og tale om emner fra hverdagen og fra arbejdspladsen. Kursisten skal vise, at han/hun kan forstå talesprog og føre en samtale. Kursisten skal også skrive korte tekster. Prøve i Dansk 3 lægger vægt på, at kursisten kan læse og tale om forskellige samfundsemner. Kursisten skal vise, at han/hun kender til dansk kultur og dansk historie. Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve skal kursisten diskutere personlige holdninger og synspunkter. Læs mere på Integrationsministeriets hjemmeside >> INTEGRATION efterår 2009

8 TEMA Lucelyn Roxas fra Fhilippinerne og Dechen Wangmo fra Tibet bestod henholdsvis Prøve i Dansk 3 og Prøve i Dansk 2 i juni Om det sværeste ved at gå til mundtlig prøve siger Lucelyn: - Udtale! Det er altid det sværeste! I det hele tager er jeg bange for at nogen siger: det er forkert! Men det gik fint - jeg fik 10. Den skriftlige del af prøven var de ikke så nervøse for. Der handlede det om at koncentrere sig, og ikke tænke på noget andet. For begge kvinder gælder det nu om at få mere uddannelse, arbejde samt ikke mindst blive bedre til dansk. Både Lucelyn og Dechen har tænkt sig at blive i Danmark. - Jeg har børn, og de skal vokse op og uddanne sig her i Danmark, siger Dechen. Uddannelser på NSI Danskuddannelse til voksne udlændinge Niveaumodel Den 1. januar 2004 trådte lov om danskuddannelse til voksne udlændinge i kraft. Det er blandt andet fastlagt i loven, at udlændinges ret til danskuddannelse er afgrænset til tre år, regnet fra uddannelsens startdato, og at retten til danskuddannelse omfatter en danskuddannelse. Studieprøven Skriftligt Mundtligt Modul 6 Prøve i Dansk 3 C1 Effective Operrational Generelt er det sådan at: Danskuddannelse 1 er for kursister med ingen eller meget begrænset skolebaggrund. Prøve i Dansk 2 Mundtligt Modul 5 B2 Vantage Danskuddannelse 2 er for kursister med kort skole- og uddannelsesbaggrund og en formodet langsom indlæring. Danskuddannelse 3 er for kursister med en formodet hurtigere indlæring og med en længere skole- og uddannelsesbaggrund. Hver danskuddannelse er opdelt i moduler og for at rykke til næste modul, fx fra modul 1 til modul 2, skal kursisten bestå en modultest. Ved start på sprogcentret placeres den enkelte kursist på den danskuddannelse, der passer til kursistens baggrund og på det modul, der passer til kursistens danskkundskaber. Hver danskuddannelse afsluttes med en prøve: Danskuddannelse 1 med Prøve i Dansk 1 Skriftligt Modul 6 Modul 1,2,3,4 & 5 Mundtligt Modul 6 Modul 5 Modul 4 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Skriftligt Modul 5 Modul 4 Modul 4 Modul 3 Modul 3 Modul 2 Modul 1 Modul 6 Modul 2 Modul 1 Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 A1, A2, B1, B2 og C1 relaterer til niveauerne i Europarådets beskrivelse af sprogniveauer B1 Threshold A2 Waystage A1 Breakthrough Prøve i Dansk 1, Danskuddannelse 2 med Prøve i Dansk 2 og Danskuddannelse 3 med Prøve i Dansk 3 efter modul 5. Studieprøven afslutter Danskuddannelse 3, modul 6, og den er adgangsgivende til en række videregående uddannelser. 8 INTEGRATION efterår 2009

