Fremtidens byudvikling omkring motorvejen Byen, vejen og landskabet fase III

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens byudvikling omkring motorvejen Byen, vejen og landskabet fase III"

Transkript

1 Fremtidens byudvikling omkring motorvejen Byen, Vejen og Landskabet Fase III Claus Peder Pedersen (tegnestuen Blankspace & Kunstakademiets Arkitektskole), Claudia Carbone (tegnestuen Blankspace & Arkitektskolen Aarhus), Ulla Egebjerg (Vejdirektoratet), Peter Simonsen (Vejdirektoratet), Søren Leth (tegnestuen Sleth). Med udgangspunkt i forskningsprojektet BVL udvikles en række arkitektoniske modeller, der diskuterer alternative planlægnings- og bebyggelsesmønstre omkring motorvejen med Trekantsområdet som case. Statistiske analyser af byvækst omkring motorvejen (BVL, fase 1, Henrik H. Hovgesen og Thomas S. Nielsen) og landskabsæstetiske analyser (BVL, fase 2, Jens Balsby Nielsen og Anne Truelsen Schultz) sammenholdes med Hovedstruktur for Trekantområdet Det analytiske materiale viser et misforhold mellem de igangværende byvækstmønstre omkring motorvejen og de bymæssige og landskabelige kvaliteter motorvejen er anlagt i forhold til. På baggrund af denne erkendelse udvikles en række arkitektoniske modeller der diskuterer alternative planlægnings- og bebyggelsesmønstre ud fra parametre som eksponering, tilgængelighed, bebyggelsestæthed og landskabelig integration. Forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet har vist at omgivelserne omkring det danske motorvejsnet har undergået store forandringer gennem de seneste tyve år. Langs flere motorveje bliver udlagt store arealer til erhvervsbebyggelse. i Det forekommer især på dele at den jyske motorvej og i Trekantsområdet, men også visse steder omkring Odense og langs de motorveje, der berører København. Visse steder er der tendenser til at der langsomt skabes båndbyer i tæt tilknytning til infrastrukturen. Det forstærker motorvejens barrierevirkning, og der kan på længere sigt opstå en tilfældig nærmest trøstesløs bystruktur langs motorvejen. Udover den betydning motorvejen genererer, sker der en tillukning af motorvejens rum. Barrierer mod støj bliver en mere markant del af motorvejens rum. Samtidig er motorvejens umiddelbare relation til det omgivende landskab også mange steder ændret af tilvækst, manglende landskabspleje eller bevidst nyplantning fra lodsejere omkring motorvejen der ønsker at afskærme sig fra vejen. ii Udbygningen af erhvervsområder langs motorvejen medfører en væsentlig ændring af de oprindelige intentioner, der var lagt i at skabe de danske motorveje. Motorvejen er planlagt som en forbindelse mellem byer gennem det åbne land. Det er overordnet muligt at identificere to motorvejstyper der kan identificeres gennem deres forhold til deres landskabelige eller urbane relationer og deres funktion som trafikårer. Disse vejtyper kan benævnes Guldaldervejen og Bymotorvejen. Guldaldervejen eller landskabsmotorvejen er den første vejtype. Den er tilpasset landskabets topografi, og er resultatet af en omhyggeligt planlagt linjeføring, hvor målet har været at skabe en visuel kontakt til dyrknings- og kulturlandskabet. Særligt attraktive steder har motorvejen åbnet panoramiske udsigter mod udvalgte landskaber, der fungerer som landemærker for den rejsende. Det er i dette klassiske billede at størstedelen af det danske motorvejsnet er planlagt og anlagt. Motorvejene i det sydlige Sjælland, på Lolland, i Sønderjylland og i det nordlige Jylland er eksempler på naturlige guldalderveje. Bymotorvejen eller den bynære motorvej er den anden vejtype der opstår hvor motorvejen møder allerede urbaniserede områder. Folk bor langs vejen og lever med den på godt og ondt. Det er her man i højere grad oplever restanlæg, i form af utilgængelige arealer som er afskåret af vejanlæggene eller er udlagt til mulige fremtidige formål. Bymotorvejen ligger i et stramt tracé omkring byen. Den er karakteriseret af en stor intensitet med mange til- og frakørselsanlæg, store belysningsanlæg, en overflod af skilte og støjskærme og øvrigt vejudstyr. Det er strækninger ved Aalborg og København er eksempler på, og især Lyngbymotorvejen, Øresundsmotorvejen og Motorring 3 ved København viser bymotorvejens særligt komplekse karaktertræk. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Motorvejen som bymæssig vækstgenerator Udviklingen omkring motorvejsnettet gør det relevant at identificere en tredje vejtype som kan betegnes som truckerstien eller pendlermotorvejen. Den er opstået som konsekvens af intens trafik, både pendlertrafik og massiv tung trafik. Den intensive trafik tiltrækker en række funktioner der primært er relateret til erhvervsvirksomhed. Truckerstien ligger omkring en række byers periferi, og er karakteriseret af industrienklaver af vekslende størrelse. De er ofte opført parallelt med motorvejen og fremtræder uden relation til vejen, og kun ganske få steder er motorvejens arealer knyttet til bygningerne. Større strækninger af de midtjyske motorveje og udkanten af Københavnsområdet er eksempler på truckerstiens åbne uplanlagte urbanisering. Prototype A Skulpturelt udformede bygnings og parkeringsanlæg. Truckerstien er en konsekvens af den øgede transport og pendling i det danske motorvejsnet. Det viser en udvikling hvor flere rejser længere. Det viser også en koncentration af funktioner og bebyggede områder omkring motorvejen. Motorvejen er ikke længere kun et transportredskab for udvekslingen af materialer og varer og en lejlighedsvis rejsevej for den private bilist. Den har forøget indbyggernes aktionsradius og skabt større mobilitet og øget kommunikation. Det bliver muligt at bevæge sig længere uden at øge tidsforbruget og det skaber mere komplekse pendlermønstre hvor privat- og arbejdsliv udspændes over større geografiske afstande. Dermed er motorvejen blevet en stadig mere integreret del af Danmarks urbanisering. Det gør naturligvis også muligheden for at knytte sig direkte til motorvejen mere interessant både i forhold til at placere funktioner og programmer langs vejen; men også i forhold til at eksponere forskellige virksomhedstyper her. Truckerstien er resultatet af denne udvikling hvor motorvejen skifter karakter. Den er ikke længere blot en infrastruktur der forbinder allerede eksisterende byer; men bliver i stedet bydannende. Motorvejen trækker et spor af udstrakt spredt urbanisering langs dens forløb. Kulturlandskabet undergår en tilsvarende urbanisering. Ikke sådan at forstå at landskabet fysisk tilbygges alle steder; men karakteren og udseendet af ganske store arealer forandres Trafikdage på Aalborg Universitet

3 som følge af ændrede landbrugsformer, miljøhensyn, nye rekreative områder, braklægning etc. iii Den øgede mobilitet medfører at landets indbyggere ikke i samme grad som tidligere lever og arbejder inden for afgrænsede by- eller landområder men i langt højere grad bevæger sig på tværs af disse grænser dagligt. Tilhørsforhold, personlige præferencer og ejendomspriser gør det mere almindeligt at bo et sted og arbejde et andet. Denne udvikling nedbryder i en vis udstrækning traditionelle grænser mellem by, forstad og landskab. I stedet gør den øgede mobilitet det relevant at definere urbaniseringen mere overordnet på tværs af velkendte relationer og definitioner. Fra spor til felt. BVL Fase III undersøger hvordan det er muligt at udvide motorvejens relationer til omgivelserne. Den undersøger om det er muligt at udvikle motorvejen til et felt snarere end et spor. Et felt hvor motorvejen kan møde de omgivende byområder mere direkte med større funktionel effektivitet og arkitektonisk kvalitet end i dag. Byudviklingen omkring motorvejen rejser en række spørgsmål til udviklingen og placeringen af den danske byvækst. Ikke mindst i forhold til de æstetiske konsekvenser for det åbne landskab og en bæredygtig og tilgængelig byvækst for den del af befolkningen der ikke har bil. Prototype B Kontorbyggeri foldet om motorvejen skaber maksimal eksponering, klart definerede parkeringszoner og udsigt mod det omgivende landskab. Fase III forsøger ikke at besvare disse komplekse og politisk følsomme spørgsmål. I stedet tager fase III et pragmatisk udgangspunkt i at motorvejen danner byvækst, og at traditionelle forestillinger om byvækst og motorvejsplanlægning ikke, eller kun dårligt formår at håndtere denne udvikling. iv Fase III er derfor tænkt som et diskussionsoplæg der rejser spørgsmålet Trafikdage på Aalborg Universitet

