Fremtidens byudvikling omkring motorvejen Byen, vejen og landskabet fase III

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens byudvikling omkring motorvejen Byen, vejen og landskabet fase III"

Transkript

1 Fremtidens byudvikling omkring motorvejen Byen, Vejen og Landskabet Fase III Claus Peder Pedersen (tegnestuen Blankspace & Kunstakademiets Arkitektskole), Claudia Carbone (tegnestuen Blankspace & Arkitektskolen Aarhus), Ulla Egebjerg (Vejdirektoratet), Peter Simonsen (Vejdirektoratet), Søren Leth (tegnestuen Sleth). Med udgangspunkt i forskningsprojektet BVL udvikles en række arkitektoniske modeller, der diskuterer alternative planlægnings- og bebyggelsesmønstre omkring motorvejen med Trekantsområdet som case. Statistiske analyser af byvækst omkring motorvejen (BVL, fase 1, Henrik H. Hovgesen og Thomas S. Nielsen) og landskabsæstetiske analyser (BVL, fase 2, Jens Balsby Nielsen og Anne Truelsen Schultz) sammenholdes med Hovedstruktur for Trekantområdet Det analytiske materiale viser et misforhold mellem de igangværende byvækstmønstre omkring motorvejen og de bymæssige og landskabelige kvaliteter motorvejen er anlagt i forhold til. På baggrund af denne erkendelse udvikles en række arkitektoniske modeller der diskuterer alternative planlægnings- og bebyggelsesmønstre ud fra parametre som eksponering, tilgængelighed, bebyggelsestæthed og landskabelig integration. Forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet har vist at omgivelserne omkring det danske motorvejsnet har undergået store forandringer gennem de seneste tyve år. Langs flere motorveje bliver udlagt store arealer til erhvervsbebyggelse. i Det forekommer især på dele at den jyske motorvej og i Trekantsområdet, men også visse steder omkring Odense og langs de motorveje, der berører København. Visse steder er der tendenser til at der langsomt skabes båndbyer i tæt tilknytning til infrastrukturen. Det forstærker motorvejens barrierevirkning, og der kan på længere sigt opstå en tilfældig nærmest trøstesløs bystruktur langs motorvejen. Udover den betydning motorvejen genererer, sker der en tillukning af motorvejens rum. Barrierer mod støj bliver en mere markant del af motorvejens rum. Samtidig er motorvejens umiddelbare relation til det omgivende landskab også mange steder ændret af tilvækst, manglende landskabspleje eller bevidst nyplantning fra lodsejere omkring motorvejen der ønsker at afskærme sig fra vejen. ii Udbygningen af erhvervsområder langs motorvejen medfører en væsentlig ændring af de oprindelige intentioner, der var lagt i at skabe de danske motorveje. Motorvejen er planlagt som en forbindelse mellem byer gennem det åbne land. Det er overordnet muligt at identificere to motorvejstyper der kan identificeres gennem deres forhold til deres landskabelige eller urbane relationer og deres funktion som trafikårer. Disse vejtyper kan benævnes Guldaldervejen og Bymotorvejen. Guldaldervejen eller landskabsmotorvejen er den første vejtype. Den er tilpasset landskabets topografi, og er resultatet af en omhyggeligt planlagt linjeføring, hvor målet har været at skabe en visuel kontakt til dyrknings- og kulturlandskabet. Særligt attraktive steder har motorvejen åbnet panoramiske udsigter mod udvalgte landskaber, der fungerer som landemærker for den rejsende. Det er i dette klassiske billede at størstedelen af det danske motorvejsnet er planlagt og anlagt. Motorvejene i det sydlige Sjælland, på Lolland, i Sønderjylland og i det nordlige Jylland er eksempler på naturlige guldalderveje. Bymotorvejen eller den bynære motorvej er den anden vejtype der opstår hvor motorvejen møder allerede urbaniserede områder. Folk bor langs vejen og lever med den på godt og ondt. Det er her man i højere grad oplever restanlæg, i form af utilgængelige arealer som er afskåret af vejanlæggene eller er udlagt til mulige fremtidige formål. Bymotorvejen ligger i et stramt tracé omkring byen. Den er karakteriseret af en stor intensitet med mange til- og frakørselsanlæg, store belysningsanlæg, en overflod af skilte og støjskærme og øvrigt vejudstyr. Det er strækninger ved Aalborg og København er eksempler på, og især Lyngbymotorvejen, Øresundsmotorvejen og Motorring 3 ved København viser bymotorvejens særligt komplekse karaktertræk. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Motorvejen som bymæssig vækstgenerator Udviklingen omkring motorvejsnettet gør det relevant at identificere en tredje vejtype som kan betegnes som truckerstien eller pendlermotorvejen. Den er opstået som konsekvens af intens trafik, både pendlertrafik og massiv tung trafik. Den intensive trafik tiltrækker en række funktioner der primært er relateret til erhvervsvirksomhed. Truckerstien ligger omkring en række byers periferi, og er karakteriseret af industrienklaver af vekslende størrelse. De er ofte opført parallelt med motorvejen og fremtræder uden relation til vejen, og kun ganske få steder er motorvejens arealer knyttet til bygningerne. Større strækninger af de midtjyske motorveje og udkanten af Københavnsområdet er eksempler på truckerstiens åbne uplanlagte urbanisering. Prototype A Skulpturelt udformede bygnings og parkeringsanlæg. Truckerstien er en konsekvens af den øgede transport og pendling i det danske motorvejsnet. Det viser en udvikling hvor flere rejser længere. Det viser også en koncentration af funktioner og bebyggede områder omkring motorvejen. Motorvejen er ikke længere kun et transportredskab for udvekslingen af materialer og varer og en lejlighedsvis rejsevej for den private bilist. Den har forøget indbyggernes aktionsradius og skabt større mobilitet og øget kommunikation. Det bliver muligt at bevæge sig længere uden at øge tidsforbruget og det skaber mere komplekse pendlermønstre hvor privat- og arbejdsliv udspændes over større geografiske afstande. Dermed er motorvejen blevet en stadig mere integreret del af Danmarks urbanisering. Det gør naturligvis også muligheden for at knytte sig direkte til motorvejen mere interessant både i forhold til at placere funktioner og programmer langs vejen; men også i forhold til at eksponere forskellige virksomhedstyper her. Truckerstien er resultatet af denne udvikling hvor motorvejen skifter karakter. Den er ikke længere blot en infrastruktur der forbinder allerede eksisterende byer; men bliver i stedet bydannende. Motorvejen trækker et spor af udstrakt spredt urbanisering langs dens forløb. Kulturlandskabet undergår en tilsvarende urbanisering. Ikke sådan at forstå at landskabet fysisk tilbygges alle steder; men karakteren og udseendet af ganske store arealer forandres Trafikdage på Aalborg Universitet

3 som følge af ændrede landbrugsformer, miljøhensyn, nye rekreative områder, braklægning etc. iii Den øgede mobilitet medfører at landets indbyggere ikke i samme grad som tidligere lever og arbejder inden for afgrænsede by- eller landområder men i langt højere grad bevæger sig på tværs af disse grænser dagligt. Tilhørsforhold, personlige præferencer og ejendomspriser gør det mere almindeligt at bo et sted og arbejde et andet. Denne udvikling nedbryder i en vis udstrækning traditionelle grænser mellem by, forstad og landskab. I stedet gør den øgede mobilitet det relevant at definere urbaniseringen mere overordnet på tværs af velkendte relationer og definitioner. Fra spor til felt. BVL Fase III undersøger hvordan det er muligt at udvide motorvejens relationer til omgivelserne. Den undersøger om det er muligt at udvikle motorvejen til et felt snarere end et spor. Et felt hvor motorvejen kan møde de omgivende byområder mere direkte med større funktionel effektivitet og arkitektonisk kvalitet end i dag. Byudviklingen omkring motorvejen rejser en række spørgsmål til udviklingen og placeringen af den danske byvækst. Ikke mindst i forhold til de æstetiske konsekvenser for det åbne landskab og en bæredygtig og tilgængelig byvækst for den del af befolkningen der ikke har bil. Prototype B Kontorbyggeri foldet om motorvejen skaber maksimal eksponering, klart definerede parkeringszoner og udsigt mod det omgivende landskab. Fase III forsøger ikke at besvare disse komplekse og politisk følsomme spørgsmål. I stedet tager fase III et pragmatisk udgangspunkt i at motorvejen danner byvækst, og at traditionelle forestillinger om byvækst og motorvejsplanlægning ikke, eller kun dårligt formår at håndtere denne udvikling. iv Fase III er derfor tænkt som et diskussionsoplæg der rejser spørgsmålet Trafikdage på Aalborg Universitet

4 om byvæksten omkring motorvejen ikke kan udformes på en mere kvalificeret og æstetisk bevidst måde. Det betyder ikke at Fase III forsøger at legitimere ukontrolleret sprawl i form af en omfattende byvækst i det åbne landskab. De eksisterende motorveje har en række landskabelige kvaliteter som fortsat bør og skal bevares og plejes. Netop for at bevare de eksisterende kvaliteter er det vigtigt at sætte fokus på en strategisk placeret og kontrolleret byvækst omkring nationale udviklingsområder og i relation til allerede eksisterende byområder. Udtrykt på en anden måde søger fase III at sætte fokus på hvordan det er muligt at bygge for at friholde. Det er nødvendigt at udvikle nye redskaber som både lokalt og ud fra en helhedsbetragtning kan inkorporere den udvikling motorvejen genererer. Fase III undersøger hvordan det er muligt at bygge med respekt for eksisterende motorvejskvaliteter og samtidig skabe nye. Fase III undersøger disse udfordringer gennem arkitektoniske analyser af hvordan en typisk (erhvervs-)bebyggelse ved motorvejen planlægges i dag. Analysen anvendes til at udvikle et idékatalog af nye vej- og bebyggelsestypologier der bedre og mere effektivt kan udnytte motorvejens særlige muligheder. Målet er at udvikle arkitektonisk markante bebyggelsesplaner der kan møde motorvejens skala og hastighed og samtidigt imødekomme krav om tilgængelighed og synlighed der er afgørende for sådanne planers levedygtighed. På baggrund af idékataloget udvikler fase III tre prototyper på erhvervsenklaver og en model for hvordan eksisterende erhvervsområder kan revitaliseres. Endelig afprøves erhversenklaverne i forhold til Trekantsområdets ambitiøse udviklingsplan Hovedstruktur for Trekantsområdet v Motorvejens bebyggelsesenklaver i dag En lang række af de kommuner der gennemskæres af motorveje har udlagt erhvervsarealer langs motorvejen. Ofte i form af bebyggelsesfelter der er udlagt pragmatisk omkring eksisterende tilslutningsanlæg. Tilgængelighed og synlighed er to helt centrale begreber for udviklingen og placeringen af disse områder. Tilgængelighed hænger sammen med at motorvejen gør det let og hurtigt at komme til den enkelte virksomhed uafhængigt af byens komplicerede og relativt langsommelige infrastruktur. Synlighed knytter sig til annonceringen af virksomheden overfor den ofte meget betydelige forbipasserende trafik. De erhvervsarealer der er udlagt i dag udnytter dog langtfra motorvejens muligheder optimalt. Tilgængelighed. Kompliceret kobling mellem motorvejen og den lokale infrastruktur. A Ingen sammenhæng mellem synlighed fra motorvejen og adgang. B. Kompliceret adgang med punktvis hård belastning af lokal infrastruktur. C. adgang til erhverv bagfra uklar orientering i forhold til eksponering. Attraktion. De nye erhvervsarealer udlægges lineært i rækker langs motorvejen. Det sikrer eksponering af den første række mod motorvejen; mens de bagvedliggende rækker er langt mindre attraktive. Fra et tilgængelighedssynspunkt har de eksisterende erhvervsområder en række problemer. Tilgængeligheden til dem er relativt kompliceret og foregår ad eksisterende tilslutningsanlæg og infrastruktur. Det skaber en hård belastning af den lokale infrastruktur. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 Samtidig er orienteringen for den besøgende ikke logisk og entydig, der er ikke sammenhæng mellem adgang til området og synlighed fra motorvejen. Desuden sker adgangen til erhvervsarealerne bagfra (set fra motorvejen), med det resultat at bebyggelserne vender bagsiden mod motorvejen. Tilsvarende har synliggørelsen af motorvejens erhvervsområder også en række problemer. Erhvervsarealerne udlægges lineært langs motorvejen. Det sikrer nok at den første række mod motorvejen eksponeres; men de bagvedliggende rækker er langt mindre attraktive økonomisk såvel som arkitektonisk. Dette bebyggelsesprincip medvirker tendentielt til at skabe en spredt udstrakt bebyggelse langs motorvejen for at skabe flest mulige attraktive og eksponerede arealer. Denne udvikling medvirker til at udviske og nivellere de landskabelige og urbane forskelle langs motorvejen. Erhvervsområderne bygninger er ofte billige præfabrikerede byggesystemer uden særlige arkitektoniske kvaliteter. For at synliggøre virksomheder overfor motorvejens trafikanter bliver de forsynet med skilte og flag, malet i signalfarver eller markeret med særligt opmærksomhedsskabende genstande som f.eks. som 727 Communications i Skanderborg, der har opstillet et udtjent charterfly som reklame for virksomheden. 3 Truckerstiens eksisterende bygningstypologier er ofte enkle præfabrikerede kasser der eksponeres på forskellig måde mod motorvejen. 1. Eksponering gennem blikfang (fx. 727 communication, Skanderborg). 2. Eksponering gennem farvesætning (fx. Massive Belysning, Vejle). 3. Eksponering gennem skiltning, flag etc. Alternative bebyggelsestypologierder tager udgangspunkt i motorvejens særlige betingelser omkring synlighed, tilgængelighed. 4. Bebyggelse på søjler der hæver programmet og giver frit udsyn til bagvedliggende landskab eller bebyggelse. 5. Motypologi Bebyggelsetypologi baseret på kendte bilbaserede bygningstypologier (fx benzintanken eller broen). 6. Western-facade Øget højde mod motorvejen (til fx administration) Bedre display, mere markant rumvirkning omkring motorvejen.alternative bebyggelsestypologier der camouflerer bygningerne. 7. Hængende Haver Optrappet bygningsvolumen med beplantning orienteret mod motorvejen eller mod landskabet. 8. Elverhøj Byggeri udformet som kunstigt landskabeligt element.kompakte bebyggelsesplaner. 9. Foldet facade - komprimeret eksponeringsflade mod vejen. 10. Stablet program. 11. Fritliggende enklaver trukket tilbage fra vejen. Motorvejens bebyggelsesenklaver mulige løsninger Hvis motorvejen skal kunne optage en stedvis byudvikling er der brug for at udvikle et bredere spektrum af vej- og bebyggelsestyper. Motorvejen er ikke længere kun rejse- og transportvej over længere distancer. Det er ikke længere kun produktions- og Trafikdage på Aalborg Universitet

6 transportvirksomheder der lokaliserer sig langs motorvejen. Undersøgelser fra BVLs fase I viser at servicevirksomheder også begynder at placere sig langs motorvejen. vi På længere sigt er det måske lige frem muligt at det vil blive attraktivt at bosætte sig i motorvejens umiddelbare nærhed, for hurtigt at kunne pendle til flere byer? En fremskrivning af denne udvikling gør det muligt at udvikle mere forskelligartede bebyggelsestyper omkring motorvejen. I dag er den overvejende del af bebyggelsesplanerne baseret på produktionsvirksomhedens behov for store grundarealer til opmagasinering og fremtidig ekspansion og billige produktionsbygninger. I takt med at nye virksomhedstyper placerer sig langs motorvejen bliver det muligt at udvikle mere kompakte bebyggelsesplaner som dels minimerer arealudlægget langs motorvejen, dels skaber mere rumligt markante anlæg. Det er muligt at udvikle nye bygningstypologier der bedre er i stand til at møde de særlige krav der knytter sig til motorvejens landskabelige karakter og til dens hastighed og skala. For eksempel i form af bygninger som bedre er i stand til at eksponere virksomheden gennem en mere markant udformning af bygningen. Eller som omvendt camouflerer bygningen så den bedre er i stand til at møde landskabet. Endnu mere interessant er muligheden for at lade erhvervsområder markere sig som samlede bebyggelser frem for som enkeltvirksomheder. Det vil gøre det muligt at skabe rum der er i stand til at binde motorvej, bygninger og landskaber sammen på mere arkitektonisk kvalificerede måder. Prototype C Pendlerboligtårne eller kontorhoteller som identitetsskabende landmarks. Denne ambition rejser nye udfordringer for udformningen af motorvejen. Motorvejen og dens tilslutningsanlæg kan medvirke til at skabe mere velfungerende og rumligt markante bebyggelsesenklaver gennem tilgængelighed til og friholdelse af arealer. I fremtiden er det muligt at forestille sig en mere differentieret motorvejsstruktur hvor arbejds- og rejsetrafik adskilles lokalt. Eller en udvikling hvor vejens tilslutningsanlæg i højere grad medvirker til at bestemme udformningen af de omgivende bebyggelser. På den måde bliver motorvejen i højere grad end i dag et redskab til bevidst byudvikling. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Trekantsområdet Trekantsområdet udgøres før kommunesammenlægningen af kommunerne Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle ligger i et infrastrukturelt knudepunkt mellem den nord-sydgående forbindelse fra grænsen til det nordlige Jylland og den øst-vestgående forbindelse fra Esbjerg til København. Den øgede mobilitet medfører at landets indbyggere lever og arbejder på tværs af afgrænsede by- eller landområder. Denne udvikling gør det relevant at definere urbanisering overordnet på tværs af velkendte relationer og distinktioner mellem by og landskabet. I stedet kan de urbane sammenhænge defineres af rejsetid deraf navnet halvtimesbyen. Hovedstruktur for Trekantsområdet er et ambitiøs forsøg på udvikle rammer og muligheder for en regional bydannelse på tværs af de eksisterende bycentre. Det giver muligheder for at udvikle nye relationer og sammenhænge. Byen kan forstås som andet og mere end et fortættet historisk bycentrum der gradvist glider over i landskabet via perifere forstadsområder. Således bliver det attraktive naturområde mellem Vejle, Fredericia og Kolding fremhævet som områdets midtpunkt snarere end de historiske byer. Dette grønne hjerte skal naturligvis ikke tilbygges men fungerer som bindeled mellem byerne hvor det skaber fælles rekreative områder og medvirker til at give området en fælles identitet. Det skaber nye muligheder for at artikulere relationer og overgange mellem by og landskab. Det er ikke byerne der vokser ud i landskabet; men landskabet der møder byerne på forskellige identitetsskabende måder. Det ses også i den planlagte skovrejsning i området der flere steder er udlagt som såkaldte skovportaler der danner bynære rekreative skove og skaber skarpt definerede overgange mellem by og landskab. I projektets sidste del bliver prototyperne på bebyggelsesenklaver indsat i Trekantsområdets strukturplan. Indsættelsen bliver brugt til en principiel diskussion af hvordan prototypernes lokale infrastrukturelle, landskabelige og rumlige relationer kan skabe muligheder og potentialer i et større landskabeligt og urbant perspektiv. Placering af prototyper i forhold til Hovedstruktur for Trekantsområdet Trafikdage på Aalborg Universitet

8 i Se Effekter af motorvje af Henrik Harder Hovgesen og Thomas Sick Nielsen p i Byen, vejen og landskabet motorveje til fremtiden. Ed. Ulla Egebjerg og Peter Simonsen. København ii Se Landskabskunst og hverdagslandskaber af Jens Balsby Nielsen og Anne Truelsen Schultz p. 74 i Byen, vejen og landskabet motorveje til fremtiden. Ed. Ulla Egebjerg og Peter Simonsen. København iii Skov- og Naturstyrelsen har således et formuleret ønske om at øge det danske skovareal fra 11% til 25% af landets areal frem mode 2080 og denne udvikling vil også ændre oplevelsen af at bevæge sig på de danske motorvejsstrækninger ganske betragteligt. Se iv Den dynamiske udvikling af motorvejens landskabelige og bymæssige omgivelser har store konsekvenser for en række af motorvejens eksisterende designredskaber. Klassiske motorvejstekster som Donald Appleyard og Kevin Lynch The View from the Road eller Michael Varmings Motorveje i Landskabet argumenterer for en perceptionspsykologisk tids- og bevægelsesbaseret tilgang til forståelsen af motorvejen. Michael Varming argumenterer således for en planlægning af motorvejen som et rytmisk varieret forløb der er balanceret mellem monotoni distraktion. Den rytmiske variation argumenteres i forhold til sikkerhedsmæssige såvel som æstetiske parametre. Den sigter både mod at fastholde bilistens opmærksomhed omkring kørslen gennem små variationer såvel som at præsentere landskabet omkring motorvejen på en afvekslende og smuk måde. Sådanne betragtninger har skabt en række vellykkede og smukke vejforløb, der imidlertid også er meget sårbare overfor den dynamiske forandring af motorvejens omgivelser som truckerstiens byvækst, skovrejsning og tilvoksningen af motorvejens umiddelbare omgivelser udgør. v Fase III indeholder en anden del der fokuserer på hvorledes man kan udvikle og udnytte de overskudslandskaber som opstår i motorvejens møde med byen. Denne del er udviklet af tegnestuen Copenhagenoffice v. Simon Ingvartsen og Tanja Jordan. Se Mødet mellem Guldaldervej og Bymotorvej af Copenhagenoffice p i Byen, vejen og landskabet motorveje til fremtiden. Ed. Ulla Egebjerg og Peter Simonsen. København vi Analyser erhvervssammensætningen i de etagemeter der er opført fra viser en relativt stor vækst for service- og kontorarealer inden for et 300 meter bælte omkring motorvejen. Se Hovgesen og Nielsen. P. 40 Trafikdage på Aalborg Universitet

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Byen, vejen og landskabet Egebjerg, Ulla; (red.), Peter Simonsen

Byen, vejen og landskabet Egebjerg, Ulla; (red.), Peter Simonsen university of copenhagen Byen, vejen og landskabet Egebjerg, Ulla; (red.), Peter Simonsen Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Et fremtidsbillede - En hovedstrukturmæssig skitse af hvordan kommunen kan se ud fuld udbygget med hensyn til erhverv, boliger, overordnede infraserukturelle

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET

SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET ERHVERVSSTRATEGI RANDERS - Randers Regnskov - --------- - Danish Crown VIBORG - Viborg Domkirke - Kongepladsen - -------------- HERNING -Boxen - Messecenter Herning

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Holstebromotorvejen. Marts 2015

Holstebromotorvejen. Marts 2015 Holstebromotorvejen Marts 2015 Vi bygger for fremkommelighed Visualiseringen viser motorvejen, set øst for Holstebro. Her ses dalbroerne ved Savstrup Å og Storå samt Hodsagervej, som føres under motorvejen.

Læs mere

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark

Niels Græsbøll Olesen. Trekantområdet Danmark Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet Danmark Gennemførte analyser - i samarbejde med Hærvejsmotorvejskomiteen Trafikal analyse på baggrund af NIRAS rapport Trafikal opemering af linjeføringer og samfundsøkonomisk

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Velkommen til Anebjergspillet

Velkommen til Anebjergspillet Velkommen til Anebjergspillet Bo Riis Duun Arkitekt MAA GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps, Kolding Formål med spillet: at omsætte planstrategiens visioner til virkelighed at skabe en ny form

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

Resource Pack. Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi. Eksempel med Bolzano/Bozen. www.trendy-travel.

Resource Pack. Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi. Eksempel med Bolzano/Bozen. www.trendy-travel. Resource Pack Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik markedsføringsstrategi Eksempel med Bolzano/Bozen supported by www.trendy-travel.eu Forbedring og fremme af cykel mobilitet: en specifik

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Byer og trafik i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer og trafik i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014 Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune Onsdag den 19. november 2014 Samrådenes Temamøde 19.00 Velkommen 19.05 Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune v. Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen 19.20

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

TAL EXTRA SYDDANMARK I. Trafikale konsekvenser BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL EXTRA SYDDANMARK I. Trafikale konsekvenser BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK EXTRA Trafikale konsekvenser Det bliver surt at være syddansker, hvis støtterne bag en fast forbindelse over Kattegat får magt, som de har agt.

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

Rammebestemmelser for master og antenner

Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 FORSLAG Foto kommer senere Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommunplan 2009-2021 er udarbejdet af Center for Teknuik og Miljø i Greve Kommune

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Hvad gør de i ind- og udland?

Hvad gør de i ind- og udland? Hvad gør de i ind- og udland? For at kunne skabe så godt et projekt som muligt i Vordingborg Kommune, vil vi lade os inspirere af og udveksle erfaringer med projekter, der minder om Kulturarvskommuneprojektet

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

STRATEGISK WAYFINDING

STRATEGISK WAYFINDING STRATEGISK WAYFINDING Vi giver mennesker tryghed i ukendte omgivelser ved - på en logisk og naturlig måde - at lede brugere fra A til B, så de når deres mål til tiden. Større og/eller komplekse byggerier

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere