Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel

Transkript

1 Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Helhedsplanen Aalborg Øst Alabu Bolig og Lejerbo Aftalens parter: Boligorganisationerne Direktør Alabu Bolig Klaus Ringgaard Forretningsfører Pia Hesselvig, Lejerbo Nordjyllands Politi: Leder af nærpolitiet Diana G. Larsen Aalborg Kommune: Netværkskoordinator Vagn Christiansen Kultur, Fritid og Sundhedsforvaltningen Erik Kristensen Kvarterværkstedet Grethe Andreasen Sundhedsværkstedet Mads Borgstrøm-Hansen Ydelse og socialcentret i forhold til pensionsområdet Lisbeth Juhl, leder Ydelses- og Socialcentret i forhold til langvarige kontanthjælpsmodtagere Mai Nautrup, leder Opsøgende SKP i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Jeannette Fischer-Nielsen, leder Opsøgende SKP i Ældre- og Handicapforvaltningen Anette Thomsen, leder Problemkompleks for indsatsområdet: Tryghed og trivsel er komplekse parametre, der påvirkes af mange faktorer og i sidste ende er subjektive størrelser. I forhold til denne indsats anvendes begreberne i forhold tryghed og trivsel på afdelingsniveau, og defineres i sammenhæng med naboskab og sammenhængskraft i lokalområdet som væsentlig faktorer i forhold til et velfungerende boligområde. Tryghed De 4 boligafdelinger som helhedsplanen omfatter, opleves af beboerne som relativt trygge. Der findes dog ikke tryghedsmålinger for det samlede område, men boligområdet Grønneparken indgår som særligt udsat boligområde (SUB-område) i Politiets Tryghedsindeks, hvilket betyder, at det, på baggrund af Politiets analyser, er karakteriseret som et særlig utrygt boligområde i Danmark. Af disse analyser fremgår det, at det generelle tryghedsniveau i Grønneparken er relativt højt. I 2015 var andelen af grundlæggende trygge borgere i Grønneparken steget fra 72,3 % i 2014 til 80,5 % i Til sammenligning var andelen af trygge beboere i Aalborg by 87% i 2014 og 89% i 2015 (Politiets Tryghedsindeks). Grønneparken er det særligt udsatte boligområde i Danmark, hvor der fra 2014 til 2015, er sket det største fald i utrygheden ved nabolagsproblemer, hvilket ses ved en stigning på 5,6 point til en indeksscore på 64,5 1

2 i indekset for oplevet tryghed (Politiets Tryghedsindeks:27). Beboerne i Grønneparken er således et af de SUB-område hvor beboerne er mindst utrygge ved problemerne i deres nabolag. Her er Grønneparken på niveau med Aalborg by, hvor scoren i indekset for oplevet tryghed er på 63,3 i Ud over et fald i utrygheden oplever beboerne i Grønneparken også færre problemer i deres nabolag i 2015 end de gjorde i Her er stigningen også på omkring 5 point, og indeksscoren for oplevede nabolagsproblemer i 2015 var således på 69,9. I Aalborg by var indeksscoren for oplevede nabolagsproblemer i 2015 på 79,9. Tilliden til politiet er ligeledes stigende indeksscoren for oplevede tillid til politiet var i 2014 på 77,4 mens det i 2015 var steget til 81,7 - lidt lavere end i Aalborg generelt, som er på 85 begge år (Politiets tryghedsindeks). I helhedsplanens samlede område ligger antallet af kriminalretslige afgørelser, sigtede og sigtelser pr borgere højere end det kommunale niveau. De sidste år har der været et fald i antallet af afgørelser. Pr var der i alt 106 sigtelser, 48 sigtede og 42 afgørelser i helhedsplanens boligområde (LBF, nøgletal). Naboskab, klagesager og udsættelser Naboskabet opfattes som relativt svagt mange steder i boligafdelingerne. Flytteprocenten har dog de seneste år været relativ stabil i de afdelinger der indgår i helhedsplanens boligområde. Pr var flytteprocenten 20 % (BL-tabeller, Danmarks Statistik), en relativ højflytteprocent i forhold til det gennemsnitlige niveau i Aalborg Kommune som er på 13.2 procent. Den seneste renovering af Alabu afd. 23 er afsluttet i Naboskabet påvirkes også af, at en del beboere har et relativt begrænset netværk, det kan være som følge af sociale og psykiske udfordringer. Boligorganisationernes medarbejdere oplever, at der er en del konflikter der blusser op på baggrund af bagateller eller misforståelse og som relativt hurtigt eskalerer. En mindre del af disse konflikter fører til klagesager i boligorganisationen. Boligorganisationernes erfaringer er, at der bag mange konflikter gemmer sig beboere med psykisk sårbarhed og misbrug. Nedenfor ses et overblik over antal af klagesager i de forskellige boligafdelinger. Antal klagesager i årerne 2014 og 2015 i Alabu og Lejerbos afdelinger i Aalborg Øst Grønneparken Skallerupparken(Lejerbo) * 4 Saltumvej 10 8 Skallerupparken 8 6 I alt Kilde: Egne optællinger i Alabu og Lejerbo Note: Der er diskretioneret ved mindre end 3 klagesager i boligafdelingen Antallet af udsættelsessager i Alabu og Lejerbos afdelinger i Aalborg Øst ligger ret stabilt med 16 udsættelser i 2014 og 17 udsættelser i Heraf sker langt de fleste udsættelser i Grønneparken, hvor der var 9 udsættelser i 2014 og i 2015 var der i alt 12 udsættelser i Grønneparken (egne optællinger i Alabu og Lejerbo). Ses udsættelserne i forhold til antal af beboere i det samlede helhedsplansområde svarer de 17 udsættelser til 0,8 %. Til sammenligning var der i 2015 i de almene boliger i Aalborg kommune 0,25% fogedsager, der endte med udsættelse 1. 1 Data fra Aalborg Kommune, bearbejdet af Netværkskoordinatorerne. 2

3 Ofte er der i forbindelse med udsættelsessager, og andre fraflytningssager vedrørende de sårbare beboere efterfølgende en større renovering af lejlighederne. Her opgør boligforeningerne tab ved fraflytninger, og i 2015 var der tab ved fraflytning på i alt kr. Størstedelen af denne udgift er i Grønneparken (egne optællinger i Alabu og Lejerbo). Tryghed er mange ting og for en relativ stor andel af beboerne i helhedsplanens område gælder det, at de lever i en social utryg situation. Som ovenstående datagennemgang viser, lever mange af beboerne og familierne med store komplekse sociale udfordringer. Et lavt uddannelses- og beskæftigelsesniveau kan betyde særdeles vanskelige økonomiske forhold og mange udfordringer med at få tilværelsen til at hænge sammen. De seneste stramninger i forhold til kontanthjælpsloftet har forstærket den sociale utryghed for en del af beboerne i boligområdet. Udsatte beboere I det samlede boligområde var der i følge data fra Danmarks Statistik pr. 1. januar 2015, 40 % fuldtidspersoner i den erhvervsaktive alder mellem år der var på en eller anden form for offentlig forsørgelse. Størst er grupperne af henholdsvis førtidspensionister (15 %) og passive kontanthjælpsmodtagere (10 %). Disse to beboergrupper ligger begge over det kommunale gennemsnit, med hhv. 5 % førtidspensionister i Aalborg Kommune generelt set og blot 2 % af Aalborg kommunes befolkning er på passiv kontanthjælp (BL nøgletal, Danmarks Statistik) Den højeste andel af førtidspensionister er i Grønneparken, mens Saltumvej har den højeste andel af passive kontanthjælpsmodtagere. Desuden er der en relativ stor andel af enlige uden børn (53% - mod 42 % i kommunen) og især i Grønneparken hvor den største beboergruppe er enlige uden børn (60%). I disse beboergrupper ser boligområdets personale såvel som fagpersoner i kommunen en forholdsvis stor andel af psykisk sårbare beboere og beboere med misbrugsproblematikker. En særlig udfordring i helhedsplanens boligområder er de socialt udsatte borgere, især i gruppen af enlige voksne på kontanthjælp eller førtidspension, er der en relativ stor beboergruppe af socialt sårbare udsatte beboere. De udsatte beboere lever ofte i en form for mistrivsel, det kan være mere eller mindre synligt og de kan have en adfærd der virker utrygsskabende for de øvrige beboere. Både i form af støj og konflikter, men også i form af social isolation. Udfordringen opleves som størst i Grønneparken hvor episoder forårsaget af disse beboere i perioder fylder meget i beboerrådgiverens arbejde. Det har ført til, at boligafdelingen har ansat en særlig trivselsmedarbejder på 12 timer pr. uge en pensioneret betjent som tidligere var ansat i nærpolitiet i Aalborg Øst - og derfor bekendt med området og mange af områdets beboere. Medarbejderen er ansat til at håndtere klagesager og tage sig af konfliktmægling i den sammenhæng. Der eksisterer i forhold til denne gruppe særligt udsatte beboere et samarbejde med de kommunale opsøgende funktioner (jf. servicelovens 99). I alt i helhedsplanens område er den kommunalt opsøgende funktion i kontakt med 55 beboere, hvor af de fleste bor i Grønneparken eller på Skallerupvej. Det er oftest borgere med psykiske problemer samt en gruppe af dårligst fungerende socialt udsatte ofte med langvarigt misbrug, massive sociale psykiske og fysiske problemer (Kommunalt rekvirerede tal vedlagt). Hertil kommer, at der er en særligt opsøgende funktion henvendt til borgere med et misbrug som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. En del af disse borgere har tilknytning til helhedsplanens område. Mere præcist data har ikke været muligt at fremskaffe, men både beboerrådgiverne og trivselsmedarbejderen har kontakt til denne kommunale funktion 2. 2 Mere om de opsøgende funktioner på flg. link: 3

4 Endvidere viser Region Nordjyllands Sundhedsatlas 3, at borgere i det sogn, Nørre Tranders Sogn, hvor helhedsplanens boligområder er beliggende, har et højere forbrug af psykiatriske sundhedsydelser. Mens forbruget af somatiske ydelser er lavere end i såvel Aalborg Kommune som hele Region Nordjylland. I forhold til Psykiatriske ambulante besøg er forbruget på 2,98 % mens det i Aalborg Kommune er 1,98 % og i regionen 1,80 % 0,59 % af borgere i Nr. Tranders Sogn har i 2014 været indlagt på psykiatrisk sygehus, i Aalborg Kommune gælder dette for 0,39 % af borgerne (Region Nordjyllands sundhedsatlas). Med den forholdsvis store andel af beboere med psykisk sårbarhed, herunder også misbrug og lignende problemstillinger er der risiko for at disse beboere bliver særligt udsatte. I Beboerrådgivningen i boligafdelingerne er det oplevelsen, at ensomhed og social isolation fylder meget for mange beboere. Boligorganisationernes medarbejdere tilkendegiver, at en del beboere har et relativt lille, eller slet intet socialt netværk, og føler sig sat uden for fællesskabet. Med social isolation og ensomhed følger ofte en oplevet utryghed ved at bo tæt på andre mennesker, som man ikke kender, og som evt. har andre værdier og/eller en anden adfærd end en selv. Dette gælder også den anden vej, hvor de sårbare eller socialt udsatte bliver en beboergruppe der ikke er en integreret del af boligområdet. Det kan forstærkes af de kulturelle og sproglige udfordringer der er med de mange forskellige nationaliteter repræsenteret i områderne. Opsamling I det ovenstående er det beskrevet hvilke kerneudfordringer der ligger inden for indsatsområdet tryghed og trivsel. Boligområdet opfattes af beboerne som et generelt trygt område, med få oplevede nabolagsproblemer. I relation til tryghed og trivsel i boligområderne er den største udfordring for de boligsociale indsatser den relativt store beboergruppe på førtidspension og passiv kontanthjælp, hvoraf en del er beboere der er særligt sårbare og socialt udsatte. Det bemærkes i sær af boligorganisationernes personale, at det særligt er i den gruppe af sårbare beboere og særligt udsatte beboere, at der er store udfordringer som påvirker det sociale miljø i boligområderne. Det kan være misbrugsmiljøer med livlig aktivitet, utrygsskabende adfærd, voldsomme episoder, udrykninger af Politi og ambulancer. Det kan være beboere der lever med psykisk sygdom, som ind imellem udviser en til tider voldsom eller uforståelig opførsel. Det er alle faktorer der påvirker det sociale miljø i boligområderne og som også er en særdeles vigtige faktor for det sociale miljø boligområdernes børn og unge skal vokse op i. Formål og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Formål: Styrke tryghed og den almene trivsel i boligafdelingerne ved at fremme naboskabet, gøre beboerne mere aktive i det sociale liv i boligområdet/bydelen og bryde den sociale isolation ved at: At fasholde den generelle tryghed og opnå en oplevede tryghed i afdelingen der svarer til øvrige områder i Aalborg Kommune. Styrke naboskabet og øge beboeres deltagelse i aktiviteter og dermed styrke den enkeltes sociale netværk og generelle trivsel Forebygge udsættelser og reducere antallet af naboklager ved at styrke de særlige sårbare beboere til en bedre trivsel i boligen og i boligområdet 3 Regions Nordjyllands Sundhedsatlas viser forbrug af sundhedsydelser på sogneniveau, kommuneniveau og for hele regionen. 4

5 Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Flytteprocenten i helhedsplanens boligområder falder til niveau svarende til den almene boligsektor generelt 4. Baseline 2015: Boligområder i helhedsplanen: 20 % Almene boligsektor: 13,2 % Andelen af beboere, der føler sig grundlæggende trygge i deres boligområde øges, så det når niveauet for Aalborg by Baseline 2015: Boligområderne: 80,5 % Aalborg Kommune: 89 % Indekset for tillid til myndighederne øges, så det når niveauet for Aalborg by Baseline 2015: Boligområderne: 81,7 Aalborg Kommune: 85 Indekset for oplevede nabolagsproblemer når niveauet for Aalborg Kommune Baseline 2015: Boligområderne: 69,9 Aalborg Kommune: 79,9 Niveauet for antal udsættelse (effektive fogedsager) i boligområdet frem mod år 2020 falder med 50 % Datakilde: BL tabeller Politiets Tryghedsindeks (Her måles på boligområdet Grønneparken der indgår som SUB-område) Politiets Tryghedsindeks (Her måles på boligområdet Grønneparken der indgår som SUB-område) Politiets Tryghedsindeks (Her måles på boligområdet Grønneparken der indgår som SUB-område) Alabu/Lejerbos egne optællinger samt data fra Aalborg Kommune Baseline 2015: Boligområdet: 17 udsættelser, svarende til 0,82 % - ved 2077 beboere Almene boliger i Aalborg Kommune: 0,25 % effektive fogedsager Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål og lokalt fastsatte mål/målinger: Tryg bydel (Grønneparken) Det gode naboskab 4 Der er en forventet forestående renovering af én af boligafdelingerne i helhedsplanens område, hvilket muligvis kan påvirke flytteprocenten. Dette vil der blive taget højde for i målingen i helhedsplanens drift. Flytteprocenten er opgjort på baggrund af antal fraflyttede personer (Netværkskoordinatorene) 5

6 Uddannelse af frivillige Social vicevært Tværgående kommunikation i bydelen Kvarterværkstedet Helhedsplanens medarbejderressourcer for indsatsområdet Projektmedarbejder- Social Vicevært 20 timer pr. uge Andel af projektlederressourcer: 30 % Samspil med og supplement til den kommunale indsats i boligområdet: Helhedsplanen supplerer Aalborg Kommunes eksisterende indsatser omkring Tryghed og Trivsel i helhedsplanens område, eksempelvis ved følgende indsatser: Tryg Aalborg indsatserne Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi samarbejder om en strategi for tryghed. Samarbejdet er udviklet for at skabe en fælles retning for en mere tryg kommune. Tanken er, at samarbejde er det eneste, der flytter noget. Derfor er det, ud over samarbejdet mellem Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune vigtigt, at trygheden udvikles i et samarbejde med foreninger, frivillige, boligorganisationer mv. Andre boligsocialt samarbejder mellem boligforeningen og kommunen Aalborg Kommune samarbejder med boligorganisationerne om andre boligsociale opgaver eksempelvis hvor Den Centrale Boliganvisning er bindeled mellem boligforening og myndighed/rådgiver, når boligforeningen udviser bekymring for beboere. Indsatsen forebygger mistrivsel og sikrer en rettidig indsats. Herved forebygges fogedsager og Aalborg Kommune opnår viden som kan forebygge mistrivsel og sikre en rettidig indsats. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet kr kr kr. Konflikthåndtering og underretning: Konflikter forsøges løst i det daglige igennem en tæt, løbende dialog mellem parterne på det niveau hvor konflikten hører til. Skaber dette ikke en løsning involverer medarbejderen sin nærmeste leder. Konflikter med beboere, frivillige og omkring den daglige opgaveløsning er projektledelsen ansvarlig for at håndtere. Er dette ikke muligt søges der sparring og hjælp i den lokale styregruppe 6

7 Vedrører konflikten en af afdelingsbestyrelserne, håndteres denne konflikt i samarbejde med boligselskabets repræsentanter i den lokale styregruppe. Vedrører konflikten en aktivitet, hvor kommunen er ansvarlig, skal projektledelsen håndtere denne med de relevante kommunale repræsentanter i den lokale styregruppe. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): Aktiviteternes fremdrift og resultater følges løbende af den ansvarlige projektmedarbejder, projektlederen samt det faglige netværk omkring hver delaftale. Delaftalen kan løbende justeres af den lokale styregruppe. En gang årligt, på første møde i den lokale styregruppe, vil der være en grundig gennemgang og eventuel revision af hver delaftale. Væsentlige justeringer i delaftalerne foreligges altid bestyrelsen. Konkrete anvisninger ift. til dette fremgår af kommissoriet for bestyrelsen. Delaftalen gælder fra: Aktivitetsnavn: Tryg bydel Grønneparken Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Denne indsats er en særlig indsats som kun omfatter boligafdelingen Grønneparken. Grønneparken har i en årrække været på ghettolisten (er ikke på listen pr. 1.december 2016) og figurerer som en af politiets SUBområder, hvilket medfører at Nordjyllands Politi på forskellige områder har en særlig indsats i boligområdet. Nordjyllands Politi har i foråret 2016, via et strategisk samarbejde med Aalborg Kommune, iværksat en indsats Tryg Bydel, som skal fastholde eller øge trygheden i de 2 SUB områder i Aalborg Kommune. Tryg Bydel er en ny del-indsats under Tryg Aalborg indsatsen. Der har i skrivende stund kun været afholdt nogle indledende møder i Aalborg Kommunes to SUB områder. I Tryg Bydel indsatsen etableres et lokalt beboernetværk i Grønneparken med henblik på at skabe en tæt kontakt og dialog med beboerne omkring trygheden i boligområdet. I det lokale netværk indgår beboere med interesse for at styrke oplevelsen af trygheden i området herunder evt. repræsentanter for beboergrupper der af forskellige grunde føler sig utrygge. Herudover indgår repræsentanter for boligområdet herunder afdelingsbestyrelsen, ejendomsfunktionærerne, beboerrådgiver, trivselspersoner, der alle har en bred kontakt til beboerne. Endvidere deltager repræsentanter fra helhedsplanen, en repræsentant fra politiet og en repræsentant fra Aalborg Kommunes tryghedsindsats. I Tryg bydel indsatsen skal der i en samskabelses-proces arbejdes med initiativer og aktiviteter der kan understøtte den oplevede tryghed i boligområdet. Der vil i indsatsen være en sammenhæng til og samspil med helhedsplanens kriminalpræventive indsats, da der er evidens for at beboernes tryghed bl.a. hænger sammen med utilpassede unges adfærd i boligområder. Endvidere vil der være en sammenhæng til indsatsen for at styrke naboskabet i boligområdet, da der 7

8 ligeledes er evidens for, at et tæt netværk og fællesskab mellem beboerne i et boligområde også styrker oplevelsen af tryghed. Den viden der opnås gennem en dialog med beboerne i Tryg Bydel indsatsen skal således viderebringes og også indgå i de øvrige indsatser under helhedsplanen. Formål: Formålet med aktiviteten er: - at identificere utryghedsskabende faktorer i boligområdet gennem en tæt kontakt og dialog med beboerne - at formidle den viden der opnås, så der kan handles forebyggende og tryghedsfremmende i boligområdet - at Politiets særlige indsats i Grønneparken (SUB-området) synliggøres for beboerne, så tilliden til politiet styrkes. Målgruppe(r): Målgruppe 1: er alle beboere i Grønneparken Målgruppe 2: er de professionelle og frivillige, som har deres daglige gang i afdelingen eller arbejder med områdets beboere, herunder bl.a. afdelingsbestyrelser, ejendomsfunktionærer og beboerrådgivere Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: At der i 2017 etableres et lokalt netværk med repræsentation af afdelingens forskellige beboergrupper og professionelle samt frivillige i boligområdet, hvor det identificeres, hvad der skaber utryghed i afdelingen og området omkring. At der brobygges til helhedsplanens øvrige aktiviteter, herunder naboskabstiltag, uddannelse af frivillige og den kriminalpræventive indsats. Endvidere at relevant viden fra beboerne i det lokale netværk viderebringes i de rette fora Helhedsplanen understøtter fortællingen af den gode historie om området der offentliggøres 3 positive historier årligt i de lokale trykte/elektroniske medier Datakilde: Egen registrering Egen registrering Egen registrering, projektleder er formidlingsperson Organisering, ansvar og rollefordeling: Aktiviteten er forankret under helhedsplanens indsatsområde Tryghed og Trivsel. Tryg Bydel er endvidere en delindsats under den samlede strategi Tryg Aalborg, et strategisk samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi. Indsatsen er udelukkende i en boligafdeling 8

9 Grønneparken, hvor Tryg Aalborg er en kommunedækkende indsats. Helhedsplanen skal understøtte Tryg Bydel indsatsen ved at medvirke til at bygge bro til beboerne, de professionelle og frivillige, som har deres daglige gang i afdelingen eller arbejder med områdets beboere. Helhedsplanen skal medvirke til at rekruttere relevante deltagere i det lokale netværk blandt beboerne. Helhedsplanen skal sammen med politiets og kommunens tovholdere facilitere møderne i indsatsen i Tryg Bydel. Endvidere skal helhedsplanens medarbejdere koordinere og formidle viden omkring oplevet utryghed til de øvrige aktiviteter i helhedsplanen. Endvidere skal der sikres en vidensdeling med fx den kriminalpræventive indsats, så relevant viden fra beboerne aktivt kan bringes i spil. Politiet indgår i det lokale netværk, så der kan handles den viden de får fra beboerne. Tryg Bydel er en indsats der løber frem til Der er igangsat en proces omkring en fremadrettet indsats, men det er uafklaret hvilket tiltag den konkret vil indeholde. Der er ikke et fagligt netværk involveret i forhold til denne aktivitet Aktivitetsnavn: Det gode naboskab (CFBU- Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Aktiviteten Det gode naboskab skal gennem forskellige initiativer, events og arrangementer medvirke til at styrke naboskabet, sammenhængskraften og dermed understøtte, at trivslen og trygheden øges i helhedsplanens boligafdelinger. De tiltag der udvikles vil tage udgangspunkt i den viden, der er opnået i blandt andet Tryg Bydel eller i de faglige netværk omkring andre delaftaler. Aktiviteterne skal endvidere ses som en bred kontaktskabende aktivitet til beboerne i afdelingerne og dermed som en vigtig forudsætning for, at mange af de øvrige, mere målrettede aktiviteter i forhold til specifikke beboergrupper med sociale udfordringer kan etableres og få succes. Hvert år vil der være nogle faste dage (naboskabsugen) hvor naboskabet er i fokus og hvor blandt andet følgende aktiviteter kan iværksættes. Idrætsdag med konkurrencer på tværs af boligafdelingerne og evt. i forhold til andre boligafdelinger i Aalborg Øst Bæredygtigheds-tiltag - fokus på fælles opsamling af affald i området, nedbringe forbrugsafgifter i hjemmet, genbrug/fælles loppemarkeder, byttecentral. Spis med din nabo - på tværs af kulturer. En aktivitet faciliteret af helhedsplanen hvor familier på tværs af kulturer melder sig til at spise én gang på skift hos hinanden og hvor de efter et udviklet koncept skal udveksle kulturforståelse omkring en række emner. Kulturfester i boligområdet Hilse-kampagne eller andre eventorienteret tiltag evt. gennem workshops der sætter fokus på 9

10 hvordan det gode naboskab udvikles i afdelingerne Aktiviteter i forhold til ny-indflyttede beboere, så de inddrages fra start i afdelingernes fællesskaber. Helhedsplanens aktiviteter sker her i et tæt samarbejde med de 4 afdelingsbestyrelser og samtidig understøtter de en række af de initiativer, der sker på boligafdelingsniveau. Helhedsplanen vil i denne aktivitet samarbejde med Aalborg Kommunes Sundhedsværksted i bydelen især omkring mental sundhed 5 og andre sundheds- og trivselsfremmende tiltag og kampagner fra Sundhedsforvaltningen Helhedsplanen vil her ligeledes samarbejde med Kvarterværkstedet i bydelen, der blandt er tovholder på Borgerforum, og en række bydelsarrangementer og traditioner. Nogle af naboskabstiltagene kan tænkes i forlængelse af andre bydelstraditioner som fx Aalborg Øst dag, Majfest eller lignende. Formål: Formålet med aktiviteten Det gode naboskab er: At understøtte generel trivsel og tryghed i boligafdelingerne At styrke de sociale netværk og øge sammenhængskraften områderne At styrke naboskabet gennem fælles aktiviteter, så forudsætningerne for mere målrettede indsatser i forhold til socialt udfordrede beboergrupper øges. At fremme integrationen, forståelsen og samspillet mellem de mange kulturer der er i boligafdelingerne. Målgruppe(r): Målgruppen er alle beboere i boligafdelingerne Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: At der årligt afvikles 4 arrangementer i denne aktivitet At der deltager mindst 100 beboere pr. arrangement At de deltagende beboere oplever at få et bedre kendskab til øvrige beboere og et bedre netværk i boligområdet Datakilde: Egen registrering Egen registrering Egen registrering spørgeskema til deltagerne Organisering, ansvar og rollefordeling: 5 Se mere på 10

11 Der er ikke et fagligt netværk involveret i forhold til denne aktivitet. I det gode naboskab samarbejdes med et beboernetværk; der etableres en gruppe, der skal igangsætte og facilitere de forskellige aktiviteter under denne indsats. Her vil der være en stor andel af beboerinvolvering, og aktiviteten skal gå på tværs af 4 boligafdelinger, der i dag ikke har så meget samarbejde. Beboernetværket der etableres i tryg bydel vil også indgå som en samarbejdspartner i denne indsats. Der er tale om en relativ begrænset aktivitet med 4 årlige tiltag. Helhedsplanens ressourcer er begrænsede i denne aktivitet og der skal derfor i samarbejde med afdelingsbestyrelser og andre aktører arbejdes på en lokal og blivende forankring. Helhedsplanens medarbejder skal fungere som initiativtager og tovholder på tværs af de 4 afdelinger, men selve naboskabs aktiviteterne skal i høj grad udføres og planlægges af frivillige. Der indgår endvidere medarbejdere fra driften, repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne eller andre aktive beboergrupper, herunder kan der være en gruppe af beboere der uddannes under aktiviteten uddannelse af frivillige i denne delaftale. Disse beboergrupper kan indtræde i aktivitetsgruppen eller i forhold til enkelte aktiviteter i det gode naboskab. Endvidere skal Kvarterværkstedet og Sundhedsværkstedet inddrages med henblik på brobygning til deres tilbud og andre lokale tiltag. Ligeledes kan lokale foreninger eller frivillige organisationer inddrages ad hoc hvor det giver mening. Aktivitetsnavn: Uddannelse af frivillige Fællesskabsambassadørerne (CFBU- Naboambassadører/Aktiviteter til styrkelse af naboskab og social sammenhængskraft) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Beboerne er en vigtig katalysator i udviklingsprocessen af boligafdelingerne både i forhold til det generelle sociale liv og naboskab, men også mere specifikt i forhold til inddragelse af bestemte beboergrupper. For at styrke naboskabet og sammenhængskraften i boligområderne, og derigennem opnå en højere grad af tillid og tryghed blandt beboerne uddannes der frivillige ambassadører i de enkelte boligafdelinger. Aktiviteten, uddannelse af frivillige, skal medvirke til at opspore eller opkvalificere ressourcepersoner blandt beboerne som kan indgå i de frivillige boligsociale aktiviteter i boligområderne. Disse ressourcepersoner skal uddannes i forhold til at kunne inddrage og motivere de øvrige beboere til at indgå i naboskabsrelationer, deltage i aktiviteter og tage ansvar for boligområdet. Ved også at styrke de frivillige i boligområdet, kan der udvikles flere positive sociale fællesskaber i boligområdet, der også vil understøtte en styrkelse af den generelle trivsel i boligafdelingerne og i bydelen. Ressourcepersonerne skal tilbydes et forløb der skal give ny viden og motivation i forhold til at være frivillige i det sociale liv i afdelingerne eller i bydelen. Der tænkes iværksat 2 forløb i løbet af de 4 år et i 2018 og et i 2020 med deltagere pr gang. Kurset skal når helhedsplanen går i drift planlægges konkret foreløbigt tænkes 8 Moduler med disse emner gennemført: Frivillighed/aktivt medborgerskab projektarbejde/økonomi 11

12 Kulturforståelse Kommunikation/Konflikthåndtering Kend din bydel Børn, unge og familieliv i bydelen /foreningslivet De sårbare beboere PR/formidling/sociale medier i det frivillige arbejde Desuden skal de frivillige, i samarbejde med afdelingsbestyrelserne og det lokale frivillige foreningsliv styrkes i at tage initiativer til konkrete aktiviteter i boligafdelingen, der understøtter naboskabet og det sociale liv i afdelingen. Tiltag der også eventuelt fremadrettet kan afvikles i forbindelse med naboskabsugen eller Tryg Bydel. Formål: Styrke trivsel og naboskab i boligafdelingerne ved at gøre beboerne mere aktive Få flere beboere til at tage (socialt) ansvar og engagere sig i boligområdet og bydelen At uddanne en gruppe af fællesskabsambassadører blandt beboerne selv, der kan udgøre ressourcepersoner i arbejdet med at styrke trygheden og trivslen generelt i boligafdelingerne. Der kan i denne aktivitet findes ressourcepersoner der også kan komme til at spille en rolle i forhold til de øvrige aktiviteter i Helhedsplanen. Det kan for eksempel være aktiviteter, der fremmer børn og unges opvækstvilkår, indsatsen i forhold til de mest udsatte beboere m.v. Aktiviteten understøtter således en række af de øvrige aktiviteter, hvor frivillige kan være vigtige medspillere i en positiv udviklingsproces. Målgruppe(r): Målgruppen er som udgangspunkt alle beboere i boligområdet. Målgruppen er mere specifikt potentielle ressourcepersoner blandt beboerne, der ønsker at gøre en indsats og være frivillige aktører i forhold til det generelle sociale miljø i afdelingerne og/eller i forhold til særlige grupper af beboere. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: At der gennemføres 2 uddannelsesforløb i løbet af helhedsplanens periode At der deltager frivillige i hvert forløb At der i gangsættes og samskabes nye initiativer/aktiviteter i boligområderne Datakilde: Egen registrering Egen registrering Egen registrering Organisering, ansvar og rollefordeling: Der er ikke et fagligt netværk involveret i forhold til denne aktivitet. Uddannelsen konkrete indhold og forløb udvikles i tæt samspil med afdelingsbestyrelserne i de 4 boligafdelinger. De frivillige der er inddraget i øvrige aktiviteter i helhedsplanens aktiviteter vil ligeledes være sparringspartnere på denne aktivitet. 12

13 Uddannelsesforløbet planlægges og udføres af helhedsplanens ansatte på baggrund af den viden og de erfaringer omkring frivillige der tilgår helhedsplanens medarbejdere i det første år af projektperioden. Der kan eventuelt indledes et samarbejde med et oplysningsforbund eller en anden aktør omkring udviklingen af uddannelsen. Der vil være en række oplæg fra kommunale samarbejdspartnere som er en del af den kommunale medfinansiering i forhold til aktiviteten. Endvidere skal Kvarterværkstedet og Sundhedsværkstedet inddrages med henblik på brobygning til deres øvrige områdebaserede tilbud og andre lokale tiltag. Ligeledes kan lokale foreninger eller frivillige organisationer inddrages ad hoc hvor det giver mening. I forhold til rekruttering af deltagere til forløbet bydes det ud i boligområdet, men også i de faglige netværk omkring de øvrige delaftaler. Foreninger og institutioner i området kan således understøtte rekrutteringen af frivillige og omvendt kan de frivillige arbejde ind i samarbejdsaktiviteter i helhedsplanen. Aktivitetsnavn: Social vicevært (CFBU- Sociale viceværter/økonomisk rådgivning og forebyggelse af udsættelser) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Der ansættes en social vicevært i helhedsplanen, der skal være sikre en øget opsøgende og præventiv kontakt til målgruppen af borgere med psykisk sårbarhed, misbrug og social isolation. Den social vicevært skal i en særlig håndholdt indsats være opsøgende og skabe relationer i forhold til de udsatte beboere i de 4 boligafdelinger. Den sociale vicevært skal have fokus på at hjælpe og yde omsorg til beboerne i målgruppen, så denne bliver bedre i stand til at mestre dagligdagen og dermed også fungere i boligen. Medarbejderen skal arbejde med den enkelte beboer i målgruppen og dennes evt. netværk men skal også, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, forsøge at samle målgruppens beboere til fælles aktiviteter fx i boligafdelingernes fælleshuse eller andre tilbud i bydelen, som fx butik-cafeen, der også er et socialpsykiatrisk cafetilbud i bydelen. De sociale aktiviteter skal her skal koordineres med andre aktiviteter i delaftalen, især tiltag omkring det gode naboskab samt uddannelse af frivillige. Der skal således arbejdes med, at beboerne i målgruppen integreres i de sociale aktiviteter og de lokale fællesskaber i boligafdelingerne, lokalområdet og i bydelen således den isolation og ensomhed som mange af disse beboere befinder sig i brydes. Den sociale vicevært skal selv og via de professionelle netværk i boligområderne spotte potentielle beboere med behov for kontakt. Den sociale vicevært kan via aktørerne i det faglige netværk (SKP eller social og ydelsescentret) få afklaret om det er en beboer hvor der er igangsat kommunal indsats. Den sociale vicevært skal gennem den løbende kontakt holde øje med borgerens trivsel, og vurdere om det bliver nødvendig med brobygning til andre støtteforanstaltninger til beboeren. Er den sociale vicevært i tvivl rekvireres de opsøgende medarbejdere fra Aalborg Kommune, der så tager over på opgaven. Den sociale vicevært arbejder med at danne en relation til beboeren og sammen med beboerne aftale og motivere for et videre forløb. Den sociale vicevært fungerer som brobygger til de forskellige relevante aktører i det kommunale system og i sundhedssystemet. Der kan også inddrages private frivillige organisationer der har tilbud til målgruppen. Den sociale vicevært skal generelt arbejde brobyggende til de kommunale aktører i forhold til denne målgruppe. Ofte skal der iværksættes bo støtte eller bistands/pleje eller iværksættes tiltag via de opsøgende funktioner fra Aalborg Kommune. Den sociale vicevært kan her følge beboerne tæt indtil en 13

14 egentlig bevilling foreligger. Den sociale vicevært kan også være en form for sikkerhedsnet når en kommunal indsats ophører, naturligvis efter aftale med beboeren selv. Den sociale vicevært udvikler i samarbejde med de to beboerrådgivere i Alabu og Lejerbo et tilbud om egentlig økonomisk rådgivning i forhold til målgruppen. De to beboerrådgivere er uddannet socialrådgivere og har en supplerende uddannelse i forhold til egentlig Økonomisk rådgivning, hvorfor de er fagligt kompetente til denne opgave. Den sociale vicevært skal således være opsøgende hos de sårbare og kan være indgangen til gældsrådgivningen i beboerrådgivning i de tilfælde hvor det er relevant. I forbindelse med udviklingen af tilbuddet afsøges det om det er muligt at inddrage andre parter der i forvejen varetager økonomisk rådgivning i kommunen. Der er ikke et pt. lokalt Aalborg Øst tilbud om Økonomisk rådgivning/gældsrådgivning. Desuden vil der være tæt samarbejde med boligorganisationernes driftspersonale og andre fagpersoner i boligområdet. Det kan f.eks. være iagttagelser og bekymringer fra ejedomsfunktionærerne, afsluttet støtte fra socialpsykiatrien eller beboerklager, der gør, at den social vicevært skaber kontakt til borgerne. Den sociale vicevært vil også blive kontaktet af boligorganisationernes administration, når en beboer vurderes at være udsættelsestruet fx i forhold til huslejerestancer og gentagnede klager. Dette samarbejde mellem administrationen og den sociale vicevært muliggør en hurtigere indgriben og dermed en forebyggende indsats i de tilfælde hvor beboeren vurderes udsættelsestruet. Den sociale vicevært skal herudover være aktør i forhold til at skabe rummelighed og forståelse blandt andre beboere for beboergruppen ved fx at afholde en temaaften i boligområdet omkring psykisk sygdom ol. Her kan tiltaget være i tæt samspil med en række af de initiativer der tænkes i Tryg Bydel indsatsen. Den sociale vicevært skal varetages af en boligsocial medarbejder med socialfaglig baggrund ansat i helhedsplanen. Det vurderes, at indsatsen kræver et ugentligt timetal på 20 timer pr. uge. Den sociale vicevært skal have base i helhedsplanens sekretariat sammen med de øvrige projektmedarbejdere, så der er grundlag for et nært lokalt kendskab og kontakt til beboerne. Samtidig skal den sociale vicevært også have et tæt tilhørsforhold til beboerrådgiverne og ejendomsfunktionærerne i boligafdelingerne og de kommunalfaglige aktører i området. Formål: Den sociale vicevært har til formål at: Skabe kontakt til udsatte og sårbare beboere i boligområdet Nedbryde den sociale isolation og give flere udsatte beboere en oplevelse af fællesskaber og aktiviteter Understøtte alle beboeres oplevelse af social tryghed ved at sørge for hurtig hjælp og opfølgning til de særligt udsatte borgere Målgruppe(r): Målgruppen er 1. Naboer til de udsatte beboere, samt beboere i boligområdet generelt 2. De udsatte og sårbare beboere i de 4 boligafdelinger. De udsatte beboere har en adfærd der kan skabe utryghed ved de omkringboende beboere. Der er tale om beboere med sociale og/eller psykiske problemstillinger. Der er for en dels vedkommende endvidere tale om et misbrug og som 14

15 følge heraf en utrygsskabende adfærd. Beboerne i målgruppen er udsættelsestruede i det de ofte er sårbare beboere der har svært ved at mestre en almindelig dagligdag. De er ofte ensomme, isolerede og marginaliserede. En del af dem er synlige i afdelingerne på negativ måde. Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Den sociale vicevært opnår kontakt til 20 udsatte beboere pr. år At antallet af klagesager nedbringes med 15% At andelen af udsættelser nedbringes med 50 % At udgiften til istandsættelse ved fraflytning nedbringes med 15 % At den sociale vicevært brobygger til de opsøgende medarbejdere ved Aalborg Kommune eller der i samarbejde med beboeren i gangsættes fx bo-støtte, hjemmehjælp eller andre tiltag der kan fastholde en positiv udvikling hos den enkelte beboer. Det kan også være brobygning til frivillige tiltag. At der etableres og forankres en samarbejdsmodel omkring de udsatte beboere mellem boligorganisationer og kommune Datakilde: Logbog Boligorganisationernes opgørelse Boligorganisationernes opgørelse Boligorganisationernes opgørelse Den sociale vicevært registrerer de tiltag der brobygges til konkret Referater fra møder i det faglige netværk. En opsamling af erfaringer i projektperioden samt en afsluttende samarbejdsmodel/aftale herom. Organisering, ansvar og rollefordeling: Den sociale vicevært er som beskrevet udførende på den opsøgende og brobyggende indsats i aktiviteten, i et tæt samspil med en række kommunale aktører. Disse aktører indgår også i et faglige netværk omkring den sociale vicevært hvor fokus vil være på faglig sparring. Det faglige netværk omkring den sociale vicevært er således bestående af en række af de primære samarbejdspartnere omkring netop denne aktivitet. Det faglige netværk er bestående af opsøgende medarbejdere fra Bo- og gadeteam, opsøgende medarbejder fra Ældre- og handicapforvaltningen, en medarbejder fra ydelses- og socialcentret, en netværkskoordinator samt boligorganisationens driftspersonale samt beboerrådgivere. Det faglige netværk har her til formål at udvikle aktiviteten løbende samt være sparringspartnere for den sociale vicevært. Der afholdes 4 årlige møder i det faglige netværk. Den sociale vicevært kan (efter aftale med beboeren) via aktørerne i det faglige netværk (SKP og Ydelse og Socialcentret) hurtigt få afklaret om der er igangsat kommunale tiltag omkring beboeren. 15

16 Aktivitetsnavn: Tværgående kommunikation og koordinering (CFBU- Indsats til fremme af boligområdets image) Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): En af styrkerne ved den hidtidige boligsociale indsats er, at det er lykkedes at koordinere aktiviteter og tiltag på tværs af bydelen og dermed styrke en fælles bydelsidentitet. Denne udvikling ønsker begge helhedsplaner forsat at understøtte. Kvarterværkstedet er en kommunal enhed, som arbejder på tværs af bydelen, og som siden første boligsociale helhedsplan har bidraget med medfinansiering og varetagelse af forskellige opgaver i den boligsociale helhedsplan. Kvarterværkstedet varetager en lang række tværgående koordinerende opgaver og aktiviteter i bydelen, som ikke er omfattet af en helhedsplan. Kvarterværkstedet er blandt andet en borgernær indsats, hvor beboere, foreninger og institutioner har mulighed for at få sparring omkring udvikling af nye projekter og tiltag. Et vigtigt fokusområde for Kvarterværkstedet er positiv synliggørelse af Aalborg Øst. Begge helhedsplaner ønsker fortsat tæt samarbejde med Kvarterværkstedet samt at understøtte Kvarterværkstedets bydelsorienterede tilgang og varetagelse af opgaver på bydelsniveau, der styrker en fælles positiv bydelsidentitet. Særligt centralt står her den tværgående bydelsformidling i 9220-magasinet. Magasinet er et image- og kommunikationsværktøj, der bidrager til en positiv og imageudviklende fortælling om Aalborg Øst som en aktiv, levende og åben bydel. Magasinet inddrager beboerne i skriveprocessen som beboerjournalister, det er derfor også beboernes egen fortælling om bydelen magasinet er således en vigtig aktivitet i forhold at styrke det fælles bydelsperspektiv på tværs af de to helhedsplaner. Magasinet er udviklet under den hidtidige boligsociale indsats og er vigtig i forhold til at fastholde den forandringsproces, der vil være de kommende år. Det udgives fire gange om året og bliver husstandsomdelt i hele bydelen. Begge helhedsplaner ønsker at understøtte en fortsættelse af 9220-magasinet for herved at understøtte en fælles bydelsidentitet, at sikre en fortsat formidling af nyheder og aktiviteter på tværs af bydelen og et fortsat engagement i formidlingsarbejdet fra beboere på tværs af bydelen. Formål: - At understøtte en fortsat bydelsorienteret tilgang hos beboere og aktører via Kvarterværkstedet - At sikre kommunikation og fælles bydelsblad i form af 9220-magasinet Målgruppe(r): Beboere og aktører i Aalborg Øst 16

17 Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: (OBS: Disse skal fremgå af aktivitetsskemaet) Succeskriterier: Udgivelse af 9220-magasinet fire gange om året. Datakilde: Eksemplarer af 9220-magasinet. Arkiv hos Kvarterværkstedet. Organisering, ansvar og rollefordeling: Medarbejdere i de to helhedsplaner understøtter Kvarterværkstedets funktion ved at henvise beboere og aktører til Kvarterværksteder i anliggender, der vedrører tværgående bydelsaktiviteter, som ikke er indeholdt i helhedsplanerne. Kvarterværkstedet er ansvarlig for at videreføre 9220-magasinet, hvor også aktiviteter fra de to helhedsplaner formidles. Helhedsplanerne bidrager med tilskud til udgivelse af 9220-magasinet. I forbindelse med udarbejdelse af 9220-magasinet indgår Kvarterværkstedet med arbejdstimer som en del af den kommunale medfinansiering, som fordeles mellem de to helhedsplaner. 17