4 om byvæksten omkring motorvejen ikke kan udformes på en mere kvalificeret og æstetisk bevidst måde. Det betyder ikke at Fase III forsøger at legitimere ukontrolleret sprawl i form af en omfattende byvækst i det åbne landskab. De eksisterende motorveje har en række landskabelige kvaliteter som fortsat bør og skal bevares og plejes. Netop for at bevare de eksisterende kvaliteter er det vigtigt at sætte fokus på en strategisk placeret og kontrolleret byvækst omkring nationale udviklingsområder og i relation til allerede eksisterende byområder. Udtrykt på en anden måde søger fase III at sætte fokus på hvordan det er muligt at bygge for at friholde. Det er nødvendigt at udvikle nye redskaber som både lokalt og ud fra en helhedsbetragtning kan inkorporere den udvikling motorvejen genererer. Fase III undersøger hvordan det er muligt at bygge med respekt for eksisterende motorvejskvaliteter og samtidig skabe nye. Fase III undersøger disse udfordringer gennem arkitektoniske analyser af hvordan en typisk (erhvervs-)bebyggelse ved motorvejen planlægges i dag. Analysen anvendes til at udvikle et idékatalog af nye vej- og bebyggelsestypologier der bedre og mere effektivt kan udnytte motorvejens særlige muligheder. Målet er at udvikle arkitektonisk markante bebyggelsesplaner der kan møde motorvejens skala og hastighed og samtidigt imødekomme krav om tilgængelighed og synlighed der er afgørende for sådanne planers levedygtighed. På baggrund af idékataloget udvikler fase III tre prototyper på erhvervsenklaver og en model for hvordan eksisterende erhvervsområder kan revitaliseres. Endelig afprøves erhversenklaverne i forhold til Trekantsområdets ambitiøse udviklingsplan Hovedstruktur for Trekantsområdet v Motorvejens bebyggelsesenklaver i dag En lang række af de kommuner der gennemskæres af motorveje har udlagt erhvervsarealer langs motorvejen. Ofte i form af bebyggelsesfelter der er udlagt pragmatisk omkring eksisterende tilslutningsanlæg. Tilgængelighed og synlighed er to helt centrale begreber for udviklingen og placeringen af disse områder. Tilgængelighed hænger sammen med at motorvejen gør det let og hurtigt at komme til den enkelte virksomhed uafhængigt af byens komplicerede og relativt langsommelige infrastruktur. Synlighed knytter sig til annonceringen af virksomheden overfor den ofte meget betydelige forbipasserende trafik. De erhvervsarealer der er udlagt i dag udnytter dog langtfra motorvejens muligheder optimalt. Tilgængelighed. Kompliceret kobling mellem motorvejen og den lokale infrastruktur. A Ingen sammenhæng mellem synlighed fra motorvejen og adgang. B. Kompliceret adgang med punktvis hård belastning af lokal infrastruktur. C. adgang til erhverv bagfra uklar orientering i forhold til eksponering. Attraktion. De nye erhvervsarealer udlægges lineært i rækker langs motorvejen. Det sikrer eksponering af den første række mod motorvejen; mens de bagvedliggende rækker er langt mindre attraktive. Fra et tilgængelighedssynspunkt har de eksisterende erhvervsområder en række problemer. Tilgængeligheden til dem er relativt kompliceret og foregår ad eksisterende tilslutningsanlæg og infrastruktur. Det skaber en hård belastning af den lokale infrastruktur. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 Samtidig er orienteringen for den besøgende ikke logisk og entydig, der er ikke sammenhæng mellem adgang til området og synlighed fra motorvejen. Desuden sker adgangen til erhvervsarealerne bagfra (set fra motorvejen), med det resultat at bebyggelserne vender bagsiden mod motorvejen. Tilsvarende har synliggørelsen af motorvejens erhvervsområder også en række problemer. Erhvervsarealerne udlægges lineært langs motorvejen. Det sikrer nok at den første række mod motorvejen eksponeres; men de bagvedliggende rækker er langt mindre attraktive økonomisk såvel som arkitektonisk. Dette bebyggelsesprincip medvirker tendentielt til at skabe en spredt udstrakt bebyggelse langs motorvejen for at skabe flest mulige attraktive og eksponerede arealer. Denne udvikling medvirker til at udviske og nivellere de landskabelige og urbane forskelle langs motorvejen. Erhvervsområderne bygninger er ofte billige præfabrikerede byggesystemer uden særlige arkitektoniske kvaliteter. For at synliggøre virksomheder overfor motorvejens trafikanter bliver de forsynet med skilte og flag, malet i signalfarver eller markeret med særligt opmærksomhedsskabende genstande som f.eks. som 727 Communications i Skanderborg, der har opstillet et udtjent charterfly som reklame for virksomheden. 3 Truckerstiens eksisterende bygningstypologier er ofte enkle præfabrikerede kasser der eksponeres på forskellig måde mod motorvejen. 1. Eksponering gennem blikfang (fx. 727 communication, Skanderborg). 2. Eksponering gennem farvesætning (fx. Massive Belysning, Vejle). 3. Eksponering gennem skiltning, flag etc. Alternative bebyggelsestypologierder tager udgangspunkt i motorvejens særlige betingelser omkring synlighed, tilgængelighed. 4. Bebyggelse på søjler der hæver programmet og giver frit udsyn til bagvedliggende landskab eller bebyggelse. 5. Motypologi Bebyggelsetypologi baseret på kendte bilbaserede bygningstypologier (fx benzintanken eller broen). 6. Western-facade Øget højde mod motorvejen (til fx administration) Bedre display, mere markant rumvirkning omkring motorvejen.alternative bebyggelsestypologier der camouflerer bygningerne. 7. Hængende Haver Optrappet bygningsvolumen med beplantning orienteret mod motorvejen eller mod landskabet. 8. Elverhøj Byggeri udformet som kunstigt landskabeligt element.kompakte bebyggelsesplaner. 9. Foldet facade - komprimeret eksponeringsflade mod vejen. 10. Stablet program. 11. Fritliggende enklaver trukket tilbage fra vejen. Motorvejens bebyggelsesenklaver mulige løsninger Hvis motorvejen skal kunne optage en stedvis byudvikling er der brug for at udvikle et bredere spektrum af vej- og bebyggelsestyper. Motorvejen er ikke længere kun rejse- og transportvej over længere distancer. Det er ikke længere kun produktions- og Trafikdage på Aalborg Universitet

6 transportvirksomheder der lokaliserer sig langs motorvejen. Undersøgelser fra BVLs fase I viser at servicevirksomheder også begynder at placere sig langs motorvejen. vi På længere sigt er det måske lige frem muligt at det vil blive attraktivt at bosætte sig i motorvejens umiddelbare nærhed, for hurtigt at kunne pendle til flere byer? En fremskrivning af denne udvikling gør det muligt at udvikle mere forskelligartede bebyggelsestyper omkring motorvejen. I dag er den overvejende del af bebyggelsesplanerne baseret på produktionsvirksomhedens behov for store grundarealer til opmagasinering og fremtidig ekspansion og billige produktionsbygninger. I takt med at nye virksomhedstyper placerer sig langs motorvejen bliver det muligt at udvikle mere kompakte bebyggelsesplaner som dels minimerer arealudlægget langs motorvejen, dels skaber mere rumligt markante anlæg. Det er muligt at udvikle nye bygningstypologier der bedre er i stand til at møde de særlige krav der knytter sig til motorvejens landskabelige karakter og til dens hastighed og skala. For eksempel i form af bygninger som bedre er i stand til at eksponere virksomheden gennem en mere markant udformning af bygningen. Eller som omvendt camouflerer bygningen så den bedre er i stand til at møde landskabet. Endnu mere interessant er muligheden for at lade erhvervsområder markere sig som samlede bebyggelser frem for som enkeltvirksomheder. Det vil gøre det muligt at skabe rum der er i stand til at binde motorvej, bygninger og landskaber sammen på mere arkitektonisk kvalificerede måder. Prototype C Pendlerboligtårne eller kontorhoteller som identitetsskabende landmarks. Denne ambition rejser nye udfordringer for udformningen af motorvejen. Motorvejen og dens tilslutningsanlæg kan medvirke til at skabe mere velfungerende og rumligt markante bebyggelsesenklaver gennem tilgængelighed til og friholdelse af arealer. I fremtiden er det muligt at forestille sig en mere differentieret motorvejsstruktur hvor arbejds- og rejsetrafik adskilles lokalt. Eller en udvikling hvor vejens tilslutningsanlæg i højere grad medvirker til at bestemme udformningen af de omgivende bebyggelser. På den måde bliver motorvejen i højere grad end i dag et redskab til bevidst byudvikling. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Trekantsområdet Trekantsområdet udgøres før kommunesammenlægningen af kommunerne Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle ligger i et infrastrukturelt knudepunkt mellem den nord-sydgående forbindelse fra grænsen til det nordlige Jylland og den øst-vestgående forbindelse fra Esbjerg til København. Den øgede mobilitet medfører at landets indbyggere lever og arbejder på tværs af afgrænsede by- eller landområder. Denne udvikling gør det relevant at definere urbanisering overordnet på tværs af velkendte relationer og distinktioner mellem by og landskabet. I stedet kan de urbane sammenhænge defineres af rejsetid deraf navnet halvtimesbyen. Hovedstruktur for Trekantsområdet er et ambitiøs forsøg på udvikle rammer og muligheder for en regional bydannelse på tværs af de eksisterende bycentre. Det giver muligheder for at udvikle nye relationer og sammenhænge. Byen kan forstås som andet og mere end et fortættet historisk bycentrum der gradvist glider over i landskabet via perifere forstadsområder. Således bliver det attraktive naturområde mellem Vejle, Fredericia og Kolding fremhævet som områdets midtpunkt snarere end de historiske byer. Dette grønne hjerte skal naturligvis ikke tilbygges men fungerer som bindeled mellem byerne hvor det skaber fælles rekreative områder og medvirker til at give området en fælles identitet. Det skaber nye muligheder for at artikulere relationer og overgange mellem by og landskab. Det er ikke byerne der vokser ud i landskabet; men landskabet der møder byerne på forskellige identitetsskabende måder. Det ses også i den planlagte skovrejsning i området der flere steder er udlagt som såkaldte skovportaler der danner bynære rekreative skove og skaber skarpt definerede overgange mellem by og landskab. I projektets sidste del bliver prototyperne på bebyggelsesenklaver indsat i Trekantsområdets strukturplan. Indsættelsen bliver brugt til en principiel diskussion af hvordan prototypernes lokale infrastrukturelle, landskabelige og rumlige relationer kan skabe muligheder og potentialer i et større landskabeligt og urbant perspektiv. Placering af prototyper i forhold til Hovedstruktur for Trekantsområdet Trafikdage på Aalborg Universitet

8 i Se Effekter af motorvje af Henrik Harder Hovgesen og Thomas Sick Nielsen p i Byen, vejen og landskabet motorveje til fremtiden. Ed. Ulla Egebjerg og Peter Simonsen. København ii Se Landskabskunst og hverdagslandskaber af Jens Balsby Nielsen og Anne Truelsen Schultz p. 74 i Byen, vejen og landskabet motorveje til fremtiden. Ed. Ulla Egebjerg og Peter Simonsen. København iii Skov- og Naturstyrelsen har således et formuleret ønske om at øge det danske skovareal fra 11% til 25% af landets areal frem mode 2080 og denne udvikling vil også ændre oplevelsen af at bevæge sig på de danske motorvejsstrækninger ganske betragteligt. Se iv Den dynamiske udvikling af motorvejens landskabelige og bymæssige omgivelser har store konsekvenser for en række af motorvejens eksisterende designredskaber. Klassiske motorvejstekster som Donald Appleyard og Kevin Lynch The View from the Road eller Michael Varmings Motorveje i Landskabet argumenterer for en perceptionspsykologisk tids- og bevægelsesbaseret tilgang til forståelsen af motorvejen. Michael Varming argumenterer således for en planlægning af motorvejen som et rytmisk varieret forløb der er balanceret mellem monotoni distraktion. Den rytmiske variation argumenteres i forhold til sikkerhedsmæssige såvel som æstetiske parametre. Den sigter både mod at fastholde bilistens opmærksomhed omkring kørslen gennem små variationer såvel som at præsentere landskabet omkring motorvejen på en afvekslende og smuk måde. Sådanne betragtninger har skabt en række vellykkede og smukke vejforløb, der imidlertid også er meget sårbare overfor den dynamiske forandring af motorvejens omgivelser som truckerstiens byvækst, skovrejsning og tilvoksningen af motorvejens umiddelbare omgivelser udgør. v Fase III indeholder en anden del der fokuserer på hvorledes man kan udvikle og udnytte de overskudslandskaber som opstår i motorvejens møde med byen. Denne del er udviklet af tegnestuen Copenhagenoffice v. Simon Ingvartsen og Tanja Jordan. Se Mødet mellem Guldaldervej og Bymotorvej af Copenhagenoffice p i Byen, vejen og landskabet motorveje til fremtiden. Ed. Ulla Egebjerg og Peter Simonsen. København vi Analyser erhvervssammensætningen i de etagemeter der er opført fra viser en relativt stor vækst for service- og kontorarealer inden for et 300 meter bælte omkring motorvejen. Se Hovgesen og Nielsen. P. 40 Trafikdage på Aalborg Universitet

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN

Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: 07.08.09 / DWN Intro: Disse tre eksempelområder er konkretiseringen af de ideer og metoder, som blev udviklet under arbejdet med formgivningsværktøj.

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Pendlingsmønstre i Østjylland

Pendlingsmønstre i Østjylland Konference om dialog projekt om udviklingen i det østjyske bybånd 30 januar 2007 Scandic, Bygholm Park, Horsens Pendlingsmønstre i Østjylland Thomas Sick Nielsen (sick@life.ku.dk) Center for Skov, Landskab

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Program for møde i det nordiske Miljøudvalg 51 i NVF i Roskilde maj 2005 Veje i bynære områder

Program for møde i det nordiske Miljøudvalg 51 i NVF i Roskilde maj 2005 Veje i bynære områder Program for møde i det nordiske Miljøudvalg 51 i NVF i Roskilde 26. 28. maj 2005 Veje i bynære områder Torsdag 26. maj 2005: Sted: Roskilde Vindeboder 7, 4000 Roskilde (Vandrehjemmet på museumshavnen)

Læs mere

Litteraturliste. Litteratur:

Litteraturliste. Litteratur: 88 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper By-og boligudvikling Skitser til arealudlæg Indhold 1. Overordnede principper Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper Model 2 Søbåndet - med bykant Fordele og ulemper Model 3 Nordbyen - med

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps

BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET

Læs mere

Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010

Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010 Infrastrukturelle udfordringer for Århus og området omkring Århus efter år 2010 Henrik Harder lektor, phd. AAU, forsknings projektleder på forskningsprojektet Byen, Vejen og Landskabet 2005 BVL - Bog -

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder

Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder Civilingeniør Niels Fejer Christiansen, Vejdirektoratet Projektleder Tommy T. Madsen, Nordjyllands Amt Projektet»Motorveje i Vendsyssel«er gennemført med to

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 13 FOR OMRÅDER TIL ERHVERV, OG BOLIGER VEST FOR GEDVED BY TEKNISK FORVALTNING XXX 200X Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Gedved Kommune. Områdets beliggenhed og status Området,

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Oplæg til Syddansk banestrategi

Oplæg til Syddansk banestrategi Oplæg til Syddansk banestrategi Perspektiver, muligheder og udfordringer Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 25. august 2015 Baggrund/mål Forventninger til banen afhænger af Bred politisk ambition om at sikre

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 26. november 2015 Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

MY WAY OR THE HIGHWAY P/ARK PRÆSENTATION

MY WAY OR THE HIGHWAY P/ARK PRÆSENTATION 17.12.2009. MY WAY OR TE IGWAY P/ARK PRÆSENTATION PRÆSENTATION // 03 FORORD Dette hæfte indeholder en præsentation af projektet. Gennem visning af snit, og masterplan gives et overordnet indtryk af den

Læs mere

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling

Læs mere

Erhvervslivets adgang til motorveje

Erhvervslivets adgang til motorveje Erhvervslivets adgang til motorveje Michael Knørr Skov Afdelingschef, Plan og Trafik mks@cowi.com 1 Infrastruktur og sammenhængskraft - Økonomiske relationer - Sociale relationer - Agglomeration 2 Basis

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Fremtidens by- og landskabsudvikling omkring motorvejen

Fremtidens by- og landskabsudvikling omkring motorvejen Fremtidens by- og landskabsudvikling omkring motorvejen Claus Peder Pedersen and Claudia Carbone Nordic Journal of Architectural Research Volume 20, No 2, 2008, 8 pages Nordic Association for Architectural

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup Funder Silkeborg Nord Høje Kejlstrup Søholt Silkeborg Centrum Hårup Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har

Læs mere

FIND VEJ I SKILTESKOVEN

FIND VEJ I SKILTESKOVEN NATUR, MILJØ OG TRAFIK FIND VEJ I SKILTESKOVEN HER KAN DU LÆSE DE VIGTIGSTE REGLER FOR OPSÆTNING AF SKILTE I DET ÅBNE LAND Tegnet af Torkild Skov NATUR, MILJØ OG TRAFIK Vi skilter med reglerne I Danmark

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE PROJEKTCHEF SVEND G. HVID RÅDGIVERGRUPPEN USK

UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE PROJEKTCHEF SVEND G. HVID RÅDGIVERGRUPPEN USK UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE PROJEKTCHEF SVEND G. HVID RÅDGIVERGRUPPEN USK > Region Sjælland - Sygehusplan 2010 Køge Sygehus bliver akutsygehus for en befolkning på omkring 300.000 borgere. Det vil derudover

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 99 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 99 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 99 Offentligt Til medlemmerne af Transport- og Bygningsudvalget Notat om manglende støjskærm ved Motorring 3 Rødovre Kommune Materiale forud for

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees

Tillæg nr. 7 til Lemvig Kommuneplan 2013-25. Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees Område til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg ved Nees FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Erhvervsområde ved Århus Lufthavn

Erhvervsområde ved Århus Lufthavn Videnpark og erhvervsområde - til videnbaserede erhverv - tæt ved Århus Lufthavn - centralt på Djursland Erhvervsområde ved Århus Lufthavn Videnpark Servicevirksomheder Administrationscenter Videnbaserede

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere