Formålet med denne artikel er at placere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formålet med denne artikel er at placere"

Transkript

1 33 SOCIALISTER, FAGFORE- NINGER OG BRODER- SKABER I SKANDI- NAVISK AMERIKA Af Jørn Brøndal En mindre del af den klasse af skandinaviske byarbejdere, der opstod i USA i anden halvdel af det 19. århundrede, tilsluttede sig skandinavisk-amerikanske fagforeninger og socialistklubber, mens en større del blev medlemmer af etniske broderskaber. Forholdene i Chicago og nogle mindre industribyer i det øvre Midtvesten viser, hvordan begreberne klasse og nationalitet blev spillet ud mod hinanden. Formålet med denne artikel er at placere den skandinavisk-amerikanske byarbejderklasse, der opstod i det amerikanske Midtvesten i anden halvdel af det 19. århundrede, inden for rammerne af, hvad vi vil kalde Skandinavisk Amerika. Geografisk betegner dette begreb et bælte af otte stater strækkende sig fra Michigan i øst over Wisconsin, Illinois, Minnesota og Iowa til Dakotaerne og Nebraska i vest. Af de knap 1.1 millioner skandinaviske indvandrere ( danskere, nordmænd og svenskere), der ifølge den amerikanske folketælling befandt sig i USA i år 1900, levede to tredjedele ( individer) i denne region, og medtæller vi andengenerations-indvandrerne, var der tale om 1.5 millioner etniske skandinaver i området. 1 Efter en nødvendigvis grov skitse af udviklingen af de institutionelle rammer for Skandinavisk Amerika vil vi undersøge den skandinavisk-amerikanske arbejderklasses organisations- og aktionsformer både i storbyerne (først og fremmest Chicago) og i de mange mindre byer, der allerede dengang kendetegnede det øvre Midtvesten. Derimod udelades en diskussion af de skandinaviske arbejdere, der tilsluttede sig rent amerikanske organisationer; men det kan da noteres, at næsten alle de udvandrere, der havde spillet en prominent rolle i fagbevægelsen i Skandinavien, tilsluttede sig de skandinaviske organisationer i USA. 2 I analysen vil vi lægge særlig vægt på en diskussion af, hvilken rolle begreberne national identitet og klassebevidsthed kom til at spille for udviklingen af arbejdernes organisations- og aktionsformer. Skandinavisk Amerika Omkring år 1900 gav det mening at tale om et Skandinavisk Amerika i det øvre Midtvesten. Dette Skandinavisk Amerika havde sit befolkningsmæssige tyngdepunkt ude på landet og i Midtvestens mange landsbyer og småbyer. Af alle indvandrergrupper i USA var ingen i forhold til befolkningsgruppens størrelse så kraf-

2 34 ARBEJDERHISTORIE NR tigt repræsenteret ved det amerikanske landbrug i år 1900 som de norske indvandrere; danskerne kom ind på andenpladsen, mens svenskerne var henvist til fjerdepladsen, idet de blev overgået af schweizerne. 3 Skandinavisk Amerika var bygget op omkring tre institutionelle grundpiller, der alle var blevet rejst omkring midten af 1800-tallet, og som oplevede en rivende udbygning i de følgende årtier, da immigrationen fra Skandinavien voksede dramatisk. Vigtigst var den etniske kirke. Kirken tilbød ikke blot indvandreren åndelig næring, men var også centrum for et væld af sociale aktiviteter. Visse kirkelige tiltag til at skabe en skandinavisk enhedskirke var hurtigt blevet afløst af nationale løsninger, og inden for hver nationalitet (især blandt nordmændene og danskerne) opstod flere stridende kirkeorganisationer, der netop gennem deres interne kiv opretholdt en national referenceramme. 4 Skandinavisk Amerikas anden institutionelle grundpille var den etniske presse. Også i denne sfære var tidlige pan-skandinaviske tiltag hurtigt blevet afløst af en deling langs nationale linjer, således at de ti største skandinavisk-sprogede aviser ved år 1900 var fordelt på seks svenske, tre norske og en dansk avis. I dette år udgjorde alene den svenske presse den næststørste fremmedsprogede presse i USA, kun overgået af den tysksprogede. Den største skandinaviske avis var den norsk-sprogede, Chicago-baserede Skandinaven, der udkom to gange om ugen og havde et anslået oplag på (til sammenligning kan nævnes, at søndagsudgaven af New York Times havde et oplag på ). 5 Langt hovedparten af den skandinaviske presse bekendte sig til det republikanske parti. 6 En vigtig undtagelse var dog den største dansk-amerikanske avis, Den danske Pioneer, der i starten af 1890erne støttede den agrarradikale populistbevægelse, og som senere tilsluttede sig det demokratiske parti. Af og til skrev den danske socialistpioner Paul Geleff indlæg i dette Nebraska-baserede blad, og han synes tilmed at have leget med planer om at overtage det fra redaktør Sophus Neble; under den Store Lockout i Danmark i 1899 indsamlede Den danske Pioneer, der mellem 1886 og 1898 var blevet udelukket fra Danmark på grund af sin kritiske holdning til det danske kongehus og højrestyret, over dollars til støtte for de konfliktramte danske arbejdere. 7 En tredje grundpille i Skandinavisk Amerika var det væld af ikke-kirkelige foreninger og loger, der også bredte sig ud over det midtvestlige landskab, spændende fra sangforeninger, litterære selskaber, skiklubber, over en mængde af afholdsorganisationer (flere med tæt forbindelse til amerikanske moderorganisationer), til syge- og begravelseskasser, der samtidig varetog en række sociale funktioner. I mange sammenhænge var den form for etnisk identitet, som beboerne i Skandinavisk Amerika primært relaterede sig til, ikke så meget bestemt af deres nationale baggrund som af deres lokale, regionale og religiøse ophav i Den gamle Verden, selvom det nationale element vel kom til at spille en stadig mere fremtrædende rolle for hver ny bølge af immigranter, der skyllede ind over USA s kyster. 8 I USA blev under alle omstændigheder en skandinavisk-amerikansk identitet forsøgt konstrueret, en national identitet, der ikke mindst kom til at spille en vigtig rolle i den politiske sfære. Allerede ved den første kontakt med Amerika oplevede mange immigranter en mere grovkornet form for etnisk kategorisering end den, de var vant til hjemmefra. Hvis man i Norge havde identificeret sig for eksempel som telemarking eller sogning, så måtte man i Amerika affinde sig med, at folk uden for nationalitetsgruppen i bedste fald betragtede en som nordmand, i værste fald blot som skandinav eller fremmed. Samtidig var der også en vis risiko for mistænkeliggørelse fra Yankee-omgivelsernes side. Disse sociale kategoriserings- og modstandsprocesser, som immigranterne oplevede i Amerika, bidrog til at opbygge et etnisk sammenhold på et bredere grundlag end det lokalt-regionalt-religiøse. 9 Man blev tvunget sammen i bredere fællesskaber af de amerikanske omstændigheder. Hvis de ovenfor nævnte tre institutionelle

3 SOCIALISTER, FAGFORENINGER OG BRODERSKABER I SKANDINAVISK AMERIKA Medlemmer af Karl Marx-klubben i Chicago. Klubben var oprindelig dansk, men blev siden udvidet til at være skandinavisk (Odd S. Lovoll: A Century of Urban Life) grundpiller i Skandinavisk Amerika oprindelig var blevet skabt gennem disse sociale kategoriserings- og modstandsprocesser, så bidrog selve deres opbygning til en fastholdelse og styrkelse af et nationalt udsyn. De mange kirkesplittelser til trods holdt de fleste kirker således fast i en national appel, i nogle tilfælde blot gennem brugen af hjemlandets sprog, i andre tilfælde i kombination med et aktivt forsøg på at opbygge en ny skandinavisk-amerikansk identitet. 10 I politik hændte det også ofte, at skandinavisk-amerikanske præster i det stille ydede politikere af deres egen nationalitet støtte. 11 Hvis den etniske kirke kunne inspirere til vækkelse af nationale følelser, så var dette i endnu højere grad tilfældet med den etniske presse. Disse aviser forsøgte ikke blot at fastholde en national dimension gennem brugen af de skandinaviske sprog; de indeholdt stort set også alle sammen en eller flere sider i hvert nummer med nyheder fra moderlandet. Dertil kommer, at mange af redaktørerne havde en finger med i det politiske spil. Det hændte således særdeles ofte, at en redaktør for et af de store skandinaviske blade gik i parløb med en politiker af skandinavisk baggrund i et forsøg på at få vedkommende valgt til et embede for et af de to store amerikanske politiske partier, sædvanligvis det republikanske. I sådanne valgkampagner spillede det nationale argument hovedrollen. 12 Også inden for de mange ikke-kirkelige skandinavisk-amerikanske foreninger, der karakteriserede det midtvestlige landskab, skete der hyppigt en dyrkelse af det nationale. Dette skete ikke blot inden for de litterære selskaber, der ivrigt kastede sig over den ældre nordiske litteratur og historie, men også inden for sangforeninger, skiklubber, nogle af afholdsforeningerne samt ikke mindst syge- og begravelseskasserne. Atter kan det i nogle tilfæl-

4 36 ARBEJDERHISTORIE NR de påvises, at disse associationer involverede sig i politik på et nationalt grundlag. 13 Skal man forsøgsvis sammenfatte, hvad der kendetegnede det Skandinavisk Amerika, der var en demografisk realitet i det øvre Midtvesten omkring slutningen af 1800-tallet, og som lederne af en række etniske institutioner, gerne i samarbejde med skandinavisk-amerikanske politikere, forsøgte at puste et nationalt indhold i, kan dette gøres i tre punkter. For det første havde Skandinavisk Amerika sit tyngdepunkt i landbefolkningen, selvom de største etniske institutioner typisk havde deres hovedsæde i Chicago eller Minneapolis, og selvom også storbyerne var centre for et rigt skandinavisk foreningsliv. For det andet var det netop i det landlige Skandinavisk Amerika i vid udstrækning muligt at fastholde en illusion om en basal social egalitet mellem de forskellige befolkningselementer i området. Man var jo trods alt sluppet af med både embedsmandsstand og (for danskernes og svenskernes vedkommende) adel derhjemmefra, en bonus, som immigranterne ofte skrev hjem om. Der var selvfølgelig mange ridser i den egalitære lak. Der var store statusforskelle på landet og i småbyerne; men i de små lokalsamfund var det lettere at tilskrive nogle folks mangel på succes personlige omstændigheder, såsom drukkenskab, dovenskab og dårlig kristen moral end abstrakte klassetilhørsforhold. Endvidere var der ganske vist ved 1800-tallets slutning en nagende bevidsthed blandt mange mennesker i Midtvesten, blandt skandinaver såvel som andre befolkningsgrupper, om, at ude ved østkysten, ikke mindst i New York, truede en række storkapitalister med at tilintetgøre den midtvestlige idyl; men dette ansporede snarere til tanker om regionalt-landligt sammenhold (som fik sit mest radikale udtryk i 1890ernes agrarradikale populistiske parti, også kaldet the People s party ) end til egentlig klassetænkning. Ideer i slægt med disse blev efter århundredskiftet også introduceret inden for rammerne af det republikanske partis progressive fløj, og analyser af stemmemønstre ved primærvalgene i etniske enklaver i starten af det 20. århundrede antyder, at mange skandinaver (især dem af norsk og svensk baggrund) tilsluttede sig den repu-blikanske progressive bevægelse. 14 Som konsekvens af nedtoningen af klasseskellene var det for det tredje muligt for de etniske ledere at kalde til national samling. Da Skandinaven i 1894 støttede den norsk-amerikanske politiker Nils P. Haugen i hans kamp for at blive nomineret til guvernørkandidat i Wisconsin for det republikanske parti, hævdede avisen således: Men hvad der ikke er dem [nordboerne i Amerika] ligegyldigt er, at deres fuldstændige Ligeberettigelse som Borgere anerkjendes derved, at en Mand af deres Blod vælges til at beklæde det høieste Tillidshverv i Staten. (...) det vil hjælpe hver enkelt inden Nationen til at hævde sin Stilling inden Samfundet, enten han er Dagarbeider, Forretningsmand eller noget andet. 15 Man skal dog ikke overdrive den reelle betydning af denne nationale samling. Især blandt de norske immigranter var så mange grupper interesserede i at repræsentere den norske nationalitet, at spliden ofte gik hånd i hånd med et nationalt sindelag. Men i hvert fald levede visionen om national samling i bedste velgående blandt en betydelig del af de skandinaviske immigranter. Den skandinaviske udvikling i USA efter ankomsten af de nye indvandrere Den indvandrerskare, der skabte de befolkningsmæssige og institutionelle rammer for Skandinavisk Amerika, ankom til USA mellem midten af 1800-tallet og ca Mange mennesker inden for denne gruppe var draget til USA for at etablere sig som gårdejere, og en betydelig andel af dem var rejst afsted i familiegrupper. Billedet vendte imidlertid afgørende i det sidste årti af 1800-tallet. Fra denne tid, da USA ikke længere lokkede med billig eller gratis jord, drog mange unge ud for at søge lykken ikke mindst i de ekspanderende industribyer, hvor arbejdslønningerne generelt var højere end i Skandinavien. 16 Groft sagt ændrede udvandringen således karakter fra primært at være et kolonisationsfænomen

5 SOCIALISTER, FAGFORENINGER OG BRODERSKABER I SKANDINAVISK AMERIKA til først og fremmest at blive en transatlantisk arbejdsmarkedsmekanisme. Med den pågående urbaniseringsproces i de skandinaviske lande i anden del af det 19. århundrede steg den samlede andel immigranter, der udvandrede fra byerne snarere end fra landdistrikterne (selvom udvandringsintensiteten for byerne ned gennem det meste af 1800-tallet faktisk var højere end for landdistrikterne). 17 Karakte- ristisk nok steg også procentdelen af individer, der besluttede sig for at vende tilbage til Skandinavien, tilsyneladende ganske betydeligt i takt med denne udvikling. 18 Åbenbart følte mange af disse nye arbejdsmigranter, at de ikke nødvendigvis behøvede at slå rod i Den nye Verden. Nogle af de etniske ledere i Skandinavisk Amerika udtrykte foruroligelse over de nye immigranters komme. En svensk-lutheransk præst beklagede således i 1903, at de nyankomne indvandrere fra Sverige havde et andet tænkesæt end dem, der havde grundlagt Svensk Amerika. 19 På omtrent samme tidspunkt skrev den Wisconsin-baserede norskamerikanske politiker og advokat Hans A. Anderson: De tyskere, skandinaver og polakker, der er ankommet i de senere år, har, alle deres dyder tiltrods, medbragt nogle skikke og vaner, som de hellere burde have ladet blive hjemme. 20 Skandinavisk faglig organisation i Chicago Skellet mellem den gamle landligt orienterede type indvandrer og den nye, der typisk tog ophold i industribyen, understreges også i skildringer, der var mere sympatiske over for de nye indvandrere og kritiske over for de etablerede repræsentanter for Skandinavisk Amerika. En norsk skribent, der skrev et læserbrev til Skandinaven i 1898, kritiserede således de store norsk-amerikanske aviser for at modarbejde både introduktionen af landsmålet (nynorsk) og af socialismen, for Møder du en norsk Nykommer nu tildags, saa kan du være sikker paa, at han enten er Socialist eller Maalmand; han har saa at sige indsuget dette med Modermelken. 21 En svensk skribent i Gamla och nya hemlandet beklagede samme år, at repræsentanterne for Svensk Amerika koncentrerede sig for meget om etableringen af præsteseminarier og bekymrede sig for lidt om de svenske industriarbejdere i Chicago: De tusindvis af svensk-amerikanske ynglinge, som her i byen tvinges til at tjene deres brød i de store fabrikker og handelshuse, får liden gavn af de højere læreanstalter og af en og anden festtale. Når de udmattede af maskinernes hamren kommer hjem til deres usle kamre i boardinghuset, savner de energi og vilje til selvstudium. 22 Netop Chicago var det mest yndede mål for de skandinaviske immigranter, der søgte ind mod industribyerne (dernæst New York og Minneapolis-St. Paul). I det eksplosivt voksende Chicago var der i 1870 ud af en samlet befolkning på indbyggere skandinaviske immigranter, fordelt på danske, norske og svenske år senere var befolkningstallet mere end femdoblet, til indbyggere, og antallet af skandinaviske indvandrere udgjorde nu individer, fordelt på danske, norske og hele svenske immigranter; medregner vi antallet af andengenerations-indvandrere, var der da en samlet tilstedeværelse af etniske skandinaver i byen. 24 I Chicago og det øvre Midtvestens øvrige store industribyer mødte de skandinaviske immigranter en langt mere udviklet klassestruktur, end hvad der kendetegnede landdistrikterne og de små byer. Her var nogle grupper af skandinaviske faglærte arbejdere og håndværkere, mange af hvilke følte sig trængt af den tiltagende industrialisering, allerede så småt begyndt at organisere sig fagvis i 1860erne og med større styrke i det følgende årti. Vi ved meget lidt om disse tidlige sammenslutninger. En skandinavisk forening af skræddere oprettet i 1860erne synes at have haft til formål at regulere konkurrencen mellem medlemmerne. I begyndelsen af det følgende årti opstod i Chicago Den velgjørende skandinaviske Malerforening, Den skandinaviske Skomager- Union (der i 1877 havde omkring 50 medlem-

6 38 ARBEJDERHISTORIE NR Fire socialister i Wisconsins lovgivende forsamling Yderst til venstre den danskfødte Frederick Brockhausen (Robert W. Ozanne: The Labor Movement in Wisconsin) mer), en skandinavisk tømrer- og snedkerforening og åbenbart også en skandinavisk maskinmester- og grovsmedforening. Blandt disse foreningers primære formål var at styrke sammenholdet gennem en række sociale aktiviteter, såsom foredragsvirksomhed, udflugter, fejringen af både amerikanske og skandinaviske mærkedage. Endvidere spændte nogle af foreningerne et socialt sikkerhedsnet under de kontingentbetalende medlemmer ved at fungere som syge- og begravelseskasser. Imidlertid udgjorde disse foreninger samtidig etniske underafdelinger af større amerikanske håndværker- og arbejderorganisationer, flere af hvilke var sluttet sammen i den landsomfattende, ikke-socialistiske National Labor Union (grundlagt 1866), og som sådanne må vi forestille os, at de skandinaviske underafdelinger har deltaget i strejker og andre arbejderaktioner på lige fod med deres kolleger af anden etnisk baggrund. 25 Det synes, at grunden til at de fleste af de skandinaviske foreninger bukkede under i løbet af 1870erne var, at fagbevægelsen med National Labor Union i spidsen blev voldsomt svækket, dels i forbindelse med sidstnævntes uheldssvangre forsøg på at søsætte et nyt politisk reformparti i starten af 1870erne, dels på grund af den økonomiske depression, der satte ind i 1873 og varede frem til Isoleret fra den egentlige fagbevægelse i 1870ernes Chicago eksisterede et decideret socialistisk intellektuelt miljø. I spidsen for det stod for det første den norske socialist og fritænker Marcus Thrane, der havde ledet en ganske omfattende bonde- og arbejdermobilisering i Norge inspireret af de europæiske revolutioner i 1848, og som efter at have udstået en længere fængselsstraf gik i eksil i USA i I november 1871 stod Thrane, der var dybt berørt af Pariserkommunens fald, i spidsen for oprettelsen af en skan-

7 SOCIALISTER, FAGFORENINGER OG BRODERSKABER I SKANDINAVISK AMERIKA dinavisk-amerikansk sektion 4 i Chicago under den Første Internationale; denne sektion var først og fremmest norsk-domineret, mens sektion 5, der blev oprettet på omtrent samme tid, var svensk-domineret. 27 I 1878 dukkede også Louis Pio op i Chicago. Han var i 1877 sammen med Paul Geleff i al hast rejst fra Danmark efter at være blevet bestukket af det danske politi, og han ankom til Chicago som konsekvens af, at hans planer om at etablere en stor socialistisk koloni i Kansas var kuldsejlet. I 1878 var Pio for en kort bemærkning redaktør af det nystartede og på daværende tidspunkt eneste skandinavisk-amerikanske socialistiske blad Den nye Tid, en publikation som Thrane også en tid bestyrede. 28 Den nye Tid støttede oprindelig Daniel DeLeons landsdækkende, men medlemsmæssigt diminutive Socialist Labor party, der var blevet oprettet i 1876/77; i 1881 skiftede bladet imidlertid kurs under den revolutionære norsk-amerikanske violinist Peter Peterson og blev talerør for det ganske ubetydelige, anarkistiske Radical Labor party. Tre år senere gik bladet ind. 29 Kredsen omkring både Thrane og Pio, der også talte enkelte svensk-amerikanske salonradikale, repræsenterede på ingen måde det landligt orienterede Skandinavisk Amerika og egentlig knap nok 1870ernes skandinaviskamerikanske arbejderkultur, der synes at være forblevet ikke-socialistisk. 30 Thranes voldsomme udfald mod den norsk-amerikanske præstestand i sit satiriske skrift Den gamle Wisconsin bibelen isolerede ham i forhold til det store flertal af norsk-amerikanere, og Pio måtte det meste af tiden hutle sig gennem tilværelsen i Chicago. 31 Han arbejdede endda en overgang for det demokratiske parti, som til gengæld belønnede ham med en mindre stilling ved toldvæsenet, og han skrev artikler for den norsk-amerikanske demokratiske presse. 32 Langt større indflydelse havde på lidt længere sigt den danske socialist Laurits Andreas Grønlund, hvis værker om socialisme og kooperation øvede en betydelig indflydelse på USA s største socialistleder gennem tiderne, Eugene V. Debs. 33 Med ankomsten af et betydeligt antal nye immigranter fra Skandinavien til USA fra 1880erne og frem mod Første Verdenskrigs udbrud oplevede såvel den skandinaviske faglige organisering som socialistiske mobilisering en del fremgang i Chicago og New York. I 1883 etablerede de skandinaviske typografer i Chicago således deres egen fagforening, og ti år senere udskilte de svenske medlemmer af denne norsk-dansk dominerede organisation sig og etablerede deres egen separate sektion. 34 I 1890 etablerede skandinaviske malere i Chicago endvidere en lokalafdeling (Nr. 194) af The International Brotherhood of Painters, Decorators and Paperhangers of America. Den skandinaviske afdeling, der ved sin etablering bestod af 173 medlemmer, voksede i de følgende år kraftigt og fremstod i 1909 med sine næsten medlemmer som den største lokalorganisation for malere ikke bare i Amerika, men i verden. Atter skete der en svensk udskilning, idet de svensk-amerikanske malere i 1906 (året efter ophævelsen af unionen mellem Norge og Sverige) skabte deres egen lokalafdeling (nr. 637), der frem mod 1. verdenskrig nåede et medlemsantal på godt Et situationsbillede fra 1914 fortæller, at der på daværende tidspunkt var organiseret skandinaviske fagforeninger blandt typografer, malere og skomagere i Chicago og blandt murere, bagere, malere og dekoratører i New York; der havde også inden da været fagforeningstiltag blandt norsk-amerikanske bagere og typografer i Minneapolis; men af disse var der ikke mange spor tilbage. 36 Fra 1890erne og frem mod 1914 voksede også et egentligt skandinavisk-amerikansk socialistisk miljø frem i Chicago. Både Daniel DeLeons føromtalte lille, New York-baserede Socialist Labor party og Eugene V. Debs langt mere succesrige Social Democratic party (fra 1901 the Socialist Party of America), der blev grundlagt i 1897 og havde sit hovedsæde i Chicago, fik således skandinaviske underafdelinger og en skandinavisk-sproget presse. Som nævnt ovenfor havde DeLeons Socialist Labor party (SLP) allerede i slutningen af 1870erne og frem til 1881 fået støtte fra Den

8 40 ARBEJDERHISTORIE NR nye Tid, bladet som både Louis Pio og Marcus Thrane havde været involveret i at udgive. Ved juletid 1894 fik partiet atter et skandinavisk organ, den svensk-sprogede, New Yorkbaserede avis Skandinavisk-Amerikanska Arbetaren ( ), som blev udgivet af Skandinaviska Socialist Förbundet. Bladet, der i begyndelsen havde et oplag på under og aldrig nåede over 4.000, indeholdt en fyldig dansk-norsk sektion. Arbetaren blev i de første år redigeret af Erik Amandus Nordman, der havde spillet en pionerrolle inden for Socialdemokratiet i Sverige, og af Hugo Ludwig, tidligere redaktør af Socialdemokraten i København. I årene havde partiet også et dansk-norsk organ, Arbejderen, der det meste af sin levetid blev udgivet af den fynske indvandrer John Glambeck i Chicago; bladet havde i starten et oplag på SLP, der allerede i 1880erne kunne bryste sig af en skandinavisk klub i New York, blev splittet i 1899, idet den autokratiske Daniel DeLeon udrensede den betydelige fløj af partiet, der havde stillet sig kritisk over for hans aldeles mislykkede forsøg på via partiet at kontrollere fagbevægelsen. Blandt de skandinaviske immigranter førte dette til en splittelse langs nationale linjer, idet de fleste svenske immigranter både i New York og Chicago tilsyneladende forblev tro mod SLP, mens danskerne og nordmændene forlod partiet, hvilket kostede Arbejderen livet. 38 I 1904 blev det næsten rent svensk-amerikanske Skandinaviska Socialistiska Arbetareförbundet stiftet inden for SLP s regie, men dets medlemstal blev aldrig særlig imponerende; i 1905 var der registreret 208 medlemmer i USA, i 1909 var tallet vokset til 1.500, hvilket betegner kulminationen, og i 1914 var tallet reduceret til 800; hovedparten af partiets skandinaviske medlemmer var at finde i New York og Chicago. 39 Eugene V. Debs reformistiske Socialist Party of America (SPA) oplevede langt større succes nationalt end DeLeons mere radikale SLP. Debs personlige succes kulminerede i 1912, da han som præsidentkandidat opnåede 6 procent af stemmerne nationalt (i Chicago 13 procent). 40 Også SPA fik en skandinavisksproget presse og et netværk af skandinaviske klubber, med tyngdepunkt i Chicago. Den skandinaviske presse inden for SPA s regie blev grundlagt i 1905 med udgivelsen af Svenska Socialisten, der oprindelig blev publiceret i Rockford, Illinois, men som fra 1911 flyttede til Chicago. Bladet, der under skiftende navne blev udgivet frem til 1936, havde et oplag på til I 1911 fik SPA også et dansk-norsk organ, det Chicago-baserede blad Social-Demokraten, der i en periode havde den tidligere formand for de danske smede, Ferdinand Hurop, som redaktør. Social-Demokraten blev lukket i I kulissen bag disse to partiorganer lurede en række andre skandinaviske blade med klare socialistiske sympatier: for det første den norsk-amerikanske avis Gaa Paa/Folkets Røst ( ), der udkom i Minneapolis med Emil L. Mengshoel som redaktør, og som nåede op på et oplag på ca ; for det andet det ligeledes norsk-amerikanske blad Politiken/Ny Tid, der blev udgivet i Minneapolis i årene af L. Stavnheim; for det tredje den dansk-amerikanske Chicago-avis Revyen, der blev grundlagt af Christian Bøtker, og som aldrig nåede et oplag over 5.000; sit lille oplag til trods blev avisen udgivet fra 1895 og helt frem til For det fjerde eksisterede der en svensk-amerikansk publikation ved navn Forskaren, om hvilken ikke meget andet vides, end at den i 1900 blev kaldt populistisk, men i 1910 socialistisk. 42 Ligesom DeLeons SLP fik også Eugene V. Debs SPA et netværk af skandinaviske klubber. Det medlemsmæssige tyngdepunkt lå i Chicago. I 1904 grundlagde norske immigranter den første af disse klubber. Blandt medlemmerne var malersvenden Martin Tranmæl, der senere kom til at spille en særdeles fremtrædende rolle i Norges fagbevægelse. 43 Tre år senere fulgte de danske indvandrere i Chicago trop, idet de stiftede Socialistforeningen Karl Marx, som fik den ovenfor nævnte tidligere smedeformand Ferdinand Hurop som prominent medlem. Året efter etablerede svenske socialister Lake View Skandinaviska Socialistklubb, der senere hen (i 1918) nåede et

9 SOCIALISTER, FAGFORENINGER OG BRODERSKABER I SKANDINAVISK AMERIKA medlemstal på knap 230, men som op til 1914 ikke havde over 25 registrerede medlemmer. 44 Mens vi har iagttaget, at der generelt var en tendens til en deling langs nationale linjer inden for skandinavisk-amerikanske institutioner, så snart befolkningsgrundlaget tillod det, skete det omvendte i Chicagos skandinaviske socialistmiljø. I 1910 gik de danske, norske og svenske socialister sammen om at skabe den Skandinaviske socialistiske Forening, der forblev et skandinavisk organ for SPA frem til dette partis splittelse i Skandinavisk Socialist Förbundet (SSF) havde i begyndelsen ikke noget særlig imponerende antal medlemmer. I 1911 lå det totale medlemstal på 216, fordelt på 7 lokalafdelinger. I de kommende år voksede bevægelsen imidlertid ganske pænt. I 1914 var der 67 lokalafdelinger af SSF i USA med et samlet medlemstal på Forholdet mellem de skandinaviske fagforeninger og de politiske partier fra 1890erne og frem mod 1914 er ikke fuldt belyst. Den vigtigste fagforeningsmæssige nydannelse siden 1870erne var grundlæggelsen af det landsdækkende fagforbund American Federation of Labor (AFL) i 1886 med Samuel Gompers som præsident. AFL, der stort set kun appellerede til den faglærte arbejdskraft, voksede fra et medlemstal på i 1886 til næsten 1 million ved århundredskiftet; i 1914 havde AFL over 2 millioner medlemmer. Langt hovedparten af USA s organiserede arbejdere hørte nu ind under AFL, men organisationsprocenten var ikke imponerende: ikke over to procent af den samlede arbejdsstyrke og mindre end ti procent af samtlige industriarbejdere tilhørte en fagforening. Gompers forkastede direkte samarbejde med tredjepartier såsom det socialistiske til fordel for pragmatiske forhandlinger med medlemmer af snart det republikanske parti, snart det demokratiske, om konkrete sager. 47 I sin indgående analyse af den store ovenfor omtalte skandinaviske Chicago-afdeling nr. 194 af den amerikanske malerfagforening har historikeren Per Nordahl imidlertid påvist, at selvom denne hørte ind under AFL, besluttede man sig i 1908 alligevel for at støtte Eugene V. Debs SPA, og da den radikale arbejderorganisation International Workers of the World blev stiftet i 1905, sendte man to delegerede til det stiftende møde. I sidste instans besluttede lokalafdeling nr. 194 sig imidlertid for ikke at slutte op om International Workers of the World (IWW fik til gengæld snart følgeskab af den legendariske svenske socialist og sangskriver Joe Hill (Joel Hägglund/Joseph Hillstrom), som i 1915 blev henrettet i staten Utah efter at være blevet kendt skyldig i mord). Fra 1910 fulgte også den næsten rent svenske Chicago-afdeling nr. 637 af malersammenslutningen trop og begyndte at støtte SPA. I praksis samarbejdede begge lokalafdelinger imidlertid også med de to store etablerede politiske partier om konkrete mærkesager. 48 De øvrige skandinaviske fagforeningers forhold til socialistbevægelsen kendes ikke; det er dog blevet foreslået, at flere skandinaviske fagforeningsledere fulgte AFL-ledelsens linje og afholdt sig fra at involvere sig i ledelsen af den socialistiske bevægelse. 49 Grundlæggende udgjorde de skandinaviskamerikanske fagforenings- og socialistaktiviteter et forsøg på at bryde med det landligt orienterede Skandinavisk Amerikas ignorering af klasseskel til fordel for en renlivet dyrkelse af det nationale. Ganske vist blev en national referenceramme fastholdt også blandt de skandinaviske fagforeningsfolk og socialister i USA, men det var en referenceramme, der tog sit udgangspunkt i den skandinaviske arbejderklasse. Her var da også noget at være stolt af for en skandinavisk-amerikansk arbejder. Ferdinand Hurop undrede sig således i 1915 over, hvordan det kunne lade sig gøre, at Danmarks fagbevægelse relativt set var så meget stærkere end USA s, når nu det danske demokrati trods alt var meget yngre end det amerikanske. Svensk-amerikanske arbejdere, der vendte tilbage til Sverige omkring århundredskiftet, var også begyndt at fortælle deres landsmænd om de hårde forhold på det amerikanske arbejdsmarked. 50 Den nationale referenceramme blev ligeledes fastholdt, både ved at flere folk, der havde været prominente inden for fagbevægelsen i de skandinaviske lan-

10 42 ARBEJDERHISTORIE NR de, blev aktive inden for arbejdermiljøet i Chicago og gennem kontakten med arbejderbevægelsen i hjemlandet. Omkring århundredskiftet tog August Palm, den svenske socialismes faderskikkelse, således på en amerikarejse, hvorunder han forsøgte at mobilisere skandinaviske arbejdere til at bakke op om SLP. 51 Desuden holdt de skandinavisk-amerikanske socialistiske blade ligesom den øvrige skandinavisk-sprogede presse i USA deres læsere løbende orienteret om forholdene i hjemlandet. Endelig har Per Nordahl påvist, at den Skandinaviske socialistiske Forening i Chicago udviste interesse for to mærkesager med klare skandinaviske overtoner: den kooperative bevægelse og afholdssagen. 52 Det synes dog også klart, at den etniske baggrund i visse situationer kunne virke som en hæmsko både for de skandinaviske fagforeninger og for de socialistiske klubber. Ganske vist var der allerede i Skandinavien etableret traditioner i arbejderbevægelsen for samarbejde mellem landene, og vi har set, at i 1910 slog de danske, norske og svenske socialistiske klubber under SPA sig sammen i en skandinavisk forening. Men samtidig kan vi konstatere, at både inden for Daniel DeLeons SLP og Eugene V. Debs SPA var selvstændige dansk-norske aviser blevet etableret efter grundlæggelsen af de svenske, og at splittelsen i SLP havde ført til, at de fleste dansk- og norsk-amerikanere forlod partiet, mens svenskerne forblev tro mod DeLeon (selvom Arbejderens diskussion af splittelsen tilsyneladende ikke havde etniske overtoner). 53 Man spørger uvilkårligt sig selv, om ikke samlingen af de skandinaviske socialistiske klubber under den Skandinaviske socialistiske Forening i 1910 lige så meget var udtryk for det ringe medlemsgrundlag som for arbejderskandinavisme? Udadtil blev denne skandinavisme til tider promoveret på en etnisk facon på bekostning af klassebetragtninger: i 1908 støttede svenske socialister således valget af en dansk immigrant til et højt embede inden for den nationale amerikanske fagforening for malere, og i den interne diskussion inden for den svenske lokalafdeling af fagforeningen (nr. 637) blev danskerens nationalitet fremhævet, ligesom det blev pointeret, at modkandidaten var irer. 54 By og land Der voksede således fra 1890erne og i de følgende årtier en selvstændig skandinaviskamerikansk arbejderkultur frem med centrum i Chicago og afstikkere i andre industribyer, først og fremmest New York og Minneapolis. Denne subkultur stod generelt i et antagonistisk forhold til det etablerede Skandinavisk Amerika. Der fandtes ganske vist nogle vigtige berøringspunkter mellem de to kulturer. For det første fandtes der blandt byarbejderne en bevægelse for at skabe socialistiske, kooperative kolonier på landet. Louis Pio havde ikke stået alene i denne bestræbelse. Lignende tiltag blev af og til nævnt i den skandinavisk-amerikanske presse. Det lille norskamerikanske afholdsblad Reform i Eau Claire, Wisconsin, omtalte således nogle danske arbejderes planer om at oprette en socialistisk koloni i det skovklædte nordlige Wisconsin, en koloni, hvor kolonisterne (...) vil drive Agerdyrkning, Skovavl, Fabriker og Handel og desuden selv fremme alt mekanisk og industrielt Arbeide samt Folkeoplysning.... Enhver Person, der har naaet Myndighedsalderen og vil adlyde Koloniens Love samt afholde sig fra alle alkoholiske Drikke og fra raa, profane eller skandaløse Udtalelser, skal kunne blive optaget som Medlem. 55 Denne kolonistbevægelse modsvaredes af forsøgene blandt nogle repræsentanter for Skandinavisk Amerika på at redde Chicagos skandinaviske proletariat fra storbyen og genplacere dem på landet. Generelt begræd de store etablerede aviser den nye tendens til, at skandinaviske immigranter søgte ind mod byerne. 56 Under den voldsomme depression udspandt en længere diskussion sig således i den norsk-amerikanske avis Skandinavens spalter, om ikke norsk-amerikanske bønder burde forsøge at hjælpe deres forarmede landsmænd i Chicago ved at tilbyde dem arbejde på gårdene. Karakteristisk nok deltog

11 SOCIALISTER, FAGFORENINGER OG BRODERSKABER I SKANDINAVISK AMERIKA ingen byarbejdere i debatten (selvom Skandinaven blev publiceret i Chicago). En enkelt skribent, der undertegnede sig selv som landarbejder, noterede dog bittert: Jeg har set, at en Mand med en Sæk paa Ryggen er velkommen hos en Farmer, naar denne trænger Arbeidsfolk. Men naar han ingen trænger, siger han paa Norsk-Engelsk: Der kommer en Tramp. 57 En anden måde at redde byboerne på var for kirkerne at oprette landkolonier. I Wisconsin grundlagdes således i 1893 kolonien Withee af den grundtvigiansk orienterede Danske Kirke; flertallet af kolonisterne var danskere fra Chicago. 58 Et andet berøringspunkt mellem Skandinavisk Amerika og den skandinavisk-amerikanske arbejderkultur gjaldt ligeledes skæringspunktet mellem klasse og nationalitet. Hvis det virkelig er korrekt, som den svensk-amerikanske socialistleder Henry Bengston hævdede, at Skandinaviska Socialistiska Arbetareförbundet (der støttede SLP) indsamlede over dollar til støtte for de strejkende arbejdere i Sverige under Storstrejken 1909, kan dette astronomiske beløb kun være nået ved store bidrag fra en bred kreds uden for Chicagos arbejdermiljø. 59 Socialistisk agitation i forbindelse med kongresvalget 1906 (Robert W. Ozanne: The Labor Movement in Wisconsin) Wisconsin Inden vi vender tilbage til en afsluttende diskussion om forholdet mellem på den ene side fagforenings- og socialistmiljøet blandt skandinavisk-amerikanske byarbejdere og på den anden side det etablerede Skandinavisk Amerika, er det nødvendigt at undersøge, hvilke tiltag repræsentanterne for sidstnævnte størrelse gjorde for at integrere arbejderklassen som et naturligt led i et skandinaviskamerikansk nationalt hele. Dette vil vi gøre ved at foretage et sceneskift fra Chicago til staten Wisconsin, der i 1900 husede første- og andengenerations-indvandrere af skandinavisk herkomst, heraf etniske nordmænd, etniske svenskere og etniske danskere. 60 Det interessante ved Wisconsin er, at selvom staten i begyndelsen af 1900-tallet husede USA s måske stærkeste socialistbevægelse, var tilsyneladende kun meget få skandinaver involveret i den. I 1910 blev tysk-amerikaneren Victor Berger som den første socialist nogensinde indvalgt i Repræsentanternes Hus, og samme år valgte Wisconsins eneste storby, Milwaukee, en socialdemokratisk borgmester, den ligeledes tysk-amerikanske Emil Seidel. Trods American Federation of Labor s generelle strategi med ikke at samarbejde med socialistpartiet, var det i 1900 lykkedes for Victor Bergers socialdemokratiske parti, der var blevet grundlagt i 1897, at sætte sig på ledelsen af Wisconsin-afsnittet af AFL. Milwaukees socialdemokrati var i udpræget grad et etnisk foretagende, en næsten rent tysk-amerikansk organisation af kontingentbetalende medlemmer, der havde det tyske socialdemokrati som sit forbillede. Byens voksende befolkning af polske immigranter, der i modsætning til tysk-amerikanerne hovedsagelig var ufaglærte arbejdere, blev stort set holdt udenfor partiets ledelse. 61

12 44 ARBEJDERHISTORIE NR En enkelt dansk immigrant var imidlertid medlem af partitoppen, Frederick Brockhausen, der var født og opvokset i Fredericia. Dér blev han uddannet som cigarmager, og i 1879, i en alder af 21 år, stod han til søs med kurs mod Amerika. I 1900 indtog han en nøgleposition i forbindelse med Socialdemokratiets overtagelse af Wisconsin s fagbevægelse, idet han blev sekretær og kasserer for statens AFL-afdeling; i perioden sad han endvidere i Wisconsins lovgivende forsamling for Socialdemokratiet (der i national politik udgjorde en del af Eugene V. Debs SPA). 62 Der findes dog ingen indicier for, at Brockhausen, der i lighed med samtlige de øvrige socialdemokratiske medlemmer af Wisconsins lovgivende forsamling var bosat i Mil-waukee, havde nogen tilknytning til noget skandinavisk netværk i byen. Der findes ganske vist tegn på nogle skandinavisk-amerikanske socialistiske aktiviteter i Wisconsin. Således fandtes i starten af tallet en dansk-norsk socialistisk klub i industribyen Kenosha i Wisconsins sydøstlige hjørne, og ved grundlæggelsen af denne klub fremmødte danske og norske delegerede fra Milwaukee og Racine (stik syd for Milwaukee). Racine var på det tidspunkt den industriby i Amerika, der kunne bryste sig af den største koncentration af danske immigranter. 63 Ifølge det talmateriale, som historikeren Per Nordahl har samlet om den Skandinaviske socialistiske Forenings medlemsskare i USA, var der således seks lokalafsnit af SSF i Wisconsin, tre i den højt industrialiserede sydøstlige del af staten (én i Racine og to i Kenosha) samt tre nordpå, i havne- og jernindustribyen Superior, i savværks- og jernindustribyen Ashland og i tømmer- og savværksbyen Green Bay. Disse seks lokalafdelinger havde i 1914 kun tilsammen 120 medlemmer. 64 Sporadiske meldinger i Wisconsins skandinavisk-amerikanske presse (der mellem 1891 og 1914 indbefattede 28 skandinavisk-sprogede publikationer) antyder også eksistensen af nogle ganske få skandinavisk-amerikanske fagforeninger. 65 I Wisconsin fandtes imidlertid andre organisationer, der ligeledes forsøgte at appellere til statens arbejderklasse af skandinavisk baggrund, men gjorde det i bedre overensstemmelse med visionen om den nationalt samlede etniske gruppe. Disse foreninger var ikke fagforeninger, men hemmelige broderskaber, der var formet efter det vidt udbredte amerikanske logesystem, og de fungerede først og fremmest som syge- og begravelseskasser, samtidig med at de varetog et væld af sociale funktioner. Hvad angår medlemstal havde disse organisationer langt større succes end den skandinaviskamerikanske fagbevægelse og socialistklubberne. Dette bliver klart ved en analyse af blot én af disse organisationer, Den uavhængige skandinaviske Arbeiderforening (the Independent Scandinavian Workingmen s Association, ISWA), der havde sit hovedsæde i savværksbyen Eau Claire i det vestlige Wisconsin. ISWA var oprindelig en udbrydergruppe fra den Skandinaviske Arbeiderforening, der var blev stiftet i Chicago i Bruddet kom i 1893, da Eau Claire-logen brød løs fra moderorganisationen. I de følgende år, der var præget af økonomisk depression, oplevede den nye forening kun begrænset vækst; men da tiderne begyndte at blive bedre fra efteråret 1897, fik organisationen vokseværk. I 1900 bestod ISWA således af 35 loger med i alt medlemmer; de fleste loger fandtes i det nordlige Wisconsin. I 1912 var ISWA vokset yderligere til nu at omfatte 96 loger (hvoraf 60 i Wisconsin) med medlemmer. 66 Dette gjorde ISWA s medlemstal større end det nationale medlemstal for de skandinaviske afdelinger af Daniel DeLeons SLP og Eugene V. Debs SPA sammenlagt; og ISWA var blot ét af de mange skandinaviske broderskaber i USA. ISWA kaldte sig en skandinavisk organisation, og sædvanligvis blev en klart skandinavisk profil opretholdt; men i praksis var foreningen talmæssigt domineret af norske immigranter. 67 Ganske vist kaldte en af logerne sig Trillingen for at understrege de 3 skandinaviske rigers samhørighed; men omvendt kan man spørge sig selv, hvor mange svensk-amerikanere mon var medlemmer af den loge, der kaldte sig Tordenskjold? 68 En enkelt dansker, Peter J. Smith i Eau

13 SOCIALISTER, FAGFORENINGER OG BRODERSKABER I SKANDINAVISK AMERIKA Claire, spillede en ledende rolle inden for ISWA. Han var i en årrække hovedlogens sekretær og også en overgang dens præsident. 69 Foreningens skandinavisme blev tydeligt understreget ved de store parader på særlige mærkedage. I september 1897 foreslog en repræsentant for moderlogen i ISWA, Arbeiderforeningen Norden i Eau Claire, således, at dets medlemmer burde deltage i festlighederne på Broderskabets dag i byen Chippewa Falls: Her er Anledning for Skandinaverne at repræsentere sin Nationalitet. Lad nu mindst 200 af Foreningens Medlemmer samle sig under dens smukke Fane og vise Jænkierne og Tyskerne, hvad I.S.W.A. er for noget. 70 Det var dog ikke altid, at Jænkierne forstod logebrødrenes nationale budskab. Bare to uger efter de blodige arbejderuroligheder i maj 1886 ved Chicagos Haymarket og Bay Viewområdet i Milwaukee arrangerede ISWAs forløber, den Chicago-baserede Skandinaviske Arbeiderforening, et optog i Eau Claire, Wisconsin; men nogle af tilskuerne troede, at paradedeltagerne var strejkevagter. 71 Med den understregning af det nationale og den ignorering af klasseantagonismer, der karakteriserede ISWA og den imponerende mængde af andre skandinavisk-amerikanske broderskaber, var disse organisationer placeret solidt i Skandinavisk Amerika, selvom de først og fremmest (men ikke udelukkende) henvendte sig til byarbejdere. Det skal dog fremhæves, at de fleste lutheranske kirkeorganisationer bestemt ikke brød sig om broderskaberne, formelt fordi de praktiserede hemmelige ritualer, men reelt vel også fordi de kunne opfattes som en verdslig trussel mod kirkens egen ledende rolle i Skandinavisk Amerika. I praksis var der dog ikke meget, kirkerne kunne stille op ud over en formel fordømmelse. 72 Normalt bedyrede ISWAs ledelse, at organisationen ikke befattede sig med politik. Men der kan opvises adskillige eksempler på ISWA-ledere, der benyttede organisationen som en politisk løftestang inden for rammerne af det republikanske parti, og ved organisationens årlige konventer dukkede prominente skandinaviske republikanske politikere gerne op og holdt en tale, således den norskfødte forhenværende republikanske kongresmand Nils P. Haugen i 1901 og i 1906 den ligeledes norskfødte James O. Davidson, der kandiderede til (og siden vandt) guvernørembedet for det republikanske parti. 73 Det står også klart, at flere af lederne inden for ISWA, ligesom toppen af organisationens Chicago-baserede forgænger, kom fra middelklasselagene snarere end fra arbejderklassen. Af samme grund havde Marcus Thranes blad Dagslyset ( ) i stærke og utvetydige vendinger fordømt den Skandinaviske Arbeiderforening i Chicago for ikke at være noget ægte arbejderorgan, eftersom den blev ledet af medlemmer af bourgeoisiet og ikke kæmpede for at befri arbejderne fra kapitalens undertrykkende åg. 74 Samtidig lå der dog i hvert fald et vist potentiale i den organisering af arbejderne, der fandt sted selv inden for et sådant nationalt orienteret loge-regie. Den svenske historiker Ulf Beijbom hævder således, at den Skandinaviske Arbeiderforening i Chicago oplevede en vis politisk radikalisering i løbet af 1870erne. 75 Ligeledes er det blevet påvist, at Ferdinand Hurop, den tidligere smedeformand i Danmark, arbejdede for at skabe en formaliseret forbindelse mellem LO i Danmark og Dansk Brodersamfund, en imponerende organisation, der i 1907 angav sit medlemstal til at være Hurops forslag herom blev dog i første omgang stemt knebent ned i Brodersamfundet. I 1915 blev det vedtaget, men fik ingen praktisk betydning på grund af 1. verdenskrigs komme. 76 Endelig skal det pointeres, at selvom Superior Tidende, der var ISWA s organ mellem 1898 og 1901, forblev tro mod det republikanske parti, begyndte avisen at fatte stor interesse for nogle arbejdermærkesager. Tre uger før samarbejdet med ISWA blev formaliseret, oplyste Superior Tidende således: Vi har længe observeret den stigende Interesse, hvormed Studiet af de sociale Spørgsmaal blir omfattet af vort Folk og af andre Nationaliteter. Vi har derfor besluttet for Fremtiden at trykke Artikler, der vil behandle disse Spørgsmaal, som for

14 46 ARBEJDERHISTORIE NR os staar som Fremtidens største Løsningsopgave (...) Artiklen indeholdt også en ros til den gruppe af skandinaviske arbejdere ved Superiors stålværk, der netop havde dannet en klub for at diskutere denne type spørgsmål. Tre år senere støttede Superior Tidende en landsomfattende strejke blandt USA s stålarbejdere. 77 En amerikansk fagforeningsleder, der netop var bosat i Superior, Wisconsin, sammenfattede situationen i én sætning: I Milwaukee tilhører de fleste fagforeningsfolk det socialdemokratiske parti, mens de fleste fagforeningsfolk i Superior er republikanere. 78 Konklusion Afslutningsvis må det konstateres, at den skandinavisk-amerikanske arbejderklasse generelt stod svagt i det øvre Midtvesten fra slutningen af det forrige århundrede. Det skyldtes især to faktorer. For det første må det erindres, at mange af de nye skandinaviske immigranter ikke havde planer om at blive i Amerika. En ganske betydelig del af den skandinaviske byarbejderklasse synes således på forhånd at have manglet interesse for at blive optaget i kontingentopkrævende, socialt forpligtende organisationsstrukturer. For det andet rumsterede den amerikanske drøm vel i baghovedet på mangen en skandinavisk arbejder. Hvorfor involvere sig i arbejderorganisationer, hvis ideen var at rykke op og ud af arbejderstanden (f.eks. ved at etablere sig på en bondegård)? Det amerikanske samfund var jo også rent faktisk præget af meget betydelig social og geografisk mobilitet. Alligevel tilsluttede en del arbejdere sig de skandinavisk-amerikanske arbejderforeninger. Men hvorfor havde logesammenslutningerne langt større medlemsmæssig succes end den skandinavisk-amerikanske fagbevægelse og netværket af socialistklubber? For det første var der den etniske faktor. For en effektiv, klasseorienteret arbejderbevægelse måtte etniske overvejelser komme i anden eller tredje række; men i praksis lykkedes dette ikke altid. At ankomme til Amerika omkring århundredskiftet var i sig selv en etnisk larmende oplevelse, der fik mange mennesker til at spærre øjnene op for en ny, multikulturel verden. Uanset parolerne om internationalisme og skandinavisme var risikoen for etnisk fragmentering af arbejderklassen og dets opdeling i, hvad sociologer har kaldt eth-classes således overhængende. 79 Dette blev illustreret både af det tyske socialdemokratiske eventyr i Milwaukee og af de latente spændinger mellem svenskerne på den ene side og danskerne og nordmændene på den anden i Chicagos skandinaviske arbejdermiljø (dertil kommer, at fagbevægelsen og socialistbevægelsen kun undtagelsesvis samarbejdede med hinanden). I Den nye Verden forekom det lettere at engagere sig i et logesystem, der appellerede til arbejderklassen, men hvis primære formål netop var at fastholde den nationale identitet. For det andet var der en vigtig kronologiskinstitutionel faktor. Det etablerede Skandinavisk Amerika havde den fordel, at det var etableret institutionelt, da de nye skandinaviske immigranter begyndte at dukke op i Midtvesten mod slutningen af forrige århundrede. Det var sin opgave at etablere et organisatorisk alternativ til dette allerede eksisterende etniske netværk, og dette synes kun at have kunnet lade sig gøre i deciderede storbymiljøer. I Chicago var det rent faktisk muligt at være medlem af en skandinavisk fagforening, opsøge en skandinavisk socialistisk klub, tage ind på en skandinavisk socialistisk cafe og sende børnene i en skandinavisk socialistisk søndagsskole. 80 I de mindre industribyer var der ganske enkelt ikke et befolkningsmæssigt grundlag for at etablere et alternativt etnisk netværk til det eksisterende. Det var betydeligt lettere at finde sammen om en organisationsform, der passede ind i det landligt og nationalt orienterede Skandinavisk Amerika. Nok var den lutheranske kirke mistænksom over for logernes verdslige alternativ, men logefællesskabet havde én stor fordel frem for den egentlige arbejderbevægelse: det var en amerikansk organisationsform, som det omgivende Yankee-miljø fandt fuldt ud socialt acceptabel. Således opstod der i det øvre Midtvesten i slutningen af forrige århundrede og starten af

15 SOCIALISTER, FAGFORENINGER OG BRODERSKABER I SKANDINAVISK AMERIKA det indeværende to konkurrerende organisationsformer, der begge søgte at appellere til den skandinavisk-amerikanske arbejder. Logesystemet var gennem sin understregning af det nationale på bekostning af klasseovervejelser solidt plantet i den muld, der hed Skandinavisk Amerika. Som et separat alternativ til Skandinavisk Amerika udvikledes i enkelte storbymiljøer en decideret arbejderbevægelse, der stod uden for det egentlige Skandinavisk Amerika. Broderskaberne og logesystemet blev medlemsmæssigt en langt større succes end den egentlige klasseorienterede arbejderbevægelse. Men den form for arbejderfællesskab, som logerne tilbød, var arbejder-aktivisme med tænderne trukket ud. Noter 1. United States Bureau of the Census: Twelfth Census of the United States: Population, Washington, D.C., 1900, s Vi ved ikke meget om de skandinaviske immigranter, der tilsluttede sig amerikanske arbejderorganisationer; en undersøgelse af fagbevægelsen i staten Illinois i 1886 viser dog, at 79 % af samtlige medlemmer af fagbevægelsen var første- eller andengenerations-indvandrere; 12 % var af skandinavisk baggrund. Odd S. Lovoll: The Promise of America: A History of the Norwegian-American People, Minneapolis 1984, s Ifølge den svensk-amerikanske socialist Henry Bengston, der skrev Skandinaver på vänsterflygeln i USA, Stockholm 1955, tilsluttede mange svenske immigranter sig amerikanske fagforeninger (s. 208). 3. Den amerikanske erhvervsstatistik er her citeret fra Olaf M. Norlie: History of the Norwegian People in America, Decorah, Iowa, 1925 (genoptrykt 1973), s Jf. Jørn Brøndal: National Identity and Midwestern Politics: Scandinavian-American Involvement in the Progressive Movement of Wisconsin, c , upubliceret ph.d.-afhandling, Københavns Universitet 1998, s Se også tillægsbindet: Charts, Figures, Maps, Tables, Sources and Summaries, s N.W. Ayer & Son s American Newspaper Annual, Philadelphia, 1900, s Anna Williams: Skribent i Svensk-Amerika: Jakob Bonggren, journalist och poet, Uppsala, 1991, s Af de 61 egentlige skandinavisk-amerikanske aviser, der blev opregnet i N.W. Ayer & Son s American Newspaper Annual 1900, s , var de 38 republikanske (med et samlet oplag på ), 2 var demokratiske (med et samlet oplag på , hvoraf Den danske Pioneers andel var hele ), 1 bekendte sig til prohibitionspartiet (med et oplag på 4.768) og 1 var socialistisk (nemlig det dansk-norske blad Arbejderen med et oplag på 2.800). Derimod oplyser N.W. Ayer & Son intet om det svensksprogede blad Skandinavisk-Amerikanska Arbetaren, der ligesom Arbejderen var organ for Daniel DeLeons Socialist Labor party. Sidstnævnte blad havde omkring 1900 et anslået oplag på ca , jf. Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, s Marion Tuttle Marzolf: The Danish-Language Press in America, New York 1979, s. 41, 58, 73 og Ifølge den norsk-amerikanske historiker Jon Gjerde kunne den typiske norske immigrants loyaliteter importeret fra Norge opstilles i følgende rangorden: først familie, så sogn, så region, så nation. Jon Gjerde: The effect of community on migration: three Minnesota townships Journal of Historical Geography, bd. 5:4 (1979), s Jonathan D. Sarna: From Immigrants to Ethnics: Toward a New Theory of Ethnicization, Ethnicity 5 (1978), s Dag Blanck: Becoming Swedish-American: The Construction of an Ethnic Identity in the Augustana Synod, , Uppsala 1997; Paul C. Nyholm: The Americanization of the Danish Lutheran Churches in America, Minneapolis 1963, s. 79, 242 og 260; Henrik Bredmose Simonsen: Kampen om danskheden: Tro og nationalitet i de danske kirkesamfund i Amerika, Århus 1990, s. 8; Jette Mackintosh: Danskere i Midtvesten: Elk Horn-Kimballton bosættelsen , København 1993, s Jørn Brøndal: National Identity and Midwestern Politics, s , passim. 12. Jørn Brøndal: National Identity and Midwestern Politics, s , passim. 13. Jørn Brøndal: National Identity and Midwestern Politics, s , passim. 14. Jørgen Weibull: The Wisconsin Progressives, , Mid-America 47 (July 1965), s ; David L. Brye: Wisconsin Scandinavians and Progressivism, , Norwegian-American Studies 27 (1977), s ; Lowell J. Soike: Norwegian Americans and the Politics of Dissent, , Northfield, Minnesota, 1991, s ; Sten Carlsson: Skandinaviska politiker i Minnesota : En studie rörande den etniska faktorns roll vid politiska val i en immigrantstat, Uppsala, 1970; Jon Wefald, A Voice of Protest: Norwegians in American Politics, , Northfield, Minnesota, Om de partipolitisk tilsyneladende mere splittede danske indvandrere, se Stephen H. Rye, Danish American Political Behavior: The Case of Iowa, , i

16 48 ARBEJDERHISTORIE NR The Bridge: Journal of the Danish American Heritage Society 2, 1979, s ; Bjarne Gade Johansen, Danske emigranters vælgeradfærd i Iowa: en casestudy af fem danske townships i 90erne, upubliceret speciale, Københavns Universitet 1982, s. 37; Jette Mackintosh: Politik, kultur og religion i et indvandrersamfund, i 1066: Tidsskrift for historisk forskning, 23. årgang, nr. 4 (marts, 1994), s Skandinaven, Chicago, 4. juli, Sten Carlsson: Från familjeutvandring till ensamutvandring. En utvecklingslinje i den svenska emigrationens historia i Emigrationer. En bok till Vilhelm Moberg , Stockholm, 1968, s. 118; Timothy J. Hatton og Jeffrey G. Williamson: What Drove the Mass Migrations from Europe in the Late Nineteenth Century? National Science Foundation Paper, 1993, s Kristian Hvidt: Flugten til Amerika, s ; Fred Nilsson: Emigrationen från Stockholm till Nordamerika : En studie i urban utvandring, Stockholm, 1970, s. 362; Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric: Social Networks Among Swedish- American Radicals in Chicago, , Stockholm 1994, s. 30; Odd S. Lovoll: A Century of Urban Life: The Norwegians in Chicago before 1930, Northfield, Minnesota, 1988, s. 151f. 18. Lars-Göran Tedebrand: Remigration from America to Sweden, i From Sweden to America, s Der findes ingen opgørelser over returmigrationen blandt dansk- og norsk-amerikanerne før Jf. Dag Blanck: Becoming Swedish-American, s Hans A. Anderson: Autobiography, utrykt 45-siders manuskript, State Historical Society of Wisconsin, s. 47 (min oversættelse fra amerikansk). Manuskriptet er udateret, men er efter indholdet at dømme skrevet i anden halvdel af 1890erne. 21. Martin Hov, Nameless, North Dakota, til Skandinaven, 26. oktober, Justus, Chicago, til Gamla och nya hemlandet, 7. september, 1898, Augustana College, Rock Island, Illinois (min oversættelse fra det svenske). 23. Odd S. Lovoll: A Century of Urban Life, s angivelserne er citeret fra Odd S. Lovoll: A Century of Urban Life, s. 92; 1900-tallene er hentet fra Twelfth Census of the United States: Population, s Ulf Beijbom: Swedes in Chicago. A Demographic and Social Study of the Immigration. Uppsala, 1971, s. 330; Odd S. Lovoll: A Century of Urban Life, s Ulf Beijbom: Swedes in Chicago, s. 331; Gary B. Nash og Julie Roy Jeffrey (red.): The American People: Creating a Nation and a Society, bd. 2, 2. udg., 1990, s Terje I. Leiren: Marcus Thrane: A Norwegian Radical in America, Northfield, Minnesota, 1987, s og Ifølge Terje I. Leiren: Marcus Thrane, s , var Thrane aldrig redaktør for Den nye Tid; men hans påstand modsiges af nekrologerne over Thrane i Skandinaven, 2. maj 1890 og i bladet Reform, Eau Claire, Wisconsin, 6. maj 1890, Norwegian-American Historical Association. Se også Johs. B. Wist: Pressen efter Borgerkrigen, i Johs. B. Wist (red.): Norsk-Amerikanernes Festskrift 1914, Decorah, Iowa, 1914, s Henry Bengston: Skandinaver på vänsterflygeln i USA, s. 12; Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, s ; Odd S. Lovoll: A Century of Urban Life, s ; Jens Bjerre Danielsen: The Early Danish Immigrant Socialist Press, i Dirk Hoerder (red.): Essays on the Scandinavian-North American Radical Press, 1880s-1930s, Bremen 1984, s Vedr. de ledende svensk-amerikanske radikale intellektuelle i 1870ernes Chicago, se Ulf Beijbom: Swedes in Chicago, s Terje I. Leiren, Marcus Thrane, s ; Erik Helmer Pedersen: Drømmen om Amerika, supplementsbind til Svend Ellehøj og Kristof Glamann: Politikens Danmarkshistorie, København 1985, s Oplysningen om Pios arbejde for det demokratiske parti stammer fra en nekrolog i Skandinaven, 4. juli 1894; se også Peer Strømme: Erindringer, Minneapolis 1923, s I slutningen af 1880erne etablerede Pio et månedligt blad ved navn Samfundet, jf. Jens Bjerre Danielsen: The Early Danish Immigrant Socialist Press, s Erik Helmer Pedersen: Drømmen om Amerika, s Odd S. Lovoll: A Century of Urban Life, s Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, s Nordahl gør opmærksom på, at han ikke har kunnet finde kilder, der direkte begrunder den svenske udskilning med bruddet mellem Norge og Sverige. Under 2. verdenskrig voksede lokalafdeling nr. 637 til at omfatte over medlemmer. 36. Carl Hansen: Det norske foreningsliv i Amerika, i Norsk-Amerikanernes Festskrift 1914, s. 289; Henry Bengston: Skandinaver på vänsterflygeln i USA, s Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, s. 50f; Jens Bjerre Danielsen: The Early Danish Immigrant Socialist Press, s ; Fred Nilsson: Emigrationen från Stockholm till Nordamerika , s Jens Bjerre Danielsen: The Early Danish Immigrant Socialist press, s. 66f. 39. Tallene er citeret fra Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, s. 53. Nordahl skelner mellem det totale

17 SOCIALISTER, FAGFORENINGER OG BRODERSKABER I SKANDINAVISK AMERIKA medlemstal (som jeg har citeret) og velakkrediterede medlemmer ( in good standing ). Antallet af den sidstnævnte type medlemmer nåede før 1914 aldrig over 500. Se også Henry Bengston: Skandinaver på vänsterflygeln i USA, s Odd S. Lovoll: A Century of Urban Life, s Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, s. 55; Vagn Dybdahl: De nye Klasser , i John Danstrup og Hal Koch (red.), Politikens Danmarkshistorie 12, København 1978, s. 223; Jens Bjerre Danielsen: Ethnic Identity, Nationalism and Scandinavianism in the Scandinavian Immigrant Socialist Press in the U.S. i Christiane Harzig og Dirk Hoerder (red.): The Press of Labor Migrants in Europe and North America, 1880s to 1930s. Bremen, 1985, s Odd-Stein Granhus: Socialist Dissent Among Norwegian Americans: Emil Lauritz Mengshoel, Newpaper Publisher and Author, i Norwegian-American Studies 33, 1992, s. 32 og 46; Johs. B. Wist: Pressen efter Borgerkrigen, s. 125 og 186; Marion Tuttle Marzolf: The Danish-Language Press in America, s. 101; N.W. Ayer & Son s American Newspaper Annual, 1900, s ; N.W. Ayer and Son s American Newspaper Annual and Directory, 1910, s Odd S. Lovoll: A Century of Urban Life, s Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, s I 1918 sluttede den norske klub sig sammen med den danske, jf. Odd S. Lovoll: A Century of Urban Life, s Henry Bengston: Skandinaver på vänsterflygeln i USA, s Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, Appendix 1, tabel 4; ifølge samme kilde var kun af de medlemmer velakkrediterede ( in good standing ). Ifølge Henry Bengston: Skandinaver på vänsterflygeln i USA, s. 65, var antallet af medlemmer i 1914 derimod på 1.380, fordelt på 53 lokalforeninger; ifølge Bengston kulminerede SSF medlemsmæssigt i 1918, da organisationen bestod af 68 lokalafdelinger med medlemmer. 47. Gary B. Nash et al.: The American People, bd. 2, s. 637 og ; James West Davidson, William E. Gienapp, Christine Leigh Heyrman, Mark H. Lytle, Michael B. Stoff: Nation of Nations: A Narrative History of the American Republic, New York 1991, s Før dannelsen af AFL havde en anden arbejderorganisation, the Knights of Labor stor vind i sejlene frem mod 1886 under Terence V. Powderly s ledelse, men disintegrerede i de følgende år. Denne organisation havde en overgang tre skandinaviske afdelinger i Minnesota og udgav i et halvt års tid i 1886/87 bladet Arbeidets Ridder fra Minneapolis, jf. Jens Bjerre Danielsen: The Early Danish Immigrant Socialist Press, s. 64; også det lille norsk-amerikanske blad Arbeideren i Eau Claire, Wisconsin, støttede Knights of Labor, se f.eks. Arbeideren, 16. februar 1886, Norwegian-American Historical Association. 48. Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, s. 160f og 171; Gibbs M. Smith: Joe Hill, Salt Lake City, 1969, s Jens Bjerre Danielsen: Ethnic Identity, Nationalism and Scandinavianism, s Jens Bjerre Danielsen: Ethnic Identity, Nationalism and Scandinavianism, s. 196; Hans Norman og Harald Runblom: Transatlantic Connections: Nordic Migration to the New World after 1800, Oslo 1987, s Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, s Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, s ; Jens Bjerre Danielsen: Ethnic Identity, Nationalism and Scandinavianism, s Afholdssagen var selvfølgelig i første instans blevet importeret til Skandinavien fra USA, men spillede især i Norge og Sverige en meget prominent rolle på denne tid. 53. Jens Bjerre Danielsen: Ethic Identity, Nationalism and Scandinavianism, s Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, s Reform, 12. februar Et lignende koloniprojekt blev omtalt i den norsk-sprogede afholdsavis Arbeideren, Eau Claire, Wisconsin, 27. april Se f.eks. lederen i Decorah-Posten, 28. maj 1901, Norwegian-American Historical Association; se også lederen i Skandinaven, 9. februar 1891; Reform, 9. december Løskar, Abercrombie, North Dakota, til Skandinaven, 24. januar Den generelle diskussion om brugen af Chicago-arbejdere på landet belyses i Jørn Brøndal: National Identity and Midwestern Politics, s Reform, 2. maj 1893; se også Henrik Bredmose Simonsen: Kampen om danskheden, s Henry Bengston, Skandinaver på vänsterflygeln i USA, s. 48; se også Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, s. 52 og 168f. 60. Twelfth Census of the United States: Population, 1900, 61. Robert Lewis Mikkelsen: Immigrants in Politics: Poles, Germans, and the Social Democratic Party of Milwaukee, i Dirk Hoerder (red.): Labor Migration in the Atlantic Economies: The European and North American Working Classes During the Period of Industrialization, Westport, Connecticut: Contributions in Labor History, 1985, s ; Donald Pienkos: Politics, Religion, and Change in Polish Milwaukee, , Wisconsin Magazine of History 61 (forår 1978), s. 181; Robert W. Ozanne: The Labor Movement in Wisconsin: A History, Madison, Wisconsin, 1984, s I modsætning til socialdemokratiet betalte hverken medlemmerne af det republikanske eller det demokratiske parti noget medlemskontingent.

18 50 ARBEJDERHISTORIE NR The Blue Book of the State of Wisconsin, 1911, s. 722; Robert W. Ozanne: The Labor Movement in Wisconsin, s Henry Bengston: Skandinaver på vänsterflygeln i Amerika, s ; Erik Helmer Pedersen: Drømmen om Amerika, s Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, Appendix 1, table Arbeideren, Eau Claire, 8. juni 1886, omtalte Scandia Trade Union, der netop var gået fallit; den 18. august 1893 omtalte Folkevennen, La Crosse (Norwegian-American Historical Association), Den norske Arbeiderforening i La Crosse; da artiklen handlede om, at arbejderforeningen ville invitere den norske venstreleder Viggo Ullmann til La Crosse under hans Amerikabesøg, var der næppe tale om en socialistisk forening. Om antallet af skandinavisk-sprogede publikationer i Wisconsin, se Jørn Brøndal: National Identity and Midwestern Politics: Charts, s Carl Hansen: Det norske Foreningsliv i Amerika, s. 284; Superior Tidende, Superior, Wisconsin, 25. februar og 19. juli 1900; 21. februar Norwegian- American Historical Association. 67. Ifølge Carl Hansen, Det norske Foreningsliv i Amerika, s. 284, var omkring ni tiendedele af foreningens medlemmer af norsk baggrund. 68. Jf. Superior Tidende, 23. februar Det skal dog nævnes, at ISWAs aktiviteter af og til blev omtalt i den svensk-amerikanske avis Svenska-Amerikanska Tribunen, Superior, Wisconsin, jf. f.eks. numrene for 15. juni, 6. juli, 27. juli og 3. august State Historical Society of Wisconsin. 69. Smiths karriere er nærmere belyst i Jørn Brøndal: National Identity and Midwestern Politics, s Reform, 14. september Jf. Arbeideren, Eau Claire, 25. maj Jørn Brøndal: National Identity and Midwestern Politics, s Jørn Brøndal: National Identity and Midwestern Politics, s ; Superior Tidende, 1. august 1901; Svenska Amerikanska Tribunen, 3. august Ulf Beijbom: Swedes in Chicago, s. 330f; Odd S. Lovoll: A Century of Urban Life, s. 166f. 75. Ulf Beijbom: Swedes in Chicago, s. 330f. 76. Jens Bjerre Danielsen: Ethnic Identity, Nationalism and Scandinavianism, s. 198; J.P. Paulsen: Det Danske Brodersamfund i Amerika, i Danske i Amerika, Minneapolis 1908, s Superior Tidende, 10. november 1898 og 5. september Det skal understreges, at Superior Tidende ikke skiftede redaktør i forbindelse med, at bladet blev ISWA-organ. 78. J.S. Stack, Superior, til James O. Davidson, Madison, 8. juni 1906, the Papers of James O. Davidson (min oversættelse fra engelsk). 79. Se Milton M. Gordon: Assimilation in American Life: The Role of Race, Religion, and National Origins, New York, 1964, s Jf. Per Nordahl: Weaving the Ethnic Fabric, s Abstract Jørn Brøndal: Socialists, trade unions and brotherhoods in Scandinavian-America, , Arbejderhistorie 1/1999, pp At the close of the last century and the beginning of the present, two competing organisational forms grew up, both of which sought to appeal to Scandinavian-American workers. On the one hand, there were Scandinavian- American trade unions and socialist activity, in a few of the large urban environments, which represented an attempt to break the rural-orientated disregard for class divisions by Scandinavian-America. While on the other hand, there was a network of brotherhoods which were formed after the pattern of the widespread American lodge system, which also attempted to appeal to workers with a Scandinavian background, but did this in accordance with the notion of a national unity of ethnic groups. These societies functioned as sickness and burial funds as well as providing a whole number of various social functions. The brotherhoods and the lodge system were in terms of membership a much greater success than the straightforward class-orientated labour movement. This was first and foremost because ethnicity provided a much more central factor in the formation of identity for the immigrants to the multicultural USA than did class affiliation. In the New World it was easier to become involved in a lodge system that although it appealed to the working class had as its primary goal the maintaining of national identity. Jørn Brøndal, ph.d. i historie Ekstern lektor ved Institut for Historie, Københavns Universitet Njalsgade København S

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Vi har jo kaldt bogen Ydmygelsen der forsvandt, men noget af det, der er turbo på igen i de her år, er den der ydmygelse.

Vi har jo kaldt bogen Ydmygelsen der forsvandt, men noget af det, der er turbo på igen i de her år, er den der ydmygelse. STEMMER FRA FORTIDEN»Måden, vi taler om ledige på, minder om de mest sorte perioder af 1800- tallet«af Allan Christensen @journallan Torsdag den 26. november 2015, 05:00 Del: De er dovne og ødsle. Det

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Pressemeddelelse. Bogen Skandinaviske efterkommere i USA udkommer den 16. september

Pressemeddelelse. Bogen Skandinaviske efterkommere i USA udkommer den 16. september Pressemeddelelse Bogen Skandinaviske efterkommere i USA udkommer den 16. september Bogen sætter fokus på de 10 mio. amerikanere, der i dag henviser til deres danske, norske eller svenske rødder. Baseret

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden.

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden. Indvandring. Sveriges befolkning runder 9,5 millioner. Det er kun otte år siden, tallet nåede 9 millioner. En stor del af stigningen skyldes familiesammenføringer til flygtninge, der har opnået asyl. Befolkningstallet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er Frivillighedsundersøgelsen Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund oktober 2004 Foreningerne på Fyn Organisationsundersøgelsen I denne rapport kan du læse nogle af de første

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Lærervejledning. Familien Sørensen

Lærervejledning. Familien Sørensen Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Modstand mod kvindelige præster:

Modstand mod kvindelige præster: Modstand mod kvindelige præster: Dette rollespil er tænkt at gøre Eastons model aktiv, således at eleverne opnår dybere indsigt i modellen samt indsigt i både de formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

prøven - det kræver blod, sved og et par tårer

prøven - det kræver blod, sved og et par tårer Manddoms prøven - det kræver blod, sved og et par tårer Den 4. august 2012 afholdt Mathias Kolringen for første gang løbet The Norwegian Manhood Test 2012. Her skulle ni hold prøve kræfter med en rute

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration 08-01-2016 af flygtninge 10:20:46 - Ugebr PERSONLIGT ANSVAR Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 8. januar 2016, 05:00 Del: SF eren Özlem

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig

Alena Strelow, det danske mindretal i Sydslesvig 22. februar 2017 Kære Folketingspolitiker fra V, K, LA og DF Vi, Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, har som de fleste andre, læst vedtagelsesteksten danskere bør ikke være i mindretal i boligområder

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere