Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Gerbrandskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Elevernes præstationer i de nationale test... 8 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Skolens beskrivelse og vurdering Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Gerbrandskolen giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. Gerbrandskolen er en del af 4-skolesamarbejdet på Amager og har kun elever til og med 6. klassetrin. Herefter går eleverne i udskolingen på en overbygningsskole. Det er kun resultaterne fra de nationale test, der kan bruges som indikator for fagligheden på Gerbrandskolen. Ligeledes indgår det kommunale pejlemærke om ungdomsuddannelse ikke i Gerbrandskolens kvalitetsrapport. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. 2

4 Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 667 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 0 Tosprogsprocent på skolen 19 % Antal klassetrin på skolen 7 Antal almenklasser 27 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 23,7 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 2,0 % 4

6 Skolens beskrivelse Elever Gerbrandskolen er en del af 4skolesamarbejdet på Midtamager. Det betyder, at vi er en ud af tre basisskoler, hvor eleverne går fra klasse, hvorefter de fortsætter på Højdevangens Skole. Skolen har aktuelt 5 spor på klassetrin og 3 spor på 4.-6 klassetrin, men udbygges de kommende år til at være en fuldt ud 5-sporet skole. Elevtallet er aktuelt 719 elever fordelt på 29 almenklasser og 2 modtageklasser, M0 og M1. Modtageklasserne har hhv. 15 og 11 elever. Klassekvotienten for almenklasserne er 23,9. Ændringen af skolens grunddistrikt i forbindelse med indførelsen af 4skolesamarbejdet, har medført en stigende andel af tosprogede elever. Tosprogsprocenten på skolen er pt. 14,7 (M-klasse-eleverne fraregnet). Personale Skolens personale tæller samlet set 78 personer. Der er 48 pædagogiske medarbejdere, herunder 6 skolepædagoger i kombinationsstillinger samt en inklusionspædagog på fuld tid. Det pædagogiske personale er organiseret i vandrette årgangsteams. Administrationen udgøres af 2 skolesekretærer samt en kommunikationsmedarbejder, alle i deltidsstillinger. Ledelsesteamet består af skoleleder, souschef samt administrativ leder. En stilling som pædagogisk afdelingsleder opslås snarest og forventes besat 1. januar Det tekniske personale består af teknisk ejendomsleder og en assistent. Derudover er en medarbejder ansat ca. 12 timer om ugen til at vedligeholde skolens IT-udstyr. Rengøringspersonalet, der tæller 7 ansatte, er pr. 1. august 2015 overgået til Rengøringssektionen. Bygning Skolens bygning fremstår i dag gennemrenoveret og tidssvarende med lyse, indbydende lokaler og fællesarealer. Frikvartersområdet består af både gård og græs, som indbyder til forskellig leg og boldspil, og alle elever opholder sig udendørs i alle frikvarterer. Profil og pædagogisk målsætning At være basisskole kan betragtes som en profil i sig selv. Med en stor overvægt af mindre elever, bliver elementer som skolestart, fysisk bevægelse og velfungerende overgange naturlige foki i læreres og pædagogers arbejde med at skabe det gode, sammenhængende børneliv. Et liv, hvor man er i stand til at lære, fordi man trives, og trives fordi man mærker, man lærer. Vi har som overordnet mål, at vores elever i løbet af deres tid på Gerbrandskolen udvikler personlige kompetencer, der ruster dem til deres videre livsforløb udvikler faglige kompetencer, der understøtter et frugtbart udskolingsforløb og videregående uddannelse 5

7 Dette fordrer at vi hele tiden arbejder med de faglige og sociale fællesskaber på skolen, samtidig med at vi har blik for den enkelte elevs forudsætninger og behov. Vi ønsker på alle niveauer at anvende de rigtige strategier langsigtet og på den måde arbejde præventivt frem for indgribende. Værdigrundlag og vision Vi har siden foråret 2015 udfoldet en visionsproces, der har involveret elever, forældre og personale på skolen. Formålet er at nyformulere skolens værdigrundlag og skabe fælles sprog og forståelse for, hvad den ideelle skole skal favne, og hvad kerneopgaven fordrer. De fremkomne værdier er for børn og voksne: Synlig mangfoldighed, gennemsigtighed, lydhørhed, livsduelighed, tillid, fællesskab, nysgerrighed, faglig udvikling, at tage elevens perspektiv, at skabe mening, at se fejl som kilde til læring samt dialog og samarbejde. Værdierne danner grundlag for Gerbrandskolens vision, som er formuleret i december 2015: Èn skole, mange veje til læring. Efter årsskiftet følger en proces med udarbejdelse af nyt logo samt, vigtigere endnu, det strategiske arbejde med at få visionen til at forankre sig i ethvert hjørne af daglig praksis og beslutninger, der tages på skolen. Til dette hører også skolebestyrelsens og MED-udvalgets arbejde med at formulere principper og retningslinjer. Folkeskolereform og 4skolesamarbejde Overordnet set fokuserer vi på en styrkelse af teamsamarbejdet, da vi ser det som en forudsætning for at kunne opfylde reformens intentioner. Det gør vi bl.a. gennem uddannelse af vores teamkoordinatorer og udvidet samarbejde med dem. Vi italesætter løbende, og på mange måder, teamets fælles opgave med at sætte synlig læring på dagsordenen. Og vi prioriterer mest mulig tid til den faglige ledelse i form af observation, faglig sparring og samtale om elevernes læring. Det ligger os stærkt på sinde, at den øgede tid, eleverne er i skole, ikke blot går til mere af det samme. Vi ønsker os endnu flere undervisningsaktiviteter, der skaber oplevet sammenhæng mellem elevernes skoledag og øvrige levede liv. Vi ønsker også at udvide samarbejdet med aktører uden for skolen, der kan lære eleverne nye faglige og kulturelle perspektiver. Vi forsøger derfor at øge fleksibiliteten i planlægningen bl.a. med mere medstyring i årgangsteamene, så logistikken ikke spænder ben for mulige samarbejder. Understøttende undervisning, lektiecafe og faglig fordybelse er for os at se veje til at få så mangeartede tilgange til læring som muligt. Vi arbejder derfor hele tiden på at kvalificere deres sammenhæng med den fagopdelte undervisning. Lærere og pædagoger træffer fx aftaler om, hvordan der i den understøttende undervisning arbejdes med et fagligt problem fra en praktisk vinkel, og årgangsteamets medarbejdere organiserer lektiecafeen, så eleverne kan tilgå den faglærer de har mest brug for. Derudover arbejder vi med en bred definition af faglig fordybelse og benytter den til aktiviteter, der udfordrer eleverne på forskellig vis, fx mediepatrulje eller skoleskak. En væsentlig komponent i vores implementering af folkeskolereformen er, at hovedparten af vores udviklingsarbejde er forankret i 4skolesamarbejdet. Det betyder, at nye tiltag som fx en læsehandleplan eller matematikindsats faciliteres i et forpligtende samarbejde mellem de 4 skoleledelser og relevante 6

8 fagpersoner på skolerne. Det samme gælder de teknologier, vi som led i reformarbejdet har taget i brug, fx den fælles læringsplatform Educa eller Beregneren, der understøtter lærernes arbejde med elevernes progression i de nationale test, og dermed det nationale mål om at alle elever skal blive så dygtige, de kan. 7

9 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4. og 6. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 2 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 3 og Tabel 4 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. 8

10 Tabel 2: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Ja Gode til læsning 4. klasse Ja Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Ingen data Ingen data Ingen data Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Ja Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 3: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Ja Ja Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Ingen data Ingen data Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af dygtige elever steget i 2015? Tabel 4: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Ja Læsning 4. klasse Ja Ja Læsning 6. klasse Ja Ja Læsning 8. klasse Ingen data Ingen data Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Ja Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? 9

11 Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 5: Kompetencedækning Kompetencedækning 1 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 72,1 % 80,4 % 81,1 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % Tabel 6: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 76,4 % 2. klasse 91,5 % 3. klasse 80,2 % 4. klasse 68,4 % 5. klasse 88,0 % 6. klasse 80,6 % Det viser tallene om faglighed Ser vi på de nationale test, lever Gerbrandskolen i tre af de fem test, der bliver gennemført på skolen, op til det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det. Det gælder læsning 2. klasse og 4. klasse samt matematik 3. klasse. I læsning i 6. klasse samt matematik 6. klasse lever skolen ikke op til dette mål, men der har været en positiv udvikling i matematik på 6. klassetrin. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der ikke i nogen af testene, hverken i år eller sidste år, har været en negativ udvikling. Resultaterne er enten gået frem eller også har de svaret til niveauet fra året før. På målene om henholdsvis at øge andelen af de dygtigste elever og reducere andelen af de elever, der har dårlige resultater, er der med en enkelt undtagelse kun positive resultater i Når det gælder læsning på 4. og matematik på 3. klassetrin, følger den positive udvikling i andelen af de allerdygtigste elever på en tilsvarende positiv udvikling fra året før. Ligeledes følger reduktionen i andelen af elever med mangelfulde eller ikke tilstrækkelige resultater, når det gælder læsning 4. og 6. klasse samt matematik 6. klasse efter en tilsvarende reduktion i andelen af elever med disse resultater 1 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 10

12 året før. Skolens resultater er samlet set flotte, og de tyder på, at der på Gerbrandskolen er en stabil, positiv udvikling i de nationale test og i det faglige niveau. Gerbrandskolen har en samlet kompetencedækning i undervisningen på 81,1 %. Det er en smule over byens niveau, men byens samlede niveau er ikke i sig selv højt. Ser vi på kompetencedækningen på de enkelte klassetrin, har der især på 4. klassetrin været en relativt stor del af undervisningen, 31,6 %, der ikke blev varetaget af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning i undervisningen svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Skolen har derfor i lighed med resten af byens skoler en udviklingsopgave i forhold til at nå dette mål. Skolens vurdering og indsatser Som basisskole har vi ikke længere afgangsprøverne at måle vores faglige niveau på; derfor er de nationale test blevet et vigtigere redskab til at sammenligne vores faglige resultater med landsgennemsnittet. Derudover er vi optagede af testenes praktiske anvendelighed i forhold til elevernes progression og ønsker i højere grad at bruge de nationale test som det pædagogiske værktøj de også er. Vi er derfor ved at udvikle en større systematik i brugen af testene, som indebærer at alle lærere/klasser skal gennemføre både frivillige og obligatoriske test. Vi arbejder hen imod den kadence, som udvikleren af testene har udpeget til at være ideel ift. at sammenligne den enkelte elevs løbende resultater og dermed påvise progression. Opfølgningen på testene sammen med fagteamet er en opgave der ligger hos vores faglige vejledere, herunder at vejlede dansklærere i brugen af Beregneren, som flere af vores ressourcelærere har været på kursus i. For at nå målet om fuld kompetencedækning i 2020 (og 2016-målet om 85 %) har vi klarlagt vores samlede kompetenceudviklingsbehov og udarbejdet en plan for hvordan vi kan opfylde dette. 2 lærere har i dette efterår påbegyndt linjefagsuddannelse i hhv. dansk og matematik. Da vi i indeværende skoleår samtidig uddanner 4 faglige vejledere, 1 Reading Recovery-lærer samt 3 didaktiske vejvisere i projekt Læring der ses, er det ikke muligt at sende flere på linjefagsuddannelse pt. Vores teamdannelse i forbindelse med skoleårets planlægning er naturligvis møntet på maksimal udnyttelse af de linjefagskompetencer, vi har i huset, men skal samtidig balancere hensynet til at kunne danne så lukkede årgangsteams som muligt, da dette er en forudsætning for en fleksibel planlægning og et tilstrækkelig tæt samarbejde om elevernes læring og trivsel. I vores rekruttering er vi yderst opmærksomme på at vælge personer med den rette linjefagskombination og genopslår fx hellere en stilling end at ansætte kun delvist matchende faglærere. 11

13 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Gerbrandskolen i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i de almindelige folkeskolers kvalitetsrapporter data fra folkeskolens 9. klasseprøver. Da Gerbrandskolen har elever til og med 6. klassetrin, er det ikke muligt. Redegørelsen for skolens arbejde med chancelighed baserer sig derfor på skolens egen beskrivelse. Skolens beskrivelse og vurdering Som beskrevet i indledningen, er der med ændringen af skoledistriktet ifm. 4-skolesamarbejdet sket en stigning i andelen af tosprogede elever i vores elevgruppe. Dette ser vi i udgangspunktet som en yderst positiv ting, da vi netop ønsker et mangfoldigt elevgrundlag, hvor forskellighed er en kilde til læring og udvikling af gensidig tolerance. Samtidig er det klart, at en større andel af tosprogede lægger pres på skolens ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog, ligesom også forældresamarbejdet kan byde på flere, eller i hvert fald andre, udfordringer end hos de etnisk danske familier. Sidstnævnte tackler vi bl.a. ved at invitere til særlige forældrearrangementer for tosprogede familier, hvor der med tolke orienteres om skole-hjem-samarbejdet, herunder brugen af Forældreintra. Hvor det er muligt, sender vi skriftlige informationer ud på engelsk; et tiltag vi gerne vil udbrede til at omfatte flere sprog på sigt. Gerbrandskolen har generelt et ressourcestærkt elevgrundlag, men blandt vores elever er der også nogle, etnisk danske, fra familier med en svag uddannelsesbaggrund og/eller en mangelfuld opbakning til skolen. Disse elever tilgodeser vi om muligt med faglige indsatser i klasserne, da det til hver en tid er i klassefællesskabet, den enkelte elev skal lære at begå og udvikle sig. Vejledning fra vores ressourcepersoner af klassens voksne skal sikre, at effekten af en indsats ikke ophører med afslutningen af et forløb, men medfører reel støtte og ændringer i klasserummet, der også på lang sigt kommer den udsatte elev til gode. 12

14 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 7: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 2 % 18 % 80 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 13

15 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 8: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0 % 6,1 % 25,7 % 68,2 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 9: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0 % 4,4 % 59,4 % 36,1 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 10: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 2,2 % 27,8 % 53,9 % 16,1 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 11: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 1,7 % 13,9 % 56,1 % 28,3 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 12 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 14

16 Tabel 12: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 9,2 8,2 9,0 Det viser tallene for trivsel Gerbrandskolens elever giver udtryk for, at de trives lidt bedre på de parametre, der indgår i trivselsundersøgelsen end eleverne gør i byen samlet set. Blandt de yngste elever (0.-3. klasse) angiver 80 % at være meget glade for deres skole, mens det på alle byens skoler kun er 71 %, som er så positive. 2 % af eleverne svarer nej til dette spørgsmål, hvilket svarer til andelen på byniveau. Ser vi på de ældre elever (4-6. klasse) når det gælder den sociale trivsel, placerer 93,9 % af eleverne i den positive ende af skalaen mod 92 % på byniveau, og det er her værd at notere, at hvor det i byen samlet set er 56 % af eleverne, der placerer sig i den mest positive ende, er det på Gerbrandskolen 68,2 %. 95,5 % af eleverne placerer sig i den positive ende af svarskalaen, når det gælder faglig trivsel, mod 90 % på byniveau, og 70 % af eleverne på Gerbrandskolen svarer i den positive ende af svarskalaen, når det gælder støtte og inspiration i undervisningen, mens det på byniveau kun er 66 %. Endeligt placerer 84,4 % af skolens ældste elever sig i den positive ende af svarskalaen, når det gælder ro og orden, mens det på byniveau er 81 %. Det tegner samlet set et billede af en skole, hvor eleverne på alle parametre giver udtryk for at trives godt og i hvert fald bedre end på mange andre skoler i byen. Det er ikke desto mindre for Gerbrandskolen såvel som for de øvrige skoler i byen bekymrende, at så relativt stor en andel af eleverne svarer i den negative ende af svarskalaen, når spørgsmålene vedrører støtte og inspiration i undervisningen. Her er der både for skolen og for byen generelt et vigtigt opmærksomhedspunkt. Elevfraværet er i 2014/15 steget til 9 dage i gennemsnit pr. elev. Selvom der fra skoleåret 2013/14 har været en stigning på næsten en dag i gennemsnit pr. elev, er dette tal ikke højt, hvis man sammenligner med det samlede gennemsnitlige elevfravær på byniveau (13,1 dage). Skolens vurdering og indsatser Vi er selvfølgelig glade for, at langt størstedelen af vores elever giver udtryk for at de trives i skolen. Men vi vil stadig arbejde hen imod at alle trives, og at trivsel også udtrykkes specifik når det gælder faglig udvikling. Vi er således uhyre opmærksomme på at en gruppe elever på skolen ikke altid oplever, at der er udfordringer nok til dem i alle fag. Holddeling og større fokus på undervisningsdifferentiering i den enkelte elevgruppe er derfor et felt vi er optagede af at udvikle på. Vi ser arbejdet med individuelle læringsmål som et middel til at imødekomme elevernes forskellige udgangspunkter og progression, og synlig læring er jo et felt vi som skole samlet set dygtiggør os i hele tiden. Maersk-projektet Læring der ses er ét blandt flere stilladser til at udbygge personalets kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere målstyret undervisning. Vi er optagede af at udvikle vores faglige fordybelse og lektiecafe til en platform for større grad af differentiering og dermed flere forskellige deltagelsesmuligheder for vores elever. 15

17 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 13 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 13 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 14, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 16

18 Tabel 13: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 2 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 74,7 % 70,6 % 76,0 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 7,1 % 6,4 % 5,9 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 18,2 % 23,0 % 18,1 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 14: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 3 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 4 Tilgang 1,0 % 1,2 % 2,9 % Afgang 4,6 % 4,5 % 5,1 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 15 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 16 og Tabel 17 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 2 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 3 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 4 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 17

19 Tabel 15: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 5 Opgjort i dagsværk (BUF) (59 årsværk) Kort sygefravær 6,1 6,3 6,2 Langt sygefravær 7,6 12,2 9,8 Sygefravær i alt 13,7 18,5 16,0 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 16: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 6 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,6 4,6 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,7 4,9 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,8 3,6 Tabe17: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 5,7 5,3 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,7 5,2 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 3,9 4,1 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Søgningen til Gerbrandskolen har generelt været høj i de sidste år. Andelen af forældre fra skolens grunddistrikt, der valgte skolen til deres skolestartende barn, var i 2015/16 på 76 %. Ser vi på, hvor forældre, der ikke har valgt skolen til deres barn, søger hen, er andelen, der i 2015/16 søgte en anden kommunal skole til deres barn lav sammenlignet med de øvrige skoler i byen. En noget større andel af forældrene, 18,1 % har valgt en fri grundskole til deres barn. Når det gælder til- og afgang af elever i løbet af skolegangen, har tilgangen over de sidste år ligget stabilt lavt, mens afgangen af elever, der flytter skole uden samtidig at flytte adresse også har været relativt stabil og i 2014/15 lå på 5,1 %. Afgangen er noget højere end tilgangen i løbet af skolegangen, og da der udover afgangen af elever, der 5 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 6 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 18

20 ikke flytter adresse, også er en vis andel, der flytter skole, fordi de flytter bopæl, er der alene af hensyn til skolens økonomi grund til at være opmærksom på udviklingen i til- og afgangen af elever. Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tillid og oplevelse af skolen som attraktiv, så har der i de sidste tre år været et ret højt sygefravær blandt medarbejderne (16 dage). Ser man på, hvilken type fravær, der var tale om, er det især det lange sygefravær der har været højt, mens det korte sygefravær har ligget stabilt lavt. Selvom det altså i mindre grad er det pludseligt opståede og for elever og forældre umiddelbart forstyrrende fravær, som fylder mest, så er det naturligvis også med et så højt langt sygefravær over flere år, væsentligt at afdække eventuelle mønstre og indsatsmuligheder. Ser vi på medarbejdernes tilfredshed og motivation, er den faldet betragteligt fra trivselsundersøgelsen i 2013 til den trivselsundersøgelse, der blev gennemført i foråret Det er generelt for alle byens skoler, at der har været et fald, hvilket formodentlig skyldes den omstillingsproces, medarbejderne har været i i forbindelse med implementeringen af en ny arbejdstidsaftale for lærerne og folkeskolereformen. Faldet i tilfredsheden synes dog at have været større på Gerbrandskolen, især når det gælder den overordnede tilfredshed, motivation og oplevelse af arbejdspres. På ét af de områder, der er medtaget i kvalitetsrapporten, har der dog været en fremgang, og det gælder oplevelsen af feedback på kvaliteten af det arbejde, man udfører. Skolens vurdering og indsatser Vi har i dette efterår udskrevet omkring elever, langt de fleste pga. flytning. De få, der er skiftet skole uden at være flyttet, har været efter forskellige indsatser for at løse de problematikker, det drejede sig om, herunder dialog med familien. Vi samler kvalitative data ind ifm. alle skoleskift fra Gerbrandskolen, der ikke har naturlige årsager og anvender dem, fx i ressourcecenterregi, til løbende at vurdere om vores strategier og indsatser på klasser og årgange fungerer efter hensigten. Vi ser den gode kommunikation med forældre og andre interessenter som afgørende for tillid og attraktivitet. Attraktivitet handler for os også om både at kunne fastholde vores dygtigste medarbejdere og tiltrække kvalificerede ansøgere. Navnlig nu, hvor skolen vokser med 2 klasser om året, er dette afgørende for at sikre en så høj undervisningskvalitet, at Gerbrandskolen bliver forældrenes naturlige førstevalg, hvilket er forudsætningen for en og sund økonomi og et godt omdømme. Vi er i gang med at formulere en samlet kommunikationsstrategi, der helt overordnet handler om at sikre at den rette information når de rette personer i rette tid. Men kommunikation handler selvfølgelig også om branding; derfor har vi udfoldet en længerevarende visionsproces, der skal tydeliggøre hvad vi står for som skole. Efter nytår indgår vi et samarbejde med en grafisk designer om at udarbejde et nyt logo for skolen. 19