9 ALLE SKAL VÆRE MED Medborgerskabspolitikkens værdier: - Nærhed - Fællesskab - Ansvarlighed - Anerkendelse - Mangfoldighed - Medindflydelse - Lige muligheder AF CECILIE SANDBJERG I Næstved Kommune er man nu gået i gang med at formulere en handlingsplan, der skal følge op på den nyligt vedtagne medborgerskabspolitik. En holdningspolitik, der på sigt skal få alle borgere i Næstved Kommune til at føle sig som en del af fællesskabet. Berit Rosenkilde, der er udviklingskonsulent i Næstved Kommune, har været med fra starten som tovholder i processen omkring den nye medborgerskabspolitik. Oprindeligt blev det politisk bestemt, at Næstved Kommune skulle have en integrationspolitik, og der blev derfor nedsat en tværgående arbejdsgruppe bestående af ledere og konsulenter fra Når man bor i Danmark og i Næstved Kommune, så er udgangspunktet selvfølgelig en forventning om, at alle også ønsker at være medborgere, siger Berit Rosenkilde. de forskellige forvaltninger i kommunen samt Lene Eriksen for NSI. Arbejdsgruppen har desuden haft et tæt samarbejde med Integrations-rådet. Politisk beslutning - Jo mere vi tænkte over det og talte om det, jo mere pegede det i retning af, at der også er etniske danskere, der har brug for at blive integreret i det danske samfund og i Næstved Kommune, siger Berit Rosenkilde. - Og der er også mange personer med etnisk minoritetsbaggrund, der faktisk er integreret i kommunen, og som ville føle sig ramt med en integrationspolitik. Arbejdsgruppen holdt dialogmøder med Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv samt Integrationsrådet. Byrådet traf dernæst en beslutning om at ændre integrationspolitikken til en medborgerskabspolitik, fordi man ikke ønsker at udskille personer med anden etnisk baggrund som en særskilt problemgruppe. Og den 8. juni 2009 godkendte et enigt byråd medborgerskabspolitikken. Vision Alle tiltag i forhold til kommunens borgere skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov uanset om man er fra Nordjylland eller Sydafrika, om man er ung eller gammel, har arbejde eller ej eller er ateist eller troende. Visionen er at medborgerskabstankegangen skal omfatte alle borgere, virksomheder og ansatte i kommunen og være med til at begrænse marginalisering og social isolation. Indsatsområder Der er gjort mange overvejelser omkring hvordan man konkret fremmer medborgerskabstankegangen i hele kommunen. Og arbejdet med en handlingsplan indenfor de seks indsatsområder: børn, naboskab, uddannelse, arbejde, fritidsog foreningsliv og kulturelle og fælles oplevelser, vil strække sig over de næste år. Foreningerne - I Næstved kommune er der fx mange foreninger, både etniske minoritetsforeninger, idrætsforeninger og frivillige sociale foreninger, hvor der sidder en masse resursestærke borgere, der allerede gør et stort stykke arbejde. Vi skal brede de gode erfaringer ud mellem foreningerne og fastholde de eksisterende initiativer, der virker. Mødet med borgerne - Vi skal også kigge indad i kommunen og spørge, hvordan vi egentlig møder borgerne, fx i borgerservice, jobcentret og i den enkelte folkeskole. Alle skal føle, at der bliver taget hånd om dem. - Der er masser af steder, hvor de gør det rigtigt godt, men vi kan gøre det endnu bedre. Læs mere på Næstved Kommunes hjemmeside: INTEGRATION efterår

10 TEMAUGER PÅ NSI Gæster på NSI Houda Abdelamir Idris og Elsaba Avdo fortalte om deres erfaringer med blandt andet arbejde i Danmark. Fra venstre ses Finn Hemmingsen fra Filtenborg El A/S, Olga Filiti fra Bilka og repræsentant for UU Inger Damgaard. De fortalte blandt andet om virksomhedernes krav og forventninger til deres medarbejdere. NSI besøgte EUC NSI afholder to årlige temauger, hvor kursisterne har mulighed for at arbejde mere indgående med et emne. I forbindelse med temaugerne får NSI besøg af oplægsholdere, og kursister og undervisere tager også ud af huset til relevante virksomheder og institutioner. Senest, i marts, var emnet vejledning. Til oktober planlægger NSI s vejledere en temadag under overskriften Det Gode Arbejdsliv. Besøg på FASAN Sydafdelingen på Bisca NSI s afdeling i Vordingborg besøgte blandt andet Lundby Efterskole, Slotsparkens Børnehave og Bisca A/S, hvor Hanne Larsen viste rundt. 10 INTEGRATION efterår 2009

11 FRA ANKOMST TIL PRØVE I DANSK Alle der starter på NSI, skal først til en samtale med en vejleder, hvor man bliver spurgt om sin uddannelse og arbejdserfaring. Man skal læse en kort tekst højt på dansk og skrive nogle danske ord, som vejlederen dikterer. Hvis man allerede kan noget dansk, er der forskellige andre opgaver. På grundlag af samtalen og opgaverne bliver man så placeret på en af de tre danskuddannelser og et af seks moduler. I de kommende numre vil nogle af kursisterne blive fulgt på deres vej gennem danskuddannelsen. Petra de Jesus Cordeiro, født 1976 i Tjekkiet. Bor i Næstved. Ankom til Danmark april Petra kom til Danmark, fordi hendes mand Joe, der er læge, fik arbejde på Næstved Sygehus. Joe har siden foråret gået på NSI s sygehushold. Petra valgte at gå på lørdagshold, fordi hun går hjemme med sin datter på et år. Til nytår venter hun barn nummer to. Petra har en uddannelse i økonomi, og i Tjekkiet arbejdede hun i reklamebranchen. - Efter barslen kunne jeg godt tænke mig at arbejde med noget, der er mere samfundsnyttigt. Livet i Danmark finder Petra ikke så forskelligt fra Tjekkiet. Også sprogcenteret og især de tekniske faciliteter er Petra glædeligt overrasket over. Patricia Modaffari, født 1971 i Argentina. Bor i Næstved. Ankom til Danmark maj Patricia er italiensk statsborger, fordi hendes bedstefar kom fra Italien. - Jeg vil gerne arbejde som frisør i Danmark, og jeg har også søgt nogle stillinger, men har fået at vide, at jeg skal lære noget dansk først. Patricia er både uddannet ejendomsmægler og frisør. Hendes mands job som sportstræner bragte parret til Spanien, hvor de boede i nogle år, og derefter til Næstved. Patricia synes, at danskerne er venlige og imødekommende, og hun nyder freden og roen i Næstved samt det, at der ikke er så meget kriminalitet. Carlo Luigee Dela Cruz, født 1984 i Filippinerne. Bor i Vordingborg. Ankom til Danmark maj Carlo er uddannet computertekniker. Efter tre år i job blev han afskediget på grund af finanskrisen. Han har altid drømt om at rejse, så da han fik mulighed for at komme til Danmark som au-pair, greb han chancen. - Mit motto er, at jeg kan lære alting. Og at jeg kan anvende al viden fremover. Lige nu vil jeg fokusere på at lære dansk, og på at gøre mit arbejde ordentligt, selvfølgelig. - Til visitationen blev jeg spurgt, om jeg kendte noget til dansk. Det gjorde jeg helt ærligt ikke. Carlos langsigtede mål er at få en familie, der er tilfreds, og et stabilt job. Men hvor det bliver i verden, er ikke så vigtigt. Kamal Koirala, født 1976 i Bhutan. Bor i Haslev. Ankom til Danmark april Fra Kamal var 14 år boede han med sin familie i en flygtningelejr i Nepal. Her tog han en masteruddannelse i regnskab og administration og en overbygningsuddannelse i pædagogik samt arbejdede som lærer. Nepal ville af med flygtningene, og Bhutan ville ikke have dem tilbage, så Kamal og hans familie kom til Danmark som kvoteflygtninge. - Jeg vidste kun at Danmark har et godt fodboldlandshold. Men da jeg fik at vide, at jeg skulle bo her, læste jeg alt, hvad jeg kunne få fat i om Danmark. Efter sprogcentret vil Kamal gerne læse videre til revisor eller arbejde som lærer i regnskab. Tak til Petra, Patricia, Carlo og Kamal for lån af private foto. INTEGRATION efterår

12 SET OG HØRT STRINGkonference Den juni deltog NSI sammen med Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter i konferencen Building New Bridges in the South Western Baltic Sea Region i Lübeck. Konferencen var arrangeret af Femern Bælt Komitéen, STRING og Fehmarnbelt Business Council. Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter var repræsenteret ved souschef Jens Peter Petersen og udviklingskonsulent Jan Andersen, og fra NSI deltog bestyrelsesformand John Lauritzen og udviklingskonsulent Jesper Tranberg-Hansen. Cykelkursus NSI afholder jævnligt cykelkurser for de kursister, der enten ikke har lært at cykle, eller som blot har brug for en genopfriskning. NSI s bestyrelsesformand John Lauritzen Ministeren i Vordingborg Undervisning ud af huset NSI tager ud og underviser på virksomheder, hvad enten det er en enkelt medarbejder, der har brug for sproglig opkvalificering, eller virksomheden kan samle et helt hold, der vil lære dansk. I foråret 2009 etablerede NSI fx undervisning for medarbejdere på Marienborg Gods samt medarbejdere fra nabolandbrugene. Integrationsrådet i Vordingborg afholdt Basar den 23. januar 2009 for alle borgere i Vordingborg Kommune. Borgmester Henrik Holmer og formande for Integrationsrådet Sharyar Khonsari bød Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech velkommen. Ministeren stod for den officielle åbning af Basaren, der blandt andet bestod af informationsboder for uddannelsesinstitutioner og frivillige foreninger. 12 INTEGRATION efterår 2009

13 Kvindedag på NSI Som et led i kampagnen Rettigheder og ligestilling, tilrettelagt af Ligestillingsafdelingen i Velfærdsministeriet, havde NSI besøg af Pia Deleuran, Annam Al-Hayali og Rikke Drejer den 22. april. De ca. 100 kvindelige kursister og undervisere hørte om love og regler blandt andet vedrørende økonomi og familieforhold. Fra venstre ses Annam Al-Hyali, Rikke Drejer og Pia Deleuran. Gå dig glad-dag Traditionen tro var der Gå dig glad-dag først i maj. Kursister og undervisere havde rig lejlighed til at hygge sig på den fire km lange rute, og vel tilbage ved Kasernen blev der spist frokost i det grønne. - Det er en anden måde at arbejde med sundhed på, siger idrætsunderviser Henrik Vejbæk og tilføjer: - I stedet for at sidde indenfor og tale om sundhed kommer vi ud og nyder vejret og fællesskabet, som sådan en dag jo især handler om. På biblioteket NSI s afdeling i Vordingborg besøgte Vordingborg Bibliotek. Birte Mellerup viste rundt og fortalte levende og inspirerende om de mange muligheder, biblioteket tilbyder børn og voksne. Omvisningen sluttede i avisarkivet, hvor man kan læse aviser fra de sidste mere end 100 år. Inspiration fra Hamburg Den marts var ledelse og vejledere i Hamburg, hvor de besøgte et sprogcenter og mødtes med repræsentanter for AOF s tyske søsterorganisation Arbeit und Leben. De besøgte også et projekt, der videreuddanner indvandrerkvinder med en uddannelse indenfor social-og sundhedsfagene til sygeplejersker. Projektet havde indtil nu været en succes, men dets fremtid var usikker, da det var helt afhængigt af tidsbegrænsede midler fra forskellig side. På det hamburgske sprogcenter underviser man ikke kun i tysk for udlændinge, men også i udenlandske sprog for tyskere blandt andet dansk og norsk for dem, der har tænkt sig at søge job i Norden. Der er aftalt et nyt besøg på sprogcentret i Hamburg for to af NSI s undervisere, der skal overvære danskundervisning af tyskere. INTEGRATION efterår

14 Jeg har opgivet at få job AF JOEN JUEL JENSEN Selv om Nellie Narigon ser meget nordisk ud og taler godt dansk, har hun ikke en dråbe dansk blod i årerne. Hun er født i Minnesota og har tyske og skotske aner. Nellie har en amerikansk læreruddannelse og vil gerne undervise i den danske folkeskole. Men det er ikke lykkedes hende at finde arbejde, selvom der er stor lærermangel i Danmark. Under sin læreruddannelsen fik Nellie mulighed for at studere et semester i udlandet, og hun valgte Irland. Det blev en stor oplevelse for Nellie. Ikke mindst, fordi hun den tredje dag på studiet mødte Andreas fra Danmark, som var RUC-studerende og også på et semesterophold i Irland. De blev kærester, og hjemkommet til USA begyndte Nellie at spekulere på, hvordan de kunne komme til at bo tættere på hinanden. Lærte hurtigt dansk Efter at have færdiggjort sin læreruddannelse og arbejdet en kort tid som lærer i USA valgte Nellie at blive au pair-pige i Danmark. Og hun begyndte at gå til dansk på NSI. Nellie havde på det tidspunkt ikke så meget erfaring med fremmedsprog. Hun havde godt nok haft fem års fransk i skolen, men det lærte hun ikke meget af. i Danmark - Bagefter kunne jeg ikke sige ret meget. I de første fire år talte læreren kun engelsk til os og vi lavede øvelser. Det var ret ensformigt og kedeligt. Med dansk er det gået væsentligt bedre for Nellie Narigon. På kun otte måneder er hun gået fra modul 1 til modul 5 på Danskuddannelse 3. Hun nåede imidlertid ikke at tage den afsluttende Prøve i Dansk 3 før hun måtte rejse tilbage til USA. Svært at få lov at blive Hvor Hun var blev glad for at bo i Danmark de og vil af? gerne bruge sin læreruddannelse her. Problemet med at få lov til at blive i Danmark er, at au pair-ophold regnes for en uddannelse. Skulle hun blive her og arbejde som lærer, skulle hun altså søge om en ny opholdstilladelse. Og den ville hun kun kunne få, hvis hun allerede inden udløbet af sin aupair-periode havde fundet et lærerjob. Frivilligt arbejde Nellie nåede at få erfaring med lærerarbejdet i Danmark, da hun i et halvt år arbejdede to dage om ugen som frivillig i en folkeskole. - Jeg underviste en tredjeklasse i engelsk og dansk og en sjetteklasse i engelsk. Jeg sagde sommetider nogle sjove ting på dansk, men så rettede børnene mig bare. Nellie er vild med at arbejde med børn og har vidst at hun ville være lærer siden hun var seks år. Hjemme i Minnesota har hun i mange år arbejdet som frivillig i spejderbevægelsen og i fodbold- og svømmeklubber. Nellie er nu rejst tilbage til USA, for at arbejde som lærer. Andreas er ved at skrive sit speciale så han bliver foreløbig i Danmark. Han er færdig om syv måneder. - Det er ærgerligt at så mange udlændinge ikke kan få job eller fx må arbejde som rengøringsassistent, hvis de har en uddannelse. Jeg har selv prøvet at finde arbejde som lærer i Danmark, men har opgivet det indtil videre. 14 INTEGRATION efterår 2009

15 Det er ikke alle der er begejstrede, hvis man kommer og ikke taler rigtig godt dansk - så kan man godt møde kulde, siger Fanny Tarif. Drop fordommene! Navn: Fanny Tarif Alder: 33 år Nationalitet: Fransk Hvor lang tid har du været i Danmark og hvor lang tid gik du på NSI? Jeg flyttede til Danmark i efteråret I januar 2001 begyndte jeg på NSI og jeg blev færdig i juni 2002, med det der dengang hed Almenprøve 2. Jeg tog også Studieprøven, så jeg kunne starte på seminariet i august Hvad laver du nu? Jeg er lærer på Svenstrup Efterskole. Det har jeg været siden august Jeg havde lært dansk for hurtigt, for man skal have været i landet i tre år, før man kan få SU. Derfor var jeg rigtig, rigtig heldig at efterskolen manglede en fransklærer og jeg kan også undervise i engelsk, fordi jeg har en bachelor i engelsk fra Frankrig. Forstanderen var god til at tilpasse mit skema med seminariets timer og var god til at hjælpe undervejs. I dag underviser jeg i engelsk, fransk og samfundsorientering. Hvordan bruger du din uddannelse fra NSI? Det bruger jeg hver dag. Jeg tog på sprogcentret, for hvis man ikke taler dansk, så kan man ikke gøre noget, og jeg ville have en uddannelse her. Jeg elsker grammatik og jeg kan godt lide de dér sprog-ting. Og så var det meget berigende at møde så mange forskellige mennesker og høre deres historier. Hvad laver du i din fritid? De seneste to år har vi ombygget huset. Vi har brugt al vores tid her. En mandag aften sidste november var jeg i gang med at skrue et panel af og tirsdag morgen fødte jeg Clémentine. Vi er meget interesserede i miljøet og tænker i miljørigtige løsninger i hverdagen og ved ombygningen af huset, fx solenergi og bæredygtigt træ på gulvene. Ellers kan jeg godt lide at se nogle venner, gå en tur og bare hygge mig. Hvilke planer og ønsker har du for fremtiden? Jeg vil gerne flytte Frankrig tættere på Danmark, så jeg kan se min familie mere! Jeg ønsker mig en større familie og at få lov til at blive her og have det godt. Jeg er ikke dansk statsborger og jeg vil ikke tage Indfødsretsprøven. Mange indvandrere i Danmark har et arbejde, de gør hvad de skal, betaler deres skat og er med til at få samfundet til at fungere. Og så skal de bestå en prøve, som selv danskere ikke kan klare. Det er ikke i orden! Har du et godt råd til udlænding, der bor i Danmark, og til danskere? Vi skal ikke være fulde af fordomme det gælder alle. Fordommene kommer også til udtryk i sproget - måden vi taler om hinanden på. Og danskernes humor, hvor man driller, kan godt være på grænsen af mobning. Det er hårdt i starten. Og så skal man lære dansk, for ellers bliver man behandlet dårligt! INTEGRATION efterår

16 IDRÆTSDAG Den 25. juni afholdt NSI den årlige idrætsdag 16 INTEGRATION efterår 2009 INTEGRATION Forår