evaluering af 16 åben skole-piloter
|
|
|
- Lars Bundgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 evaluering 16 åben skole-piloter April 2015
2 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne har fået samarbejdsmuligheder, synlighed og flere medlemmer... 6 Skolernes udbytte er læring og større glæde og motivation blandt eleverne... 7 Udfordringer i samarbejdet... 8 Kommunens rolle økonomi og konsulentstøtte... 9 Bilag 1: Oversigt over skole-foreningssamarbejder Fakta: Undersøgelser samspillet mellem folkeskolereform og kultur- og fritidsliv Udover nærværende evaluering, har Kultur- og Fritidsforvaltningen foretaget to andre undersøgelser i begyndelsen 2015, som dækker forskellige sider Åben skole og samspillet mellem skoler og kultur-/ fritidslivet under den nye folkeskolereform: 1. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt de københavnske foreninger med titlen: Medlemsudviklingen siden folkeskolereformens start blandt børne- og ungdomsholdene i de københavnske foreninger. 2. En kvalitativ undersøgelse Kultur- og Fritidsforvaltningens pilotprojekt på tre skoler med titlen: Kultur- og fritidsbrobyggere på skoler evaluering et Åben Skole-pilotprojekt. 2
3 Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner Børne- og Ungdomsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen har i løbet skoleåret 2014/2015 igangsat en række pilotprojekter for at blive klogere på, hvordan skole-foreningssamarbejde kan etableres som en del Åben Skole. 16 konkrete samarbejder mellem skoler og foreninger er blevet evalueret i en spørgeskemaundersøgelse med 10 spørgsmål til både foreninger og skoler. Samarbejderne har handlet om konkrete undervisningsaktiviteter, hvor foreningerne har stået for læringsforløb forskellig varighed - typisk 3 8 undervisningsgange over 6 til 12 uger. Fx har Foreningerne Rapolitics og Livsbanen stået for et HipHop/Poetry Slam-forløb i Dansk for 3 klasser på 5. klassetrin i 9 timer. Generelt Undersøgelsen viser, at der generelt er høj tilfredshed med samarbejderne mellem skoler og foreninger om læringsforløbene. Det er en tydelig gennemgående tendens i besvarelserne, at skolernes repræsentanter er mere tilfredse med samarbejdet end foreningernes repræsentanter. Foreningerne har oplevet flest udfordringer. Langt størsteparten skolerepræsentanterne har ikke oplevet udfordringer. Det har foreningerne til gengæld i over halvdelen tilfældene. Den største udfordring er, at det er svært at komme i kontakt med skolerne. Foreningernes udbytte Foreningerne har fået nye samarbejdsmuligheder og øget synlighed på baggrund forløbene. 45 % de deltagende foreninger har oplevet medlemstilgang i forbindelse med ét eller flere de forløb, de har været involveret i. To de evaluerede forløb har fået en særlig konsulentstøtte via Kultur- og Fritidsforvaltningens Åben skole-pilot på Amager. Evalueringen tyder på, at den ekstra støtte er med til at rydde udfordringer vejen i samarbejdet. Skolernes udbytte Skolernes vigtigste udbytte er opnåelse læringsmål og læring blandt de deltagende elever. 8 ud 10 skolerepræsentanter mener, at forløbet har bidraget til elevernes individuelle læring og har øget elevernes glæde og motivation. 7 ud 10 mener desuden, at samarbejdet omkring undervisningsforløbet har været med til at åbne skolen for lokale fritidstilbud. Forløbene har altså for størstedelens vedkommende været med til at realisere ambitionen i Folkeskolereformen om at åbne skolen op mod det omgivende samfund. Skole-foreningssamarbejder koster ressourcer - både økonomiske og menneskelige. Forløbene er gennemsnitligt blevet støttet med ca kr. Københavns Kommune. Derudover er der i gennemsnit anvendt 9 konsulenttimer pr. forløb i forvaltningerne til understøttelse etablering samarbejderne. 3
4 Om evalueringen KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Læringsforløbene har taget udgangspunkt i de aktiviteter, som foreningerne til daglig vikler i frivilligt regi. Fritid KBH Forløbene skal være med til at klare, hvordan den nye skolereforms ambition om at åbne skolen ift. det omgivende samfund, kan realiseres i praksis. Om evalueringen Læringsforløbene har taget udgangspunkt i de aktiviteter, som foreningerne til daglig vikler i I alt 11 foreninger har været involveret i samarbejderne, da flere foreningerne har viklet forløb på mere end frivilligt regi. Forløbene skal være med til at klare, hvordan den nye skolereforms ambition om at én åbne skole. skolen I alt ift. 10 skoler det omgivende har deltaget, samfund, da også kan nogle realiseres skolerne i praksis. har indgået i flere forløb (se bilag 1 for en oversigt over samtlige forløb). Skole- og foreningsrepræsentanterne er blevet bedt om at evaluere hvert enkelt forløb med en I alt selvstændig 11 foreninger besvarelse. har været involveret i samarbejderne, da flere foreningerne har viklet forløb på mere end én skole. I alt 10 skoler har deltaget, da også nogle skolerne har indgået i flere forløb Repræsentanter (se bilag 1 for en for oversigt de medvirkende over samtlige skoler forløb). og foreninger Skole- har og foreningsrepræsentanterne modtaget mail med link til er skemaet blevet bedt umiddelbart efter om at slutningen evaluere hvert på forløbet. enkelt forløb Flere med forløbene en selvstændig er evalueret besvarelse. mere end én repræsentant fra hhv. skole og forening, da flere personer har været involveret i etablering og vikling forløbet. Repræsentanter for de medvirkende skoler og foreninger har modtaget en mail med link til skemaet umiddelbart efter slutningen på forløbet. Flere forløbene er evalueret mere end én I repræsentant alt er der indkommet fra hhv. skole 39 besvarelser og forening, på spørgeskemaet da flere personer ud har 40 været mulige. involveret Det giver i etablering en svarprocent og på 97,5%. Fra de vikling medvirkende forløbet. skoler er indkommet 18 besvarelser. Fra de medvirkende foreninger er indkommet 21 besvarelser. I alt er der indkommet 39 besvarelser på spørgeskemaet ud 40 mulige. Det giver en svarprocent på 97,5%. Fra de medvirkende skoler er indkommet 18 besvarelser. Fra de medvirkende foreninger er indkommet 21 besvarelser. Forløbene har indfriet forventningerne Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse skolerne er mest tilfredse Inden hvert forløb blev igangsat, blev der - med hjælp fra en tovholder i forvaltningen - lavet en Inden samarbejdstale hvert forløb mellem blev igangsat, skole blev og forening. der - med På hjælp den fra baggrund en tovholder foreninger i forvaltningen og skoler - lavet blevet en stillet samarbejdstale mellem følgende skole spørgsmål: og forening. På den baggrund er foreninger og skoler blevet stillet følgende spørgsmål: I hvor høj grad har samarbejdet levet op til det, som er talt i samarbejdstalen? I hvor høj grad har samarbejdet levet op til det, som er talt i samarbejdstalen? Svarene fordeler sig således: Svarene fordeler sig således: Skole Forening I meget høj grad 67% 24% I høj grad 33% 52% I nogen grad 0% 24% I ringe grad 0% 0% Det har slet ikke levet op til det 0% 0% talte Respondenter Generelt viser svarene, at skolerne er mest positive i vurderingen, hvorvidt samarbejdet har levet op til det talte. Samtlige skolerepræsentanter svarer, at samarbejdet i høj eller meget høj grad har levet op til samarbejdstalen. Foreningernes repræsentanter er markant mindre positive, selvom det stadig er mere end 3/4 foreningerne, som mener, at samarbejdet i høj eller meget høj grad har levet op til talen. 4 4
5 Generelt viser svarene, at skolerne er mest positive i vurderingen, hvorvidt samarbejdet har levet op til det talte. Samtlige skolerepræsentanter svarer, at samarbejdet i høj eller meget høj grad har levet op til KØBENHAVNS KOMMUNE samarbejdstalen. Kultur- og Fritidsforvaltningen Foreningernes repræsentanter er markant mindre positive, selvom det stadig er mere end 3/4 foreningerne, Fritid KBH som mener, at samarbejdet i høj eller meget høj grad har levet op til talen. Deltagerne er ligeledes blevet spurgt, hvordan de generelt synes samarbejdet har fungeret. Svarene fordeler sig Deltagerne således: er ligeledes blevet spurgt, hvordan de generelt synes samarbejdet har fungeret. Svarene fordeler sig således: I hvor høj grad har samarbejdet mellem skolen og foreningen fungeret? Skole Forening I meget høj grad 56% 29% I høj grad 44% 48% I nogen grad 0% 19% I ringe grad 0% 5% Det har slet ikke fungeret 0% 0% Respondenter Billedet er det samme her - skolerne er mest positive i vurderingen samarbejdet, mens ca. 3/4 Billedet foreningsrepræsentanterne er det samme her - skolerne vurderer, er at mest samarbejdet positive i i høj vurderingen eller meget høj samarbejdet, grad har fungeret. mens ca. En 3/4 enkelt foreningsrepræsentanterne vurderer, at samarbejdet i høj eller meget høj grad har fungeret. En foreningsrepræsentant svarer, at det i ringe grad har fungeret. I besvarelserne de øvrige spørgsmål angående enkelt foreningsrepræsentant svarer, at det i ringe grad har fungeret. I besvarelserne de øvrige samarbejdet gør den samme tendens sig gældende. spørgsmål angående samarbejdet gør den samme tendens sig gældende. På På baggrund besvarelserne kan det konkluderes, at at forløbene generelt har har indfriet både både de de medvirkende medvirkende foreninger og foreninger skolers forventninger. og skolers forventninger. Generelt vurderer Generelt skolerne vurderer dog samarbejdet skolerne dog mere samarbejdet positivt end mere foreningerne. positivt En forklaring end foreningerne. kan være, at En skolerne forklaring oplever kan samarbejdet være, at skolerne og den oplever medfølgende samarbejdet økonomiske og den støtte som et bidrag til medfølgende deres kerneopgave. økonomiske støtte som et bidrag til deres kerneopgave. 5 5
6 KØBENHAVNS KOMMUNE Foreningerne Kultur- og Fritidsforvaltningen har fået Fritid KBH samarbejdsmuligheder, synlighed og Foreningerne flere har medlemmer fået samarbejdsmuligheder og synlighed lidt under halvdelen har oplevet medlemstilgang Undersøgelsen viser også, også, hvad hvad foreningerne har har fået fået ud ud samarbejdet. samarbejdet. Foreningerne Foreningerne har har forholdt forholdt sig til en række sig til udsagn en række i forbindelse udsagn i forbindelse med nedenstående med nedenstående spørgsmål: spørgsmål: Hvilke positive effekter har har undervisningsforløbet ht? ht? 1 Udsagn Andel 1 Pilotprojektet har skabt grundlag for at udbygge 81% samarbejdet med skolen Det har giver foreningen en øget synlighed overfor 76% potentielle medlemmer Det har udviklet foreningen og dens aktiviteter 48% Det har været med til at åbne skolen for lokale 48% fritidstilbud Det har givet eleverne lyst til at deltage i nye 48% fritidsaktiviteter Det har skabt mulighed for nye relationer mellem børn 43% og voksne Det har skabt et større kendskab til lokalsamfundet 24% Det har ført til medlemstilgang 14% Det har udviklet foreningens økonomi 14% Forløbet har ikke ht positive effekter 0% Respondenter 21 8 ud ud foreningerne foreningerne peger peger på, på, at at projektet projektet har har skabt skabt grundlag grundlag for for at udbygge at udbygge samarbejdet samarbejdet med med skolen. skolen. Desuden mener 7 ud 10 de deltagende foreningsrepræsentanter, at samarbejdet om Desuden mener 7 ud 10 de deltagende foreningsrepræsentanter, at samarbejdet om undervisningsforløbet undervisningsforløbet har givet deres forening en øget synlighed. Ca. halvdelen foreningerne har peger givet på, deres at samarbejdet forening en har øget været synlighed. med til Ca. at halvdelen udvikle deres foreningerne og peger dens på, aktiviteter. at samarbejdet har været med til at udvikle deres forening og dens aktiviteter. Kun 3 respondenter har peget på, at pilotprojektet har ført til flere medlemmer. I kommentarfeltet Kun anfører 3 respondenter flere foreningerne, har peget på, at det at pilotprojektet på evalueringstidspunktet har ført til flere (umiddelbart medlemmer. efter I kommentarfeltet viklingen anfører flere forløbet) foreningerne, endnu at var det for på tidligt evalueringstidspunktet at sige noget om (umiddelbart en eventuel medlemstilgang efter viklingen på forløbet) baggrund endnu forløbet. var for tidligt at sige noget om en eventuel medlemstilgang på baggrund forløbet. Derfor har forvaltningen i marts måned sendt foreningsrepræsentanterne et opfølgende spørgsmål ang. eventuel medlemstilgang. Syv de i alt 11 foreninger har svaret på spørgsmålet dem har Derfor har forvaltningen i marts måned sendt foreningsrepræsentanterne et opfølgende spørgsmål ang. eventuel fem oplevet medlemsfremgang, som de vurderer, kan tilskrives et eller flere de forløb, de har medlemstilgang. været involveret Syv i. Det de vil i alt sige, 11 foreninger at 45% de har deltagende svaret på spørgsmålet foreninger har oplevet dem har medlemstilgang fem oplevet i medlemsfremgang, forbindelse ét som eller de flere vurderer, forløb, kan tilskrives de har været eller involveret flere de i. forløb, de har været involveret i. Det vil sige, at 45% de deltagende foreninger har oplevet medlemstilgang i forbindelse med ét eller flere de forløb, de har været involveret i. 1 Respondenterne har ht mere end én svarmulighed derfor er summen %-tallene mere end Respondenterne har ht mere end én svarmulighed derfor er summen %-tallene mere end
7 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Skolernes Fritid KBH udbytte er læring, større glæde og motivation blandt eleverne Skolernes udbytte er læring, større glæde og motivation blandt eleverne Skolernes udbytte er er desuden blevet kortlagt i i undersøgelsen. Skolerne Skolerne har har ligesom ligesom foreningerne foreningerne forholdt sig til en forholdt række sig udsagn til en i forbindelse række udsagn med i nedenstående forbindelse med spørgsmål: nedenstående spørgsmål: Hvilke positive effekter effekter har har undervisningsforløbet ht? ht? Udsagn Andel 2 Det har opfyldt læringsmål for undervisningen 89% Forløbet har bidraget til elevernes individuelle læring 83% Det har været med til at åbne skolen for lokale fritidstilbud 78% Det har øget elevernes glæde og motivation 78% Det har øget elevernes glæde og motivation for at gå i 67% skole Det har givet eleverne lyst til at deltage i nye 61% fritidsaktiviteter Det har skabt nye relationer mellem børnene 44% Det har inspireret til nytænkning undervisningen 33% Det har skabt større kendskab til lokalsamfundet 28% Det har skabt et bedre teamsamarbejde 0% Forløbet har ikke ht positive effekter 0% Respondenter 18 9 ud ud skolernes skolernes repræsentanter repræsentanter mener, mener, at at forløbet forløbet har har opfyldt opfyldt læringsmål læringsmål for for undervisningen. undervisningen. 8 ud 10 mener, 8 ud at 10 forløbet mener, har at forløbet bidraget har til elevernes bidraget til individuelle elevernes læring individuelle og har øget læring elevernes og har øget glæde elevernes og motivation. Dermed glæde og har motivation. forløbene Dermed altså i langt har de forløbene fleste tilfælde altså i realiseret langt de undervisningens fleste tilfælde realiseret primære undervisningens formål - at bidrage til elevernes primære formål læring. - at bidrage til elevernes læring. Desuden Desuden mener mener 7 ud ud 10, 10, at at samarbejdet samarbejdet omkring omkring undervisningsforløbet undervisningsforløbet har har været været med med til at til åbne at åbne skolen for skolen for lokale fritidstilbud. Forløbene har altså for størstedelens vedkommende været med til at lokale fritidstilbud. Forløbene har altså for størstedelens vedkommende været med til at realisere ambitionen i realisere ambitionen i Folkeskolereformen om at åbne skolen op mod det omgivende samfund. Folkeskolereformen om at åbne skolen op mod det omgivende samfund. Det er også værd at bemærke, at mere end halvdelen skolernes repræsentanter mener, at samarbejdet om et undervisningsforløb med en forening har øget elevernes motivation for at gå i Det skole er også givet værd eleverne at bemærke, lyst til at at mere gå til end nye halvdelen fritidsaktiviteter. skolernes repræsentanter mener, at samarbejdet om et undervisningsforløb med en forening har øget elevernes motivation for at gå i skole og givet eleverne lyst til at gå til Der nye er fritidsaktiviteter. ingen respondenter hverken fra de deltagende skoler eller foreninger - som mener, at forløbet ingen positive effekter har ht. Der er ingen respondenter hverken fra de deltagende skoler eller foreninger - som mener, at forløbet ingen positive effekter har ht. 2 Respondenterne har ht mere end én svarmulighed derfor er summen %-tallene mere end Respondenterne har ht mere end én svarmulighed derfor er summen %-tallene mere end
8 Udfordringer i samarbejdet Langt størsteparten skolerepræsentanterne har ikke oplevet udfordringer i forbindelse med samarbejdet. To repræsentanter svarer dog, at der har manglet opfølgning på børnenes interesse for at gå til aktiviteten. Der har i disse tilfælde formentlig manglet en klar tale om, hvordan skolen kunne hjælpe interesserede børn med at gå til aktiviteten. En enkelt skolerepræsentant svarer, at der har manglet sammenhæng mellem forløb og læringsmål. Deltagerne har ht mulighed for at tilføje yderligere kommentarer til spørgsmålet. Skolerepræsentanterne har ikke mange kommentarer til udfordringerne i samarbejdet, men en enkelt peger på, at det har været en udfordring, at skolen har skullet ud huset for at komme til aktiviteten. Det har betydet kortere aktivitetstid og lang transporttid. En enkelt nævner desuden, at det er vigtigt, at formålet med forløbet tænkes sammen med eksamen for ikke være spild tid dette gælder særligt i udskolingen. Blandt foreningsrepræsentanterne har over halvdelen oplevet udfordringer med forløbet. Den mest markante udfordring, som undersøgelsen peger på, er, at det har været vanskeligt for foreningerne at lave taler med skolerne. Halvdelen foreningsrepræsentanterne peger på, at det har været en udfordring. Desuden er der tre foreningsrepræsentanter, som peger på, at der har manglet opfølgning på børnenes interesse for at gå til aktiviteten. I foreningsrepræsentanternes kommentarer viser der sig desuden et mønster. En del foreningerne har ht udfordringer med at tilpasse deres læringsforløb til skolens rammer i form skemalagte lektioner og samarbejde med skiftende lærere. Desuden peger en enkelt repræsentant på, at rollefordelingen mellem lærere og foreningsinstruktører har været uklar, og at det har været svært at få lærerne til at tage ansvar for at løse konflikter og skabe ro. I et enkelt forløb har der været indgået samarbejde mellem to foreninger om et fælles undervisningsforløb. Det har ifølge besvarelserne ikke været optimalt pga. graden kompleksitet og administration. Desuden har det været en udfordring, at de to foreninger havde meget forskellige værdier og metoder. I forbindelse med et andet forløb bemærker en foreningsrepræsentant, at der let kan opstå fordomme, når man arbejder sammen på tværs meget forskellige organisationer. Vedkommende skriver, at der opstod en historie blandt skolens lærere om, at udbyderens aktiviteter var kaotiske og ukontrollerede. Omvendt fik foreningens undervisere opbygget et indtryk skolens lærere som rigide og uvillige til at samarbejde. Gennem formøder og evalueringer arrangeret foreningens tovholder lykkedes det at rydde stereotype forforståelser vejen, men det krævede et særskilt fokus. Det indikerer, at skole-foreningssamarbejde kræver, at man tager sig tid til at stemme forventninger og lære hinandens virkeligheder at kende. 8
9 kommunens rolle økonomi og konsulentstøtte I forbindelse med skole-foreningssamarbejderne har de deltagende foreninger modtaget økonomisk støtte fra Københavns Kommune. Der er brugt i alt kr. på de 16 forløb. Den gennemsnitlige støtte pr. forløb er ca kr. Derudover har både skoler og foreninger brugt tid og ressourcer på koordinering og indgåelse taler. Fra Børne- og Ungdomsforvaltningens og Kultur- og Fritidsforvaltningens side er der anvendt i alt 139 konsulenttimer på pilotforløbene. Det svarer til ca. ni konsulenttimer pr. forløb. Timerne er blevet brugt på etablering samarbejderne, indgåelse samarbejdskontrakt, løbende sparring ved udfordringer samt evaluering. To de evaluerede forløb har indgået i Kultur- og Fritidsforvaltningens fondstøttede Åben skole-pilotprojekt på Amager, som gennemføres delingen Skole og Fritid. Disse forløb har fået markant mere konsulentstøtte ca. 16 timer hver. Evalueringen disse to forløb viser, at alle lærere og foreningsrepræsentanter mener, at samarbejdet har fungeret i høj eller meget høj grad, og at der ikke har været udfordringer i forbindelse med de to forløb. Særligt foreningerne har oplevet, at samarbejdet fungerede mere gnidningsløst. En foreningernes repræsentanter skriver: Samarbejdet med henholdsvis Kultur- og Fritidsforvaltningen og lærerteamet på skolen har været særdeles tilfredsstillende for både [foreningens] ledelse og konsulenter. Besvarelserne indikerer, at lærerne i forbindelse med disse to forløb bedre forstår værdien samarbejdet med foreningslivet. Som en foreningsrepræsentanterne skriver: Lærerteamet har virkelig spillet med her og har været meget samarbejdsvillige og engagerede. For mere information henvises til den særskilte kvalitative evaluering Skole og Fritids Åben Skole-pilot projekt med titlen: Kultur- og Fritidsbrobyggere på skoler evaluering et Åben Skole-pilotprojekt. 9
10 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH Bilag 1: Oversigt over skole-foreningssamarbejder Bilag 1: Oversigt over skole-foreningssamarbejder Forening Skole Indhold Cph Floorball Valby Skole Floorball med motorikfokus/ indskoling/ Fag 6 uger Global Kidz Peder Lykke Skolen Hiphop dans for 2 og 3. klasserne. Rapolitics og Livsbanen Peder Lykke Skolen Rap/mellemtrin og udskoling/fag el. UU Børenkulturstedet Karensminde Bavnehøj Skole Innovation, design, billedkunst og fablab for 6. klasse og udskoling Game Bavnehøj Skole Kompetenceløft for lærerne på Bavnehøj skole i Boldspil Københavns Trampolinklub Rødkilde Skole Trampolin / mellemtrin/ Fag 6 uger Københavns Bellahøj Skole Trampolin / mellemtrin/ Fag Trampolinklub Københavns Trampolinklub Grøndalsvængets Skole 6 uger Trampolin / mellemtrin/ Fag 6 uger Arbejdernes Tennisklub Rødkilde Skole Tennis/mellemtrin/Fag 6 uger Arbejdernes Tennisklub Grøndalsvængets Skole Tennis/mellemtrin/Fag 6 uger Sparta Langelinieskolen Atletik/mellemtrin/Fag Sparta Randersgade Skole Atletik/mellemtrin/Fag Sparta Sortedamsskolen Atletik/mellemtrin/Fag Københavns Badminton Klub Københavns Badminton Klub Islands Brygge Badminton Langelinieskolen Randersgade Skole Islands Brygge Skole Badminton/mellemtrin/Fag Badminton/mellemtrin/Fag Badminton/mellemtrin/Fag BILAG 10
11 11
12 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen April 2015
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi
Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen
Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge
Uddannelsesparathedsvurdering for 8. klasse for skoleåret
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Uddannelsesparathedsvurdering for 8. klasse for skoleåret 2015-16 Fakta vedr. uddannelsesparathedsvurderingen
Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.
NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 [email protected] Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Orientering om resultater fra den nationale trivselsmåling I folkeskolereformen er der fokus på at øge trivslen blandt
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning
ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
AKTIV HELE DAGEN. Mariagerfjord Kommune
AKTIV HELE DAGEN Mariagerfjord Kommune Rapport om undersøgelse af børn og unges tilknytning til forenings- og fritidslivet i Mariagerfjord Kommune 217 INDHOLD Indhold... 2 Introduktion... 3 Konklusioner...
Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015
Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Borgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Evaluering af fag og undervisningsforløb
Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)
I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,
Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Ny SFO model. 1.2 Kommissorium
Ny SFO model 1.2 Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Målgruppe / interessenter...3 Indhold og milepæle...3 Metode...4 Evaluering...4 Succeskriterier...6 Organisering...6 Information...6
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på fire moduler: Introduktion, Læring, kognition og
