NST Søhøjlandet. Douglasgran fra 1875
|
|
- Arthur Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NST Søhøjlandet Douglasgran fra 1875 Dansk Skovforenings ekskursion 27. maj 2014
2 Ekskursionen starter på plænen ved Østre Søbad som ligger i Silkeborg Østerskov. Efter passage af Odderbækken kommer man til Silkeborg Vesterskov hvor alle 6 punkter er placeret. Indhold Præsentation af NST Søhøjlandet 3 Punkt 1. Odderbækken de ældste douglasgraner 8 Punkt 2. Dyrkning af kvalitetsforbedret douglasgran 9 Punkt 3. Bevoksningerne ved Kroghs Bænk 11 Punkt 4. Selvforyngelse af nåletræ 12 Punkt 5. Douglas-alléen og jordbundsforhold 13 Punkt 6. Hjortehoved 15 Bilag 1. Areal, vedmasser og aldersfordeling 17 Bilag 2. Højdeudvikling for enhedens hovedtræarter 19 ~ 2 ~
3 Præsentation af NST Søhøjlandet Naturstyrelsen er en statslig styrelse under Miljøministeriet med hovedsæde i København. Naturstyrelsen har 19 decentrale enheder som forvalter ca ha skov og andre naturarealer der ejes af Miljøministeriet. NST Søhøjlandets opgaver Naturstyrelsen Søhøjlandet er en af disse 19 enheder som forvalter ha statsejede arealer samt statslig skovrejsning. Der forvaltes godt 100 enkeltarealer og skove fordelt over et antal kommuner (Silkeborg, Skanderborg, Odder, Århus, Favrskov, Samsø og Horsens.) Der forvaltes også en del øer i Kattegat. Herudover varetages der opgaver i en række andre kommuner og regioner. Udover forvaltning af arealer udfører enheden lokale opgaver inden for bl.a. jagt- og vildtforvaltning, fører tilsyn og træffer afgørelser efter skovloven på private skovejendomme med ha skov, behandler tilskudssager til det private skovbrug, bl.a. privat skovrejsning, udfører naturvejledning, reviderer Natura 2000 planer både for skov og for lysåben natur samt udfører 3 registrering af bevaringsværdige naturtyper. Desuden foretager enheden naturovervågning i NOVANA programmet. Der er knyttet forskellige geografiske afgrænsninger til de forskellige lov- og opgaveområder. Jordbund og klima Silkeborg ligger tæt ved hovedstilstandslinien for isen under sidste istid. Jorden vest for israndslinien består primært af smeltevandsaflejringer fra sidste istid. Det er flade og næringsfattige jorder. Det er helt anderledes i randmoræneområderne. Her er landskabet bakket, og dyrkningsforholdene er meget varierede, vekslende mellem sandede tidligere hedeområder og bedre morænejorder. I de nye skovområder ved Århus, Horsens og Skanderborg er der tale om næringsrige og produktive lerjorder. Nedbøren er omkring mm om året. Højest i den vestlige del af distriktet. Klimaet er ikke udpræget mildt, men på grund af det bakkede landskab er frostproblemerne dog begrænsede på de skrånende arealer. Historie NST Søhøjlandet eller som vi engang hed og stadigvæk kaldes på egnen Silkeborg statsskovdistrikt blev grundlagt i Staten overtog det forgældede Silkeborg Gods på tvangsauktion efter at den daværende ejer (Ingerslev) ikke havde kunnet betale sine skatterestancer til staten. ~ 3 ~
4 Ingerslev havde i 1804 erhvervet godset, sandsynligvis med henblik på at udnytte de betragtelige træressourcer og derefter afhænde arealerne til landbrugsdrift. Dette satte skovforordningen af 1805 imidlertid en stopper for. Ingerslev nåede dog at udnytte store dele af den værdifulde vedmasse inden han i 1823 gik fallit og staten overtog godset. En del af arealerne lå hen som hede eller med meget sparsom skovbevoksning. Andre steder var skoven så forhugget, at skoven havde en krat- eller puragtig tilstand, og derfor forestod der staten en stor opgave med at bringe skovene på fode igen. Opgaven blev fuldført ved at anvende både løvtræ og nåletræ. Herunder blev der i perioden fra omkring år 1875 til 1900 anvendt en del eksotiske nåletræarter på distriktet, bl.a. douglasgran og nobilis. Efter overtagelsen i 1823 blev store landbrugsarealer solgt fra godset. Senere er en del skov solgt fra til byformål. Således er store dele af den sydlige del af Silkeborg by etableret på tidligere skovbevoksede arealer som har hørt under skovdistriktet. Konverteringen af skov til by er nu ophørt. På det allerseneste er Silkeborg kommune gået ind med støtte til statslig skovrejsning indenfor kommunens vækstområde for at tilføre de nye boligområder de nødvendige omgivelsesmæssige kvaliteter, samt for at sikre byens drikkevandsressourcer. Hovedretningslinierne for driften De den nugældende driftsplan blev udarbejdet i år 2000 lød skovlovens formål bl.a. således: At bevare og værne de danske skove At forbedre skovenes stabilitet og produktivitet samt At der ved lovens administration lægges vægt på at sikre, at skovene dyrkes med henblik på både at forøge og forbedre træproduktionen. I de offentlige skove skal der lægges vægt på at varetage landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og miljøbeskyttende hensyn samt hensyn til friluftslivet. Samtidig anbefaledes det, at skovdriften omlægges til drift efter naturnære principper, hvor man i højere grad forsøger at efterligne skovens egne regulerings- og organiseringsprincipper som f.eks. naturlig foryngelse og uddifferentiering. De overordnede mål for træartsvalget er fastlagt i styrelsens træartspolitik af Træartspolitikken skal medvirke til: At øge den langsigtede økologiske stabilitet i statsskovene At dyrkningsgrundlag og skovklima i statsskovene bevares og forbedres. ~ 4 ~
5 At fremme anvendelsen af stabile træarter og arter tilpasset lokaliteten, især hjemmehørende træarter At fremme etablering af stabile og naturnære skovdyrkningssystemer og vedvarende skovdække. At sikre en bæredygtig produktion og udnyttelse af træ som et fornybart råstof. At medvirke til at produktionen i statsskovene især baseres på en på langt sigt rationel produktion af kvalitetstræ i et bredt og kontinuert udbud. At bevare og forbedre skovenes miljøbeskyttende virkninger. At sikre og forbedre den biologiske mangfoldighed i statsskovene At sikre og udvikle de landskabelige, rekreative og kulturhistoriske værdier i statsskovene. Helt specifikt er det nævnt at arealet med douglasgran i statsskovene skal stige fra ha til ha i Areal Enheden rummer ha. Fordeling på driftsklasser ses i tabellen og figuren neden for. Arealfordeling for Lokalenhed Søhøjlandet Driftsklasse Areal (ha) Bøg Eg 568 Ask og ær 104 Andet løvtræ 223 Picea-arter Ædelgran 286 Andet nåletræ 883 Ubevokset Hovedtotal Ha I bilag 1 findes mere detaljerede figurer og tabeller over arealer og vedmasse. Den gennemsnitlige vedmasse i driftsplanen år 2000 var 221 m 3 /ha. Driftsplanen har beregnet gennemsnitlig vedmasse i år 2015 til 250 m 3 /ha Tilvækst og hugst Udviklingsforløbene for de vigtigste træarter er vist i bilag 2. Målingerne stammer fra driftsplanen fra 2000, men de skønnes stadigvæk at give et godt billede af vækstmulighederne på enheden. ~ 5 ~
6 Driftsplanen fra 2000 fastsætter distriktets gennemsnitlige hugst i til m 3 om året. Den årlige tilvækst er beregnet til m 3. Derfor opspares m 3 om året. Distriktet har på grund af de store hensyn til naturskovsarealer og Natura 2000 områderne måttet nedsætte normalhugsten en del. Der produceres ca m 3 KFM flis om året, svarende til rm. Vækstforhold for skovtræer Vækstforholdene omkring Silkeborg er særdeles gode for dyrkning af nåletræ. Især de vestamerikanske træarter udvikler sig godt og udgør en relativt høj andel af det bevoksede areal. Efter danske forhold nås lange omdrifter af stort dimensioneret nåletræ af prima kvalitet. Sundhedstilstanden er generelt god. Arter som douglasgran, sitkagran, nobilis og grandis har været brugt tidligt på egnen. Disse arter opnår store højder og en fortrinlig udvikling efter danske forhold. Landets højeste træer på godt 52 m gror således i det bakkede landskab omkring Silkeborg; det højeste træ står i Silkeborg Sønderskov. Hele 40 % eller 1500 ha af enhedens bevoksede areal er omfattet af naturskovsstrategien. Inden år 2040 er ha planlagt til at overgå til urørt skov. Yderligere ha skal drives efter plukhugstprincipper mens henholdsvis 60 ha og 15 ha er udlagt til græsnings- eller stævningsskov. Enheden er efter danske forhold meget rig på søer og vandløb, og Silkeborgområdet og Silkeborgskovene er meget besøgte publikumsområder. En af Danmarks kendteste bakker Himmelbjerget ligger i området og hører delvist under enheden. Skovrejsning På distriktet foregår den statslige skovrejsning især i de bynære områder af hensyn til friluftslivet, og i vandindvindingsområder. Skovrejsningsområderne udgør samlet omkring ha, hvoraf ha er erhvervet på indeværende tidspunkt og ha er tilplantet. De senere år har skovrejsningen på enheden udgjort ha om året. Set over tyve år er der tilplantet 50 ha om året. Publikum og friluftsliv Skovene under NST Søhøjlandet anvendes flittigt til friluftsaktiviteter af meget forskellig art. ~ 6 ~
7 Turister og borgere besøger skovene fra land og fra søsiden, og der er en heftig bådtrafik på søerne. Brugerne varierer fra den stille vandrer til den rene konkurrence og sportsformål. På grund af det meget bakkede terræn er arealer eftertragtede til mountainbikeløb, triathlon, orienteringsløb og mange former for ekstremløb o.l. Det er vanskeligt at håndtere så mange og i visse tilfælde modsatrettede interesser. Men bortset fra mountainbikerne i øjeblikket, løses disse problemer uden de store konflikter, hvis man styrer arealanvendelsen ret konsekvent. Gør man ikke det, opstår der hurtigt problemer mellem brugergrupperne. Alle parter er imidlertid interesserede i at tingene foregår problemfrit, og vi har en fornuftig dialog med de fleste brugergrupper. Certificering: Skovdistriktet er både FSC og PEFC certificeret. Stor nobilis ved punkt 3. Mountainbikespor opstået spontant. ~ 7 ~
8 Punkt 1. Odderbækken de ældste douglasgraner (Afd. 331c) Distriktets ældste douglasgraner er plantet i Planternes oprindelse fortoner sig noget, men på den tid var der et tæt samarbejde mellem tre skovdistrikter i landet med dyrkning af eksotiske træarter: Linå Vesterskov, Langesø og Silkeborg Statsskovdistrikt. Jeg tror interessen for eksotiske træarter og især dyrkning af douglasgran har holdt sig alle tre steder til i dag og det gælder i hvert fald for statsskoven i Silkeborg. ~ 8 ~
9 Punkt 2. Dyrkning af kvalitetsforbedret douglasgran ved opstamning (Afd. 331e) Bevoksningen er anlagt i 1950 som en blanding af rødgran og douglasgran. Eftersom douglasgran vokser hurtigere end rødgran overgår bevoksningen efter flere tyndinger til næsten ren douglasgran. Fordelen ved en blandingsbevoksning er bl.a. en mere værdifuld mellembenyttelse af rødgran. Kulturanlæg af douglas kan foregå således: Blanding af douglasgran (25 33%) og rødgran (75 67%): 1,5 x 1,75 m pl. /ha Ren douglasgran: 1,75 x 1,75 m pl./ ha. Selvforyngelser Den førstnævnte metode har været den mest anvendte. Hvis der er grundlag for selvforyngelser forsøger vi at gå mere i den retning. Manuel opstamning Manuel opstamning blev påbegyndt 1972 for at opnå knastfrit træ til specialformål. Opkvistningen starter ved DBH omkring 10 cm. Alder Opstamningshøjde Antal træer Præstation år 0 3 m stk./time år 4 6 m stk./time år 7 9 m stk./time ~ 9 ~
10 Antallet af træer, der udvælges til opstamning afhænger primært af bevoksningens kvalitet. Proveniensfaktorer som rethed, finkvistethed og vækstpotentiale spiller en afgørende rolle. Hidtil har opkvistningen været foretaget manuelt ved hjælp af stige og håndsav. Der har været gjort forsøg med maskinel opkvistning med en japansk maskine, Yanmar. Den har en 2-takts motor, vejer 25 kg, styres med fjernbetjening og kan anvendes inden for Dbh cm. Skråtstillede drivhjul fører maskinen op ad stammen, hvor grenene afsaves med et lodretstående sværd m/kæde. Yanmar er dog opgivet igen på grund af manglende holdbarhed. Stammerne skal være meget rette for undgå beskadigelser af barken ved opstamningsarbejdet. Opstamningshøjden forventes at kunne øges noget ud over de 8 meter, der i praksis har været gældende ved manuel opstamning. Opstamningsarbejdet skal udføres meget præcist. Det er yderst vigtigt, at barkkraven ved grenfoden bevares intakt, så der kan ske en naturlig sårheling. Opstamning bør undgås i efterårsmånederne, hvor mængden af svampesporer kulminerer. Navnlig blødende lædersvamp kan forårsage store og varige skader ved grenbasis. For at opstamningen skal kunne forrente sig er det nødvendigt at få en noget større salgspris for de opstammede træer. Der blev i 1993 lavet en beregning der viste, at opstamningsarbejdet var tjent ind igen når træerne sælges til nedenstående merpriser: Beregnet merpris efter opstamning: Hele træet kr./m 3 eller den opstammede del kr./m 3. Merprisen er afhængig af den anvendte rentefod og omdriftsalder. Gennemsnitsboniteten for douglasgran ved Silkeborg er tidligere opgjort til PK 15 (dvs. gennemsnitlig årlig produktion på 15 m 3 /ha/år. På baggrund af distriktets store potentiale for dyrkning af douglasgran til høj alder og stor dimension vurderes det økonomiske grundlag for at foretage en lønsom opstamning til i det mindste 9 meter at være tilstede. Indtil nu er opkvistningen kun foretaget i douglasgran, men også rødgran kan være interessant for opkvistning. ~ 10 ~
11 Punkt 3. Bevoksningerne ved Kroghs Bænk (afd. 330 og 331) Stedet har navn efter kammerherre Frederik Ferdinand Krogh ( ). Krogh bestyrede i en årrække Silkeborg skovdistrikt og sluttede sin løbebane som kgl. overforstmester i Kongeriget Danmark. Til højre for stien ses Almind Sø. Der kan nævnes en række emner her: - Douglasgran og nobilis fra 1886 som indblanding i bøg. - Fuld produktion i harmoni med et intensivt friluftsliv. - Smuk udsigt, badepladser, rent vand, udlejning af bådpladser, udlejning af fiskeri. - Kombination af urørt skov og plukhugstarealer - Friluftsliv gang løb og cykling. - Projekt kunst i skoven - Gammel nobilis ved Skadebækken (afd. 329), født omkring (Længere fremme ad stien, passeres på vej til punkt 4). ~ 11 ~
12 Punkt 4. Selvforyngelse af nåletræ under douglasgran fra 1880 (Afd. 336a) Selvforyngelse med en bred blanding af forskellige nåletræer under en tynd skærm af douglasgran fra En dårlig foryngelse fra først i 1980-erne blev fjernet til flis efterfulgt af jordbearbejdning. Herefter har selvforyngelsen indfundet sig med et bredt udsnit af de nåletræarter, som findes i omegnen. Der er foretaget udrensning af krukker og uønsket løvtræ. Næste udrensning står snart for døren, hvis bevoksningen skal holdes i gang. Alle muligheder står i dag åbne, men valget af hovedtræart bliver douglasgran med indblanding af sitkagran og rødgran, samt tsuga og lærk. ~ 12 ~
13 Punkt 5. Douglas alléen og jordbundsforhold (Afd.351 langs Hjortedalsvej samt 351b) Douglasgranerne i douglas-alléen er fra Syd for vejen er der en douglasgran/rødgran bevoksning fra 1957, nu næsten ren douglasgran. Opstamning påbegyndt Ideal træet blev målt til 46 m før år 2000, men er næppe blevet meget højere siden. Jordbundshul i afd. 351b, douglasgran fra 1961 Profilbeskrivelse 1993 v/ Niels Strange Kote 62,5 meter o.h. Klima: Nedbør mm. Årstemperatur ca. 7 grader C. Sandsynligvis flyvesandaflejringer i forbindelse med sidste istid. Jordbunden er veldrænet. Jordhorisonten i indtil 1 meters dybde er aftegnet i ca. 10 lag med varierende tykkelse ( Ca cm), nederst lerblandet sand med en del fine rødder. I dybereliggende lag, der er registreret i indtil 2,5 m dybde, er jordbunden mere siltagtig og kompakt med anseligt lerindhold samt mange fine rødder. I ~ 13 ~
14 denne dybde tegn på vandret vandbevægelse og generelt stort indhold af lyse glimmermineraler. Vandhusholdning Teksturen er som nævnt meget varierende - primært sand men med siltholdig, svagt leret horisont i flere dybdelag. Rødderne går dybt, og rodrummet er derfor stort. I kombination med den generelt høje nedbør må vandhusholdningen siges at være god. Næringsstofforsyning Der er ikke lavet analyse af den mineralogiske sammensætning. Udgangsmaterialets tekstur er dog meget fin, og forvitringspotentialet kan derfor være rimeligt stort. Næringsstofforsyningen er sandsynligvis bedst i de to silt- / lerholdige horisonter. Det store rodrum giver endvidere en god forsyning. Næringsstofforsyningen på lokaliteten må derfor betegnes som god. Træartsvalg Lokaliteten har en god vand- og næringsstofforsyning og dermed mulighed for et bredt træartsvalg. De dybereliggende lerede/ siltede lag giver en stor roddybde og et stort rodrum, der igen giver en høj stabilitet. ~ 14 ~
15 Punkt 6. Hjortehoved 1. Kvadrant afd. 352h Selvforynget douglasgran og sitkagran samt indplantet lærk fra ca. 1984, hvor de fleste overstandere af sitkagran fra 1890 er skovet. 2. Kvadrant afd. 352d (herover) Rester af tidligere prøveflade af sitkagran anlagt i Stormfald i 1981 og 1983 har reduceret prøvefladen. Senere har bevoksningen også været angrebet af typografer. Uddrag af måletal fra Forskningscentrets målinger: År alder m 3 /ha Tilvækst m 3 /år Højde m Dbh cm ,3 24,5 36,2 54, ,6 28,1 37,7 56, ,8 15,5 39,0 57, ,0 11,7 39,4 59, ,3 7,1 39,0 56, ,4 9,6 39,1 60,9 ~ 15 ~
16 3. Kvadrant afd. 351a Sitkagran fra 1945, som kvalitetsmæssigt har en fin udvikling. Bevoksningen har været svagt hugget for at sikre en god oprensning, men hugges nu hyppigt for at fremme diameterudviklingen. 4. Kvadrant afd. 351d (herover) Douglas selvforyngelse fra ca Oprindeligt overstandere af stor douglasgran med fuldbearbejdning af jordbunden inden tilplantning med rødgran. Selvforyngelsen tegnede fint, og rødgranerne blev derfor afviklet som juletræer. Udrensning med kratrydder 2 gange. Manuel skovning 1 gang. Maskinskovning sidenhen. Opstamning påbegyndt Opstammet 2. gang i Sidste opstamning foretaget i 1998 med Yanmar maskinen. ~ 16 ~
17 Bilag 1. Areal, vedmasser og aldersfordeling opgjort på træarter Træartsvis arealfordeling Ha BØG RGR EG SKF DGR SGR LÆR ÆGR NOB NGR AGR Træartsvis massefordeling m BØG RGR EG SKF DGR SGR LÆR ÆGR NOB NGR AGR ~ 17 ~
18 Areal og vedmasser fordelt på træarter Areal (ha) Masse i alt (m3) Gns. N pr. ha Areal totalt (ha) Masse totalt (m3) Hovedtræart Indblanding Overstander H I O H I O inkl. O og I arealer inkl. O og I arealer BØG EG RGR SGR AGR NGR NOB ÆGR DGR LÆR SKF Aldersklassetabel BØG (ha) RGR (ha) EG (ha) SKF (ha) DGR (ha) SGR (ha) LÆR (ha) ÆGR (ha) NOB (ha) NGR (ha) AGR (ha) 0-10 år 129,4 5,2 120,5 0,3 43,9 3 3,2 1,9 2, år 144,5 5,2 133,6 36,1 5,1 1,9 3,7 17,5 9 0, år 137,4 77,1 96,9 6 36,7 28,7 16,5 6,4 15,9 31,3 0, år 70,5 93,9 15,6 23,7 55,8 59,6 24,8 5,2 18,7 8,6 4, år 7 77,6 10,1 2,3 51,4 33,7 0,5 5,2 16,1 3,5 10, år 55, ,4 32,2 28,1 38,2 10,2 13,4 11 9,4 12, år 25,1 80, ,2 54,8 32,8 41,7 17,8 0,9 9, år 18,2 204,1 32,1 39,1 5, ,7 0,1 0,9 0, år 18,5 59,8 7,5 101,6 12 2,7 1,4 9, år 29,2 17,5 32,9 90,1 4,8 0,3 0,4 7, år 41,8 2,4 16,9 27,6 0,4 0,3 3, år 108,6 2,4 19,9 0, år 88,7 1 0,1 5,7 2,1 0,5 0,7 0, år 14,1 1,1 11,5 0,7 0, år 37,2 1 4,7 0,2 0, år 23,8 1,9 3, år 35,9 10, år 21,5 4, år 19,6 1, år 10,7 200 < år 113,4 6,6 i alt 1150,6 810,2 568,4 406,8 332,2 216,9 106,1 93,6 80,6 74,4 33,8 ~ 18 ~
19 Bilag 2. Højdeudvikling for enhedens hovedtræarter sammenlignet med tilvækstoversigter Uddrag af driftsplanen for Bøg Der sammenlignes med Carl Mar: Møllers oversigter. Både højdeudvikling, diameter og masse ligger meget nøjagtigt omkring PK 8 (=produktionsklasse, dvs. gennemsnitlig årlig produktion i m 3 /ha). Et niveau omkring PK 8 er umiddelbart lidt overraskende, da det visuelle indtryk af bevoksningerne mere giver indtryk af PK 6. Dette gælder dog især de ældre bevoksninger, mens de yngre bevoksninger når de er kommer over kulturstadiet ser ganske vækstkraftige ud. ~ 19 ~
20 Rødgran Der sammenlignes med Carl Mar: Møllers oversigter. Højden udvikles meget nøjagtigt svarende til PK 14. Diameter og vedmasse følger også CMM indtil 50 år og falder herefter ned mod PK 12; dette skyldes muligvis den traditionelt svagere hugst i de ældre aldersklasser på enheden. Sitkagran Der sammenlignes med H.A. Henriksens tilvækstoversigt for sitkagran. ~ 20 ~
21 Højden udvikles nogenlunde svarende til PK 18. Diameter og masse udvikles langsommere og i de ældre aldre mere svarende til PK 14. De lavere værdier for diameter og masse svarer til hvad der ses for rødgran og skyldes formentlig en traditionelt svagere hugst i de ældre aldre på enheden. Douglasgran I driftsplanen er sammenlignet med Karlbergs oversigt for douglasgran, men den passer dårligt for enheden. Karlbergs model går kun til år, men på Søhøjlandet anvendes betydeligt længere omdrift. Derimod passer HAHs oversigt for sitkagran betydeligt bedre til de faktiske forhold. Højden udvikles meget nøjagtigt svarende til PK 20. Diameteren udvikles svarende til PK 18, mens massen udvikles mere i retning af PK 15, men med store varationer. Mange af enhedens douglas er blandinger med især rødgran. En ukorrekt angivelse af indblandingsprocenter er sandsynligvis skyld i en del af variationen mellem bevoksninger og aldersklasser. ~ 21 ~
Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereNaturstyrelsen Søhøjlandet
Naturstyrelsen Søhøjlandet Douglasgran fra 1875 Dansk Skovforenings ekskursion 27. maj 2014 Ekskursionen starter på plænen ved Østre Søbad som ligger i Silkeborg Østerskov. Efter passage af Odderbækken
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mere3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket
3.8 Måloversigt Herunder er opsummeret mål for planperioden 2007-2021 på Thy Statsskovdistrikt. Målene er nærmere beskrevet i planens afsnit. Der er samtidig beskrevet hvilke kriterier der skal være gældende
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mere8. Metode og begreber
8. Metode og begreber 140 - Metode og begreber 8.0 Skovtælling 2000 Med udgivelsen af denne publikation offentliggøres de endelige resultater fra Skovtællingen 2000. Foreløbige resultater er bragt i Nyt
Læs mereHyppige og svage hugstindgreb
TROMPET Foto 1. Den ældste bevoksning vi så, afd. 25b. Lidt svagt hugget, men tæt på idealet med pæne kroner. Den er 78 år, 26 m høj, 40 cm i diameter. Stamtal 125/ha og vedmasse 210 m 3 /ha. Skønnet værdi
Læs mere1.0 Indledning. 1.1 Areal
1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mereØget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -
Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars
Læs mere1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereNaturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet
Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereNaturforyngelse i nål
Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig
Læs mereSkovdrift med meget vand i jorden
Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives
Læs mereRønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereKulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion
Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august
Læs merenaturnær skovdrift i Leck og Lauenburg
naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg Fotos: Niels Børge Rasmussen og Magnus Østergaard Knudsen af ChrISTIna hygom LILLeBÆk og vibe JenSen, hold 2012 dsk inviterede til et interessant program med mange
Læs mereNaturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009
J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereCertificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Læs mereDønnerup Gods. Markvandring tirsdag den 22. maj
Dønnerup Gods Markvandring tirsdag den 22. maj Dønnerup Gods omfatter 1725 ha, fordelt på ca. 1200 ha skov og naturarealer, 450 ha landbrugsarealer incl. græsningsfolde og 75 ha arealer til huse, veje
Læs mereOffentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Læs mereGeologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret
5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal
Læs mereBiomasseoptimeret skovdyrkning
Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen
Læs mereSøhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse
Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af
Læs mereOplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer
Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer 1. Indledning Viborg Kommune ejer og driver mere end 1.060 ha skov- og naturarealer, hvoraf de 970 ha hører under Klima- og Miljøudvalget.
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mereNaturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer
på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereEmne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereKollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Læs mereFORSLAG TIL PLAN EFTER STORMFALD RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT. Gødding Skov Engelsholm Skov Frederikshåb Plantage
FORSLAG TIL PLAN EFTER STORMFALD RANDBØL STATSSKOVDISTRIKT Gødding Skov Engelsholm Skov Frederikshåb Plantage Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2001 1 1. INTRODUKTION 3 1.1. Stormfaldet
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mere19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild
19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende
Læs mereSkovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!
Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m
Læs mereHandlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene
Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 HANDLINGSPLAN FOR NATURNÆR SKOVDRIFT 1 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,
Læs mereDAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er.
DAGSORDEN. Kort præsentation af SLS A/S og NPDJ Naturnær skovdrift. PEFC. Klimatilpasninger. Samarbejde med off. myndigheder og NGO`er. Kort præsentation. SLS A/S: Kundeejet skovadministrationsselskab.
Læs mere27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald
27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 1. OVERORDNEDE KOMMENTARER 2 1.0 Eksotisk nåletræ 2 1.1. Forkulturer 3 1.2. Naturlig opvækst 4 1.3. Invasive eksotiske arter 5 1.4. Efterladelse af
Læs mereSalgsprospekt. Bølling Sønderskov Jordrup Skovvej 6064 Jordrup
Salgsprospekt For Bølling Sønderskov Jordrup Skovvej 6064 Jordrup Areal: 32,3 ha. Kontantpris: 4.950.000 kr. Præsentation Introduktion Bølling Sønderskov er en frodig, velpasset skov på 32,3 ha, beliggende
Læs mere3. Skovenes produktive funktioner
3. Skovenes produktive funktioner 64 - Produktive funktioner 3.0 Indledning Mange forskellige produkter De danske skove og produkterne herfra har gennem tiderne været af afgørende betydning for menneskenes
Læs mereKajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereH.J. Hansen var skovrider på Buderupholm fra 1838 til 1886 og havde tidligere været på Mejlgård. Han må have været forstkandidat fra
DOUGLASGRAN, GRANDIS, SITKA-GRAN, NOBILIS OG NORDMANNSGRAN PÅ BUDERUPHOLM SKOVDISTRIKT I TIDEN FØR CA. ÅR 1900. af Skovrider Preben Møller Buderupholm Statsskovdistrikt, Mosskovgård Møldrupvej 26, 9520
Læs mereDe langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?
De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? Vivian Kvist Johannsen, IGN Et par definitioner Langsigtede forsøg: Mere end 5 år En guldgrube: Noget der indbringer mange penge eller
Læs mereAldersklassetabel primo 2009
Brønderslev Kommune *sorteret* 2009-2018 GDP:Periodeplan side 1 18-03-11, 12:02 Bevoksningsdata er filtreret: fra afdeling nr. 80, til 89 Aldersklassetabel primo 2009 Driftsklasse Anlægsår Bøg EgÆdel løv
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mereIndblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter
FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2
Læs mereTysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere.
Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Det er skønt at være skovdyrker heroppe i Nord-Østjylland. Men det kan nok være gavnligt at udvide horisonten og se hvorledes
Læs mereForslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 31.12.2017 Til Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt via Miljøstyrelsens høringsside Forslag til justering af afgrænsning af
Læs mereLunken (skov nr. 68) Beskrivelse
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereNaturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens arealer Resultater af kortlægning i 2016 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Miljøstyrelsen Forside: Veterantræ i Rold Skov. Foto: Casper Fælled
Læs mereForslag til driften af Silkeborg Statsskovdistrikt
1 INTRODUKTION...1 2 SKOV- OG NATURSTYRELSEN OG SILKEBORG STATSSKOVDISTRIKT...2 2.1 ADMINISTRATIV STRUKTUR...2 2.2 ADMINISTRATIV AREALOVERSIGT...3 2.3 DISTRIKTETS OPGAVER...4 2.4 OVERSIGT OVER DISTRIKTETS
Læs mereFSC skovcertificering
FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten
Læs mereOVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
Læs mereUdrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.
Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,
Læs mereStille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)
Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,
Læs mereSkove og plantager 2006
Skove og plantager 2006 Skove og plantager 2006 2 SKOVE OG PLANTAGER 2006 Rapportens titel Skove og plantager 2006 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Bruno Bilde Jørgensen
Læs mereKim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.
NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,
Læs mere11. Økonomiske overslag
11. Økonomiske overslag 11.1. Økonomisk kalkule Den samlede nettovirkning af planen i f.t. budgetgrundlag 98 kan groft opsummeres således: - Kto SKO, øget nettokrav 1114 tkr - Kto KUL, øgede udgifter 173
Læs mereKlimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen
Skovskolen, IGN Klimatilpasset skov Naturmødet 2018, Hirtshals 25. maj kl. 10-11. Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen (pam@ign.ku.dk) Pointer i forhold til dyrkede skove i DK og Verden
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereViborg Plantage - areal nr. 401
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen
Læs mere6. Areal og forråd pr. 1. januar 1997
6. Areal og forråd pr. 1. januar 1997 6.1. Korttegning Det kortmateriale, som hører til driftsplanen, omfatter: Oversigtskort: Leveres i 9 eksemplarer i skala 1:100.000. Skeletkort: Håndkort: Kulturkort:
Læs mereNaturnær drift i nåletræ
Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten
Læs mereForest Stewardship Council
Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereKulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer
Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.
Læs mereIndblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter
FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2016 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2017 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereTRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg
TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser
Læs mereØlby Præstegårds- plantage
Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende
Læs mereNotat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.
Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012
Læs mereSalgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn
Salgsprospekt For Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Areal: 48,6 ha. Kontantpris: 5.900.000 kr. Præsentation Introduktion Vejlegård Skov er en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på
Læs mereNaturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Læs mereTræplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012
Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...
Læs mereNaturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen bioskov@nst.dk Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Læs mereVejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse
Denne vejledning er senest ændret den 11. august 2015. Vejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse Indhold 1. Anvendelse af fredskovspligtige arealer... 2 1.1 Forenklede regler... 2 1.2 Helhedsbetragtning
Læs mereStatusbeskrivelser Regionplan, fredninger m.v. Der er ikke planlagt tiltag ifølge regionplanen, og der er ingen fredninger på området.
5.9.30.Bredelte Bredelte ligger i Usserød, nord for Hørsholm. Den udgør et areal på 3,1 ha og er et lille område med gammel bøg, som gennemskæres af den stærkt trafikerede Usserød Kongevej. I det sydvestlige
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mereSkove og plantager 2008
Skove og plantager 2008 Rapportens titel Skove og plantager 2008 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk Udgiver
Læs mereDansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen.
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk 6. april 2018 Høringssvar til udkast til nyt nationalt skovprogram Dansk
Læs mereSalgsprospekt. Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling.
Salgsprospekt For Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling. Areal: 36,5 ha. Kontantpris: 4.750.000 kr. Præsentation Introduktion Lerbæk Mølleskov er en dejlig, varieret skov-, jagt-, fiske- og naturejendom
Læs mereSkovpolitik for Vesthimmerlands Kommune
for Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder for Vesthimmerlands Kommune. Den 24. november 2018. Indledning ken for skovene i Vesthimmerlands Kommune skal favne bredt og er illustreret som en paraply.
Læs mereDanske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.
Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen
Læs mereVaredeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
Læs mereIntroduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold
Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS
Læs mere