Delaftale for indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats

Transkript

1 Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: ByLivKolding Aftalens parter: Maren Hornbech, Leder af ungekontakten Kim Hansen, SSP-koordinator Mikkel Villadsen, Leder af den kommunale ungdomsskole Lars Svenson, Skoledirektør Politiet Problemkompleks for indsatsområdet: Parallelt med den oplevede tryghed, der er beskrevet i indsatsområdet Tryghed og trivsel, er den faktiske kriminalitet i kvarterene. En af de meget synlige indikatorer på kriminalitet i boligområderne er omfanget af hærværk i de enkelte boligafdelinger. Udgifterne til hærværk er opgjort over en periode for en række af de større afdelinger med en målrettet boligsocial indsats. Hærværksudgifter AAB afd kr kr kr. Boligselskabet Kolding afd. 2 * - - ca kr. Lejerbo afd kr kr kr. Lejerbo afd , kr kr kr. *Der er ikke tal for hærværk i Boligselskabet Kolding afd. 2 for 2014 og I 2016 har der været 16 hændelser, der i alt har kostet ca kr. Der bliver ikke målt på hærværksudgifter i alle afdelinger på nuværende tidspunkt. Generelt set er forekomsten af hærværk relativt lav i Kolding, og udgifterne til hærværk i afdelingerne er beskedne. Der kan dog de senere år spores en stigning i hærværk i udgifterne primært i Lejerbo afd og AAB afd. 21. Udgifterne i AAB afd. 21 har de seneste 1½ år især været knyttet til problemer med unge, der har opholdt sig i kælderrum/kældergange i afdelingen, og i den forbindelse er der begået hærværk på fx døre. I afsnit 5.1. Tryghed og trivsel fremgår det, at utrygheden ligeledes er stigende i kvarteret Skovparken/Skovvejen, hvilet peger på, at tryghedsindsatsen og den kriminalpræventive indsats skal ses i sammenhæng. Det fremgår desuden af baggrundsmaterialet for politiets tryghedsindeks 1, at der er en række specifikke problematikker i forhold til de unges adfærd i boligområdet Skovparken/Skovvejen. Forekomsten af udvalgte nabolagsproblemer i Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21, 22 (angivet i procent) Type af kriminalitet/utryghedsskabende adfærd Den enkelte har selv oplevet Forekommer i boligområdet 2 Trusler i nabolaget 3,6 15,9 1 Politiets tryghedsindeks udarbejdes en gang årligt for en række særligt udsatte boligområder (SUB-områder). 2 Spørgsmålene stilles kun til respondenter, der har svaret ja til, at problemet forekommer i deres nabolag. 1

2 Hensynsløs kørsel af knallert, bil eller lign. 50,1 Knallert: 59,5 Biler, cykler eller lign.: 44,8 Chikane eller ubehagelige tilråb 9,0 Tilråb: 18,5 Ballade på gaden: 27,8 Gener fra grupper af unge: 37,8 (Kilde: Rigspolitiet tal) Knallertkørsel og gener fra grupper af unge er kendte udfordringer i boligområdet ved Skovparken/Skovvejen. Boligområdet ved Skovparken/Skovvejen markerer sig med en relativ høj grad af kriminalitet i forhold til Kolding Kommune som helhed. Over perioden varierer antallet af sigtelser en del. I Boligselskabet afd. 2 varierer antallet af sigtelser således mellem 97,2 og 165,1 pr personer. I AAB afd. 21 varierer antallet af sigtelser mellem 23,1 og 131,5 pr personer. Antallet af sigtede og afgørelser har derimod kun mindre udsving over den tilsvarende periode. I boligområdet Munkebo er der ligeledes en højere forekomst af kriminalitet, dog ikke i samme grad som for Skovparken/Skovvejen kvarteret. Antallet af sigtelser varierer over perioden , mens antallet af sigtede og afgørelser kun har mindre udsving over perioden. Kriminalretslige afgørelser og sigtelser 2016 Antal sigtelser pr personer Antal sigtede pr personer Afgørelser pr personer AAB afd ,5 35,3 26,5 Boligselskabet Kolding afd ,1 35,3 37,1 AAB afd ,8 28,7 22,9 Lejerbo afd ,1 32,1 32,1 Lejerbo afd ,3 15,1 14,1 Kolding Kommune 35,1 10,1 9,4 (Kilde: BL-tabel 2016-tal) Antallet af afgørelser er for alle boligområder og for Kolding Kommune som helhed faldet over perioden. Der er i perioden ingen registrerede sigtelser/afgørelser for aldersgruppen år (BL-tabel 17). Af Landsbyggefondens boligsociale data fremgår det, at afdelingerne, der er omfattet af denne strategiske aftale, samlet set har en højere grad af kriminalitet blandt de årige end Kolding Kommune. I boligafdelingerne er 1,7% af de årige således i 2015 blevet sigtet mindst én gang, mens det tilsvarende tal for Kolding Kommune som helhed er 1,0% årige som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer (pr. 100 beboere i aldersklassen) Gennemsnit for perioden Alle boligområder 3 1,9 % 1,8 % 1,4 % Kolding Kommune 1,0 % 0,7 % 0,9 % Almene boligsektor 2,0 % 1,8 % 2,2 % Hele landet 0,9 % 0,8 % 0,9 % (Kilde: Boligsociale data LBF) SSP-koordinatoren i Kolding Kommune udtaler, at mange års aktiv indsats, hvor de unge mødes i øjenhøjde, generelt har skabt en positiv udvikling med mindre kriminalitet blandt unge i områderne. Dette kommer blandt andet til udtryk ved et lavt antal bekymringer i SSP-regi. I boligområderne, der er en del af denne aftale, er kriminaliteten således lavere end i den almene sektor på landsplan, men dog over niveau for Kolding Kommune som helhed. 3 Herved forstås alle afdelinger, der er en del af denne strategiske samarbejdsaftale. 2

3 Forskning 4 indikerer, at risikoen for ungdomskriminalitet stiger, hvis: den unge ikke får en ungdomsuddannelse barnet/den unge har en sag i socialforvaltningen forældrene er uden for arbejdsmarkedet familien lever i fattigdom Den kriminalpræventive indsats skal således ses i tæt sammenhæng med indsatserne Uddannelse og beskæftigelse og Forebyggelse og forældreansvar. Lokalt peger SSP på, at det primært er drenge i alderen år, der bør være fokus på i den kriminalpræventive indsats. Denne målgruppe er karakteriseret ved at have ringe forståelse for egen adfærds konsekvenser samt ofte at have et negativt billede af egne handle- og fremtidsmuligheder. Det er primært i de to børnerige afdelinger AAB afd. 21 (312 børn i alderen 7-17 år) og Lejerbo afd (315 børn i alderen 7-17 år), der er behov for en målrettet kriminalpræventiv indsats. I AAB afd. 21 har 88,3% af børnene under 18 år anden etnisk baggrund end dansk, mens 68,4% i Lejerbo afd har anden etnisk baggrund. En stor andel af disse børn vokser op i hjem med en række sociale udfordringer; fx lavt uddannelsesniveau, arbejdsløshed, traumatiserede forældre og enlige forsørgere. Boligområdernes børn/unge ses i en tidlig alder på egen hånd i gademiljøet samt i grupper med unge, som er på kant med loven. Der har med jævne mellemrum været eksempler, hvor unge fra boligområderne har haft en problematisk adfærd i Storcentret, på McDonalds og senest i bybusserne. Der er primært tale om børn/unge fra de to børnerige afdelinger, men børn fra de omkringliggende afdelinger (Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 22, 24, 42, 71 og 74, samt Lejerbo afd ) indgår ligeledes i gruppesammenhængene, da de går på samme skole og færdes i samme områder. Andelen af årige i dagtilbud Kvarteret Skovparken/Skovvejen Boligselskabet Kolding afd. 2 (antal børn i alderen 7-17 år: 57) AAB afd. 21 (antal børn i alderen 7-17 år: 312) AAB afd. 22 (antal børn i alderen 7-17 år: 9) AAB afd. 42 (antal børn i alderen 7-17 år: 4) AAB afd. 74 (antal børn i alderen 7-17 år:12) Kvarteret ved Munkebo Lejerbo afd (antal børn i alderen 7-17 år: 315) Lejerbo afd (antal børn i alderen 7-17 år: 29) AAB afd. 24 (antal børn i alderen 7-17 år: 46) AAB afd. 71 (antal børn i alderen 7-17 år: 16) Brændkjær AAB afd. 9 (antal børn i alderen 7-17 år: 63) AAB afd. 15 (antal børn i alderen 7-17 år: 45) AAB afd. 23 (antal børn i alderen 7-17 år: 18) AAB afd. 73 ((antal børn i alderen 7-17 år: 4) Lejerbo afd (antal børn i alderen 7-17 år: 21) Lejerbo afd (antal børn i alderen 7-17 år: 22) Knud Hansensvej/Junghansvej AAB Kolding afd. 76 (antal børn i alderen 7-17 år: 50) AAB Kolding afd. 81 (antal børn i alderen 7-17 år: 16) Andel i dagtilbud Diskr. 3,1 Diskr. Diskr. Kolding Kommune 1,4 (Kilde: BL-tabel 2016-tal) Kolding Kommunes dagtilbud til børn i alderen år er meget begrænsede. Der er tre SFO-klubber i Kolding Kommune, hvoraf de to er Special SFO klubber. Den eneste ordinære SFO-klub er beliggende på Munkevængets Skole. Kolding Kommune har desuden en række tilbud til samme aldersgruppe i regi af ungdomsskolen. Det er gratis at benytte ungdomsskolens fritidsklubber. En af de kommunale fritidsklubber er beliggende i Skovparken. Den lave andel af aldersgruppen, der er tilknyttet egentlige dagtilbud, skal ses i lyset af det begrænsede tilbud om SFO-klub og gratis tilbud i den kommunale ungdomsskole. 4 Frederiksen: Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser implementering og virkning af 40 boligsociale aktiviteter støttet af Landsbyggefonden. CFBU,

4 Generelt for alle afdelinger gælder, at der er en gruppe af børn/unge med manglende tilhørsforhold og evner til at indgå i ordinære fællesskaber fx klubber, væresteder og foreninger. Formål, mål og succeskriterier for indsatsområdet: Formål og mål: Formål Forbygge kriminalitet og problemskabende adfærd Mål At børn og unge indgår i fællesskabet At børn og unge i boligområdet udviser positiv adfærd At forebygge at børn og unge begår kriminalitet Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): Det lave antal SSP-bekymringer fastholdes/reduceres frem mod Datakilde: Ungekontakten, Kolding Kommune (halvårligt) 2016:1 Antallet af 10-17årige, der sigtes, reduceres frem mod Boligsociale data, LBF (årligt) 2016: 1,8% Udgifterne til hærværk i afdelingerne fastholdes/reduceres frem mod Ejendomsfunktionærerne registrerer (halvårligt) 2016 AAB afd. 21: kr. Boligselskabet Kolding afd. 2: kr. Lejerbo afd : kr. Lejerbo afd og 214-0: kr. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier: Temaforløb Fritidsjob/Lommepenge Brobygningsaktiviteter fritidslivet og ungevejledning Kvarternetværk Medarbejderressourcer for indsatsområdet: Profiler for boligsociale medarbejdere: pædagogisk eller socialfaglig baggrund/erfaring erfaring fra det private erhvervsliv erfaring med facilitering af tværfaglige netværk kommunikative færdigheder i forhold til udarbejdelse af nyhedsbreve og opdatering af hjemmeside Samlede personaleressourcer i indsatsområdet: 2,5 PE 4

5 Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: Kolding Kommune har en lang række kriminalpræventive indsatser, indsatserne i helhedsplanen skal spille sammen med: SSP-samarbejdet Ungekontaktens fritidsjobkonsulent Et tillbud til særligt sårbare unge i alderen år. Denne sårbarhed kan fx skyldes familiekonflikter, begyndende psykiske vanskeligheder, forbrug af stoffer osv. De unge ansættes ofte med praktikdusør, men med målet om, at det skal blive et ordinært fritidsjob. Klubber og væresteder Get2Sport Kolding Kommunes fritidspas Kolding Kommunes strategi mod radikalisering Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet Konflikthåndtering og underretning: Boligorganisationerne og Kolding Kommune indgår i et tæt samarbejde om at løfte og udvikle boligområderne i Kolding. Det er et fælles ansvar at sikre gode betingelser for et konstruktivt samarbejde om den boligsociale helhedsplans fremdrift. Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske og strategiske ændringer og forhold, der kan få betydning for samarbejdet om og fremdriften af helhedsplanen. Konflikter forsøges løst i det daglige gennem en tæt løbende dialog mellem parterne. Konflikter, der ikke kan løses af parterne bringes til bestyrelsen, der træffer en beslutning om, hvordan konflikten håndteres. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): For de enkelte aktiviteter laves der i forbindelse med status løbende delmålinger i samarbejde med de involverede aktører. Sekretariatsledelsen gennemgår status og har dialog med de enkelte boligsociale medarbejdere i forhold til udviklingen af indsatsen. I forbindelse med den halvårlige status udarbejdes der et trafiklys for de enkelte projekters fremdrift i forhold til succeskriterierne. 5

6 De enkelte aktiviteter kan løbende tages op til revision, hvis en af aftalens parter påpeger et behov. Mindst en gang årligt evalueres aktiviteternes relevans i forhold til delaftalen. Delaftalen gælder fra - til: Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): (Nedenstående skal også fremgå af aktivitetsskemaet i driftsstøtte. Det er en fordel at orientere sig i de tilgængelige lister over aktivitetskategori, formål og målgruppe, der er tilknyttet aktivitetsskemaet i driftsstøtte, før udarbejdelsen af nedenstående påbegyndes.) Aktivitetsnavn: Temaforløb Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): På baggrund af udfordringerne omkring børn og unges adfærd i og uden for boligområdet arbejdes der forebyggende med gruppens adfærd. Der gennemføres en række temaaftener for aldersgruppen år. Målgruppen for de enkelte forløb defineres i samarbejde med SSP på baggrund af aktuelle problematikker. Analysen af problemkomplekset viser, at hærværk, oplevelsen af nabolagsproblemer og utryghed er stigende i nogle af boligområderne. Der sættes i forløbene fokus på holdninger og selvforståelse blandt målgruppen. Temaerne, der berøres i forløbene, kan fx være flg.: net-adfærd, by-adfærd, kriminalitet/straf, seksualadfærd, misbrug, uddannelse/beskæftigelse og sprogbrug. Der tilrettelægges forskellige temaforløb, således at indholdet tilpasses alder, køn og udfordringer. Der vil således være forskelligt indhold under samme overskrift, fx for de mindste er by-adfærd, hvordan man virker som gruppe i bybilledet, mens det for de ældste årgange vil være by-adfærd i nattelivet. Indholdet af forløbene vil inddrage elementer fra metoderne i Milife og Socialpejling. Hvert enkelt temaforløb strækker sig over 8 temaaftener. Forløbene gennemføres i samarbejde med medarbejdere fra lokale klubber, Ungdomsskolen og Ungekontakten. I relation til temaforløbene afholdes der tilsvarende arrangementer for forældrene til deltagerne (under indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar ). Formål og mål: Formål Forebygge adfærd, der skaber problemer for både barnet/den unge selv og i boligområdet. Mål: At give børn/unge viden og redskaber til at indgå i fællesskaber både i og udenfor boligområdet. At give børn/unge viden om konsekvenserne af egen adfærd. Målgruppe(r): Primær målgruppe: Børn og unge i alderen år primært fra AAB afd. 21, Boligselskabet Kolding afd. 2 og Lejerbo afd Sekundær målgruppe: Børn og unge fra de øvrige afdelinger, der er en del af helhedsplanen 6

7 Temaforløbene vil være aldersopdelt og i nogle tilfælde også kønsopdelt Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Datakilde: 3 temaforløb gennemført pr. år Min. 10 deltagere pr. forløb (dvs. har deltaget min. 6 ud af 8 kursusaftner) Min. 6 unge/familier pr. år henvist til andet vejlednings-/aktivitetstilbud Ansvars- og rollefordeling: Temaforløbene gennemføreres i samarbejde med de lokale klubber og væresteder (Fritidsklubben Skovparken, Ungdomsklubben Skovparken, Ambassaden, Klub 101 samt den kommunale SFO-klub) samt SSP-samarbejdet. Den boligsociale medarbejder vil være ansvarlig for planlægning, booking af oplægsholdere og gennemførelse af forløbene. Klubberne og værestederne er sammen med SSP med til at udpege relevante målgrupper for temaforløbene samt at rekruttere deltagere. Aktivitetsnavn: Fritidsjob/lommepenge Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Med afsæt i udfordringerne omkring børn og unges trivsel har aktiviteten fokus på såvel det kriminalpræventive som at understøtte den enkeltes mulighed for at bryde negativ social arv. Med udgangspunkt i de lokale klubber og væresteder etableres der lommepengeprojekter, hvor de unge udfører opgaver for afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen og ejendomsfunktionærerne, fx pakke og omdele materiale. Børnene aflønnes med fælles oplevelser for midler afsat i helhedsplanen. De unge, som er gamle nok og vurderes klar, støttes i at søge fritidsjob. Blandt de unge, som vurderes at have behov for yderligere støtte, rekrutteres der til fritidsjob i afdelingerne. Fritidsjobbet i afdelingerne er i tilknytning til ejendomsfunktionærerne og det arbejde, som de udfører. Der er afsat midler i helhedsplanen til aflønning af fritidsjobbere ved ejendomsfunktionærerne. De unge ansættes til at løse traditionelle opgaver i boligområderne i samarbejde med ejendomsfunktionærerne. De unge trænes i at varetage et job, fx møde til tiden, krav, regler samt rettigheder på arbejdspladsen. Samtidigt arbejdes der på, at forældrene bliver inddraget, så de får en forståelse for de vilkår, de unge skal arbejde under og dermed kan være med til at støtte deres børn i arbejdet. Efter 3-6 måneder, alt efter den unges behov, støttes de unge i at finde et ordinært fritidsjob. Unge, som ikke har behov for træning ved ejendomsfunktionærerne, støttes i at finde et ordinært fritidsjob. Der etableres et erhvervsnetværk med lokale virksomheder. Der indgås partnerskabsaftaler med virksomhederne omhandlende virksomhedsbesøg, fritidsjob, træning i jobsøgning mv. for de unge. Partnerskabsaftalerne tilpasses de enkelte virksomheders CSR-strategi. 7

8 Over perioden arbejdes der på at styrke samarbejdet mellem de forskellige fritidsjobordninger. Der skal desuden etableres et samarbejde med Jobcentret i forhold til at udvikle og styrke de nuværende fritidsjobordninger. Formål og mål: Formål Styrke børn og unges muligheder for at begå sig på arbejdsmarkedet ved at de hjælpes til fritidsjob. Give børn og unge viden om den almene sektor ved at de deltager i lommepenge- eller fritidsjob ved ejendomsfunktionærerne. Mål At styrke børn og unges arbejdsmarkedskompetencer og tro på egne fremtidsmuligheder. At forebygge hærværk ved at børn/unge bliver bevidste om hærværks økonomiske konsekvenser for fællesskabet. Målgruppe(r): Primær målgruppe 1 Lommepengeprojekterne: Børn i alderen år primært i AAB afd. 21, Boligselskabet Kolding afd. 2 samt Lejerbo afd Primær målgruppe 2 Fritidsjob: Unge i alderen år primært i AAB afd. 21, Boligselskabet Kolding afd. 2 samt Lejerbo afd Sekundær målgruppe Unge i alderen år i alle øvrige afdelinger samt unge over 18 år med behov for fritidsjob Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Datakilde: 30 har årligt deltaget i lommepengeprojekter 8 har været i fritidsjob ved ejendomsfunktionærerne pr. år 15 unge har fået ordinært fritidsjob pr. år Der er etableret en samarbejdsmodel mellem helhedsplanens og Ungekontaktens fritidsjobordning og Jobcentret inden udgangen af 2018 Ansvars- og rollefordeling: Lommepengeprojekt Der etableres samarbejde med de lokale klubber og væresteder omkring rekruttering af børn til lommepengeprojekterne. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for organiseringen af lommepengeprojektet samt koordinering med afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen og ejendomsfunktionærerne. Fritidsjob Rekruttering til fritidsjobsindsatsen sker i samarbejde med lokale skoler, klubber, SSP-grupper, ejendomsfunktionærer samt Ungekontaktens fritidsjobkonsulent. Herudover er den boligsociale medarbejder opsøgende i boligområderne. Den boligsociale medarbejder er opsøgende i forhold til det lokale erhvervsliv og er ansvarlig for udviklingen af erhvervsnetværket. 8

9 Den boligsociale medarbejder matcher de enkelte unge med enten et fritidsjob ved ejendomsfunktionærerne eller en virksomhed i netværket. Den boligsociale medarbejder følger op på de unge i fritidsjob efter behov og tilbyder støtte og vejledning til virksomhederne. Aktivitetsnavn: Brobygning fritidsliv og ungevejledning Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): I boligområderne er der generelt en udfordring i forhold til børn/unge med manglende tilhørsforhold, og som har behov for støtte til at indgå i ordinære fællesskaber. Der er derfor fokus på brobygning til fritidslivet og kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud. I kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen er der allerede tre eksisterende tilbud, der har kontakt/relationer til en stor gruppe af de lokale børn/unge. Indsatsen tager derfor udgangspunkt i følgende lokale klubber/væresteder: Munkevængets SFO- og Ungdomsklub (drives af Munkevængets Skole) SFO-klubbens målgruppe: klasse Ungdomsklubbens målgruppe: fra 7. klasse Skovparkens Fritids- og Ungdomsklub (drives af den kommunale ungdomsskole) 5 Fritidsklubbens målgruppe: klasse Ungdomsklubbens målgruppe: fra 7. klasse Klub 101 (drives af Lejerbo afd ) 6 Målgruppe: år Værestederne/klubberne skal sikre den løbende dialog med og relation til børn og unge i de to boligområder. Det er en væsentlig del af helhedsplansaktiviteten i klubben at indgå i og bidrage til løbende dialog med børn og unge vedr. normer og adfærd og således styrke de unges kompetencer i forhold til at indgå i fællesskaber både i og uden for boligområderne. Rekruttering til øvrige indsatser, fx temaforløb og fritidsjob sker desuden med afsæt i de lokale klubber/væresteder. I klubberne tilbydes der, som en del af helhedsplansaktiviteten, i hverdagen og i ferieperioderne brobygning til såvel det ordinære idrætsliv som kulturtilbuddene i kommunen. Klubberne fungerer dermed som den sikre base, hvorfra barnet/den unge kan udvide sit netværk og indgå i fællesskaber, der ligger uden for boligområderne. I tæt samarbejde med de lokale klubber laves der brobygningsforløb for grupper af børn/unge. Brobygning til foreningslivet Brobygningen sker i et koordineret samarbejde med kommunens fritidspas-medarbejder og Get2Sport-medarbejderen. Brobygningen kan dels foregå ved at en gruppe af børn/unge deltager i et forløb i den enkelte forening og dels ved at foreningerne inviteres ind i boligområderne og præsenterer deres aktiviteter. Helhedsplansaktiviteten vil tage udgangspunkt i den enkelte unges behov og foreningens ressourcer. Det aftales med den enkelte forening, hvilken model der giver bedst mening og hvorvidt der er behov for, at helhedsplanen stiller en medarbejder til rådighed under hele forløbet. 5 Skovparkens Fritidsklub og Ungdomsklub er væresteder, hvor åbningstider og aldersgrænser koordineres med øvrige tilbud i lokalområdet. Der er således tale om et supplement til de øvrige fritidsmuligheder og ikke pasningstilbud. 6 Klub 101 er et værested, hvor åbningstider og aldersgrænser koordineres med øvrige tilbud i lokalområdet, således at der primært holdes åbent, når de kommunale tilbud har lukket. Der er således tale om et supplement til de øvrige fritidsmuligheder og ikke et pasningstilbud. 9

10 Brobygning til klubaktiviteter uden for boligområdet Den kommunale ungdomsskole er beliggende tæt på både kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen. Helhedsplansaktiviteten vil bestå i at introducere Ungdomsskolens tilbud for målgruppen og skabe tryghed blandt både forældre og børn i forhold til, at den unge deltager i aktiviteterne på Ungdomsskolen. Det afklares med Ungdomsskolen i det konkrete tilfælde, hvorvidt der er behov for, at helhedsplanen stiller en medarbejder til rådighed under hele forløbet. Brobygning til kulturlivet Helhedsplansaktiviteten vil bestå i at introducere de lokale kulturtilbud for målgruppen og skabe fortrolighed i forhold til denne type tilbud, således at barnet/den unge på egen hånd kan benytte sig af tilbuddene. Udover ovenstående aktiviteter er der i kvarteret Munkebo en særlig fokuseret opgave i forhold til at brobygge fra Klub 101, der drives af Lejerbo, og til den kommunale SFO-klub og Ungdomsklub på Munkevængets Skole og/eller til tilbuddene i den kommunale ungdomsskole. Klubbernes drift er ikke omfattet af denne aktivitet, men den del af klubarbejdet, der tager udgangspunkt i at tilbyde børnene/de unge brobygning til et aktivt fritidsliv (kultur- og foreningslivet) i kommunen, betragtes som en kriminalpræventiv aktivitet i boligområderne. I perioden vil driften af Klub 101 dog indgå, herefter udfases klubtilbuddet i Klub 101. For at sikre at der også skabes kontakt til de børn/unge, der ikke benytter klubberne/værestederne, suppleres der med en opsøgende indsats i boligområderne. Der kan fx være tale om at skabe kontakt til unge, der hænger ud ved centeret, parkeringspladser eller andre samlingspunkter i de enkelte kvarterer. Den opsøgende indsats er et supplement til de kommunale tilbud og sker i et tæt samarbejde med de kommunale opsøgende medarbejdere. Som en del af det opsøgende arbejde er der fokus på en håndholdt ungeindsats for de mest udsatte unge. Fokus for den håndholdte ungeindsats er at give de unge nye perspektiver på at indgå i fællesskaber, der skaber positiv værdi for både området og den enkelte selv. De centrale opgaver vil således være brobygning til relevante projekter i helhedsplanen, fx fritidsjob og/eller kommunale tilbud samt at bevidstgøre og styrke den unge i forhold til at tage styring og ansvar for eget liv. Derudover vil der være fokus på at brobygge til de kommunale tilbud til målgruppen, fx misbrugsrådgivning og UUvejledningen. Den kriminalpræventive brobygningsindsats suppleres af den parallelle indsats under Forældreansvar og forebyggelse, hvor der sættes fokus på at inddrage forældrene aktivt i børnenes og de unges liv. For at sikre koordinering med øvrige ungeindsatser for målgruppen deltager den boligsociale medarbejder i et månedligt koordineringsmøde i Ungekontakten, hvor bl.a. gadeteamet deltager. Formål og mål: Formål Integrere børn/unge fra boligområderne i ungdoms- og fritidslivet i Kolding Kommune. Styrke trivslen blandt udsatte unge i boligområderne. Mål At børn/unge introduceres for fritids- og kulturlivet uden for boligområderne. At skabe kontakt til udsatte unge i boligområderne med henblik på brobygning til eksisterende vejledningstilbud. Målgruppe(r): Primær målgruppe: Børn og unge i alderen år primært fra AAB afd. 21, Boligselskabet Kolding afd. 2 og Lejerbo afd

11 Sekundær målgruppe: Børn og unge i alderen år fra de øvrige afdelinger Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Der er årligt gennemført 4 brobygningsaktiviteter til forenings-/kulturlivet i kommunen Der er årligt i 2018 og 2019 gennemført 3 brobygningsaktiviteter fra Klub 101 til ordinære klubtilbud i kommunen 50 børn/unge har årligt deltaget i en brobygningsaktivitet Datakilde: Det har ikke været nødvendigt at indkalde til akutmøde i henhold til retningslinjerne i den boligsociale beredskabsplan Nulpunktsmåling, 2017: Der har i første halvår været indkaldt til 2 akutmøder Der er årligt afholdt 9 koordineringsmøder mellem den boligsociale medarbejder og Ungekontakten I 2020 er klub 101 udfaset, og klubaktiviteterne er forankret i kommunalt regi Ansvars- og rollefordeling: Indsatsen sker i et tæt samarbejde med SSP-parterne og de lokale klubber/væresteder. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for udførelsen af brobygningsaktiviteterne i tæt samarbejde med klubber/væresteder. De lokale klubber/væresteder indgår i et tæt samarbejde omkring brobygningsaktiviteterne. Den boligsociale medarbejder udarbejder sammen med de enkelte klubber handleplaner i forhold til konkrete brobygningsindsatser. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for planlægningen og udførelsen af aktiviteterne. De lokale klubber og væresteder er primært ansvarlige for rekruttering af deltagere og bidrager efter behov med personale til brobygningsaktiviteterne. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for at guide unge, der skabes kontakt til gennem det opsøgende arbejde, videre i forhold til de kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud herunder at skabe kontakt til den kommunale medarbejder, der er tilknyttet ordningen med fritidspas. Lederen af Ungekontakten indkalder den boligsociale medarbejder til koordineringsmøder og er desuden den boligsociale medarbejders kontaktflade til SSP. Aktivitetsnavn: Kvarternetværk Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Som en naturlig følge af de udfordringer, der er i de enkelte kvarterer, er der mange lokale aktører, hvilket stiller større krav til koordinering og vidensdeling. 11

12 Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal udvikles og muligvis udvides, så de tilpasses de nye afdelinger. Der skal desuden oprettes ydereligere et kvarternetværk. Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til hinandens ressourcer. Gennem fælles temaoplæg, workshops og erfaringsudveksling opnås øget samarbejde på tværs. Afholdelse af fællesseminar med relevante temaer i forhold til det boligsociale arbejde fx Hvordan forbygges kriminalitet. Understøttelse af nye initiativer, som kvarternetværket i fællesskab iværksætter fx når der på baggrund af episoder i boligområdet aftales en fælles strategi for, hvordan alle aktører i områderne kan arbejde med: Hvordan modtager vi gæster (Politi, brandvæsenet osv.). Kvarternetværkene er først og fremmest tværfaglige professionelle netværk, der skal sikre koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne. Kvarternetværksmøder, inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage inden for normal arbejdstid. Formål og mål: Formål Styrke samarbejdet omkring forebyggelse af kriminalitet og problemskabende adfærd. Mål Via kvarternetværkene arbejdes med, at aktørerne i områderne er fælles om at give børn/unge viden og redskaber til at indgå i fællesskaber i og uden for boligområderne. At aktører i lokalområdet får bredere viden om det kriminalpræventive arbejde og effekterne heraf. At aktører i lokalområdet opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer samt i højere grad samarbejder på tværs i det enkelte kvarter. At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, således at der skabes rammer for synergi mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser. Målgruppe(r): Alle aktører i lokalområdet: Beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsøgende medarbejdere, gadeplansmedarbejdere, politi, kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, familierådgiver, fritidskonsulent, jobkonsulenter, Ungdomsskolen osv.) samt samarbejdspartnere i boligorganisationernes drift Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 6 årlige kvartnetværksmøder fordelt mellem de 4 kvartnetværk Datakilde: Referat/deltagerlister fra møderne. 1 årligt fællesseminar afholdt Referat/deltagerlister fra seminaret. Det kriminalpræventive arbejde drøftet min. 1 gang årligt på et kvarternetværksmøde 75% af deltagerne udtrykker kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer (måles en gang Referat/deltagerlister fra møderne. Spørgeskemaundersøgelse gennemført af den boligsociale medarbejder 12

13 årligt) Ansvars- og rollefordeling: Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene. De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvartnetværkene. 13