Institut for Ledelse & Organisation. Anslag: Vejleder Helle Neergaard. Kvindelige ledere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institut for Ledelse & Organisation. Anslag: 109.745 Vejleder Helle Neergaard. Kvindelige ledere"

Transkript

1 Institut for Ledelse & Organisation Bachelorafhandling Anslag: Forfatter Emma Sophie Fuglsang Andsager Vejleder Helle Neergaard Kvindelige ledere Aarhus Universitet Department of Business Administration August 2015

2 Abstract The purpose of this thesis is to examine discourses regarding Danish female business leaders produced in the Danish media. The thesis finds, that several discursive practices contribute to the imbalance in power between women and men in the Danish media and to the construction of the female leaders position as subordinate. It is a fact that the percentage of female leaders in both the private and the public sector in Denmark is low compared to other European countries. On the contrary, Denmark ranks as the 5th country world wide with the narrowest gender gap only exceeded by the Nordic countries. In addition, the number of women taking a higher education comprising especially university degrees increases in Denmark, and the number of highly-educated women increases as well. The outlined social conditions for women in Denmark assume, that the Danish women are ambitious and welleducated, which makes them well-qualified for management positions. In addition, it is relevant to explore within the field of business and social science what barriers may exist for women who want to obtain a management position. The examination of these barriers ought to be in the interest of both Danish women, the Danish business community and the Danish society in general. Using a Foucauldian framework this thesis conducted a discourse analysis of 10 journal interviews with women in management to identify in which way the articles construct the female leader of today s business life in Denmark. The articles were published in the period in the Danish business newspaper, Børsen and the women s magazine, ALT for Damerne. A similar analysis of 10 interviews from Børsen and the men s lifestyle magazine Euroman was conducted for the male leaders to provide a standard of comparison with the female leaders. The choice of methodology framework and epistemological position imply, that the results of this thesis cannot be generalized, as the results are found in a specific context of the articles. The discourse analysis demonstrates discursive sources of how different assumptions about women are taken for granted in the discourse of female leaders. The analysis reproduces sex as something that is given rather than something, that is socially constructed as this thesis claims. Additionally, the analysis finds, that discourses retain women as the primary caretaker of the family, which creates structural barriers for women on the labour market. Furthermore, management is basically

3 constructed as something masculine, with the result that women leaders are projected as unfeminine and special women. These conditions help to maintain women's position of power as subordinate to men. Moreover these discursive practices construct women as either "superwomen" or "business men " which do not contribute in presenting current female leaders as role models. The analysis also shows that there is an absence of female leader role models. In discussing the implications of the discourse practices, the thesis propose different suggestions for media, employers, the men, the women and the female leaders in order to change the perception of female leaders and to reduce the structural barriers to female management careers. This thesis contributes to a critical approach to the way female leaders are discursively constructed in the Danish media. The thesis identifies the discursive sources to the continued construction of female leaders that positions them as secondary to male leaders. In this way the thesis highlights the need for an increase in society s awareness of how power relations between women and men are created by the way we speak about them. An increased awareness will hopefully over time in combination with feminist theoretical currents change the way gender - also in business life - is articulated in the Danish media and in the Danish society in general.

4 Indholdsfortegnelse Kvindelige ledere ABSTRACT 2 1 INTRODUKTION INDLEDNING UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL STRUKTUR 7 2 TEORETISK REFERENCERAMME FEMINISTISK TEORI KØN DET BIOLOGISKE KØN KØNSSTEREOTYPER BEM S SEX ROLE INVENTORY THINK-MANAGER-THINK-MALE WORK-LIFE-BALANCE LEDELSESTEORIER FEMININ LEDELSESSTIL ANDROGYNE LEDERE DEMASKULINISERING AF LEDELSE MAGT GLASLOFTET ROLLEMODELLER 19 3 METODE VIDENSKABELIG METODE ONTOLOGI EPISTEMOLOGI FILOSOFISK POSITION KVALITATIV METODE DISKURSANALYSE EMPIRIEN DATAINDSAMLING DATABEHANDLING RELIABILITET OG VALIDITET REFLEKSION 28 4 ANALYSE LEDERNES PERSONKARAKTERISTIKA LEDERNES FAMILIERELATIONER BARRIERER VS. FACILITATORER FOR KVINDELIGE LEDERE 41 5 DISKUSSION 45 6 KONKLUSION 50 7 LITTERATURLISTE 51 Side 4 af 143

5 8 APPENDIKS OVERSIGT OVER ARTIKLERNE BEM S MASKULINE SKALA MATCHET MED LEDERKARAKTERISTIKA TABEL 4.3 BEM S FEMININE SKALA MATCHET MED LEDERKARAKTERISTIKA OVERSIGT OVER FORDELINGEN AF MASKULINE PERSONKARAKTERISTIKA I DE UDVALGTE ARTIKLER OVERSIGT OVER FORDELINGEN AF FEMININE PERSONKARAKTERISTIKA I DE UDVALGTE ARTIKLER FORDELING AF KØNSBESTEMT VS. KØNSNEUTRAL KARAKTERISTIKA FORDELING AF KØNSBESTEMTE KARAKTERISTIKA FORDELING AF DE MANDLIGE LEDERES KARAKTERISTIKA PÅ BEM S KØNSBESTEMTE SKALAER FORDELING OVER DE KVINDELIGE LEDERES KARAKTERISTIKA PÅ BEM S KØNSBESTEMTE SKALAER FORDELING AF ANSLAG (EKSKL. MELLEMRUM) I ARTIKLERNE, SOM ITALESÆTTER FAMILIERELATIONER ARTIKLER 64 Side 5 af 143

6 1 Introduktion Kvindelige ledere 1.1 Indledning Køn og ledelse to ord, der i forlængelse af hinanden har dannet grundlag for en bred offentlig debat om den lave andel af kvindelige ledere i det danske erhvervsliv. Selvom debatten har rullet i flere årtier, og den videnskabelige litteratur har bidraget med flere teorier om kvinder i ledelse, forbliver spørgsmålet om, hvorfor der er så få kvindelige ledere, stadig ubesvaret (Billing, 2005). Debatten om ligestilling på arbejdsmarkedet bygger på antagelsen om, at kvinder på baggrund af deres køn ikke har de samme muligheder for at få en lederstilling som mænd (Billing, 2005; Alvesson et al, 2009). Ifølge The Global Gap Index lever den danske kvinde i et samfund, som rangeres på en 5. plads på verdensplan over de nationer, hvor de kønsmæssige forskelle mellem mænd og kvinder er mindst, baseret på økonomiske, politiske, uddannelsesmæssige samt sundhedsmæssige forhold (World Economic Forum, 2015). Det viser sig dog, at trods danske kvinders relative høje andel af den samlede danske arbejdsstyrke på lidt over 45% i 2010 besad de kun lidt over 20% af ledelsesposterne på mellemlederniveau og i topledelse 1, hvilket er mere end 10 procentpoint lavere end gennemsnittet for alle OECD-landene (OECD, 2014). Hvis man udelukkende ser på danske kvinders adgang til arbejdsmarked, så synes lige vilkår og muligheder for at gøre karriere på ledelsesgangene ganske gode, men modsat taler statistikkerne også deres tydelige sprog, da kun en lav andel af kvinderne benytter sig af deres muligheder for at gøre karriere på ledelsesniveau. Relevansen af debatten om kvinder i ledelse kan for eksempel begrundes med, at mange kvinder besidder de kompetencer og den uddannelse, som skal til for at varetage posten som leder. En bred spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte fra 2013 viste, at kvinder er statistisk signifikant bedre til at lede deres medarbejdere end mænd. Lederne blev blandt andet bedømt på deres lederegenskaber i forhold til resultatopfyldelse, succesfuld udvikling af afdelingen samt deres relationsskabende kompetencer (Sand, 2013, Business.dk). Debatten begrundes derudover også med den stigende andel af kvinder på landets universiteter, som anses for efter endt uddannelse at være kvalificerede til at varetage lederjobs. De højtuddannede kvinder bliver set som uudnyttede ressourcer for den danske samfundsøkonomi og spild af talent (Dørge, 2015). Den offentlige debat i Danmark producerer forskellige diskurser om kvindelige ledere. Alle diskurser italesætter objekter eller subjekter forskelligt, og i deres forsøg på at fremstille 1 Dækkesafkategori1iTheInternationalStandardClassificationogOccupation. Side 6 af 143

7 virkeligheden vil de påvirke konstruktionen af virkeligheden (Ahl, 2002). Diskurser har derfor en betydningsfuld magtposition i et samfund i forhold til at skabe og opretholde bestemte former for adfærd og forståelser af virkeligheden (Burr, 1995). Hvilket implicerer, at den offentlige diskurs kan påvirke danske kvinders lyst til at blive ledere. Sproget i de danske medier skal derfor ses som en væsentlig medskaber i konstruktionen af virkeligheden, og her kan diskursanalyse benyttes til at forstå den sociale konstruktion af virkeligheden (Achtenhagen et al, 2007). Analyser af diskurser i medierne kan ifølge Fairclough (1995) fremvise konstruktionen af måden kvindelige ledere italesættes på, og dermed hvordan kvindelige ledere opfattes i den brede befolkning samt have indflydelse på politiske beslutninger (Burr, 1995). Denne opgave ønsker med en kritisk tilgang at undersøge, hvad der kan være årsag til den lave andel af kvindelige ledere i det danske erhvervsliv. Undersøgelsen vil igennem en diskursanalyse af artikler fra fremtrædende danske tidskrifter afdække den offentlige diskurs om kvindelige ledere for herigennem at identificere, hvordan kvindelige ledere konstrueres og positioneres i de danske medierne. Forskningsspørgsmålet og teorispørgsmålene er dermed udformet således: 1.2 Undersøgelsesspørgsmål Hvilke diskurser om kvindelige ledere konstrueres i de danske medier? Hvordan italesættes lederens karaktertræk og ledelsesstil? Hvordan italesættes lederens familierelationer i artiklerne, og italesættes de overhovedet? Bliver italesættelsen af kvinder betragtet som en barriere eller en facilitator? 1.3 Struktur Undersøgelsesspørgsmålet vil blive besvaret med udgangspunkt i teorispørgsmålene. Der er udvalgt en relevant teoretisk referenceramme samt en kvalitativ metodisk tilgang, som vil søge at besvare teorispørgsmålene og undersøgelsesspørgsmålet. Opgaven vil indledningsvist præsentere den teoretisk referenceramme, hvorefter det videnskabelige standpunkt samt valg af metode for opgaven vil blive fremlagt. Efterfølgende vil analysen blive udarbejdet, og analysens resultater og implikationer vil blive diskuteret. Afslutningsvis vil opgavens samlede bidrag til debatten om kvindelige ledere samt forslag til videre studier sammenfattes. Side 7 af 143

8 2 Teoretisk referenceramme 2.1 Feministisk teori Siden 1970 erne har det lave antal af kvinder i ledelse været til debat og det maskuline stereotypebillede af en succesfuld leder har været kritiseret i feministisk teori (Eriksson et al, 2008). Kønsforskning i organisationsteori er forbundet med begrebet feminisme, som historisk set udspringer af ønsket om kvinders uafhængighed set ud fra et økonomiske, politisk og socialt synspunkt (Billing, 2005). Feministisk teori anerkender og forholder sig overordnet kritisk til kvinders undertrykkelse. Denne opgave vil beskæftige sig med social konstruktivistisk feministisk teori, som ifølge Ahl (2007) betragter konstruktionen af køn, som noget der bliver udført af det enkelte menneske i overensstemmelse med de gældende samfundsnormer, hvilket kan have betydning for magtforholdet mellem kvinder og mænd. Kønsforskning har ligesom feministisk teori også interesseret sig for betydningen af køn i en given sammenhæng. Kønsforskning arbejder dog ud fra en neutral tilgang, herunder om kønnet reelt set har en betydning i den givne sammenhæng (Billing, 2005). Den teoretiske ramme i denne opgave vil være baseret på både feministisk teori og kønsforskning. Den teoretisk referenceramme vil introducere teorier og undersøgelser indenfor følgende områder om kvinder og ledelse: Konstruktionen af køn og kønsstereotypier Work-life-balance Ledelsesteorier Strukturelle barrierer Rollemodeller 2.2 KØN Det biologiske køn Det er vigtigt at holde sig for øje, når man beskæftiger sig med teorier indenfor ledelse og køn, hvordan begrebet køn defineres rent teoretisk. Indenfor teoriens verden skelnes der mellem det biologiske køn og det socialt konstruerede køn. I den engelsksprogende akademiske litteratur tydeliggøres dette skel mellem det biologiske køn og det socialt konstruerede køn, da begrebet sex henviser til det biologiske køn, og begrebet gender henviser til det socialt konstruerede køn (Billing, 2005). Det biologiske køn inddeles efter kvinde eller mand. Det biologiske køn refererer til det, som rent biologisk definerer enten en kvinde eller mand. Når man vurderer et individ ud fra Side 8 af 143

9 individets biologiske køn, bliver individets egenskaber, kompetencer og formåen vurderet på baggrund af de anatomiske, hormonelle eller fysiske forskelle. (Alvesson et al, 2009, s. 22). Ifølge Claes (1999) sammenkobles den biologiske opdeling af køn med bestemte roller, hvor kønsroller beskrives som de funktioner et individ per definition forventes at påtage sig på baggrund af sit biologiske køn. Dette er medvirkende til, at den biologiske opdeling af køn tages forgivet, og at det biologiske køn kobles med socialt konstruerede kønsroller, som kan udvikles til stereotype forestillinger om det biologiske køn. I diskursiv sammenhæng tales der om skabelsen af regulariteter indenfor diskursen. Regulariteter som producerer og opretholder bestemte måder at italesætte ting på, som med tiden bliver taget for givet. Denne analysen vil iagttage om det kvindelige køn tages for givet i diskursen om kvindelige ledere. Det socialt konstruerede køn skal ifølge Acker (1992 refereret i Ahl, 2006:596) forstås som den sociale praksis og fremstillingen, som associeres med det feminine og det maskuline. Det feminine og det maskuline bliver dermed set som konstrueret ud fra samfundsmæssige og historiske omstændigheder, hermed forstået som et resultat af menneskelige sociale processer, handlinger, diskurser, tanker og praksis, hvorigennem mennesker fortolker, skaber og genskaber den sociale verden (Alvesson et al, 1997). Da faktorerne i den sociale konstruktion vil ændres over tid, vil fremstillingen og forståelsen af begreberne feminin eller maskulin også være foranderlig med tiden (Billing, 2005, s. 36 ; Gatrell et al, 2012, s. 4). West et al (1987) introducerede begrebet doing gender, hvor konstruktionen af forskelle mellem kvinder og mænd, er i fokus. Det at gøre køn samler sig om de forskelle, som ikke er naturlige, essentielle eller biologiske, men som måske med tiden vil blive set på som essentielle. West et al (1987) mener, at køn er menneskeskab, fordi mennesker har et behov for at kategorisere og definere alting. Processen eller konstruktionen om man vil af disse kønsmæssige forskelle sker både på makro-niveau (samfundsniveau), mesoniveau (på organisationsplan) og på mikro-niveau (individniveau). Analysen vil senere i opgaven identificere diskursen om kvindelige ledere, som samtidig med medskaber i produktionen af det kvindelige køn på makro-niveau Kønsstereotyper Noget af det allerførste, børn stifter bekendtskab med og lærer at skelne imellem, er deres eget og andre menneskers køn (Billing 1999). Jævnfør Billing (2005) oplever de hurtigt, hvordan forventninger til menneskets adfærd og egenskaber bliver koblet til kønnet (Billing, 2005). Dette kan give sig udslag i kønsstereotyper, som begrænser det enkelte menneskes adfærd. En stereotype Side 9 af 143

10 skal ses som et individs forestilling om og forventning til hvilke karaktertræk og egenskaber, der er karakteristiske for medlemmer, som tilhører en bestemt gruppe. Typiske stereotype karakteristika kan være køn, alder, race, religiøs overbevisning, seksuel orientering, beskæftigelse. Individets forudindtagede forestilling og forventning er udelukkende baseret på medlemmernes tilhørsforhold til den bestemte gruppe. Generelt benyttes stereotype karakteristika til at adskille en bestemt gruppe af mennesker fra andre grupper (Buelens et al, 2011, kap. 9). Kønsmæssige stereotyper betragter typisk kvinder som mere ekspressive, mindre selvstændige, mere følelsesmæssige, mindre logisk tænkende, mindre kvantitativt funderede og mere socialt deltagende end mænd (Buelens et al, 2011, kap. 9). Den såkaldte Rip-Rap-Rup-effekt beskriver det fænomen, at mandlige beslutningstagere har en tilbøjelighed til at ansætte personer, som ligner dem selv, i ledende stillinger. Forklaringen på fænomenet skal findes i, at de mandlige beslutningstagere i højere grad kan identificere sig med mænd sammenlignet med kvinder, da de har en stereotypisk forventning til, at andre mænd besidder samme egenskaber og kompetencer som dem selv (Lederen i Væksthus for Ledelse, 2008). Denne effekt kan endvidere medvirke til, at kvinder er nødsaget til at adaptere maskuline karakteristika herunder en maskulin retorik for i højere grad at blive accepteret i ledelseshierarkiet (Christensen et al, 2012). Det første teorispørgsmål i analysen vil undersøge, om dette gør sig gældende i de kvindelige lederes fremstilling af deres personkarakteristika og ledelsesstil Bem s Sex Role Inventory Sandra L. Bem s Sex Role Inventory (BSRI) var med til at udvikle forståelsen af de klassiske kønsrollekarakteristika. Tidligere psykologisk teori og den generelle samfundsopfattelse havde i samspil dannet en forståelse for, at feminine og maskuline karaktertræk skulle ses som to modsatsrettede poler (Bem, 1981; Spencer, 1975). Et individ kunne altså kun karakteriseres som enten feminin eller maskulin. BSRI videreudviklede denne forståelse til, at individer både kan besidde feminine og maskuline karaktertræk, og at individet kan karakteriseres som overvejende feminin, maskulin eller androgyn (Bem, 1974, s. 155). Et individ defineres ud fra psykologien som androgyn, hvis vedkommende besidder både feminine og maskuline karaktertræk. Psykologisk androgyni angiver dermed, at det er muligt for et individ at indeholde både maskuline og feminine karaktertræk. I den oprindelige litteratur om psykologisk androgyni blev individer kategoriseret som maskulin, androgyn eller feminin på baggrund af forskellene mellem individernes score af maskuline og feminine træk. Dette gjorde BSRI op med (Bem et al, 1976). Side 10 af 143

11 2 Tabel: Karaktertræk Kvindelige ledere Bem sfeminine,maskulineogneutraleskala Masculine items Feminine items Neutral items Acts as a leader Affectionate Adaptable Aggressive Cheerful Conceited Ambitious Childlike Conscientious Analytical Compassionate Conventional Assertive Does not use harsh language Friendly Athletic Eager to soothe hurt feelings Happy Competitive Feminine Helpful Defends own beliefs Flatterable Inefficient Dominant Gentle Jealous Forceful Gullible Likable Has leadership abilities Loves children Moody Independent Loyal Reliable Individualistic Sensitive to the needs of others Secretive Makes decisions easily Shy Sincere Masculine Soft spoken Solemn Self-reliant Sympathetic Tactful Self-sufficient Tender Theatrical Strong personality Understanding Truthful Willing to take a stand Warm Unpredictable Willing to take risks Yielding Unsystematic Kopieret fra Bem (1974) BSRI indeholder en opgørelse over 20 personkarakteristika, som karakteriserer henholdsvis femininitet og maskulinitet. Derudover indeholder opgørelsen yderligere 20 neutrale personkarakteristika, som alle er socialt accepterede og ønskede i samfundet, men som ikke kobles til hverken det feminine eller det maskuline. Bem (1974) inkluderer de yderligere 20 personkarakteristika i forsøget på undgå bias hos respondenterne, når de besvarede undersøgelsen. Hun traf denne beslutning på baggrund af antagelsen om, at datidens menneske var født ind i et samfund, som allerede var funderet på klassiske kønsroller, og at de dermed var bevidste om samfundets ønskede adfærd til mænd og kvinder (Bem, 1981). Bem ønskede ikke, at respondenternes bevidsthed omkring kønsroller og samfundets ønskede adfærd til mænd og kvinder skulle påvirke besvarelserne (Bem, 1974). BSRI er kort sagt et spørgeskema, hvor respondenterne på en Likert-skala skal bedømme graden af deres egne personkaraktertræk. Respondenter, som udelukkende scorer højt på feminine karakteristika, vil blive karakteriseret som feminine. Side 11 af 143

12 Respondenter, som udelukkende scorer højt på maskuline karakteristika, vil blive karakteriseret som maskuline. Og respondenter, som scorer højt på både feminine og maskuline karakteristika, vil blive karakteriseret som androgyne. I tabel 2 ses de 60 personkarakteristika som benyttes i BSRI inddelt efter feminine, maskuline samt neutrale karakteristika. Rækkefølgen af karaktertrækkene er tilfældig og er ikke relevante i denne sammenhæng. Bem et al (1976) foretog to studier af individers instrumentelle evner og evnen til at udtrykke sig på baggrund af deres placering i BSRI. Det ene studie undersøgte individernes evne til at udvise feminin omsorg, herunder kæle med kattekillinger, lege med babyer samt udvise empati for et andet menneske i sorg. Det andet studie undersøgte individernes evne til at udvise maskulin selvstændighed, når de befandt sig i pressede situationen, hvor de skulle præstere. Den væsentligste konklusion på undersøgelserne var, at individer, som selv karakteriserede sig med en høj score på både feminine og maskuline karaktertræk på BSRI, og dermed blev karakteriseret som androgyne, også udviste en høj grad af maskulin selvstændighed og feminin omsorg i de omtalte undersøgelser. Samtidig udviste individer med en lav score på både feminine og maskuline karaktertræk på BSRI en lav selvtillid samt adfærdsmæssige hæmninger i de to studier. Resultaterne i ovenstående to studier bekræftede dermed resultaterne i Spencer et al s (1975) studie, som definerer individer med en høj-høj score på BSRI som værende androgyne. Modsat defineres individer med en lav-lav score på BSRI som værende udifferentierede (Bem et al, 1976). Figur 2 viser den kønsrolle et individ vil få tildelt ud fra graden af feminine og maskuline karaktertræk, som individet vil rangere sig selv til i BSRI. 2 Figur: Kønsplacering Kønsrolleplacering på baggrund af de feminine og maskuline karaktertræk ifølge BSRI Side 12 af 143

13 Bem s studie af BSRI fandt derudover også, at en høj score på enten de feminine eller de maskuline karaktertræk ikke afspejlede en bestemt opførsel i en social kontekst i overensstemmelse med den generelle forståelse af de kønsrollemæssige karakteristika. En høj score var i stedet et udtryk for, hvordan respondenterne i studiet ønskede at blive vurderet i deres opførsel ud fra en kønskarakteristisk adfærd (Bem, 1974; Bem et al, 1976). Det første teorispørgsmål vil tage udgangspunkt i BSRI i et forsøg på at kategorisere de karakteristika, som lederne beskriver sig selv med i artiklerne for at identificere, om diskursen er kønsbestemt og i så fald italesat ud fra feminine eller maskuline karakteristika Think-Manager-Think-Male I 1973 og 1975 publicerede Schein to banebrydende studier, som undersøgte forholdet mellem kønsrollestereotyper og de påkrævede karakteristika for en succesfuld leder. I undersøgelserne skulle henholdsvis kvinder og mænd i stillinger på mellemlederniveau vurdere kendetegnene for kvinder og mænd i al almindelighed samt for succesfulde ledere ud fra 92 forskellige beskrivende udtryk. Begge studier bekræftede, at de karakteristika, den attitude og det temperament, som de adspurgte forbandt med succesfulde mellemledere i højere grad bliver associeret med maskulinitet fremfor femininitet (Schein, 1973; 1975). De karakteristika, som både de kvindelige og mandlige adspurgte i studiet associerede en succesfuld leder og en mand med, var blandt andet: Ambitiøs, selvsikker, lederskabsevner, konkurrenceminded, slagkraftig, objektiv, aggressiv og ønske om ansvar. De karakteristika, som begge grupper af de adspurgte var enige om karakteriserede succesfulde ledere og kvinder, var: Intuitiv, hjælpsom, menneskelige værdier samt bevidsthed om andre menneskers følelser (Schein, 1973; 1975). Disse superlativer understøtter de klassiske stereotype forventninger til det feminine og det maskuline, som vil blive behandlet senere i opgaven. Derudover skal det også bemærkes, at der blandt både de kvindelige og de mandlige mellemledere var enighed om, at langt flere karakteristika for en succesfuld leder også karakteriserede mænd end kvinder. Schein (1973; 1975) udledte af sin undersøgelserne, at disse stereotype forestillinger om mænd og kvinder i relation til de karakteristika, som kendetegner en succesfuld leder, fremmer opfattelsen af, at kvinder er dårligere ledere end mænd. Scheins resultater understøtter det kendte fænomen; think-managerthink-male. Side 13 af 143

14 2.3 Work-life-balance Kvinder har igennem historien varetaget de arbejdsopgaver, som lå i hjemmet, såsom børnepasning, tøjvask, rengøring og madlavning. Selvom kvinderne, udgør en stor andel af den danske arbejdsstyrke i dag, påtager mange kvinder sig stadig det største ansvar i hjemmet (Billing, 2005). Det har blandt andet indflydelse på, hvordan kønsstereotypier om kvinder, som værende mindre ambitiøse og arbejdsomme, opstår (Billing, 2005). Derudover står de fleste kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel også udenfor arbejdsmarkedet for en kortere eller længere periode, hvilket også bidrager yderligere til kønsstereotypificeringen af kvinder (Billing, 2005). Da kvinder i mange henseender bliver set som den primære omsorgsperson i hjemmet, skaber dette en ubalance mellem kvindelige og mandlige ledere. Da kvinder oftest må påtage sig i overensstemmelse med de gældende samfundsnormer et langt større ansvar på hjemmefronten. Dette bevirker, at en lederpost og et familieliv vil være uforeneligt for nogle kvinder, som samtidig ønsker at leve op til samfundets forventninger om den gode mor med hjemmebagte, økologiske speltboller kontra ravnemoren med au pair-løsning og fastfood (Christensen et al, 2012). Prioriteringen af værdier er ifølge Christensen et al (2012) også forskellig afhængig af køn. Mænd (+50 år) og mænd (25-50 år) prioriterer familielivet på en henholdsvis 4. og 3. plads i deres værdisæt, hvor blandt andet succes på jobbet indtager en højere placering end familielivet. Familielivet prioriteres derimod på en 1. plads for kvinder uanset deres alder, hvilket tyder på, at kvinder fungerer bedst i deres karriere, hvis der er harmoni på hjemmefronten (Christensen et al, 2012). Lispey et al (1990 i Claes, 1999) beskriver, hvordan kønsrollesocialisering er en vigtig faktor i forhold til den lave andel af kvinder i ledelse. Denne kønsrolle socialisering har betydet, at kvinder såvel som mænd igennem den herskende samfundskultur er socialiseret til at acceptere det syn, at kvinder bør være den primære person til at tage sig af børn og familien som helhed. Det andet teorispørgsmål vil identificere i hvor grad familierelationer italesættes af både de kvindelige og mandlige ledere, for derved at kunne sammenligne eventuelle forskelle i diskursen for de to køn. 2.4 Ledelsesteorier Ledelse skal forstås, som en interaktion mellem en leder, en gruppe af individer, som vælger at følge lederen og en aktuel situation (Buelens et al, 2011). Organisatorisk lederskab defineres ifølge GLOBE (House, 2004, s. 15) som: (..) the ability of an individual to influence, motivate and enable others to contribute toward the effectiveness and success of organizations of which they are members. Side 14 af 143

15 GLOBEs definition definerer i bred forstand, hvordan organisatorisk lederskab kan forstås, men i realiteten er opfattelsen af succesfuld lederskab afhængig af mange underliggende parametre. Lederskab er blandt andet kulturelt og historisk betinget, hvilket har medført, at ledelse, magt og autoritet bliver associeret med maskuline karakteristika, da ledelsesposter i organisationer fortrinsvis har været besat af mænd op igennem historien (Buelens et al, 2011, kap. 15) Feminin ledelsesstil I 1980 erne begyndte nye værdier indenfor organisatorisk ledelsesteori at spire som en modpol til den konkurrerende og autoritære tilgang til ledelse, som har været præget af den store andel af mænd i ledelse, og som oftest forbindes med en traditionel maskulin ledelsesstil. Disse nye værdier opstod i takt med, at andelen af kvindelige ledere steg, og værdierne bliver i dag relateret til feminine værdier, da de fokuserer på relationer, kommunikation, inspiration, ledelse og forhandling (Claes, 1999). Denne forandring medførte, at forskningen indenfor organisatorisk ledelsesteori herunder ledelsesstile blev kønsinddelt. De nyere ledelsesstile blev i højere grad associeret med feminine karakteristika samtidigt med, at en ren feminin ledelsesstil, som kun kunne udføres af kvinder, blev udforsket. I forsøget på at finde en sammenhængen mellem en leders ledelsesstil og performance i en organisation, skelnede man mellem relationsbaseret ledelse og opgaveorienteret ledelse. Relationsbaseret ledelse har som navnet antyder fokus på relationer mellem lederen og medarbejderne, og en leder med denne ledelsesstil karakteriseres som støttende, kommunikativ, hensynsfuld og venlig. Der er tale om karakteristika som alle i overvejende grad forbindes med feminine karaktertræk. Opgaveorienteret ledelse har sit fokus på løsningen af arbejdsopgaver og det efterfølgende resultat, og en leder med denne ledelsesstil karakteriseres ud fra at kunne klarlægge og diktere medarbejderes arbejdsopgaver, presse medarbejdere til at opnå bedre resultater, fordi denne ledelsesstil netop har fokus på resultatopfyldelse. Karakteristikaene for den opgaveorienterede ledelsesstil forbindes i overvejende grad med maskuline karakteristika (Park, 1997). Disse to ledelsestyper bliver oftest sat i forbindelse med kønsrolleidentiteter, da de karakteristika som beskriver ledelsesstilene, også beskriver typiske karakteristika for den feminine og den maskuline kønsrolle. Da ledelsesdiskursen tidligere har været præget meget af maskuline karakteristika, har det haft betydning for, at mænd i højere grad end kvinder er blevet set som mere succesfulde ledere (Park, 1997). Side 15 af 143

16 2.4.2 Androgyne ledere Nyere teori viser, at der ikke er signifikant forskel på måden, hvorpå kvinder og mænd leder, hvilket vil sige, at der ikke eksisterer en karakteristisk feminin ledelsesstil. Teorien kan dog ikke udelukke, at der vil være forskelle som for eksempel, at kvinder kan være mere personlige og demokratiske i deres ledelsesadfærd, hvilket bevirker at nogle ledelsesstile bliver associeret med feminine karakteristika. Denne nye teori implicerer, at ledelsesstile, uanset om de associeres med feminine eller maskuline karakteristika, kan påtages af både kvinder og mænd (Park, 1997). I afsnittet om feminin ledelsesstil blev det beskrevet, hvordan feminin ledelsesstil stereotypt er blevet anskuet som udelukkende relationsbaseret ledelse. Her over for bliver den maskuline ledelsesstil anset for at være opgaveorienteret ledelse og forbundet med mere effektiv ledelse. Park (1997) undersøgte, hvordan ledere uafhængigt af deres biologiske køn kan opnå en bedre performance i en organisation, hvis de både besidder feminine og maskuline karakteristika og udviser den såkaldte ledelsesstil androgyne ledelsesstil (Park, 1997). Ordet androgyn er sammensat af det græske ord for mand (andro) og kvinde (gyn), og beskriver et dobbeltkøn med både kvindelige og mandlige karaktertræk (Gyldendal - Den store ordbog, ). Androgyn ledelsesstil kombinerer de stereotypiske kønsrolleidentiteter, som tidligere var forbeholdt enten en kvinde eller mand. Park (1997) beskriver, hvordan androgyne ledere på tre præmisser vil være mere effektive ledere. Den første præmis omhandler androgyne lederes bedre evne til at reagere mere hensigtsmæssigt i en given situation, da de besidder flere reaktionsmønstre. Den anden præmis omhandler i forlængelse af den første præmis, at androgyne ledere i højere grad vil kunne give det mest hensigtsmæssige svar i en given situation. Den tredje præmis foreslår, at androgyne ledere vil have større succes i mødet med omverdenen, afhængig af omverdenens vilje til at acceptere androgyne ledere. Disse tre præmisser bygger på antagelsen om, at en leder uanset biologisk køn kan besidde både feminine og maskuline karaktertræk, som det også blev beskrevet i afsnittet om BSRI. Blanchard et al (1984) underbygger præmisserne for effektiv ledelse beskrevet af Park (1997), da de definerer fremtidens effektive leder som en leder, der forstår at påvirke og forme sine medarbejderes adfærd på en måde, så der både tages højde for medarbejderne samt organisationens bundlinje. Her vil en leder med en androgyn ledelsesstil kunne benytte sine feminine karaktertræk til at drage omsorg for medarbejderne og sine maskuline karaktertræk til at opnå et ønsket resultat i organisationen. Side 16 af 143

17 2.4.3 Demaskulinisering af ledelse Organisationer er foranderlige, hvilket med tiden stiller krav til den enkelte leder om omstillingsparathed også i ledelsesstilen. Ledelsesdiskursen i dag omhandler begrebet som kommunikation, team-work, samarbejde og empati; begreber, som i langt højere grad end tidligere associeres med den feminine ledelsesstil. Der tales i den forbindelse blandt andet om emotionel intelligens (EQ), som handler om evnen til at anerkende, forstå og håndtere andres følelser, hvilket er afgørende for, hvordan medarbejdere fungerer i en organisation (Billing, 2005). EQ er også afgørende i den androgyne ledelsesstil, hvor lederen udover fokus på resultatopfyldelse også skal have fokus på sine medarbejderes trivsel, som nævnt i forrige afsnit. Fletcher (2004) udfordrer den traditionelle heroiske ledelsesstil, som er karakteriseret ved maskuline egenskaber, med en ny ledelsesstil, hvis karakteristika kan relateres til den feminine ledelsesstil. Denne ledelsesstil betegnes som den postheroiske ledelsesstil og inkorporerer nøglebegreber, som karakteriserer ledelsesdiskursen i dag. Ledere med en postheroisk ledelsesstil kan blandt andet karakteriseres ved egenskaber såsom EQ og skrøbelighed samt kommunikative og samarbejdsmæssige evner. Selvom egenskaberne er associerede med feminine karakteristika kan både kvinder og mænd udvise denne ledelsesstil. Fletcher (2004) argumenterer for, at på grund af stereotype forestillinger om kvinder og mænd, vil det for mandlige ledere i højere grad ses som om, at de gør noget nyt, hvis de skifter til denne ledelsesstil, hvor det for kvindelige lederes vedkommende blot vil blive opfattet som om, at de gør det, de altid har gjort (Fletcher, 2004). I takt med demaskuliniseringen af ledelsesbegrebet samt indførelsen af ledelsesstile, som er funderet på flere feminine karakteristika, kan vejen banes for flere kvinder på ledelsesposterne i dansk erhvervsliv, da det må formodes, at kvinder vil udvise en bestemt ledelsesstil, som lægger sig op ad de nye idéer om ledelse (Billing, 2005). Fremtidens vigtigste ledelseskompetence blev i forbindelse med VL-døgn, som er et arrangement for topledere i Danmark, i 2011 identificeret som en leders evne til at skabe innovation gennem medarbejdere og netværk, da innovation medvirker til en organisations højere produktivitet (Christensen et al, 2012, s. 23). En undersøgelser fra Forskningsog innovationsstyrelsen i 2011 påviste, at virksomheders evne til at skabe innovation korrelerer med mangfoldighed i ledelsen. Undersøgelsen fastslog endvidere, at kønsdiversitet i ledelse er den mest markante faktor i forhold til at skabe innovation (Christensen et al, 2012). Side 17 af 143

18 2.4.4 Magt Kvindelige ledere Magt kan ifølge Burr (1995) tildeles et individ igennem repræsentationen af uligheder mellem individer. Magt kan for eksempel tildeles et individ ud fra uddannelsesniveau, adgang til penge eller indflydelse i højtstående beslutningsorganer. En magtfuld position er dermed ikke noget, som er givet på forhånd eller statisk, men i stedet en position, som vil ændres kontinuerlig med repræsentationen af individet. Magtbegrebet ifølge denne definition forudsætter derfor, at nogle individer i et samfund har mere magt end andre (Burr, 1995). At påtage sig en stilling som leder vil sige at indtage en position i en organisation, hvor man typisk vil have flere beføjelser og mere ansvar end en medarbejder uden ledelsesmæssig indflydelse. Det medfører, at repræsentationen af en lederposition er forbundet med magt. Dette afstedkommer, at der stilles krav til, at lederen både kan håndtere magtpositionen samt har retoriske evner i forhold til at kunne iscenesætte sig selv som en magtfuld person (Christensen et al, 2012). Generelt udtrykker kvinder sig retorisk anderledes end mænd, og det kan give udfordringer for kvinder i lederstillinger. Kvindelige ledere udtrykker sig generelt retorisk i mere sympatiske, respektfulde og nuancerede vendinger, som ikke forbindes med den traditionelle ledelsesretorik (Christensen et al, 2012). Det er derfor sværere for kvinder at positionere sig som ledere med magt, som der ellers er en traditionel stereotyp forventning til, at man som leder bør gøre. Udover kvinders retoriske evner er deres selvkritik overfor egne præstationer og egenskaber i forhold til mænds også med til at opretholde bestemte former for selvrepræsentationer. Disse selvrepræsentationer kan medvirke til skabelsen og/eller opretholdelsen af bestemte former for opfattelser og adfærd blandt kvinder. Kvinders selvrepræsentation kan blandt andet opretholde opfattelsen af, at kvinder ikke er kompetente nok til at påtage sig lederstillinger, eller at kvinder ikke formår at varetage magtfulde positioner (Christensen et al, 2012). Ifølge Burr (1995) forbindes diskurser med magtrelationer. Analysen vil gennem en dekonstruktion af diskursen synliggøre, hvordan kvindelige ledere positioneres i forhold til mandlige ledere, og dermed hvordan magtforholdet mellem kvindelige og mandlige ledere konstrueres i medierne. Magt er som nævnt essentiel for kvinder i forhold til at positionere sig som leder. 2.5 Glasloftet Metaforen glasloft blev første gang beskrevet af The Wall Street Journal tilbage i Glasloftet bliver defineret af the Federal Glass Ceiling Commission (1995) som de usynlige(/glas) barrierer(/loft), som forhindrer kvinder og minoriteter i at avancere i organisationer uafhængigt af deres faglige forudsætninger og tidligere resultater. Definitionen afspejler en situation på Side 18 af 143

19 arbejdsmarkedet, hvor nogle individer er stillet ulige i forhold til andre uafhængigt af deres kompetencer og arbejdsmæssige erfaring. Der er altså i denne situation tale om diskrimination, og som forstærkes desto højere et individ bevæger sig op i det organisatoriske hierarki. Glasloftseffekten har siden begrebets opståen været kommenteret og kritiseret. Cotter et al (2001) har formuleret en række kriterier, som skal være opfyldt, hvis der er tale om glasloftseffekten. Den pågældende situation må naturligt nok ikke kunne forklares ud fra den ansattes job-relevante karakteristika, eksempelvis er der ikke tale om glasloftseffekten, hvis kvinden er mindre kvalificeret til jobbet end hendes modkandidater. Derudover skal graden af diskrimination være stigende i takt med ledelsesniveau. Der skal tages forbehold for akkumulation i forfremmelsesraten desto højere ledelsesniveau, man bevæger sig på. Det vil sige, at det skal være sværere for kvinder på mellemlederniveau at blive forfremmet, end kvinder på lavere niveauer i ledelseshierarkiet. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der være tale om almindelig kønsdiskrimination ikke glasloftseffekten. Derudover skal graden af diskrimination være stigende med graden af medarbejderens arbejdserfaring. De faktorer, som er medvirkende til at bidrage til glasloftseffekten, kan være forfremmelsesstruktur, personalepolitik, manglende håndhævelse af lovgivningen om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og diskrimination (Cotter et al, 2001). 2.6 Rollemodeller Christensen et al (2012) mener, at der i Danmark er et fravær af rollemodeller og forbilleder for kvinder, som potentielt kunne gøre det interessant for danske kvinder at blive leder. Rollemodeller er betydningsfulde som facilitatorer for potentielle kvindelige ledere, men rollemodeller indtager også en væsentlig position, når nyansatte ledere skal tilpasse sig en ny professionel identitet. Ibarra (1999) har i sit studie om tilpasning på arbejdspladsen iagttaget hvilke forhold, som har betydning for en medarbejder i overgangen til en mere ledende funktion. Der blev i studiet iagttaget tre grundlæggende opgaver: 1) Observere rollemodeller for at identificere mulige ledelsesidentiteter 2) Eksperimentere med det foreløbige jeg samt de iagttagede ledelsesidentiteter 3) Evaluere eksperimentet i forhold til egne standarder samt eksterne tilbagemeldinger Den første opgave bliver inddelt i to processer. I den første proces lærte respondenterne at efterligne deres rollemodeller. Respondenterne lærte ved observation af deres rollemodeller uudtalte regler for, hvordan man agerer og måder, hvormed man signalerer faglige egenskaber. Den anden proces Side 19 af 143

20 behandlede identitetsmatching, hvor respondenterne vurderede, om de selv kunne imitere rollemodellens adfærd. I den forbindelse reflekterede en del af respondenterne over, om rollemodellens succesfulde adfærd ville fungere for dem givet forskellige karaktertræk såsom køn og alder (Ibarra, 1999). Ibarras (1999) studie fremhæver betydningen af rollemodeller i forhold til tilpasningen i et lederjob. Rollemodeller er derudover også vigtige som facilitatorer for at fremme kvinder i ledelse. Christensen et al (2012) kommenterer på fremstillingen af kvindelige ledere i de danske medier som værende meget kategorisk. Christensen el al beskriver, hvordan kvindelige ledere enten bliver fremstiller som superwomen, som uden problemer kan håndtere rollen som mor, hustru og karrierekvinden eller modsat bliver nogle kvindelige ledere fremstillet som minimænd eller isdronninger, når de kvindelige ledere i et ihærdigt forsøg prøver at tilegne sig den traditionelle forestilling om en leder karakteriseret ved maskuline træk og så af omgivelserne tildeles prædikatet: ravnemor,hvis de har børn. Disse to modpoler repræsenterer stereotypiske fremstillinger af kvindelige ledere, som på den ene side fremstiller kvinder som komiske eksistenser, der prøver at være noget, som de ikke er. På den anden side ophøjes de kvindelige ledere til en utopisk forestilling om, at det er muligt og er rimeligt, at kvinder skal præstere i en grad på arbejds- og hjemmefronten, hvor almindelige kvinder på ingen måde kan følge med (Christensen et al, 2012). Både medierne og de nuværende kvindelige ledere har et ansvar i forhold til eksponeringen af kvindelige ledere. Der vil i besvarelsen af det sidste teorispørgsmål blive lagt vægt på fremstillingen af de kvindelige ledere som enten en barriere eller en facilitator for potentielle kvindelige ledere. 3 Metode Dette afsnit vil beskrive de overvejelser, der er gjort i forbindelse med valget af metode. Metodeafsnittet vil indledes af en overordnet beskrivelse af det filosofiske standpunkt for denne undersøgelse, og hernæst vil valg af metode blive fremlagt. Det er ifølge Eriksson et al (2008) relevant for at give en overordnet forståelse for, hvordan den valgte metode er forbundet med det videnskabsfilosofiske verdenssyn, og måden hvormed ny viden frembringes. 3.1 Videnskabelig metode At frembringe viden på videnskabelig vis vil sige at frembringe viden indenfor en bestemt referenceramme, hvor ontologi, epistemologi og metodologi tilsammen danner den videnskabelige Side 20 af 143

21 ramme eller strategi for et forskningsprojekt. Disse tre nøglebegreber indenfor videnskabsmetode betegner også det, man i videnskabelig forstand kalder et paradigme (Eriksson et al, 2008). Videnskabsfilosoffen Thomas Kuhn (Bryman et al, 2011) præsenterede begrebet paradigme for befolkningen i forbindelse med hans analyse af videnskabelige revolutioner. Ifølge Kuhn er et paradigme en konstellation af overbevisninger, betragtninger og praktikker, som foreskriver og påvirker, hvilke emner der forskes i, og hvordan forskning bør foretages (Bryman et al, 2011) Ontologi Ontologi betyder læren om det eksisterende (Gyldendal, ) og beskriver eksistensen af forholdet mellem individer, samfund og verden generelt. Ontologiske antagelser indbefatter alle teoretiske og metodiske positioner. I denne undersøgelse er den ontologiske antagelse baseret på en subjektiv forståelse af virkeligheden. I forsøget på forklare den subjektive forståelse bruges konstruktivisme ofte. Det konstruktivistiske syn på ontologi antager i modsætning til objektivisme, at individer producerer den sociale virkelighed igennem interaktion, hvilket medfører at opfattelsen af virkeligheden kan ændres over tid igennem social interaktion. Dermed eksisterer sandheden om virkeligheden i det enkelte individ og kan ikke eksistere udenfor individet (Eriksson et al, 2008). Det vil derfor, som den teoretiske ramme tidligere også behandlede, være nødvendigt at overveje, om individer agerer på baggrund af biologiske, kognitiv funderet eller socialt konstruerede identiteter (Eriksson et al, 2008) Epistemologi Epistemologi betyder læren om erkendelse, men er også kendt som erkendelsesteori (Gyldendal, ). Epistemologi beskriver, hvordan viden bliver frembragt og definerer kriterierne for, hvornår noget er viden samt erkender grænserne for, hvad videnskaben kan forklare. Det epistemologiske udgangspunkt vil i denne undersøgelse tage afsæt i den interpretivistiske tilgang, som søger at forklare og forstå menneskelig adfærd ud fra en fortolkende tilgang. Interpretivismen anskuer virkeligheden som socialt konstrueret, hvilket betyder, at viden kun opnås gennem individer (Eriksson et al, 2008). Undersøgelsen her vil dermed ikke finde frem til sandheden, da resultaterne af analysen vil være baseret på undersøgerens fortolkning af individers fortolkende adfærd. Det vil for eksempel umiddelbart være svært at måle de kvindelige lederes magtposition i Side 21 af 143

22 de danske medier. Dette vil dog blive målt indirekte via en fortolkning af den sociale adfærd i medierne herunder en analyse af diskursen om de kvindelige ledere Filosofisk position Den overordnede filosofiske position for denne undersøgelse vil være den social konstruktivistiske tilgang, som tager afsæt i interpretivisme og konstruktivisme. Social konstruktivisme søger at forstå, hvordan virkeligheden bliver konstrueret i en social kontekst ud fra individers meninger og interaktion mellem andre individer herunder diskurser. Social konstruktivismen fokuserer derfor ikke udelukkende på indholdet i de empiriske data, men også på selve produktionen af dataene. Det har til formål at indfange kompleksiteten i dataene og ikke ud fra prædefinererede koder at analysere dataene (Eriksson et al, 2008). Denne undersøgelse vil derfor analysere årsager til den lave andel af kvindelige ledere i Danmark herunder den eksisterende diskurs om kvindelige ledere. Ydermere vil undersøgelsen også analysere, hvordan diskursen skabes og bibeholdes fremadrettet i forhold til, at finde løsningsforslag til at kunne ændre den nuværende tilstand. 3.2 Kvalitativ metode Metodologi betyder læren om metode (Gyldendal, ) og beskriver, hvordan viden om verden kan opnås i mere praktisk forstand. Metodologi redegør for, hvordan man ved hjælp af fastlagte procedurer kan studere et givet emne eller problem i forsøget på at få en bedre forståelse for verden. Metodologi kan overordnet inddeles i metoder til dataindsamling og dataanalyse, og der skelnes groft imellem kvalitativ og kvantitativ metode (Eriksson et al, 2008). Kvalitativ metode er en fællesbetegnelse for en række videnskabelige metoder, som har til formål at analysere kvalitative data i daglig tale også kaldet bløde data (Bryman et al, 2011). Kvalitativ metode tages oftest i anvendelse, når forskningsfeltet som ønskes undersøgt omhandler forhold, som er vanskelige at iagttage og måle. Denne undersøgelse ønsker at afdække den offentlige diskurs af kvindelige ledere for herigennem at identificere, hvilken forestilling om kvindelige ledere, der er fremherskende i det danske samfund. Ved at benytte den kvalitative tilgang, vil det være muligt at generere forklaringer ud fra den bestemte kontekst/tidsperiode, hvilket medfører, at resultaterne fra en sådan undersøgelse ikke er direkte generaliserbare, da de er kontekstafhængige (Bryman et al, 2011). Det betyder for eksempel, at man ikke kan generalisere fra en diskursanalyse af danske medier til en diskursanalyse af tyske medier. Side 22 af 143

23 Den social konstruktivistiske tilgang til produktion af viden er central i forhold til kvalitativ metode, da social konstruktivismen understreger betydningen af det nære forhold mellem undersøgeren og undersøgelsesfeltet, interaktion og meninger. Dette forhold gør sig gældende, da undersøgerens refleksion tager andel i produktionen af viden (Eriksson et al, 2008). Denne undersøgelse benytter en induktiv tilgang, som vil kategorisere denne opgave som en empirisk opgave, da den forsøger ud fra specifikke observationer/empiri at analysere den herskende diskurs om kvindelige ledere i Danmark (Bryman et al, 2007, kap. 1). 3.3 Diskursanalyse Samtale er en af de mest benyttede udtryksformer, som individer kan kommunikere deres virkelighedsforståelse ud på, og det kan blandt andet ske igennem den offentlige samtale, også kaldet den offentlige diskurs (Ahl, 2002). Diskurs defineres af Foucault (Ahl, 2002) som en praksis, der systematisk former et objekt, idet objektet italesættes. Helt praktisk mener Foucault (Jørgensen et al, 2013), at diskurs skal forstås som en kæde af udsagn, som udgår fra den samme diskursive formation, som udsagnene må følge. Den diskursive formation skal ses som rammen for de regler og retningslinjer, som diskursen kan dannes indenfor. Igennem diskursanalyse forsøger undersøgeren at identificere og analysere diskurser i for eksempel den offentlige samtale. Diskursanalyse er et vidt begreb, som mange forskellige teoretikere har beskæftiget sig med, og derfor dækker begrebet diskursanalyse i dag også flere metodiske tilgange (Jørgensen et al, 2013). Diskursanalyse udspringer oprindeligt af den lingvistiske disciplin, som forklarer, hvordan der bag alle former for sprogligudtryk findes afgrænsede systemer, hvis struktur skaber udtryk samt en underliggende viden. Denne viden søges udledt via sprogvidenskabeliganalyse og har sit fokus på teksten (Larsen et al, 2002). Den lingvistiske disciplin bygger på strukturalisme og forsøger at forklare, hvordan individer via sproget skaber repræsentationer af virkeligheden. Virkeligheden eksisterer altså på baggrund af de begivenheder, som fysisk finder sted, men virkeligheden tilskrives først mening, når virkeligheden beskrives igennem sproget. Denne antagelse står i kontrast til den diskursanalytiske tilgang, som ser virkeligheden udelukkende som socialt konstrueret (Jørgensen et al, 2013). Diskursanalyse af medietekster kan ifølge Fairclough (Achtenhagen et al, 2007) øge forståelse for sociale og kulturelle ændringer i ledelsesmæssig kontekst, da denne type af analyse gør det muligt for undersøgeren at undersøge det, som almindeligvis tages for givet. Det kunne for eksempel være, at man indenfor området kvindelige ledere taler om, hvordan stereotypier bliver grundlagt og skaber Side 23 af 143

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor

God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor Hvert ledelsesniveau rummer særlige opgaver og udfordringer, som ikke kan løses med de samme ledelsesmæssige færdigheder.

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

THINK MANAGER - THINK MALE (TMTM)

THINK MANAGER - THINK MALE (TMTM) THINK MANAGER - THINK MALE (TMTM) Danske lederes vurdering af personkarakteristika kendetegnende hhv. succesfulde og ikke succesfulde ledere CORE Centre for Organizational Renewal and Evolution Forord

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa INDLEDNING Uanset om du er leder, sidder i din første stilling, er akademisk kandidat eller stadig er studerende, kan du være med til at fremme

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

BESKRIVELSE AF LEDERUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE

BESKRIVELSE AF LEDERUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE AU HR Kompetenceudvikling Juni 2015 AARHUS UNIVERSITET 2 Baggrund Som led i AU s strategiske fokus på ledelse tilbyder AU HR lederudviklingsforløb målrettet forskere med personale og/eller økonomiansvar.

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK EFFEKTIV ECOMMERCE ER I DAG LANGT MERE END ET OPTIMERET KØBSFLOW OG RELATEREDE TILBUD. I OPLÆGGET SÆTTER KLAUS BUNDVIG FOKUS PÅ TO TENDENSER, SOM SER UD TIL AT FÅ STOR BETYDNING

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ida Cecilie Røge Hove. Vejleder: Christian Waldstrøm. Kvinder i ledelse. - Analyse af glasloftets eksistens

Ida Cecilie Røge Hove. Vejleder: Christian Waldstrøm. Kvinder i ledelse. - Analyse af glasloftets eksistens Institut for ledelse Bachelorafhandling Forfattere: Ann-Sofie Hesel Egsgaard Ida Cecilie Røge Hove Vejleder: Christian Waldstrøm Kvinder i ledelse - Analyse af glasloftets eksistens Aarhus School of Business

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere